:: wikimiki.org ::

Hår

Hår

Hår (latin: Pili) dækker det meste af kroppen på de fleste pattedyr, pels er et kendetegn for denne gruppe dyr. Hår er omdannede hornplader - skæl. Det består af lange naturlige polymerer hvoraf 90% af tørvægten er et protein, kaldet keratin. Polymeren dannes som lange kæder af keratin, der holdes sammen med disulfidbindinger, der er meget stærke. Vandindholdet i håret svinger, men menneskehår indeholder ca 10%. Hårets stivhed bestemmes af cystein-indholdet i keratinet. Hår har mange forskellige funktioner. Pattedyrenes pels udnyttes som isolering mod både for koldt og for varmt vejr. De fleste pattedyr har to slags hår - dækhår og uldhår. Mennesker og aber har kun dækhår, mens de kunstigt fremavlede hvide får kun har uldhår. Hvalerne er en undtagelse fra reglen. Deres kropsbehåring er forsvundet, da et liv i vand kræver en strømlinet krop. Hvalerne benytter i stedet et tykt lag fedt under huden som isolering. Pelsens dækhår er "overtøj", som får regnen til at løbe af, og uldhårene er "undertøj" som holder på varmen. Isbjørnen har udviklet dette system til fuldkommenhed. Dens hvide dækhår virker som lyslederkabler, der leder solens varme stråler hele vejen ind til den sorte hud. Uldhårene under dækhårene sidder i et tykt lag og holder på varmen. Isbjørnens pels er så tæt, at den kan opholde sig i iskoldt vand i længere tid. Bjørnen svømmer da også gerne - i sjældne tilfælde op til 100km lange stræk. Isbjørnen betegnes derfor som et af havpattedyrene, en gruppe der ellers mest tæller hvaler og sæler. Pattedyr udnytter hår på mange måder, så pelsen får flere funktioner end bare ly mod elementerne:
- Følesans
- Kamouflage
- Kommunikation
- Forsvar

Følesans

Mange pattedyr har udviklet specielle hår, der sidder forankret i et følecenter. Disse hår kalder vi knurhår. De hjælper dyr, der færdes om natten til at føle sig frem.

Kamouflage

Hår indeholder farvepigmenter, bl.a. melanin, der giver pelsen farver. Mange pattedyr har udviklet pletter og striber i pelsens farve, der ligner linjer og pletter i deres omgivelser, så dyret kamoufleres. Et eksempel er tigerens striber, der i dyrets naturlige omgivelser – græsstepper eller skove – skjuler den store kat forbløffende godt. Nogle dyr, der lever i egne, der dækkes af sne om vinteren har udviklet en evne til at skifte pelsens farve efter årstiden. De farvede hår fældes om vinteren, og pelsen bliver dermed kridhvid, som omgivelserne. Om foråret får pelsen igen sin farve, når der gror nye farvede hår ud, så dyret stadig kan skjule sig. Eksempler på dyr, der kan skifte til kridhvid pels om vinteren er polarræven eller sneharen.

Kommunikation

Afgrænsede områder i pelsen kan bruges til kommunikation mellem dyrene. Løvens hvide pletter på bagsiden af ørerne understreger bevægelsen når den lægger ørerne tilbage og dermed kommunikerer aggressivitet. Hanløvens manke bruges af hunnerne til at afgøre hvilken han, der er den bedste mage. Jo større, tykkere og sortere manken er des stærkere han. Rådyrets hvide plet i bagdelen - kaldet spejlet - ses tydeligt når dyret flygter, dermed har resten af flokken let ved at følge trop.

Forsvar

Enkelte pattedyr har udviklet hårene videre til panser og våbenlignende strukturer, der kan afskrække eventuelle fjender. Pindsvinets pigge er således omdannede hår. Næsehornets horn består af sammenvoksede hår, og bæltedyrets panser er også udviklet af hår.

Andet hår

Det er dog ikke kun pattedyrene, der har udviklet hår. Fuglenes fjer er udviklet fra krybdyrskæl lige som hårene. Nogle fugle har sågar udviklet hår fra fjer, f.eks. kiwien, der bruger de lange knurhår ved roden af næbbet til at føle sig frem, når den jagter føde i jordbunden. Insekter har hår, det ses f.eks. tydeligt på humlebiens krop, der næsten ser ud som om den er besat med pels. Selv planter har udviklet hår, der i nogle tilfælde er udviklet videre til torne. Læs videre om Menneskehår

Se også

- pisketråd, cilia, cilium
- flagel
- fimrehår

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/12/041220005004.htm 2004-12-30, Sciencedaily: After Combing The Scientific Literature, Researchers Conclude Head Hair And Fur Aren't The Same] Kategori:Anatomi ja:毛 (動物) ms:Rambut simple:Hair

Krop (biologi)

Kroppen er en fælles betegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske. Mange gange bliver dele af kroppen, der sidder uden på huden som f.eks. hår ikke betragtet som en del af kroppen. Ofte bliver kroppen omtalt mere i forbindelse med ens udseende, helbred eller ved ens død. Når en person dør, bliver kroppen omtalt som et lig. Når et dyr dør, bliver kroppen omtalt som et kadaver. Et studie i hvordan kroppen fungerer hedder anatomi.

Menneskekroppen

Menneskekroppen består af hoved, hals, brystkassen, to arme, to ben og til sidst genitalia, hvilket er anderledes fra mand til kvinde.

Øjenbrynskant

Overkæbe

1. Brystvivel

Brystbenet

????

1. Lændehvirvel

7. Halshvirvel

Rygmarvskanal

Skulderblad

Musklefæster?

12. Brysthvirvel

Rygmarvskanal

5. Lændehvirvel

5. Hoftehvirvel

Haleben

Endetarmsåbning

Billede:Karl.gif

---- Kropsforandring Kategori:Anatomi ja:死体 ko:몸

Pattedyr

Pattedyr
Billede:Løve.jpg
Klassifikation
Rige: Animalia (Dyr) Række: Chordata (Rygstrengsdyr) Klasse: Mammalia (Pattedyr)

Pattedyr (Mammalia) er oprindeligt landlevende hvirveldyr med fire lemmer, der primært kendetegnes af at være varmblodet, have en pels og at kunne producere modermælk. Navnet pattedyr kommer faktisk af, at deres dyreunger får mælk via mælkekirtler, som kaldes for patter.

Traditionel klassifikation

Pattedyrene opdeles traditionelt i tre store underklasser:
- Pattedyr Mammalia
- Kloakdyr (Prototheria), som lægger æg.
- Pungdyr (Metatheria), som bærer deres uudviklede unge i en pung.
- Placentale pattedyr (Eutheria indeholder Placentalia), som føder fuldt udviklede unge. Den største gruppe, de Placentale pattedyr, opdeles traditionelt i følgende ordener:
- Gumlere (Xenarthra): dovendyr, myreslugere, bæltedyr...
- Insektædere (Insectivora): spidsmus, pindsvin, muldvarpe...
- Elefantspidsmus eller Springspidsmus (Macroscelidea).
- Gnavere (Rodentia): mus, hamstere, hulepindsvin, bævere...
- Haredyr (Lagomorpha): kaniner, harer...
- Skældyr (Pholidota).
- Rovdyr (Carnivora): hunde, katte, bjørne, måre...
- Flagermus (Chiroptera).
- Træspidsmus (Scandentia)
- Primater (Primates) (lemurer, mennesket, menneskeaber)
- Kaguanger (Dermoptera).
- Jordsvin (Tubulidentata), familie Orycteropodidae
- Hvaler (Cetacea): (blåhval, kaskelothval, spækhugger, delfin.
- Parrettåede hovdyr (Artiodactyla): kvæg, ged, hjorte,antilope, kamel, flodhest, svin, giraf...
- Uparrettåede hovdyr (Perissodactyla) heste, næsehorn, tapirer...
- Søkøer (Sirenia): søko, dugong...
- Klippegrævlinge (Hyracoidea).
- Snabeldyr (Proboscidea): elefanter... Placering i Systematikken:
Domæne Eukaryota, Rige Animalia, Række Chordata, Underrække Vertebrata, Klasse Mammalia.

Systematik baseret på McKenna & Bell 1997

Et eksempel på en mere præcis opdeling, der dog foreslår nogle ændringer i forhold til den traditionelle inddeling, findes på: [http://sn2000.taxonomy.nl/Main/Classification/59574.htm Systema Naturae 2000: Mammaliaformes, Mammalia] og [http://sn2000.taxonomy.nl/Main/Classification/60492.htm Systema Naturae 2000: Placentalia]: Mammaliaformes
- Klasse Pattedyr Mammalia
- Underklasse Prototheria (omfatter her kloakdyr Monotremata som her er delt over):
- Orden Platypoda (Myrepindsvin)
- Orden Tachyglossa (Næbdyr)
- Underklasse Theriiformes, Infraklasse Holotheria, Overlegion Trechnotheria, Legion Cladotheria, Underlegion Zatheria, Infralegion Tribosphenida, Overkohort Theria
- Kohort Pungdyr Marsupialia (tidl. Metatheria) (pungrotter, inkaspidsmus, pungrovdyr, tasmanske djævel, punggrævlinger, pungmuldvarpe, koala, wombat, kænguru, wallaby, opossum...).
- Kohort Placentale pattedyr (Placentalia)
- Magnorden Gumlere Xenarthra tidl. Edentata (dovendyr, Bæltedyr, myresluger...)
- Magnorden Epitheria, Overorden Preptotheria
-
- Grandorden Anagalida
-
- Mirorden Elefantspidsmus Macroscelidea
-
- Mirorden Duplicidentata, Haredyr Støttetandede Lagomorpha (hare, vildkanin, kanin, pika...)
-
- Mirorden Simplicidentata, Orden Gnaver Rodentia
-
- Grandorden Ferae
-
- Orden Cimolesta
-
- Underorden Skældyr Pholidota
-
- Orden Rovdyr Carnivora (hund, katte, leopard, bjørne, væseler, lækat, zobel...)
-
- Grandorden Lipotyphla (tidl. Eulipotyphla Insektædere Insectivora)
-
- Orden Chrysochloridea, familie Guldmuldvarpe Chrysochloridae
-
- Orden Erinaceomorpha
-
- Overfamilie Erinaceoidea (pindsvin...)
-
- Overfamilie Muldvarpe Talpoidea (Europæisk muldvarp, muldvarp...)
-
- Orden Soricomorpha
-
- Overfamilie Soricoidea
-
- Spidsmus Soricidae (almindelig spidsmus, spidsmus...)
-
- Overfamilie Børstesvin Tenrecoidea
-
- Grandorden Archonta
-
- Orden Flagermus Chiroptera (flyvende hund, humlebiflagermus...)
-
- Orden Primater Primates (lemur, bonobo, chimpanse, gibbon, gorilla, makier, menneske, orangutang, silkeabe)
-
- Orden Træspidsmus Scandentia
-
- Grandorden Hovdyr Hovdyrene Ungulata
-
- Orden Tubulidentata, Orycteropodidae, Jordsvin
-
- Mirorden Eparctocyona
-
- Orden Cete, Underorden Hvaler Cetacea (blåhval, gråhval, kaskelothval, marsvin (hval), narhval, spækhugger, spermacethval, delfin, hectors delfin)
-
- Orden Parrettåede hovdyr Artiodactyla (antilope, dromedar, flodhest, får, ged, giraf, kamel, kvæg, moskusokse, bisonokse, rensdyr...)
-
- Mirorden Altungulata
-
- Orden Uparrettåede hovdyr Perissodactyla (hest, zebra, æsel, tapir, skaberaktapir, næsehorn)
-
- Orden Uranotheria, Underorden Tethytheria
-
- Infraorden Søkøer Sirenia (manata, dugong, søko...)
-
- Infraorden Behemota, Snabeldyr Proboscidea (mammut, elefant, afrikansk elefant, indisk elefant, asiatisk elefant)

Se også

- Vandlevende pattedyr

Eksterne henvisninger

- [http://hjem.get2net.dk/lars_skipper/pattedyr3.htm Lars Skipper, Dyr i Danmark: Pattedyr]
- [http://www.geocities.com/salt0011/dyr/pattedyr.htm pattedyr]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Biology/Flora_and_Fauna/Animalia/Chordata/Mammalia/ Mammalia], [http://dmoz.org/Science/Biology/Zoology/Chordates/Mammalogy/ Zoology, Mammalogy]
- [http://www.enchantedlearning.com/subjects/mammals/classification/ mammals, classification], [http://www.allaboutmammals.com/ alternativ adresse]
- [http://www.aalborg-zoo.dk/struktur/dyr/dyr/fossa/ aalborg-zoo.dk: fossa]
- [http://www.ulve.adr.dk/info/andre.html ulve arter]
- [http://www.agroweb.bf.uni-lj.si/nomenklatura-multilingual1.htm MULTILINGUAL GLOSSARY OF COMMON NAMES OF ANIMALS, Latin-English-Slovenian-German-Spanish-French-Croatian-Hungarian-Italian-Portuguese]
- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1418000/1418794.stm BBCNews, 2 July, 2001, Another leap in evolution debate]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=vn20050113065309994C790723 January 13 2005, iol: Belly of beast shows dinosaurs weren't king] Citat: "...Scientists say the animal's last meal is probably the first proof that mammals hunted small dinosaurs about 130 million years ago..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4204021.stm 24 January, 2005, BBC News: Whale and hippo 'close cousins'] Citat: "...A water-loving mammal that lived 50 to 60 million years ago was probably the "missing link" between whales and hippos, according to a new analysis..."Cetaceans are artiodactyls, but very derived artiodactyls." ..."
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=vn20050204123232180C552313 February 04 2005, iol: Scientists link hippos to whales] Citat: "...a team of paleontologists says they've examined the bones and teeth of 10 living species of hippos, whales and pigs, and 22 of their fossil ancestors, and found evidence that the hippos' closest kin are indeed whales..." Kategori:Pattedyr Kategori:DK5 58.9 ja:哺乳類 ko:포유류 ms:Mamalia simple:Mammal th:สัตว์เลี้ยงลูกด้วยนม zh-min-nan:Chhī-leng tōng-bu̍t

Skæl

Skæl er små hårde eller bløde plader af horn, som vokser ud af huden på krybdyr og fisk. Fugle har skæl på benene, og deres fjer regnes for at være udviklet fra skæl. Skældyret, som er et pattedyr, har skæl der er udviklet af sammenvokset hår. Sommerfugles vinger er beklædt med mikroskopiske skæl kaldet sommerfuglestøv. Mennesker har 20 skæl, en for enden af hver finger og tå. Skæl bruges også som betegnelse på flager af hud, der drysser ud af hovedbunden på mennesker. Hajer har ikke rigtige skæl som andre fisk, men deres hud er derimod beklædte med mikroskopiske "tænder" - kalkholdige skæl, der umiddelbart giver huden en ru overflade som sandpapir, men som mindsker vandmodstanden og dermed gør hajen hurtigere.

Se også

- beklædning, hylster

Kilder/Referencer

- [http://www.lausd.k12.ca.us/NH_Zoo_Magnet/sharkpage/anatomy.html Shark Anatomy: Denticles]
- [http://www.mos.org/cst/article/658/6.html Biomimetic SPEEDO ® Fastskin™ - Shark Skin 'Denticles'] ja:鱗

Protein

Proteiners bestanddele

Proteiner består af polypeptidkæder, som er opbygget af aminosyrer som er kovalent sammenbundet via peptidbindinger. Proteiner er opbygget fra et repertoire på 22 forskellige aminosyrer, der kaldes de proteinogene aminosyrer. Normalt ses kun 20 af dem. Proteiners opbygning beskrives på fire niveauer. Den primære struktur er rækkefølgen af aminosyrer. Den sekundære er mønstre, polypeptidkæden kan være foldet i. De kan enten være foldet i α-helix eller β-sheets, som holdes sammen af hydrogenbindinger, eller af β-turns. Den tertiære struktur er den måde, de domæner, der kommer af den sekundære stuktur, ligger rumligt. Den kan skyldes eksempelvis hydrogenbindinger, ionbindinger, svovlbroer og hydrofobe interaktionener. Et proteins kvartenære strukter er, når flere polypeptidkæder (subunits) sættes sammen til en multiunit. Udforskningen af proteiners opbygning gav Linus Pauling en Nobelpris.

Proteiner bl.a. som celle byggesten

Cellens byggesten er bl.a. de strukturelle proteiner, der fungerer som "mursten": kollagen og keratin i f.eks. insekters exo-skelet, hud, hår, uld, næb, hove, klove, kløer, horn og negle. Muskelfibre er bygget op blandt andet af strukturelle proteiner.

Enzymer: biologiske katalysatorer

Proteiner, der virker som katalysatorer, kaldes enzymer. De er vigtige, da mængden af de enkelte enzymer styrer, hvor hurtigt de forskellige biokemiske reaktioner forløber. Dermed styrer de f.eks. den enkelte celles stofskifte. Enzymers navn ender ofte på -ase, og fortæller om deres virkning. F.eks. virker enzymet alkohol dehydrogenase formelt var at fjerne hydrogen fra alkohol, og omdanne det til acetaldehyd. Der er dog undtagelser, som f.eks. papain fra papaya. Proteiner udgør den fundamentale del af de levende celler, og hvis et protein af den ene eller den anden grund er beskadiget eller slet ikke dannes, går det ud over den enkelte celles funktion.

Kilder/henvisninger

- Lexopen Kategori:Biologi ja:蛋白質 ko:단백질 simple:Protein th:โปรตีน zh-min-nan:Nn̄g-pe̍h-chit

Menneskehår

Mandshår:

"Man begyndte for mændenes vedkommende med at have håret tæt afklippet efter en lige streg i panden og meget langt i nakken, så at det faldt ned over skuldrene. [...] - Omtrent på samme tid afskaffedes også i udlandet det lange hår. For Frankrigs vedkommende var grunden den, at Frans I år 1521 ved et spilleparti, hvor det lader til at være gået muntert til, blev ramt i hovedet af en brand fra en kærte. For at forbinde såret måtte man afklippe hans lange hår, og da hofmændende ikke ville svigte deres konge, lod også de alle sammen deres hår afklippe. Således blev Frankrig korthåret. "Den 20. februar 1552 begyndte jeg at lade håret vokse ud på ny hvilket ikke havde været tilfældet siden 1528" skriver en tysk modeherre i sin dagbog. citat: Troels Lund: Dagligt liv i Norden, bind 2. side 403-404. Christian 4 (1588-1648) havde en hårpisk/marelok/fletning i den ene side samt halvlangt hår. Godfred Hartmann: Christian. I fransk tv ser man rigtigt mange mænd både unge og ældre med skulderlangt/halvlagt hår - lad os se en masse mænd med ændret holdning - hvorfor dog gå og fryse om hovedet om vinteren og få f.eks migræne -

Kvindehår

Har stor betydning for mændene, og mange kvinder bliver skilt efter at de er blevet korthåret.

Se også

- barber, frisør, Seksuel fetichisme

Eksterne henvisninger

Menneske

, primat, højere primat, østabe, menneskeabe, abemenneske. ---- abemenneske Ifølge biologer er mennesket (Homo sapiens) et pattedyr og én af de mest succesfulde dyre-arter Jorden endnu har oplevet. Kun visse insektarter af f.eks. myrer er næsten lige så udbredte. Den store udbredelse skyldes blandt andet menneskets store tilpasningsevne der gør at arten kan leve og formere sig på alle kontinenter undtagen det antarktiske kontinent. Til det skal der dog siges at alle dyr på jorden er lige primitive alle er udviklet lige meget, men i forskellige retninger!

Mennesket i tal

Mennesket har ca. 1,8 m² hud, ca. 400 muskler, ca. 206 knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har ca. 25 billioner røde, runde blodlegemer a ca. 0,007 mm i diameter. Den samlede overflade menes at være ca. 1.300 m². Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner hår.

Kriterier adskillelse mellem dyr og mennesker

Ud fra et religiøst synspunkt, er det der gør mennesket særligt, at det ifølge 1.Mosebog er skabt i Guds billede, hvilket ikke siges om noget andet levende her på jorden. Man har længe forsøgt videnskabeligt at definere mennesket ved at adskiller det fra dyrene. Men indtil nu er alle teorierne kommet mere eller mindre til kort, da man hele tiden kan finde dyr, der har noget der ligner menneskelige egenskaber. Eneste holdbare kriterium er, så vidt vides, at mennesker kan alle tingene på en gang. Eksempler:

Følelser

Nogle mener, at det der gør mennesker specielle er, at vi kan have følelser, andre ville argumentere med, at andre dyr også kan have følelser.

Værktøj

En anden teori er menneskets evne til at tilvirke og benytte værktøj (hvilket vi heller ikke er ene om, chimpanser kan f.eks. fange myrer ved hjælp af tilvirkede græsstrå). Andre pattedyr kan også bruge en slags værtøj, odderen bruger for eksempel en sten til at ødelægge skallen på muslinger med.

Abstrakt tænkning

Evnen til at tænke abstrakt (det kan diskuteres, både om vi er de eneste, der kan det, og om vi virkeligt kan gøre det).

Sprog

Evnen til at have et talesprog (Papegøjer kan faktisk lære at kommunikere med enkle sætninger, hvor grammatikken er korrekt). Evnen til problemfrit at skifte det abstrakte tankeunivers fra sætning til sætning, samt at udtrykke de samme abstrakte ideer gennem forskellige symbolske systemer, f.eks. det talte sprog, det skrevne sprog, ideogrammer, tegnsprog, osv, afhængig af tid, sted og kontekst er også en måde at karakterisere mennesket på. Et gen kaldet FOXP2 har betydning for talesprog og forståelse af sprog. Genet ses også hos mus og chimpanser, men ikke i hel samme variation. Det er anslået at den menneskelig genvariation er opstået for mindre end 200.000 år siden, dvs. sammenfaldende med opståen af det moderne menneske (moderne Homo sapiens).

Lang barndom

Ingen dyrearter har så lang en ufrugtbar periode inden de bliver voksne. Kvinders menstruation indtræder normalt i 9-15 års alderen. Menneskebørn er desuden normalt først i stand til at klare sig selv uden voksnes hjælp fra de er omkring 9 år gamle. Selv om en gris er lige så stor som et menneske, så er den voksen på et år. Den lange barndom menes have den funktion, at de mindre børn kan lære af de større børn. Lang barndom (og ungdom) kan også forbindes med menneskets komplekse samfund og kultur der kræver lang tid at tilegne sig.

Tobenet gang

Man har ment, at mennesket, sammen med fuglen, var enestående ved den tobende gang. Men flere fortidsdyr har kunnet gå på to ben, dinosaurerne tæller ikke med her, da de tobende dinosaurer var beslægtede med nutidens fugle. På Sicilien har der engang, efter at rovdyrene på øen uddøde, levet en stor tobenet jordlevende gibbon, da gibbonerne har ret nemt ved at gå på to ben, selvom de gør det mere i trækronerne end på jorden. Også den fælles forfader for mennesket og de store menneskeaber havde en tobenet gang, de store menneskeaber har bare videreudviklet den tobende gang til en knogang, hvor de går på fingrenes yderside med knyttede næver.

Stor hjerne

Mennesket har en stor hjerne, - dog ikke den største i blandt dyrene, f.eks. har en elefant og en blåhval betydelig større hjerner. Normaliserer man med kroppens større til den såkaldt encefaliseringskoefficient får man dog at mennesket har en meget stor hjerne. Delfiner og dødningehovedaber har dog forholdmæssigt også store hjerne.

Nærmeste slægtninge

Menneskets nærmeste slægtninge i dyreriget er chimpanser, bonoboer, gibboner, orangutanger og gorillaer. Mennesket deler 99% af vores genetiske materiale (DNA) med de afrikanske aber - chimpansen og gorillaen. Mennesket, deler tillige 60% genetisk materiale med ærteplanten og høns - og 80% med encellede organismer. Ved undersøgelser af de biologiske molekyler har biologerne opdaget at alt peger i retning af at de tre arter, de afrikanske "menneskeaber" samt mennesket havde fælles stamtræ for ca. 5 millioner år siden. Arten Homo sapiens bliver sædvanligvis underdelt i tre underarter: Fortidsmenneskerne "arkaisk Homo sapiens" og neandertaler (Homo neanderthalensis) og nutidsmennesket Homo sapiens sapiens.

Menstruation

De fleste dyrearter har en kort løbetid hvor de parrer sig, men ikke mennesket, der i teorien er frugtbart konstant. Hos en bavianart uden løbetid mener man at formålet ved ikke at have løbetid er den, at en ny førerhan for flokken, kan parre sig med alle hunnerne uden at skulle slå alle ungerne ihjel først, for at få hunnerne i brunst. Hos nogen få monogame abearter har paringen den vigtige sociale funktion, at få hannen til at blive og passe ungene. Hos bonoboen har parringen vigtig social funktion, også for hunnerne indbyrdes. Istedet for regelmæssig løbetid har kvinder regelmæssig menstruation. Menstruationscyklussen er gennemsnitlig 28 dage. Den kan variere i mellem 21 og 45 dage og er kontrolleret af hormoner. Under menstruationen bløder kvinden, da slimhinderne i livmoderen, der igennem cyklussen har bygget op for at være klar til en eventuelt graviditet, afstødes. Dårlig ernæring og eller hårdt fysisk arbejde kan stoppe eller give uregelmæssig menstruation. Så fortidens kvinder oplevede ikke så mange menstruationer som nutidens kvinder.

Kristendom

Ifølge Bibelen er manden skabt i Guds billede, og var derfor som udgangspunkt nærmest et guddommeligt væsen, som er herre over dyrene og kvinderne. Ved syndefaldet mistede mennesket denne guddommelige status. Det særlige ved mennesket er i denne religion:
- Mennesket har en udødelig sjæl, i modsætning til dyrene, som er ubesjælede ligesom sten.
- Fødselssmerter og menstruation anses for Guds straf til Eva for at have forført Adam til at spise et æble fra Kundskabens træ.

Mytologi

I følge bl.a. den nordiske mytologi og andre tilsvarende mytologier så er mennesket skabt af guderne. Mennesket har en sjæl, ligesom alt andet er besjælet. Både åer og sten har magtfulde viljer. De to køn har hver deres arbejdsopgaver, kønsroller, og derfor i princippet ligestillet.

Se også

- Artefakt
- The missing link
- Læren om kroppen er samlet i faget fysiologi (anatomi).

Eksterne henvisninger

- [http://www.ing.dk/arkiv/001110/europa.html Ing.dk, 10.11.2000: Europa har ti forfædre]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/2554.html Ing.dk, 26.04.2000: Europa har syv mødre]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/2810.html Ing.dk, 05.12.2000, Ældste menneske-aber fundet]
- [http://www.ing.dk/arkiv/011118/sved.html Ing.dk: Sved bekæmper bakterier på huden]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041118104010.htm 2004-11-18, Sciencedaily: New Evidence Puts Man In North America 50,000 Years Ago] Citat: "...However, other early sites in Brazil and Chile, as well as a site in Oklahoma also suggest that humans were in the Western Hemisphere as early as 30,000 years ago to perhaps 60,000..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040723091648.htm 2004-07-23, Sciencedaily: Good Bacteria Trigger Proteins To Protect The Gut]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040723093056.htm 2004-07-23, Sciencedaily: Researchers Uncover Surprising Degree Of Large-scale Variation In The Human Genome]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/08/040801230935.htm 2004-08-02, Sciencedaily: Research Reveals Reveals Gains Or Losses Of Large Segments Of DNA In Healthy People] Citat: "...These large-scale copy variations, or LCVs, frequently overlap with genes and could explain why people are different," said Dr. Stephen Scherer..."
- [http://www.theosophy-nw.org/theosnw/human/hu-selec.htm Theosophical Topics in Depth: What Is a Human Being?]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/12/041208230523.htm 2004-12-10, Sciencedaily: Researchers Compare Chicken, Human Genomes: Analysis Of First Avian Genome Uncovers Differences Between Birds And Mammals]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/01/050111170714.htm 2005-01-15, Sciencedaily: University Of Chicago Researchers Discovered That Humans Are A 'Privileged' Evolutionary Lineage] Citat: "...The genes that regulate brain development and function evolved much more rapidly in humans than in nonhuman primates and other mammals because of natural selection processes unique to the human lineage..."Our study offers the first genetic evidence that humans occupy a unique position in the tree of life. Simply put, evolution has been working very hard to produce us humans."..."
- Kontroversiel: [http://www.world-mysteries.com/sar_6.htm World Mysteries - Mystery Skulls] Citat: "... Many strangely "deformed" hominoid skulls have been discovered in Mexico and Peru. One of them, the Starchild skull found in Mexico, is currently the subject of scientific scrutiny and DNA testing...This skull’s symmetry was astonishing, even more so than the average human...the volume of the child's skull is 1600 cc, which is 200 cc beyond the average for adult humans...In paleoanthropology (the study of ancient animals) a 200 cc increase in brain capacity of a human type creature warrants the naming of an entirely new species..."
- [http://www.theness.com/articles/starchild-nejs0301.html The Starchild Project. Anatomy of a Pseudoscience] Citat: "...The cranial cavity of this skull is grotesquely enlarged, and the other features appear human, but in a distorted form. The media dub the skull the “starchild,” and speculate freely about the creature to whom it once belonged...Conservative scientists are convinced that the skull represents a severe congenital abnormality, but require more thorough examination before they can be more specific..."
- [http://www.starchildproject.com/ Welcome to the starchild project]
- [http://www.virtuallystrange.net/ufo/updates/2004/nov/m25-019.shtml "Re: Serious 'Starchild' Problem - Balaskas"] Citat: "...Dr. Pearlman was prepared to allocate a full-time researcher for at least half-a-year to the analysis of the skull, the findings of which would be suitable for publication in a top refereed scientific journal. Nothing further happened and the skull (or a replica of it) continues on its fund raising world tour..."
- [http://paranormal.about.com/library/weekly/aa051500a.htm Weird Skeletons in Mankind's Closet], [http://paranormal.about.com/library/weekly/aa051500b.htm side 2] Kategori:Primater Kategori:Menneske ja:人間 ko:사람

Abe

Abe er, i snæver forstand, betegnelsen på en primat der ikke er en halvabe, en spøgelsesabe eller et menneske. Det vil sige alle arter i Abe-infraordenen (Simiiformes) med undtagelsen af mennesket. I bred forstand kan "Abe" også omfatte alle primater, inklusiv mennesket. For mere information henvises til artiklerne om de følgende taksonomiske grupper:
- Abe-underordenen (Haplorhini)
- Abe-infraordenen (Simiiformes)
- Primat-ordenen (Primates) Kategori:Primater ko:원숭이 th:ลิง

Hval

Hvalerne (Cetacea) er opdelt i tre underordner:
- Bardehvaler (Mysticeti), 14 nulevende arter
- Tandhvaler (Odontoceti), ca. 70 nulevende arter
- Urhvaler (Archaeoceti) uddød Eksempler på bardehvaler er Blåhval, finhval, pukkelhval, nordkaper, grønlandshval og gråhval. Bardehvalerne har i stedet for tænder lange trævler i overmunden - kaldet barder. Hvalen spiser ved at fylde munden med vand som sives ud gennem barderne med tungen. I barderne hænger mange smådyr fast, som kan være krill eller fisk, og som hvalen derefter sluger. Ud over barderne har bardehvaler altid to åndehuller oven på hovedet. Der er stort set 3 fourageringsteknikker: Finhvalerne sluger store mængder vand på en gang i munden, rethvalerne siver vandet mens de spiser, og gråhvalen hvirvler havbunden op som den så filtrerer. Enkelte hvalarter, for eksempel pukkelhvalen kan udstøde lange melodiske toner, også kaldet hvalsang, som menes at fungere som kommunikation. Tandhvalerne har mange små spidse tænder i munden. De jager aktivt føde, f.eks. fisk, blæksprutter eller sæler og har brug for tænderne til at holde fangsten fast med. Tandhvaler har kun et enkelt åndehul oven på hovedet. Eksempler på tandhvaler: Kaskelothval, delfin, hectors delfin, spækhugger, narhval, marsvin, hvidhval...
- Underorden: Mysticeti (Bardehvaler, 12 arter i fire familier.)
- Familie: Gråhvaler Eschrichtiidae
- Gråhval (Eschrichtius robustus)
- Familie: Finhvaler Balaenopteridae
- Blåhval (Balaenoptera musculus)
- Brydeshval (Balaenoptera edeni)
- Finhval (Balaenoptera physalus)
- Pukkelhval (Megaptera novaeangliae)
- Sejhval (Balaenoptera borealis)
- Vågehval (Balaenoptera acutorostrata)
- Familie: Rethvaler Balaenidae
- Nordkaper eller Biscayahval eller Nordhval (Eubalaena glacialis)
- Sydlig rethval (Eubalaena australis)
- Grønlandshval (Balaena mysticetus)
- Familie: Dværgrethvaler Neobalaenidae
- Dværgrethval (Neobalaena marginata)
- Underorden: Odontoceti (Tandhvaler, 9 familier: fire "ægte" hvaler, plus delfiner og marsvin.)
- Familie: Floddelfiner Platanistidae
- Familie: Delfiner Delphinidae
- Spækhugger (Orcinus orca)
- Halvspækhugger (Pseudorca crassidens)
- Grindehval (Globicephalus melaena)
- (Plus mindst 30 andre arter der ikke kaldes hvaler.)
- Familie: Marsvin Phocoenidae
- Marsvin (Phocaena phocaena)
- Familie: Monodontidae
- Hvidhval (Delphinapterus leucas)
- Narhval (Monodon monoceros)
- Familie: Physeteridae
- Kaskelothval (Physeter macrocephalus)
- Familie: Kogiidae
- Familie: Næbhvaler (Ziphiidae)
- Næbhval (Mesoplodon bidens)
- mindst 20 andre arter i 6 genera.

Se også

- Sprængt hval
- Upwelling
- Hvaler er også en norsk kommune. Se Hvaler (Norge).

Kilder

- Den engelske wikipedia: http://www.wikipedia.org
- "Danmark fanger hvaler", Natur og Museum, 18. årgang, nr. 1-2. 1977. Naturhistorisk Museum, Århus. Kategori:Hvaler ja:%E3%82%AF%E3%82%B8%E3%83%A9%E7%9B%AE ms:Ikan paus

Hud

Hud er et lag som for det meste dækker hele kroppen af et dyr. Der findes flere forskellige typer af hud. Mange dyr har hår ude på huden, hvilket også bliver kaldt en pels hvis behåringen er tæt nok. Fisk og reptiler har skæl, og fugle har typisk fjer ude på deres hud. Huden på mennesker har typisk meget små hår på den, som kan være svære at se. Hud kan tages fra visse dyr og laves om til læder, hvilket er et meget brugt materiale til f.eks. sko, tasker, bolde og sofaer.

Se også

- Anatomi Kategori:Anatomi Kategori:Fysiologi ja:皮膚 simple:Skin

Tiger

Tigeren er den største og stærkeste nulevende kat. Hannen hos amurtigeren, også kaldet den sibiriske tiger, kan veje op mod 300 kg. Der findes 5 nulevende underarter:
- Amurtiger (Panthera tigris altaica)
- Sydkinesisk tiger (Panthera tigris amoyensis)
- Indokinesisk tiger (Panthera tigris corbetti)
- Sumatratiger (Panthera tigris sumatrae)
- Bengalsk tiger (Panthera tigris tigris) Tigeren er en truet dyreart. Der lever under 10.000 vilde tigre i i Asien, hovedsageligt i Indien, Kina, Indonesien og Sibirien Hovedparten af tigrene lever i skove, (hvor deres camouflage kommer dem til nytte) samt i græsområder.

Jagt

Tigeren jager hovedsageligt store byttedyr som f.eks. bøfler, hjorte, vildsvin og andre hovdyr. Jagten foregår sædvanligvis om natten eller i skumringen , hvor tigeren kan vandre op til 20 km i jagten på føde. Kun ca. 10% af jagtforsøgene lykkes, bla. fordi den kun kan løbe hurtigt over korte strækninger. Derfor fylder tigeren sig med føde, når den endelig nedlægger et bytte. Jo bedre tigeren er til at snige sig ind på sit bytte, jo større er dens chancer for en succesfuld jagt. Tigre, som overfalder og eventuelt dræber mennesker, er en sjældenhed, da tigre normalt er menneskesky.

Unger

skumringen Tigerunger kan blive født hele året rundt, og kuldet består normalt af to til seks unger. De fødes med pels, men med lukkede øjne. Øjnene åbner sig først efter ca. 10 dage. Det er kun hunnen, som passer ungerne, og de dier i ca. 8 uger. I ugerne inden og derefter begynder hunnen at tage [byttedyr] fra jagten med hjem til ungerne. Ungerne begynder først at jage, når de er omkring 18 måneder gamle, og efter 2-3 år overlader hunnen dem til sig selv. Ungerne er meget legesyge ligesom huskattens killinger. Legen er med til at styrke ungernes muskler og give dem træning i jagt og forsvar, før det bliver alvor. Tigerunger kan blive dræbt af andre hantigre, hvis deres fars territorium bliver overtaget. I sådanne tilfælde vil hunnen hurtigt parre sig igen.

Yngleterritorium

Hantigeren har et stort yngleterritorium, hvori der findes flere hunner. Han brøler højt for at advare andre hanner om, hvor han er. Et kraftigt brøl med en dyb tone fortæller om en stor og stærk han og advarer om, at det vil være klogt at holde sig væk. Territoriet afmærkes med duftmærker fra urin og afføring samt med kradsemærker på træstammer. Hvad der træder ind på en tigers territorium, vil blive dræbt, hvis det bliver opdaget, inklusive mennesker.

Vand

I modsætning til andre kattedyr er tigre vilde med vand. De er gode svømmere og kan krydse floder og svømme fra én ø til en anden på jagt efter bytte. Tigeren tager bad for at køle ned på varme dage og for at rense pelsen for bl.a. parasitter. Af andre kattedyr kan også jaguaren lide vand. jaguar

Kilder/Henvisninger

- [http://www.5tigers.org/ 5 tigers - The tiger information center]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4075779.stm 8 December, 2004, BBC News: New sub-species of tiger found] Citat: "...The new sub-species, Panthera tigris jacksoni, is named after tiger campaigner Peter Jackson and comes from splitting one sub-species into two...The so-called Indochinese subspecies should be divided into two groups..." Kategori:Rovdyr ja:トラ ko:호랑이 ms:Harimau simple:Tiger th:เสือ

Årstid

En årstid er en af de større inddelinger af året. Året bliver typisk inddelt i de 4 årstider forår, sommer, efterår og vinter.

Tabel

Årstidstabel som funktion af måned og halvkugle:

Årstidstabel
Nordlige halvkugle		Måned	Sydlige halvkugle
Traditionelt	Astronomisk	Måned	Traditionelt	Astronomisk
Vinter	Vinter	Januar	Sommer	Sommer
Forår		Februar	Efterår
		Marts
	Forår	April		Efterår
Sommer		Maj	Vinter
		Juni
	Sommer	Juli		Vinter
Efterår		August	Forår
		September
	Efterår	Oktober		Forår
Vinter		November	Sommer
Vinter		December	Sommer

Pindsvin

, insektædere. ----

Pindsvin
Image:Hedgehog-en.jpg
Klassifikation:
Rige: dyr (Animalia) Række: Rygstrengsdyr (Chordata) Klasse: Pattedyr (Mammalia) Orden: insektædere (Insectivora) Familie: Dansk navn? (Erinaceidae)
Art
Erinaceus europaeus

Pindsvinet er et pattedyr. Et nyfødt pindsvin har omkring 90 bløde, hvide pigge. Et voksent pindsvin har 5-7.000 pigge og vejer normalt mellem 800 og 1200 gram. Pindsvin er næsten altædende, men spiser fortrinsvis regnorme, snegle, tusindben, biller. Pindsvin spiser også frøer, små krybdyr, unge fugle, mus, fugleæg, agern og bær. I fangenskab spiser pindsvin dåselaks, kylling, kogte kartofler og gulerødder, frugt, frugtjuice. Pindsvin spiser ikke mariehøns. Mange har lært, at man skal stille mælk ud til pindsvinet, hvis man har et i sin have. Det er en dårlig ide. De voksne får dårlig mave af at drikke den og ungerne dør af det. I stedet for mælk skal man stille vand frem til dem. Især i villahaver, hvor pindsvinene kan have svært ved selv at finde vand.

Eksterne henvisninger

- [http://www.pindsvineplejerne.dk/ Pindsvinehjælpen]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Biology/Flora_and_Fauna/Animalia/Chordata/Mammalia/Insectivora/Hedgehogs/ Hedgehogs]
- [http://animaldiversity.ummz.umich.edu/accounts/erinaceus/e._europaeus$narrative.html Erinaceus europaeus, Hedgehog] Kategori:Insektædere

Bæltedyr

, gumlere. ----

Nibåndsbæltedyr
Billede:Ni_baandet_baeltedyr.jpg
Klassifikation:
Rige: Dyr (Animalia) Række: Rygstrengsdyr (Chordata) Klasse: Pattedyr (Mammalia) Orden: Gumlere (Xenarthra) Familie: Bæltedyr (Dasypodidae)
Art:
Dasypus novemcinctus

Nibåndsbæltedyret, Dasypus novemcinctus, findes i et område fra det nordlige Argentina til den sydlige del af USA. I vild tilstand kan de blive op til 10 år gamle, men de er meget vanskelige at opdrætte i fangenskab. Når det lykkes kan de i fangenskab blive 12-15 år. Bæltedyrene er de eneste pattedyr, som regelmæssigt føder enæggede firlinger, og det har gjort dem til nyttige forsøgsdyr i den forskning, der udvikler medicin mod den farlige leprabacille. Der findes nemlig næsten ingen dyr, som lader sig smitte af den bacille, som fører til den frygtelige sygdom, spedalskhed hos mennesker, men bæltedyret kan blive smittet. Der er nu udviklet en teknik, som gør det muligt at udvikle store mængder lepra-medicin fra et eneste bæltedyr. Der findes ni slægter og 20 arter bæltedyr. Nibåndsbætedyret er den eneste art som findes i USA. Trebånds-, seksbånds- og nibåndsbæltedyrene (Tolypeutes matacus, Euphractus sexcinctus og Dasypus novemcinctus) har fået navn efter antallet af bevægelige bælter i læderpanseret. Bæltedyrene holder for det meste til i tropiske og subtropiske områder i Sydamerika, og de fleste foretrækker åbent terræn. Familiens største nulevende art er kæmpebæltedyret, Priodontes Maximus, som kan blive op til halvanden meter langt. Den mindste repræsentant er dværgbæltedyret Zaedyus pickiy, som kun bliver 15 centimer langt. Bæltedyr-hunner føder mellem en og tolv unger, afhængig af art, og alle udvikler sig fra det samme æg. Drægtighedstiden er for de fleste 60-65 dage, men alle arter har evnen til at forsinke det befrugtede ægs vandring fra æglederen til livmodervæggen. Hos nibånds-bæltedyret kan drægtighedstiden blive 120 dage. Ungerne bliver født med to læderagtige skjolde, som beskytter endepartiet og forkroppen, og mellem disse skjolde ligger der ni bevægelige bælter, som gør det muligt for dyret at krølle sig sammen. Hovedet og halen er også pansret, men undersiden er kun dækket af grov hud og sparsom hårvækst. Efterhånden som dyret vokser til, bliver læderpansret på oversiden hårdere og hårdere. Man skulle tro, at det solide panser gjorde bæltedyrene nærmest usårlige overfor angreb fra rovdyr, men sådan er det ikke. En stor hund kan let dræbe et bæltedyr, og det kan være vanskeligt at forstå hvilken fordel de egentlig har af den tunge og klodsede rustning. Svaret er i virkeligheden ganske enkelt. Et bæltedyr som føler sig truet, forsøger straks at stikke af i det nærmeste tætte krat. Derinde beskytter læderpanseret mod torne og skarpe kviste, mens forfølgeren bliver stående hjælpeløs udenfor. Bæltedyrene graver sig som oftest ned under træer, ved flodbredder eller inde i tæt krat. Et bæltedyr kan spise cirka 100 kg insekter i løbet af et år. Bæltedyrene hørte til den såkaldte gumlerorden (Edentata), men er nu i ordenen Xenarthra, som er en ældgammel pattedyrorden. De nærmeste nulevende slægtninge er dovendyr og myreslugere. Bæltedyrene havde en opblomstringsperiode i Sydamerika for 55 millioner år siden, og enkelte arter kunne blive lige så store som bjørne. For to og en halv million år siden, da Panama-landforbindelsen rejste sig fra havet og knyttede Nord- og Sydamerika sammen, begyndte de sydlige bæltedyr at vandre nordover. Men for mellem femtusind og titusind år siden blev bæltedyrene i det nuværende USA udryddet af ukendte årsager. For cirka halvtreds år siden undslap et lille antal fra en dyrehave nær den lille by Cocoa i Florida, og de undslupne blev hurtigt til en koloni på mange tusinde individer. I 1800-tallet begyndte en stamme nibåndsbæltedyr i Mexico at sprede sig nordover, og det gav stødet til en af de hurtigste indvandringer i pattedyrenes histore. Allerede i 1854 var de kommet til Texas, og derfra begyndte de at sprede sig nordover mod Kansas og Missouri og østover mod Florida. De første bæltedyr krydsede Mississippi engang i 1940'erne. Bæltedyr har sædvanligvis ingen problemer med at krydse floder. Enten sluger de luft og blæser maven og tarmen op, sådan at de flyder lettere, eller også vader de slet og ret over floden langs bunden. Nibæltede bæltedyr kan nemlig holde vejret i op til seks minutter. Tidligt i 1970-tallet var bæltedyret nået helt til Florida. Der traf de efterkommere af de undslupne fra Cocoa, og nu er de to stammer i fuld gang med at blande sig med hinanden.

Kilder/henvisninger

- Lexopen Kategori:Gumlere ja:アルマジロ

Fjer

Fjer er horndannelse, der hos fugle danner kroppens karakteristiske beklædning, betragtes som en videreudvikling af krybdyrenes skæl. De fleste fugle har flere forskellige slags fjer, nogen som isolation, nogen til at styre med osv. Forskellige slags fjer:
- Dun
- Dækfjer
- Trådfjer
- Konturfjer
- Svingfjer
- Styrefjer Fjerene skiftes ved fældning, som alt efter art, køn og alder sker én til flere gange årlig. Kategori:Biologi ja:羽根

Kiwier

. ----

Kiwier

Billede:kiwifugl.jpg
Klassifikation
Rige: Dyr (Animalia) Række: Rygstrengsdyr (Chordata) Klasse: Fugle (Aves) Orden: Strudsefugle (Struthioniformes) Familie: Kiwier (Apterygidae)

Kiwier er en familie af strudsefugle med tre arter:
- Brun kiwi (Apteryx australis)
- Kiwi (Apteryx owenii)
- Stor kiwi (Apteryx haastii) Kiwierne er de mindste arter indenfor strudsefuglene. De lever kun på New Zealand og er tilpassset et liv, hvor det, som hos de andre strudsefugle, ikke er nødvendigt at kunne flyve. New Zealand husede ikke større rovdyr før mennesket kom til øerne. Først indenfor den senere tid er disse introduceret, først med maorierne og senere med europæerne bl.a. i form af rotter, hunde og katte. Disse rovdyr gør stort indhug i bestanden af bl.a. kiwier på New Zealand, så kiwierne må betragtes som truede når de indslæbte rovdyr ikke kan holdes under kontrol. Kiwier lever i huler i skovbunden. De lever af småinsekter - orme, edderkopper, biller og nedfaldne frugter. Til dette har de udviklet helt specielle kendetegn. Kiwiens lange næb er udviklet til at stikke i jorden og fange insekter, de har endda udviklet næseborene, så de sidder på spidsen af næbbet, et karaktertræk ingen andre fugle besidder. Herudover har kiwierne lange knurhår ved næbroden, der hjælper dem i fødesøgningen, der altid foregår om natten. Om natten kan man tit høre kiwiens karakteristiske snøftelyde, der fremkommer, når de forsøger at rense næseborene for jord. Kiwiernes ben er korte og kraftige, med lange kløer på tæerne. De bruges til opskrabning af skovbunden for at skræmme insekter frem. Selvom kiwien ser temmelig speciel og lidt kluntet ud er den overraskende adræt når den bevæger sig. De kraftige ben bærer den hurtigt frem og stabiliteten opnås ved at kiwien bevæger hovedet og halsen i en karakteristisk hoppende bevægelse. Kiwien er populær i New Zealand. faktisk så populær, at europæerne har taget navnet til sig. Der lever altså to forskellige folk med to forskellige kulturer på New Zealand: Maorierne, oprindelig fra Polynesien og kiwierne, oprindelig fra Europa. Af alle fugle har kiwierne forholdsmæssigt set det største æg. Et kiwiæg fylder op til 20% af hunnens kropsvægt. Til sammenligning fylder verdens tungeste æg - strudseægget kun omkring 2% af strudsehunnens kropsvægt.

Kilder/Henvisninger

- [http://www.kamcom.co.nz/kiwi/kiwifacts.htm The New Zealand kiwi] Kategori:Strudsefugle ja:キーウィ (鳥) ko:키위

Fyrimynd.FebruarKalendari

programy p2p w�adys�awowo pokoje aminokwasy Casino heavy metal

Personnalités liées à la commune

Géographie

Histoire

Administration

Démographie

Lieux et monuments

Personnalités liées à la commune
Read More...

Michaugues
Michaugues est une commune française, située dans le département de la Nièvre et la région Bourgogne.