:: wikimiki.org ::

Halogenpære

Halogenpære

En modstand der afgiver lidt lys - glødepæren

En glødepære eller en glødelampe er faktisk en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500°C). Glødepærer omdanner elektrisk energi til elektromagnetisk energi. Den er derfor en transducer. Noget af den elektromagnetisk energi er synligt lys - ca. 3%. Resten er infrarød (IR) varmeenergi. Glødetråden er lavet af et stof som er elektrisk ledende og som kan tåle høje temperaturer; f.eks. grundstoffet wolfram (eng.tungsten). Glødetråden er indesluttet i en glaskolbe, der er pumpet delvis lufttom og fyldt med en inaktiv gasart som f.eks. Argon.

Glødepærevarianten - halogenpæren

En halogenpære eller en halogenlampe kan klare lidt højere glødetrådstemperatur og den afgiver op til 6% lys af den tilførte elektriske effekt.

Tidligere elektriske pærer

Elektrisk belysning var kendt før glødelampen, men det var den skærende lysbuelampe, der tillige var besværlig at have med at gøre, da dens kulelektroder gradvis blev ædt op af lysbuen.

Historisk

lysbue Glødelampen blev udviklet af flere opfindere i sidste halvdel af 1800-tallet, men det store problem var glødetrådens levetid. Man anvendte forskellige former for kultråde. Et tidligere patent blev opkøbt af Thomas Alva Edison og forbedret til en betydelig længere levetid ved at anvende metaltråde. Edison udtog adskillige patenter på glødelamper og tilbehør til disse, og var den første, der indlagde elektricitet i en lille bydel (på Manhattan i New York) med gadelygter og tilhørende elværk.

Sokkeltyper

Glødetrådens to ender føres ud gennem glaskolben til dens sokkel, der passer i en tilhørende fatning. Disse udformes på mange måder:
- bajonetfatning
- gevindfatning
- E10-gevind (mignonfatning)
- E14-gevind
- E26-gevind
- E27-gevind
- Pinollampe
- Telefonlampe

Glødepærevarianter

Glødelampen fremstilles i mange varianter - i spændinger fra ca. 1 volt til flere hundrede volt, og med en optagen effekt fra få milliwatt til flere kilowatt. Fælles for alle glødelamper er den ringe effektivitet, da langt størsteparten af energien omsættes til varme. Et andet minus ved glødelampen er at tråden på et vist tidspunkt brænder over. Det skyldes det forhold, at det tyndeste sted på tråden har den største elektriske modstand, og dermed afsættes der mere effekt lige der, så tråden bliver varmere, så der fordamper mere materiale, så den bliver tyndere osv... En del af denne fordampningseffekt forhindres i halogenlamperne, hvor glaskolben er fyldt med en passiv luftart. Det er så muligt at dimensionere glødetråden til en højere temperatur med større lysudbytte som følge. Af andre lampetyper findes:
- lysbuelamper
- lysdioder
- lysstofrør
- neonrør
- sparepærer

Eksterne henvisninger

- [http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=223155 25. december 2004, dr.dk: Risø og dansk firma udvikler superpære] Kategori:Elektroniske komponenter Kategori:Transducer ja:電球

Elektrisk modstand (elektronisk komponent)

Kort forklaring

Den fysiske elektroniske komponent en elektrisk modstand er designet til at have en elektrisk modstand (fysisk størrelse i ohm), som er uafhængig af den elektriske strøm igennem modstanden og dens temperatur. Den fysiske komponent er påstemplet eller farvekodet med:
- Modstandens ohmske design mål - f.eks. 10 Kohm, 2,2 Kohm eller 82 ohm.
- Modstandens design tolerance - f.eks. ±5%, ±1% eller ±0,1%.
- Samt i visse tilfælde modstandens temperaturafhængighedsinterval - f.eks. ±100 ppm, ±50 ppm.... Herudover har en modstand følgende elektriske grænser:
- En modstand kan tåle en maksimal temperatur. Ved en omgivelsestemperatur på (20...25 °C) kan små modstande tåle en afsat effekt på f.eks. 0,25 watt eller 0,5 watt (laveffektmodstande).
- Almindelige laveffektmodstande kan normalt maksimalt tåle ca. 200 volt over sig.

Længere forklaring

Definition af ohmsk elektrisk modstand

En elektronisk komponent er ohmsk, hvis den har en elektrisk modstand (fysisk fænomen), som er uafhængig af den elektriske strøms størrelse igennem den og strømmens frekvens og retning.

Målekrav

Her er det underforstået at temperatur og andre fysiske størrelser, der måtte påvirke den elektriske modstand holdes konstant, mens den elektriske modstand måles.

Hvordan virker en modstand

En modstand omsætter elektrisk energi til elektromagnetisk energi f.eks. varme og evt. lys. En modstand opfører sig derfor som en transducer.

Modstandstyper

Modstande som er uafhængige af temperaturen

transducer De fleste anvendte elektriske modstande bliver designet til, at deres elektriske modstand i høj grad er uafhængig af alle fysiske almindeligt forekommende påvirkninger. De fleste modstande er lavet af kulstof (grafitfilm) eller metalfilm som er pålagt en porcelæn-cylinder/rør. grafit Modstande kan også være lavet af kantaltråd eller konstantantråd. Disse metal legeringer er designet til at være stort set uafhængige af temperaturen. Følgende elektriske apparater indeholder effektmodstande, der først og fremmest er designet til at afgive varme:
- Kaffemaskine
- Brødrister
- elektrisk-radiator, elradiator
- Dypkoger
- Vandkoger
- Espressomaskine
- Akvarievarmelegeme
- Varmetæppe
- Sædevarmer i f.eks. biler.
- Loddekolbe

Variable modstande

Loddekolbe Nogle modstande designes til at kunne have en variabel værdi, som funktion af drejning (potentiometer, trimmepotentiometer) eller forskydning (skydemodstand).

Temperaturafhængige modstande

Modstande, hvis elektriske modstand stiger med temperaturen, kaldes PTC (Positive Temperature Coefficient)-modstande. Der findes også NTC (Negative Temperature Coefficient)-modstande, hvis modstand falder med temperaturen.

Lysafhængige modstande

Modstande, hvis elektriske modstand er afhængig af belysning kaldes en LDR (Light Dependent Resistor)-modstand. LDR-modstande bliver designet til at reagere på lys i forskellige intervaller af det elektromagnetiske spektrum.

En modstand der afgiver lidt lys - glødepære

En glødepære eller en glødelampe er faktisk en modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500°C). Glødepærer omdanner elektrisk energi til elektromagnetisk energi. Noget af den elektromagnetisk energi er synligt lys - ca.3%. Resten er infrarød (IR) varme energi. Glødetråden er lavet af et stof som er elektrisk ledende og som kan tåle høje temperaturer; f.eks. grundstoffet wolfram (eng.tungsten). En halogenpære kan klare lidt højere glødetrådstemperatur og den afgiver op til 6% lys af den tilførte elektriske effekt.

Se også

- elektricitet, Elektrisk modstand (fysisk fænomen), Ohms lov

Eksterne henvisninger

- [http://home1.inet.tele.dk/ehh/elektronik/farvekode/farvekode.htm International Farvekode for Modstande], [http://home1.inet.tele.dk/ehh/elektronik/elektronik.htm Elektronik HjemmeSiden]
- [http://home1.inet.tele.dk/ehh/elektronik/formel/ohm/ohmslov.htm Elektronik HjemmeSiden: Ohm's lov; Online beregning]
- [http://tkhifi.homepage.dk/ohmslov/ohmslov.html Lidt om Ohm's lov og tal]
- [http://www.okaphone.nl/calc/modstand.shtml Hvordan var det man brugte farverne på modstandene? Sådan her...] Kategori:Elektroniske komponenter Kategori:Transducer ja:抵抗器 ko:저항기 th:ตัวต้านทาน

Transducer

En komponent, som omdanner fra en energiform til en anden - eller kan give respons på en fysisk påvrkning kaldes - en transducer. En transducer er i sin grundlæggende form en passiv komponent. Hvis komponenten er elektrisk, er den normalt 2-benet, dvs. at den har 2 tilledninger. Grunden er, at det kræver netop 2 ledninger for at formidle elektrisk strøm. De fleste transducere kan også anvendes som sensorer. Eksempler på transducere fordelt efter de 2 energiformer:

Mekanisk-akustiske

- Mange musikinstrumenter
- Tromme
- Trompet
- Saxofon
- Tuba
- Harmonika

Andre

- Geiger-Müller rør anvendes til måling af radioaktivitet.
- Vandmølle
- Vindmølle

Se også

- gear, elektronik, energi.

Eksterne henvisninger

- [http://whatis.techtarget.com/definition/0,,sid9_gci213215,00.html whatis: transducer]
- [http://www.transducerdirectory.info Transducer Web]
- [http://www.its.bldrdoc.gov/fs-1037/dir-037/_5539.htm Federal Standard 1037C, August 7, 1996: transducer]
- [http://www.atis.org/tg2k/_transducer.html American National Standard for Telecommunications - Telecom Glossary 2000: transducer]
- [http://www.google.com/search?q=transducer+definition Søgning på transducer+definition] Kategori:Fysik Kategori:Transducer

Lys

For andre betydninger se: Lys (flod) og Oplysning ---- Lys er sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum, som er synligt for det menneskelige øje, men kan også betegne andre former for elektromagnetisk stråling.

Lysets egenskaber

Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisering. Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder sjældent kun sender på en frekvens. Synligt lys er spektret mellem bølgelængderne ca. 740 nm og 380 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet(omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:

farve	bølgelængdeinterval (målt i vakuum)	frekvensinterval
rød	~ 625-740 nm	~ 480-405 THz
orange	~ 590-625 nm	~ 510-480 THz
gul	~ 565-590 nm	~ 530-510 THz
grøn	~ 520-565 nm	~ 580-530 THz
cyan	~ 500-520 nm	~ 600-580 THz
blå	~ 450-500 nm	~ 670-600 THz
indigo	~ 430-450 nm	~ 700-670 THz
violet	~ 380-430 nm	~ 790-700 THz

Spektrets frekvenser udenfor vore øjnes synsopfattelse kaldes ultraviolet eller UV (bølgelængder mindre end ca. 380 nm) og infrarød, kortbølget-IR (eng. near-IR) eller bare IR (bølgelængder større end ca. 740 nm). Selvom om vi ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Vi kan ikke opfatte UV stråling, men mærke dens senere virkning i form af solbrændthed eller solskoldning. Nogle dyr, som f.eks. bier kan se UV stråling, mens andre f.eks. klapperslanger kan se langbølget-IR. Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i vakuum. Selv iagttagere i bevægelse, i forhold til en lyskilde, vil måle den samme endelige hastighed - nemlig lysets hastighed i vakuum c: c = 299.792.458 meter per sekund. Når lys passerer gennemsigtige medier som f.eks. luft, vand eller glas, vil lysets hastighed i mediet være mindre og lyset har her kortere bølgelængde end i vakuum. I medieovergangene vil lyset blive refrakteret. Studiet af vekselvirkningen mellem lys og stof benævnes optik.

Måling af lys

Følgende kvantiteter og enheder anvendes til at måle lys:
- lys temperatur
- belysning (eng. illuminance) (SI enhed: lux)
- lysstrøm (eng. flux) (SI enhed: lumen)
- lysstyrke (eng. intensity) (SI enhed: candela)

Lyskilder

- termisk stråling (også sortlegeme-stråling)
- glødelamper
- Solens lys
- glødende partikler i flammer (se ild)
- atomiske spektrale emission (emissionslinjer kan enten være stimuleret eller spontan)
- laser og maser (stimuleret emission)
- lysdiode
- gasudladningslamper (neon-skilte, kviksølv-lamper, osv.)
- flammer (lys fra selve de varme gasser, se også ovenfor)
- acceleration af frie ladede partikler (f.eks. elektroner)
- cyklotronstråling
- Bremsstrahlung-stråling
- Cherenkov-stråling
- fluorescens
- fosforescens
- katodestrålerør (eng. eng. Cathode Ray Tube, CRT)
- bioluminiscens
- sonoluminiscens
- triboluminiscens
- radioaktivt henfald
- partikel-antipartikel-annihilation

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756

Se også

- fysik
- økologi
- luxmeter

Eksterne henvisninger

- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum...levetid vil være mange gange større end elektriske pærers... (App. Phys. Let. 30/7-01)".
- [http://www.altair.org/ Altair - Exploring the Electromagnetic Spectrum], [http://www.altair.org/specmap.html The Known Spectrum, an explorer's map]
- [http://www.adobe.com/support/techguides/color/colortheory/light.html Adobe: light colortheory]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/523-2.html Number 523 #2, February 1, 2001, AIP: How Light Gets Through Tiny Holes] Citat: "...Now, two research collaborations independently explain the results by showing that plasmons (themselves collective objects) and the photons of light form a composite object, known as a "surface plasmon polariton."..." Kategori:Fysik Kategori:Elektromagnetisk spektrum Kategori:Økologi ja:光 ko:빛 ms:Cahaya simple:Light th:แสง

Wolfram

Wolfram er et grundstof der på visse sprog kaldes tungsten. Symbol i det periodiske system: W. det periodiske system Wolfram er et hårdt metal, beslægtet med krom, molybdæn og uran. Grundstoffet findes blandt andet i Kina, Colorado, Argentina og Portugal. Det har det højeste smeltepunkt af alle metaller og anvendes til glødetråde i ellamper og radiorør. Det er også korrosionsbestandigt og bruges i legeringer. Anvendes også til tig-svejsning
- Atm.: 183,85
- grundstof nr. 74
- valens: 2, 3, 4, 5 og 6
- Smeltepunkt: 3410°C
- Kogepunkt: 5900°C
- Massefylde: 19300 kg/m³
- CAS-nummer: 7440-33-7. Kategori:Grundstoffer ja:タングステン th:ทังสเตน

Lysbue

Lysbue - Lysbuelampen Homphrey Davy opfandt det omkring 1810 Virkede ved at sende elektriskstrøm fra et batteri igennem 2000 pladepar gennem to tilspidsede trækulsstænger der berørte hinanden, dette gav et kraftigt lys Ideelt til gadelys, men for kraftigt til private Ulemperne var det var for dyrt og det var svært at få det til at brænde konstant

Thomas Alva Edison

Thomas Alva Edison (11. februar 1847 - 18. oktober, 1931) var en amerikansk opfinder og forretningsmand (opr. uddannet telegrafist) som udviklede en lang række vigtige forbrugsvarer. Blandt hans opfindelser var fonografen (1877), en forbedring af den elektriske glødelampe (1879) og diktafonen (1887). Edison, Thomas Edison, Thomas ja:トーマス・エジソン ms:Thomas Edison simple:Thomas Alva Edison th:โทมัส เอดิสัน

Manhattan

Manhattan har flere betydninger:
- Manhattan er en bydel i New York. Se Manhattan (New York).
- Manhattan er en drink. Se Manhattan (drink).

New York

Billede:us-ny.jpg	Billede:NewYorkstateseal.jpg
(New Yorks flag)

Statens kælenavn: Empire State

Hovedstad

Albany

Areal
- totalt
- land
- vand
- % vand

141.205 km²
122.409 km²
18.795 km²
13,3%

Befolkning
- totalt (2000)
- befolkningstæthed

Nummer 3
18.976.457
134/km²

Indtrædelse i unionen
- som nummer
- dato

11
25. juli, 1788

Tidszone

Østlig: UTC-5/-4

Breddegrad
Længdegrad

40°29'40"N til 45°0'42"N
71°47'25"W til 79°45'54"W

Bredde
Længde
Højde over havet
- højest
- middel
- lavest

455 km
530 km

1.629 meter
305 meter
0 meter

: Alternativ betydning: New York City New York er en delstat i det nordøstlige USA. New Yorks største by hedder også New York, som anvendes i daglig tale, byen er også kendt som New York City for at kunne skelnes fra delstaten. Delstaten New York har omkring 19 millioner indbyggere, hvilket gør den til den tredjestørste i USA.

Historie

New York koloniseredes i begyndelsen af 1600-tallet af hollændere og blev overtaget af englænderne i 1660'erne. New York var en af de tretten kolonier, som begyndte USA's uafhængighedskrig.

Byer

- Albany
- Binghamton
- Buffalo
- Elmira
- New York City
- Rochester
- Schenectady
- Syracuse
- Utica
- Yonkers

Øvrige steder

- Adirondack-bjergene
- Amsterdam
- Hyde Park
- Poughkeepsie
- Kingston
- West Point
- Woodstock

Seværdigheder

- Niagaravandfaldet
- Hyde Park Franklin D. Roosevelts hjem Kategori:Delstater i USA ja:ニューヨーク州 simple:New York

Spænding

Elektrisk spænding

Volt

Volt (V) er en måleenhed for den elektriske spænding. Volt er opkaldt efter den italienske fysiker Alessandro Volta. Volt er defineret som det elektriske potentiale over en leder med en strøm på en ampere (A) der bruger en watt (W). Volt er en SI-enhed afledt af enhederne for energi (J for joule) og elektrisk ladning (C for coulomb). :

\mathrm=\frac
=\frac
=\frac

Kategori:Afledte SI-enheder ja:ボルト (単位) ko:볼트 th:โวลต์

Effekt (fysik)

Effekt er et udtryk for belastning. Effekt er ikke noget, der kan forbruges. Effekt bliver almindeligvis målt i den afledte SI-enhed watt. Hestekræfter, HK, er også en måleenhed for effekt. Udover watt kan effekt f.eks. opgives i følgende enheder: J/s, A
- V, Nm/s, kWh/h.

Fysisk effekt generelt (Mekanisk, atomar og elektrisk...)

Effekt er bl.a. defineret som energiændring per tidsenhed. 1 W = 1 J/(1 s), hvor den ændrede energi er 1 joule (J) over et tidsinterval på 1 sekund (s). 1 watt her er den gennemsnitlige effekt over det angivne 1 sekunds tidsinterval. Vi har ingen viden om effekten i mindre tidsintervaller eller tider, medmindre vi har energien målt i flere intervaller eller har energien målt kontinuert som funktion af tiden. Faktisk er det et specialtilfælde af matematisk differentiering med hensyn til tid. Den "rigtige" formel for effekt med energi og tid er: :

P(t)=\frac

hvor
- P(t) er effekten i (watt, W) som funktion af tiden t.
- E(t) er energien i (joule, J) som funktion af tiden t.
- t er tiden i (sekunder, s).

Effekt i elektriske kredsløb

Effekt er også defineret som jævnspænding gange jævnstrøm, hvor effekt, spænding og strøm er øjebliksværdier eller middelværdier: :

P=U\times I

hvor
- P er øjeblikseffekten i (watt, W)
- U er øjebliksspændingen i (volt, V)
- I er øjebliksstrømmen i (ampere, A). Effekt af sinusformet vekselspænding gange vekselstrøm, hvor effekten og måleværdierne af spænding og strøm er root mean square (RMS): :

P=U\times I\times cos(phi)

. hvor
- P er middeleffekten i (watt, W)
- U er root mean square (RMS)-spændingen i (volt, V)
- I er root mean square (RMS)-strømmen i (ampere, A).
- Phi er fasevinklen mellem spænding og strøm sinusfunktionerne. Effekt af 2 funktioner; vekselspænding gange vekselstrøm og hvor resultatet er en funktion for effekten: :

P=U\times I

, P, U, I er komplekse funktioner. hvor
- P er effekten i (watt, W)
- U er spændingen i (volt, V)
- I er strømmen i (ampere, A). Kategori:Klassisk mekanik ja:仕事率 ms:Kuasa (fizik)

Kilowatt

Fysisk effekt generelt (Mekanisk, atomar og elektrisk...)

P(t)=\frac

hvor
- P(t) er effekten i (watt, W) som funktion af tiden t.
- E(t) er energien i (joule, J) som funktion af tiden t.
- t er tiden i (sekunder, s).

Effekt i elektriske kredsløb

Effekt er også defineret som jævnspænding gange jævnstrøm, hvor effekt, spænding og strøm er øjebliksværdier eller middelværdier: :

P=U\times I

P=U\times I\times cos(phi)

P=U\times I

, P, U, I er komplekse funktioner. hvor
- P er effekten i (watt, W)
- U er spændingen i (volt, V)
- I er strømmen i (ampere, A). Kategori:Klassisk mekanik ja:仕事率 ms:Kuasa (fizik)

Energi

Energi kommer fra græsk εν = "i" og εργον = "arbejde". Begrebet energi betyder i hverdagssproget både legemlig og åndelig kraft, eller vitalitet. I fysikken er energi en betegnelse for evnen til at udføre arbejde. Den kan f.eks. opgives i den afledte SI-enhed joule (J). En anden lidt ældre energienhed er kalorie. Elektrisk energi leveret fra elkraftværkerne måles i (kilo)watt-timer (Wh eller kWh). Én kWh er 3,6 MJ, da ét wattsekund (Ws) per definition er lig 1 joule. Det kræver samme energi at hejse en spand vand op af en brønd, hvad enten man hejser spanden hurtigt eller langsomt op. Derfor er effekt somme tider et nyttigt begreb. Effekt er lig energi per tidsenhed og måles i watt. Energi kan lagres til senere brug. Se f.eks. energilagring.

Kort om Energi

- Energi er evnen til at udføre arbejde eller lave varme.
- Energi kan ændres fra en form til en anden men aldrig forsvinde.
- Energien i universet er konstant. ----

Definition

Fra et fysisk synspunkt indeholder (eller lagrer) ethvert virkeligt system en mængde, som man kalder energi. Man kan ikke forestille sig energi som en fast enhed, og det er bedst at betragte den som noget, der gør det muligt at lave forudberegninger. Energi er en måde at beskrive et legemes tilstand på, den såkaldte tilstandsstørrelse. Med tilstand kan der menes både temperatur, form, beliggenhed, bevægelsestilstand osv. Når legemet bliver udsat for et arbejde, stiger dets energi, men udretter legemet selv et arbejde, mindskes dets energi. Her fremkalder arbejdet altså en tilstandsændring f.eks. i form af en temperatur-, form-, placerings- eller hastighedsændring. Energi kan hverken skabes eller fjernes i fysiske processer, men kun omdannes til andre energityper, og arbejde findes ikke i et hvilende system. Energi er knyttet til beregning af, hvor meget arbejde et fysisk system kan bringes til at udføre. Det kræver energi at arbejde, og derfor begrænser energibeholdningen i et system den mængde arbejde, som systemet kunne tænkes at udføre. Det bør bemærkes, at det ikke er al energien i et system, der er opbevaret på en måde, så det kan udføre arbejde. Derfor kan det i praksis være en meget mere begrænset mængde energi, der er til rådighed, end den totale mængde i systemet. Energibegrebet gør det også muligt at lave tværfaglige forudberegninger. Hvis man f.eks. antager, at man er i et lukket system (dvs. i et system, hvor loven om energiens konstans gælder), kan man forudsige hvor hurtigt et hvilende legeme kan bringes til at bevæge sig, hvis en præcis mængde varme blev fuldstændig omdannet til bevægelse i legemet (Altså: hvor langt vil kanonkuglen nå ud, når man bruget 1 kg krudtladning?) Tilsvarende kan man beregne, hvor meget varme der vil komme ud af at ophæve nogle bestemte, kemiske bindinger. (Altså: hvor meget varme vil det give, hvis gæren slår 100 g sukker i stykker?)

Formler

E = m \cdot g \cdot h

Beliggenhedsenergi er lig med masse gange tyngdeacceleration gange højde.
-

E = U \cdot I \cdot t

Elektrisk energi er lig med spænding gange strømstyrke gange tid
-

E = m \cdot c^2

Energien i en partikel er lig med masse gange lystets hastighed i 2.
-

E = h \cdot \nu

Kvanteenergi er lig med det Planckske virkningskvant gange frekvensen (betegnes med det græske bogstav "nu") SI-enheden for bade energi og arbejde er joule (J). Den er opkaldt efter James Prescott Joule til ære for hans eksperimenter over forholdet mellem mekanik og varme. I lidt mere simple begreber er 1 joule lig med 1 newton meter, eller udtrykt i grundlæggende SI-enheder: 1 J = 1 kg m²/s². I cgs-enheder er 1 erg = 1 g cm²/s².

Energiformer

Energi kan omdannes til forskellige typer. Man skelner mellem følgende:
- Mekanisk energi
- Bevægelsesenergi: Energi, som befinder sig i en genstand, der er i bevægelse (i forhold til et miljø, der bevæger sig anderledes). Bevægelsesenergi er den energiform, som er knyttet til legemers bevægelse. (Altså: hvor meget mere energi er der i en bil, der kører 60 km/t end i en, der overholder trafikbestemmelserne?)
- Potentiel energi: Energien i en genstand, der befinder sig i et potentiale, f.eks. Jordens tyngdefelt. Potentiel energi er energi, der er knyttet til muligheden for at overgå til en lavere energitilstand. En masse, der bliver sluppet over jorden, har en potentiel energi, der skyldes at trækket fra jordens tyngdekraft omsættes til bevægelsesenergi. (Altså: hvor dybt skal vandet være, hvis jeg vil overleve at lave hovedspring fra 3 m højde?)
- Elektrisk energi F.eks. en elektron i et elektrisk felt.
- Kemisk energi: Egentlig potentiel energi på det atomare plan. Under kemiske reaktioner bliver denne energi forvandlet til andre. Kemisk energi er egentlig en form for potential energi, der hænger sammen med danne eller bride kemiske bindinger. (Altså: hvor meget sukker kan planten danne, når den har opfanget 10 fotoner i bølgelængden 470 nm?)
- Strålingsenergi: Potentiel energi på det subatomare plan. Se elektromagnetisk stråling.
- Varmeenergi (begrebet termisk energi er bedre, for varme er en processtørrelse, mens energi er en tilstandstørrelse): Bevægelse hos molekyler og atomer i alle stoffer ud over den temperaturgivne, termiske energi. Varme er knyttet til den indre bevægelsesenergi i en masse, ’’men den er ikke en egentlig energiform’’. Varmen har mere med arbejde at gøre, for den er et udtryk for energiskift. Når man siger, at varme repræsenterer et skift henviser præcist til den energi, så er udtrykket forbundet med den tilfældige bevægelse ved faseskift hos atomer og molekyler i en kendt masse. Den konstante mængde af varme og arbejde i et lukket system udtrykkes i termodynamikkens 1. lov. (Altså: når drinken bliver ved med at være 0 grader varm, så længe der er en stump af isterningen tilbage, så skyldes det energiforbruget ved vandmolekylernes overgang fra fast fase til flydende fase).

Masse

Efter Albert Einstein ved man, at masse og energi kann omveksles til hinanden efter den berømte formel: :

E = m \cdot c^2

hvor c er lysets hastighed. Ligningen viser, at masse yder et bidrag til energien i et system. Når man ser bort fra kernespaltning ved fusionskraftværkerne, og de forskellige eksperimenter vedrørende kvantefysik, er masseforskellen i forbindelse med energiforandringer dog langt under målenøjagtigheden.

Energiforbrug i hverdagen

- Opvarmning som kemisk energi, der bliver forvandlet fra brændstoffets kemiske energi til termisk energi og frigivet fra systemet som varme.
- Elektrisk strøm som transporteret elektrisk energi.
- Brændstof som bærer af kemisk energi, der bruges til fremdrift efter forvandling til bl.a. bevægelsesenergi.

Energireserver

Fossile energistoffer

- Kul (Stenkul, Brunkul)
- Tørv
- Mineralolie
- Oliesand/Olieskifer
- Naturgas

Kerneenergi

- Uran
- Thorium

Vedvarende energikilder

- Bioenergi er kemisk energi
- Geotermisk energi er termisk energi
- Tidevandskraft er for det meste potentiel energi
- Solenergi er også strålingsenergi
- Vandkraft er for det meste potentiel energi
- Bølgeenergi er potentiel energi
- Vindenergi er bevægelsesenergi Alle stoffer har kemisk energi, som bliver forandret i de kemiske reaktioner.

Målestokke

De følgende opstillinger skal hjælpe til at få en fornemmelse af de størrelsesforhold i forbindelse med energi (værdierne er ikke nøjagtige): ; 10⁰ J = 1 J = 1 Ws = 1Nm : potentiel energi, som bliver oplagret i et stykke chokolade (ca. 100 g), når man løfter det ca. 1 m. ; 2,5
- 10⁶ J = 2500 kJ : et menneskes daglige energibehov. ; 3,6
- 10⁶ J = 3600 kJ = 3600 kWs = 1kWh : Afregningsenhed for strøm/gas osv.

Se også

atomkraft brændselscelle bølgeenergi distribueret elproduktion dynamo dæmning elektricitet Entropi Enthalpi energilagring energioverførsel fotosyntese saltkraft solcelle solenergi solvarme Termodynamik tidevandsenergi transducer turbine vandkraft vandmølle vindenergi vindmølle

Eksterne henvisninger

- Robert P Crease, "What does energi really mean?", Physics World, July 2002
- Online version: http://www.physicsweb.org/article/world/15/7/2
- [http://www.zero.no/fakta/20030216.php 16/02-2003, zero.no: De fornybare energikildene - Zero Emission Resource Organisation]
- http://www.energycamp.dk/

Litteratur

- Feynman, Richard. Six Easy Pieces: Essentials of Physics Explained by Its Most Brilliant Teacher. Helix Book. See the chapter "conservation of energi" for Feynman's explanation of what energi is, and how to think about it.
- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756 Kategori:Fysik Kategori:Klassisk mekanik Kategori:Energi Kategori:Økologi ja:エネルギー ko:에너지 ms:Tenaga simple:Energy th:พลังงาน

Halogen

Følgende grundstoffer er indeholdt under betegnelsen halogener (saltdannere):
- Fluor
- Klor
- Brom
- Jod
- Astat De fem grundstoffer udgør 7. hovedgruppe i det periodiske system.

Se også

- Kemi Kategori:Grundstoffer ja:第17族元素 ko:할로젠 ms:Halogen th:แฮโลเจน

Lysdiode

En lysdiode (eng. LED for light-emitting diode) er en elektronisk komponent, og en transducer, som omsætter elektrisk energi til enten infrarødt (NIR), synligt eller nær-ultraviolet lys. Lysdioder til synligt lys kan lyse i alle regnbuens farver, og de vinder indpas flere og flere steder hvor man tidligere brugte små glødelamper, fordi den anvendte halvleder-teknik byder på nogle fordele:
- Lysdiodens strømforbrug er mindre end for en tilsvarende glødelampe der afgiver samme mængde lysenergi.
- Der er ingen termisk slitage på en lysdiode der lyser - modsat en glødelampe kan en lysdiode lyse konstant i årevis uden at "brænde ud". Lysdioden vil i snit få deres lysudbytte halveret efter ca. 50.000 lystimer. slitage

Opdagelse

Længe før man forstod halvledernes virkemåde, opdagede H.J. Round en lysdiode-effekt i SiC i 1907. Han kaldte det koldt lys, fordi krystallet ikke var varmt ligesom en glødelampe. Oleg Losev [O. V. Lossev, Lossew] (1903-1942) genopdagede lysdiode-effekten i ZnO krystaller i 1921. Lyset fra krystallet blev kaldt Lossew-lys. I 1934 opdagede G. Destriau en lysdiode-effekt med Zinksulfid (ZnS). Først i 1962 kunne man lave fuldt menneskeskabte lysdioder.

Anvendelse

1962 med LED visning. Venstre urtid, højre dag/dato.]] Historisk startede lysdioder med at blive anvendt i lommeregnere, digitale armbåndsure, måleinstrumenter og som statusvisning i radioapparater, TV og forstærkere. I løbet af 1990'erne kom de røde og grønne effektive (high-bright) lysdiodeudgaver, hvilket gjorde at de kunne anvendes som cykelbaglygte. Senere igen kom høje effektive (ultra high-bright) i blå lysdiodeudgaver. Det blå farve muliggør at en ret mængdeklat stof placeret på den blå lysdiodechip omdanner noget af det blå lys til gult. Det er siden ca. 2003 markedsført som en hvid lysdiode. Disse anvendes som cykelforlygter. I 2005 bliver lysdioder anvendt som bilbaglygter (rød), udrykningsblink (blå), lyssignaler (ved vejkryds (rød, gul og grøn) og fodgængerfelter (rød og grøn)). Der forskes idag 2005 på højtryk for at lave højeffektive højeffekts ultraviolette lysdioder med henblik på belysning overalt - til belysning af gader, i boliger. Man har netop lavet lysdioder, som er mere effektive end lavenergipærer Igennem mange år er de effektive lysdioder blevet til som spin-off i de succesfulde forsøg på at lave højeffektive halvlederlasere.

Sådan virker en lysdiode

En lysdiode er i elektrisk forstand en "normal" faststof-diode (en pn-overgang i et halvledermateriale i en chip), men det særlige ved lys-dioden er, at både selve halvledermaterialet og det "hus" komponenten er bygget (støbt) ind i, er mere eller mindre gennemsigtige. Den aktive lysdiodechip, der hvor lyset kommer fra, er mindre end 1
- 1 mm stor. En fri elektron i halvledermaterialet besidder lidt mere energi end en elektron der er fanget i halvledermaterialets krystalgitter-struktur, så når en elektron "falder i" et hul, afgiver den en foton ("lys-partikel") hvis energi svarer til forskellen mellem den frie og den bundne elektrons energiniveauer. Jo stærkere valenselektronerne er bundet i det halvledermateriale man anvender, jo større er energiforskellen mellem den frie og den bundne elektron, og dermed energien i den frigivne foton. Da bølgelængden er omvendt proportional med fotonenergien, giver større energiforskel mere kortbølget (blåt eller violet) lys, mens en mindre forskel giver mere langbølget lys (rødt eller infrarødt lys).

Se også

- Diode
- Halvlederlaser, laserdiode
- Elektronik
- Halvleder
- Lys
- Fotonisk krystal

Kilder/referencer

- [http://www.pcworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=5928 15. apr. 2005, PCworld: Glødelampens afløser på vej]
- [http://www.lrc.rpi.edu/resources/news/pressreleases/spemethod.asp Breakthrough Technology Accelerates Solid-State Lighting] Citat: "...The industry has set a target for white LEDs to reach 150 lumens per watt (lm/W) by the year 2012. The new SPE LEDs, under certain operating conditions, are able to achieve more than 80 lm/W, compared to today's typical compact fluorescent lamp at 60 lm/W and a typical incandescent lamp at 14 lm/W..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031120074653.htm 2003-11-20, ScienceDaily: Researchers Achieve Breakthrough In Development Of Ultraviolet Light-emitting Diodes] Citat: "...Ny forskning øger effektiviteten på lysdioder seks gange, hvilket gør teknologien mere effektiv end dagens elsparepærer. Det kunne hjælpe med til formindske energiforbrug væsentligt..."
- [http://www.ddimagazine.com/displayanddesignideas/search/search_display.jsp?vnu_content_id=1000451031 MARCH 01, 2004, Display & Design Ideas: -- Can clusters of tiny bright white LED lights really change the way we light stores, restaurants, offices and eventually, our homes?] Citat: "...The three major lamp suppliers, Osram Sylvania, General Electric and Philips, all have joint ventures or subsidiaries to advance LED technology..."

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/06/040623083024.htm 2004-06-23, Sciencedaily: Wireless Nanocrystals Efficiently Radiate Visible Light] Citat: "...The efficiency of the energy transfer from the quantum well to the nanocrystals was approximately 55 percent - although in theory nearly 100 percent transfer of the energy is possible and might be achieved with further tweaking...The work is another step in creating more efficient white-light-emitting diodes..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/05/050518200912.htm 2005-05-18, sciencedaily: Scientists Develop Novel Multi-color Light-emitting Diodes] Citat: "...semiconductor nanocrystals are incorporated into a p-n junction formed from semiconducting GaN injection layers. The new LEDs utilize a novel type of color-selectable nanoemitters, colloidal quantum dots, and makes use of emerging GaN manufacturing technologies..."
- [http://www.oversol.se Oversol - lysdiodeløsninger]
- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum... levetid vil være mange gange større end elektriske pærers...(App. Phys. Let. 30/7-01)"
- [http://www.spectrum.ieee.org/WEBONLY/publicfeature/sep02/lite.html sept 2002, IEEE: Let There Be Light] Citat: "...The best LEDs are now roughly twice as efficient, in lumens per watt, as incandescent bulbs..."
- Historisk: [http://l.hsr.ch/skripte/wwwtechnikseiten/bautechnik/materialberichte/materialberichte03/LED.pdf Light-Emitting-Diodes (tysk)] Kategori:Elektroniske komponenter Kategori:Transducer ja:発光ダイオード

Moormerland

Moormerland ist eine Gemeinde im Landkreis Leer in Ostfriesland. Sitz der Verwaltung ist Warsingsfehn. Der Name der Gemeinde stammt von der alten friesischen Landgemeinde, die sich vor und während der Häuptlingszeit in diesem Gebiet befand. Das Moormerland ist neben dem Overledingerland, dem Lengenerland und dem Rheiderland eine der vier historischen Landschaften des Landkreises.

Geografie

Nachbargemeinden

- Neukamperfehn
- Leer
- Jemgum (jenseits der Ems)
- Emden
- Ihlow
- Großefehn

Gemeindegliederung

- Boekzetelerfehn
- Gandersum
- Hatshausen
- Jheringsfehn
- Neermoor wurde um 1400 Eramoere genannt. Dort befand sich eine Burg der ostfriesischen Häuptlinge Focko Ukena und dessen Sohn Uko Focken.
- Oldersum
- Rorichum
- Terborg
- Tergast
- Veenhusen
- Warsingsfehn

Politik

Gemeinderat

Die 34 Sitze des Gemeinderates verteilen sich wie folgt:
- SPD 16 Sitze
- CDU 15 Sitze
- Grüne 2 Sitze
- AWG 1 Sitz (Stand: Kommunalwahl am 7. März 2004) Dazu hat der parteilose Bürgermeister eine Stimme im Rat. Der Rat der Gemeinde Moormerland hat aufgrund einer verwaltungsgerichtlichen Entscheidung die Kommunalwahl 2001 in Moormerland für ungültig erklärt. Am 7. März 2004 wurde neu gewählt.

Städtepartnerschaften

- Malchow

Weblinks

- [http://www.moormerland.de Offizielle Seite der Gemeinde Moormerland] Kategorie:Ort in Niedersachsen Kategorie:Ostfriesland

kultura ruletka Karty grafiki nadwaga liczniki

:: RELATED NEWS ::

Delilah and the Space Rigger
Delilah and the Space Rigger, a science fiction short story by Robert A. Heinlein, is arguably one of the best feminist works of fiction ever written by a male author. It concerns a senior radio technician who joins the

Gentlemen, Be Seated!
"Gentlemen, Be Seated!" is a science fiction short story by Robert A. Heinlein about a visit to a tunnel on the surface of the moon which goes awry when a pressure seal fails, trapping two men. The title of the story derives from the novel way they find to plug a leak. The story is part of Heinlein's future History cycle, and can be found in

"If This Goes On—"
"If This Goes On—" is a science fiction short novel by Robert A. Heinlein, published in 1953 as part of the book Revolt in 2100. One of his Future History series, it recounts a future theocratic American society, rul

"It's Great to Be Back!"
"'It's Great to Be Back!'" is a science fiction short story by Robert A. Heinlein. A spaceship pilot and his wife, who have been in residence in Luna City for some time, spend much of their time volubly regretting having ever left Earth. When this attitude results in social conflict with "Loonies" who love their home, the pair feel isolated, misunderstood, and put-upon. They deci

Life-Line
Life-Line is Heinlein's first published science fiction story (1939), about a man who builds a machine that will predict how long a person will live. Professor Pinero's invention has a powerful impact on the life insurance industry, as well as on his own life. Pinero is mentioned in passing in the novel Time Enough for Love and the story science fiction novel by Robert A. Heinlein. Two well-off Earth men are arguing about whether there is slavery on Venus, and one of them gets shanghaied there. Upon his arrival, he finds his contract sold to a farmer. His discovery that it will take him years to
Read More...

Halogenpære

En modstand der afgiver lidt lys - glødepæren

Glødepærevarianten - halogenpæren

Tidligere elektriske pærer

Historisk

Sokkeltyper

Glødepærevarianter

Eksterne henvisninger

Elektrisk modstand (elektronisk komponent)

Kort forklaring

Længere forklaring

Definition af ohmsk elektrisk modstand

Målekrav

Hvordan virker en modstand

Modstandstyper

Modstande som er uafhængige af temperaturen

Variable modstande

Temperaturafhængige modstande

Lysafhængige modstande

En modstand der afgiver lidt lys - glødepære

Se også

Eksterne henvisninger

Transducer

Elektrokemiske

Elektromekaniske

Termisk-mekaniske

Kemisk-mekaniske

Elektroakustiske

Elektromagnetiske (nogle benytter også den fotoelektriske effekt)

Elektromagnetiske (magnetisme og elektrostatiske)

Elektrotermiske

Mekanisk-akustiske

Andre

Se også

Eksterne henvisninger

Lys

Lysets egenskaber

Måling af lys

Lyskilder

Kilder

Se også

Eksterne henvisninger

Wolfram

Lysbue

Thomas Alva Edison

Manhattan

New York

Historie

Byer

Øvrige steder

Seværdigheder

Spænding

Volt

Effekt (fysik)

Fysisk effekt generelt (Mekanisk, atomar og elektrisk...)

Effekt i elektriske kredsløb

Kilowatt

Fysisk effekt generelt (Mekanisk, atomar og elektrisk...)

Effekt i elektriske kredsløb

Energi

Kort om Energi

Definition

Formler

Energiformer

Masse

Energiforbrug i hverdagen

Energireserver

Fossile energistoffer

Kerneenergi

Vedvarende energikilder

Målestokke

Se også

Eksterne henvisninger

Litteratur

Halogen

Se også

Lysdiode

Opdagelse

Anvendelse

Sådan virker en lysdiode