:: wikimiki.org ::

Hastighed

Hastighed

Hastighed er en vektor-størrelse, som beskriver hvor langt og i hvilken retning et objekt flytter sig pr. enhed tid. Størrelsen (Magnituden) af denne vektor er en skalar, som kaldes for fart. Dimensionen for hastighedsvektorens magnitude er længde divideret med tid, så den afledte SI-enhed for hastighedens størrelse er m/s (meter pr. sekund).
I vejtrafikken benyttes angivelsen km/t (kilometer i timen) og i skibsfarten knob.

Se også

- Fart Kategori:Klassisk mekanik ja:速度 ko:속도 simple:Velocity

Vektor (matematik)

Vektorer anvendes inden for bl.a. fysikken, fordi de gør det nemmere at regne med eksempelvis kræfter, hastigheder og acceleration.

Kort forklaring

En vektor er et matematisk objekt, der er karakteriseret ved at have en størrelse og en retning. En vektor er et element i et vektorrum. (dette er en koordinatfri beskrivelse af vektoren).

Definition af vektor

En vektor er egentlig blot en ret linje, hvortil der er knyttet en række særlige egenskaber. Dog er det som altid er kendetegnende for en vektor, at den har både en størrelse og en retning.

Notation

En vektor noteres, ved at skrive navnet på en vektoren og lave en pil eller streg over navnet.

\vec a

Som fortalt har en vektor både størrelse og retning. Umiddelbart kan dette omsskrives på to måder. Hvis du fx har en vektor, med længden 5 og vinklen 45 grader i forhold til vandret (x-aksen) skriver du:

\vec a=5 \angle 45^\circ

Men når man regner med flere vektorer samtidigt, er denne notation upraktisk. Den findes derfor en anden notation, opskrevet på matrixform. Her opfatter man vektoren som en retvinklet trekant, og angiver hvor langt den når hen ad x-aksen og hvor langt den når hen ad y-aksen.

\vec a=

Hvis du har en vektor opskrevet på den første måde, og ønsker at omskrive den til matrix-form, gøres det således:

\vec a=L \angle v

\vec a=

Addition af vektorer

Når du skal lægge to vektorer sammen (svarer til at finde den resulterende kraft), får du en ny vektor, der kaldes sumvektoren. Denne er normalt benævnt med

\vec r

. Hvis du har to vektorer:

\vec a=

\vec b=

Lægges de sammen på denne måde:

\vec r=

Hvis du har tre eller flere vektorer lægges de sammen, efter samme princip (x koordinaterne lægges sammen og y koordinaterne lægges sammen).

Subtraktion af vektorer

Vektorer trækkes fra hinanden, efter samme princip, som man lægger sammen. Dog opfatter man vektorers differens som:

\vec a + (-\vec b)

At man skriver

-\vec b

betyder simpelthen at vektoren vendes og går i den modsatte retning. Det opfattes også som:

(-\vec b)=

Men dette bruges kun grafisk. Analytisk trækker man vektorer fra hinanden ved at sige:

\vec r=

Skalering af vektor

Når man fordobler en vektors længde, ganger man x-koordinatet og y-koordinatet med skaleringsfaktoren. Formlen er givet ved:

n \cdot \vec a=

Længde af vektor

Når du har opskrevet en vektor på matrix-form, skal du bruge en bestemt formel til at finde vektorens længde. Eftersom man faktisk kan opfatte en vektor som et retvinklet trekant, kan man bruge Pythagoras til at bestemme vektorens længde. En vektors længde er noteret som:

|\vec a|

Formlen for en vektors længde er givet ved:

|\vec a|=\sqrt

Se også

- Vektor - for andre betydninger. Kategori:Vektorer ja:ベクトル (数学) ko:벡터

Tid

Tid et fællesgermansk ord, senere oldnordisk. Det kommer (tror sprogforskere) af et indoeuropæisk ord,
- di-t- = "afsnit". Det er senere blevet et germansk ord,
- tiði = "tidsafsnit". På oldnordisk hed ordet tið. Der lå altså fra vores sprogs begyndelse noget med opdeling i forståelsen af tiden. Dette stiller os i modsætning til andre folkeslag, f.eks. de ute-aztekisk-talende Hopi'er, der opfatter tiden som en glidende, ubrudt bevægelse. Man kan sige, at en begivenhed sker efter en anden, og man kan måle "afstanden" mellem de to begivenheder. Den udmålte "afstand" svarer til mængden af "tid", der ligger mellem de to begivenheder. Hvis man vil definere begrebet "efter", kan man bygge på antagelsen af kausalitet. Det har været en afgørende forudsætning for de videnskabelige opdagelser, at menneskeheden har gjort en samlet indsats for at øge forståelsen af tidens natur og forbedre målemetoderne. Det er bl.a. sket gennem arbejdet med at fremstille og forbedre kalendere og ure. Tillægsordet temporal betyder 'vedrørende tid'.

Måling af tid

Standardenheden for tidsmåling er SI-enheden sekund. Ud fra den fastlægges de store enheder som minuttet, timen, døgnet, ugen, måneden, året og århundredet. Det betyder, at man stadig bruger sumerernes 60-talsystem til tidsangivelse og ikke decimalsystemet. Først med enheden "år" kan den moderne tællemåde bruges. Tilsvarende er der intet fastlagt forhold mellem sekund, minut, tid, døgn og uge på den ene side og måned og år på den anden. Minuttet, timen og døgnet er officielle "ikke-SI enheder, der accepteres til anvendelse sammen med det internationale system". ([http://www1.bipm.org/utils/en/pdf/si-brochure.pdf Se denne brochure om tidsangivelser i pdf-format]) Tid kan måles ligesom andre fysiske dimensioner. Apparater til tidsmåling hedder ure. Meget præcise ure kaldes ofte kronometre. De allermest præcise ure er atomure. Der findes adskillige tidsskalaer: Universaltid, International Atom Tid (TAI), der er basis for andre tidsskalaer, Koordineret Universaltid (UTC), der er basis for civil tid, Centraleuropæisk Tid (CET), der er standardtid i Midteuropa osv. Desuden har mennesker opfundet kalendere til registrering af døgn, uger, måneder og år. Babylonerne antog, at året havde 360 dage. Det viste sig hurtigt at være unøjagtigt og med den julianske kalender og indførelsen af skudår hvert 4. år, kom kalenderåret i meget bedre overensstemmelse med solåret. Heller ikke det er dog nøjagtigt nok, og kalenderen kom langsomt ud af trit med virkeligheden, selv om der gik århundreder, før det blev rigtigt mærkbart. Til sidst måtte der gøres noget, og man reviderede skudårssystemet, sådan at der kun skal være skudår i hele århundreder, hvis deres årstal er deleligt med 400. Den nye kalender blev opkaldt efter paven og kom til at hedde den gregorianske kalender.

Tid i ingeniørkunst og anvendt fysik

I fysikken defineres tid som afstanden mellem begivenheder ud ad den fjerde akse i rumtidsystemet. Den specielle relativitetsteori viste os, at tid kun kan forstås som en koordinat i rumtid, som er en 4D-kombination af rum og tid. Afstanden mellem begivenheder afhænger da af iagttagernes relative hastighed i forhold til begivenhederne og hinanden. Den generelle relativitetsteori ændrede tidsopfattelsen yderligere ved at indføre ideen om den krumme rumtid. En vigtig tidsenhed i den teoretiske fysik er "Plancktid". (Se Planck enheder.)

Tid i filosofi og teoretisk fysik

Væsentlige spørgsmål i den filosofiske beskæftigelse med emnet “tid”: Er tiden absolut eller bare relativ? Er det umuligt at forestille sig tid uden ændringer eller har tanken mere for sig? "Går" tiden, eller er begreberne fortid, nutid og fremtid fuldstændigt subjektive beskrivelser af vore sansers bedrag? Zenons paradoks ændrede fuldstændig oldtidens opfattelse af tid, og det gav en begrundelse for at udvikle matematikken. Et diskussionsemne for Newton og Leibniz bestod i spørgsmålet om absolut tid: Newton mente, at tiden er en beholder for begivenheder ligesom rummet, mens Leibniz opfattede tiden i modsætning til rummet som et begrebsapparat til beskrivelse af forhold mellem begivenheder. McTaggart believed, rather eccentrically and on the basis of a very shaky argument, that tid and change are illusions. Læs også Jorge Luis Borges: "A Refutation of Time". Immanuel Kant betragtede tid og rum som transcendentale erkendelsesbetingelser, der går forud for enhver erkendelse, men hvis eksistens vi ikke kan udtale os om. Einsteins relativitetsteori forbandt tid og rum til én samlet rumtid på en måde, som også fik filosofiske konsekvenser. Den gjorde nemlig begrebet bloktid mere sandsynligt og påvirkede derved også begreberne om fri vilje og kausalitet.

Relativitetsteori

Tidsdimensionen har en række af egenskaber, som den deler med rumdimensionen, hvad der især stod klart efter opstillingen af relativitetsteorien. Tiden begynder med Big Bang samtidig med den begyndende udvidelse af rummet. Relativitetsteorien siger, at der ikke findes absolut tid. Genstande, der bevæger sig med forskellig hastighed, har hver deres opfattelse af tiden, som man kalder egentid, og som er uafhængig af en tænkt, absolut hastighed. I den sammenhæng er tyngdekraften snævert forbundet med begrebet tid. Præcise atomure viser, at et tyngdefelt gør tiden mere langsom.

Kvantemekanik

I dag går man som regel ud fra, at tiden forløber kontinuerligt. Hvis det er tilfældet, kan man opdele ethvert tidsinterval i mindre stykker. Men i visse generelle, fysiske teorier (f.eks. Kvantegravitation, den store teori om alt, M-teorien har man overvejet, om der findes en såkaldt Plancktid, som er så kort, at man ikke kan finde nye begivenheder ved at opdele den. Hvis det er tilfældet, går tiden i (uendeligt korte), adskilte spring.

Tiden er irreversibel

Mens man kan bevæge sig gennem rummet i enhver retning, så tillader tiden kun bevægelse i én retning, nemlig fra fortiden via nutiden ind i fremtiden. Man formoder, at der findes en dybere sammenhæng mellem tidens irreversibilitet og termodynamikkens 2. lov, som siger, at entropien tiltager uafbrudt i et lukket system. Se også: Tidspil.

Astronomi

I astronomien er måling af tid én af de ældste discipliner. Der skelner man mellem soltid og stjernetid (som adskiller sig fra hinanden med et døgn pr. år). Soltiden svarer ikke nøjagtigt til SI-sekundet, så derfor har man været nødt til at indføre skudsekunder. Disse problemer har man søgt at løse ved indførelse af forskellige tidsskalaer:
- TCB ist solsystemets egentid målt ud fra dets centrum af dets tyngdefelt.
- TCG angiver egentid du fra Jordens centrum.

I litteraturen

I litteraturen og særligt i science fiction behandler man afvigelser fra tidens normale forløb. Ligesom i fysikken er tiden her afstand mellem begivenheder, men det er en subjektivt oplevet afstand, og tiden bliver ikke behandlet som noget, der strømmer kontinuerligt i én retning. Det klassiske og mest kendte værk er H.G. Wells, Tidsmaskinen, hvor man kan manipulere tidens ensrettede strøm ved hjælp af en ikke nærmere beskrevet teknik. Litteratur af denne type tematiserer dermed kausaliteten.

Hverdagssprog

Man udtrykker ubevidst mange af tidsbegrebets filosofiske konsekvenser i hverdagssproget.
- (ikke) have tid
- tiden forgår (ikke)
- (ikke)tage sig tid
- vinde / tabe tid
- slå tiden ihjel Disse formuleringer udtrykker den subjektive tidsfornemmelse og gør brug af henvisninger til de begivenheder, der bestemmer tidens strøm. Samtidig giver man i dagligdags sprogbrug udtryk for en vurdering af begivenheder, tilstande og ens egen person. Tiden bliver til et mellemmenneskeligt referencesystem ved indførelse af ure. Som et vedtaget neutralt referencegrundlag får tid samme karakter som penge.

Tidsopfattelse

Man kan have den opfattelse, at tiden går hurtigt ("tiden flyver"), og dermed mener man, varigheden føles kortere end den faktisk er; Det kan opleves som en fordel:
- i tilfælde af, at noget med en bestemt varighed er forholdsvis ubehageligt, som f.eks.:
- arbejde (måske ikke så behageligt som fritid, men pengene er nødvendige)
- rejse (hvis man ikke rejser for rejsens skyld, men for at nå frem)
- ventetid, kedsomhed Det kan også opleves som en ulempe:
- i tilfælde af, at noget med en bestemt varighed er forholdsvis behageligt, som f.eks.:
- fritid, ferie :(omvendt betyder det, at tiden er fløjet afsted ofte, at der er sket noget behageligt)
- hvis man har meget, der skal nås
- i en længere målestok, at “man bliver gammel for hurtigt” Tiden synes også at gå hurtigt, mens man sover, så det kan være en fordel at sove i et tog eller som passager i en bil. Mange vil også forsøge at sove længe, hvis man keder sig, mens det føles som spildt tid at sove længe på en ferie.

Citat

"Tiden er en illusion, og frokost er det i dobbelt forstand" – Douglas Adams: Håndbog for vakse galakseblaffere

Se også

Tidsskalaer
- Sommertid, Kalender, Koordineret Universaltid (UTC), Geologisk tidsskala, Greenwich Mean Tid, International Atomtid (TAI), Metrisk tid, Stjernetid, Soltid, Synkronisering, Tidszone, Ugenummer, Universaltid Måleinstrumenter
- Kronometer, Ur, Atomur, Pendulur, Kvartsur, Timeglas, Solur, Horologi Måleenheder
- Sekund, Minut, Kvarter, Glas, Time, Døgn, Måned, År, Generation, Århundrede, Dateringsteknik
- Radiometri, Kulstof-14 metoden, Dendrokronologi, Periodisering
- Øjeblik, Uge, Kvartal, Årtusinde, Periode, Æra, Epoke, Olympiade, Årstid, Exponentiel tid, Reaktionstid, Søgetid, Halveringstid, Levetid, Varighed, Evighed, Stilperiode Historie
- En kort historie om tiden, Tidsmålingens teknologi Tiden i bred forstand
- Bloktid, ISO 8601, Kvalitetstid, Real-tid, Rumtid, Timeløn, Tidsmaskine, Frekvens, Tidskode, Tidstyring, Tidsrejse, Undervisningstime, Jordens alder, Målestok (tid), Evighed, Tidskapsel

Litteratur

- Einstein's Watches and Poincaré's Maps: Empires of Time. Af Peter Galison. W.W. Norton; 256 sider

Eksterne henvisninger

- [http://www.visdomsnettet.dk/artikel/48/ Filosofisk artikel om tidens eksistens]
- [http://ai.fri.uni-lj.si/xaigor/slo/znanclanki/Bierman.pdf Forskning i forudanelse; kan man opdage ting, før de sker?]
- [http://physics.nist.gov/GenInt/Tid/world.html En vandring gennem tiden]
- [http://pages.britishlibrary.net/lobster/tmx Tidsrejser og mangedimensionalitet]
- [http://arxiv.org/abs/physics/0310055 En afhandling om tid af] Peter Lynds
- [http://cogprints.ecs.soton.ac.uk/archive/00003125/ En afhandling om bevidsthed og tidsopfattelse af] Peter Lynds Kategori:Fysik Kategori:Metafysik Kategori:Klassisk mekanik Kategori:DK5 52.2 ja:時間 ko:시간 simple:Time

Skalar

En skalar er et matematisk begreb, og modsætningen til en vektor: Mens en vektor beskrives ved to eller tre tal, beskrives en skalar ved et enkelt tal (som dog godt kan være komplekst). En mindre abstrakt forklaring ser man i den præcise forskel mellem fart og hastighed: 60 kilometer i timen er en fart, mens 60 kilometer i timen mod nordøst er en hastighed. Fysikere og matematikere beskriver i deres beregninger hastigheden som en vektor, og farten som en skalar. Kategori:Matematik ja:スカラー ko:스칼라 ms:Skalar

Afledte SI-enheder

Afledte SI-enheder er en del af SI-systemet for måleenheder og er afledt af de 7 grundlæggende SI-enheder.

Fysisk størrelse	SI-enhedsnavn	SI-enhedens symbol	Udtrykt i termer af grundlæggende SI-enheder
Specielle navne og symboler
frekvens	hertz	Hz	$\mbox^$
kraft	newton	N	$\mbox \cdot \mbox \cdot \mbox^$
tryk, mekanisk spænding	pascal	Pa	$\mbox \cdot \mbox^$	$= \mbox \cdot \mbox^ \cdot \mbox^$
energi, arbejde, varme	joule	J	$\mbox \cdot \mbox$	$= \mbox \cdot \mbox^2 \cdot \mbox^$
effekt, strålingsflux	watt	W	$\mbox \cdot \mbox^$	$= \mbox \cdot \mbox^2 \cdot \mbox^$
elektrisk ladning	coulomb	C	$\mbox \cdot \mbox$
elektrisk spænding, elektrisk potential, elektromotorisk kraft	volt	V	$\mbox \cdot \mbox^$	$= \mbox^2 \cdot \mbox \cdot \mbox^ \cdot \mbox^$
elektrisk modstand, resistans	ohm	Ω	$\mbox \cdot \mbox^$	$= \mbox^2 \cdot \mbox \cdot \mbox^ \cdot \mbox^$
elektrisk konduktans	siemens	S	$\mbox \cdot \mbox^$	$= \mbox^3 \cdot \mbox^2 \cdot \mbox^ \cdot \mbox^$
elektrisk kapacitans	farad	F	$\mbox \mbox^$	$= \mbox^4 \cdot \mbox^2 \cdot \mbox^ \cdot \mbox^$
magnetisk fluxtæthed (B-felt), magnetisk induktion	tesla	T	$\mbox \cdot \mbox \cdot \mbox^$	$= \mbox \cdot \mbox^ \cdot \mbox^$
magnetisk flux	weber	Wb	$\mbox\cdot\mbox$	$= \mbox^2 \cdot \mbox \cdot \mbox^ \cdot \mbox^$
induktans	henry	H	$\mbox \mbox \cdot \mbox^$	$= \mbox^2 \cdot \mbox \cdot \mbox^ \cdot \mbox^$
temperatur	grader Celsius	°C	K
vinkel	radian	rad	1	= m·m^-1
rumvinkel	steradian	sr	1	= m²·m^-2
lysstrøm, lys flux	lumen	lm	cd·sr
illuminans, belysning	lux	lx	cd·sr·m^-2
aktivitet (radioaktiv)	becquerel	Bq	s^-1
absorberet dosis (af stråling)	gray	Gy	J·kg^-1	= m²·s^-2
dosisækvivalent	sievert	Sv	J·kg^-1	= m²·s^-2
katalytisk aktivitet	katal	kat	mol·s^-1
Andre størrelser
areal			m²
rumfang			m³
fart, hastighed			m·s^-1
vinkelhastighed			s^-1, rad·s^-1
acceleration			m·s^-2
kraftmoment			N·m	= m²·kg·s^-2
bølgetal			m^-1
massefylde, massetæthed, densitet			kg·m^-3
specifikt rumfang			m³·kg^-1
mængde (af stof) koncentration			mol·m^-3
molar volume			m³·mol^-1
varmekapacitet, entropi			J·K^-1	= m²·kg·s^-2·K^-1
molar varmekapacitet, molar entropi			J·K^-1·mol^-1	= m²·kg·s^-2·K^-1·mol^-1
specifik varmekapacitet, specifik entropi			J·K^-1·kg^-1	= m²·s^-2·K^-1
molar energi			J·mol^-1	= m²·kg·s^-2·mol^-1
specifik energi			J·kg^-1	= m²·s^-2
energitæthed			J·m^-3	= m^-1·kg·s^-2
overfladespænding			N·m^-1=J·m^-2	= kg·s^-2
varmefluxtæthed, irradians			W·m^-2	= kg·s^-3
termisk konduktans, varmeledningsevne			W·m^-1·K^-1	= m·kg·s^-3·K^-1
kinematisk viskositet, diffusionskoefficient			m²·s^-1
dynamisk viskositet			N·s·m^-2 = Pa·s	= m^-1·kg·s^-1
elektrisk ladningstæthed			C·m^-3	m^-3·s·A
elektrisk strømtæthed			A·m^-2
ledningsevne, elektrisk konduktivitet			S·m^-1	=m^-3·kg^-1·s³·A²
molar ledningsevne			S·m²·mol^-1	=kg^-1·mol^-1·s³·A²
permittivitet			F·m^-1	=m^-3·kg^-1·s⁴·A²;
permeabilitet			H·m^-1	= m·kg·s^-2·A^-2
elektrisk feltstyrke (E-felt)			V·m^-1 = N·C^-1	= m·kg·s^-3·A^-1
magnetisk feltstyrke (H-felt)			A·m^-1
lysstyrke			cd·m^-2
bestråling (X- og gamma-stråler)			C·kg^-1	= kg^-1·s·A
absorberet dosis hastighed			Gy·s^-1	= m²·s^-3

Kilder/Referencer

- I. Mills, Tomislav Cvitas, Klaus Homann, Nikola Kallay, IUPAC: Quantities, Units and Symbols in Physical Chemistry, 2nd edition (June 1993), Blackwell Science Inc (p. 72) Kategori:Afledte SI-enheder ja:SI組立単位

Knob

Ordet knob har flere betydninger eller specialiseringer: #Knob (knude) #Knob (skibsterminologi) ja:ノット

Fart

Fart er et udtryk for hvor lang distance et objekt i bevægelse tilbagelægger pr. enhed tid. Den fysiske dimension for fart er længde divideret med tid, og følgelig bliver den afledte SI-enhed for fart m/s (meter pr. sekund). Fart angives altid som et tal, og dette tal fortæller alene hvor langt objektet flytter sig pr. tidsenhed, i modsætning til hastighed, som er en vektor der angiver både hvor hurtigt objektet bevæger sig, og i hvilken retning.

Se også

- Hastighed Kategori:Klassisk mekanik

Kristen Breitweiser

Kristin Breitweiser is a lawyer and one of the Jersey Girls, four women from New Jersey who were widowed when their husbands were killed in the September 11, 2001 attacks and subsequently researched the policy and intelligence failures that led up to the attacks. She was instrumental in bringing the 9/11 Commission into existence. She has testified before Congress and has been spoken of as a potential candidate for the United States Senate. Although Breitweister voted for George W. Bush in 2000, she supported John Kerry in 2004. She has often criticized the Bush administration, claiming Bush has not made the United States safer since the attacks, as well as criticizing the war in Iraq. Since May 2005 she's been a contributing blogger at The Huffington Post.

witaminy niusy oszust gry strategiczne online spielautomaten

:: RELATED NEWS ::

Wikipedia:Pages for deletion/Go motorcycle

This page is an archive of the proposed deletion of the article below. Further comments should be made on the appropriate discussion page (such as the article's talk page or on a Votes for Undeletion nomination). No further edits should be made to this page.