:: wikimiki.org ::

Hav

Hav

Mindre have:
- Adriaterhavet
- Middelhavet
- Rødehavet
- Sortehavet

Se også

- Verdenshave
- Havstrømme
- Kontinent
- Nordpolen
- Pladetektonik
- Sydpolen
- Tektonik
- Ocean
- Verdens lande
- Ækvator

Eksterne henvisninger

- [http://www.underwatertimes.com/oceans/oceans.php underwatertimes.com: oceans] Kategori:Have ja:海 ko:바다 ms:Laut simple:Sea zh-min-nan:Hái

Adriaterhavet

Adriaterhavet er den del af Middelhavet som ligger mellem den italienske halvø og Balkan. Vestkysten er italiensk, og mod øst har Slovenien, Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Serbien og Montenegro og Albanien kyststrækninger langs Adriaterhavet. Kategori:Have ja:アドリア海 ko:아드리아 해

Rødehavet

Det Røde Hav er havet mellem Afrika og den Arabiske Halvø. Det er 2.250 km langt, og har en maksimal bredde på 355 km. Det maksimale dybde er 2.130 m. Der er kyst mod:
- Vestsiden fra syd til nord: Djibouti, Eritrea, Sudan, Ægypten
- Østsiden fra nord til syd: Israel, Jordan, Saudi-Arabien, Yemen Mod nord ender Det Røde Hav i to smalle bugter som omslutter Sinai-halvøen: Suezbugten på den vestlige side og Akababugten på den østlige side. Der har siden 1869 været forbindelse fra Suezbugten til Middelhavet gennem Suezkanalen. Fra den sydlige ende er det forbindelse gennem Bab el-Mandeb-strædet til Aden-bugten og videre til det Indiske Ocean (det Arabiske Hav). Kategori:Have ja:紅海 ko:홍해 th:ทะเลแดง

Verdenshave

Geografi, verdenshave ---- Verdenshave er de største have på Jorden. Antallet af verdenshave er lidt forskelligt.

Tre verdenshave [http://www.carstenrenenielsen.dk/tekster/encyhav.html]

- Stillehavet
- Atlanterhavet
- Det Indiske Ocean

Fire verdenshave [http://www.dr.dk/videnskab/tema/underhavet/afgrunden.asp]

- Stillehavet
- Atlanterhavet
- Det Indiske Ocean
- Det Arktiske Hav

Fem verdenshave [http://www.hernov.dk/bogonline/verdensomsejling/verdensomsejlingkap14.htm]

- Stillehavet
- Atlanterhavet
- Det Indiske Ocean
- Det Nordlige Ishav
- Det Sydlige Ishav

Syv verdenshave - traditionelt [http://lodsen.dk/d.html]

- Det Nordlige Stillehav
- Det Sydlige Stillehav
- Det Nordlige Atlanterhav
- Det Sydlige Atlanterhav
- Det Indiske Ocean
- Det Nordlige Ishav
- Det Sydlige Ishav

Syv verdenshave - uden nord- og sydlige

- Stillehavet
- Atlanterhavet
- Det Indiske Ocean
- Det Arktiske Hav
- Tre af følgende
- Det Okhotske Hav
- Det Kinesiske Hav
- Den Bengalske Havbugt eller
- Middelhavet Billede:Jordens_overflade.jpg

Se også

- have
- Havstrømme
- Kontinent
- Nordpolen
- Pladetektonik
- Sydpolen
- Tektonik
- Verdens lande
- Ækvator

Citat

"Fa'er! Er det Verdenshavet?" - "Nei, lille Gysse, det er Frederiksholms Kanal." (Fritz Jürgensen). Se tegningen [http://www.ebbemunk.dk/fritz/fritz.html her]

Kilder/Henvisninger

- Tre verdens have [http://www.carstenrenenielsen.dk/tekster/encyhav.html Brøndums Encyklopædi]
- Fire verdens have [http://www.dr.dk/videnskab/tema/underhavet/afgrunden.asp Afgrunden er aktiv (af Malene Flagga)] fra DR Videnskab.
- Fem verdenshave [http://www.hernov.dk/bogonline/verdensomsejling/verdensomsejlingkap14.htm En verdenomsejling under havet (af Jules Verne)]
- Syv verdenshave [http://lodsen.dk/d.html Maritim ordliste - D]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040130081242.htm 2004-01-30, ScienceDaily: NASA Satellites See Ocean Conditions In 3-D, Improve Forecasts] Citat: "..."It's a three-dimensional look at the ocean, from the surface to the ocean bottom," said Yi Chao of NASA's Jet Propulsion Laboratory (JPL), Pasadena, Calif., lead scientist on the project...The end product from our 3-D ocean model includes temperature, salinity and current..." Kategori:Have ja:大洋 ko:대양 ms:Lautan simple:Ocean th:มหาสมุทร zh-min-nan:Hái-iûⁿ

Kontinent

Verdensdel

Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele:
- Afrika
- Antarktis
- Asien
- Europa
- Nordamerika
- Oceanien
- Sydamerika Nogle gange regnes Nordamerika og Sydamerika for én enkelt verdensdel: Amerika. Asien og Europa regnes også nogle gange for samhørende: Eurasien.

Kontinent

Ordet kontinent bruges dels som et synonym til verdensdel, dels som et synonym til fastland om Jordens største sammenhængende landmasser, eventuelt uden omliggende øer: I så fald vil man ofte regne med 5 kontinenter:
- Antarktis
- Asien-Europa-Afrika
- Australien
- Nordamerika
- Sydamerika Billede:Jordens_overflade.jpg Jordens overflade

Se også

- Hav
- Havstrømme
- Nordpolen
- Pladetektonik
- Ocean
- Sydpolen
- Verdens lande
- Ækvator
- Kategori:Geofysik Kategori:Pladetektonik ja:大陸 ko:대륙 ms:Benua simple:Continent th:ทวีป zh-min-nan:Tāi-lio̍k

Pladetektonik

Kontinentaldrift eller pladetektonik (af græsk tekton = "bygningshåndværker") er en geologisk teori om, at Jordens ydre er opdelt i stive plader, som bevæger sig i forhold til hinanden. Teorien bygger på, at den yderste skal af jordens indre består af to lag: den ydre lithosfære og den indre asthenosfære. Teorien beskæftiger sig med forhold som: oceaners dannelse og forsvinden, årsagen til jordskælv og aktive vulkaner, foldning af stenmaterialet i bjergkæder, fossile dyrs og planters udbredelse og endelig kontinenternes skiftende størrelse og beliggenhed gennem den geologiske historie. Pladetektonikken opstod på grundlag af to geologiske iagttagelser: de dybe revner langs midten af oceanbunden og kontinentalbevægelserne, som den forklarer på én gang.

Centrale principper

Opdelingen af Jordens indre i en lithosfærisk og en asthenosfærisk del bygger på deres indbyrdes forskellighed med hensyn til fysiske egenskaber. Lithosfæren er mere kølig og stiv, mens asthenosfæren er mere varm og blød. Denne opdeling må ikke forveksles med den ”kemiske” opdeling af Jordens indre i henholdsvis kerne, kappe og skorpe. Det grundlæggende udgangspunkt for pladetektonikken er, at lithosfæren består af adskilte “tektoniske plader”, som “flyder oven på den væskeagtige asthenosfære. Forskelle i deres viskositet får de tektoniske plader til at bevæge sig i forskellige retninger. Den linje, hvor den ene plade møder den anden, kaldes "forkastningen", og den slags områder er ofte præget af geologiske begivenheder som jordskælv og dannelsen af topografiske formationer som bjergkæder, vulkaner og gravsænkninger. Forkastninger er hjemsted for hovedparten af verdens aktive vulkaner med bjergene langs "ildringen" rundt om Stillehavet som de mest aktive og velkendte. Disse brudområder behandles i detaljer nedenfor. Tektoniske plader kan groft opdeles i to grupper: de kontinentalplader og oceanbundsplader. Forskellen består i tætheden af de materialer, som danner dem. Oceanbundens plader er mere tætte end de kontinentale plader på grund af deres højere indhold af kompakte mineraler. Resultatet er, at oceanbundspladerne som regel er under havniveau, mens kontinentalpladerne når op over havoverfladen. Det er i bund og grund et eksempel i stor skala på det fænomen, der er blevet kaldt Arkimedes’ bad (som lærte ham, at et legeme (i dette tilfælde hans eget!) der nedsænkes i en væske, får en opdrift der svarer til vægten af den fortrængte mængde væske).

Typer af forkastninger

De forskellige typer af forkastninger er:
- Transforme forkastninger, som opstår på steder, hvor pladerne glider eller snarere skurer forbi hinanden langs brudlinjer. Pladernes bevægelse i forhold til hinanden bliver derfor enten venstre- eller højredrejet i forhold til brudlinjen.
- Divergerende forkastninger opstår, når to plader glider væk fra hinanden. Derved dannes en dyb revne i jordskorpen, hvor magma flyder op og danner ny skorpe.
- Konvergerende forkastninger opstår, når to plader glider ind mod hinanden. De danner enten en nedsænkningszone (hvis den ene plade skydes ind under den anden) eller et orogent bælte (hvis der dannes bjerge ved, at de to plader støder ind i hinanden og presses sammen.
- Zonerne ved pladernes grænser kan være mere komplicerede, hvis tre eller flere plader mødes og skaber en blanding af alle de tre nævnte typer.

Sideværts-forkastninger

Den ene plades bevægelse enten til højre eller til venstre i forhold til en anden langs geologiske brudlinjer kan skabe nogle meget iøjnefaldende virkninger på overfladen. På grund af deres indbyrdes friktion kan pladerne ikke bare glide forbi hinanden. I stedet opbygges der trykbelastninger i begge plader, og når de overstiger et vist niveau, som overstiger friktionen mellem stenmaterialerne på begge sider, udløses den opsparede energi som revnedannelse eller bevægelser langs brudlinjen, De enorme mængder af frigjort energi er årsagen til jordskælv, som er et almindeligt fænomen langs brudlinjegrænser. Et velkendt eksempel på denne type af forkastninger er San Andreas Brudlinjen, som findes langs vestkysten af Californien, og som kun er en enkelt af et helt kompleks af brudlinjer i området. På dette sted bevæger Stillehavspladen sig langs kysten, dvs. mod nord i forhold til den Nordamerikanske Plade.

Ekstensionelle forkastninger

Hvor der sker opbrud, bevæger to plader sig væk fra hinanden, og mellemrummet mellem dem udfyldes med nyt skorpemateriale, som stammer fra smeltet magma fra dybe lag under pladerne. Når plader glider fra hinanden, anses det somme tider for at stå i forbindelse med det fænomen, man kalder hot spots. Det er steder, hvor mægtige konvektionsbobler bringer meget store mængder af kappemateriale op i nærheden af overfladen, og bevægelsesenergien menes at være stor nok til at bryde skorpen i stykker. Det hot spot, som formodes at have skabt brudlinjen under Atlanterhavet ligger nu under Island, hvor revnen udvider sig med nogle cm pr. århundrede. Disse geologiske fænomener kan iagttages på oceanpladerne, når der dannes brudlinjer midt ude i oceanbunden (f.eks. den Midtatalantiske Brudlinje), og i de kontinentale plader ved dannelsen af gravsænkninger (f.eks. den Østafrikanske Bruddal). Pladernes opbrud kan skabe brede brudzoner langs de midtoceaniske kæder. Bruddene spredes almindeligvis ikke ensartet, så dér hvor adskillelsen af naboblokke i kæderne foregår ujævnt, opstår der enorme brudkomplekser. Det er brudzonerne, som er én af de vigtigste årsager til jordskælv i havbunden. Et kort over havbunden viser et mærkværdigt mønster af kantede strukturer, som adskilles af [http://pubs.usgs.gov/publications/text/baseball.html linjer], der forløber vinkelret på oceankædens længdeakse. Hvis man sammenligner havbunden mellem brudzonerne med et transportbånd, der bærer kæden på hver side af bruddet væk fra den åbne revne, bliver begivenhedernes rækkefølge klar. De gamle bjergkamme, som ligger parallelt med den nuværende revne, vil ligge dybere, jo ældre de er (på grund af sammentrækning ved afkøling og fordi grundfjeldet giver efter for vægten).

Kompressionelle forkastninger

Når plader mødes, fremkalder det forskellige virkninger, afhængigt af den type skorpemateriale, som pladerne består af. Når en tung oceanplade tørner ind i en mindre tung kontinentalplade, bliver oceanpladen oftest trykket nedad, sådan at der dannes en overskydning. På overfladen er det topografiske kendetegn gerne en gravsænkning på oceansiden og en bjergkæde på kontinentsiden. Et eksempel på en kontinetal-oceanisk overskydningszone findes langs Sydamerikas vestkyst, hvor den oceaniske Nazcaplade trykkes ned under den kontinentale Sydamerikanske Plade. Hvor to kontinentalplader støder sammen, vil de knuses og presses sammen, så der dannes lange bjergkæder, som f.eks. sker ved dannelsen af Himalaya på grænsen mellem den indiske og den Eurasiske Plade. :For nylig (26. december 2004) blev sammenstødet mellem den Australske Plade og den Eurasiske Plade pludselig udløst i en forskydning, som i løbet af få sekunder løftede havbunden flere meter over en 1000 km lang linje langs øen Sumatra. Det skabte en tsunami, som overskyllede og ødelagde bebyggelse på øerne og langs kysterne af det Indiske Ocean, og som fremkaldte store materielle skader og tab af mere end 230.000 menneskeliv i løbet af ganske få minutter. Når to oceanplader mødes, danner de en øbue dér, hvor den ene plade skydes hen over den anden. Et godt eksempel på denne form for pladesammenstød er de japanske øer.

Drivkræfter

Pladebevægelserne skyldes dels et varmeoverskud i Jordens indre og dels tyngdekraften. Varmeoverskuddet kan ikke undslippe ved en stabil og ensartet varmeledning igennem kappen og skorpen. Derfor opstår der konvektionsstrømme, som bringer det varme materiale i kappen op til undersiden af lithosfæren. Det får den til at knække i de kolossale plader, som derefter kan bevæge sig i forhold til hinanden. Der er tre forskellige sæt af kræfter, som formentlig driver pladernes bevægelser:
- Trykkræfter, som opstår når varmt kappemateriale stiger op
- Trækkræfter, som opstår, hver gang varm magma når bunden af pladerne og må søge ud til siden.
- Trækkræfter, som opstår, når den koldere, mere tætte og derved tungere del af pladen glider ned i dybet under overskydningen. Denne virkning øges yderligere, når tryk og varme skaber metamorfe bjergarter, som er endnu tættere og mere tunge. Man regner med, at konvektionsstrømme opstår i et vist omfang nede i kappen. Det opstigende materiale under bjergryggene på oceanernes bund er givetvis en del af denne bevægelse. I de tidlige modeller af pladetektonikken forestillede man sig, at pladerne red ovenpå konvektionslommer ligesom på et transportbånd. Nu om dage mener de fleste forskere dog, at asthenosfæren ikke er kraftig nok til at kunne forårsage bevægelse direkte ved gnidningsmodstand. Pladernes eget træk opfattes almindeligvis som den stærkeste kraft, der virker direkte på dem, men formentlig har suget i bunden af gravsænkningerne en lige så stor betydning.

De vigtigste plader

De store plader er
- Den Afrikanske Plade, som omfatter Afrika
- Den Antarktiske Plade, som omfatter Antarktis
- Den Australske Plade, som omfatter Australien
- Den Eurasiske Plade som omfatter Eurasien
- Den Nordamerikanske Plade som omfatter Nordamerika og det nordøstlige Sibirien
- Den Sydamerikanske Plade som omfatter Sydamerika
- Stillehavspladen, som omfatter Stillehavets bund Kendte småplader er den Indiske Plade og den Arabiske Plade.

Historie og betydning

Kontinentalbevægelsen var kun én blandt mange idéer, der blev fremsat i slutningen af det 19. århundrede. I 1912 argumenterede Alfred Wegener kraftigt for tanken, men hans idéer blev ikke taget alvorligt af mange geologer, som efterlyste en drivkraft bag kontinenternes bevægelse. Holdningen ændrede sig grundlæggende i 1960'erne på baggrund af nogle nye opdagelser, først og fremmest den Midtatlantiske bjergkæde. Accepten af teorierne om kontinentalbevægelser og havbundens spredning (de to afgørende dele af pladetektonikken) kan sammenlignes med den Kopernikanske revolution inden for astronomien (se Nicolaus Copernicus). I løbet af ganske få år vendte billedet fuldstændigt inden for specielt geofysik og geologi. Parallellen er slående: Ligesom astronomien før Kopernikus mest var beskrivende, men dog i stand til at lave forudsigelser, sådan beskrev de geologiske teorier før pladetektonikken de ting, man kunne observere, men kæmpede forgæves med at påvise nogen grundlæggende mekanisme. Men den geologiske revolution var meget mere pludselig end den astronomiske. Hvad ethvert fornuftigt, videnskabeligt tidsskrift havde afvist i snesevis af år, blev ivrigt antaget i løbet af nogle få år i 1960'erne og 1970'erne. Før den tid var alle geologiske afhandlinger meget beskrivende, stenarter blev noteret og et udvalg af årsager blev opremset – af og til i anstrengende detaljer – som baggrund for, at de fandtes, hvor de nu gjorde. Beskrivelsesdelen gælder stadigvæk, men årsagsforklaringerne lyder temmelig meget som præ-kopernikansk astronomi. Med pladetektonikken faldt svarene hurtigt på plads, eller man kunne se, hvordan svarene skulle findes. Pladernes sammenstød havde kraft nok til at hæve havbunden op i de tynde luftlag (koralrev blev f.eks. til Dolomitterne i Norditalien. Årsagen til, at oceangravene findes så mærkværdigt tæt på øbuer (f.eks. Japan) eller kontinenter (f.eks. sien), og forklaringen på deres tilhørende vulkaner stod klar, da man forstod processerne i forbindelse med pladernes overskydning. Mysterier var ikke længere mysterier. Bundter af indviklede og undvigende svar blev fejet til side. Hvorfor var der slående paralleller mellem geologien i dele af Afrika og Sydamerika? Hvorfor så Afrika og Sydamerika påfaldende ud som et par puslespilbrikker, der burde kunne sættes sammen? Hvis man ønsker indviklede svar, kan man søge i de prætektoniske forklaringsmåde. Hvis man vil have enkelhed og noget, som forklarer en hel masse, bør man søge i pladetektonikken: En dyb gravsænkning ligesom den, der nu findes i Østafrika, havde åbnet sig og dannet Atlanterhavet, - og den arbejder stadigvæk.

Se også

- Pladetektoniske emner
- Tektoniske plader
- Gensidig påvirkning mellem tektoniske plader

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/08/030822074324.htm 2003-08-22, Sciencedaily: Textbook Case Of Tectonic Movement Is Wrong, Says New Study] Citat: "...sea floor near the Hawaiian Islands show evidence that the deep Earth is more unsettled than geologists have long believed...As Tarduno says, "We're all just swaying around in the mantle wind."..." Kategori:Geofysik Kategori:Pladetektonik ja:プレートテクトニクス ms:Plat tektonik

Ocean

Geografi, verdenshave ---- Verdenshave er de største have på Jorden. Antallet af verdenshave er lidt forskelligt.

Tre verdenshave [http://www.carstenrenenielsen.dk/tekster/encyhav.html]

- Stillehavet
- Atlanterhavet
- Det Indiske Ocean

Fire verdenshave [http://www.dr.dk/videnskab/tema/underhavet/afgrunden.asp]

- Stillehavet
- Atlanterhavet
- Det Indiske Ocean
- Det Arktiske Hav

Fem verdenshave [http://www.hernov.dk/bogonline/verdensomsejling/verdensomsejlingkap14.htm]

- Stillehavet
- Atlanterhavet
- Det Indiske Ocean
- Det Nordlige Ishav
- Det Sydlige Ishav

Syv verdenshave - traditionelt [http://lodsen.dk/d.html]

- Det Nordlige Stillehav
- Det Sydlige Stillehav
- Det Nordlige Atlanterhav
- Det Sydlige Atlanterhav
- Det Indiske Ocean
- Det Nordlige Ishav
- Det Sydlige Ishav

Syv verdenshave - uden nord- og sydlige

Se også

- have
- Havstrømme
- Kontinent
- Nordpolen
- Pladetektonik
- Sydpolen
- Tektonik
- Verdens lande
- Ækvator

Citat

"Fa'er! Er det Verdenshavet?" - "Nei, lille Gysse, det er Frederiksholms Kanal." (Fritz Jürgensen). Se tegningen [http://www.ebbemunk.dk/fritz/fritz.html her]

Kilder/Henvisninger

Verdens lande

Image:Xx-map.gif Alfabetisk oversigt over verdens lande. __NOTOC__

A

- Afghanistan
- Albanien
- Algeriet
- Amerikas Forenede Stater
- Andorra
- Angola
- Antigua og Barbuda
- Argentina
- Armenien
- Aserbajdsjan
- Australien

B

- Bahamas
- Bahrain
- Bangladesh - tidligere Østpakistan
- Barbados
- Belarus / Hviderusland
- Belgien
- Belize
- Benin
- Bermuda
- Bhutan
- Bolivia
- Bosnien-Herzegovina
- Botswana
- Brasilien
- Brunei
- Bulgarien
- Burkina Faso
- Burma - nu Myanmar
- Burundi

C

- Cambodja
- Cameroun
- Canada
- Den Centralafrikanske Republik
- Chile
- Colombia
- Comorerne
- Republikken Congo, (Congo Brazzaville)
- Den Demokratiske Republik Congo, tidligere Zaire
- Costa Rica
- Cuba
- Cypern

D

- Danmark
- Djibouti
- Dominica
- Den Dominikanske Republik

E

- Ecuador
- Egypten
- El Salvador
- Elfenbenskysten
- Forenede Arabiske Emirater
- Eritrea
- Estland
- Etiopien

F

- Fiji
- Filippinerne
- Finland
- De Forenede Arabiske Emirater
- Formosa - hedder nu Taiwan
- Frankrig
- Færøerne

G

- Gabon
- Gambia
- Georgien
- Ghana
- Grenada
- Grækenland
- Grønland
- Guatemala
- Guinea
- Guinea-Bissau
- Guyana - tidligere Britisk Guyana
- Departementet Fransk Guyana, Fransk Guyana

H

- Haiti
- Holland, se Nederland
- Honduras
- Hviderusland

I

- Indien
- Indonesien
- Irak - tidligere Mesopotamien
- Iran - tidligere Persien
- Irland
- Island
- Israel
- Italien

J

- Jamaica
- Japan
- Jordan

K

- Kap Verde
- Kasakhstan
- Kenya
- Kina
- Kirgisistan
- Kiribati
- Nordkorea, Den Demokratiske Folkerepublik Korea
- Sydkorea, Republikken Korea
- Kroatien
- Kuwait

L

- Laos
- Lesotho
- Letland
- Libanon
- Liberia
- Libyen
- Liechtenstein
- Litauen
- Luxembourg

M

- Madagaskar
- Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
- Malawi
- Malaysia
- Maldiverne
- Mali
- Malta
- Marokko
- Marshalløerne
- Mauretanien
- Mauritius
- Mexico
- Mikronesien, Mikronesiens Forenede Stater, Føderale statsforbund Mikronesien
- Moldova
- Monaco
- Mongoliet
- Montenegro
- Mozambique
- Myanmar - tidligere Burma

N

- Namibia
- Nauru
- Nederlandene, Kongeriget
- Nederlandske Antiller (Amerika)
- Nepal
- New Zealand
- Nicaragua
- Niger
- Nigeria
- Niue
- Nordkorea
- Norge

O

- Oman

P

- Pakistan
- Palau
- De Palæstinensiske Selvstyreområder - tidligere en del af det historiske Palæstina
- Panama
- Papua Ny Guinea
- Paraguay
- Peru
- Pitcairn
- Polen
- Portugal
- Puerto Rico

Q

- Qatar

R

- Rumænien
- Rusland
- Rwanda

S

- Saint Kitts og Nevis
- Saint Lucia
- Saint Vincent og Grenadinerne
- Salomonøerne
- Samoa - nu delt i Vest-Samoa og Amerikansk Samoa
- San Marino
- Sao Tomé og Principe
- Saudi-Arabien
- Schweiz, Svejts
- Senegal
- Serbien og Montenegro
- Seychellerne
- Sierra Leone
- Singapore
- Slovakiet, Den Slovakiske Republik
- Slovenien
- Somalia
- Spanien
- Sri Lanka - tidligere Ceylon
- Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Forenede Kongerige
- Sudan
- Surinam, Republikken. Tidligere Hollandsk Guyana
- Sverige
- Swaziland
- Sydafrika
- Sydkorea
- Syrien

T

- Tadsjikistan
- Taiwan
- Tanzania
- Tchad
- Thailand - tidligere Siam
- Tjekkiet, Den Tjekkiske Republik
- Togo
- Tonga
- Trinidad og Tobago
- Tunesien
- Turkmenistan
- Tuvalu - tidligere Ellice Island
- Tyrkiet
- Tyskland

U

- Uganda
- Ukraine
- Ungarn
- Uruguay
- Usbekistan

V

- Vanuatu
- Vatikanstaten
- Venezuela
- Vest-Samoa, Den uafhængige stat Vest-Samoa
- Vestsahara
- Vietnam

Y

- Yemen

Z

- Zambia
- Zimbabwe

Æ

- Ægypten
- Ækvatorialguinea

Ø

- Østrig
- Østtimor

Se også

- Verdens landes arealer, Verdens landes befolkninger, Verdens landes befolkningsstørrelser
- Afrika
- Asien
- Caribien
- Europa
- Have
- Kontinent
- Lilleasien
- Mellemamerika
- Mellemøsten
- Nordamerika
- Norden
- Oceanien
- Mikronesien
- Melanesien
- Polynesien
- Rivieraen
- Skandinavien
- Sydamerika
- Verdenshave
- Rejse, turisme, transport

Kilder/referencer

- [http://www.at-rejse-er-at-leve.dk/navne/landenavne_dk_a.htm Ordbog over verdens landes navne på dansk, norsk, svensk, engelsk og originalsprog]
- [http://europa.eu.int/eurodicautom/Controller Eurodicautom, European Terminology Database]. Oversat fra f.eks. fra engelsk til dansk via adressen.
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/ CIA, The World Fact Book 2002]

Eksterne henvisninger

- [http://wwww.rejseklar.dk/lande/ Alverdens lande i tal]
- [http://www.ibiblio.org/lunarbin/worldpop Verdens befolkning - sekund for sekund]
- [http://www.geographyolympics.com/ The Geography Olympics] Kategori:Verdens lande ja:国の一覧 ko:세계의 나라 ms:Daftar negara simple:List of countries

Geografisk ækvator

Den geografiske ækvator er latin for storcirklen vinkelret på jordens akse, der løber gennem den geografiske nordpol og sydpol. Denne storcirkel er den geografiske ækvator, som adskiller den nordlige og den sydlige halvkugle. Ecuador er opkaldt efter den geografiske ækvator.

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Se også

- Ækvator - for andre betydninger.
- antarktis, arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, sydpolen, vendekreds, Geografisk ækvator, ækvatordåb. Kategori:Orientering Kategori:Kartografi ja:赤道 ms:Garisan Khatulistiwa th:เส้นศูนย์สูตร zh-min-nan:Chhiah-tō

Kategori:Have

Se hav. Kategori:Geologiske formationer Kategori:Geografi ja:Category:海 ko:분류:바다 th:Category:ทะเล

wagi elektroniczne piesni keno online casinos od�ywki

:: RELATED NEWS ::

Münchens Olympiastadion
Münchens Olympiastadion, idrottsarena i München i Tyskland, som kan användas för fotboll, friidrott och konserter. Münchens Olympistadion byggdes inför Olympiska sommarspelen 1972 som en del av den stora Olympiaparken i centrala München. Hela området och Olympiastadion kännetecknas av en futuristiskt och originell arkitektur med av

Berlins Olympiastadion
Berlins Olympiastadion, idrottsarena i Berlin. Idag används arenan huvudsakligen till fotboll och friidrott. Arenan är belägen i stadsdelen Charlottenburg och byggnadsminnesmärkt. Inför VM-slutspelet 2006 genomgick arenan en renovering (bl.a. nytt tak) som stod kl

Preben Elkjær Larsen
Preben Elkjær Larsen, dansk fotbollsspelare, anfallare Elkjær Larsen var den stora danske anfallskanonen under 1980-talet och slog igenom på allvar i samband med EM 1984. Elkjær Larsen vann sensationellt den italienska ligatiteln med Hellas-Verona 1985.

Meriter

- VM-slutspel: 1986
- EM-slutspel: 1984<

FDP
Freie Demokratische Partei, FDP, är ett tyskt liberalt parti, som sitter i den tyska förbundsdagen. Partiet grundades år 1948. Från år 1969 till 1982 satt det i regeringskoalition med socialdemokratiska SPD, och från och med oktober 1982 i koalition med CDU, med partiledaren

Världsmästerskapet i fotboll 2006

Deltagande nationer

De 32 nationer som kvalificerade sig till turneringen, sorterade efter region För mer information om kvalet se Världsmästerskapet i fotboll 2006 - Kvalificering

Spelplatser

Turneringen avgörs på sammanlagt 12 arenor:

Grupper

Grupp A

9 juni 2006 14 juni 2006

Bayer 04 Leverkusen
Bayer 04 Leverkusen, Bayer Leverkusen eller Bayer 04, tidigare TSV Bayer 04 Leverkusen, idrottsklubb i Leverkusen i Tyskland. Grundad 1904.

Fotboll

Bayer Leverkusen har under de senaste åren klivit fram som en av de stora klubbarna i Bundesliga. Ideliga placeringar i toppen och framgångar i Europa har gjort Bayer Leverkusen känt. Men man är också kända för att tvingats se sig p

Förbundsdagen
Förbundsdagen (Bundestag) är Tysklands parlament. Den första förbundsdagen hölls 1949 i Bonn, sedan 1998 är parlamentets säte åter Berlin. Dagens tyska parlament skapades i och med Förbundsrepublikens grundande 1949 och hade sitt säte i den provisoriska huvudstaden Bonn. Under 1970-talet fick Bonn st

Romário
Romário de Souza Faria, brasiliansk fotbollsspelare, anfallare, född 29 januari 1966 i Rio de Janeiro. Romário var den stora anfallaren då Brasilien vann sitt fjärde VM-guld sommaren 1994. Romário avgjorde bl.a. semifinalen mot Sverige