:: wikimiki.org ::

Herred

Herred

Herredet er en gammel, administrativ enhed i Danmark.

Datering

Er usikker da herrederne først nævnes i 1000-årene. Herrederne var da under inddelt i Skiben, og i Jylland var de samlet i sysler.

Funktion

Ifølge Roskilde-krøniken skulle hvert herred på Sjælland stille med et stort hundret kriger. Et stort hundret er 120. Og Saxo siger at kongen udbød et ledningsskib fra hvert herred. Men alligevel stiller nogen historikere sig stærkt tvivlende over for herredernes betydning som militærdistrikter, der skulle stille bestemte kontingenter af mænd og skibe til rådighed for ledingen. Har der været en sådan betydning, forsvinder den under alle omstændigheder meget tidligt i middelalderen. Herredernes store betydning gennem mange århundreder lå i deres funktion som retskredse, hvor herredstingene fungerede som stedlige domstole. Herredet var også et lokalforvaltningsområde, hvor kongens repræsentant, herredsfogden, var øverste myndighed, og han var samtidig øverste dommer ved herredstinget. Herredets administrative betydning ophørte med retsplejeloven i 1919. Dog var underretskredsene uden for købstæderne baseret på herredsinddelingen indtil omkring 1960. Opdelingen i provstier var også herredsbaseret, men efter kommunalreformen i 1970 er inddelingen i stedet søgt tilpasset kommuneinddelingen. Den statistiske og matrikulære anvendelse af herrederne er også ophørt. Herredsopdelingen bruges fortsat som afgrænsning i lokalhistorie og slægtsforskning.

Se også

- Danske herreder
- Herredsting

Eksterne kilder/henvisninger

- [http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/index_da.php Indeks over Amter, Herreder og Sogne i Danmark] Kategori:Herreder Kategori:Danmarks historie

Danmark

Danmark er et land i det nordlige Europa og indgår sammen med de to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) i Kongeriget Danmark, som er et konstitutionelt monarki. Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 405 navngivne øer, hvoraf de 82 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, Østersøen, Kattegat og Nordsøen, samt Tyskland som Jylland grænser op til mod syd. De to største øer er Sjælland og Fyn. Hovedstaden København er placeret på Sjælland og er forbundet til Sverige med Øresundsforbindelsen, (der går via Amager).

Historie

Uddybende artikler: Danmarks historie og Danmarks forhistorie Man kan vel sige, at dansk historie begynder ved foden af den kilometerhøje væg af indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder. For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, må der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen på Samsø.
- I vikingetiden var Danmark i perioder en stormagt, når landet ikke var splittet af borgerkrig, og det samme var tilfældet i middelalderen.
- I 1397 blev de tre skandinaviske riger forenet i Kalmarunionen under en fælles regent (Finland tilhørte Sverige, medens Island, Grønland og Færøerne var norske kolonier).
- I renæssancen gik det tilbage for Danmark, og Sverige trådte ud af unionen.
- Unionen blev opløst med Sveriges (og Finlands) udtrædelse i 1523.
- I Karl Gustav-krigen erobrede Sverige ved Freden i Roskilde, 1658 det danske kerneland Skånelandene; Skåne, Halland og Blekinge.
- Efter Napoleonskrigene opløstes i 1814 unionen med Norge, som indgik i en ny union med Sverige.
- I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland.
- Først omkring 1870 begyndte industrialiseringen.
- I 1920 kom den nordlige del af Slesvig (som herefter kaldes Sønderjylland) tilbage til Danmark efter en folkeafstemning.
- Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af Tyskland og forblev besat under 2. Verdenskrig.
- I 1943 erklærede Island sig som selvstændig. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.
- Efter 2. Verdenskrig blev Danmark medlem af FN, NATO og den europæiske union.

Politik

Uddybende artikler: Danmarks politik og De danske politiske partiers historie Den danske regent er for tiden Dronning Margrethe II. Se også kongerækken over danske regenter gennem tiderne. Danmark styres af den udøvende magt, regeringen, hvis leder formelt er dronningen, men reelt er det statsministeren. For tiden er Anders Fogh Rasmussen statsminister. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Kongen (i praksis regeringen) i forening. Styreformen er parlamentarisme. Der bor ca. 5,5 mio. mennesker i Danmark, og næsten en fjerdedel af dem bor i hovedstaden København I Danmark tales dansk, som tilhører den germanske sproggruppe. Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet, personen kommer fra.
Rigsdansk er det officielt anerkendte danske sprog, som bruges i tv, radio og i undervisning.
Endvidere tales der færøsk, grønlandsk (Inuit-dialekt), tyrkisk og tysk (lille minoritet). Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog. Danmark består administrativt af 13 amter og 271 kommuner, hvoraf de tre også fungerer som amter.
Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder. Det skal dog nævnes, at der i løbet af 2007 vil ske en omfattende kommunereform, hvor flere kommuner slås sammen til såkaldte storkommuner. Amterne afløses af større regioner. Se også: Folketingsvalg 2005

Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004

2004 # Hovedstadsområdet - 1.086.762 # Århus - 228.547 # Odense - 145.554 # Aalborg - 121.549 # Esbjerg - 72.550 # Randers - 55.739 # Kolding - 54.941 # Vejle - 49.917 # Horsens - 49.652 # Roskilde - 44.205 # Greve Strand - 41.313 # Næstved - 40.533 # Silkeborg - 38.453 # Fredericia - 37.054 # Hørsholm - 36.027 # Helsingør - 35.002 # Køge - 33.564 # Viborg - 33.192 # Holstebro - 31.808 # Slagelse - 31.800 # Taastrup - 30.705 # Herning - 29.945 # Hillerød - 28.131 # Svendborg - 27.573 # Sønderborg - 26.959 # Hjørring - 24.789 # Holbæk - 24.349 # Frederikshavn - 24.156 # Haderslev - 20.974 # Skive - 20.676 Kilde: [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik - statistikbanken.dk].

Beskrivelse

Danmark er medlem af EU, OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer. Grænsestrækning på land totalt: 68 km
Landegrænser: Tyskland 68 km
Kystlinje: 7.314 km

Klima

Tempereret kystklima med gennemgående fugtigt og ofte overskyet vejr. Milde og blæsende vintre og kølige somre. Undertiden kan der forekomme kolde, kontintalt prægede vintre. Isvinter. Også hede somre kan forekomme. Terræn: Lavland med bakker, klinter og klitter. Noget særligt er de mange små søer, som er spredt ud rundt i visse landskaber. De er opstået ved afsmeltning af isolerede isforekomster efter sidste istid og kaldes dødishuller. Nok er landet lavt, men som regel er sletterne bølgede på grund af isens bevægelser. Helt flade er hedesletterne, der oftest forekommer i den del af Jylland, som ikke var dækket af isen under sidste istid. Her findes også de såkaldte bakkeøer, der stammer helt tilbage fra forrige istid, men som er blevet voldsomt omformet af årtusinders erosion.

Højdeforskelle

Laveste punkt er Lammefjord med -7 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 171 m.

Naturressourcer

Olie, naturgas, fisk, salt, kalk, sten, grus Ler, Moler, sand, Ferskvand, lavt badevand med sandstrande.

Jordfordeling

- Opdyrket jord: 60% Blivende afgrøder: 0% Blivende græsgange: 5%
- Skov og skovstrækninger: 10%
- Andet: 25% (1993 est.)

- Opdyrket landområde: 4,350 km² (1993 est.)

Naturrisici

Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af især Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger.

Økologi

Luftforurening

Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester.

Kultur

Uddybende artikel: Danmarks kultur Den internationalt bedst kendte dansker er nok forfatteren H.C. Andersen, kendt for sine eventyr såsom Keiserens nye Klæder og Den grimme Ælling. Andre kendte danskere er filosoffen Søren Kierkegaard og fysikeren Niels Bohr.

International pressefrihed

Danmark blev i 2005 rangeret som nr. 1 ud af 167 lande på Reporters sans frontières pressefrihedsindeks. [http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=554]

Øvrige emner

- Beboede danske øer
- Danmarks amter - situationen pr. 1. oktober 2004
- Danmarks arkitektur
- Danmarks foreninger
- Danmarks højeste punkt
- Danmarks kommunikation
- Danmarks militær
- Danmarks nation
- Danmarks padder og krybdyr
- Danmarks pattedyr
- Danmarks regioner - situationen, som den kendes pr. 1. oktober 2004
- Danmarks traditioner og mærkedage
- Danmarks transport
- Danmarks udenrigsforhold
- Turisme i Danmark
- Træer i Danmark

Se også

- Fynske Øhav
- Færøerne
- Grønland
- Island
- Jylland
- Kattegat
- Lillebælt
- Lundeborgbæltet
- Storebælt
- Vadehavet
- Øresund
- Stednavnet Danmark

Eksterne henvisninger

- [http://www.danmark.dk/ Genvejen til det offentlige]
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Denmark.html A Birds Eye View Of Denmark Webcams]
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/da.html CIA World Factbook]
- [http://maps.google.com/maps?q=Denmark&t=h&hl=en Google satellitkort over Danmark]
- Tourist in Denmark: Please see Fastguide to danish traffic Kategori:Skandinavien Kategori:Norden Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Danmark als:Dänemark fiu-vro:Taani ja:デンマーク ko:덴마크 ms:Denmark simple:Denmark th:ประเทศเดนมาร์ก zh-min-nan:Dan-kok

Syssel

Syssel er betegnelsen for en administrativ enhed i det middelalderlige Danmark. Idag findes sysler kun på Færøerne, hvor sysselmanden fortsat har en embedsfunktion. (se dér).

Datering

Et syssel omfattede et antal herreder, og syslerne anses for at være ældre end herrederne. Man ved, at syslerne er ældre end bispedømmerne, og herrederne nævnes første gang i 1000-tallet, men de kan være langt ældre.

Oversigt

Kun Jylland var inddelt i sysler, og der var i alt 14:

Istedsyssel

(Vis Herred, Ugle Herred, Husby Herred, Ny Herred, Skrukstrup Herred og Slis Herred) Der er nogle, der mener, at der i den vestlige del af Sydslesvig og i Vadehavet har eksisteret et 15. syssel med navnet Amrumsyssel. Dette syssel skulle være blevet opløst efter at en stor del af det gik under i en stormflod. Syslerne mistede deres betydning i løbet af middelalderen, men bevarede dog en vis status som ting, hvor ejendomshandler fandt sted. Med reformationen i 1536 forsvandt de helt. Før og under 2. Verdenskrig fik sysselnavnet en ny, men kortvarig betydning. Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, også kaldet nazisterne, der jo svor til de gamle danske dyder og traditioner, brugte betegnelsen i partiadministrationen. Et syssel svarede nogenlunde til et amt, og syslet var igen opdelt i herreder.

Litteratur

- Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen (red.): Historisk atlas - Danmark, Gad:København 1988 ISBN 87-12-33012-4, kort 11 Kategori:Danmark Kategori:Danmarks historie

Leding

Leding (latin: expedito) var den ældste militære organisationsform i Skandinavien. I Danmark kunne den danske konge på basis af en inddeling af den danske befolkning i "skiben" (skipæn) og "havner" (hafnæ) oprindeligt udbyde en flåde på formentlig 600-800 skibe med hver 40 eller 42 roere og en styresmand. Ledingens oprindelse i Danmark fortaber sig i vikingetiden, mens den mistede sin militære betydning i 1200-tallet eller 1300-tallet. Organiseringen af den er først beskrevet i Skånske Ledingsret og Jyske Lov fra første halvdel af 1200-tallet. I 1169, efter Rügens erobring, blev der imidlertid ifølge Saxo gennemført en ledingsreform, hvor en "bondeleding" blev afløst af en "herremandsleding", der kun bestod af hvert fjerde skib i den hidtige leding (dvs. 150-200 skibe). Det er denne reformerede leding, der beskrives i dokumenterne fra 1200-tallet. En "havne" skulle stille én mand, mens et "skiben" skulle stille et skib. Efter Jyske Lov gik ledingen på tur, så der kun skulle stilles et skib fra det enkelte skiben hvert fjerde år (udgærdsleding). De år, der ikke skulle stilles et skib, betalte man i stedet en pengeydelse, "ret leding", på en mark sølv per havne. Begrebet kværsæde nævnes også i forbindelse med leding. Siden Johannes Steenstrups studier over Kong Valdemars Jordebog har man ment, at dele af landets jord permanent var fritaget for ledingsforpligtelsen og i stedet betalte kværsæde. Niels Lund har i Historisk Tidsskrift i 1999 imidlertid peget på, at det formodentlig er forkert, og at kværsæde simpelthen dækkede over den pengeydelse, man betalte tre ud af fire år.

Litteratur

- Niels Lund: "Kværsæde. Fast demobilisering eller almindelig ledingsafløsning?" i Historisk Tidsskrift 99:2 (1999), s. 376-385 (online udgave [http://www.historisktidsskrift.dk/pdf_histtid/99_2/99_2_376.pdf her])
- Niels Lund: Lið, leding og landeværn. Hær og samfund i Danmark i ældre middelalder, Vikingeskibshallen:Roskilde 1996 ISBN 87-85180-28-9
- Rikke Malmros: "Den danske ledingflådes størrelse" i Poul Enemark, Per Ingesman og Jens Villiam Jensen (red.): Kongemagt og Samfund i Middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig på 60-årsdagen 13. februar 1988, Arusia:Århus 1988 ISBN 87-88032-12-4, s. 19-39 Kategori:Vikingetid Kategori:Middelalder Kategori:Militær

Middelalderen

Middelalderen (på latin: media ætas) betegner i europæisk historie perioden fra antikkens afslutning i folkevandringstiden til tidlig moderne tid eller renæssancen. Det har været almindeligt at tidsfæste den mere præcist til 476-1453 med henholdsvis det vest- og østromerske riges fald som yderpunkterne. I dag bruges det almindeligvis om perioden ca. 500-1500. Begrebet middelalder blev opfundet af italienske renæssancehumanister i første del af 1400-tallet. Indtil da (og relativ lang tid efter) delte man almindeligvis historien op i de seks verdensaldre med udgangspunkt i de bibelske seks skabelsesdage eller i de fire verdensmonarkier med udgangspunkt i Dan 2,40. De tidlige renæssancehistorikere (med Francesco Petrarca som den første) opererede i stedet med to perioder i historien: Antikken og "den mørke tid". I midten af 1400-tallet mente man, at historien nu var kommet ud af den mørke tid og ind i den moderne tid, hvilket gav grundlag for at beskrive tiden mellem antikken og den moderne tid som en mellemperiode, middelalderen. Så vidt vides var italieneren Giovanni Andrea Bussi den første til at bruge betegnelsen (media tempestas) i 1469. Denne tredeling af historien kom til at få langvarig betydning og danner i vidt omfang grundlaget for historikeres opdeling af historien den dag i dag. Man har dog i høj grad forladt renæssancens syn på middelalderen som en unyttig ventetid på antikkens genfødsel og taler i højere grad om kontinuitet mellem middelalderen og den moderne tid. Opdelingen af historien i tre perioder blev introduceret i Danmark af kongelig historiograf Jon Jakobsen Venusinus i skriftet De historia dissertatio prima, qva ejus definitio et divisio comprehenditur fra 1604, hvor han skelner mellem ætas prisca, ætas media og ætas recentior. Så sent som i Ludvig Holbergs Synopsis Historiæ Universalis fra 1733 benyttes dog stadig opdelingen i de fire verdensmonarkier, men Holberg kendte og brugte også begrebet middelalder ("Middel Alder", "Middel-Alder", "middel Alderen") i lighed med de lidt yngre historikere Peter Friderich Suhm ("den midlere Historie") og Gerhard Schøning ("de saakaldte midlere Tider"). Ove Høegh-Guldberg benyttede i sin Verdens Historie (1768-1772) opdelingen i de seks verdensaldre. Den latinske betegnelse blev først fastlagt som media ætas efter nogen tid, hvor flere forskellige betegnelser var i brug. Det drejer sig om entalstalsformerne (årstallet for første kendte brug er angivet i parentes) media tempestas (1469), media ætas (1518), media antiquitas (1519), medium ævum (1604) og medium sæculum (1625) samt flertalsformerne media tempora (1531) og media sæcula (1625). Denne vaklen er formodentlig årsag til, at betegnelsen for perioden på engelsk (Middle Ages), nederlandsk (Middeleeuwen), russisk (Средние века) og islandsk (miðaldir) har en flertalsform, mens den på de øvrige europæiske sprog har entalsform. Det er almindeligt at opdele perioden i yderligere i tre perioder:
- Tidlig middelalder (ca. 500-1000)
- Højmiddelalder (ca. 1000-1300)
- Senmiddelalder (ca. 1300-1500) Denne opdeling blev dominerende efter Første Verdenskrig gennem artikler og bøger af historikerne Henri Pirenne og Johan Huizinga.

Dansk middelalder

Johan Huizinga Middelalderen betegner i dansk (og nordisk) sammenhæng en lidt anden periode end i det sydligere Europa. I almindelighed bruges begrebet middelalder om perioden fra ca. 1000 til 1536 og betegner således den periode, hvor den romersk-katolske kirke var den officielle kirke i Danmark. Det er dog også normalt først at regne middelalderens begyndelse i Danmark fra vikingetidens ophør omkring 1050 eller allerede fra kongemagtens overgang til kristendommen ca. 965. Ofte nævnes Svend 2. Estridsens regeringsperiode som tiden, der bragte Danmark fra vikingetiden ind i middelalderen. Det var bl.a. i denne periode, at Danmark kirkeligt blev delt ind i otte stifter. Udover den katolske kirkes centrale position var perioden karakteriseret ved, at magten i samfundet til en hvis grad var delt mellem kongemagt, adel og kirke med skiftende styrke hos de tre grupper. Det kom bl.a. til udtryk ved institutioner som danehof og rigsråd. Ved reformationen i 1536 blev dette forhold ændret, da kirken mistede sin direkte politiske indflydelse. Derfor kaldes perioden efter reformationen og frem til enevældens indførelse i 1660 ofte adelsvælden. Historikere bruger ofte en opdeling af den danske middelalder, der ser ca. sådan ud:
- Vikingetid (ca. 800-1050)
- Højmiddelalder (1050-1350)
- Senmiddelalder (1350-1536) Skellet mellem højmiddelalder og senmiddelalder kan begrundes dels med de samfundsforandringer, som Den sorte Død medførte, og dels med den gensamling af riget, der satte ind, da Valdemar 4. Atterdag blev konge i 1340 og dermed afsluttede den kongeløse tid, hvor Danmark havde været pantsat til grev Johann og grev Gerhard. Senmiddelalderen blev også Kalmarunionens tid (1397-1523). Kampen for at holde sammen på unionen eller genetablere den blev for flere danske konger et primært politisk mål, samtidig med at der foregik en kamp mellem adelen og kongemagten om den politiske dominans ud fra principperne regimen regale og regimen politicum.

Videnskab

regimen regale og regimen politicum Før i tiden troede man, at middelalderen var en tilbagestående periode, hvor mennesker end ikke vidste, at Jorden er rund. I dag ved vi, at de udmærket godt vidste, at Jorden er kugleformet. Ydermere var de på alle områder teknologisk mere avancerede end i klassisk tid. Filosofisk blev de klassiske tanker videreudviklet (man udviklede middelalderlatin til formålet), og man oprettede universiteter rundt omkring i Europa. Universiteterne blev til i et kulturelt møde mellem katolikker og muslimer i Spanien og spredte sig derfra til resten af Europa. Marco Polo drog på opdagelsesrejse og besøgte Kina. Han er forløberen for de senere opdagelsesrejser i renæssancen, men har altså sit udgangspunkt i middelalderen.

Kunst og ideer

I middelalderen opstår den idé, at mænd og kvinder er født intellektuelt lige, og at kvinden derfor skal have lige rettigheder med manden. Dette begrundedes med, at hvis en ufri kvinde ikke har frihed til at synde, kan hun ikke angre og derved modtage nåden. Før middelalderen var tanken om lighed nærmest utænkelig. Da mennesker er lige overfor Gud sker der også en massebevægelse i retning af at frigive og frikøbe slaver. Slaveri opfattedes som en ukristelig foreteelse og blev gjort ulovligt i de fleste europæiske lande omkr. år 1000, selv om det forsatte med at eksistere frem til nutiden. Først i oplysningstiden genindføres slaveriet for alvor i den vestlige verden. Giotto di Bondone (c. 1267–1337) opfandt det korrekte naturalistiske billede. Ideen kopieredes og masseproduceredes i renæssancen. Dante Alighieri (1265-1321) skrev Den Guddommelige Komedie, som stadigvæk står som et af de allerstørste værker nogensinde i litteraturhistorien.

Se også

- Danmarks historie
- Dannebrogordenen
- Feudalisme
- Hede
- Kirkeret
- Liste over middelaldervåben
- Militær teknologi og udstyr
- Ridder
- Ridderskab
- Tidslinje for Tidlig Middelalder

Litteratur

- Robert Bartlett: The Making of Europe - Conquest, Civilization and Cultural Change 950-1350, Allen Lane 1993 (Penguin Books 1994 ISBN 0-14-015409-4)
- Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Kristian Madsen og Jens Vellev (red.): Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation, Gad:København 1999 ISBN 87-12-03370-7
- Fred C. Robinson: "Medieval, the Middle Ages" i Speculum 59:4 (1984), s. 745-56
- Else Roesdahl (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie, Gyldendal:København 1999 ISBN 87-00-22888-5

Eksterne henvisninger

- [http://www.danskmiddelalder.dk/ www.danskmiddelalder.dk]
- [http://www.bornholmsmiddelaldercenter.dk/ Bornholms Middelaldercenter]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/de_aeldste_tider.htm Nomos, Skræp: De ældste tider / Vikingetid/ Tidlig middelalder]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1200-1400.htm Nomos, Skræp: 1200-1400 tallet]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1500-1600.htm Nomos, Skræp: 1500-1600 tallet] (inkl. folkeviser)
- [http://www.middelalderinfo.dk/ MiddelalderInfo] - omfattende samling af information om middelalderen, arrangementer, middelaldergrupper, musik, bøger, instrumenter, mad opskrifter, aktører og meget andet. Bliver løbende ajourført med ny viden.
- [http://www.middelalderfestival.dk/ Europæisk Middelalder Festival i Horsens]
- [http://www.aabne-samlinger.dk/venderprojekt/ Venner og fjender omkring Østersøen] - de dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder. Et forsknings- og formidlingsprojekt i Storstrøms Amt]
- [http://www.duda.dk/Grundfag/Historie/Middelalderen/middelalderen.html DUDA om middelalderen]
- [http://www.middleages.dk/ Middleages.dk] (på dansk)
- [http://www.historie-nu.dk/historie-nu_links_portal.htm#middelalder1 historie-nu.dk: Middelalder]
- [http://www.roskildeskoler.dk/Kroenikke/Indledning.htm Roskildekrøniken] - citat: "...Roskilde Krønike er et resultat af alle Roskildes skolers samarbejde i anledning af, at byen fejrede sit 1000 års jubilæum. Den har hentet sin titel fra den ‘rigtige’ Roskilde Krønike - et håndskrift og en vigtig historisk kilde fra omkring 1140...Det er mest elevernes egen fantasi og indlevelse, der har formet krøniken..."
- [http://cunnan.sca.org.au/ Cunnan] - a Wiki collecting information for re-enactors of the Middle Ages and Renaissance with a heavy slant towards members of the SCA
- [http://www.ivh.au.dk/dvh/bog-udvikling.dk.htm Institut for Videnskabshistorie, Århus Universitet] - Dansk Videnskabs Historie: DVH-projektets firebindsværk (tekstudkast)
- [http://sunsite.berkeley.edu/OMACL/ The Online Medieval and Classical Library] Kategori:Middelalder Kategori:Tidsperioder ja:中世 simple:Middle Ages

Retskreds

En retskreds er det geografiske område, der falder under en domstol.

Danmark

Danmark er inddelt i 82 byretskredse. Den danske regering har i sit regeringsgrundlag lovet at fremlægge forslag til en reform af retskredsene i efteråret 2005.

Kilder

- [http://www.bt.dk/upload/Regeringsgrundlag.pdf Regeringsgrundlaget (i PDF-format)]
- [http://www.domstol.dk/ www.domstol.dk]

1919

Begivenheder

- 15. januar - Pianisten Ignace Paderewski bliver republikken Polens første præsident.
- 15. januar - Den polsk-tyske agitator, pacifist og medstifter af kommunistpartiet, Rosa Luxemburg, blev myrdet sammen med partifællen Karl Liebknecht af de vagter, der skulle overføre dem til varetægtsfængslet Moabit i Berlin.
- 16. januar - Alkoholforbud i USA bliver indført
- 28. november - Nancy Astor bliver første kvindelige medlem af det engelske parlament, da hun vælges i Plymouth.
-

Født

- 1. januar - Jerome David Salinger, amerikansk forfatter.
- 17. januar - Elsa Gress - forfatter (død 1988)
- 13. juni - Leif Kayser, komponist
- 22. oktober - Forfatterinden Doris Lessing
- 26. oktober - Mohammed Reza Pahlevi, i 1941 shah af Iran. I 1979 tvinges han i eksil af islamiske fundamentalister. Han dør i USA i 1980.
- 21. december - Ove Sprogøe født i Odense, dør 14. september 2004

Dødsfald

- Ernst Haeckel - tysk biolog og filosof
- 6. januar - Theodore Roosevelt - USA's 26. præsident 1901-1909. 60 år.
- 15. januar - Rosa Luxemburg, medstifteren af det tyske kommunistparti bliver myrdet i Berlin.
- 15. januar - Karl Liebknecht, tysk kommunist. Bliver myrdet i Berlin
- 3. december - Den franske maler Pierre-Auguste Renoir dør, 78 år gammel.

Nobelprisen

- Fysik - Johannes Stark
- Kemi - Ingen uddeling
- Medicin - Jules Bordet, Belgien. (Immunsystemet.)
- Litteratur - Carl Friedrich Georg Spitteler
- Fred - Woodrow Wilson (USA) for grundlæggelsen af Folkeforbundet.

Sport

Musik

Film

Bøger

- 19 ja:1919年 ko:1919년 ms:1919 simple:1919 th:พ.ศ. 2462

Provsti

Et provsti er en administrativ gruppering af sogne, der sammen med andre provstier udgør et stift. Et provsti ledes af en provst i samarbejde med et folkevalgt provstiudvalg. Provsten er præsternes direkte foresatte for så vidt angår de gejstlige sager. I administrative anliggender er provsten mellemled mellem biskoppen på den ene side og provstiets præster og menighedsråd på den anden. Provstiudvalget består af provsten og et antal læge medlemmer, der er valgt af prostiets menighedsråd. Provstiudvalget er altså indirekte folkevalgt. Provstiudvalget fører tilsyn med menighedsrådene i økonomiske og administrative anliggender. En af provstiudvalgets vigtigste opgaver er, at godkende menighedsrådenes budgetter og ud fra dem fordele den kirkeskat, der opkræves i kommunen mellem de forskellige sogne. Heraf følger også, at provstiudvalget i mange tilfælde bliver den myndighed, som må foretage prioritering af større anlægsarbejder ved de forskellige kirker og præstegårde indenfor provstiet eller kommunen.

Kommunalreformen

I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 vil provstigrænserne blive ændret. Det vil blive tilstræbt at skabe sammenfald mellem provstigrænser og kommunegrænser, hvor dette er muligt. Der vil dog fortsat være kommuner, der er så store, at de vil rumme flere provstier, men det er her hensigten, at der etableres ét fælles provstiudvalg med ansvar for budget og regnskab. Enkelte kommuner vil også efter reformen vil være så små, at nogle provstier fortsat må omfatte to eller flere kommuner.

Kilde

- [http://www.google.co.uk/url?sa=t&ct=res&cd=1&url=http%3A//www.km.dk/pressemedd/20050512/kommissorium.pdf&ei=62oZQ7jvL7KaRdzbvNYM Kommissorium (i PDF-format)] Kategori:Folkekirken Kategori:Provstier i Folkekirken

Lokalhistorie

Lokalhistorie er beretninger om historie i et begrænset geografisk område, f.eks. et sogn eller herred. Det vil i mange tilfælde være slægtens og folkets historie, til forskel for "Danmarkshistorien" der for den største del er magthavernes. Den mest brugte opdeling af lokalhistorien i Danmark er efter Amter og Herreder, hvor herrederne gennem historien har været en stabil administrativ enhed, mens grænserne for len og amter har været, og fortsat er, i forandring. Herregårde i Århus Amt ----

Kilder/henvisning

- [http://www.geocities.com/Heartland/Flats/9991/index.html Indeks over Amter, Herreder og Sogne i Danmark]
- J. P. Trap: Kongeriget Danmark
- Herreder og Herredsgrænser i Jylland, Henrik Larsen i Jyske Samlinger 1935 Kategori:Danmarks historie

Danske herreder

Liste over Danske herreder

Hjørring Amt

Thisted Amt

Ålborg Amt

Viborg Amt (før 1970)

Randers Amt

Ringkøbing Amt (før 1970)

Ribe Amt (før 1970)

Århus Amt (før 1970)

Skanderborg Amt

Vejle Amt (før 1970)

Tønder Amt

Haderslev Amt

Åbenrå Amt

Sønderborg Amt

Odense Amt

Svendborg Amt

Holbæk Amt

Frederiksborg Amt (før 1970)

Københavns Amt (før 1970)

Roskilde Amt (før 1970)

Sorø Amt

Præstø Amt

Maribo Amt

Bornholms Amt

Kategori:Herreder

Se artiklen Herred Kategori:Danmark Kategori:Danmarks amter (1662-1793) Kategori:Danmarks amter (1793-1970) Kategori:Danmarks amter (1970-2006) Kategori:Subnationale enheder

香港環境運輸及工務局

環境運輸及工務局是香港特別行政區政府決策局之一，現任局長為廖秀冬女士。環境運輸及工務局專責全香港有關環境保護、交通運輸及公共工程事務。設有三位常任秘書長及六位副常任秘書長。

歷史

環境運輸及工務局成立於2002年 7月1日，由運輸局、工務局及環境食物局內負責環境保護的部門合併而成。環境食物局成立於2000年 1月1日，負責當時的環境保護和食物衞生事宜，首長是環境食物局局長。運輸局成立於1997年 7月1日，前身是港英政府的布政司署運輸科，首長是運輸司。工務局成立於1997年 7月1日，前身是港英政府的布政司署工務科，首長是工務司。

歷任首長

- 運輸司
- Haider Barma
- 工務司
- 鄺漢生
- 規劃環境地政司
- 梁寶榮
- 環境食物局局長
- 任關佩英 (2000年 1月1日－2002年 6月30日)
- 運輸局局長
- 吳榮奎
- 工務局局長
- 鄺漢生
- 李承仕
- 環境運輸及工務局局長
- 廖秀冬 (2002年 7月1日－)

參見章節

- 三司十一局

外部連結

- [http://www.etwb.gov.hk/ 香港特別行政區環境運輸及工務局] Category:香港政府

backup software download wycieczki szkolne przetargi �yciorys t�uszcze

:: RELATED NEWS ::

Hieracium villosum
Das Zottige Habichtskraut (Hieracium villosum) gehört zur Gattung der Habichtskräuter.

Beschreibung

Die Pflanze wird zwischen 10-40 cm hoch. Auffallend ist die weiße zottige Behaarung. Die Blüten sind gelb und an den Zähnchen außen oft bewimpert. Der Stängel ist einfach oder auch gablig verzweigt mit 1-4 Blüten. Die zungenförmigen Grundblätter sind rosettig angeordnet und fast ganzrandig. Blütezeit ist von Juli bis August.

Vorkommen

Die kalkstete Pflanze bevorzugt trockene Magerrasen, Schut- u

Metaphysikkritik
Unter dem Begriff Metaphysikkritik werden alle diejenigen philosophischen Theorien zusammengefasst, deren Ziel ist, die Metaphysik teilweise zu entkräften oder ganz zu widerlegen.

Metaphysik und Naturwissenschaften

Die Metaphysik ist nicht als Gegensatz zur Physik oder gar der Naturwissenschaft generell zu verstehen. Sie stellt naturwis

Artemisia genipi
Die Ährige Edelraute (Artemisia genipi) auch Schwarze Edelraute genannt, ist eine Pflanzenart in der Gattung Artemisia, in der Familie der Korbblütler (Asteraceae oder früher Compositae).

Merkmale

Die Pflanze wird zwischen fünf und 15 cm hoch. Die handförmigen Grundblätter sind in

Thlaspi arvense
Das Acker-Hellerkraut, auch Acker-Pfennigkraut, Ackertäschel (Thlaspi arvense) zählt zu den Kreuzblütengewächsen.

Beschreibung

Die einjährige Pflanze wird zwischen 10 bis 60 cm hoch. Die Pflanze ist völlig kahl, gelbgrün und ohne grundständige Laubblattrosette. Die Stängel sind kantig. Sie riecht beim Zerreiben mehr oder weniger stark nach Knoblauch. Die Früchte sind flach, rundum brei

Sillage
Sillage (französisch für "Fahrwasser") ist eine französische Comic-Serie von Zeichner Philippe Buchet und Jean-David Morvan (Szenario), die erstmals 1998 erschien. Sie handelt von dem jungen Menschenmädchen Nävis, die nach dem Absturz ihres Raumschiffs auf einem wilden Dschungelplaneten aufwächst und schließ

Rorippa nasturtium-aquaticum
Die Brunnenkresse (Rorippa nasturtium-aquaticum), auch Wasserkresse, ist eine Pflanzenart aus der Familie der Kreuzblütengewächse. Sie gehörte bisher zur Gattung Nasturtium, aber diese wurde in die Gattung Rorippa eingegliedert.

Beschreibung

Die mehrjährige Sumpf- bzw. Wasserpflanze hat hohle, runde Stängel und kleine, grasgrüne, unpaarig gefiederte Blätter. Sie blüht ab Mai, dann stehen viele

Lepidum sativum
Gartenkresse (Lepidum sativum) ist eine Kulturpflanze aus der Familie der Kreuzblütler (Brassicaceae). Das einjährige Kraut wird bis zu 60 Zentimeter hoch und hat weiße oder selten rötliche Blüten. Gartenkresse schmeckt roh beißend scharf, der Geschmack erinnert an Senf und Rettich, was am Gehalt an Senfölglykosiden

Berteroa incana
Die Graukresse (Berteroa incana) ist die am weitesten verbreitete und häufigste Art der Gattung Berteroa (Graukressen). Diese besteht aus insgesamt fünf Arten mit dem Balkan als Verbreitungszentrum. Es handelt sich um ein- bis mehrjährige Kräuter. Charakteristisch sind die tief zweiteiligen, meist rein weißen, selten gelben Blütenblätter in Kombination mit einem beblätterten Stengel.

Merkmale von Berteroa incana

Bei dieser Art handelt sich um ein einjähriges oder zweijähriges, 30-65cm hohes Kraut, das mit weißen Sternhaaren besetzt ist und deshalb graugrün

Herred

Datering

Funktion

Se også

Eksterne kilder/henvisninger

Danmark

Historie

Politik

Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004

Beskrivelse

Klima

Højdeforskelle

Naturressourcer

Jordfordeling

Naturrisici

Økologi

Luftforurening

Kultur

International pressefrihed

Øvrige emner

Se også

Eksterne henvisninger

Syssel

Datering

Oversigt

Vendsyssel

Thysyssel

Sallingsyssel

Himmersyssel

Ommersyssel

Hardsyssel

Åbosyssel

Loversyssel

Vardesyssel

Jellingsyssel

Almindsyssel

Barvidsyssel

Ellumsyssel

Istedsyssel

Litteratur

Leding

Litteratur

Middelalderen

Dansk middelalder

Videnskab

Kunst og ideer

Se også

Litteratur

Eksterne henvisninger

Retskreds

Danmark

Kilder

1919

Begivenheder

Født

Dødsfald

Sport

Musik

Film

Bøger

Provsti

Kommunalreformen

Kilde

Lokalhistorie

Kilder/henvisning

Danske herreder

Kategori:Herreder

香港環境運輸及工務局

歷史

歷任首長

參見章節

外部連結

Beschreibung

Vorkommen

Metaphysik und Naturwissenschaften

Merkmale

Beschreibung

Beschreibung

Merkmale von Berteroa incana