Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Himmellegeme

Himmellegeme

Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks.:
- Drabant
- Galakser
- Ildkugle
- Kometer
- Meteorer
- Månen
- Neutronstjerner
- Planeter
- Satellitter
- Solen
- Stjernehobe
- Stjerner
- Stjernetåger

Se også


- aberration Kategori:Astronomi ja:天体 ko:천체 th:วัตถุท้องฟ้า

Drabant (astronomi)

En drabant er et objekt (måne, satellit...) i kredsløb om en planet.

Se også


- Drabant - for andre betydninger.

Meteor

Et meteor (også kaldet stjerneskud eller Aerolit) kan ses, når en meteoroide "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære. Hvis noget af meteoren når jordens overflade, kaldes denne rest for en meteorit (eller meteorsten). Meteoritter kan give information om Solsystemets sammensætning. Et særligt lysstærkt stjerneskud kaldes en ildkugle (eng. bolide).

Eksterne adresser med dansk indhold


- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/meteorites.html Meteorer, meteoritter og nedslag]
- [http://as.dsri.dk/ildkugle/ Dansk Astronomisk Selskab og Geologisk Museum, Online Ildkuglerapporteringformular: Har du set en ildkugle?]

Ekserne adresser


- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Solar_System/Asteroids,_Comets_and_Meteors/Meteors/ Meteors]

Komet

En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet. Hidtil (2005) troede man at kometer hovedsageligt bestod af is og derfor blev beskrevet som "beskidte snebolde". Efter analyse af det arrangerede Deep Impact collision-sammenstød af Comet 9P/Tempel 1 med en 370 kg kobberprojektil med en hastighed 10,2 km/s, har man fundet ud af, at denne komet består af mere støv end is og derfor bedre kan beskrives som en iset støvbold. Dette kan derfor anspore til at tro (men indtil videre kun tro) at dette gælder for mange kometer. Udover støv og is indeholder kometer betydelige mængder CO2, CH4 og andre frosne gasser blandet sammen de store mængder støv og større partikler.

Oprindelse

Langt de fleste kometer antages at stamme fra Oort-skyen, som er en kugleformet skal af milliarder af islegemer uden for Plutos bane og ca. halvvejs til solsystemets nærmeste stjerner. Af endnu ukendte årsager kan det hænde, at banen af en af disse legemer blive forstyrret med det resultat, at det bevæger sig ind mod det indre solsystem og bliver til en synlig komet. Enkelte kort-periodiske kometer formodes at stamme fra Kuiper-bæltet.

En komets 'anatomi'

Når en komet nærmer sig solen begynder overfladen at sublimere, hvorved vanddamp og andre flygtige stoffer udstødes. De forskellige dele af kometen er:
- Kerne: Relativt fast og stabil, stort set is og gasser med en lille andel støv og andre faste stoffer. Kernen er normalt ikke synlig, da overfladen er næsten kulsort. Sommetider ses i teleskoper en 'falsk kerne', der imidlertid er reflekteret sollys fra tætte gasskyer nær kernen.
- Jets: En komet fordamper ikke jævnt over hele overfladen, men udstøder især gasser i form af stråler (jets) fra aktive områder på overfladen.
- Koma: Tæt sky af vand, carbondioxid og andre neutrale gasser sublimeret fra kernen. Komaen har en blågrønlig farve.
- Støvhale: Op til 10 millioner km lang, består af fine støvpartikler på størrelse med røg, der er løsrevne fra kernen på grund af presset fra flygtige gasser. Dette er den tydeligste del af en komet for det blotte øje. På fotografier har halen ofte en brunlig eller rødlig nuance. En støvhale efterlader et spor af fine partikler eller meteoroider i kometens bane, der kan udløse meteorsværme eller -storme, hvis Jorden tilfældigvis krydser et sådant spor. Næsten alle tilbagevendende meteorsværme såsom Perseiderne, Leoniderne etc kan spores tilbage til kendte kometer.
- Ionhale: Op til 100 millioner km lang, består af plasma og viser mønstre af stråler og striber pga. vekselvirkninger med solvinden. Ionhalen vender altid bort fra solen uanset kometens bevægelsesretning. På billeder normalt blålig.
- Hydrogensky: Enormt (millioner af kilometer i diameter), men tyndt svøb af neutralt hydrogen (brint). Ikke synlig.

Navngivning

Kometer navngives af IAU efter følgende system. Efter et indledende "C/" (der ofte udelades) kommer opdagelsesåret, fulgt af et bogstav, der angiver den halvmåned, hvor kometen blev opdaget og dernæst et fortløbende nummer. Til sidst følger navnet på kometens opdager(e) i parentes.
Et eksempel: C/1995 O1 (Hale-Bopp)
Denne betegnelse angiver, at kometen blev opdaget i anden halvdel af juli (O) 1995 og at det var den første kometopdagelse i den halvmåned. To personer er krediteret for opdagelsen: Alan Hale og Thomas Bopp. En komet kan være opdaget uafhængigt af flere personer, men kun de første to opdagere får deres navne på kometen adskilt med en bindestreg. Periodiske kometer angives på følgende måde (eksempel): 2P/Encke, hvor tallet simpelthen er et fortløbende nummer, P angiver, at den er periodisk. Efter skråstregen følger opdagerens navn (her Encke).

Nogle kendte kometer


- 1P/Halley (Halley's komet): Den først opdagede periodiske komet. Den engelske astronom Edmond Halley beregnede i 1705, at forskellige observationer af klare kometer i de foregående århundreder i virkeligheden var tilsynekomster af den samme komet. Han forudsagde også, at kometen ville vise sig igen i 1758. Kometen dukkede op præcist som forudsagt og er siden kendt som Halley's komet.
- C/1995 O1 (Hale-Bopp): Den store komet i 1997 og en af det 20. århundredes bedste kometer. Det er en af de absolut største kometer, man kender. Kernen anslås til at være over 40 km i diameter. Hale-Bopp var bemærkelsesværdig ved at være synlig med det blotte øje i mere en et år, hvilket er en rekord.
- C/1996 B2 (Hyakutake): En meget klar komet, der passerede Jorden på en afstand af kun 10 millioner kilometer.
- C/1975 V1 (West): En stor komet i begyndelsen af 1976. Kom meget tæt på solen og splittedes i flere stykker, hvilket muligvis er forklaringen på, at West blev så klar som den gjorde.

Kilder/referencer


- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/10/051014073205.htm 2005-10-15, Sciencedaily: Evidence For More Dust Than Ice In Comets] Citat: "...dust/ice mass ratio, which is larger than one, suggesting that comets are composed more of dust held together by ice, rather than made of ice comtaminated with dust. Hence, they are now ‘icy dirtballs’ rather than ‘dirty snowballs’ as previously believed..."

Eksterne henvisninger


- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/comets.html De ni planeter: Kometer]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/Solar_System/Asteroids,_Comets_and_Meteors/Comets/ Comets]
- [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/Kapitel3.html 3. Asteroider og Kometer]
- [http://home.worldonline.dk/obeck/univers/univers13.html Kometer]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/06/040618064258.htm 2004-06-18, Sciencedaily: NASA Spacecraft Reveals Surprising Anatomy Of A Comet]
- [http://comets.amsmeteors.org/index.html Gary Kronk's Comets & Meteor Showers] Kategori:Solsystem Kategori:Komet Kategori:DK5 52.45 ja:彗星 ko:혜성 ms:Komet simple:Comet th:ดาวหาง

Meteor

Et meteor (også kaldet stjerneskud eller Aerolit) kan ses, når en meteoroide "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære. Hvis noget af meteoren når jordens overflade, kaldes denne rest for en meteorit (eller meteorsten). Meteoritter kan give information om Solsystemets sammensætning. Et særligt lysstærkt stjerneskud kaldes en ildkugle (eng. bolide).

Eksterne adresser med dansk indhold


- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/meteorites.html Meteorer, meteoritter og nedslag]
- [http://as.dsri.dk/ildkugle/ Dansk Astronomisk Selskab og Geologisk Museum, Online Ildkuglerapporteringformular: Har du set en ildkugle?]

Ekserne adresser


- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Solar_System/Asteroids,_Comets_and_Meteors/Meteors/ Meteors]

Neutronstjerne

En neutronstjerne formodes at kunne dannes som biprodukt ved nogle supernovaeksplosioner. Eksplosionen antages at kunne pakke noget af supernovaens grundstoffer så tæt, at det pressede center udgøres af tætpakkede neutroner, lidt ligesom en "gigantisk" atomkerne uden protoner eller elektronskyer. En neutronstjernes massefylde er tæt på atomkerners og neutroners. Nogle neutronstjerner udsender radiopulser og kaldes så pulsarer. Teoretisk menes der at findes neutronstjerner, som har et meget stærkt magnetfelt og hvis de findes kaldes de for magnetarer.
Billede:0211_illustration_ns4.jpg
[http://chandra.harvard.edu/resources/illustrations/neutronstars_4.html Neutronstjernes (venstre) og kvarkstjernes (højre) indre fra NASA/Harvard].
Billede:2000-35-a-web.jpg
[http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Billede af neutronstjernen RX J185635-3754 (kilde: NASA/STScI)] passage, ved 3 forskellige datoer. Den er kun 200 lysår fra jorden.

Eksterne henvisninger


- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Stars/Neutron_Stars/ Neutron Stars]
- [http://chandra.harvard.edu/resources/illustrations/neutronstars_4.html Neutron Star/Quark Star Interior (billed til udskrift)]
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/dictionary.html#neutron_star NASA, Imagine the Universe! Dictionary: neutron star]
- [http://spaceflightnow.com/news/n0306/11xmm/ Spaceflight Now, June 11, 2003: First measurement made of a dead star's magnetism] Citat: "...In the case of 1E1207.4-5209, this direct measurement using XMM-Newton reveals that the neutron star's magnetic field is 30 times weaker than predictions based on the indirect methods...." Kategori:Astronomi ja:中性子星 th:ดาวนิวตรอน

Satellit

Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt hvad der kredser om en egentlig planet; både naturlige objekter som f.eks. måner, og menneskeskabte rumfartøjer. Normalt forstås "satellit" dog primært som et menneskeskabt fartøj, f.eks. vejrsatellitter og kommunikationssatellitter.

Se også


- listen med danske satellitter

Kilder/henvisninger


- Lexopen

Eksterne henvisninger


- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Technology/Space/Satellites/ Satellites] Kategori:Rumfart ja:衛星

Solen

med EUV-"briller", som "ser" bølgelængden 30,4 nm og farvelagt med synlige farver.]] Solen er stjernen i vores solsystem, som jorden og andre planeter kredser omkring i henhold til Einsteins almene relativitetsteori.
Solen
almene relativitetsteori
Observationsdata
Gnsnt. afstand fra Jorden 149.600.000 km
Lysstyrke (V) -26,8m
Absolute magnitude 4,8m
Karakteristika: Fysik
Diameter 1.392.000 km
Relativ diameter (dS/dE) 109
Overfladeareal 6,09 × 1012 km2
Volume 1,41 × 1027 m3
Masse (1,988.43 ± 0,000.03) × 1030 kg
Masse relateret til Jorden 333.400
Massefylde 1411 kg m-3
Massefylde relateret til Jorden 0,26
Massefylde relateret til vand 1,409
Tyngdeacc. ved overfladen 274 m s-2
Relative surface gravity 27,9 g
Overfladetemperatur 5780 K
Temperatur i korona 5 × 106 K
Luminositet (LS) 3,827 × 1026 J s-1
Karakteristika: Banedata
Omdrejningstid:  
Ved ækvator: 27dage 6timer 36minutter
Ved 30° breddegrad: 28dage 4timer 48minutter
Ved 60° breddegrad: 30dage 19timer 12minutter
Ved 75° breddegrad: 31dage 19timer 12minutter
Omløbstid omkring galaksens centrum 2,2 × 108 år
Karakteristika: Fotosfæren
Hydrogen 73,46 %
Helium 24,85 %
Oxygen 0,77 %
Carbon 0,29 %
Jern 0,16 %
Neon 0,12 %
Nitrogen 0,09 %
Silicium 0,07 %
Magnesium 0,05 %
Svovl 0,04 %
Solens energi kommer fra kernesammensmeltninger, hvor brint omdannes til helium. Solen er derfor en fusionsreaktor, og den sender solenergi i form af elektromagnetisk stråling ud i rummet: Ultraviolet; (UVC, UVB, UVA), synligt lys og nærinfrarødt sollys; NIR (0,7–5 µm). Noget af det rammer planeten jorden. En del af stoffet, som Solen består af, slipper ud fra solen som det, vi kalder solvinden. Under solformørkelser kan man se en del af Solens atmosfære, der består af kromosfæren og yderst koronaen. Koronaen er et plasma, som er ca. 1 million° C varmt. Den overflade, man kan se på Solen, kaldes for fotosfæren. Den er ca. 5500°C varm. Solens overflade er flydende og ikke helt jævn. Der er store buer af stof, der ligger langs magnetfeltet. Steder med særligt kraftige magnetfelter viser sig som en solplet. Der opstår eksplosioner i forskellig skala, når to områder med forskellige magnetfelter presses sammen. Disse eksplosioner kaldes for fakler (solfakler; eng. flares) og skyldes omstruktureringer i magnetfeltet.

Se også


- tidevand
- solplet
- Bisol
- Halo

Kilder/referencer


- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger


- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html Solen]
- [http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html Forklaring til væsentlige data om Solen]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.ing.dk/arkiv/010216/sol.html Ing.dk: Solens poler har skiftet plads] Solens sydpol og nordpol har skiftet plads. Det er et naturligt skift, der kendetegner højdepunktet for Solens 11-årige solpletcyklus.
- [http://sohowww.nascom.nasa.gov/hotshots/ NASA, ESA: Hot Shots from SOHO: X-whatever Flare!], [http://www.spaceweather.com/solarflares/topflares.html spaceweather.com: Record-setting Solar Flares]
  - [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031107060735.htm 2003-11-07, ScienceDaily: It's Official: The Biggest Solar X-ray Flare Ever Is Classified As X28] Citat: "...this flare saturated the X-ray detectors on several monitoring satellites..." Kategori:Astronomi Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.42 als:Sonne ja:太陽 ko:태양 ms:Matahari simple:Sun th:ดวงอาทิตย์ zh-min-nan:Ji̍t-thâu

Stjerne (astronomi)

med EUV-"briller", som "ser" bølgelængden 30,4 nm og farvelagt med synlige farver.]] En stjerne består primært af en stor mængde brint og helium, som ved fusion omdannes til tungere grundstoffer. I fusionsprocessen dannes store mængder energi, der bl.a. resulterer i udsendelse af synligt lys fra en stjernes overflade. Et eksempel er vores sol.

Stjerners liv og død

Alle stjerner »fødes« af skyer af interstellar gas, primært brint, som trækker sig sammen på grund af interne tyngdekræfter. Til at starte med er disse skyer ganske tynde, men når først kollapset er sat i gang (astronomerne har endnu ikke klarhed over hvad der udløser det), stiger tryk, tæthed og temperaturer. Er der brint nok, nåes det punkt, hvor de centrale dele er varme og tætte nok til at sætte gang i fusionsprocesser i den nye stjernes centrale dele. Varmen fra brint-fusionen får materialet i stjernens centrum til at udøve et udadrettet tryk, som i det meste af stjernens »liv« vil balancere mod vægten af det omkringliggende stjernemateriale. Stjerner i denne tilstand af ligevægt ligger i den såkaldte hovedserie i Hertzsprung-Russell diagrammet. Hertzsprung-Russell diagrammet Hvis den stofmængde der er til rådighed, er mindre end ca. en 20.-del af vor Sols masse, kommer kerneområdet dog aldrig op på tryk- og temperaturforhold der tillader fusionsprocesserne. I stedet skabes en såkaldt brun dværg - et lyssvagt legeme som skaber sin (stærkt begrænsede) energi ved simpel sammensynkning i stedet for kernefysik. Når brint-beholdningen i stjernens indre er ved at slippe op, »vinder« presset af tyngden af det omkringliggende materiale og presser kernen sammen indtil en ny fusionsproces, triple-alfa-processen (hvor 3 heliumatomer samles til en kerne af et kulstof-atom), kan finde sted: Varmen fra denne proces blæser de ydre lag af stjernen udad, så disse udvider sig og køles ned: Stjernen er nu det astronomerne kalder for en rød kæmpe (eller evt. rød superkæmpe). Tunge stjerner kan fortsætte med at fusionere stadig støre atomkerner, indtil de ender i en reaktion der danner jern: Dette grundstof er »endestationen«, fordi al kerneomdannelse af jernatomer kræver energi i stedet for at producere det. Når der ikke længere produceres energi i en stjernes indre, vil tyngden fra de ydre dele af stjernen presse den nu »døde« kerne sammen. Stjerner som vor egen sol vil blot falde sammen til en varm og lille stjerne af den slags der kaldes for en hvid dværg: Denne producerer ikke »ny« energi, men køler blot ganske langsomt af. For stjerner der er mere end ca. halvanden gange så tung som Solen, kan atomerne i kernens materiale ikke »bære vægten« af det sammensynkende materiale: Elektronerne omkring atomkernerne bliver ganske enkelt mast ind i kernen, hvor de reagerer med protonerne og danner neutroner. Denne kollaps er temmelig voldsom, og blæser de ydre dele af stjernen væk. Tilbage er blot et massivt legeme af tætpakkede neutroner - en såkaldt neutronstjerne. Når endnu større stjerner kollapser, kan end ikke sammenpressede neutroner »bære vægten«, og slutproduktet er et såkaldt sort hul - et legeme så tæt, at den lokale tyngdekraft omkring det er for stærk til at selv lys kan forlade det.

Farver og spektralklasser

Lyset fra en stjerne har et spektrum (farvesammensætning) der fortæller noget om stjernens temperatur og stofsammensætning, i det mindste for så vidt angår de lysudsendende dele af stjernens overflade. Af den grund inddeler man stjerner i forskellige spektralklasser - sorteret efter faldende, tilsvarende temperatur hedder stjernernes spektralklasser:
O, B, A, F, G, K, M, R, N, S Den lidt »tilfældige« bogstavfølge skyldes at klassifikationssystemet blev opfundet inden man lærte den nærmere betydning af de forskellige klasser. Man kan huske rækkefølgen ved hjælp af denne memotekniske remse: »Oh, be a fine girl, kiss me right now, sweetie!«. Hvis man varmer f.eks. et stykke jern op, vil det først blive rødglødende, siden skifter lyset fra gløden over orange og gult til »hvidglødende«: På samme måde er lyset de koldeste stjerner (med overfladetemperaturer på et par tusinde celsiusgrader) rødligt, mens varmere stjerner udsender gult, orange og hvidt lys - Solen med sin overfladetemperatur på knap 6000°C, klassificeres således som en »gul« stjerne af astronomerne. Og der findes langt varmere stjerner: De der er »varmere end hvidglødende« har et blåt skær i deres lys, fordi de udsender mest af det kortbølgede, blå lys. De varmeste blandt disse blå stjerner har overfladetemperaturer på henved 45.000°C.

Se også


- Dobbeltstjerne
- Solen

Eksterne henvisninger


- [http://www.cozmo.dk/astrofys/ Det astrofysiske grundlag for liv I]
- [http://as.dsri.dk/AstronomiskGuide/himmel.html Astronomisk Selskab, Astronomisk guide: Stjernerne på Himlen]
- [http://curious.astro.cornell.edu/stars.php Curious About Astronomy? Stars], [http://curious.astro.cornell.edu/stars.php#questions Curious About Astronomy? Stars, Questions]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Stars/ Stars]
- NASA: [http://chandra.nasa.gov/ Chandra X-ray Observatory News], Harvard: [http://chandra.harvard.edu/ Chandra X-ray Observatory News]
- Hubblesite: [http://hubblesite.org/newscenter/archive/category/star/ Star]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2983298.stm 13 June, 2003, BBCNews: Strange star puzzles astronomers] Citat: "...Achernar, otherwise known as Alpha Eridani...fairly close to us, being about 145 light-years distant...."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031128082715.htm 2003-11-28, Science Daily: Biggest Star In Our Galaxy Sits Within A Rugby-ball Shaped Cocoon] Citat: "...Eta Carinae...100 times more massive than our Sun and 5 million times as luminous. This star has now entered the final stage of its life and is highly unstable..."
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/1/8/1 13 January 2005, Physicsweb: All change for stellar evolution] Kategori:Astronomi ja:恒星 ko:항성 ms:Bintang simple:Star th:ดาวฤกษ์

Aberration

1. Aberration -en, -er, kommer af latin aber`rare - betyder: fjerne sig, afvige, afvigelse, bruges især om himmellegemers tilsyneladende forrykning, bruges også ved linsefejl og ændring i arveanlægget. 2. Astronomisk aberration er den tilsyneladende ændring af retningen til en stjerne som følge af Jordens bevægelse og lysets endelige hastighed. 3. Indenfor optikken bruges aberration om forskellige fejl og begrænsninger ved optiske komponenter, f.eks. sfærisk aberration for en linse, eller kromatisk aberration (se Optisk dispersion) ---- Kilder/henvisninger Almindelig fremmedordbog
- Lexopen

Samiran

Samiran was a Khazar settlement in the Caucasus from roughly the 7th through the 10th centuries CE. Category:Khazar towns

tapety motorola slots online slots cheap london hotels warsaw map










































:: RELATED NEWS ::

Nilphamari District
Nilphamari is a district in Northern Bangladesh. It is a part of the Rajshahi Division.

Geography

Subdivisions

History

Economy

Places of interest

See also


- Districts of Bangladesh
- Rajshahi Division Category:Districts of Ban
Western Region, Nigeria
The Western Region was a subdivison of the federation of Nigeria until 1967. Its capital was at at Ibadan. It was established in the 1930s under British rule as a subdivision of the Southern Nigeria colony. Upon independence of Nigeria in 1960, it became one of the members of
Scarlet sage
Salvia splendens, Scarlet Sage or Tropical Sage, was originally a bright red sage plant native to Brazil. But modern cultivation has created a wide variety of colors and sizes from 8 inches (20 cm) to 3 feet (.9 m), and spread the plant to gardens all over the world. The plant’s elliptical, toothed leaves can found in varying shades of green. The two-petaled flowers grow on spikes shooting up from the center of the Read More...
Panchagarh District
Panchagarh is a district in Northern Bangladesh. It is a part of the Rajshahi Division.

Geography

Subdivisions

History

Economy

Places of interest

See also


- Districts of Bangladesh
- Rajshahi Division Category:Districts of Ban

Rangpur District
Rangpur is a district in Northern Bangladesh. It is a part of the Rajshahi Division. The district has 3 municipalities (namely, Rangpur Sadar, Badarganj, and Kaunia), and eight Upzillas, namely, Badarganj, Gangachara, Kaunia, Rangpur Sadar, Mithapukur, Pirgachha, Pirganj, and Taraganj.

Geography

Subdivisions

History

Economy

Places of interest<

All Rights Reserved 2005 wikimiki.org