Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Historiker

Historiker

Historiker er betegnelsen for en person, der beskæftiger sig professionelt med faget historie, og som har en uddannelse indenfor dette felt. Indtil 1848 Danmark indgik historie som en del af en embedseksamen, men med etableringen af muligheden for at studere til mag.art. (magisterkonferens) med historie som eneste emne ved Københavns Universitet indledtes en professionalisering af faget. Det blev i stigende grad et felt, hvor de universitetsuddannede historikere dominerede. Således blev Historisk Tidsskrift med tiden et organ for kommunikation af forskningsresultater mellem de professionelle historikere og artikler om geografi og antropologi forsvandt. Historisk metode (særligt kildekritik kom også til at spille en større rolle. I denne forbindelse var særligt Kristian Erslev en dominerende skikkelse som professor i historie fra 1883. Forgængeren Caspar Paludan-Müller, der var professor 1872-1882, havde dog allerede bidraget til denne udvikling - også i sine arbejder før tiden som professor. I 1929 blev det også muligt at studere historie på Aarhus Universitet, og siden er Odense Universitet, Ålborg Universitet og Roskilde Universitetscenter også blevet muligheder. Selve historieformidlingen er et hjørne af historiefaget, som også har tiltrukket ikke-faguddannede. Det har i Danmark givet os en samling af professionelle formidlere med bred appel kendt som populærhistorikere. Interessen for historie med udgangspunkt i en selv og de omgivelser, man befinder sig i, har dannet grobund for endnu en type ikkefag-historiker, amatørhistorikeren, der som udgangspunkt mest (men ikke nødvendigvis kun) beskæftiger sig med slægts- og lokalhistorie.

Danske historikere


- Saxo, sekretær og historiker, ca. 1150-1220
- Anders Sørensen Vedel, præst og historiker, 1542-1616
- Arild Huitfeldt, historiker og rigskansler, 1546-1609
- Peder Hansen Resen, historiker og topograf, 1625-1688
- Ludvig Holberg, forfatter og videnskabsmand, 1684-1754
- Hans Gram, filolog og historiker, 1685-1743
- Ove Malling, embedsmand og historiker, 1747-1829
- Caspar Frederik Wegener, gehejmearkivar og historiker, 1802-1893
- Caspar Paludan-Müller, professor og historiker, 1805-1882
- Carl Ferdinand Allen, professor og historiker, 1811-1871
- Evald Tang Kristensen, folkemindesamler, 1843-1929
- Adolf Ditlev Jørgensen, arkivmand og historiker, 1840-1897
- Carl Frederik Bricka, arkivmand, historiker og personalhistoriker, 1845-1903
- Kristian Erslev, rigsarkivar og historiker, 1852-1930
- Aage Friis, professor og historiker, 1870-1949
- Erik Arup, professor og historiker, 1876-1951
- Vilhelm la Cour, historiker, 1883-1974
- Astrid Friis, professor, historiker, 1893-1966
- Povl Bagge, professor, historiker, 1902-1991
- Aksel E. Christensen, professor, historiker, 1906-1981
- Rudi Thomsen, professor, historiker, 1918-2004
- Nanna Damsholt, docent, historiker, 1935-
- Else Roesdahl, arkæolog, historiker, 1942-

Danske populærhistorikere/historieformidlere


- Palle Lauring, forfatter, 1909 - 1996
- Paul Hammerich, journalist og forfatter, 1927 - 1992)
- Ebbe Kløvedal Reich, forfatter, 1940 - 2005
- Claus Deleuran, tegneserietegner og -forfatter, 1946 - 1996
- Søren Nancke-Krogh, arkæolog Kategori:Historie
-
- ja:歴史家の一覧 simple:List of Historians

1848

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne - 1840'erne - 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne Årstal: 1843 1844 1845 1846 1847 - 1848 - 1849 1850 1851 1852 1853 ---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 -- Frederik 7. 1848-1863 ---- Begivenheder
- 2. februar - Den amerikansk-mexicanske krig afsluttes med freden i Guadelupe-Hidalgo; Mexico afstår alt land nord for Rio Grande.
- 23. februar Studenter og arbejdere bygger barrikader i gaderne i Paris. Kongen, Louis-Philippe forsøger forgæves at skabe ro ved at afskedige regeringen, men Februarrevolutionen er i fuld gang.
- 24. februar - Louis-Philippe abdicerer og flygter, Frankrig er atter republik.
- 13. marts - Fyrst Metternich styrtes som østrigsk regeringschef.
- Slesvigholstenerne kræver fri forfatning for hertugdømmerne, og at Slesvig optages i det tyske forbund.
- 22. marts - Folketoget til Christiansborg, den danske enevælde afskaffes.
- Treårskrigen bryder ud
- 9. april - Slaget ved Bov
- 23. april - Slaget ved Slesvig
- 29. maj - Wisconsin bliver optaget som USA's 30. stat.
- 3. juli - Slaveriet på De dansk vestindiske øer bliver ophævet (officielt bekræftet 22. september).
- 23. oktober - Den grundlovgivende Rigsforsamling træder sammen på Christiansborg i København.
- 2. december - Den østrigske kejser Ferdinand 1. træder tilbage og afløses af Franz Joseph 1., der forbliver på tronen indtil 1916.
- 10. december - Prins Louis Napoleon (Napoleon III) vælges til fransk præsident. Født
- 28. november - Christopher Hage, dansk politiker. Dødsfald
- 20. januar - Kong Christian 8.
- 23. februar - John Quincy Adams, tidl. amerikansk præsident.
- 26. marts - Steen Steensen Blicher, forfatter og digter, født 1772 i Vium, Jylland.
- 4. juli - Francois-René de Chateaubriand, fransk forfatter og politiker.
- 12. august - George Stephenson, engelsk jernbanepionér.
- 19. december - Emily Brontë, engelsk forfatter, som dør af tuberkulose. Sport
- Musik
- Bøger
- Alexandre Dumas: Vicomte de Bragelonne (da. Musketerernes sidste bedrifter).
- Frederik Paludan-Müller: Adam Homo (2. del) 48 ms:1848 simple:1848

Embedseksamen

Embedseksamen er en eksamen, som en kandidat må have bestået for at kunne ansættes i et embede. Førhen betegnede det den afsluttende prøve ved et embedstudie, og bestod af en skriftlig og mundtlig del og i nogle tilfælde en praktisk del. En sådan prøve indgår ikke længere i de fleste embedseksamener. Embedseksamensystemet blev indført i Danmark i 1672, hvor den medicinske doktorgrad blev forudsætningen for at kunne praktisere som læge, hvorefter der i 1675 blev der indført en teologisk embedseksamen, teologisk attestats. I Danske Lov fra 1683 blev det fastslået, at forudsætningen for at kunne blive rektor på en latinskole var, at man havde en magistergrad. I 1736 indførtes en juridisk embedseksamen. I universitetsfundatsen for Københavns Universitet blev det bestemt, at der skulle være embedseksamen ved alle fakulteter. 1848 kom en ny embedseksamen til, nemlig den statsvidenskabelige, cand.polit, og samme år blev det bestemt, at Københavns Universitet kunne sammensætte en individuel eksamen i discipliner, hvor der ikke eksisterede en embedseksamen, en magisterkonferens. Endelig blev der i 1883 indført en skoleembedseksamen, cand.mag., der var forudsætningen for at kunne undervise på latinskolerne. Der havde dog allerede siden 1849 eksisteret en filologisk-historisk skoleembedseksamen. Kategori:Uddannelse



Geografi

Geografi er studiet af jordens overflade. Ordet stammer fra de græske ord hê gê ("jorden") og graphein ("at skrive"). Geografi er meget mere end kartografi, studiet af landkort. Ikke alene undersøger man, hvad der er hvor på jorden, men også hvorfor det ikke er et andet sted. Dette bliver studeret både under naturlige forhold og under menneskelig påvirkning. Konsekvenserne af disse forskelle bliver også studeret.

Metoder

De rumlige sammenhænge er meget vigtige i geografien, og man bruger landkort som et vigtigt værktøj. Geografer bruger fire beslægtede fremgangsmåder:
- Systematisk - Grupperer geografisk viden ind i kategorier, der kan udforskes globalt.
- Regionalt - Undersøger systematiske sammenhænge mellem kategorier for en bestemt region på planeten.
- Beskrivende - Specificerer lokaliseringen af bestemte ting og befolkninger.
- Analytisk - Spørger hvorfor befinder bestemte ting og befolkninger sig i et bestemt geografisk område.

Fysisk geografi

Denne gren af geografi fokuserer på de naturligt forekommende ting på jorden og gør brug af biologi til at forstå mønstre i dyre- og planteliv, matematik og fysik for at forstå jordens bevægelse i sammenhæng med andre objekter i verdensrummet. Den dækker også landkort og navigation og omfatter økologisk geografi. atmosfære - halvø - by - kontinent - ørken - Bugt - ø - Sø - lagune - bjergkæde - hav - slette - flod - å - dal - økologi - klima - jord - meteorologi

Kulturgeografi

Den menneskelige eller politisk/kulturelle gren af geografi fokuserer på de sociale sammenhænge, de ikke-fysiske aspekter af, hvordan verden hænger sammen. Det undersøges, hvordan mennesker tilpasser sig til et landområde og til andre mennesker og de ændringer, det giver i verden. Den kan inddeles i disse brede kategorier: økonomisk geografi, politisk geografi, social geografi, økologisk geografi, kartografi og militær geografi. Verdens lande - nation - stat - union - provins - amt - kommune - by - forstad

Historisk geografi

Denne gren af geografi forsøger at bestemme, hvordan de fysiske og kulturelle udfoldelser opstod på jorden.

Byplanlægning og regional planlægning

Byplanlægning bruger den geografiske videnskab til at hjælpe med at bestemme, hvordan man skal udvikle (eller ikke udvikle) et landområde for at opnå nogle bestemte mål såsom sikkerhed, skønhed, økonomiske muligheder, bevarelse af bygninger og naturområder o.s.v. Planlægningen af by- og landområder kan ses som anvendt geografi, selv om det også trækker på viden fra for eksempel kunst og historie.

Se også


- geografiens historie, Geografiske InformationsSystemer, GIS

Eksterne henvisninger


- [http://www.geographyolympics.com/ The Geography Olympics]
- Web cam: [http://www.fat.co.uk/world/worldset20.html Your Window on the World] (kun 1/5 af web camene virker - tryk reload hvis tom) Kategori:Geografi Kategori:Akademiske discipliner als:Geografie ja:地理学 ko:지리학 ms:Geografi simple:Geography th:ภูมิศาสตร์

Kildekritik

Historisk kildekritik er en videnskabelig metode, der bruges i historieforskning, når man vægter kilders troværdighed i forhold til den begivenhed, man ønsker at vide noget om.

Kildekritikkens historie

Kildekritik som en grundpille i den moderne historievidenskab opstod i Tyskland i midten af det 19. århundrede inspireret af positivismen og udviklingen i de andre videnskaber, især naturvidenskaberne. Som foregangsmand regnes Leopold von Ranke, der med sit værk Zur Kritik neuerer Geschichtsschreiber fra 1824 indledte en epoke hvor ambitionen om en historisk objektivitet blev det primære mål. "..Bloss zeigen, wie es eigenlich gewesen" (Blot vise hvordan det egentlig var). I Danmark er kildekritikkens indfører og fremmeste praktiker og teoretiker Kristian Erslev.

Metode

I kritikken af kilderne vurderer man dem i flere dimensioner:

Ægte og uægte kilder

Hitlers dagbog kan betragtes som en falsk kilde, hvis man stiller den spørgsmål om Hitlers tilværelse, men stiller man andre spørgsmål (f.eks. ”Hvorfor skriver nogen disse dagbøger?”), så er det en sand kilde. Kilder er ægte eller uægte i forhold til at belyse en bestemt ting.

Levn over for beretning

Det er afgørende i seriøs forskning, at man kan skelne mellem kilder, der var tæt på den begivenhed, man undersøger, og dem, der er fjernt fra den i tid og rum. Kilder kaldes "levn", når de er opstået som en del af den begivenhed, man ønsker at undersøge. Kilder, der ikke er part i begivenheden, men alligevel giver oplysninger om den, kaldes "beretninger". Én og samme kilde kan altså godt være "beretning", når den bruges som kilde til den ene begivenhed, mens den er "levn" i forhold til den anden.

Primære over for sekundære kilder

Den primære kilde er altid den blandt de bevarede kilder, som er først i forhold til emnet. De ofte mange, sekundære kilder lægger sig op ad den primære kilde. Det kan f.eks. være i form af afskrifter, uddrag, referater eller lignende. Den primære kilde kan både være en 1. og en 2. håndskilde. Sekundære kilder er altid produceret efter den primære kilde, men det er historikerens spørgsmål, der afgør om den enkelte kilde er primær eller sekundær kilde.

Objektivitet over for holdning

Endelig må historikeren forholde sig til den situation, kilden er opstået i: Har kildens forfatter haft mod, mulighed og vilje til at skildre begivenheden, som den foregik, eller kan forfatteren have haft gode grunde til at udelade, misforstå, forskønne, bortforklare eller lyve i kilden?

Beretningsslutning

Hvem lavede kilden: Havde han/hun en speciel grund til at gøre det. Kan det have påvirket kilden. Hvad var formålet, og havde ophavsmanden kompetence til at fortælle om sagsforløbet [førstehåndsberetning eller referat). Hvornår blev kilden skabt: Hvor langt tid efter begivenheden er den opstået (tidsmæssig afstand). Hvilken situation blev kilden skabt i, eller er den stykket sammen af bidder, som stammer fra forskellige situationer. Hvem er kilden rettet til: Sammenligning med andre kilder.

Levnedsslutninger

Hvilket sæt af tekniske, praktiske og teoretiske handlinger danner baggrunden for, at kilden blev skabt. Hvordan var ophavssituationen, eller: hvilket sæt af normer, idealer og tanker i samfundet danner kildens situation.

Udsagnsevne over for udsagnskraft

Her drejer det sig om en samlet vurdering af kildens, dvs. kildeforfatterens, mulighed for at vide noget om begivenheden set i forhold til, hvor fyldigt et materiale, kilden tilbyder om begivenheden.

Ophavssituationen


- hvornår er kilden lavet
- hvem har lavet den
- hvilken kontekst er den skrevet i
- hvilken generel sammenhæng er den skrevet i
- hvor er kilden opstået (geografisk, socialt og psykisk miljø)
- hvorfor er denne kilde skrevet
- hvad er kildens tendens Når alle disse forhold er undersøgt, kan man vægte kildens udsagn.
- Det er ikke sikkert, at kilden kan godtages eller afvises i sin helhed. Dele af den kan være primære, mens andre er sekundære. Dele af den kan være levn, mens resten er en beretning. Og dele af den kan være nøgtern objektive, mens andre dele er mere eller mindre fordrejede og upålidelige.
- Det er ikke sikkert, at kilden har været forstået rigtigt, da man bedømte den tidligere. Den kan være opstået et helt andet sted, i en helt anden sammenhæng og med en helt anden forfatter, end det man troede. Kilden kan vise sig at være forkert skrevet af, forkert oversat eller forkert fortolket, da man tidligere vurderede den. Og kilden kan - midt i al sin bestræbelse på at omskrive begivenheden - afsløre hidtil oversete, men så at sige "undertekstlige" sandheder, eller den kan vise sig at være ironisk ment og derved bringe de stik modsatte oplysninger ind i billedet.
- Det kan godt tænkes, at den eneste kilde, der findes, har svag udsagnsevne og -kraft, fordi den er en sen beretning, at den er sekundær i forhold til en tabt, primær kilde, og at den er tendentiøs. Men det betyder ikke nødvendigvis, at kilden er ubrugelig, kun at den må bruges med alle forbehold lagt tydeligt frem. Det kan i næste omgang føre til, at man begynder jagten på den tabte, primære kilde eller på andre, endnu ikke opdagede kilder til samme begivenhed.

Det funktionelle kildebegreb

Inden for de seneste år er det blevet almindeligt at behandle kilderne efter det såkaldte funktionelle kildebegreb. Det er egentlig en hermeneutisk spiral, hvor udgangspunktet er historikerens evne til at spørge. Bevægelsen i forskningen er da: Spørgsmål → svar → nye spørgsmål → osv. Hvert svar er (eller kan være) en hypotese. Ifølge det funktionelle kildebegreb er det kun problemstillingen, som afgør materialets relevans. Det vil sige, at alle kilder kan bruges (er funktionelle) afhængigt af, hvilke spørgsmål vi stiller til dem. En kilde er ikke noget i sig selv, for den er kun noget, hvis man spørger den om noget. Spørgsmålet er ikke, om et billede er en god historisk kilde, men hvad billedet er en god kilde til. På baggrund af andres spørgsmål og svar formulerer man med mellemrum en teori (en verificerbar/falsificerbar hypotese). Samtidig skal vigtige krav opfyldes:
- Insisteren på, at spiralen skal styres ved at fastholde en balance mellem objektivitet og subjektivitet.
- Indsigt i, at den historiske erkendelse sker i samtale med et erkendende objekt (kildens ophavsmand).
- Søgen mod at være så objektiv som muligt.
- Vilje til at erkende så meget som muligt. Kildekritikken er blevet en lære om argumentationsfærdighed, hvor historiediskussionen drejer sig om at finde de (u)holdbare argumenter.

Se også


- Gregor af Tours, hvor der er beskrevet et eksempel på de problemer, kildekritikken kæmper med.
- Adam af Bremen, et eksempel på en tendentiøs kilde
- Vinlandskortet, som formentlig er et falskneri, og som derfor ikke kan bruges som beretning.
- [http://www.historie-nu.dk/Forskningsportal/Erslev.pdf Historisk Teknik] - introduktionsartikel til Kr. Erslevs Historisk Teknik Kategori:Historie Kategori:DK5 90.7

Kristian Erslev

Kristian Sophus August Erslev (28. december 1852 – 20. juni 1930) var en dansk historiker. Egentlig var han døbt Christian, men den form ses ikke brugt offentligt, men forekommer dog konsekvent i kirkebøgerne også siden. Erslev, der var professor i historie ved Københavns Universitet fra 1883 til 1916 og rigsarkivar fra 1916 til 1924, betragtes af mange som kildekritikkens fader. Han blev urnebegravet på Frederiksberg Kirkegård.

Uddannelse og karriere

Erslev blev født i København som søn af forlagsboghandler Jacob Erslev og Jacobine Marie, født Castenschiold. Da han blev født, boede familien Gothersgade 28, men da han blev døbt 19. juni skete det "paa Frederiksberg", som kirkebogen fra Trinitatis Kirke noterer. 10. juli 1870 blev Erslev student fra Mariboes Skole i København, hvorefter han begyndte studier ved Københavns Universitet. Her tog han 17. maj 1876 magisterkonferens. Året efter var han 28. januar medstifter af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie og i oktober tog han på en større udenlandsrejse, der varede frem til august 1879 og gik til Tyskland, Italien, Grækenland og Paris i Frankrig. Efter hjemkomsten blev han 8. november samme år dr.phil. med disputatsen Konge og Lensmand i 16. Aarh. Studier over Statsomvæltningen 1536 og dens Følger for Kongemagt og Adelsvælde. Disputatsen var bygget på et nøje studium af de danske lensmænd og forleningsvilkårene for de danske len i perioden 1513–1596. 1. januar 1881 blev Erslev stipendiat ved Gehejmearkivet og 1. marts 1883 blev han professor i historie ved Københavns Universitet efter Frederik Schierns død. Året før var Erslevs gamle læremester, professor Caspar Paludan-Müller, død og var blevet afløst som professor Rostgardianus af Johannes Steenstrup. I meget blev Erslevs virksomhed inden for historisk metode de kommende år præget af et opgør med Paludan-Müllers metode, mens Steenstrup i højere grad videreførte dennes arv. Ved siden af sin virksomhed på universitetet og i kildeskriftselskabet var Erslev aktiv flere steder. 15. november 1886 blev han medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og 18. maj 1888 af Videnskabernes Selskab. 1890 trådte han ind i bestyrelsen for Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelse og 23. april 1895 i bestyrelsen for Den danske historiske Forening, hvor han var sekretær 1912–1917 før han 17. december 1919 trådte ud af bestyrelsen. 1905 blev han medlem af bestyrelsen for Universitets-Jubilæets danske Samfund og 1903–1910 var han medlem af Gentofte Kommunes skolekommission. 4. november 1913–1926 var han formand for Carlsbergfondens direktion, som han var trådt ind i 23. september 1909. Efteråret 1913 bragte også andre poster, da han 12. august blev medlem af Den Arnamagnæanske Kommission og 25. september af bestyrelsen for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Da Rask-Ørsted Fondet blev oprettet ved lov af 4. oktober 1919 blev Erslev medlem af dettes komité. På mange af disse poster, ikke mindst i Carlsbergfonden, kom hans fremragende evner som administrator til udfoldelse. Erslev engagerede sig også politisk og stillede i 1906 op til Folketinget for Radikale Venstre i Københanvs 4. kreds, hvor han dog led nederlag til Laurits Vilhelm Birck og ikke siden stillede op. På Københavns Universitet var Erslev 10. november 1910–16. november 1911 rektor og holdt ved afslutningen af sin rektorperiode ved universitetets årsfest en tale, der i 1922 blev udgivet som et slags festskrift til Erslev (Vort Slægtleds Arbejde i Dansk Historie). Her fremlagde han opfattelsen af, at Erslev og kredsen om ham havde udført et betragteligt arbejde til forbedring af den danske historieskrivning: "En fuld Værdsættelse deraf kan først Eftertiden foretage, men jeg antager dog, at man altid vil anerkende, at der er arbejdet stærkt og samvittighedsfuldt; intetsteds har man slaaet sig til Ro med, hvad tidligere Granskere har ment; alt er optaget fra Grunden af, baade Stoffet og Arbejdsomraadet er blevet stærkt udvidet og uddybet, og ivrig har man stræbt at faa hver Tidsalder frem i dens Ejendommelighed." Erslevs embedskarriere endte med en årrække som rigsarkivar, da han 1. februar 1916 overtog denne post. Her omordnede han sammen med arkivar William Christensen den middelalderlige samling efter proveniensprincippet.

Privatliv

Erslevs mor havde før ægteskabet med Jacob Erslev været gift med amtsforvalter Conrad Vilhelm Barner (1799 – 1873), med hvem hun havde fået datteren Regitze Barner (28. februar 1834 – 2. december 1911). Ved folketællingen i 1855 boede denne datter hos familien Erslev, men der er ikke ellers spor af, at Kristian Erslev havde megen kontakt med denne halvsøster, der jo også var næsten 19 år ældre end ham. Faderen fik senere flere børn – han blev gift yderligere to gange – men disse var omvendt væsentlig yngre end Kristian: Jacob Eduard Erslev (20. marts 1870 – 22. juni 1916), Alma Dorthea Erslev (17. februar 1877 – 19. maj 1877), Axel Johannes Erslev (14. januar 1878 – 21. april 1901), Kamma Augusta Erslev (23. december 1878 – 21. februar 1913 og Aage Holger Erslev (31. marts 1883 – 28. april 1948 (far til Allan J. Erslev). I praksis voksede Kristian Erslev derfor op som enebarn og fra kort før hans 10-årsfødselsdag også som moderløs. 2. juni 1880 blev Erslev i Gentofte Kirke gift med kusinen Louise Augusta Erslev (8. april 1859 – 31. januar 1928) – datter af Caspar Erslev – som han var blevet forlovet med i 1877. Ægteskabet begyndte imidlertid hurtigt at gå skævt, blandt andet på grund af Erslevs stigende optagethed af arbejdet og andre forpligtelser. 20. februar 1881 blev sønnen Rolf Aage født (død 10. februar 1954) og 30. november 1884 fulgte endnu en søn, Harald, der allerede døde 5. december samme år efter 4. december at være blevet hjemmedøbt af faderen, der ellers var erklæret ateist. Ifølge folketællingen i 1885 boede den lille familie på Vodroffsvej 19, stuen (Frederiksberg), hvor husstanden også talte den 20-årige Ane Kirstine Jensen ("tyende") og en logerende, den 49-årige Nina Franziska Meidelt. Lige ovenover, på 1. sal, boede Erslevs far, der nu havde fulgt tre hustruer til graven. På dette tidspunkt havde Erslev mødt Anna Hude, der i 1883 havde begyndt historiestudiet på universitetet. Samme år holdt Erslev som nytiltrådt professor undervisning to timer ugentligt over den italienske renæssance. Blandt de 6–10 studerende, der mødte op til undervisningen, var Anna Hude, der allerede da blev betaget af professoren. Erslev var også interesseret i Hude, men i første omgang sandsynligvis mest fordi hun udviste talent for det historiske studium, hvorfor Erslev hurtigt involverede hende i de kildeudgivelsesprojekter, han havde påtaget sig. Efter alt at dømme udviklede forholdet sig til mere end et platonisk venskab i 1888, hvor de to historikere mødtes under ferie i Norge. Erslev valgte imidlertid at blive hos hustruen, der 2. september 1890 fødte sønnen Erik Valdemar (faddere var Jacob Erslev og Augustas søster og svoger, Anna og Oscar Borgen). I en årrække mødtes Erslev og Hude dog en gang om ugen hos Hude. Efter et mislykket forsøg på at redde ægteskabet i 1907 endte det i foråret 1908, hvor Erslev flyttede ud og fik en lejlighed på Duntzfelts Allé 16 i Hellerup. 24. september 1909 blev Erslev og Hude hemmelig forlovet, og efter Erslevs skilsmisse i maj 1910 blev de gift 1. juli samme år og flyttede sammen på Frederiksberg. 25. april 1918 døde Erslevs yngste søn, der var kontorist i Østasiatisk Kompagni, i Shanghai. Samme år blev den ældste søn, som var uddannet ingeniør, driftsinspektør ved Carlsberg. Efter Erslevs død erhvervede boghandelen Andr. Fred. Høst & Søn hele hans bogsamling og udarbejde et katalog over denne. Kataloget indeholder 2805 numre, men nogle numre dækker over flere bind, da værker har været basis for opdelingen. Fx er de komplette samlinger af Danske Magazin og Historisk Tidsskrift hver ét nummer. Omvendt er det uklart, om fx Grundsætninger for historisk Kildekritik fra 1892, der optræder både som nr. 119 og nr. 856 dækker over, at samlingen indeholdt to eksemplarer, eller det samme eksemplar blot har fundet plads to steder i systematiken. Kataloget afslører, at Erslevs samling af skønlitteratur var relativ beskeden, nemlig 41 værker. Heriblandt findes der nogle samleudgaver, der må være erhvervet i Erslevs senere leveår – Steen Steensen Blichers Samlede Skrifter og Emil Aarestrups Samlede Værker er således begge fra 1922. Andre værker, som i kataloget er henregnet til skønlitteratur, har nok snarere interesseret Erslev som historiker end som privatmand. Det gælder fx Niccolò Machiavellis Fyrsten i en udgave fra 1876 og et par værker af Dante Alighieri. Af kusinen Anna Erslevs produktion har tre skønlitterære værker fundet vej til professorens bogsamling – Gamle Historier, Den unge Friherre og Lehnsmandens Hus – foruden de litteraturhistoriske Fremmed Digtning og Digtekunstens Mestre.

Erslevs litterære produktion

Erslevs væsentligste indsats lå inden for studiet af den danske middelalder og udviklingen af kildekritik. Klassiske middelalderstudier fra Erslevs hånd er "Europæisk feudalisme og dansk lensvæsen" i Historisk Tidsskrift 1889 og monografierne Dronning Margrethe og Kalmarunionens Grundlæggelse (København 1882) og Erik af Pommern, hans Kamp for Sønderjylland og Kalmarunionens Opløsning (København 1901). Inden for kildekritik er hovedværkerne Nogle Grundsætninger for historisk Kildekritik (København 1892) og Historisk Teknik. Den historiske Undersøgelse fremstillet i sine Grundlinjer, der kom i første udgave i 1911 og anden udgave i 1926.

Bibliografi

Artikler i Salmonsens konversationsleksikon og Dansk biografisk leksikon er ikke medtaget, ligesom en række mindre anmeldelser i Historisk Tidsskrift og forskellige dagblade også er udeladt. Bibliografien er i alt væsentligt identisk med bibliografien i Vort Slægtleds Arbejde i Dansk Historie, 1922, men er søgt suppleret.
- "Harald Hårdråde i Limfjorden" i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1873, s. 57–72
- Catalogue de la collection des monnaies de Christian Jürgensen Thomsen. 2. partie: Les monnaises du moyen âge, Tome I 1873, Tome II 1874, Tome III 1876. Alternativ titel: Description des monnaies du moyen âge de Christian Jürgensen Thomsen
- "Vore bynavnes ældste former, oplyste ved danske mønter" i Danske Samlinger for Historie, Topographi, Personal- og Literaturhistorie, 2. række, III (1873), s. 121–126
- Historisk Atlas til Skolebrug, udgivet i fire hæfter 1874–1876
- "Om møntregningen i "Valdemars Jordebog"" i Danske Samlinger for Historie, Topographi, Personal- og Literaturhistorie, 2, række, IV (1875), s. 136–141
- Anmeldelse af J.E. Sars: Udsigt over den norske Historie 1. del, Kristiania 1873 i Det nittende Aarhundrede: Maanedsskrift for Literatur og Kritik oktober 1874 – marts 1875, s. 471–481
- "Kong Valdemars jordebog og den nyere kritik" i Historisk Tidsskrift, 4. række, V (1875), s. 56–116
- "Roskildes ældste mønter. Studier til dansk mønthistorie" i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1875, s. 117–187
- Anmeldelse af norsk og svensk historisk litteratur fra 1876 i Det nittende Aarhundrede: Maanedsskrift for Literatur og Kritik, marts – september 1877, s. 325–328
- "De nyeste bidrag til Erik af Pommerns historie" (anmeldelse af tyske skrifter) i Historisk Tidsskrift, 4. række, VI (1877), s. 1–20
- Anmeldelse af O.H. Aagaard: Om Hovedaarsagerne til Frankrigs Fald og Genoprejsning, København 1878 i Dagbladet nr. 283, 1878
- Kong Frederik den Førstes danske Registranter, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, København 1878–1879
- Konge og Lensmand i det 16. Aarh. Studier over Statsomvæltningen i 1536 og dens Følger for Kongemagt og Adelsvælde (disputats), København 1879 (optrykt 1970)
- Danmarks Len og Lensmænd i det 16. Aarh. (1513–1596), København 1879
- Selvbiografi i Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation, København 1880, s. 118–120
- Redigerede 1880–1889 Regesta diplomatica historiæ Danicæ, Series 2, Tome 1, pars 1, København 1889
- Danske Kancelliregistranter 1535–1550 udg. ved Kr. Erslev og W. Mollerup af Selskabet til Udgivelse af Kilder til dansk Historie, København 1881–1882
- "Tre Gavebreve af Dronning Margrethe fra Aaret 1411" i Kirkehistoriske Samlinger, 3. række, III (1881), s. 367–379
- Anmeldelse af C.E.F. Reinhardt: Valdemar Atterdag og hans Kongegjerning i Historisk Tidsskrift, 5. række, III (1881), s. 285–307 og 565–566
- "Studier til Dronning Margrethes Historie" i Historisk Tidsskrift, 5. række, III, s. 333–425
- Dronning Margrethe og Kalmarunionens Grundlæggelse, København 1882 (også med titlen Danmarks Historie under Dronning Margrethe og hendes nærmeste Efterfølgere. 1375–1448. 1. Del) (optrykt 1971)
- "Slægtskabsforbindelser mellem dansk og svensk Adel i Tiden før Kalmarunionen" i Personalhistorisk Tidsskrift, III (1882), s. 18–39
- "Öfversigt öfver Danmarks historiska litteratur åren 1881–82" i Historisk Tidskrift (svensk) II (1882), s. LXIII–LXXI
- Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV's Tid, udg. ved Kr. Erslev af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, 1-4, København 1883–1890
- "Machiavelli" i Tilskueren 1884, s. 950–969
- "Kong Olufs Dødsdag" i Historisk Tidsskrift, 5. række, IV (1884), s. 730–732
- Danmark-Norges Len og Lensmænd 1596–1660, København 1885
- "Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid" i Historisk Tidsskrift, 5. række, V (1885), s. 516–571
- "Quelques remarques sur les plus anciennes monnaies du Danemark" i Mémores de la Société Royale des antiquaries du Nord, Nouvelle Série, 1884–1889, s. 120–140 (delvis oversættelse fra 1885 af afhandlingen fra 1875 om Roskildes ældste mønter)
- "En Kirkefest i Erik af Pommerns Tid" i Kirkehistoriske Samlinger, 3. række, V (1886), s. 809–811
- "Klavs Bildes Rulle" i Danske Magazin, 4. række, VI (1886), s. 139–147
- "Et Bidrag til Povl Laxmands Historie" i Danske Magazin, 4. række, VI, s. 287–288
- "Ranke og Waitz" (nekrolog) i Politiken, 28. maj 1886
- "Kong Olufs Privilegium for Rodneby 1387" i Danske Magazin, 5. række, I (1887), s. 157–161
- Til Brug ved Vejledning i Læsning af middelalderlig Skrift, København 1887 (hektograferet, flere senere oplag)
- "Den danske Adels Hartkorn i Kristian IV's Tid" i Danske Magazin, 5. række, I, s. 161–190
- Anmeldelse af Ludvig Holberg: Kong Valdemars Lov i Tilskueren, V (1887), s. 86–90
- "Rigens Marsk Anders Billes Betænkninger om Danmarks Forsvarsvæsen 1646–1647" i Danske Magazin, 5. række, I, s. 276–288
- Udvalg af Kildesteder. Grundlag for Øvelser, København 1888
- Nogle Grundsætninger for historisk Kildekritik. Til Brug ved Øvelser i 1888 (hektograferet, 23 sider. En hektografet version af skriftet skulle have været brugt allerede i 1887 i forbindelse med Erslevs undervisning, men denne version findes tilsyneladende ikke på danske biblioteker. En ny udgave fra 1889 var på 34 sider. I 1892 blev der tale om en egentlig trykt udgave, se nedenfor)
- "Danmarks Biavler-Forenings Medaille" i Tidsskrift for Biavl XXII (1888), s. 173–174 og XXIII (1889), s. 60–61 (angivet i bibliografien i Vort Slægtleds Arbejde i Dansk Historie, men det er nærliggende at forestille sig en forveksling med Hans Erslev)
- "Don Carlos hos Schiller og i Virkeligheden" i Tilskueren 1889, s. 58–84
- "Den danske historiske Forening 14. Febr. 1839 – 14. Febr. 1889" i Morgenbladet, 14. februar 1889
- "Vor Tidsregning" i Politiken, 22. juni 1889
- "Naar blev København Danmarks Hovedstad?" i Tilskueren 1889, s. 311–320
- "Unionsbrevet fra Kalmarmødet 1397" i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1889, s. 101–148
- "Femhundredaars-Minder fra Slaget paa Falen 1389" i Morgenbladet, 28. november 1889
- "Erik Plovpennings Strid med Abel. Studier over ægte og uægte Kilder til Danmarks Historie" i Historisk Tidsskrift, 6. række, II (1890), s. 359–442
- Anmeldelse af H. F. Rørdam: Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser, vedrørenede Kirken, Skolen og de fattiges Forsørgelse 1536–1683 og V.A. Secher: Corpus constitutionum Daniæ. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660. I–II, 3 i Historisk Tidsskrift, 6. række, II (1890), s. 666–682
- Oversigt over Middelalderens Historie, I–III, København 1891–1895 (flere senere udgaver)
- "Fortsatte Bemærkninger om Unionsbrevet fra Kalmarmødet 1397" i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1891, s. 346–370
- "Det stockholmske Blodbads Forhistorie og C. Paludan-Müllers Opfattelse deraf" i Historisk Tidsskrift, 6. række, III (1891), s. 127–166
- "C. Paludan-Müllers Theori om Sagnkritikens Methode" i Historisk Tidsskrift, 6. række, III (1891), s. 167–193
- "Fri Forskning og Skole" i Dagbladet, 6. april 1891
- Grundsætninger for historisk Kildekritik, København 1892 (31 sider)
- Kilderne til Danmarks Historie i Middelalderen (omtrent 1000–1450). Bibliografisk Oversigt, København 1892
- "Sven Estridsøn og Biskop Vilhelm. Sagnstudier." i Historisk Tidsskrift, 6. række, III (1892), s. 602–626
- "Hvad vides der om Dronning Berengarias Karakter?" i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1893, s. 353–371
- Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis udg. ved Kr. Erslev i Forening med William Christensen og Anna Hude, 1-4, København 1894–1912
- "Akterne i Processen mellem Erik Menved og Jens Grand" i Kirkehistoriske Samlinger, 4. række, II (1894), s. 276–304
- Anmeldelse af Ernst Robert Daenell: Die Kölner Konföderation vom Jahre 1367 und die schonischen Pfandschaften. Hansisch-dänische Geschichte 1367–1385, Leipzig 1894 i Historisk Tidsskrift, 6. række, V (1895), s. 426–431
- "Ærkebispevalget i Lund 1361" i Kirkehistoriske Samlinger, 4. række, IV (1895), s. 211–215
- "A Geri, A Wetlandi i Kongebrevet 1135" i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1895, s. 202–204
- "Den saakaldte "Constitutio Valdemariana" af 1326" i Historisk Tidsskrift, 6. række, VI (1895), s. 205–248
- Hr. L. Lund og Professorerne. Foredrag holdt i Studentersamfundet (tillægshæfte til Vor Ungdom), København 1895
- "Fra Holstenervældens Tid i Danmark (1325–1340). Kritiske Smaastudier" i Historisk Tidsskrift, 6. række, VI (1896), s. 389–437
- "Kardinallegaten Guidos Hoveddom i Ærkebispestriden 1266 samt nogle Bemærkninger om C. Paludan-Müllers Fremstilling" i Kirkehistorisk Samlinger, 4. række, IV (1896), s. 332–354
- Anmeldelse af L. Holberg: Konge og Danehof i det 13. og 14. Aarh. 1. Bd.: Kong Erik Glippings Haandfæstning og Rigslove, København 1895 i Historisk Tidsskrift, 6. række, VI (1896), s. 459–468
- Anmeldelse af Die Chronica novella des Hermann Korner. Hrsg. von Jakob Schwalm, Göttingen 1895 i Historisk Tidsskrift, 6. række, VI (1896), s. 469–476
- "Forliget af 11. Febr. 1340" i Historisk Tidsskrift, 7. række, I (1897), s. 110–118
- "Henrik af Æmeltopr i de ægte og de uægte Kilder" i Historisk Tidsskrift, 7. række, I (1898), s. 489–518
- Valdemarernes Storhedstid. Studier og Omrids, København 1898 (optrykt 1972)
- "Formation de la noblesse danoise" i Oversigt over Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1898, s. 237–268
- "Biskop Peder af Odense" i Kirkehistoriske Samlinger, 4. række, V (1898), s. 609–612
- "Oplysninger om Haandskriftet af Roskildebispens Jordebog fra o. 1370" i Danske Magazin", 5. række, IV (1898), s. 61–69
- "Et kalendarisk Kuriosum" i Historisk Tidsskrift, 7. række, I (1898), s. 482–484
- Den senere Middelalder, bind 2 i Danmarks Riges Historie, København 1898–1905 (optrykt 1971)
- Anmeldelse af Alex. Bugge: Studier over de norske byers selvstyre og handel før Hanseaternes tid, Kristiania 1899 i Historisk Tidsskrift, 7. række, II (1899), s. 131–132
- "Europæisk Feudalisme og dansk Lensvæsen" i Historisk Tidsskrift, 7. række, II (1899), s. 247–304
- "Rostjeneste-Rustning" i Historisk Tidsskrift, 7. række, II (1899), s. 393–399
- Den akademiske Lærerforsamling. En historisk Fremstilling, København 1900
- "Dagen for Arkonas Indtagelse" i Historisk Tidsskrift, 7. række, II (1900), s. 597–600
- "Forslaget til en ny Unionsakt fra Erik af Pommerns sidste Aar og dets Ophavsmand" i Historisk Tidsskrift, 7. række, III (1900), s. 81–98
- Testamenter fra Danmarks Middelalder indtil 1450, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog:København 1901
- "Bidrag til Erik af Pommerns Historie" i Danske Magazin, 5. række, IV (1901), s. 346–363
- Erik af Pommern, hans Kamp for Sønderjylland og Kalmarunionens Opløsning, København 1901 (også med titlen Danmarks Historie under Dronning Margrethe og Erik af Pommern. 2. Del) (optrykt 1971)
- Anmeldelse af P. Hauberg: Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146, København 1900 i Historisk Tidsskrift, 7. række, III (1901), s. 513–518
- "Tale ved Universitetets Reformationsfest" i Politiken, 15. november 1901
- Frederik IV og Slesvig. Arvehyldningsakterne af 1721, København 1901 (Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation Novbr. 1901)
- "Tildragelserne i 1721 og Danmarks historiske Ret til Slesvig" i Sønderjydske Aarbøger 1902, s. 75–102
- "Hertug Adolfs Klenodier i 1450" i Sønderjydske Aarbøger 1902, s. 143–147
- "Universitetets nye Forfatning og dens Forhistorie" i Tilskueren, 1902, s. 769–788
- Samfund og Stat i Danmark ved Middelalderens Slutning, København 1903 (16 sider)
- "Niels Kjeldsen d. 28. Febr. 1864. En kritisk Undersøgelse" i Historisk Tidsskrift, 7. række, V (1903), s. 145–270
- "Rigets "bedste Mænd", Danehof og Rigsraadet" i Historisk Tidsskrift, 7. række, V (1904), s. 365–387
- "Sildetolden paa Skaanemarkedet" i Historisk Tidsskrift, 7. række, V (1905), s. 509–517
- "Har den danske Adel i det 15. Aarh. haft en stærk Tilgang af nye Slægter?" i Historisk Tidsskrift, 7. række, VI (1905), s. 121–129
- "Den romerske Kejsertids Kultur" i Aage Friis (red.): Verdenskulturen, 2. bind, København 1906, s. 493–583
- Historikeren i sit Værksted, København 1907 (16 sider)
- "Aarhusuniversitetet" i Det ny Aarhundrede, 4. årgang, II (1907), s. 33–41
- "Spiritisme og Historie", kronik i Politiken, 15. september 1907
- "Fæstebondens Førlov og dens Størrelse" i Historisk Tidsskrift, 8. række, II (1909), s. 71–73
- Det sekstende Aarhundrede, København 1910. Første bind af Kr. Erslev og J.A. Fridericia: Den nyere Tids Historie.
- "Studenterne og Universitetet" i Maaneds-Magasinet, marts 1910, s. 147–152
- "Vort Slægtleds Arbejde i Dansk Historie. Rektortale" i Tilskueren 1911, II, s. 457–468 (samme blev i 1922 trykt som en selvstændig publikation, se nedenfor)
- Historieskrivning. Grundlinier til nogle Kapitler af Historiens Theori, København 1911 (festskrift udgivet af Københavns Universitet i anledning af kongens fødselsdag)
- "Tale (som Rektor) til Georg Brandes paa 40-Aarsdagen for hans første Forelæsning" i Politiken, 4. november 1911
- Historisk Teknik. Den historiske Undersøgelse fremstillet i sine Grundlinier, København 1911 (flere senere udgaver og oplag)
- "Gottorpernes Afkald paa Slesvig og dets Forhistorie" i Historisk Tidsskrift, 8. række, IV (1913), Tillæg (Til Edvard Holm paa hans 80-aarige Fødselsdag den 26. Januar 1913 fra den danske historiske Forening ved dens Bestyrelse, redigeret af Erslev), s. 52–66
- "Carlsbergbryggerierne og Carlsbergfondet", kronik i Politiken, 1. oktober 1913
- Nekrolog over J.A. Fridericia i Universitetets Festskrift, november 1913, s. 77–80
- "Har P. Lauridsen godtgjort, at Kongelovens Arvefølge gjaldt i den kongelige Andel af Slesvig allerede før 1721?" i Historisk Tidsskrift, 8. række, V (1914), s. 20–44
- Augustenborgernes Arvekrav. En historisk Redegørelse for den sønderborgske Hertuglinies arveretlige Stilling i Hertugdømmerne, København 1915
- Fortegnelse over Akter om den sønderborgske Hertuglinies statsretlige Stilling i Slesvig og Holsten. Med et Tillæg af hidtil utrykte Breve, København 1915
- "P. Lauridsens Antikritik" i Historisk Tidsskrift, 8. række, V (1915), s. 427–431
- "Valdemars Jordebog: Hallandslisten og "Hovedstykket"" i Historisk Tidsskrift, 8. række, VI (1916), s. 215–223 og 233–34
- Nekrolog over A. Thiset i Historisk Tidsskrift, 9. række, I (1919), s. 230–231
- Meddelelser om Rigsarkivet med Landsarkiverne for Aarene 1906–15, København 1920
- "T.F. Troels-Lund. Mindeord" i Oversigt over Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1920–21, København 1921, s. 39–53
- Meddelser om Rigsarkivet med Landsarkiverne for Aarene 1916–20, København 1922
- Vort Slægtleds Arbejde i Dansk Historie. Rektortale ved Københavns Universitets Aarsfest 16. november 1911. Med en Udsigt over hans litterære Arbejder og Universitetsvirksomhed. Udgivet af Kr. Erslevs Elever i Anledning af hans 70Aarige Fødselsdag 28. december 1922, København 1922
- Privatarkiver fra det 19. Aarhundrede beroende i Rigsarkivet, København 1923 (Vejledende Arkivregistraturer 4)
- Rigsarkivet og Hjælpemidlerne til dets Benyttelse. En Oversigt, København 1923
- Selskabet for udgivelse af Kilder til dansk Historie i dets første 50 Aar 1877-1927, København 1927 (18 sider)
- Historische Technik. Die historische Untersuchung in ihren Grundzügen dargestellt. Aus d. Dan. übers. v. Ebba Brand, München og Berlin 1928 (tysk udgave af Historisk Teknik)
- Svaning-Hvitfeld. Svanings Danmarkskrønike 1241-1282 sammenstillet med Hvitfeld og Kildemæssigt oplyst, København 1928
- Historiske Afhandlinger, København 1937. Udgivet ved Ellen Jørgensen, M. Mackeprang og Poul Nørlund.

Litteratur


- Kr. Erslev: Vort Slægtleds Arbejde i Dansk Historie. Rektortale ved Københavns Universitets Aarsfest 16. November 1911. Med en Udsigt over hans Litterære Arbejder og Universitetsvirksomhed. Udgivet af Kr. Erslevs Elever i Anledning af hans 70aarige Fødselsdag 28. december 1922, Gyldendalske Boghandel-Nordisk Forlag:København-Kristiania-Berlin-London 1922
- Festskrift til Kristian Erslev den 28 December 1927 fra danske historikere, Den danske historiske Forening:København, 1927
- Historie og Hjælpevidenskaberne. Rigsarkivar Prof. Kr. Erslevs Bibliotek, Andr. Fred. Høst & Søn:København 1930 (katalog over Erslevs bogsamling ved hans død)
- Leo Tandrup: Ravn. En beretning om Kristian Erslevs udvikling som menneske, historieforsker og historieskriver og om hans syn på historien og dens værdi indtil 1912, bind I-II, Gyldendal:København 1979 ISBN 87-01-83171-3

Eksterne links


- [http://runeberg.org/dbl/4/0579.html Biografi] i Dansk biografisk leksikon 1. udgave
- [http://www.historie-nu.dk/Forskningsportal/Erslev.pdf Historisk Teknik](pdf) - introduktion til Historisk Teknik skrevet af Sebastian Olden-Jørgensen
- [http://www.historie-nu.dk/Forskningsportal/Manniche.pdf Den radikale historikertradition](pdf) - Jens Christian Manniches værk om bl.a. Erslev i revideret udgave fra 2000
- [http://www.historisktidsskrift.dk/summary/7II_247.html Europæisk feudalisme og dansk lensvæsen] - klassisk artikel af Erslev fra Historisk Tidsskrift Erslev, Kristian Erslev, Kristian Erslev, Kristian

1883

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne - 1880'erne - 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne År: 1878 1879 1880 1881 1882 - 1883 - 1884 1885 1886 1887 1888 ---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ----

Begivenheder


- 23. oktober - Metropolitan Operaen i New York åbner.
- 16. december - Tyskeren Gottlieb Daimler tager patent på petroleumsmotor med glødetænding til anvendelse i motordrevne køretøjer

Født


- 3. januar - Clement Atlee, engelsk labour-politiker, premierminister fra 1945-1951; han dør i 1967.
- 3. juli - Franz Kafka, tjekkisk forfatter.
- 17. oktober - A.S. Neill, skotsk pædagog, grundlægger af Summerhillskolen.
- 25. december - Maurice Utrillo, fransk maler; Født på Montmartre i Paris; han dør i 1955.

Dødsfald


- 13. februar - Richard Wagner, tysk komponist.
- 14. marts - Karl Marx, tysk filosof.
- 3. september - Ivan Turgenjev, russisk forfatter.

Musik


- 2. december - Johannes Brahms' 3. symfoni uropføres i Wien under ledelse af Hans Richter. 83 ko:1883년 ms:1883 simple:1883 th:พ.ศ. 2426

Caspar Paludan-Müller

Caspar Paludan-Müller (25. januar 1805 - 1. juni 1882) var en dansk historiker.

Barndom og ungdom

Han var søn af Jens Paludan-Müller, daværende sognepræst i Kerteminde, og var den fjerdeældste af en talrig børneflok, heriblandt digteren Frederik Paludan-Müller (1809–1876). 1819 blev faren stiftsprovst, og Paludan-Müller, som tidligere var blevet undervist i hjemmet, blev nu sat i Odense Katedralskole. En dygtig lærer, adjunkt Jørgensen, vakte her hans særlige interesse for historien. Da han 1822 blev student og tog fat på det teologiske studium, var det også den historiske side, der især tiltrak ham, mens det åbenbart faldt ham noget vanskeligt at tage sin fornuft fangen over for adskillige af teologiens dogmer. Hvor lidt man end i det hele kender til Paludan-Müllers sjæleliv, sporer man dog her alvorlige kampe, som han først sent kom ud over, hjulpet ikke mindst ved en fyldig tankeudveksling med faren. Ligesom denne selv bevægede han sig efterhånden over fra rationalismen til en mere inderlig religiøsitet. Præsteembede ville han dog ikke søge da han i januar 1827 havde taget den teologiske embedseksamen, og i stedet afløste han i 1829 sin egen tidligere lærer som adjunkt ved Odense Katedralskole. Med liv og lyst kastede Paludan-Müller sig over lærergerningen. Han kom godt udrustet dertil, og han udvidede stadig sine kundskaber. "Jeg har", skrev han, "ladet egne studier gå jævnsides undervisningen - den eneste måde, hvorpå det, efter min overbevisning, er muligt for skolemanden at holde interessen for sit pligtarbejde levende i en længere årrække". Han ville, at undervisningen skulle lade historiens store udviklingslinier træde frem, dog aldrig i abstrakte betragtninger. "Ikke at noget er sket, men hvad og hvorledes det er sket, kommer det an på, og dette kan kun gøres indlysende ved at vise disciplene det konkrete, hvori det almindelige har haft sin Virkelighed". Om hans store kundskabsfylde og vide blik vidnede de anmeldelser, han i begyndelsen af 1840'erne skrev af P.A. Munchs lærebog i Nordens historie og af C.F. Allens Håndbog i fædrelandets historie. Med rette protesterede han mod den enes norsknationale ensidighed, mod den andens mørke blik på hele udviklingen i Danmarks historie.

Historiske studier

Tidlig slog Paludan-Müller også ind på egne videnskabelige undersøgelser, og hans ophold i Odense førte ham naturligt til at gribe emner af denne bys og af hele Fyns historie. Hans første skrift handler Om St. Hans Kloster i Odense (1831). Senere fremkom hans kyndige levnedsbeskrivelse af Odensebispen Jens Andersen Beldenak (1836), og under hans ledelse udgav Fyns Stifts litterære Selskab den yderst oplysende og velordnede samling Aktstykker til Oplysning især af Danmarks indre Forhold i ældre Tid (1841-1845), i det væsentligste bygget på dokumenter i fynske lokalarkiver. Samtidig syslede Paludan-Müller dog indgående med emner af universalhistorien og vendte sig med særlig forkærlighed mod Italiens interessante Middelalder. Han skildrede på grundlag af et nøje kritisk studium af kilderne Cola de Rienzo, Tribun og Senator i Rom (1838), og året efter offentliggjorde han sin Undersøgelse om Machiavelli som Skribent, især med Hensyn til Bogen om Fyrsten. Paludan-Müller kaldte dette skrift "et forsøg i den højere historiske kritik". Det enkelte hovedværk var forstået på baggrund af forfatterens hele personlighed, denne atter som en naturlig frugt af Italiens åndelige og politiske liv i renæssancetiden, og disse da endnu nye synspunkter var gennemført med stort talent og konsekvens. Fremkommet på et af verdenssprogene ville dette skrift sikkert være blevet anerkendt som et betydningsfuldt indlæg i den store Machiavelli-litteratur. Således var Paludan-Müller allerede en anset skribent, da han i 1840 blev tildelt den filosofiske doktorgrad ved sin lærde undersøgelse Observationes criticæ de foedere inter Daniam, Sveciam et Norvegiam auspiciis Margaretæ reginæ icto. Stringent og klart viste forfatteren, hvorledes Kalmarmødets hele forhistorie pegede på, at Margrete gennem flere år bevidst havde arbejdet hen mod at skabe en nøje forening af de tre riger. I skarp modsætning hertil stod da selve unionsbrevet, der med alle sine ejendommeligheder og mangler ikke kunne betegnes som en fuldgyldig udfærdiget grundlov for unionen. Senere undersøgelser har bidraget yderligere til forståelsen af dette aktstykke og opstillet andre mulige forklaringer til ejendommelighederne og manglerne, men Paludan-Müllers grundlæggende iagttagelser må stadig betragtes som gældende. Ved denne afhandling havde han indtaget sin plads blandt de bedste danske historikere og tillige fundet sit egentlige virkefelt, den kritiske undersøgelse. Han vandt også megen anerkendelse. Allerede 1839 var han blevet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, 1843 optog Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab ham i sin midte. Snart efter førtes Paludan-Müller, halvvejs ved en tilfældighed, ind på en stor opgave. Efter en af Christian 8. udkastet idé havde det fynske litterære selskab begyndt at indsamle aktstykker angående slaget ved Øksnebjerg. Paludan-Müller blev den egentlige leder af dette foretagende og indså snart, at samlingen måtte udvides til at omfatte hele Grevefejden, og det lykkedes ham ved henvendelse til fremmede arkiver at samle et meget stort, ukendt stof til oplysning af dette korte, skæbnesvangre tidsrum. Denne samling udgav han (1852-1853). Han var ved forarbejderne dertil imidlertid ført ind på et studium af hele fejdens historie og skrev så sit værk Grevens Fejde, skildret efter trykte og utrykte Kilder i to bind (1853-1854). Det var første gang, at et sådant sammenhængende udsnit af Danmarks historie var fremstillet på fuldt tilfredsstillende måde med streng kritik af den traditionelle fremstilling og med udstrakt benyttelse af arkivalsk materiale. Det var en opgave af samme art som den, C. F. Allen senere satte sig og gennemførte for et længere tidsrum, men Paludan-Müller besad unægtelig ikke Allens smagfulde og livlige fremstillingsevne. Når han selv synes at have ventet, at hans skildring kunne tækkes en talrig læserkreds, blev han skuffet, og han forsøgte heller ikke siden at levere arbejder af rent fremstillende art. Samtidig med at dette værk så lyset, blev Paludan-Müller, som i 1842 havde fået tilladelse til at søge de overordnede lærerposter ved de lærde skoler og kort efter var blevet udnævnt til overlærer, forflyttet til stillingen som rektor til Nykøbing (1853) efter året forinden at have fået titel af professor. Han fandt skolen i Nykøbing i forfald og måtte reorganisere den grundigt. Hans kraftige personlighed kom derved til sin fulde ret, og han virkede lige imponerende på lærere og elever. Snart stod hans skole højt. "Han holdt den som et krigsskib", har en af hans elever sagt, og om den alvor, hvormed han omfattede sin gerning, foreligger der et smukt vidnesbyrd i de skoletaler, der er udgivet i Videnskab og Skole (se litteratur nedenfor). Men denne virksomhed lagde stærkt beslag på hans kræfter, og i en lang årrække kom der kun i ny og næ et åndfuldt kritisk arbejde fra hans hånd. Tunge sorger kom til: Krigen i 1864 måtte for en så varmtfølende patriot være et hårdt slag, og han ramtes personligt ved at miste sin eneste søn, Jens. To år efter døde hans svigersøn, den lovende filolog Fr. Nutzhorn.

Ny produktiv periode fra 1870

Hen mod året 1870 begyndte dog for Paludan-Müller, skønt han var langt over 60, en ny produktiv periode, og den varede uafbrudt til hans død. I 1869-1872 fremkom i Videnskabernes Selskabs Skrifter hans banebrydende Studier til Danmarks Historie i det 13. Aarhundrede, hvori især hans fremstilling af striden med Jakob Erlandsen og hans sønderlemmende kritik af Kong Valdemars Jordebog vakte den største interesse. Og nu kom endelig den kaldelse til Københavns Universitet, som man for det historiske studiums skyld kunne have ønsket så meget tidligere. Da C.F. Allen døde, udnævntes Paludan-Müller til professor Rostgardianus i nordisk historie og oldsager (antikviteter) 29. juni 1872. Det var en festdag, da den højt ansete historiker holdt sin første forelæsning, og også litteraturen så snart, hvad det betød. Få år efter forelå, bygget over forelæsninger, Paludan-Müllers ypperste værk: De første Konger af den oldenborgske Slægt, Omrids og Tanker til Forstaaelse af Danmarks Historie i Overgangen fra Middelalderen til den nyere Tid (1874). Uden at skildre datidens historie i sit fulde omfang forstod forfatteren heri at samle sig om de store vendepunkter og karakterisere dem og de ledende personligheder i fyndige ord. Selv hvor C.F. Allen havde været hans forgænger, lykkedes det ham ofte at grave dybere end denne. Imens fortsatte Paludan-Müller sin lærervirksomhed på Københavns Universitetet med en helt ungdommelig virkekraft. Han fulgte åbenbart den plan gennem forelæsninger at skildre hele Danmarks historie og nåede i det mindste til at fremstille den lange tid lige fra Valdemar Sejrs død til ind i 18. århundrede. Derudover gav han et åndfuldt overblik over den danske historieskrivning, samlet om nogle få midtpunkter: Saxo, Huitfeldt og blomstringen i det 18. århundrede. Enkelte dele af disse forelæsninger er blevet trykt og viser hans åndfulde syn og kraftige hånd. Paludan-Müllers høje alder og end mere en kraftig tunghørhed hindrede ham vel i at komme i et nøjere forhold til de unge studerende, men ivrig og samvittighedsfuld var han i sin embedsgerning, lige til døden kom efter få timers sygdom. 1874 havde han fået Dannebrogordenens Kommandørkors.

Karakteristik af Paludan-Müller som historiker

Paludan-Müllers historiske dannelse var lige så bred som dyb. Han var hjemme i Danmarks historie gennem alle tider, og de spørgsmål, han har behandlet litterært, begynder kronologisk med Harald Blåtands lovgivning og slutter først med hans kritik af Droysens og Samwers usande fremstilling af det 19. århundredes danske politik. Bagved lå et grundigt kendskab til den almindelige historie. Gennem hele sit liv vedblev han at læse og studere, og særligt tysk romantik og historisme prægede hans tilgang til historien. Han advarede mod de farer, der var ved at bruge nutidens forhold som nøgle til at forstå fortiden; han var kun i ringe grad inde på den nøje prøvelse af de historiske beretningers indbyrdes slægtskab og værdi, der spillede en så stor rolle i det 19. århundredes forskning, og når forskerne med iver havde kastet sig over at fremdrage nyt og sikrere stof for historien fra arkiverne, deltog Paludan-Müller forholdsvis lidt i denne bevægelse. Han holdt nok af at betone, at historikerens rette hjem er biblioteket, ikke arkivet, og hans egne livsforhold gjorde jo, at han selv i det mindste var nødt til at følge denne regel. Født lærer, som Paludan-Müller var, stillede han ofte en teoretisk undersøgelse af metoden i spidsen for sine kritiske enkeltundersøgelser. Han mente, at historiens kilder måtte sondres i sagn og monumenter, den mundtlige fortælling, der stadig ændredes, og hvori det tildigtede indgik en fast forbindelse med det virkelige, og det egentlige historiske "mindesmærke", der én gang nedskrevet stod fast, tilgængeligt i sin oprindelige skikkelse for enhver senere forsker. Dertil kom myter, som var rent digt og derfor ubrugelige. Han udlæste af denne definition den rette metode over for sagnet. Direkte at prøve på at opløse dette i sandt og digtet fører til intet; kun hvor man kan prøve sagnet på monumentet, det usikre på det sikre, kan man nå frem, og ellers må man lade sagnet stå hen i sin usikkerhed. Hverken definition eller metode virker overbevisende i dag og blev senere stærkt kritiseret af Kristian Erslev. Paludan-Müller fulgte den heller ikke strengt. Han var mest tilbøjelig til at forsvare sagnets sandhed, selv hvor denne ikke kunne godtgøres gennem "monumenter", og holdt derfor både på, at Saxo havde haft hjemme i Roskilde, og på, at Christian Barnekow havde reddet Christian 4. på Skjellinge hede (Indbydelsesskrifter fra Nykøbing 1861 og 1870). En stor fjende var han derimod af det løse rygte, og i en smukt gennemført undersøgelse om Karl 12. af Sveriges dødsmåde (Historisk Tidsskrift, 2. række, bind 1) afviste han påstandene om, at kongen var faldet for en snigmorders kugle; en afvisning, der siden blev stadfæstet ved en undersøgelse af selve liget. Inden for monumenternes klasse savnede Paludan-Müller blik for den store forskel på den historiske beretning og aktstykket (i den kildekritiske terminologi kaldet [[beretning]] og [[levn), og i sin navnkundige skildring af det Stockholmske Blodbads forhistorie byggede han med alt for stor tillid på en svensk beretning, uden at ænse, at denne ikke lader sig forene med selve den bevarede domsakt. Over for dokumenter var hans kritiske sans derimod vågen til det yderste, og han betonede, hvor mange akter der gemmer sig i arkiverne uden nogensinde at være blevet virkelig udstedte. Dette synspunkt, der jo havde været så frugtbart under prøvelsen af unionsbrevet, kom siden ofte igen hos forfatteren, og det er det samme, der, ført videre ud, viser sig i hans behandling af kong Valdemars jordebog. I det håndskrift, hvori jordebogsstykkerne er bevarede, vil han kun se - en skrivebog. At ægge sine læsere ved et sådant tilspidset udtryk var ikke Paludan-Müller imod. I det givne tilfælde rejste der sig skarpe indsigelser fra flere sider, og uvant med at blive kritiseret svarede han da sin betydeligste modstander, Johannes Steenstrup, i et lidenskabeligt Stridsskrift (1874). Ved sit kritiske arbejde havde Paludan-Müller den bedste støtte i sit indgående kendskab til historiens hjælpevidenskaber. Han skrev selv en Kort Fremstilling af det kirkelige Kalendervæsen (1847) og var inde i alle diplomatikkens finesser. Usædvanlig var hans kyndighed i den kanoniske ret; takket være den kunne han kaste nyt lys over processen mellem Jacob Erlandsen og kronen ligesom over den nordiske kirkes ejendommeligheder i katolicismens slutningstid. Også romerret var han hjemme i, og med tvivlsom ret mente han, at romerretslige sætninger var bragt til anvendelse i adskillige danske statsprocesser. Mere end nogen metode er det dog den personlige genialitet, der prægede Paludan-Müllers kritiske undersøgelser. Med velgørende klarhed lægges problemet frem; dets vanskeligheder ses skarpt i øjet, fantasifuldt inddrager han momenter, der tilsyneladende ligge fjernt; så går han skridt for skridt frem mod den løsning, han har fundet, tankevægtig falde ordene, og træffende lignelser og skønne billeder minder om, at historieforskeren er den store digters broder. Hans energiske kraft tager læseren ganske fangen. Ofte vil dog en nøje efterprøvelse vise, at netop energien har ført Paludan-Müller for vidt eller ind på et helt forkert spor. Man fristes ikke sjældent til at anvende på ham selv den fine lignelse, han har brugt om de skarpe kritikere. De er, siger han, som de riflede kanoner, der udskyder kuglen langt og sikkert, men hvor da også den mindste afvigelse i sigtet gør, at kuglen rammer langt fra målet. Men lignelsen slår dog ikke til. Har eftertiden ofte måtte opgive de løsninger, Paludan-Müller har peget på, har dog ingen af hans kritiske prøvelser været uden frugt for opklaringen af de spørgsmål, han har undersøgt. Paludan-Müller har behandlet de forskelligste punkter i Danmarks historie. Ofte er det spørgsmåls vanskelighed, der har tiltrukket ham. Fremfor alt stræbte han dog til at nå en dom over fortidens tildragelser og personligheder. Hans strenge karakter vil ikke nøjes med billighed; retfærdighed er, hvad han forlanger, og hvor nogen efter hans mening var angrebet med urette, undlod han ikke at møde frem. Han forsvarede Guldberg mod Plougs bedømmelse, værnede om dronning Margretes karakter over for nordmanden Keyser. Selv vågede han omhyggelig over sig, især hvor han kunde frygte, at hans brændende kærlighed til Danmark kunde forrykke hans dom, og det er ganske betegnende, at han i 1840 frarådede at rejse Niels Ebbesen et mindesmærke, fordi man dog ikke ret kunne dømme om de motiver, der havde ført ham til drabet på grev Gert. Men følte Paludan-Müller sig sikker i sin sag, veg han ikke tilbage for at udtale sin afgørelse i strenge, bidende ord. Overalt i Paludan-Müllers skrifter træder forfatterens egen personlighed en i møde, hans myndige kraft, hans samvittighedsfuldhed og strenge pligtfølelse. Hans hele færd svarer hertil. Aldrig blev han noget partis mand, men et varmtfølende menneske var han med den største kærlighed til sit land og folk, en endnu større til sandheden og retten. Man vil forstå, at han blev dybt grebet af den politiske bevægelse under Christian 8., og da kongens død og februarrevolutionen bragte forholdene til en krise, udsendte han sit lille dybtfølte flyveskrift Hvad er der nu at gjøre i Danmark?. Han så klart, at der måtte brydes skarpt med fortiden, og søgte at pege på den vej man skulle frem ad. Odense by sendte ham som medlem til den grundlovsgivende rigsdag. Han hørte her nærmest til mellempartiet, stemte for Grundloven, men mod Valgloven. Siden deltog han ikke i aktiv politik, men hvor der rørte sig noget i Danmark, var han af hjertet med deri og gav også undertiden sin mening til kende, som når han forsvarede Mynster mod Søren Kierkegaards angreb eller kritiserede Georg Brandes' første forelæsninger. Paludan-Müller står ubestridelig som det største kritiske geni inden for den danske historieforskning i det 19. århundrede. Hans ydre svarede til hans indre, en høj, kraftig skikkelse med et mægtigt, tungt skåret hoved, hvor især de buskede øjenbryn gav ansigtet karakter. 2. november 1829 ægtede Paludan-Müller Henriette Erichsen Rosenstand-Goiske, en datter af konferensraad Johan Ph. K. Rosenstand-Goiske. Hun døde 10. januar 1877.

Litteratur


- Bent Egaa Kristensen: "Caspar Paludan-Müllers 'Indledning til Historiens Studium'", i Danske Magazin, 8. række, 6. bind, hæfte 1-2 (1991), s. 1-209
- Mads Mordhorst og Jes Fabricius Møller: Historikeren Caspar Paludan-Müller, Museum Tusculanums Forlag: København 2005 ISBN 87-7289-738-4
- Caspar Paludan-Müller: Videnskab og Skole. Selvbiografi og taler, Universitetsforlaget i Aarhus: Århus 1958. Festskrift til professor C.O. Bøggild-Andersen, redigeret og indledt af Vagn Dybdahl.

Ekstern henvisning


- [http://runeberg.org/dbl/11/0620.html Biografi] i Dansk Biografisk Leksikon, 1. udgave. Paludan-Müller, Caspar Paludan-Müller, Caspar Paludan-Müller, Caspar

1872

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne - 1870'erne - 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne År: 1867 1868 1869 1870 1871 - 1872 - 1873 1874 1875 1876 1877 ---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ----

Begivenheder


- 2. januar - Den 71-årige leder af Mormon-kirken i USA, Brigham Young, blev arresteret og sigtet for bigami. Han havde 25 koner.
- 1. marts - Yellowstone bliver verdens første nationalpark.
- 5. maj - Slaget på fælleden
- 12. -14. november blev store dele af Lolland og Falster oversvømmet, 80 mennesker omkom og 50 skibe strandede på Sjællands østkyst. Også Jyllands østkyst og de jydske florde var hårdt ramt af oversvømmelsen.
- Der indføres jernbanefærger på Lillebælt
- Den franske maler Claude Monet maler et billede: Impression, soleil levant, der giver navn til en ny kunstretning: Impressionismen

Født


- 6. januar - Aleksandr Skrjabin, russisk komponist (Poème de l'extase) og pianist.
- 15. januar - Ludvig Mylius-Erichsen, dansk Grønlandsforsker, og den ossetiske forfatter Arsen Kotsojev.
- 4. juli - Calvin Coolidge, amerikansk præsident.
- 16. juli - Roald Amundsen norsk polarfarer.
- 23. september - Valdemar Rørdam, dansk digter.
- 12. oktober - Ralph Vaughan Williams, engelsk komponist

Dødsfald


- 2. april - Samuel Morse, opfinderen af morsealfabetet.
- 18. juli - Benito Juárez, mexicansk præsident.
- 2. september - Nikolai Frederik Severin Grundtvig: Dansk forfatter, filosof, historiker, præst og politiker.
- 31. december - Alexis Kivi, finsk forfatter (Syv brødre). 37 år.

Opfindelser

Alexis Kivi 72 ko:1872년 ms:1872 simple:1872 th:พ.ศ. 2415

1882

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne - 1880'erne - 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne År: 1877 1878 1879 1880 1881 - 1882 - 1883 1884 1885 1886 1887 ---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Begivenheder
- Første andelsmejeri oprettes i Hjedding.
- Den tyske forsker Robert Koch opdager tuberkulosebacillen.
- 20. maj - Triplealliancen sluttes mellem Tyskland, Østrig-Ungarn og Italien.
- 5. november - Brygger Carl Jacobsen åbner sin første lille skulpturudstilling for publikum. Senere vokser projektet og bliver til Ny Carlsberg Glyptotek
- 22. november - Rovmorderen Anders Nielsen "Sællænder" halshugges uden for Nakskov (den sidste offentlige henrettelse i Danmark).
- 28. november - Frederik Bajer opretter "Foreningen til Dansk neutralisering" ( Dansk Fredsforening). Født
- 30. januar - Franklin Delano Roosevelt, amerikansk præsident.
- 2. februar - James Joyce, irsk forfatter til bl.a. Ulysses.
- 20. maj - Sigrid Undset, norsk forfatter (Kristin Lavransdatter).
- 17. juni - Igor Stravinsky, russisk-fransk-amerikansk komponist
- 8. juli - Percy Grainger, australsk-amerikansk komponist og pianist.
- 19. september - Robert Storm Petersen
- 3. oktober - Karol Szymanowski, polsk komponist. Dødsfald
- 24. marts - Henry Wadsworth Longfellow, amerikansk digter.
- 3. april - Jesse James, amerikansk wild-west-bandit (myrdet).
- 27. april - Ralph Waldo Emerson, amerikansk filosof.
- 19. april - Charles Darwin, engelsk naturhistoriker.
- 2. juni - Giuseppe Garibaldi, italiensk frihedshelt 82 ko:1882년 ms:1882 simple:1882 th:พ.ศ. 2425

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er Danmarks næststørste universitet. Kun Københavns Universitet har flere studerende.

Historie

Det er oprettet i 1928 som et privat initiativ under navnet "Universitetsundervisningen i Jylland". Ved indvielsen den 11. september 1928 startede 78 studerende. I 1934 fik det humanistiske fakultet statsanerkendelse, statsstøtte og eksamensret. Indtil da skulle man til København for at færdiggøre studierne. I 1936 blev et økonomisk og et juridisk fakultet oprettet. I 1942 blev Det Teologiske Fakultet oprettet, og Det Naturvidenskabelige Fakultet blev oprettet i 1954. Universitetet var privatejet frem til 1970 hvor staten gik ind i ejerskabet. 1970 Under krigen havde Gestapo sit jyske hovedkvarter på universitetet, nærmere betegnet i kollegierne IV og V ud mod Langelandsgade. Efter anmodning fra modstandsbevægelsen gennemførte det engelske Royal Air Force derfor et angreb. Det skete den 31. oktober 1944. Ved dette angreb blev hovedbygningen svært beskadiget, og de to kollegiebygninger, som ses på billedet blev helt ødelagt. Arkitekten C.F. Møller blev begravet under ruinerne af hovedbygningen, men blev efter nogle timer hjulpet ud og slap uden men. Ikke alle arbejdere på byggeriet slap så heldigt og i hovedbygningen er der opsat en mindetavle for de omkomne. C.F. Møller fortalte senere, at det første han spurgte om, da han kom til bevidsthed efter angrebet var, om "buerne var blevet ødelagt". Det var de murede buer, som udgør udsmykningen af hovedbygningen mod Ringgaden og parken. Hvis de var blevet ødelagt, vidste han nemlig, at der aldrig ville blive penge til genopbygning. Men heldigvis var buerne ikke beskadiget.

Arkitektur

Universitetets bygninger er anerkendt for deres arkitektoniske kvalitet. Den første bygning, der stod klar i 1933, er tegnet af arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann. Senere bygninger er opført i samme stil. Udseendet skyldes blandt andet, at Forenede Jydske Teglværker støttede universitetsprojektet med en million gule mursten. Universitetets hovedbygninger er samlet i og omkring et smukt morænelandskab, Universitetsparken, der gennem årene er blevet udvidet en del. I harmonisk samspil med den kuperede park danner de ensartede bygninger en smuk 'campus', der har opnået international berømmelse. De karakteristiske gulstensbygninger i Universitetsparken rummer et samlet etageareal på 246.000 m2. Derudover råder universitetet over en række bygninger uden for parken med et samlet etageareal på 59.000 m2. I Universitetsparken finde man desuden Steno Museet, Naturhistorisk Museum, Antikmuseet samt kollegier.

Studerende

I 2004 passerede antallet af studerende 22.000. Der findes talrige festforeninger på universitetet, bl.a. Alkymia (kemi), Biogas (festforening) (biologi), Økonomisk Forening (økonomi), Juridisk Selskab (jura), Politologisk Forening (statskundskab), PANIK (informationsvidenskab), TÅGEKAMMERET (matematik, fysik og datalogi), Den ultra hemmelige Huejunta (fysik) og Umbilicus ( medicin).

Ekstern henvisning

[http://www.au.dk/ Aarhus Universitets websted] ----

Kilde:


- Morten Mikkelsen, "Jungleuniversitetet", Kristeligt Dagblad, 11. sept. 2003 Århus Universitet

Ålborg Universitet

Aalborg Universitet (AAU) blev oprettet i 1974 og hed indtil 1994 Aalborg Universitetscenter (AUC). I dag (2005) har universitetet ca. 12.000 studerende. Universitetet har siden 1995 haft en afdeling i Esbjerg, efter en fusion med Ingeniørhøjskolen Esbjerg. I 2005 åbnede universitet en afdeling i København, med tilknytning til Ingeniørhøjskolen i København

Ekstern henvisning


- [http://www.aau.dk/ Aalborg Universitets websted] Ålborg Universitet Ålborg Universitet

Roskilde Universitetscenter

Roskilde Universitetscenter (RUC) blev oprettet i 1972 og har i dag (2004) knap 9.000 studerende. RUC tilbyder naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser fra bachelor-niveau til ph.d.-niveau. Undervisningsmæssigt er RUCs særkende, at alle uddannelser indledes med en to-årig basisuddannelse inden for et af hovedområderne samt studenterstyret og problemorienteret projektarbejde i cirka halvdelen af studietiden. Til RUC er tilknyttet Roskilde Universitetsbibliotek.

Ekstern henvisning


- [http://www.ruc.dk/ Roskilde Universitetscenters websted]
- [http://www.rub.ruc.dk/ Roskilde Universitetsbiblioteks websted] Kategori:Danske universiteter

1150

Århundreder: 11. århundrede - 12. århundrede - 13. århundrede Årtier: 1100'erne 1110'erne 1120'erne 1130'erne 1140'erne - 1150'erne - 1160'erne 1170'erne 1180'erne 1190'erne 1200'erne Årstal: 1145 1146 1147 1148 1149 - 1150 - 1151 1152 1153 1154 1155 ---- Se også 1150 (tal) ----

Begivenheder


- Slaget ved Tåstrup

Født


-

Dødsfald


- 50 ko:1150년

Anders Sørensen Vedel

Billede:anders-sørensen-vedel-statue-1965.jpg
Statue af Anders Sørensen Vedel i Vejle
Anders Sørensen Vedel - født 9. november 1542 i Vejle (deraf tilnavnet), død 13. februar 1616 - var præst og historiker. På et tidspunkt var han hovmester for Tycho Brahe i Leipzig. I perioden 1570-75 oversatte han Saxos Gesta Danorum fra latin til dansk. Han samlede en bog med viser: It Hundrede vduaalde Danske Viser som er tilegnet Frederik 2.s dronning Sophie. Endelig var han i fuld gang med at