:: wikimiki.org ::
| Hovedstad |
HovedstadEn hovedstad er normalt den by, hvori et lands (en nations) regering har sæde.
Et eksempel på et land, hvor regeringen ikke har sæde i hovedstaden er Nederland, hvor hovedstaden er Amsterdam, men regeringen har sæde i Haag.
I de fleste lande er den største by hovedstaden, men der findes flere eksempler på at mindre, mere centralt beliggende byer er blevet gjort til hovedstad.
Se også regeringsby
Kategori:Hovedstæder
als:Hauptstadt
ja:首都
ko:수도
simple:Capital (city)
th:เมืองหลวง
zh-min-nan:Siú-to·
ByBy er (efter Danmarks Statistiks definition) en bebyggelse med mindst 200 indbyggere.
Byernes fremvækst i Danmark
I Danmark opstår byerne i løbet af vikingetiden som centrum for handel, de fleste med direkte adgang til havet. Der er arkæologiske belæg for byer i 700-tallet, Hedeby, Ribe - og formentlig lidt senere - Århus og Viborg. De skriftlige kilder nævner Hedeby i 804.
Ikke alle byerne kan med sikkerhed tidsfæstes til en så tidlig periode. Bebyggelsen i Ribe kan som nævnt føres tilbage til 700-tallet og blev i 948 bispesæde. Århus kan føres tilbage til før 900 og blev ligesom Slesvig også i 948 bispesæde. København grundlægges omkring år 1000, og på valdemartiden omkring 1200 er der formentlig godt et halvt hundrede byer i Danmark.
I 1050-1241 byggedes omkring 2000 kirker i Danmark, der ofte blev anlagt som eller udviklede sig til centrum for en større eller mindre bydannelse.
I middelalderen var det konger, fyrster og biskopper, der udøvede myndigheden over byerne. Mange af købstæderne blev i middelalderen kraftigt befæstet.
Erik af Pommeren støttede i 1400-årene en udvikling af stærke købstæder. Målet var at samle håndværk og handel i byerne. Denne politik bevaredes helt op til næringsloven af 1857, hvor købstædernes eneret på handel og håndværk blev ophævet.
I byerne samledes handlen og håndværket i gilder og lav . Efterhånden fik byerne et betydeligt selvstyre, hvor de mest formuende borgere valgte råd og borgmestre.
Christian 4. anlagde mange byer, der også skulle være fæstninger: Bl.a. Christiansstad, Christiania, Glückstadt og Christianshavn.
Udskiftningen i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet betød en opbrydning af mange landsbyer og spredte bebyggelsen i det danske landskab.
Industrialiseringen, befolkningstilvækst og afvandringen fra landbruget betød, at de store byer voksede kraftigt i indbyggertal efter 1850. Københavns folketal (incl. omegnskommunerne) voksede fra 126.000 i 1840 til 1.217.000 i 1950. I 1960-erne voksede beskæftigelsen i byerhvervene kraftigt på bekostning af landbruget.
Se også
- byplanlægning, landsby, bygd, storby, købstad, stationsby, hovedstad
Eksterne henvisninger
- [http://www.heavens-above.com/selecttown.asp?CountryID=DA Select Town(s) in] Siden giver længdegrader og breddegrader for danske byer.
- [http://www.byhistorie.dk/ Dansk byhistorie]
Kategori:Menneskesamfund
Kategori:Byer
simple:Town
zh-cn:城镇
Verdens landeImage:Xx-map.gif
Alfabetisk oversigt over verdens lande.
__NOTOC__
A
- Afghanistan
- Albanien
- Algeriet
- Amerikas Forenede Stater
- Andorra
- Angola
- Antigua og Barbuda
- Argentina
- Armenien
- Aserbajdsjan
- Australien
B
- Bahamas
- Bahrain
- Bangladesh - tidligere Østpakistan
- Barbados
- Belarus / Hviderusland
- Belgien
- Belize
- Benin
- Bermuda
- Bhutan
- Bolivia
- Bosnien-Herzegovina
- Botswana
- Brasilien
- Brunei
- Bulgarien
- Burkina Faso
- Burma - nu Myanmar
- Burundi
C
- Cambodja
- Cameroun
- Canada
- Den Centralafrikanske Republik
- Chile
- Colombia
- Comorerne
- Republikken Congo, (Congo Brazzaville)
- Den Demokratiske Republik Congo, tidligere Zaire
- Costa Rica
- Cuba
- Cypern
D
- Danmark
- Djibouti
- Dominica
- Den Dominikanske Republik
E
- Ecuador
- Egypten
- El Salvador
- Elfenbenskysten
- Forenede Arabiske Emirater
- Eritrea
- Estland
- Etiopien
F
- Fiji
- Filippinerne
- Finland
- De Forenede Arabiske Emirater
- Formosa - hedder nu Taiwan
- Frankrig
- Færøerne
G
- Gabon
- Gambia
- Georgien
- Ghana
- Grenada
- Grækenland
- Grønland
- Guatemala
- Guinea
- Guinea-Bissau
- Guyana - tidligere Britisk Guyana
- Departementet Fransk Guyana, Fransk Guyana
H
- Haiti
- Holland, se Nederland
- Honduras
- Hviderusland
I
- Indien
- Indonesien
- Irak - tidligere Mesopotamien
- Iran - tidligere Persien
- Irland
- Island
- Israel
- Italien
J
- Jamaica
- Japan
- Jordan
K
- Kap Verde
- Kasakhstan
- Kenya
- Kina
- Kirgisistan
- Kiribati
- Nordkorea, Den Demokratiske Folkerepublik Korea
- Sydkorea, Republikken Korea
- Kroatien
- Kuwait
L
- Laos
- Lesotho
- Letland
- Libanon
- Liberia
- Libyen
- Liechtenstein
- Litauen
- Luxembourg
M
- Madagaskar
- Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
- Malawi
- Malaysia
- Maldiverne
- Mali
- Malta
- Marokko
- Marshalløerne
- Mauretanien
- Mauritius
- Mexico
- Mikronesien, Mikronesiens Forenede Stater, Føderale statsforbund Mikronesien
- Moldova
- Monaco
- Mongoliet
- Montenegro
- Mozambique
- Myanmar - tidligere Burma
N
- Namibia
- Nauru
- Nederlandene, Kongeriget
- Nederlandske Antiller (Amerika)
- Nepal
- New Zealand
- Nicaragua
- Niger
- Nigeria
- Niue
- Nordkorea
- Norge
O
- Oman
P
- Pakistan
- Palau
- De Palæstinensiske Selvstyreområder - tidligere en del af det historiske Palæstina
- Panama
- Papua Ny Guinea
- Paraguay
- Peru
- Pitcairn
- Polen
- Portugal
- Puerto Rico
Q
- Qatar
R
- Rumænien
- Rusland
- Rwanda
S
- Saint Kitts og Nevis
- Saint Lucia
- Saint Vincent og Grenadinerne
- Salomonøerne
- Samoa - nu delt i Vest-Samoa og Amerikansk Samoa
- San Marino
- Sao Tomé og Principe
- Saudi-Arabien
- Schweiz, Svejts
- Senegal
- Serbien og Montenegro
- Seychellerne
- Sierra Leone
- Singapore
- Slovakiet, Den Slovakiske Republik
- Slovenien
- Somalia
- Spanien
- Sri Lanka - tidligere Ceylon
- Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Forenede Kongerige
- Sudan
- Surinam, Republikken. Tidligere Hollandsk Guyana
- Sverige
- Swaziland
- Sydafrika
- Sydkorea
- Syrien
T
- Tadsjikistan
- Taiwan
- Tanzania
- Tchad
- Thailand - tidligere Siam
- Tjekkiet, Den Tjekkiske Republik
- Togo
- Tonga
- Trinidad og Tobago
- Tunesien
- Turkmenistan
- Tuvalu - tidligere Ellice Island
- Tyrkiet
- Tyskland
U
- Uganda
- Ukraine
- Ungarn
- Uruguay
- Usbekistan
V
- Vanuatu
- Vatikanstaten
- Venezuela
- Vest-Samoa, Den uafhængige stat Vest-Samoa
- Vestsahara
- Vietnam
Y
- Yemen
Z
- Zambia
- Zimbabwe
Æ
- Ægypten
- Ækvatorialguinea
Ø
- Østrig
- Østtimor
Se også
- Verdens landes arealer, Verdens landes befolkninger, Verdens landes befolkningsstørrelser
- Afrika
- Asien
- Caribien
- Europa
- Have
- Kontinent
- Lilleasien
- Mellemamerika
- Mellemøsten
- Nordamerika
- Norden
- Oceanien
- Mikronesien
- Melanesien
- Polynesien
- Rivieraen
- Skandinavien
- Sydamerika
- Verdenshave
- Rejse, turisme, transport
Kilder/referencer
- [http://www.at-rejse-er-at-leve.dk/navne/landenavne_dk_a.htm Ordbog over verdens landes navne på dansk, norsk, svensk, engelsk og originalsprog]
- [http://europa.eu.int/eurodicautom/Controller Eurodicautom, European Terminology Database]. Oversat fra f.eks. fra engelsk til dansk via adressen.
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/ CIA, The World Fact Book 2002]
Eksterne henvisninger
- [http://wwww.rejseklar.dk/lande/ Alverdens lande i tal]
- [http://www.ibiblio.org/lunarbin/worldpop Verdens befolkning - sekund for sekund]
- [http://www.geographyolympics.com/ The Geography Olympics]
Kategori:Verdens lande
ja:国の一覧
ko:세계의 나라
ms:Daftar negara
simple:List of countries
NationEn nation (fra lat. nat|io, -onis, f) er betegnelsen for en gruppe mennesker med en følelse af identitet på grundlag af f.eks. etnisk, historisk, kulturel eller sproglig samhørighed.
I dagligdags sprogbrug kan grænserne være uklare mellem begreber som folk, nation og stat m.fl.. Akademisk skelnes der dog mellem en nation, forstået som en gruppe mennesker med fælles national identitet, og en stat, forstået som et sæt institutioner med myndighed indenfor et territorium.
Ordet nation har haft skiftende betydninger gennem historien. Det latinske ord natio anvendtes i betydningen afstamning eller race (bogstaveligt kan natio oversættes som "det, der er blevet født"). Formen nation menes at være opstået i 1300-tallets Frankrig, på universitetet i Paris, som betegnelse for grupper af studerende med samme sprog og samme hjemland. Gennem middelalderen, renæssancen og oplysningstiden anvendtes nation i flæng om både folk, race, land og stat, og først i løbet af 1800-tallet begyndte orbogsdefinitioner at definere nation som et særskilt begreb i forhold til stat og land.
__NOTOC__
Nationers hovedtyper
- Etnisk nation
- Kulturel nation
- Politisk bestemt (stats)nation
- Territorialt afgrænset nation
- Religiøs nation
Nationsbegreber
Den tyske historiker Friedrich Meinecke var en af de første, der forsøgte sig med en akademisk begrebsafklaring af fænomenet "nation". I hans tysklandshistorie Weltbürgertum und Nationalstaat. Studien zur Genesis das deutschen Nationalstaats fra 1907 skelnede Meinecke mellem to nationstyper: Kulturnationen og statsnationen. Kulturnationen var kendetegnet ved nogle almene kulturelle fællestræk, og statsnationen ved nogle fælles politiske grundværdier. Senere nationalismeforskning har i nogen udstrækning bygget på Meineckes opdeling, som til tider kaldes "den tyske" og "den franske" nationstype, eller "den østlige" og "den vestlige" type (Hans Kohn).
Den "franske" nationstype har rødder i Den Franske Revolution, hvor fælles værdier omkring "frihed, lighed og broderskab" og liberale politiske grundholdninger definerede de, der hørte til den nye, franske nation. Religion, kulturelle normer og sprog var mindre afgørende - enhver kunne i princippet regnes som franskmand, blot han sluttede op bag de fælles politiske grundholdninger, som den franske republik byggede på. Også den amerikanske nation kan siges at være af den "franske" type, idet fælles grundværdier omkring frihed, demokrati og "life, liberty and the pursuit of happines" historisk set har været mere afgørende for amerikansk national identitet end sprog og bestemte kulturelle fællestræk.
I den "tyske" nationstype er nationen baseret på tilstedeværelsen af en fælles kultur, særligt
et fælles sprog og en fælles historie. Kun vanskeligt kan man blive en del af nationen, hvis ikke man er født og opvokset indenfor den pågældende kultur. Særligt nationale reaktioner mod Napoleons imperiebygning samt overnational, oplyst enevælde benyttede sig af sådanne argumenter om folkeegenart og kulturbestemt national identitet.
Se også
- Folkeslag
- Nationalisme
- folk, kaste, klasse, slægt, stamme,
- imperium, land, rige, samfund, stat
Kategori:Menneskesamfund
ja:国民
simple:Nation
zh-cn:民族
zh-tw:國家
RegeringRegeringen er betegnelsen for den udøvende magt i et land. Ifølge Danmarks Riges Grundlov består regeringen i Danmark af kongen og ministrene. I almindelig sprogbrug består regeringen af ministrene med statsministeren som politisk leder.
I et demokratisk land med parlamentarisme skal regeringen have flertal i landets parlament - eller i hvert fald ikke have et flertal imod sig. De partier i parlamentet som har ministre i en regering, kaldes regeringspartier. Hvis regeringspartierne selv har flertallet i parlamentet, er det en flertalsregering. Hvis regeringspartierne også behøver stemmer fra andre partier for at opnå et parlamentsflertal, er det en mindretalsregering. De partier som hjælper en mindretalsregering til at opnå flertal, kaldes regeringens parlamentariske grundlag.
Se også
- Danmarks regeringer
Kategori:Politik
ja:政府
ko:정부
ms:Kerajaan
simple:Government
th:รัฐบาล
Nederland
Holland, Nederland eller Nederlandene er et europæisk land. Landet er den nordlige del af de historiske Nederlande, hvor den sydlige del blev udskilt som Belgien i 1830. Landet danner sammen med Aruba og de Nederlandske Antiller Kongeriget Nederlandene.
Holland er et af de tættest befolkede og geografisk lavestliggende lande i verden, og det er kendt for sine diger, vindmøller, tulipaner, træsko og den sociale tolerance. Landet huser også Den Internationale Domstol. Amsterdam er den officielle hovedstad, og Haag huser regeringen og parlamentet ('De Eerste en Tweede Kamer der Staten-Generaal').
Nederland(ene) eller Holland?
Haag]
Historisk set er Holland kun et delområde inden for Nederland langs kysten nord for Rhinens munding. Området udgøres i dag af to af landets 11 provinser, Nord- og Sydholland, der ligger ved kysten mellem IJsselmeer og Zeeland (se kort længere nede). Det var en overgang det altdominerende område i de nordlige Nederlande, og derfor har navnet Holland i lang tid været synonymt med hele landet. Ordet 'Holland' kommer oprindeligt fra oldfrankisk 'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at området oprindeligt var dækket af skov.
Holland var tidligere en del af Nederlandene (lavlandene), men efter at Belgien blev dannet af nogle af provinserne, opstod der et land, der officielt hedder Nederland, ikke Nederlandene. Ligesom Kongeriget Danmark består af det egentlige Danmark samt Færøerne og Grønland, består Kongeriget Nederlandene af Nederland samt et antal øer rundt om i verden. Nederland består af flere provinser, hvoraf de 2 hedder Holland, (nord og syd). Når englænderne og danskerne i gamle dage kom sejlende til landet, gik de som regel i land i provinserne Holland, og derved kom hele landet på engelsk og dansk til at hedde Holland, hvor man så taler hollandsk.
I dag gør Holland selv meget for at markedsføre sig som Holland, muligvis af hensyn til de engelsksprogede lande, men også i Tyskland hvor der sælges ost under sloganet, ”Käse aus Holland”. Polyglotts tyske rejsefører hedder ”Holland”, og mange hollandsk producerede bøger og kalendere bruger også kun navnet Holland.
På internettet finder man officielle hjemmesider for hele Holland som f.eks. www.Holland.com, hollandhotels.nl, frieslandholland.nl, og hollandtulipparcs.nl. Det hollandske udenrigsministeriums officielle organ hedder ”Holland” .
På dansk hedder landet Holland, men ifølge Dansk Sprognævn er både Nederland og Holland korrekte danske betegnelser. Nederlandene eller Kongeriget Nederlandene er dog den officielle betegnelse og anvendes derfor af Udenrigsministeriet, Folketinget og Europa-Parlamentets kontor i Danmark. I virkeligheden kan navnet 'Nederland' dog siges at være mere præcist, fordi 'Nederlandene' kan forveksles med det område, som udgjorde de historiske Nederlande.
En del nederlændere - og måske især dem, der stammer fra andre provinser end de to "hollandske" - anser det for mest politisk korrekt, at landet altid tituleres Nederland eller Nederlandene.
Selvom en del hollændere vil have danskerne til at sige Nederland, så er det også korrekt at kalde landet Holland på dansk.
Politik
Nederland har været et konstitutionelt monarki siden 1815. Før det var det en republik fra 1581 til 1806 (det var besat af Frankrig mellem 1806 og 1815).
Dronning Beatrix af huset Oranje-Nassau har været landets statsoverhoved siden 1980. De nederlandske regeringer består altid af en koalition, da et enkelt politisk parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det dronningen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter en periode med forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så efterfølgende officielt af dronningen. Regeringslederen som kaldes "ministerpræsident" eller "premier" er normalt lederen af det største parti i koalitionen.
Jan Peter Balkenende fra det kristendemokratiske parti (CDA) (konservativt) har været ministerpræsident siden 22. juli 2002. Hans parti er i koalition med Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD, liberalt) , og De social-liberale demokrater '66 (D66).
Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer) som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer) som vælges af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for Staten Generaal. Provinsernes parlamenter vælges ligesom underhuset hvert fjerde år ved direkte valg.
Geografi
Holland er et meget fladt land. Omkring halvdelen af dets areal ligger mindre end 1 meter over havniveau, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system af diger beskytter disse områder mod oversvømmelse, og et stort antal pumpestationer holder grundvandsstanden nede. Store arealer, bl.a. hele Flevoland og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav - disse områder kaldes poldere. Det højeste punkt, Vaalserberg, ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havniveau.
Landet deles i tre hovedområder af floderne Rhinen (Rijn), Waal og Maas. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektale grænser.
Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat kystklima med kølige somre og milde vintre.
Administrativ inddeling
kystklima
Holland er inddelt i tolv provinser (provincies):
- Drenthe - hovedstad Assen
- Flevoland - hovedstad Lelystad
- Frisland/Fryslân - hovedstad Leeuwarden
- Gelderland - hovedstad Arnhem
- Groningen - hovedstad Groningen
- Limburg - hovedstad Maastricht
- Nord-Brabant - hovedstad 's-Hertogenbosch
- Nord-Holland - hovedstad Haarlem
- Overijssel - hovedstad Zwolle
- Utrecht - hovedstad Utrecht
- Zeeland - hovedstad Middelburg
- Syd-Holland - hovedstad Haag
Provinserne består af i alt 483 kommuner (gemeenten). Derudover er landet inddelt i 37 vandadministrationer (waterschappen), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne.
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Nederland
Eksterne henvisninger
- EU: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret - Vejledning i Udformning af EU-publikationer — 7.1.1. Betegnelse og forkortelser]
- [http://europa.eu.int/abc/european_countries/eu_members/netherlands/index_da.htm Holland] på [http://europa.eu.int/index_da.htm EU-online]
- [http://www.Nederlandsk.net/ Nederlandsk.net] - hjemmeside som argumenterer for brug af ordet Nederland frem for Holland]
- [http://www.ambassade.dk/nederlandene-da.php3 Hollandske ambassader og konsulater]
Kategori:Europarådet
ja:オランダ
ko:네덜란드
ms:Belanda
nb:Nederland
simple:Netherlands
zh-min-nan:Kē-tē-kok
HaagDen Haag (eller 's-Gravenhage) residens- og regeringsby i Nederlandene (Amsterdam er hovedstad). Byen har cirka 441.000 indbyggere, inklusiv forstæderne 705.000, og er dermed landets tredjestørste by. Byen er et administrativt og kulturelt centrum, den har en international domstol og en lang række kendte bygninger som Mauritshuis (Rembrandtsamling), Fredspaladset (fra 1907-1913) samt miniaturebyen Madurodam.
Byen ligger ret tæt på Amsterdam og huser en række FN-bygninger.
Kategori:Nederlandske byer
ja:ハーグ
ko:헤이그
Kategori:HovedstæderKategori:Byer
th:Category:เมืองหลวง
Otsu
Otsu (大津市, Ōtsu-shi) on kaupunki Japanissa, Kioton naapurissa Kansain alueella. Se on Shiga-prefektuurin pääkaupunki ja sijaitsee Japanin suurimman järven Biwa-kon etelä- ja länsirannalla. Asukkaita on 301 311 (2004) ja pinta-alaltaan se on 302.33 km².
Kaudella, jolloin Kioto oli Japanin pääkaupunki, Otsusta muodostui merkittävä kulkureitti itään kohti Edoa eli nykyistä Tokiota. Se oli sekä vesi- että maaliikennejärjestelmien kehityksen keskuspaikka.
Nykyäänkin sisävesiliikenteen merkityksen jo vähennyttyä Japanin suurimpia kaupunkeja yhdistävät keskeiset moottoritie- ja rautatieyhteydet kulkevat Otsun kautta .
Liikenteen solmukohdaksi muodostui jo kauan sitten silta nimeltä Karahashi, joka ylittää Biwa-järvestä laskevan Seta-joen. Se oli strategisesti tärkeä sotilaallisiin tarkoituksiin ollen monen taistelun näyttämönä. Tämä historiallinen silta on yhä käytössä, mutta on saanut rinnalleen muita siltoja kasvavan liikenteen tarpeisiin.
Järvi tarjoaa Otsussa hyvät vesiurheilumahdollisuudet. Kaupungissa järjestetään kilpailuja moottoriveneilyssä, purjehduksessa, soudussa ja melonnassa.
Otsussa sijaitsee Japanin suomalainen koulu Jasuko, joka perustettiin 1964.
Luokka:Japanin kaupungit
venice luxury hotels Nieruchomoci d Prague appartements Aloes Nurkowanie
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
ICOS
ICOS is a Bothell, Washington-based biotech company that began operations in 1990. Many of the initial 65 staff members are still part of the 525-plus people located today at the campus north of Seattle, and Bill Gates is counted amongst the members of the Boa
|
|
|
Oronogo
Oronogo is a city located in Jasper County, Missouri. As of the 2000 census, the city had a total population of 976.
Geography
2000
Oronogo is located at 37°11'25" North, 94°28'2" West (37.190202, -94.467289).
According to the United States Census Bureau, the city has a total area of 5.3
|
Francois Peron
François Péron (1775 - 1810) was a French naturalist and explorer.
In 1801 Péron travelled to Australia as a naturalist on the expedition of Nicolas Baudin. With the artist fault-block mountain range in the southeastern part of the American state of Oregon. It is in Harney County. The range rises from about 4,200 feet from the Alvord Desert, above the Great Basin desert to about 9,700 feet.
|
|
|
