Hvid
Hvid er en farve (eller rettere fraværet af farve). Den er den lyseste af alle farver, og er sorgens farve i Kina og Spanien.
Symbolik
Sprogligt er hvid opstået af begrebet 'lys': leukos (græsk), candidus, albus (latin), candra (sanskrit). Kan forstås som en fuldkommen forening af alle lysspektrets farver. Hvidt er noget absolut.
Den hvide farve symboliserer renheden, lyset, glæden, ærligheden, sanddruhed, visdom, velsignelse, godhed. Ære, uskyld, kyskhed, jomfruelighed (hvid brud). Symbolet på det endnu upåvirkede, det endelige mål for lutrede mennesker. Nådens, troens og opstandelsens farve. Hvid kan symbolisere kvinden (rød symboliserer manden).
Negativt symboliserer hvidt følelseskulde, goldhed, ensomhed, fortvivlelse og dødens bleghed. I drømme kan hvidt symboliserer en forudanelse om døden (fx hvid hest) samt renheden hinsides livet. Spøgelser vises næsten altid i hvide gevandter.
Brugt i mange kulturer som farve på præstedragter. Pavens hvide dragt er symbol på forklarelse, herlighed, den himmelske vej. I Matthæus evangeliet 17.2 hedder det om Jesus, ”at hans klæder blev hvide som lyset”. Jomfru Marias attribut er den hvide lilje. Hvide offerdyr var tiltænkt himmelske guder. Helligånden symboliseres ved hvid due.
Pythagoras anbefalede dem, der sang hellige hymner, at bære hvide klæder. Kelternes druider var klædt i hvidt.
I Kina er hvid alderens, efterårets, vestens, sorgens og ulykkens farve. Også i slaviske lande er hvidt sorgens farve.
I alkymien symboliserer hvid (albedo) at materien befinder sig på vej mod de vises sten. I græsk, keltisk, tysk og romersk kultur var hellige heste hvide. Vikingerne brugte hvide skjolde som tegn på venskab og fred. En romer der var opstillet til offentligt embede, optrådte i hvid toga. Hvidt flag angiver overgivelse, kapitulation, våbenstilstand.
I kirken var den liturgiske farve oprindelig udelukkende hvid, knyttet til dåbshandlingen og Jesu opstandelse. Benyttes bl.a. skærtorsdag, de to påskedage, Kristi himmelfartsdag, allehelgensdag og til jul.
Krone-chakraet er hvidt (med rosa, gult, blåt, gyldent). Sæde for intuitionen, kontaktcenter for andre sjæle, rækker ud over det bevidste og den fysiske verden. I auraen tydes hvidt som uselvisk kærlighed.
Stjernetegnet jomfruens farve er hvid.
Kategori:Farver
ja:白
nb:Hvit
FarveFarve, ordet kommer af plattysk varwe, verwe, tysk farbe; det oprindelige nordiske ord er lød.
I kortspil taler man om farver i to betydninger: dels om røde, henholdsvis sorte kort, dels om de fire kulører.
Se også
- Farve (symbolik)
- Farvesystem
Eksterne henvisninger
- [http://www.idamarie.dk/idamarie/Farvelaere/kompendium.htm Kompendium i farvelære / ved Ida-Marie Müller (Olsen)]
- [http://susanne.list.person.emu.dk/farvel.htm Farvelære]
- [http://www.knowware.dk/pubhtml/color.htm knowware.dk: Farvelære, Man skelner mellem fire forskellige farve-sammensætninger]
- [http://www.internetvejviseren.dk/viskat.asp?ID=197 internetvejviseren.dk: Farvelære]
- [http://kvint.dk/hanne/01.html Lys og farvers påvirkning af børn og voksne]
- [http://www.emu.dk/sem/fag/hnd/inspiration/farve.html Komposition & Farvelære (engelske eksterne referencer)]
- [http://www.tekstildesign.dk/login_epos/2000/internetguide/Farvelaere.html Farvelære & designprincipper]
- [http://www.danmarksmindsteforlag.dk/links/moenster.shtml Linksamlingen fra bogen "Form Farve Fantasi"]
Kategori:Farver
ja:色
ko:색
simple:Color
KinaKina er et gammel kulturelt og geografisk område i Østasien der i dag er opdelt i to stater:
- Folkerepublikken Kina, normalt omtalt som Kina, der regerer fastlands-Kina, Hongkong og Macao.
- Republikken Kina, normalt omtalt som Taiwan, der dækker øen Taiwan og en række fujinesiske øer.
Begge stater hævder at dække hele Kina, hvad der gør at de ikke anerkender hinanden og at internationale organisationer almindeligvis kun kan have én af de to som medlem. Indtil 25. oktober 1971 var Republikken Kina således medlem af FN's sikkerhedsråd, men med resolution 2758 blev Folkerepublikken Kina anerkendt som den retmæssige repræsentant i FN.
Kina er verdens ældste fortsat eksisterende civilisation. Landets historie kendetegnes af gentagne opdelinger og genforeninger mellem skiftende perioder af fred og krig, og voldelige overgange mellem dynastier. Magten var ofte koncentreret i den kinesiske kejsers hænder, men skiftede nogle gange til mægtige embedsmænd og regionale krigsherrer. Landets territoriale udbredelse har varieret i historien. I mange århundrer, særlig fra det 7. århundrede til og med det 14. århundrede, var Kina verdens mest avancerede civilisation og var Øst-Asiens dominerende kulturelle centrum. i det 18.- og 1900-tallet var landet for svagt til at forhindre europæisk kolonialisme og japansk invasion, og led samtidig under interne konflikter som førte til landets deling. Kommunisternes sejr i den kinesiske borgerkrig førte til etableringen af Folkerepublikken Kina på fastlandet, mens Republikken Kinas regering fortsatte med at kontrollere Taiwan og nogle mindre øer i Østkinahavet.
Landets befolkning på over en milliard udgør en femtedel af jordens befolkning, og består overvejende af han-kinesere. Vigtige minoriteter indkluderer manchurere. Det kinesiske sprog er inddelt i en række talte variationer. Pekingdialekten bruges som udgangspunkt for standardkinesisk (mandarin).
Terminologi
"Zhongguo"
Kineserne kalder deres land for Zhongguo, hvilket normalt oversættes til "Riget i midten". Men brugen af betegnelsen har ikke været geografisk entydig, og har også sine kulturelle og politiske sider. I Vår- og høstannalernes tid (722 BC - 481 BC) blev navnet kun brugt om de relativt højt udviklede stater omkring Den gule flod, mens kulturelt mindre udviklede stater som Chu og Qin ikke blev medregnet. Senere blev sydligere områder medregnet, således at områder omkring yangtze- og Perlefloden var med. På Tang-dynastiets tid var også "barbariske" regimer som Xianbei og Xiongnu med.
Imens og før Han-dynastiet, havde Zhongguo tre specifikke betydninger:
1. Området omkring hovedstaden, dvs. kejserens egne områder.
2. Området under den centrale magts direkte kontrol.
3. Området som nu kaldes det nordkinesiske sletteland.
Republikken Kina og senere Folkerepublikken Kina har brugt Zhongguo om alle de områder og folk som var indenfor deres politiske kontrol (nu om dage bruger folk i Republikken Kina navnet Zhongguo om folkerepublikken og Taiwan om sig selv). Derfor siges det at alle de 56 officielt anerkendte etniske grupper i folkerepublikken er Zhongguo ren (中國人), dvs. Zhongguo-folk.
«Kina»
Det danske ord «Kina» og forstavelsen «sino-» er antageligt afledt fra «Qin» (udtales som en mellemting mellem "skin" og "tsin"). Andre mener at «Kina» kan komme fra et af de kinesiske ord for te (cha) eller silke. Men uanset oprindelse så er ord «Kina» gået igennem mange fremmede sprog langs Silkevejen før det til sidst nåede frem til Europa. Vestens betegnelse «Kina» er senere vandret tilbage til Japan men er der blevet et nedsættende ord, shina, for Kina og kinesere.
I mange sammenhænge sigtes der med «Kina» til Folkerepublikken Kina (eller fastlands-Kina), mens «Taiwan» benyttes om «Republikken Kina». I den engelsktalende forretningsverden findes talemåden «the Greater China region» (eller på kinesisk 大中華地區) som ikke er klart afgrænset.
Sinologer benytter ordet «Kina» på en måde som er omtrent det samme som den klassiske kinesiske brug af ordet zhongguo, eller afgrænset til den "han-kinesiske etniske gruppe, som udgør hovedparten af den fastlandskinesiske befolkning.
Historie
I 1931 besatte Japan Manchuriet. I 1937 var krigen mod Japan total. Japan kapitulerede i 1945.
Geografi
1945
1945
-
ja:中国
ms:China
simple:China
zh-cn:中国
zh-tw:中國
LysFor andre betydninger se: Lys (flod) og Oplysning
----
Lys er sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum, som er synligt for det menneskelige øje, men kan også betegne andre former for elektromagnetisk stråling.
Lysets egenskaber
Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisering.
Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder sjældent kun sender på en frekvens.
Synligt lys er spektret mellem bølgelængderne ca. 740 nm og 380 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet(omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:
| farve |
bølgelængdeinterval (målt i vakuum) |
frekvensinterval |
| rød |
~ 625-740 nm |
~ 480-405 THz |
| orange |
~ 590-625 nm |
~ 510-480 THz |
| gul |
~ 565-590 nm |
~ 530-510 THz |
| grøn |
~ 520-565 nm |
~ 580-530 THz |
| cyan |
~ 500-520 nm |
~ 600-580 THz |
| blå |
~ 450-500 nm |
~ 670-600 THz |
| indigo |
~ 430-450 nm |
~ 700-670 THz |
| violet |
~ 380-430 nm |
~ 790-700 THz |
Spektrets frekvenser udenfor vore øjnes synsopfattelse kaldes ultraviolet eller UV (bølgelængder mindre end ca. 380 nm) og infrarød, kortbølget-IR (eng. near-IR) eller bare IR (bølgelængder større end ca. 740 nm). Selvom om vi ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Vi kan ikke opfatte UV stråling, men mærke dens senere virkning i form af solbrændthed eller solskoldning. Nogle dyr, som f.eks. bier kan se UV stråling, mens andre f.eks. klapperslanger kan se langbølget-IR.
Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i vakuum. Selv iagttagere i bevægelse, i forhold til en lyskilde, vil måle den samme endelige hastighed - nemlig lysets hastighed i vakuum c:
c = 299.792.458 meter per sekund.
Når lys passerer gennemsigtige medier som f.eks. luft, vand eller glas, vil lysets hastighed i mediet være mindre og lyset har her kortere bølgelængde end i vakuum. I medieovergangene vil lyset blive refrakteret.
Studiet af vekselvirkningen mellem lys og stof benævnes optik.
Måling af lys
Følgende kvantiteter og enheder anvendes til at måle lys:
- lys temperatur
- belysning (eng. illuminance) (SI enhed: lux)
- lysstrøm (eng. flux) (SI enhed: lumen)
- lysstyrke (eng. intensity) (SI enhed: candela)
Lyskilder
- termisk stråling (også sortlegeme-stråling)
- glødelamper
- Solens lys
- glødende partikler i flammer (se ild)
- atomiske spektrale emission (emissionslinjer kan enten være stimuleret eller spontan)
- laser og maser (stimuleret emission)
- lysdiode
- gasudladningslamper (neon-skilte, kviksølv-lamper, osv.)
- flammer (lys fra selve de varme gasser, se også ovenfor)
- acceleration af frie ladede partikler (f.eks. elektroner)
- cyklotronstråling
- Bremsstrahlung-stråling
- Cherenkov-stråling
- fluorescens
- fosforescens
- katodestrålerør (eng. eng. Cathode Ray Tube, CRT)
- bioluminiscens
- sonoluminiscens
- triboluminiscens
- radioaktivt henfald
- partikel-antipartikel-annihilation
Kilder
- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756
Se også
- fysik
- økologi
- luxmeter
Eksterne henvisninger
- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum...levetid vil være mange gange større end elektriske pærers... (App. Phys. Let. 30/7-01)".
- [http://www.altair.org/ Altair - Exploring the Electromagnetic Spectrum], [http://www.altair.org/specmap.html The Known Spectrum, an explorer's map]
- [http://www.adobe.com/support/techguides/color/colortheory/light.html Adobe: light colortheory]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/523-2.html Number 523 #2, February 1, 2001, AIP: How Light Gets Through Tiny Holes] Citat: "...Now, two research collaborations independently explain the results by showing that plasmons (themselves collective objects) and the photons of light form a composite object, known as a "surface plasmon polariton."..."
Kategori:Fysik
Kategori:Elektromagnetisk spektrum
Kategori:Økologi
ja:光
ko:빛
ms:Cahaya
simple:Light
th:แสง
Græsk (sprog):Denne artikel handler om sproget. Se græsk (flertydig) for andre betydninger.
----
Græsk er sproget som stammer fra Grækenland.
Oldgræsk og nygræsk
Det græsk, som blev brugt i antikken, kaldes oldgræsk. På grund af oldgræsks store betydning er det dog almindeligt, at man slet og ret kalder det græsk, hvorimod det moderne sprog normalt må præciseres nygræsk.
Forskellen mellem oldgræsk og nygræsk er så betydelig, at man ikke uden videre kan forstå det ene, fordi man har lært det andet. Retstavningen har ikke ændret sig så meget, men udtalen er vidt forskellig. Mange af ordene er stadig de samme, selv om der har været en vis udskiftning. Grammatikken er noget anderledes. Det utal af bøjningsformer, der kendetegner oldgræsk, er blevet indskrænket kraftigt i nygræsk (futurum, optativ og infinitiv er forsvundet som selvstændige bøjninger; dativen er ligeledes forsvundet).
Folkenavnet
Grækenland, græsk og grækere er det almindelige navn for landet, sproget og folket i Europa og stammer fra latin (Graecia, Graecus). Grækerne kaldte sig derimod i oldtiden hellenere (Ἕλληνες) og landet for Hellas (Ἑλλάς). Dette navn blev genoptaget, da den moderne græske stat blev dannet i det 19. århundrede. I mellemtiden havde de kaldt sig romæere (Ρωμαῖοι ell. Ρωμιοί), egtl. "romere", fordi de var efterkommere af det Østromerske (Byzantinske) Riges græsktalende befolkning. Homer bruger ikke hellenernavnet, men kalder grækerne for achaier, argeier eller danaer.
Slægtskab og forhistorie
Græsk er et indoeuropæisk sprog ligesom dansk, tysk, engelsk, fransk, russisk osv. Inden for den indoeuropæiske sprogfamilie synes græsk at være tættest beslægtet med de indoariske sprog (f.eks. sanskrit, hindi, urdu), iranske sprog (f.eks. avestisk, persisk, kurdisk) og armensk. Disse sproggrupper er derfor sandsynligvis efterkommere af indoeuropæiske dialekter, der blev talt i nærheden af hinanden i det (hypotetiske) indoeuropæiske urhjem.
Hvornår urformen af græsk kom til Grækenland er omstridt. De, der mener, det indoeuropæiske urhjem befandt sig i Lilleasien, vil være tilbøjelig til at hævde, at sproget kom til Grækenland direkte derfra sammen med de første agerdyrkere. De, der placerer urhjemmet på stepperne nord for Sortehavet og Det kaspiske Hav, forestiller sig derimod i reglen en senere dato, omkr. 3300 f.Kr., omkr. 2000 f.Kr. eller omkr. 1650 f.Kr.. alt efter om man sætter de første grækere i forbindelse med kurgánbegravelser (russ. курган "gravhøj"), med en særlig keramiktype eller med indførelsen af den hestetrukne stridsvogn.
Inddeling
Forskellige perioder havde forskellige former for græsk:
Mykensk græsk |
1500-1200 f.Kr. |
Mykensk er overleveret i tekster (fortrinsvis lertavler) skrevet i stavelsesskriften Linear B og fundet i Mykene, Pylos, Knossos og Theben. Sprogforskere regner gerne med, at græsk var delt op i to dialekter, en sydlig og en nordlig. Fra sydgræsk, som mykensk repræsenterer, stammer de klassiske dialekter arkadisk-kyprisk og attisk-ionisk. Fra nordgræsk, der ikke er overleveret i skriftlige kilder fra det 2. årt. f.Kr., stammer dorisk og (til dels) æolisk. |
Klassisk græsk |
800-320 f.Kr. |
Dette sprog var opsplittet i forskellige dialekter: attisk-ionisk (Attika, Euboia, ægæiske øer og det sydvestlige Lilleasien), arkadisk-kyprisk (det indre Peloponnes og Cypern), æolisk (Thessalien, Boiotien, Lesbos og det nordvestlige Lilleasien) og dorisk eller vestgræsk (det meste av Peloponnes og Mellemgrækenland, Kreta og Rhodos). Men disse dialekter har været indbyrdes forståelige, hvorfor man ikke taler om forskellige sprog. |
Hellenistisk græsk |
320-31 f.Kr. |
I det 4. århundrede f.Kr. begynder de klassiske dialekter at forsvinde til fordel for en fælles dialekt, koiné (græsk: κοινή "fælles"), der ligger sig tættest op af attisk. Takket være Alexander den Stores erobringer blev koiné et verdenssprog i hele det østlige Middelhavsområde. Ny Testamente er skrevet på koiné. |
Kejsertidens græsk |
31 f.Kr.-330 e.Kr. |
Koiné var fortsat det almindelige sprog, men en del forfattere vælger at skrive på klassisk attisk (atticisme). |
Byzantinsk græsk |
330-1453 e.Kr. |
Folkesproget lå halvvejs mellem oldgræsk og nygræsk, men de fleste litterære tekster blev fortsat skrevet på en form for oldgræsk. |
Nygræsk |
1453 e.Kr.- |
I lang tid fortsatte man med at skrive på en form for oldgræsk, og da man begyndte at skrive på nygræsk, var det med et stærkt oldgræsk islæt, katharévusa (nygræsk καθαρεύουσα "rensende (sprog)"). Folkesproget, dimotikí (nygræsk δημοτική "folkelig") vandt dog frem til sidst og er i dag landets officielle sprog. |
Udtale
Oldgræsk og nygræsk skrives med det samme alfabet, og den klassiske ortografi er stort set bevaret indtil i dag, men udtalen er vidt forskellig. Sprogvidenskaben har dannet sig et ganske godt billede af, hvordan klassisk attisk græsk har været udtalt. I den nedenstående tabel er de to udtaler sammenstillet:
Kategori:Indoeuropæiske sprog
als:Griechische Sprache
ja:ギリシア語
ko:그리스어
ms:Bahasa Greek
simple:Greek language
th:ภาษากรีก
Sanskrit
Sanskrit (samskrta "rent, korrekt (sprog)") er indernes klassiske sprog, der er liturgisk sprog for hinduer, buddhister og sikher. Det er et af de officielle sprog i Indien.
Sanskrit har samme rolle som latin i Vesteuropa. I begge tilfælde kan man tale om "døde sprog", for så vidt som det ikke er naturlig modersmål, men sprog, som en gruppe af befolkningen lærer sig senere i livet. Det må dog understreges, at sanskrit er i levende brug den dag i dag, og der findes brahmaner, der hævder at have sanskrit som deres modersmål. Det skønnes desuden, at ca. to millioner mennesker taler det som andetsprog, og der skrives stadig litteratur på sanskrit.
Historie
Klassisk sanskrit
Klassisk sanskrit opstår omkring 400 f. Kr. og er kodificeret i Pāninis grammatik, og den tidligste litteratur er brahmanlitteraturen, bl.a. Upanishaderne.
På dette tidspunkt er det naturlige sprog middelindiske dialekter, kaldet under ét Prākrit (de sydlige buddhisters hellige sprog pāli er ligeledes middelindisk), og middelindisk udvikler sig naturligt til de over hundred nyindiske dialekter såsom hindi, bengali og gujarati. Sanskrit er med andre ord opstået som en arkaiserende reaktion imod samtidens talte og skrevne sprog.
Vedisk
En endnu mere arkaisk form for sanskrit, normalt kaldet vedisk, findes i de vediske hymner i bl.a.Rigveda, Samaveda, Yajuveda og Atharvaveda. De ældste af disse hymner (2.-7. bog af Rigveda) antages at være opstået i Punjab i det 13. århundrede f. Kr., men er blevet overleveret mundtligt i ca. 2000 år, før de blev skrevet ned. Da man imidlertid mente, at en forkert fremførelse af hymnerne kunne føre til det modsatte resultat af det, man beder om, har denne overlevering været forholdsvis stabil.
Sprogvidenskabsfolk vil normalt skelne imellem vedisk og egentligt sanskrit som to forskellige varianter af oldindisk. Vedisk har bevaret en del arkaiske træk i morfologien, der ikke længere var brugbare i klassisk sanskrit. De zoroastriske iranere har en tilsvarende og nærtbeslægtet helligt sprog, avestisk.
Sanskritsprogets ælde
Hvis man regner vedisk med, er sanskrit det ældste indoeuropæiske sprog, der stadig bruges aktivt. Da europæerne stiftede bekendtskab med sanskrit og erkendte slægtskabet mellem dette og deres egne sprog, troede de i begyndelsen fejlagtigt, at sanskrit var det oprindelige ursprog, som alle disse sprog nedstammede fra. Sanskrit er måske nok arkaisk, men har dog en række innovationer, som de andre sprog ikke kender. Mest iøjnefaldende er den kendsgerning, at sanskrit, ligesom de andre indoiranske sprog har opgivet den skelnen mellem vokalerne e, o og a, som de andre indoeuropæiske sprog (græsk, latin og armensk har e, o og a, keltisk, germansk og slavisk har ladet de to sidste falde sammen). At det er den vestlige tilstand er ældst, kan påvises deraf, at sanskrit har palatalisering af k foran et oprindeligt - e, men ikke foran - a og o.
Skrift
Konsonanter
Sanskrit skrives - ligesom bl.a. hindi - med skriftsystemet devanagari, der er udviklet særligt til at betegne de indiske sprogs lydsystem. Det er egentlig en stavelsesskrift med følgende konsonanttegn, der betegner den pågældende konsonant + vokalen a.
Aspirater er klusiler med et efterfølgende pust ligesom dansk p, t, k. Bemærkelsesværdigt er det, at indisk også har stemte aspirater.
Retroflekse (eller cerebrale) konsonanter dannes næsten som dentalerne, men med tungen ikke imod tandryggen, men længere oppe i munden (næsten ligesom engelsk og nordjysk t eller svensk rt).
Palatalerne udtales udtales omtrent som engelsk ch, j. Usædvanligt er det, at de også findes i en aspireret udgave.
ṣ svarer til dansk sj (i f.eks. sjælden), ś til engelsk sh, tysk sch.
ñ svarer til spansk ñ, fransk gn, ṅ til dansk ng
Sanskrit h er i modsætning til det danske h stemt; ḥ er en variant af s i udlyd.
Vokaler
Udover disse konsonanttegn er der dels en række vokaltegn, der bruges, når vokalen står alene (i begyndelsen af et rod eller efter en anden vokal), og dels en række, der bruges i forbindelse med konsonanter, når stavelsens vokalen ikke er a.
Sanskrit har de vokaliske (stavelsesdannende) likvider ṛ, ṝ, ḷ. I moderne sanskrit - og dermed også i de vestlige sprogs gengivelse af sanskritord og -navne, udtales de som den pågældende likvid + i, f.eks. kṛṣṇa = Krishna.
Bemærk, at tegnet इ = i skrives foran konsonanttegnet, f.eks. इचद = cid; det lange ी skrives derimod efter konsonanten.
I de tilfælde, hvor en konsonant ikke efterfølges af en vokal - og de er meget hyppigere i sanskrit end på hindi - skrives konsonanten sammen med den eller de følgende konsonanter. Der opstår herved et par hundrede mere eller mindre gennemskuelige ligaturer, der må læres udenad, hvis man skal kunne læse og skrive sanskrit.
Litteratur
- Michael Coulson, Sanskrit. An Introduction to the Classical Language (Teach Yourself Books), London 1976, 2nd ed. 1992.
- William Dwight Whitney, Sanskrit Grammar, 2nd ed. 1899.
- Sir Monier Monier-Williams, A Sanskrit-English Dictionary, Oxford 1899.
Kategori:Højkulturer
Kategori:Indoariske sprog
ja:サンスクリット
ko:산스크리트어
ms:Bahasa Sanskrit
th:ภาษาสันสกฤต
BrudBrud kan hentyde til flere artikler:
- Brud (dyr) - er et dyr i mårfamilien.
- Brud (kvinde) - er en kvinde der skal giftes.
DRMDigital Radio Mondiale (DRM) er en verdensstandard til at sende en digital radiokanal via lang-, mellem- og kortbølge båndene (150 kHz - 30 MHz). Disse bånd kan nu formidle digital radio i næsten FM kvalitet.
DRM er beskrevet i IEC's standard: [http://webstore.iec.ch/webstore/webstore.nsf/artnum/030430 IEC 62272-1 Ed. 1: Digital Radio Mondiale (DRM) - Part 1: System Specification].
Ligesom FM har RDS, har DRM også mulighed for data og tekst information. DRM kan også formidle stereo.
I DRM signalet er der mulighed for at sende information om alternative frekvenser for den givne radiostation. Dette kan og er blevet anvendt til at modtageren automatisk anvender den bedste radiostation. DRM informationen kaldes AFS (Automatic Frequency Switching).
Se også
- digitale radiosystemer, Digital Audio Broadcast, In-Band On-Channel DAB, Eureka 147 DAB System, C-quam am-stereo, radiofoni, radiomodtager.
Eksterne henvisninger
DRM generelt
- [http://www.hfcc.org/data/index.html hfcc.org: Public Data (Ca. nederst: A04 DRM Transmissions)]
- [http://www.ebu.ch/trev_293-jackson.pdf (pdf) DRM - progress on the receiver front]
- [http://www.mayah.com/index.php?id=8 Mayah 2010 DRM. DRM2010. This DRM Receiver is the 2nd generation receiver for the Digital Radio Mondiale (DRM) standard]
- Radio Nederlands: [http://www.rnw.nl/realradio/html/drm_software.html Coding Technologies (CT) presented the first, 2G DRM consumer radio, the DRM Receiver 2010. A joint development by CT, Mayah and others, the DRM Receiver 2010 is smaller and less expensive than the first-generation models] Citat: "... One other interesting thing worth mentioning is that it has two front ends (one tuned to frequency A while the other front end scans for the best frequency B) which allows for AFS (Automatic Frequency Switching)..."
- [http://www.rnw.nl/realradio/html/drm.html A Listeners' Guide to Digital AM (DRM)]
- Radio Nederlands: [http://www.rnw.nl/realradio/html/drm_latest.html DRM: Test Transmissions & Latest News] Citat: "...It states that DRM is an ITU-R Recommendation for all the broadcasting bands spanning 150 kHz to 30 MHz...."
- [http://www.hard-core-dx.com/index.php?topic=drm hard-core-dx: DRM]
- [http://www.aoruk.com/drm.htm DRM - Digital Radio Mondiale - Digital AM radio below 30MHz]
- [http://www.drmrx.org/purchase.php DRM Product Purchases - Important Notes]
- [http://www.drm.org/ Digital Radio Mondiale (DRM)]
- Kortbølge stationsdatabase. Kan gratis downloades til privat brug i dBase IV eller rå ASCII tekstformat: [http://www.ilgradio.com/ilgradio.htm The World Top Shortwave Broadcasting Database] Citat: "...This ILGRadio Database is now in use by more than 23 000 listeners, living in 139 countries all over the world !!!...". Søg efter "DRM" og/eller "digital" i "REMARKS" søjlen eller databasefeltet, så findes DRM udsendelser og testudsendelser.
- [http://www.hffax.de/hauptteil_drm/hauptteil_hauptteil_drm.html DIGITAL radio mondiale (DRM). A Worldwide initiative to bring AM radio into the digital era] Citat: "...531 KHz from Multimedia anstalt Sachsen Anhalt, Burg near Magdeburg (stereo)..."
DRM radioteknik
- [http://www.drmrx.org/ Welcome to the DRM™ Software Radio website]
- [http://www.drmrx.org/receiver_mods.html DRM Receiver Modifications]
- [http://www.drmrx.org/mods/Simple_fixed_channel_DRM-v2.pdf "Fuglerede" DRM modtager]
DRM test
- EBU: [http://www.ebu.ch/trev_296-briggs.pdf 2003 eval: Digital broadcasting below 30 MHz: DRM - a summary of the field (pdf)]
DRM radioteknik digital afkodning
- [http://www.tu-darmstadt.de/fb/et/uet/fguet/mitarbeiter/vf/DRM/DRM.html Open-Source Software Implementation of a DRM-Receiver. Under the GNU General Public License (GPL)]
- [http://sourceforge.net/projects/drm/ Dream is a software implementation of a Digital Radio Mondiale (DRM) receiver]
- [http://www.bbc.co.uk/rd/pubs/papers/paper_15/paper_15.html Explaining some of the magic of COFDM, J H Stott (BBC)] Citat: "...COFDM is particularly well matched to these applications, since it is very tolerant of the effects of multipath..."
- [http://www.digitalradiotech.co.uk/cofdm.htm Coded Orthogonal Frequency Division Multiplexing (COFDM)]
- [http://www.sss-mag.com/ofdm.html All About OFDM from SSS Online and Pegasus Technologies]
- [http://www.palowireless.com/ofdm/tutorials.asp OFDM, VOFDM, COFDM, Orthogonal Frequency Division Multiplexing: tutorials]
- [http://www.palowireless.com/ofdm/resources.asp OFDM, VOFDM, COFDM, Orthogonal Frequency Division Multiplexing: resources]
- [http://www.digitaltelevision.com/cofdm/ COFDM/8-VSB Controversy Archive & Links]
Vejviser
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Technology/Television/Digital_Broadcasting/ Digital Broadcasting]
Kategori:Digital elektronik
Præst
En præst er en religiøs funktionær, hvis opgave er at forrette den til en religion hørende kult, lede bøn, udføre ritualer og lignende. Præster eller præstelignende embeder findes i størstedelen af verdens religioner.
I den kristne kirke, og således også i den danske folkekirke, ordineres præster til deres embede af en biskop. Traditionelt har i den kristne kirke kun mænd kunnet bestride præsteembedet, som det stadig er tilfældet i de største kristne trossamfund, men en række protestantiske kirker har dog inden for det sidste århundrede tilladt kvindelige præster. Således blev den 28. april 1948 de første tre kvindelige præster i Danmark ordineret af biskop Hans Øllgaard.
Johanne Sandersen kom til Nr. Alslev på Falster, Edith Brenneche Petersen røg til Nørre Åby på Fyn og Ruth Vermehren blev præst ved kvindefængslet i Horserød.
Ordinationen foregik i Sct. Knuds Kirke i Odense.
Se også Behøvling.
Ekstern kilde/henvisning
- Lexopen
Kategori:Kirkelige titler
Kategori:Religion
ja:司祭
PavePave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som kirkens øverste autoritet. Bosiddende og statsoverhoved i Vatikanstaten, Rom. Siden 1059 valgt af kirkens kardinaler i konklave.
Pavens faktiske titel er "biskop af Rom, Jesu Kristi stedfortræder, apostlenes fyrstes efterfølger, pontifex maximus, vestens patriark" med meget mere.
Den nuværende pave, Pave Benedikt 16. (verdsligt navn Joseph Alois Ratzinger), er nr. 265 i paverækken. Han blev valgt den 19. april 2005, og valget bekendtgjort kort efter kl. 18 lokal tid efter konklavets fjerde stemmerunde.
Andre paver
Den koptiske kirkes overhoved (for tiden Shenouda III) har titel af Pave af Alexandria, mens overhovedet for den alexandrinske ortodokse kirke, Theodoros II, har titel af Patriark og Pave af Alexandria og hele Afrika.
Se også
- Religion
- Paverækken
- Pavevalg
Kategori:Romersk-katolske kirke
Kategori:Regenters titler
als:Papst
ja:ローマ教皇
ko:교황
ms:Paus (Katholik)
simple:Pope
th:พระสันตะปาปา
EvangeliumEvangelium betyder glædeligt budskab - som regel det kristne.
Bruges også om en bog, der rummer dette budskab; dels de fire kanoniske evangelier, dels apokryfe skrifter som Thomasevangeliet.
Når Paulus siger: "Thi jeg skammer mig ikke ved Evangeliet; thi det er en Guds Kraft til Frelse for hver den, som tror, baade for Jøde først og for Græker" (Rom. 1,16), taler han naturligvis ikke om noget kanonisk evangelium - de blev først til efter hans død.
Kategori:DK5 22.6
Kanoniske evangelier
- Matthæusevangeliet
- Markusevangeliet
- Lukasevangeliet
- Johannesevangeliet
Apokryfe evangelier (et udvalg)
- Bartholomæusevangeliet
- Filipsevangeliet
- Jakobs Forevangelium
- Det apokryfe Johannesevangelium
- Nikodemusevangeliet
- Petersevangeliet
- Sandhedens Evangelium
- Thomas’ Barndomsevangelium
- Thomasevangeliet
ja:福音
ko:복음서
Jesus
Jesus fra Nazaret er en historisk person, der levede i Israel fra ca. 7-4 før vor tidsregning til år ca. 30-33. Ifølge Det Nye Testamente er han Guds søn, og kristne kalder ham også for Jesus Kristus.
Etymologi og grammmatik
Kristus er den latinske form af græsk Christos som betyder 'den salvede', og som er en oversættelse af det hebræiske ord Messias, er det tilnavn eller den titel, som Jesus er givet for at markere hans specielle status.
På dansk er det stadig almideligt at bruge de græske genitivformer af navnene Jesus og Kristus (indtil det 19. århundrede skrevet med Ch-): f.eks. Kristi fødsel eller Jesu navn. I salmebogen møder man endog vokativ: Mægtigste Kriste. Tidligere var også akkusativerne Jesum og Christum almindelige. Da Kristus ikke kan tage den bestemte artikel, brugte ældre danske bibeloversættelser formen den Christus. Nu om dage opfattes Kristus nærmest som et egennavn, som ikke behøver nogen artikel.
Jesu fødsel
Vores tidsregning er baseret på hans formodede fødselsår, som år 1. Der er de problemer: at verden blev skrevet i mandtal år 4 e.Kr., og at hans forældre måtte flygte til Ægypten med ham år 4 f.Kr..
År 0 findes ikke (eftersom årstallene egentlig er ordenstal). Året før år 1 er derfor år 1 f.Kr.
Jesu søskende
- Mange kristne mener at Jesus fra Nazaret var enebarn,
- Mange andre mener at han havde halvbrødre, hvor af en bliver den første biskop i Jerusalem.
- Andre mener at han havde mindst fire brødre og mindst to søstre. (Markusevangeliet 6.3).
Jesus i Det Nye Testamente
I Bibelen findes Jesu historie i Det Nye Testamente som bl.a. består af de fire evangelier Matthæusevangeliet, Markusevangeliet, Lukasevangeliet og Johannesevangeliet.
Johannesevangeliet
At Jesus var født i Betlehem, erfarer vi i Matthæus- og Lukasevangeliet. Disse to synoptiske evangelister (som skrev uafhængigt af hinanden) har altså kendt en tradition herom, og de har været opmærksomme på det påfaldende i at Jesus ikke desto mindre voksede op i Nazaret. De har forklaret denne ejendommelighed hver på sin måde: Lukas, som lader Josef og Maria have deres hjem i Nazaret (hvor bebudelsen finder sted), motiverer flytningen til Betlehem med den af kejser Augustus beordrede folketælling. Matthæus antyder ikke noget om at familien rejste til Betlehem; man får indtryk af at denne by var deres hjem. Først efter flugten til Egypten (foranlediget af Herodes' massakre på de uskyldige børn - en episode som Lukas ikke kender) lader Matthæus familien flytte til Nazaret. Af disse og andre grunde må man slutte at de to evangelisters beretninger om Jesu fødsel ikke begge kan være historiske i alle enkeltheder.
Det er bemærkelsesværdigt, men ofte overset, at Paulus, til trods for den centrale plads som Jesus har i hans breve (som er skrevet inden Paulus' død i 60'erne), intet beretter om Jesu liv eller virksomhed forud for den sidste nadver. Om Jesu fødsel hører vi kun at "da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven" (Gal.4,4). Paulus siger således intet om at Jesus var født af en jomfru. Enten har han ikke kendt denne tradition (som ikke er bevidnet før i slutningen af 1. århundrede), eller han har misbilliget den fordi den mindede ham om hedenske religioner. I hvert fald må hans forældre så have været gift, og ikke kun trolovet.
Der findes desuden nogle senere evangelier, som ikke er optaget i biblen bl.a. Thomas-evangeliet, som godt nok er nedskrevet senere end de fire første, men som til gengæld er mindre redigeret og derfor følger den mundtlige tradition, som ligger til grund for evangelierne, mere ordret.
Billeder af Jesus
Den største statue af Kristus kan ses i Rio de Janeiro. Men der findes ingen samtidige billeder og figurer af ham, da jøderne havde billedforbud.
Kategori:Kristendom
Kategori:Religion
Kategori:Bibelske personer
Kategori:Profeter
Kategori:Religionsstiftere
Kategori:Antikken
Kategori:Jul
ko:예수 그리스도
ms:Yesus Kristus
ja:イエス・キリスト
simple:Jesus
th:เยซู คริสต์
zh-cn:耶穌基督
zh-tw:耶穌基督
Lilje
Lilje (Lilium) er en stor slægt, som er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika. Her nævnes de arter, som dyrkes i Danmark.
- Brand-Lilje (Lilium bulbiferum)
- Konge-Lilje (Lilium regale)
- Krans-Lilje (Lilium martagon)
- Madonna-Lilje (Lilium candidum)
- Pragt-Lilje (Lilium speciosum)
- Tiger-Lilje (Lilium lancifolium)
Litteratur
- Edward Austin McRae: Lilies. A Guide for Growers and Collectors, 1998, ISBN 0881924105
- Michael Jefferson-Brown og Harris Howland: The Gardener's Guide to Growing Lilies, ISBN 088192315X
Kategori:Planteslægter
HelligåndenHelligånden er Guds ånd, der virker i mennesker. I klassisk kristen dogmatik fastslås Helligånden som den tredje person i Treenigheden, ligestillet med Faderen og Sønnen (Kristus).
I klassisk kristendom knyttes Helligånden tæt sammen med en formidlingsrolle mellem Gud og mennesker og er den, der giver mennesker troen på kristendommens sandhed. Dette begrundes bibelsk ved brugen af betegnelsen "talsmanden" i Johannesevangeliet og beskrivelsen i Apostlenes Gerninger af begivenhederne i pinsen efter Kristi himmelfart. I særdeleshed knyttes den tæt til dåben, hvor den døbte antages at få skænket Helligånden. I visse kirkelige retninger antages dette dog at ske ved en persons omvendelse til kristendommen.
Helligånden knyttes også til de såkaldte nådegaver, heriblandt tungetale. I kirkelige retninger som Pinsekirken og Apostolsk Kirke lægges der stor vægt på disse.
Jehovas Vidners fortolkning
Ifølge Jehovas Vidner er den hellige ånd Guds aktive virkende kraft. Det den kraft han brugte til at skabe alt i himmelen og på jorden med. Deriblandt:
- den himmelske hærskare af engle
- det fysiske univers
Jehovas Vidner tror desuden på, at den hellige ånd også er den kraft der virker på troende mennesker så de får styrke til at holde ud og holde ud i deres kristne tro; også under særdeles vanskelige vilkår (som fx i en tysk koncentrationslejr).
Kilder/Henvisninger
Jørgen Kjeldsen: FOCUS, Gjellerups étbinds-leksikon, 1982. side 402.
ja:聖霊
Pythagoras
Pythagoras fra Samos (født 582 f.Kr., død 486 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.
Pythagoras forenede i sin lære matematik og talmystik med musik (både udøvelse og teori) og forestillingen om sjælens udødelighed.
Pythagoras påstås at være ophavsmanden til den pythagoræiske læresætning, der angår forholdet mellem længden af siderne i en retvinklet trekant. Den lyder: Summen af kateternes kvadrater er lig med kvadratet på hypotenusen. I symbolsk notation: a² + b² = c²
Se også
- trekanttilfælde
- trekant
- geometri
Kategori:Filosoffer
Kategori:Matematikere
Kategori:Mystikere
Kategori:Musikteoretikere
ja:ピュタゴラス
ko:피타고라스
simple:Pythagoras
th:พีทาโกรัส
HymneEn Hymne er et hyldesdigt. Ordet kommer af det græske hymnos der betyder lovprisning eller sang til en guddom. I sin oprindelse er hymnen religiøst betinget.
Kategori:Litteratur
ja:賛美歌
KelterIndenfor de indoeuropæiske sprog er de keltiske sprog nærmest beslægtet med de italiske sprog. Tilsammen danner de den kelto-italiske gruppe.
Keltisk er delt i to grene:
- Gren 1: Den kontinentale
- keltiberisk (uddødt),
- galatisk (uddødt),
- norisk (uddødt),
- lepontisk (uddødt)
- og muligvis Vannes-dialekten af bretonsk, som er den eneste nulevende del af gallisk.
- Gren 2: Ø-sprogene, som yderligere deles i to grupper
- Q-keltisk (goidelisk) med
- irsk gælisk,
- skotsk gælisk
- manx gælisk (uddødt og genoplivet)
- P-keltisk (brythonisk) med
- walisisk,
- bretonsk,
- kornisk (uddødt og genoplivet),
- cumbrisk (uddødt)
- ? piktisk (uddødt) (? - kan være et ikke-indoeuropæisk sprog).
Forskellene mellem p- og q-sprogene ses lettest i ordene for "søn" og "fem" (5). På goidelisk hedder søn mac (tidligere maq), og 5 hedder coíg. På brythonisk hedder søn map, mens 5 hedder pemp. Man anser q-formen for den mest konservative (den stemmer med italiske sprog som latin), mens p-formen har gennemløbet en hastigere udvikling.
Karakteristiske forhold i de keltiske sprog
Selv om der er mange forskelle mellem de enkelte, keltiske sprog, viser de mange fællestræk. Mange af disse træk er ikke enestående for de keltiske sprog, men omvendt er der sandsynligvis ingen andre sprog, som har alle disse træk samlet. De omfatter:
- Systematiske og betydningsbærende mutationer i den indledende konsonant (monadh (= en mose) -> auns a’mhonadh (= i mosen)
- Bøjning af præpositioner (leam = med mig; leat = med dig; leis = med ham/hende)
- Verbum-Subjekt-Objekt (VSO) er standard-rækkefølgen i den keltiske sætningsbygning (chuir e an leabhar = lagde han bogen, dvs.: han lagde bogen)
- To grammatiske køn: maskulinum og femininum
- Bestemt kendeord, men intet ubestemt (cù -> an cù)
- Genitiv konstrueres ved at stille ordene sammen (eks.: cinn nan cat = kattenes hoveder)
- Tyvetalsystem (fichead = 20; dà fichead = 40; trì fichead = 60 osv.)
Eksempler:
Ná bac le mac an bhacaigh is ní bhacfaigh mac an bhacaigh leat.
(Ordret:) "Ikke opmærksom med søn tiggerens, og heller ikke vil være opmærksom søn tiggerens med dig." (dvs.: Hvis du ikke er opmærksom på tiggerens søn, vil han heller ikke være opmærksom på dig)
bhacaigh er genitiv af bacach. I-et er et indskudt genitivmærke. Ændringen b -> bh er en sprogmutation, som bliver synlig ved maskulinum i genitiv. Leat er bøjningsformen i 2. person af le (= med). Rækkefølgen VSO ses i anden halvdel: bhacfaigh (V) + mac (S) + leat (O).
Pedwar ar bymtheg ar bedwar hugain
(Ordret:) "fire på femten på fire tyve(re)", dvs. 99
bymtheg er en sprogmutation af pymtheg (= pump + deg (fem + ti) dvs. 15). bedwar er en mutation af pedwar (= 4)
Disse sidste ekempler er kymriske, dvs. walisiske, mens de første er skotsk-gæliske.
Irsk-gælisk er vel nok det eneste af de keltiske sprog, hvor mutationer i den første konsonant kan ses på skrift, idet konsonanten efterfølges almindeligvis af "h" (bh, ch, dh, fh, gh...). Dette er en mangel i de andre sprog (som bretonsk eller walisisk), hvor man bruger det bogstav, der svarer til lyden. Dette giver problemer med at søge efter nye ord i f.eks ordbøger, hvis man ikke er klar over at bogstavet er muteret.
Eksempler på bretonsk: Penn (hoved) => ma fenn (mit hoved), Ti (hus) => he zi (hendes hus) osv... Der er intet i modsætning til irsk, der viser at bogstavet er muteret.
På bretonsk findes der også tre tal, som har hunkøn form: daou/div (2), tri/teir (3), pevar/pedir (4). Desuden siger man 3 x 6 for tallet 18: triwec'h, hvor waliserne siger 2 x 9: dinau.
Mange ord vidner om fælleskab mellem gælisk og britonisk: vejr => (br.)amzer, (wal.)amsir, (ir.)amsair.
hus => (br.)ti, (wal.)ty, (ir.)teach
Irsk har også i modsætning til bretonsk, kornisk eller walisisk bøjninger i ordene, som tysk eller latin. Dette er forsvundet fra den britoniske del af keltisk.
De keltiske sprogs historie
De keltiske sprog har været langt mere udbredte, og keltisk kultur var en overgang ved at knuse den romerske. Men efter at romerne havde erobret samtlige keltiske lande minus Irland (Erinn), blev sprogene opgivet ét efter ét. Da romerne trak sig ud af Britannien i år 407 e. Kr. blev briterne i det meste af England overvældet af germansk talende jyder, angler og saksere. De keltisktalende briter søgte mod Kerneweg (Cornwall) og Cymru (Wales), hvor de længe modstod trykket. Samtidig rejste mange af dem til Breizh (Bretagne), hvor de oprettede små høvdinge- og fyrstendømmer. Man formoder, at der endnu har været talt gallisk i det sydlige Bretagne, og mange særtræk i Vannes-dialekten tyder på, at det bretonske dér har været under påvirkning fra et gallisk substrat.
Irerne havde fred i flere århundreder og udviklede en særlig irsk form for kristendom. De kristnede germanerne i England og oprettede klostre i Rhinlandet. Senere kom irerne under pres fra vikingerne (især fra Norge), men befriede sig fra dem og udviklede kulturen videre. På dette tidspunkt var mange irere udvandret til Mannanan (Man) og Alba (Skotland), sådan at det nu uddøde manx og skotsk gælisk har mange fællestræk med irsk gælisk. Skotsk gælisk har formentlig modtaget påvirkninger fra piktisk (som måske eller måske ikke var keltisk), men i hvert fald fra oldnordisk.
Efter at englænderne havde erobret Irland begyndte en lang tilbagegang for irsk gælisk, en tilbagegang der blev fremskyndet under hungerkatastrofen og den massive udvandring i 1840'erne. Da det sydlige Irland genvandt friheden, blev der gjort store indsatser for at redde det oprindelige, nationale sprog, men det er først her i slutningen af 1900-tallet, at sproget igen har fremgang. Det samme billede kan ses i Wales, hvor kymrisk nu igen tales af flere end i forrige generation. Begge steder ser de moderne kommunikationsmidler ud til at have været afgørende for succesen. De keltiske sprog har modtaget en yderligere støtte i form af EU's charter om mindretalssprog.
Se også
- Ogam
- Kelter
- Bretonsk (sprog)
- Gallisk (sprog)
- Irsk gælisk
- Kornisk (sprog)
- Manx (sprog)
- Skotsk gælisk
- Walisisk (sprog)
Eksterne henvisninger
- [http://www.celticgrounds.com/ celticgrounds.com]
- [http://www.celticgrounds.com/chapters/encyclopedia/indices/encycintro.html Encyclopedia of the Celts (by Knud Mariboe)]
- [http://celt.net/Links/index.html celt.net: Offsite Resources]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=588&art_id=qw1094736421617B264 September 09 2004, iol: Irish, Scots and Welsh not Celts - scientists] Citat: "...Dark or red hair and freckles are considered Celtic features..."
- [http://www.darkisle.com/picts.html Grave slabs and Pictish Symbols of Scotland] (billeder af nogle keltisk indgraverede sten)
Kategori:Keltiske sprog
Kategori:Indoeuropæiske sprog
Kategori:Sprogforskning
KinaKina er et gammel kulturelt og geografisk område i Østasien der i dag er opdelt i to stater:
- Folkerepublikken Kina, normalt omtalt som Kina, der regerer fastlands-Kina, Hongkong og Macao.
- Republikken Kina, normalt omtalt som Taiwan, der dækker øen Taiwan og en række fujinesiske øer.
Begge stater hævder at dække hele Kina, hvad der gør at de ikke anerkender hinanden og at internationale organisationer almindeligvis kun kan have én af de to som medlem. Indtil 25. oktober 1971 var Republikken Kina således medlem af FN's sikkerhedsråd, men med resolution 2758 blev Folkerepublikken Kina anerkendt som den retmæssige repræsentant i FN.
Kina er verdens ældste fortsat eksisterende civilisation. Landets historie kendetegnes af gentagne opdelinger og genforeninger mellem skiftende perioder af fred og krig, og voldelige overgange mellem dynastier. Magten var ofte koncentreret i den kinesiske kejsers hænder, men skiftede nogle gange til mægtige embedsmænd og regionale krigsherrer. Landets territoriale udbredelse har varieret i historien. I mange århundrer, særlig fra det 7. århundrede til og med det 14. århundrede, var Kina verdens mest avancerede civilisation og var Øst-Asiens dominerende kulturelle centrum. i det 18.- og 1900-tallet var landet for svagt til at forhindre europæisk kolonialisme og japansk invasion, og led samtidig under interne konflikter som førte til landets deling. Kommunisternes sejr i den kinesiske borgerkrig førte til etableringen af Folkerepublikken Kina på fastlandet, mens Republikken Kinas regering fortsatte med at kontrollere Taiwan og nogle mindre øer i Østkinahavet.
Landets befolkning på over en milliard udgør en femtedel af jordens befolkning, og består overvejende af han-kinesere. Vigtige minoriteter indkluderer manchurere. Det kinesiske sprog er inddelt i en række talte variationer. Pekingdialekten bruges som udgangspunkt for standardkinesisk (mandarin).
Terminologi
"Zhongguo"
Kineserne kalder deres land for Zhongguo, hvilket normalt oversættes til "Riget i midten". Men brugen af betegnelsen har ikke været geografisk entydig, og har også sine kulturelle og politiske sider. I Vår- og høstannalernes tid (722 BC - 481 BC) blev navnet kun brugt om de relativt højt udviklede stater omkring Den gule flod, mens kulturelt mindre udviklede stater som Chu og Qin ikke blev medregnet. Senere blev sydligere områder medregnet, således at områder omkring yangtze- og Perlefloden var med. På Tang-dynastiets tid var også "barbariske" regimer som Xianbei og Xiongnu med.
Imens og før Han-dynastiet, havde Zhongguo tre specifikke betydninger:
1. Området omkring hovedstaden, dvs. kejserens egne områder.
2. Området under den centrale magts direkte kontrol.
3. Området som nu kaldes det nordkinesiske sletteland.
Republikken Kina og senere Folkerepublikken Kina har brugt Zhongguo om alle de områder og folk som var indenfor deres politiske kontrol (nu om dage bruger folk i Republikken Kina navnet Zhongguo om folkerepublikken og Taiwan om sig selv). Derfor siges det at alle de 56 officielt anerkendte etniske grupper i folkerepublikken er Zhongguo ren (中國人), dvs. Zhongguo-folk.
«Kina»
Det danske ord «Kina» og forstavelsen «sino-» er antageligt afledt fra «Qin» (udtales som en mellemting mellem "skin" og "tsin"). Andre mener at «Kina» kan komme fra et af de kinesiske ord for te (cha) eller silke. Men uanset oprindelse så er ord «Kina» gået igennem mange fremmede sprog langs Silkevejen før det til sidst nåede frem til Europa. Vestens betegnelse «Kina» er senere vandret tilbage til Japan men er der blevet et nedsættende ord, shina, for Kina og kinesere.
I mange sammenhænge sigtes der med «Kina» til Folkerepublikken Kina (eller fastlands-Kina), mens «Taiwan» benyttes om «Republikken Kina». I den engelsktalende forretningsverden findes talemåden «the Greater China region» (eller på kinesisk 大中華地區) som ikke er klart afgrænset.
Sinologer benytter ordet «Kina» på en måde som er omtrent det samme som den klassiske kinesiske brug af ordet zhongguo, eller afgrænset til den "han-kinesiske etniske gruppe, som udgør hovedparten af den fastlandskinesiske befolkning.
Historie
I 1931 besatte Japan Manchuriet. I 1937 var krigen mod Japan total. Japan kapitulerede i 1945.
Geografi
1945
1945
-
ja:中国
ms:China
simple:China
zh-cn:中国
zh-tw:中國
SlaviskSlavisk har flere betydninger:
- Slavisk er et udtryk for, at noget skal udføres nøjagtigt efter forskriften - som en slave. Se Slavisk (metode).
- Slavisk stammer fra eller tilhører de slaviske folkeslag. Se Slavisk (afstamning).
- Slavisk er en indoeuropæisk sprogfamilie. Se slaviske sprog.
AlkymiAlkymi eller Alkemi, er en middelalderlig betegnelse for kemi (det er sammensat af arabisk al- = "den", "det" (bestemt kendeord) + græsk chymeia = "kemi"), ofte blandet sammen med magiske forestillinger, jagten på de vises sten, der skulle kunne bruges til at omdanne metaller - og en drøm om at lave guld.
Realiteten er, at mange af Middelalderens alkymister var seriøst arbejdende kemikere. De var henvist til at arbejde ud fra den religiøse og magiske forståelsesramme, som var gældende i samtiden, og de måtte bygge på den sum af faktisk viden, som var tilgængelig. Alkymien var en holistisk åndsretning, hvor argumentation og bevisførelse afhang af evnen til at påvise sammenhænge mellem de kemiske stoffer og f.eks. de fire temperamenter, de fire elementer, kosmologien og gudstroen.
Mange af alkymisterne støttede sig til gnostiske skrifter, til kabbalaen og tarot, og de var overbeviste om, at astrologiske forhold havde betydning for stofferne og menneskenes temperamenter. En del var regelrette svindlere, der søgte at udnytte tidens overtro og frygt for det ukendte til egen vinding. Til gengæld blev flere alkymister anklaget for hekseri, sort magi og trolddom og indstævnet for inkvisitionen.
Selv om man i dag ikke kan anerkende undersøgelser på det grundlag som forskning, lykkedes det alkymisterne at læge en solid basis for den senere, objektive kemiske videnskab.
Den sidste alkymist var samtidig den første moderne kemiker. Han navn var Aureolus Philippus Theophrastus Bombastus Paracelsus von Hohenheim, og han levede mellem 1494 og 1541 i stadig søgen efter viden inden for medicin og kemi.
Nogle mener, at alkymisternes arbejde skal forstås åndeligt, således at det var et forsøg på at opnå en sprituel forvandling, hvor målet blandt andet var at blive et helt, og åndeligt talt androgynt menneske. blandt andre Carl Gustav Jung og Jes Bertelsen arbejdede i flere år med alkymi ud fra en sådan psykisk anskuelse.
Se også
- Carl Gustav Jung
- Paracelsus
Kategori:Kemi
Kategori:Middelalder
Kategori:Esoterik
ja:錬金術
MaterieMaterie har flere betydninger:
- Materiale - er i betydningen (rå)emne.
- Pus - er en betændelse eller sårflåd.
ms:Nanah
Viking
Vikingerne var krigere fra Skandinavien, som i den sene jernalder og vikingetiden plyndrede og koloniserede områder langs kyster og floder i store dele af Europa mellem 800 og 1050. Oftest tænker man nok på vikingerne som omrejsende krigere, men de var også dygtige handelsmænd og landbrugere. Senere kom vikingerne også fra de koloniserede områder.
Man betragter traditionelt vikingernes plyndring i 793 af klosteret Lindisfarne i England som overgangen fra jernalder til vikingetid.
Sejlende krigere
Vikingerne var berygtede, som krigere. Dette skyldtes flere ting:
Deres skibe kunne sejle hurtigt og langt omkring. På et døgn kunne de sagtens rejse 120 km med en hær på 200 skibe og 5.000 mand. En hær af en størrelse, som de, der skulle forsvare sig imod vikingerne, først kunne nå at samle efter, at vikingerne var væk igen.
Ikke mindst kunne de hurtigt komme i land med en hel hær på en bar sandstrand, eller langt oppe ad en lille flod. Vikingerne var ikke afhængige af havne. Skibene kunne også transporteres over land, da en snekke ikke vejede mere end at en normal hestevogn kunne bære den.
Der fandtes to slags vikinger.
- Sommervikingerne, af irerne kaldet de blåklædte, som kun kom om sommeren i store flokke. De havde noget proviant med hjemmefra, og var ret veludstyrede, men ofte meget unge og uerfarne.
- Vintervikingerne, af irerne kaldet de gråklædte som hærgede hele året. De var mere eller mindre lokale og vidste, hvad de kom efter. Disse vikinger kom nok oprindeligt fra Skandinavien, men de slog sig ned hvor de kom frem, og krævede at besatte områder skulle stille med skibe og krigere, hvilket de gerne gjorde, da de besatte områder i England og Frankrig bestod af indbyrdes stridende områder uden nogen fælles nationalfølelse. Magten gjorde dem også i stand til at gennemtvinge at der skulle ydes danegæld.
Etymologi
Den ældste kendte forekomst af ordet 'viking' er i det angelsaksiske digt Widsith som blev skrevet i 5-600 tallet. Ordet findes desuden på runesten, hvor det er et personnavn, dels findes som en handling den afdøde foretog. Ordet vikings etymologi er usikker. Ordet kendes fra oldnordisk (vikingr), oldengelsk (wicing) og oldfrisisk (wiking), så det er muligvis fællesgermansk. Det er også muligt at det er et låneord fra oldnordisk på de to andre andre sprog. Det er foreslået at ordet kan være beslægtet med ordet "vig" således at det kunne betyde "mand der lægger til i vigene med sit skib" eller "mand fra Vigen" (området omkring Oslofjorden). (Kilde: Nudansk Ordbog, 9. udgave, 1977).
Ordet "viking" havde i samtiden ikke den betydning, vi tillægger det i dag. Samtidige nordiske kilder nævner f.eks. en "viking-vagt"; en der holdt udkik efter vikinger. Ligeledes nævnes om en person, der fik et raserianfald, at "der fór en viking i ham". Ordet "viking" dækkede altså ikke hele den nordiske befolkning, men kun de berygtede sørøvere.
Som nævnt kunne ordet Viking også beskrive en handling. Krigere på vikingetogt, lå i viking.
F.eks. i Egil Skallagrimssons Saga kan læses: "...og Hadd, som lå i viking og sjælden var hjemme."
Udrustning
Vikingernes almindelige udrustning var økse, skjold, jernhat og en kampskjorte. Dertil grå eller finere lange blå bukser. Herudover anvendte de som transportmiddel til havs og op af floderne en grundtgående ro- og sejlbåd, af typen snekke, med mindst 24 årer. De yngste var 12 år gamle, og der var nok kun en mindre del, som var over 26 år.
Kun særligt velhavende, havde sværd og brynje, men ihvertfald havde styrmanden en brynje.
Sværdenes klinger var damascerede, det vil sige, at klingen var smedet dels af kulstoffrit, dels af opkullet stål, hvilket giver et mønster af lyst og mørkt stål. Klinger fra Rhinlandet i Frankerriget var utroligt eftertragtede på grund af den høje kvalitet.
Som regel stod smedens navn, som varemærke i klingen, men vikingerne læste det, som sværdets navn. Og mente at sværdet havde en personlighed.
De fleste vikinger havde en form for jernhat af jernbånd eller en rigtig hjelm. Konger og hærførere havde særligt flotte hjelme, så det var nemt for hirdmændene at følge dem og beskytte dem i kampen.
En konge Erik vejrhat, havde et lille flag på hjelmen, Guldharald havde en guldhjelm med massiv guldspids. Der findes en gravsten med en afbildning af en mand som ofrer en hest. Manden er iført en hornet hjelm, så man ved, at disse hjelme fandtes i vikingetiden. I Danmark fandtes en lokal tradition for hornede hjelme helt frem til 1600-tallet. Der kan derfor ikke være tvivl om, at nogle få vikingehjelme har haft horn. Men de, som bar hornene kæmpede næppe i den første række; tværtom har der sansynligvis været tale om en præstebeklædning, især da horn måske ansåes som et symbol på Frej eller andre guder. Et frugtbarhedssymbol eller statussymbol. Det må dog siges at man ikke kender til hedenske præster, da det var de militære leder som også stod for ofringerne. Da de faldene i kamp jo var ofre til guderne.
Religion og skikke
Asetroen gjorde dem til dedikerede krigere, der altid kæmpede voldsomt, som gjaldt det livet ... eller måske skulle man sige, det gjaldt døden:
Asetroen der er beskrevet i den nordiske mytologi fremhæver at en rigtig mand skal dø i kamp. Derved ender han sine dage som kriger i Asgård, blandt guderne. En vikingekriger der dør af alderdom eller sygdom i sin seng (lider strådøden) ender i Hel, et trøstesløst sted under Asgård, hvor uhyret Hel hersker over de ulykkelige sjæle. En rigtig viking frygtede denne død og var derfor ikke bange for krig og kamp.
Vikingerne udøvede bersærkergang. Dette er betegnelsen for en tilstand, hvor man angriber sanseløst og vildt, uden skjold eller anden beskyttelse. Dette kender man fra mange primitive krigersamfund. Formålet er at vinde anseelse, hos sine egne, hvis man overlever.
Kilder
- til navnet viking: Danmarks Vikingetid, Else Roesdahl
Se også
- Vikingetid
- Vikingeskib
- Vinland
- Vikingernes kalender
Eksterne henvisninger
- [http://www.ivh.au.dk/dvh/bog-udvikling.dk.htm Tekstudkast. Bl.a. Første bind: fra vikingetiden til 1730]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030703/NATUR/107040031/0/BYGGERI Ing.dk, 03.07.2003: Insekter navigerer med polariseret lys] Citat: "...Vikingerne brugte en såkaldt solsten af dobbeltspat, som er et gennemsigtigt mineral, hvis lysbrydning er forskelligt i forskellige retninger...skarabæen, Scarabaeus Zambesianus der lever i Sydafrika, eftergør biers og vikingers trick blot under langt vanskeligere forhold - i månelys...."
- [http://www.jelllaersem.dk/historie/vi-navi.htm Hvordan navigerede vikingerne] Citat: "...Stenen bestod af et mineral kaldet cordieritt. Dette mineral kunne vise retningen til solen i overskyet vejr. Dog med det forbehold, at man kunne se et strejf af blå himmel...."
- [http://www.ivh.au.dk/dvh/b1-k1_vikinger.pdf Vikingernes verden] Citat side 11: "...I Olaf den Helliges saga berettes om et besøg fra bonden Rødulf og hans sønner. Sigurd, en af sønnerne, påstår over for kongen at han kan angive Solens position også når det er helt overskyet....Ifølge Thorkild Ramskous undersøgelser fra 1967 må beretningen tages ganske alvorligt: Solstenen [sólarsteinn] var en realitet...Stenen har efter Ramskous mening været et mineral med samme virkning som et polaroidfilter..."
- [http://home.chello.no/~gauldt/vesterled_no.html Ivar Gauldt: I vesterled] Citat: "...Sagalitteraturen forteller at de bar solsteinen i en snor rundt halsen, men den er aldri konkret blitt funnet ved noen utgravning. Solsteinen var forløperen til tusmørkekompasset som ble oppfunnet på 1600-tallet, og som fremdeles er i bruk ved flynavigasjon (Kollsman Sky Compass)....", [http://home.chello.no/~gauldt/viking_no.html Ivar Gauldt: Vikingerne], [http://home.chello.no/~gauldt/kilder.html Ivar Gauldt: Kildemateriale (Sources)]
- [http://etimage.com/danish/ Erik Torpegaard: Saadan kortlagde vikingerne Vinland]
- [http://etimage.com/danish/pejlskiven/bearingdial/bearingdial.html Pejlskiver fundet i Grønland og Danmark], [http://etimage.com/danish/Medd14/stenskab/stenskab.htm Tone templets], [http://etimage.com/danish/Medd14/stenskab/skalholt.htm Sammenligning af solsten og Skalholt-kortet]
- [http://www.n-a-g.freeserve.co.uk/DOCUMENTS/ISS20_AUG2001/Aug01_index.htm#5 The Truth Will Out By Raymond Selkirk] Citat: "...The Vikings refer to a "sunstone" with which they used to take bearings of the Sun in overcast weather (Randulfs Pattr ok Sonum Hans). There is also a Roman reference by Pliny the Elder to a similar stone, which he calls Solis Gemma. The material is a calcite mineral called cordierite, and bearings of the obscured Sun can be taken even when it is up to seven degrees below the horizon. A modern airman's navigation aid called a "Kollsman's Sky Compass" uses the same principle...."
- [http://www.vikingnet.dk/ Vikingnet.dk]
- [http://www.arild-hauge.com/ Arild Hauges Runer: Om vikingtid, runer, førkristen tradisjon og folketro i Norden]
- [http://www.arild-hauge.com/vikingspill.htm Vikingernes spil]
- [http://www.mnh.si.edu/vikings/learning/boardgame.html Game of Hnefatafl]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Social_Sciences/Archaeology/Periods_and_Cultures/Medieval/Viking/ Archaeology; Viking], [http://directory.google.com/Top/Society/History/By_Time_Period/Middle_Ages/Vikings/ History; Vikings]
- [http://www.pbs.org/wgbh/nova/vikings/ships2.html Nova: Secrets of Norse Ships part 2] Citat: "...The sagas contain intriguing references to a solarsteinn or 'sunstone' used for navigation. Scholars believe it possible this stone was feldspar, a mineral found in Iceland that polarizes light. Theoretically, a polarizing stone might have helped indicate the direction of the sun when clouds obscured the view. Its practicality is doubtful, however, since it would require some blue sky to work..."
- [http://www.bayjournal.com/03-01/prolog.htm Knowing one’s place and time key to finding one’s way] Citat: "...In the Icelandic Flateyjarbok, the Saga of St. Olaf describes a “Solarsteinn” or sunstone, by which mariners claimed to be able to tell the direction of the sun when it was obscured by cloud or fog....Some Viking experts, like William Fitzhugh at the Smithsonian, dispute the sunstone claim, but others believe it was Icelandic spar, the dichroic mineral cordierite....The principle, rediscovered during World War II, was used to make a polariscope to help aerial navigators find their way..."
- [http://www.waterford-news.ie/news/story.asp?j=14729 June 11, 2004, waterford-news: Viking ‘town’ is Ireland’s equivalent of Pompeii] Citat: "... It is thought that up to 4,000 people may have lived there...From evidence found at the site, a fleet of 120 Viking ships occupied the Woodstown site about 812..."
Kategori:Vikingetid
Kategori:Personer fra vikingetiden
Kategori:Middelalder
Kategori:DK5 95.2
als:Wikinger
ja:ヴァイキング
ko:바이킹
ms:Viking
simple:Vikings
zh-min-nan:Viking-lâng Prosser, WAProsser, Washington
hotels edinburgh uk online slots warsaw bars and cafes cellulitis Architekci wntrz
|
|
|