:: wikimiki.org ::

Hvid Dværg (astronomi)

Hvid dværg (astronomi)

Billede:hubble_m4wd_med.jpg
[http://hubblesite.org/newscenter/archive/2001/07/ Billede fra STScI/NASA] Billedet til højre viser hvide dværge (omcirklede). Billederne er fra stjernehoben M4, der ligger 7.000 lysår væk.

En hvid dværg kan blive dannet, efter en lille stjerne kollapser efter at have været en rød kæmpe. Når stjernen ikke længere kan lyse, ender den som en sort dværg.

Eksterne henvisninger

- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Stars/Dwarf_Stars/ Dwarf Stars]
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/dict_qz.html#white_dwarf white dwarf]
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/science/know_l1/dwarfs.html Introduction to White Dwarfs]
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/science/know_l2/dwarfs.html White Dwarf stars]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040214080728.htm 2004-02-14, Sciencedaily: This Valentine's Day, Give The Woman Who Has Everything The Galaxy's Largest Diamond] Citat: "...We figured out that the carbon interior of this white dwarf has solidified to form the galaxy's largest diamond," says Metcalfe..." Kategori:Astronomi ja:白色矮星

Stjernehob

Stjernehobe består af samlinger af stjerner. De udgør et væsentligt element af galakserne og har stor betydning for teorierne for stjerneudvikling. Da hobene består af stjerner der er dannet på stort set samme tid, kan man benytte hobenes alder til verificering af teorierne for stjernernes udvikling. Hobenes alder bestemmes ud fra Hertzsprung-Russell-diagrammet. Et kendt eksempel på en stjernehob er Plejaderne.

Eksterne henvisninger

- [http://www.seds.org/messier/cluster.html Star clusters] Kategori:Astronomi ja:星団

Lysår

Lysår er en længdeenhed der anvendes indenfor astronomi. 1 lysår er den afstand, lyset tilbagelægger på et år = cirka 9,46 × 10¹² km. Helt præcist er et lysår defineret som lysets hastighed i vakuum (= 299.792.458 m/s) gange et juliansk år (= 365,25 dage à 86.400 sekunder). Altså kan et lysår beregnes til 9.460.730.472.580.800 meter. I stedet for lysår kunne man bruge SI-enheden meter med passende præfiks. Således er ét lysår omtrent 9,46 Pm eller 0,00946 Em. Andre astronomiske længdeenheder er astronomisk enhed og parsec.

Se også

- Lyssekund Kategori:Astronomi Kategori:Længdeenheder ja:光年 ko:광년 ms:Tahun cahaya simple:Light year th:ปีแสง

Stjerne (astronomi)

med EUV-"briller", som "ser" bølgelængden 30,4 nm og farvelagt med synlige farver.]] En stjerne består primært af en stor mængde brint og helium, som ved fusion omdannes til tungere grundstoffer. I fusionsprocessen dannes store mængder energi, der bl.a. resulterer i udsendelse af synligt lys fra en stjernes overflade. Et eksempel er vores sol.

Stjerners liv og død

Alle stjerner »fødes« af skyer af interstellar gas, primært brint, som trækker sig sammen på grund af interne tyngdekræfter. Til at starte med er disse skyer ganske tynde, men når først kollapset er sat i gang (astronomerne har endnu ikke klarhed over hvad der udløser det), stiger tryk, tæthed og temperaturer. Er der brint nok, nåes det punkt, hvor de centrale dele er varme og tætte nok til at sætte gang i fusionsprocesser i den nye stjernes centrale dele. Varmen fra brint-fusionen får materialet i stjernens centrum til at udøve et udadrettet tryk, som i det meste af stjernens »liv« vil balancere mod vægten af det omkringliggende stjernemateriale. Stjerner i denne tilstand af ligevægt ligger i den såkaldte hovedserie i Hertzsprung-Russell diagrammet. Hertzsprung-Russell diagrammet Hvis den stofmængde der er til rådighed, er mindre end ca. en 20.-del af vor Sols masse, kommer kerneområdet dog aldrig op på tryk- og temperaturforhold der tillader fusionsprocesserne. I stedet skabes en såkaldt brun dværg - et lyssvagt legeme som skaber sin (stærkt begrænsede) energi ved simpel sammensynkning i stedet for kernefysik. Når brint-beholdningen i stjernens indre er ved at slippe op, »vinder« presset af tyngden af det omkringliggende materiale og presser kernen sammen indtil en ny fusionsproces, triple-alfa-processen (hvor 3 heliumatomer samles til en kerne af et kulstof-atom), kan finde sted: Varmen fra denne proces blæser de ydre lag af stjernen udad, så disse udvider sig og køles ned: Stjernen er nu det astronomerne kalder for en rød kæmpe (eller evt. rød superkæmpe). Tunge stjerner kan fortsætte med at fusionere stadig støre atomkerner, indtil de ender i en reaktion der danner jern: Dette grundstof er »endestationen«, fordi al kerneomdannelse af jernatomer kræver energi i stedet for at producere det. Når der ikke længere produceres energi i en stjernes indre, vil tyngden fra de ydre dele af stjernen presse den nu »døde« kerne sammen. Stjerner som vor egen sol vil blot falde sammen til en varm og lille stjerne af den slags der kaldes for en hvid dværg: Denne producerer ikke »ny« energi, men køler blot ganske langsomt af. For stjerner der er mere end ca. halvanden gange så tung som Solen, kan atomerne i kernens materiale ikke »bære vægten« af det sammensynkende materiale: Elektronerne omkring atomkernerne bliver ganske enkelt mast ind i kernen, hvor de reagerer med protonerne og danner neutroner. Denne kollaps er temmelig voldsom, og blæser de ydre dele af stjernen væk. Tilbage er blot et massivt legeme af tætpakkede neutroner - en såkaldt neutronstjerne. Når endnu større stjerner kollapser, kan end ikke sammenpressede neutroner »bære vægten«, og slutproduktet er et såkaldt sort hul - et legeme så tæt, at den lokale tyngdekraft omkring det er for stærk til at selv lys kan forlade det.

Farver og spektralklasser

Lyset fra en stjerne har et spektrum (farvesammensætning) der fortæller noget om stjernens temperatur og stofsammensætning, i det mindste for så vidt angår de lysudsendende dele af stjernens overflade. Af den grund inddeler man stjerner i forskellige spektralklasser - sorteret efter faldende, tilsvarende temperatur hedder stjernernes spektralklasser:
O, B, A, F, G, K, M, R, N, S Den lidt »tilfældige« bogstavfølge skyldes at klassifikationssystemet blev opfundet inden man lærte den nærmere betydning af de forskellige klasser. Man kan huske rækkefølgen ved hjælp af denne memotekniske remse: »Oh, be a fine girl, kiss me right now, sweetie!«. Hvis man varmer f.eks. et stykke jern op, vil det først blive rødglødende, siden skifter lyset fra gløden over orange og gult til »hvidglødende«: På samme måde er lyset de koldeste stjerner (med overfladetemperaturer på et par tusinde celsiusgrader) rødligt, mens varmere stjerner udsender gult, orange og hvidt lys - Solen med sin overfladetemperatur på knap 6000°C, klassificeres således som en »gul« stjerne af astronomerne. Og der findes langt varmere stjerner: De der er »varmere end hvidglødende« har et blåt skær i deres lys, fordi de udsender mest af det kortbølgede, blå lys. De varmeste blandt disse blå stjerner har overfladetemperaturer på henved 45.000°C.

Se også

- Dobbeltstjerne
- Solen

Eksterne henvisninger

- [http://www.cozmo.dk/astrofys/ Det astrofysiske grundlag for liv I]
- [http://as.dsri.dk/AstronomiskGuide/himmel.html Astronomisk Selskab, Astronomisk guide: Stjernerne på Himlen]
- [http://curious.astro.cornell.edu/stars.php Curious About Astronomy? Stars], [http://curious.astro.cornell.edu/stars.php#questions Curious About Astronomy? Stars, Questions]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Stars/ Stars]
- NASA: [http://chandra.nasa.gov/ Chandra X-ray Observatory News], Harvard: [http://chandra.harvard.edu/ Chandra X-ray Observatory News]
- Hubblesite: [http://hubblesite.org/newscenter/archive/category/star/ Star]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2983298.stm 13 June, 2003, BBCNews: Strange star puzzles astronomers] Citat: "...Achernar, otherwise known as Alpha Eridani...fairly close to us, being about 145 light-years distant...."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031128082715.htm 2003-11-28, Science Daily: Biggest Star In Our Galaxy Sits Within A Rugby-ball Shaped Cocoon] Citat: "...Eta Carinae...100 times more massive than our Sun and 5 million times as luminous. This star has now entered the final stage of its life and is highly unstable..."
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/1/8/1 13 January 2005, Physicsweb: All change for stellar evolution] Kategori:Astronomi ja:恒星 ko:항성 ms:Bintang simple:Star th:ดาวฤกษ์

Sort dværg (astronomi)

En sort dværg kan være dannet fra en hvid dværg som er helt udbrændt.

Se også

- Aktiv galakse
- Brun dværg (stjerne type/stadie)
- Galakse
- Himmellegeme
- Hypernova (stjerne type/stadie)
- Kvarkstjerne
- Neutronstjerne
- Planet
- Pulsar
- Rød kæmpe (stjerne type/stadie)
- Solsystem
- Sort hul
- Supernova (stjerne type/stadie)
- Stjerne

Eksterne henvisninger

- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/Stars/Dwarf_Stars/ Dwarf Stars] (på engelsk)
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/dict_ad.html#black_dwarf Imagine the Universe Dictionary: Black dwarf] (på engelsk) Kategori:astronomi ja:黒色矮星

Kategori:Astronomi

Kategori:Akademiske discipliner Kategori:Natur Kategori:Naturvidenskab Kategori:Fysik Kategori:DK5 52 ja:Category:天文学 ko:분류:천문학 ms:Category:Astronomi simple:Category:Astronomy th:Category:ดาราศาสตร์ zh-min-nan:Category:Thian-bûn-ha̍k

Ramsarská lokalita

Ramsarská lokalita je územie spĺňajúce kritéria stanovené v texte konvencie o ochrane biotopov, ktorá bola prijatá 2. februára 1971 v iránskom meste Ramsar ležiacom na brehu Kaspického mora.

História

Rastúce obavy z rýchlosti, s akou boli "kultivované" alebo inak zničené rozsiahle plochy močarín a mokradí v Európe, ktorých výsledkom bol pokles počtu vodného vtáctva vyvolali v roku 1962 konferenciu v rámci Projektu MAR (programu založeného v r. 1960), ktorú organizovali Medzinárodné byro pre výskum vodného vtáctva (IWRB, teraz súčasť Wetlands International), IUCN a Medzinárodná rada pre ochranu vtákov (ICBP, teraz BirdLife International). Na nej zaznela prvá výzva na medzinárodnú konvenciu o mokradiach. Pôvodne sa konvencia špecificky zameriavala na ochranu vodného vtáctva tvorbou siete refúgií. V priebehu nasledujúcich ôsmich rokov sa text konvencie rozpracoval na viacerých medzinárodných a odborných rokovaniach, ktoré sa konali najmä pod záštitou IWRB. Pri rozpracovaní textu postupne prevažovala ochrana biotopov nad ochranou druhov. Napokon v meste Ramsar na pobreží Kaspického mora v Iráne text konvencie odsúhlasili a prijali 2. februára 1971. Tento deň, 2. február, je od roku 1996 Svetovým dňom mokradí. Konvencia nadobudla platnosť v decembri 1975, keď siedma krajina doručila dokumenty o pristúpení (alebo ratifikácii) do organizácie UNESCO (depozitár konvencie). Konvencia má v súčasnosti zmluvné strany vo všetkých oblastiach sveta. Od svojho prijatia bola konvencia upravovaná v dvoch prípadoch: protokolom (nový dohovor, ktorý upravuje pôvodný) v decembri 1982 a radom doplnkov v roku 1987, známych ako Dodatky z Reginy.

Parížsky protokol

Parížsky protokol upravujúci Ramsarskú konvenciu schválila Mimoriadna konferencia zmluvných strán, ktorá sa konala na ústredí UNESCO v Paríži v decembri 1982. Protokol potvrdzuje, že všetky jazykové verzie konvencie (anglická, nemecká, francúzska, ruská, španielska a arabská) sú rovnocenné a ustanovuje proces pre úpravy konvencie, prevažne jej nedostatkov. Účinnosť nadobudol v roku 1986.

Dodatky z Reginy

Na mimoriadnej konferencii zmluvných strán, ktorá sa konala v Regine v Kanade v roku 1987, bol prijatý rad dodatkov. Tieto neovplyvňujú základné princípy konvencie, ale súvislosti jej fungovania: ustanovenie Stáleho výboru, právomoci konferencie, stály sekretariát (Byro) a rozpočet. Tieto dodatky nadobudli účinnosť 1. mája 1994.

Slovensko

Slovenská republika sa stala zmluvnou stranou Ramsarskej konvencie ako súčasť bývalej Českej a Slovenskej Federatívnej Republiky 2. júla 1990 a od svojho osamostatnenia 1. januára 1993 plní úlohy samostatného členského štátu. Pri svojom pristúpení ku konvencii prihlásila ČSFR do ramsarského zoznamu štyri lokality zo Slovenska (Parížske močiare, Senné, Šúr a Číčovské mŕtve rameno). V máji 1993 Slovenská republika prihlásila ďalšie tri rozsiahlejšie mokrade (Latorica, Dunajské luhy, Niva Moravy). V roku 1998 pri príležitosti Svetového dňa mokradí to bolo ďalších päť dlhodobejšie pripravovaných lokalít (Poiplie, Alúvium Rudavy, Mokrade Turca, Mokrade Oravskej kotliny, Rieka Orava a jej prítoky). Zároveň sa rozšírila ramsarská lokalita Dunajské luhy na územie novovyhlásenej chránenej krajinnej oblasti, do ktorej bola zahrnutá aj ramsarská lokalita Číčovské mŕtve rameno. Celkový počet ramsarských lokalít na Slovensku tak v septembri 1999 dosiahol 11. Pripravené sú návrhy na prihlásenie ďalších dvoch mokradí - Domica-Baradla (cezhraničné krasové a podzemné hydrologické systémy Slovenského krasu a Aggteleku) a Alúvium Tisy ako súčasť multilaterálnej medzinárodnej ramsarskej lokality na hornom toku rieky Tisa (Rumunsko, Ukrajina, Slovensko, Maďarsko). Text Dohovoru o mokradiach bol publikovaný v Zbierke zákonov z roku 1990 pod č. 396/1990, v čiastke 67 (príloha 1).

Zoznam lokalít na Slovensku

- Senné rybníky
- Parížske močiare
- Šúr
- Dunajské luhy spolu Číčovským mŕtvy ramenom v rámci chránenej krajinnej oblasti
- Latorica
- Niva Moravy
- Alúvium Rudavy
- Mokrade Turca
- Poiplie
- Mokrade Oravskej kotliny
- Rieka Orava a jej prítoky

Externé odkazy

- [http://www.sopsr.sk/publikacie/mokrade Mokrade] Kategória:Prírodné rezervácie Kategória:Články bez interwiki

Hotel in Sofia apartment madrid Sepsa tekst piesni

:: RELATED NEWS ::

C (γράμμα)

C c

Το γράμμα c είναι το τρίτο γράμμα του Λατινικού αλφαβήτου.

Βλέπε και

- ca cb cc cd ce

Μελανιππίδης
Ο Μελανιππίδης ήταν αρχαίος Έλληνας ποιητής διθυράμβων από τη Μήλο. Άκμασε περί τα τέλη του Στ' και Ε' αιώνα π.Χ. Υπήρξε ο αρχαιότερος αντιπρόσωπος της νέας τότε τεχνικής των διθ�

Μελανιπίδης
Ο Μελανιππίδης ήταν αρχαίος Έλληνας ποιητής διθυράμβων από τη Μήλο. Άκμασε περί τα τέλη του Στ' και Ε' αιώνα π.Χ. Υπήρξε ο αρχαιότερος αντιπρόσωπος της νέας τότε τεχνικής των διθ�

Μελανιππίδης (ο νεότερος)
Μελανιππίδης (ο νεότερος) : Αρχαίος Έλληνας ποιητής διθυράμβων, εγγονός του Μελλανιππίδη του Μήλιου. Άκμασε περί τα μέσα του Ε' αι. π.Χ. Χαρακτηριζόμενος απ

Αρέθουσα (μυθολογία)
Η Αρέθουσα είναι νύμφη των πηγών και των δασών συνοδός της Θεάς Άρτεμης, θυγατέρα του Νηρέα (εξ ου Νηρηίδα νύμφη) και της Δωρίδας. Αυτήν αγάπησε ο ποτάμιος θεός Αλφειός τον οποίο για να αποφύγει η Αρέθουσα διαπέρασε τη μεταξύ Πελοποννήσου και Σικελίας θάλασσα και φθάνοντας στη παρά τι�