Ideologi

En ideologi er et system af politiske eller filosofiske ideer. F.eks. er liberalisme, konservatisme og socialisme de tre klassiske ideologier. Ordet ideologi er et paraplybegreb som dækker over opfattelse af ideer, forståelse, meninger og i høj grad værdier. En ideologi har ofte sit udspring af erfaring eller et lands sociale situation. Kategori:Politik
- ja:イデオロギー

Filosofi

: Denne artikel omhandler akademisk eller videnskabelig filosofi, og ikke f.eks. østlig mystik. Ordet filosofi kommer af det græske 'philo-sophia' (φιλοσοφία), hvor præfikset "philo" betegner én af de antikke græske ord for kærlighed – den mere venskabelige slags, og hvor suffikset "-sophia" betyder visdom. Termen 'filosof' skal delvist forstås på baggrund af begrebet om den græske vismand, som er naturlig vís, mens filosoffen mere ydmygt søger efter eller kan lide visdommen uden formelt at påstå at de besidder denne. På den måde fremstår filosoffen som en mere demokratisk figur, der i det senere klassiske periode passer bedre ind i den græske polis, som netop er et samfund imellem venner; dvs. imellem frie ligemænd, der dog stadigt konkurrerer – venskabeligt – med hinanden på områder som kærligheden, sporten, politikken og tanken. Derudover skelner en af de største antikke filosoffer, Platon, desuden i Staten (480) mellem filosoffer og philodoxoi (dvs. ven af formodningen eller meningen). Dermed forsøges det indført, at idealet for filosoffen er at bryde igennem muren af almindeligt udbredte meninger og formodninger for at undersøge tingene på ny og i dybden.

Emneområde

Afgrænsningen af filosofiens emneområde (hvis en afgrænsning er nødvendig) er i sig selv et filosofisk spørgsmål, men rent historisk ser det på overfladen ud til at dette område skrumper ind over tid. Således blev al tidlig naturvidenskab engang kaldt naturfilosofi, og områder som logik hørte strengt ind under filosofien (i dag deles logikkens område mellem filosofien og matematikkens). Med andre ord, opfattedes filosofien tidligt, som værende en generalistuddannelse, og det er stadig en tendens, at spirende fagområder puttes ind under filosofiens, hvis man er i tvivl om, hvor de ellers skulle placeres. Dette har fået nogle filosoffer og videnskabsfolk til at antage, at filosofien er et slags 'moderfag', der føder alle andre akademiske fag, hvorefter det selv ophører med at eksistere. Imidlertid er der visse kerneområder, som er blevet ved filosofien igennem hele dennes udvikling og som måske principielt ikke kan omdannes til emne for almindelige videnskaber. Her i blandt kan nævnes: Æstetikken, etikken og især metafysikken, der kan betegnes som det rationelle studie af den ikke-empiriske virkelighed. Derudover findes en række områder under filosofien, som kan opfattes som redskabsfag for andre fag; som et eksempel kan politisk filosofi ses som en redskabsdiskussion for statskundskab, og generelt har alle fag en filosofisk område tilknyttet (matematikkens filosofi for matematik, historiens filosofi for historie osv.). Samlet set behandles alt videnskab filosofisk under det underområde som kaldes videnskabsteori.

Selvforståelse

Akademisk filosofi betragtes af mange professionelle filosoffer (i akademia) som videnskabelig. For det første kan der i princippet ske videnskabelige fremskridt. For det andet bygger holdninger på argumenter, ikke hverken meninger eller tro. Man kan ikke bare vælge at holde et uplausibelt synspunkt i en filosofisk diskussion. Undervisningen i logik fylder en stor del på filosofistudiet i København. Andre professionelle filosoffer vil dog være uenige. At filosofi er videnskabelig er dog ikke det samme som, at filosofi er en videnskab, selvom nogle filosoffer også har det sidste synspunkt. Østlig mystik betragtes som helt forskellig fra den vestlige ("videnskabelige") filosofi.

Genstandsområde

For at give en ide om filosofiens genstandsområde, er her eksempler på en række velformulerede filosofiske problemer: Teoretisk filosofi:
- Hjerne i et kar-problemet (Hvordan kan man vide, at man ikke lever i en verden som i filmen The Matrix?)
- Problemet om viljens frihed: har vi en fri vilje og hvad er en sådan?
- Det psykofysiske problem (hvad er forholdet imellem krop og bevidsthed?)
- Det fremmedpsykiske problem (hvordan ved jeg at andre har en bevidsthed?) Praktisk filosofi:
- Hvorfor er det forkert at slå ihjel?
- Hvad er et godt menneske?
- Hvad er kunst?
- Findes der moralske egenskaber ude i verden?
- Hvad er Meningen med livet ?

Discipliner

Der skelnes mellem praktisk filosofi, teoretisk filosofi, logik og filosofhistorie. Skellet mellem praktisk og teoretisk filosofi går tilbage til Aristoteles. De praktiske videnskabers mål er handling, mens de teoretiske videnskabers mål er viden. Siden renæssancen er også disciplinen filosofihistorie kommet til. Den teoretiske filosofi deles ofte op i erkendelsesteori, metafysik og videnskabsfilosofi. Den praktiske filosofi deles ofte op i etik, metaetik, politisk filosofi og æstetik. Men også mindre områder af den anvendte filosofi, f.eks. pædagogisk filosofi kan regnes hertil. Logik handler om at konstruere argumenter, og spiller en central rolle i filosofisk diskussion. Filosofi grænser op til andre fagområder som f.eks. kognitionspsykologi , pædagogik og antropologi.

Filosofiens historie

Vestlig filosofi regnes almindeligvis for startet i Grækenland med naturfilosofferne Thales fra Milet, efter ham følger Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit sammen med andre førsokratiske tænkere. Herefter fulgte Sokrates, der vendte filosofien bort fra naturen og imod mennesket(etik), Sokrates elev, idealisten Platon og dennes elev Aristoteles, der forsvarede empirien imod idealismen og oprettede Akademiet. De tre regnes som oftest for vestens første store filosoffer. Disse tre personer stillede problemer op, som hvad er tings ontologi, hvad er forholdet mellem sjæl og legeme med mere. Efter renæssancen formulerede en række filosoffer nogle af de filosofiske problemer, der stadig undersøges. De største af dem er René Descartes, David Hume og først og fremmest Immanuel Kant. En af de største danske filosoffer eller tænkere var teologen Søren Kierkegaard, som blev en væsentlig inspiration for de senere franske eksistentialister Jean-Paul Sartre m.fl. Sidst i det 19. århundrede grundlagde Edmund Husserl fænomenologien som var udgangspunkt for den moderne eksistentialisme.

Analytisk og kontinental filosofi

I dag skelnes mellem analytisk og kontinental filosofi. Skellet er måske kunstigt, men analytisk filosofi antages i højere grad at være logisk og kontekstuafhængig, mens kontinental filosofi er mere historisk orienteret. Analytisk filosofi interesserer sig ikke så meget for de tyske filosoffer efter Immanuel Kant, f.eks. Hegel, mens kontinental filosofi gør.

Se også

- Filosoffer
- Pierre Bourdieu
- Rudolf Steiner

Eksterne henvisninger

- fransk Wikisource: Bibliothèque philosophique Kategori:Humaniora Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 10
- ja:哲学 ko:철학 ms:Falsafah simple:Philosophy th:ปรัชญา

Konservatisme

Konservatismen er en politisk ideologi baseret på en evolutionær udvikling af et samfund i modsætning til en revolutionær udvikling. Gennem den evolutionære udvikling overlever de gode elementer af et samfund og de dårlige sorteres fra. Historien bliver derfor vigtig for den konservative, da man må forstå historien for at man i nutiden kan skelne mellem de gode bevaringsværdige samfundselementer, og de dårlige der trænger til at blive ændret. Konservatismen indeholder således en modstand imod utopier (idealsamfund som folk har tænkt sig frem til), hvorimod den konservative ønsker en udvikling baseret på det erfaringen kan lære os. Edmund Burke (1729-1797) regnes ofte som konservatismens fader Konservative forveksles ofte med reaktionære, der ikke ønsker ændringer. Kategori:Ideologier ja:保守 simple:Conservatism

Værdi

I datalogi værdi (datalogi) ---- 1. I ethvert samfund taler man om etiske og menneskelige værdier. Se også politisk filosofi og etik. 2. I økonomi er værdien af et objekt, service eller vare prisen den kan indbringe i et reelt, åbent marked; emnets "købekraft". 3. I marketing er værdien af et produkt kundens forventninger om et produkts kvalitet i forhold til hvor meget der er betalt for det. Det udtrykkes ofte ved ligningen: ::Værdi = modtaget kvalitet / Pris eller alternativt: ::Værdi = modtaget kvalitet / Forventninger

Se også

- Antropologiske teorier om værdi Kategori:Etik Kategori:Psykologi Kategori:Sociologi Kategori:Marketing Kategori:Økonomi simple:Value

Erfaring

Erfaring er den kundskab eller viden, som man får gennem egne oplevelser. Det er dog væsentligt at skelne mellem oplevelsen i sig selv og så den erfaring, der dannes, når oplevelsen er sat i forhold til tidligere erfaringer ved tankemæssig bearbejdning. Når man ofte lader, som om oplevelse og erfaring er én og samme ting, skyldes det, at bearbejdningen næsten altid sker ubevidst. Erfaringsbaseret viden sættes ofte i modsætning til den viden, man har opnået gennem sin kultur, dvs. gennem gensidig påvirkning, samtaler, opdragelse, skolegang og medieformidlede oplysninger. Den nyeste forskning i menneskets hukommelse gør, at man må opdele en persons samlede mængde af erfaringer i tre typer: # episodisk viden, der stammer fra selvoplevede situationer, formidlet som erindringer # semantisk viden, der drejer sig om almene sammenhænge, generelle begreber og abstraktioner fra den daglige virkelighed # procedural viden, der angår tillærte færdigheder, vaner og holdningsmønstre Da egne oplevelser mest giver sig udslag i procedurale og og episodiske erfaringer, må de semantiske erfaringer erhverves på anden måde. Det sker i mange kulturer gennem myter, fortællinger og sagn, men det sker i stigende grad gennem undervisning og teoretiske fremstillinger. Der findes overgangsformer, som f.eks. fortællinger eller kunstneriske arbejder, der kan give en formidlet, episodisk viden, som ligner personlige erfaringer, men som samtidig videregiver almene forståelsesmønstre, der svarer til semantisk viden. Disse erkendelser om menneskelig erfaring giver anledning til grundig eftertanke i de pædagogiske fag. På den ene side må der være flest mulige selvoplevede situationer i undervisningen, men på den anden side kan de ikke - som man ellers har troet - erstatte teoretisk stof, formidlede handlingsmønstre og forklaring af abstraktioner. Den "store fortælling" er lyslevende og meget nødvendig for menneskers bearbejdning af deres oplevelser. Kategori:Filosofi Kategori:Psykologi ja:経験

Kategori:Politik

Politik ::Partier, ideologier Kategori:DK5 30-39 Kategori:Menneskesamfund ja:Category:政治 ko:분류:정치 zh-min-nan:Category:Chèng-tī

Маргинал

Маргинальный человек - человек: - находящийся на границе различных социальных групп, систем, культур; и - испытывающий влияние их противоречащих друг другу норм, ценностей и т.д. лат.Margo - край

motorola gry java Muzyczne gry online alkomaty gry sportowe Sepsa

:: RELATED NEWS ::

Wustrow
Wustrow bezeichnet
- die Stadt Wustrow (Wendland) im Landkreis Lüchow-Dannenberg in Niedersachsen
- eine Gemeinde im Landkreis Nordvorpommern in Mecklenburg-Vorpommern, siehe Wustrow (Ostseebad)
- eine Gemeinde im Landkreis Mecklenburg-Strelitz in Mecklenburg-Vorpommern, siehe: Wustrow (Meckl.-Strelitz)
- ein Ortsteil der Gemeinde Alt Rehse<

Eingabegeräte
Als Eingabegeräte werden alle Geräte bezeichnet, über die einem Computer Informationen zugeführt werden können. Dazu gehören heute zum Beispiel die Tastatur, die Maus, der Joystick, das Grafiktablett oder das Gamepa

Fußball-Bundesliga 1988/89
Die Abschlusstabelle der 1.Bundesliga, Saison 1988/89 Sp. g u v Tore Pkte. 1. FC Bayern München 34 19 12 03 67:26 50:18 2. 1. FC Köln 34 18 09 07 58:30 45:23 3. Werder Bremen (M) 34 18 08 08 55:32 44:24 4. Hamburger SV 34 17 09 08 60:36 43:25 5.

Fußball-Bundesliga Relegation 1989
Teilnehmer Sechzehnter der 1. Bundesliga: Eintracht Frankfurt Dritter der 2. Bundesliga : 1. FC Saarbrücken Relegationsspiele 21. Juni 1989: Eintracht Frankfurt - 1. FC Saarbrücken 2:0 25. Juni 1989: 1. FC Saarbrücken - Eintracht Frankfurt 2:1 damit verbleibt in der Kabine, einem Fahrkorb oder auf einer Plattform in vertikaler Richtung zwischen zwei oder mehreren Ebenen transportiert werden können. Der bewegliche Teil wird dabei auf senkrecht verlaufenden Schienen geführt. Plattform digitalen Telekommunikationsverfahren. Im Gegensatz zu diesen werden wertkontinuierliche Signale übertragen. Die Daten werden entweder direkt übertragen (z.B. beim Telefonnetz) oder können für die Übertragung per Funk oder über weite Distanzen (z.B. beim Kabelfernsehen) auf eine Trägerfrequenz lat.: trivialis = jedermann zugänglich, altbekannt; von trivium "Wegkreuzung" aus: tri = drei + via = Weg) bedeutet "eine Erkenntnis welche man auf jeder Wegkreuzung erlangt".

Herleitung

Das ebenfalls aus "tri" und "via" gebildete Substantiv "Trivium" bezeichnet außer der Wegkreuzung auch speziell den ersten Abschnitt des klassischen antik-mittelalterlichen

Endergonisch
Reaktionen, bei denen Energie freigesetzt oder Arbeit geleistet wird und die von selbst ablaufen, werden als exergon (auch: "exergonisch") bezeichnet. Bei exergonen Reaktionen hat die freie Enthalpie, ΔG, ein negatives Vorzeichen. Gegenteil: endergon (siehe unten). Jede exergone Reaktion verläuft, solange der Gleichgewichtszustand noch nicht erreicht ist, das heißt ΔG ungleich Null ist. Im Gleichgewicht gilt: ΔG = 0. Um Reaktionen energetisch miteinander vergleichen zu können, ermittelt man aus der jeweiligen Gleichgewichtskonstanten

Exergonisch
Reaktionen, bei denen Energie freigesetzt oder Arbeit geleistet wird und die von selbst ablaufen, werden als exergon (auch: "exergonisch") bezeichnet. Bei exergonen Reaktionen hat die freie Enthalpie, ΔG, ein negatives Vorzeichen. Gegenteil: endergon (siehe unten). Jede exergone Reaktion verläuft, solange der Gleichgewichtszustand noch nicht erreicht ist, das heißt ΔG ungleich Null ist. Im Gleichgewicht gilt: ΔG = 0. Um Reaktionen energetisch miteinander vergleichen zu können, ermittelt man aus der jeweiligen Gleichgewichtskonstanten

Fußball-Bundesliga Relegation 1985
Teilnehmer Sechzehnter der 1. Bundesliga: Arminia Bielefeld Dritter der 2. Bundesliga : 1. FC Saarbrücken Relegationsspiele 13. Juni 1985: 1. FC Saarbrücken - Arminia Bielefeld 2:0 17. Juni 1985: Arminia Bielefeld - 1. FC Saarbrücken 1:1 damit dritter Aufsteiger in die