Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Ild

Ild

Begrebet ild (af germansk
- ailda = „brænde“) betegner en form for oxidering med flammedannelse, hvor der opstår både lys og varme.

Definition

Ild er en hastig, selvforstærkende oxidationsproces, hvor brændbare gasser dannes ud fra et brændsel. Den begynder med, at brændslet bliver udsat for opvarmning fra en ydre energikilde som f.eks. et lyn, en gnist eller respirationsvarme. Senere bliver den vedligeholdt ved sin egen frigivelse af energi. Mere præcist betyder ild en kontrolleret forbrænding, mens en ukontrolleret ild kaldes ”brand”. Forbrænding uden flammedannelse kaldes for ”glødeild”. brand

Idéhistorie

I det antikke Grækenland blev ilden som element forbundet med tetraederet, der på sin side var et at de fem platoniske legemer. Ilden er det ene af de tre keltiske grundelementer: ild, jord og vand. Ilden er det ene af de fire klassiske grundelementer: ild, luft, vand og jord. Ilden er det ene af fem kinesiske grundelementer: ild, luft, vand, metal og træ.

Brugen af ild

Menneskelig brug af ild kan påvises allerede for 300.000 år siden. Det var ét af menneskehedens store fremskridt, da man opdagede, hvordan man kan kontrollere ilden. Det gjorde tilværelsen mere sikker, og det skabte forudsætningen for, at menneskene kunne udvandre fra Afrika til koldere egne. Derfor er det også nærliggende, at ilden (ligesom solen) er blevet tilbedt som guder i de tidlige religioner (se også: Parser). Afbrænding af træ er nært knyttet til forestillinger om ild, og træerne har forsynet menneskene med det meste af den energi, der har været brug for helt op i det 20. århundrede. I fortiden har metallurgi og fremstilling af trækul forbrugt store mængder af træ. Man har ligefrem set fortidskulturernes undergang som et udslag af mangel på brændsel (i den senklassiske tid kostede et kilogram brænde det samme som et kilogram hvedemel). Efter århundreder med opvarmning og madlavning ved åbne ildsteder, arne eller esse, blev det almindeligt i det 19. århundrede med ovne til opvarmning og komfurer til madlavning. Nu til dags bliver energibehov i større målestok som regel dækket af kulbrinter som olie, kul og naturgas. I nogle tilfælde sker energiforsyningen ved udnyttelse af kerneenergi eller vedvarende energi. I den 3. verden og andre steder, hvor anden energiforsyning ikke er mulig, er afbrænding af træ dog stadigvæk den vigtigste varmekilde. Nu til dags bliver ilden oftest antændt med lighter eller tændstikker, men hos naturfolkene ”gjorde man nyild”
- ved at slå flint mod stål: ildstål, fyrtøj, flintelåsgevær
- ved at gnide eller bore: ildbor, ildbue
- ved at presse luft sammen: ildpumpe fra (Bagindien)

Ildens lys

Flammens glød er meget kompleks, for den opstår på grund af en blanding af usynlig stråling fra sod gas og brændselspartikler fotonstråling afgivet ved afladning af atomer og molekyler i gasserne. Meget af strålingen afgives inden for de bølgelængder, der svarer til synligt lys og infrarødt lys. Flammens farve afhænger af temperaturen i partiklerne og den kemiske baggrund for strålingsspektrene. Hvis brændslet indeholder natrium (f.eks. i form af salt), bliver flammen gul. Med et indhold af kobber bliver den grøn, og kobolt vil farve den blå.

Brandbekæmpelse

Der er fire elementer, der vedligeholder forbrændingen, og derfor vil fraværet af bare ét af dem forhindre brand. Det er netop den viden, al bekæmpelse af ild bygger på.
- Det reducerende stof (brændsel) kan fjernes fra brandstedet, hvis man vil hindre ilden i at sprede sig. I skovene bruger man kontrollerede afbrændinger for at holde mængden af brændbart materiale så lav som mulig. Det kan forhindre, at f.eks. lynnedslag udvikler sig til en storbrand. Af og til kan man standse tilstrømningen af flydende eller luftformigt brændstof. Det sker f.eks. når man standser ilden i en brændende pipeline ved at lukke for oliestrømmen.
- Der skal bruges et iltningsmiddel (sædvanligvis ilt) for at brændstoffet kan brænde. Sand, skum, brandtæpper eller ikke-brændbare gasser (som f.eks. CO2) kan bruges til at standse tilførslen af ilt og kvæle ilden.
- Varme er det, der bringer flydende eller faste brændsler i dampform. Flydende og faste stoffer kan ikke brænde direkte, og de må først omdannes til gas ved to forskellige processer, der hedder hnv. fordampning og pyrolyse. Hvis man fjerner tilstrækkeligt med varme, forhindrer man brændstofferne i at brænde. Vand er enestående effektivt til at fjerne varme på grund af dets høje varmefylde.
- Den kemiske kædereaktion er den, der vedligeholder branden; midler som halon kan bruges til brandslukning, fordi de bringer kædereaktionen til standsning. Man kender ikke den præcise baggrund for denne virkning, men man regner med, at halogen-ioner bryder ind i de reaktioner, som vedligeholder ilden.

Se også


- bål
- fyrtøj
- tændstik
- brandhane
- rygning

Eksterne links


- [http://www.northmason.wednet.edu/NMHSonline/student_gallery/fire/pg19_candleflame.html Dele af flammen på et lys]
- [http://microgravity.grc.nasa.gov/combustion/cfm/cfm_index.htm Ild I lav tyngde]
- [http://science.nasa.gov/headlines/y2000/ast12may_1.htm Spiralformede flamer i lav tyngde] ja:火

Varme

Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi. I det følgende drejer det sig om varme i den snævre betydning. Varme er ligesom arbejde bundet til transport, så den er altså en hændelses- eller procesmængde. Varme bliver ikke udvekslet, kun transporteret i én retning. I termodynamiske ligevægtstilstande, hvor der ikke foregår nogen processer, lader varmen sig ikke definere direkte, men kun som en rest ifølge termodynamikkens 1. lov. Når det drejer sig om varmetransportprocesser, kan tætheden i varmestrømmen defineres ved hjælp af en temperaturgradient.

Et eksempel til forklaring

Når jordoverfladen er udækket på en stjerneklar nat, har vi to systemer med forskelligt indhold af termisk energi. På den ene side systemet (jordoverfladen, bilruden, æbleblomsten) med meget energi efter en solvarm dag, og på den anden side systemet (verdensrummet) med en ekstremt lav energi. Den kulde, som vi oplever sådan en nat, er altså en sansemæssig erfaring af, at varmetransporten går én vej, nemlig fra jorden til verdensrummet. Transportens voldsomhed, "temperaturgradienten", kan ses af, at der dannes rim på jorden og is på bilruden, mens æbleblomsten visner. Det samme kan beskrives i tal ved at måle temperaturfaldet. Hvor absurd det end lyder i daglig tale, så er nattefrosten altså et udtryk for varme, ganske vist en varme, som bliver flyttet bort fra os.

Se også


- Varmeenergi Kategori:Fysik Kategori:DK5 53.5 ja:熱

Gas

Slangbetegnelse for at sige noget sjovt til andre: "at tage gas på nogen".

Gasform

Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand/stof, et materiale eller grundstof kan have. Når et stof er på gasform, er dets atomer ikke bundet til hinanden og kan bevæge sig helt frit i forhold til hinanden. Hvis en gas varmes meget op og sættes under et højt tryk, frigøres de mindst bundne elektroner fra atomerne og stoffet er på plasmaformen. Et tændt lysstofrørs gasser er på plasmaform.

Andre betydninger

Ordet "Gas" bliver også anvendt som kortform for:
- naturgas (metan, propan, butan)
- bygas
- Lattergas
- Narkosegasser
- Acetylen
- Kemisk krigsgas.

Se også


- Idealgasligning
- Luft
- Fast form
- Væske
- Flydende form
- Plasma ja:気体 ko:기체 ms:Gas simple:Gas th:แก๊ส

Brøndsel


Slægten Brøndsel (Bidens) er udbredt i Europa og i Nord- og Sydamerika. Det er urter og buske med modsatte blade og små kurve, der har bladagtige støtteblade. Frugterne er udstyret med modhager.
- Art: Nikkende Brøndsel (Bidens cernua)
- Art: Fladhoved-Brøndsel (Bidens radiata)
- Art: Fliget Brøndsel (Bidens tripartita) Kategori:Planteslægter

Lyn

Et lyn er en stor elektrisk udladning mellem sky og (jord eller hav) eller mellem sky og sky. Et lyn er en stor gnist i jordens atmosfæres luft. Lyn løber gennem luften ved at en elektrisk spændingsforskel omdanner luftens molekyler til ioner. Derved dannes der en kanal som lynet kan løbe igennem. Mens lynet løber igennem kanalen omdannes molekylerne til plasma, og der er typisk 30.000°C i lynkanalen mens lynets elektricitet løber igennem. Et typisk lyn varer i ca. 1/4 sekund og består af tre til fire hovedudladninger med ca. 0,04 sekunders tidsinterval. Det typiske lyn overfører kortvarigt en strøm på ca. 10.000 ampere og en elektrisk ladning på i alt ca. 25 coulomb. For at lynet starter skal der være en spændingsforskel på ca. 200?-1000 volt per milimeter højde.

Lynkanalens form

Lynets kanal er ikke en ret lodret linje som man umiddelbart ville forvente, men derimod med masser af sidekanaler og knæk - faktisk er den bedste model for lynets form en fraktal.

Måling af afstand til lynnedslag

Man kan nogenlunde måle afstanden til lynnedslaget. Man skal blot begynde at tælle sekunderne, når man ser lysglimtet fra lynet, da det tager ca. et sekund at udtale tusind (et-tusind, to-tusind, tre-tusind, osv.) kan man tælle tusinder. Når det første høje knitren kan høres, stoppes med at tælle. Nu divideres det antal tusinde man har talt til med tre og får afstanden i kilometer. For eksempel har man talt til titusind (10 sekunder), divideres med tre og det giver ca. 3 km. Lyset kommer til os med lysets hastighed (ca. 300.000.000 m/s dvs. næsten øjeblikkelig) og tordenen kommer et lille stykke tid efter, fordi lydens hastighed er langt lavere - ca. 330-340 m/s (afhænger at lufttryk og temperatur). Så lyset er ca. en million gange hurtigere end lyden. Derfor behøver vi kun tage højde for lydens hastighed, når vi vil måle afstanden til lynnedslaget.

Måling af afstand til sky-til-sky-lyn (skyerne)

temperatur Man kan nogenlunde måle afstanden til skyerne. Man skal blot begynde at tælle tusinder, når man ser lysglimtet fra sky-til-sky-lyn, der er lige oven over. Når det første høje knitren fra sky-til-sky-lynet kan høres, stoppes med at tælle. Nu divideres det antal tusinde, man har talt til, med tre og får afstanden i kilometer. Er man god til matematik, kan man også tage højde for vinklen i forhold til lodret, for sky-til-sky-lyn. Skyerne er ca. 1-5 km over vandoverfladen og jordoverfladen i Danmark.

Sammenligning mellem lysstofrør, neonrør og lyn

Et lysstofrør og neonrør virker også ved, at der løber en strøm gennem henholdsvis kviksølv-plasma og neon-plasma. Sålænge vi giver rørene strøm og spænding, så lyser de. For at starte lysstofrør og neonrør bliver man også nødt til at lave et lille lyn gennem den isolerende gas. Lynet gør at gassen får løsrevet elektroner og derved bliver til plasma. Lysstofrørlynet laves i ældre lysstofrøramaturer af kombinationen af glimtænderen og (ballast-)spolen. spole

Se også


- Kuglelyn
- Meteorologi

Kilder/eksterne henvisninger


- [http://glwww.dmi.dk/nyt/torden/torden.html DMI: Lyn og torden])
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Lyn%22+%22Der+er+altid+tordenvejr+her+p%E5+Jorden%22 dr.dk: Viden Om - Lyn]
- [http://www.aarhusakademi.dk/intranet/fagene/geografi/Roholt/Klimatologi/vejrleksikon/ Roholt: vejrleksikon]
- [http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/temaer/lyn_og_torden.htm DMI: Lyn og torden]
  - [http://glwww.dmi.dk/vejr/aktuelt/200109201545/sprites.html DMI: Røde feer over Europa] Citat: "...dokumentere at røde feer også findes over Europa..."
  - [http://glwww.dmi.dk/vejr/aktuelt/200109201545/feer.pdf Klimanyt 3/99: Forskere vil undersøge, hvordan lyn over skyerne påvirker klimaet (PDF)]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Earth_Sciences/Meteorology/Weather_Phenomena/Thunderstorms_and_Lightning/ Thunderstorms and Lightning]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2713891.stm 31 January, 2003, BBC News: Lightning's X-ray zap] Citat: "...Lightning does emit X-rays, scientists have confirmed..."
- [http://www.crh.noaa.gov/pub/ltg/crh_ltg_safety_colo.html Lightning Safety Page - National Weather Service Pueblo Colorado] Citat: "...This is know as a "side flash". Many people who are "struck" by lightning are not hit directly by the main lightning channel, but are affected by the side flash..."
- [http://home.earthlink.net/~jimlux/lfacts.htm Lightning Facts]
- [http://www.esdjournal.com/articles/lightn.htm Laser Beam Triggers Lightning Strike During Japanese Experiment]
- [http://www.crh.noaa.gov/pub/ltg.html Colorado Lightning Resource Center]
- [http://web.archive.org/web/20020624044704/www.sandia.gov/LabNews/LN04-25-97/lightning_story.html Webarchive: April 25,1997 Sandia-led research may zap old beliefs about lightning protection at critical facilities;] Triggered lightning tests leading to safer storage bunkers
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031106051013.htm 2003-11-06, ScienceDaily: Thunderstorm Research Shocks Conventional Theories; Florida Tech Physicist Throws Open Debate On Lightning's Cause] "...scientists have searched inside thunderstorms for many years, looking for these large electric fields, only to come up empty handed..."Although everyone is familiar with lightning, we still don't know much about how it really works," said Dwyer...."
- [http://www.uh.edu/admin/media/nr/archives99/0399/lightning.html March 2, 1999, University of Houston: UH Physicists Pursue Lighting-Like Mysteries] Qoute: "...Red sprites and blue jets are brief but powerful lightning-like flashes that appear at altitudes of 40-100 km (25-60 miles) above thunderstorms..."
  - [http://www.uh.edu/research/spg/Sprites99.html Ground and Balloon-Borne Observations of Sprites and Jets]
- [http://www.aldis.at Austrian Lightning Detection and Information System]
- [http://www.euclid.org Europeen Cooperation of Lightning Detection]

Teknisk


- [http://www.citycom.gr/electronics/projects/lightdetect/LightningDetector.htm Electronics 2000: DIY Lightning Detector] Kategori:Meteorologi Kategori:Fysik Kategori:Elektricitet ko:번개

Brand

Ved en brand forstås almindeligvis at en bygning, en bil, et skovområde eller lignende omspændes af flammer. En brand kan være påsat af mennesker, eller den kan skyldes andre utilsigtede påvirkninger såsom kemiske reaktioner, overophedning fra sollys eller varmekilder. De mest almindelige årsager til skovbrand her i Danmark er uforsigtighed med bål eller cigaretskod samt gnister fra maskiner der benyttes i skoven. De mest almindelige årsager til brand i huse er rygning i sengen, efterladte stearinlys, efterladte gryder på tændt komfur eller elektriske varmekilder for tæt på brændbart materiale (glemt at slukke strygejern eller brødrister, eller gardiner og tæpper for tæt på elradiator).

Se også


- Ild

Platonisk legeme

Et platonisk legeme er et konvekst polyeder hvor samtlige sideflader udgøres af kongruente regulære polygoner, og sådan at det samme antal sideflader mødes ved hvert hjørne. Sammenlign med Kepler-Poinsot legemerne, som ikke er konvekse, og de archimediske og johnson legemer, som ikke selv er regulære, selv om de er lavet af regulære polygoner. Der er fem platoniske legemer, som alle var kendt af oldgrækerne: Navnene på legemerne kommer fra det græske ord for antallet F af flader. Bemærk i øvrigt at hvert legeme opfylder H-K+F=2 i overensstemmelse med Eulers polyedersætning.

Begrænset antal platoniske polyedre

Det er let at vise, at der kun er fem sådanne tredimensionale legemer. For at danne et hjørne, må mindst tre af sidefladerne mødes i et punkt, og den totale sum af sidefladernes hjørner må være mindre end 360 grader, dvs. hjørnene af sidefladen må være mindre end 120 grader. De eneste polygoner der møder disse begrænsninger er trekanten, kvadratet og femkanten.
- Triangulære sideflader: hvert hjørne af et trekant er 60 grader, derfor bør en form være muligt med 3, 4 eller 5 trekanter der mødes i hvert hjørne; disse er tetraedret, oktaedret og ikosaedret.
- Kvadratiske sideflader: hvert hjørne af en kvadrat er 90 grader, derfor er der kun en mulig ordning mulig, med tre sideflader ved et hjørne, dvs. terningen.
- Femkantede sideflader: hvert hjørne er 108 grader, og igen er der kun en mulig ordning med tre sideflader ved et hjørne: dodekaedret, og dette udtømmer listen af regulære, tredimensionelle legemer.

Duale polyedre

Bemærk, at hvis man forbinder midtpunkterne af sidefladerne på en tetraeder, får man et andet tetraeder. Hvis man forbinder midtpunkterne af sidefladerne på et oktaeder, får man en terning, og omvendt. Hvis man forbinder midtpunkterne på et dodekaeder, får man et ikosaeder, og omvendt. Disse par siges at være duale polyedre.

Oprindelsen til navnet

De platoniske legemer er navngivet efter Platon, som beskrev dem i Timæus. Platon lærte om disse legemer fra sin ven Theætetus. Konstruktionerne af disse legemer er inkluderet i Bog XIIII af Euklids Elementer. Påstand 13 beskriver konstruktionen af tetraederet, påstand 14 beskriver oktaederet, påstand 15 terningen, påstand 16 ikosaederet, og påstand 17 dodekaederet.

Oldgammel formalisme

Platon forstillede sig de fire klassiske elementer (luft, vald, jord og ild) som atomer for de geometriske former på fire af de fem platoniske legemer, som var opdaget af pythagoræerne (refereret i dialogen i Timæus). Disse er naturligvis ikke atomernes sande former, men det viser sig, at de danner nogle af de sande former for pakkede atomer og molekyler, nemlig krystaller: Mineralet salt natriumklorid findes i kubiske krystaller; fluorid (kalciumfluorid) findes i oktaedre; og pyrit i dodekaedre (se brug nedenfor). Dette begreb forbandt ild med tetraedret, jord med terningen, luft med oktaedret og vand med ikosaedret. Om det femte platoniske legeme, dodekaedret, bemærker Platon dunkelt, "...guden brugt til at arrangere konstellationerne på hele himlen" (Timæus 55). Han vidste ellers ikke, hvad han skulle med det. Aristoteles tilføjede et femte element, aithêr (æther på latin, "æter" på dansk), og foreslog at himlene var lavet af dette element, men han havde ingen interesse i at kombinere det med Platos ubrugte, femte element.

Anden symbolisme

Historisk set fulgte Johannes Kepler Renaissancevanen med at lave matematiske korrespondancer, (baseret på idéer i henhold til sfærernes musik osv.) og identificerede de fem platoniske legemer med de fem planeter - Merkur, Venus, Mars, Jupiter, Saturn. Derved genoplivede han sammenligningen med de fem klassiske elementer. (Jorden, månen og solen blev ikke betragtet som planeter.)

Indskrevne platoniske polyedre

Når de platoniske polyedre er indskrevet i en kugleflade, fylder de de følgende procentdel af denne kugles volumen:
- Tetraeder: 12,2518%
- Terning: 36,7553%
- Octaeder: 31,8310%
- Dodekaeder: 66,4909%
- Ikosaeder: 60,5461% Stik mod den almindelige forventning fylder dodekaedret påfaldende nok mere af kuglens rumfang end det tilsyneladende mere kuglerunde ikosaeder.

Brug

Formene er tit brugt til at lave terninger til spil, da terninger ved disse former kan laves retfærdige. Terninger med 6-flader er meget almindelige (derfor navnet "terning" for ikke-terningeformede terninger), og de andre legemer bruges tit i rollespil. Sådanne terninger betegnes tit som D (af engelsk: dice = terning), fulgt af antallet af sideflader (d4, d8, osv.) Tetraedret, terningen og oktaedret findes naturligt i krystalstrukturer. Dodekaedret er kombinatorisk identisk med pyritoedret (sådan at begge har tolv femkantede sideflader), som er en af de mulige krystalstrukture for pyrit. Pyritoedret er dog ikke et regulært dodekaeder, men har i stedet samme symmetri som terningen.

Eksterne henvisninger


- [http://avdezign.tripod.com/papercraft/solids/ Foldgørlige papirmodeller]
- [http://www.mathconsult.ch/showroom/unipoly/ De uniforme polyedre]
- [http://www.georgehart.com/virtual-polyhedra/vp.html Virtuelle virkelighedspolyedre] Encyclopædiet af polyedre
- [http://www.lsbu.ac.uk/water/platonic.html London Syd Bank Univeritet] Vandstruktur og opførsel
- [http://aleph0.clarku.edu/~djoyce/java/elements/bookXIII/propXIII13.html Bog XIII] of Euclids Elementer. Kategori:Matematik
- ko:정다면체

Keltisk

Indenfor de indoeuropæiske sprog er de keltiske sprog nærmest beslægtet med de italiske sprog. Tilsammen danner de den kelto-italiske gruppe.

Keltisk er delt i to grene:


- Gren 1: Den kontinentale
  - keltiberisk (uddødt),
  - galatisk (uddødt),
  - norisk (uddødt),
  - lepontisk (uddødt)
  - og muligvis Vannes-dialekten af bretonsk, som er den eneste nulevende del af gallisk.
- Gren 2: Ø-sprogene, som yderligere deles i to grupper
  - Q-keltisk (goidelisk) med
    - irsk gælisk,
    - skotsk gælisk
    - manx gælisk (uddødt og genoplivet)
  - P-keltisk (brythonisk) med
    - walisisk,
    - bretonsk,
    - kornisk (uddødt og genoplivet),
    - cumbrisk (uddødt)
    - ? piktisk (uddødt) (? - kan være et ikke-indoeuropæisk sprog). Forskellene mellem p- og q-sprogene ses lettest i ordene for "søn" og "fem" (5). På goidelisk hedder søn mac (tidligere maq), og 5 hedder coíg. På brythonisk hedder søn map, mens 5 hedder pemp. Man anser q-formen for den mest konservative (den stemmer med italiske sprog som latin), mens p-formen har gennemløbet en hastigere udvikling.

Karakteristiske forhold i de keltiske sprog

Selv om der er mange forskelle mellem de enkelte, keltiske sprog, viser de mange fællestræk. Mange af disse træk er ikke enestående for de keltiske sprog, men omvendt er der sandsynligvis ingen andre sprog, som har alle disse træk samlet. De omfatter:
- Systematiske og betydningsbærende mutationer i den indledende konsonant (monadh (= en mose) -> auns a’mhonadh (= i mosen)
- Bøjning af præpositioner (leam = med mig; leat = med dig; leis = med ham/hende)
- Verbum-Subjekt-Objekt (VSO) er standard-rækkefølgen i den keltiske sætningsbygning (chuir e an leabhar = lagde han bogen, dvs.: han lagde bogen)
- To grammatiske køn: maskulinum og femininum
- Bestemt kendeord, men intet ubestemt (cù -> an cù)
- Genitiv konstrueres ved at stille ordene sammen (eks.: cinn nan cat = kattenes hoveder)
- Tyvetalsystem (fichead = 20; dà fichead = 40; trì fichead = 60 osv.)

Eksempler:

Ná bac le mac an bhacaigh is ní bhacfaigh mac an bhacaigh leat. (Ordret:) "Ikke opmærksom med søn tiggerens, og heller ikke vil være opmærksom søn tiggerens med dig." (dvs.: Hvis du ikke er opmærksom på tiggerens søn, vil han heller ikke være opmærksom på dig) bhacaigh er genitiv af bacach. I-et er et indskudt genitivmærke. Ændringen b -> bh er en sprogmutation, som bliver synlig ved maskulinum i genitiv. Leat er bøjningsformen i 2. person af le (= med). Rækkefølgen VSO ses i anden halvdel: bhacfaigh (V) + mac (S) + leat (O). Pedwar ar bymtheg ar bedwar hugain (Ordret:) "fire på femten på fire tyve(re)", dvs. 99 bymtheg er en sprogmutation af pymtheg (= pump + deg (fem + ti) dvs. 15). bedwar er en mutation af pedwar (= 4) Disse sidste ekempler er kymriske, dvs. walisiske, mens de første er skotsk-gæliske. Irsk-gælisk er vel nok det eneste af de keltiske sprog, hvor mutationer i den første konsonant kan ses på skrift, idet konsonanten efterfølges almindeligvis af "h" (bh, ch, dh, fh, gh...). Dette er en mangel i de andre sprog (som bretonsk eller walisisk), hvor man bruger det bogstav, der svarer til lyden. Dette giver problemer med at søge efter nye ord i f.eks ordbøger, hvis man ikke er klar over at bogstavet er muteret. Eksempler på bretonsk: Penn (hoved) => ma fenn (mit hoved), Ti (hus) => he zi (hendes hus) osv... Der er intet i modsætning til irsk, der viser at bogstavet er muteret. På bretonsk findes der også tre tal, som har hunkøn form: daou/div (2), tri/teir (3), pevar/pedir (4). Desuden siger man 3 x 6 for tallet 18: triwec'h, hvor waliserne siger 2 x 9: dinau. Mange ord vidner om fælleskab mellem gælisk og britonisk: vejr => (br.)amzer, (wal.)amsir, (ir.)amsair. hus => (br.)ti, (wal.)ty, (ir.)teach Irsk har også i modsætning til bretonsk, kornisk eller walisisk bøjninger i ordene, som tysk eller latin. Dette er forsvundet fra den britoniske del af keltisk.

De keltiske sprogs historie

De keltiske sprog har været langt mere udbredte, og keltisk kultur var en overgang ved at knuse den romerske. Men efter at romerne havde erobret samtlige keltiske lande minus Irland (Erinn), blev sprogene opgivet ét efter ét. Da romerne trak sig ud af Britannien i år 407 e. Kr. blev briterne i det meste af England overvældet af germansk talende jyder, angler og saksere. De keltisktalende briter søgte mod Kerneweg (Cornwall) og Cymru (Wales), hvor de længe modstod trykket. Samtidig rejste mange af dem til Breizh (Bretagne), hvor de oprettede små høvdinge- og fyrstendømmer. Man formoder, at der endnu har været talt gallisk i det sydlige Bretagne, og mange særtræk i Vannes-dialekten tyder på, at det bretonske dér har været under påvirkning fra et gallisk substrat. Irerne havde fred i flere århundreder og udviklede en særlig irsk form for kristendom. De kristnede germanerne i England og oprettede klostre i Rhinlandet. Senere kom irerne under pres fra vikingerne (især fra Norge), men befriede sig fra dem og udviklede kulturen videre. På dette tidspunkt var mange irere udvandret til Mannanan (Man) og Alba (Skotland), sådan at det nu uddøde manx og skotsk gælisk har mange fællestræk med irsk gælisk. Skotsk gælisk har formentlig modtaget påvirkninger fra piktisk (som måske eller måske ikke var keltisk), men i hvert fald fra oldnordisk. Efter at englænderne havde erobret Irland begyndte en lang tilbagegang for irsk gælisk, en tilbagegang der blev fremskyndet under hungerkatastrofen og den massive udvandring i 1840'erne. Da det sydlige Irland genvandt friheden, blev der gjort store indsatser for at redde det oprindelige, nationale sprog, men det er først her i slutningen af 1900-tallet, at sproget igen har fremgang. Det samme billede kan ses i Wales, hvor kymrisk nu igen tales af flere end i forrige generation. Begge steder ser de moderne kommunikationsmidler ud til at have været afgørende for succesen. De keltiske sprog har modtaget en yderligere støtte i form af EU's charter om mindretalssprog.

Se også


- Ogam
- Kelter
- Bretonsk (sprog)
- Gallisk (sprog)
- Irsk gælisk
- Kornisk (sprog)
- Manx (sprog)
- Skotsk gælisk
- Walisisk (sprog)

Eksterne henvisninger


- [http://www.celticgrounds.com/ celticgrounds.com]
  - [http://www.celticgrounds.com/chapters/encyclopedia/indices/encycintro.html Encyclopedia of the Celts (by Knud Mariboe)]
- [http://celt.net/Links/index.html celt.net: Offsite Resources]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=588&art_id=qw1094736421617B264 September 09 2004, iol: Irish, Scots and Welsh not Celts - scientists] Citat: "...Dark or red hair and freckles are considered Celtic features..."
- [http://www.darkisle.com/picts.html Grave slabs and Pictish Symbols of Scotland] (billeder af nogle keltisk indgraverede sten) Kategori:Keltiske sprog Kategori:Indoeuropæiske sprog Kategori:Sprogforskning

Element

Element betyder "grundemne". De fire klassiske elementer er jord, ild, luft og vand. I Middelalderen mente alkymister, at ved at blande disse elementer i det helt rette forhold (og i øvrigt under de rette omstændigheder) ville man kunne fremstille guld. Eftersom alle stoffer i verden ikke bygger på de 4 elementer men istedet bygger på grundstofferne, der er stillet op i det periodiske system, og guld er et grundstof i sig selv kunne dette naturligvis ikke lade sig gøre. I andre traditioner end den klassisk vestlige har man haft andre grundelementer. ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen

Se også


- Humoralpatologi Kategori:Middelalder

Afrika

Afrika er verdens tredjestørste kontinent. Det har en størrelse på 30.065.000 kvadratkilometer og dækker 20,3 % af det totale landområde på jorden. Det gamle Rom brugte navnet Africa terra for den nordlige del af kontinentet, svarende til det nuværende Tunesien.

Lande i Afrika

Tunesien

Centralafrika


- Den Centralafrikanske Republik
- Tchad
- Den Demokratiske Republik Congo (eller Congo Kinshasa)
- Republikken Congo (eller Congo Brazzaville)

Østafrika


- Burundi
- Comorerne
- Djibouti
- Eritrea
- Etiopien
- Kenya
- Seychellerne
- Rwanda
- Somalia – Somaliland – Puntland
- Tanzania
- Uganda

Nordafrika


- Algeriet
- Ceuta
- Egypten
- Libyen
- Mauretanien
- Melilla
- Marokko
- Sudan
- Tunesien
- Vestsahara

Sydafrika


- Angola
- Botswana
- Lesotho
- Madagaskar
- Malawi
- Mauritius
- Mozambique
- Namibia
- Reunion
- Swaziland
- Sydafrika
- Zambia
- Zimbabwe

Vestafrika


- Benin
- Burkina Faso
- Cameroun
- Cote d'Ivoire
- Gabon
- Gambia
- Ghana
- Guinea-Bissau
- Kap Verde
- Liberia
- Mali
- Niger
- Nigeria
- Sao Tome og Principe
- Senegal
- Sierra Leone
- Togo
- Ækvatorialguinea

Se også


- Verdens lande Kategori:Verdensdele Kategori:Afrika ja:アフリカ ko:아프리카 ms:Afrika simple:Africa th:ทวีปแอฟริกา zh-min-nan:Hui-chiu

Metallurgi

Metallurgi er den del af naturvidenskaben og ingeniørkunsten, hvor man undersøger fysiske og kemiske egenskaber hos metalliske grundstoffer og deres blandinger, der kaldes legeringer. De fleste metalliske grundstoffer kan bedst anvendes i en legeret form f.eks. stål-, bronze- eller aluminium legeringer, og nogle næsten 100% rene grundstoffer som f.eks. halvlederne har deres egenskaber fra iblanding af en nøje kontrolleret mængde urenheder. Metallerne er stærkere end de fleste plastic-materialer og har større sejhed end de fleste stoffer, lavet af keramik. Modsat de ingeniører, der beskæftiger sig med metalliske komponenters statik, så interesserer metallurger sig for de mikroskopiske mekanismer, der får et metal eller en legering til at opføre sig, som det gør, dvs. de ændringer, der sker på det atomare plan, og som påvirker metallets (eller legeringens) makroskopiske egenskaber. Metallurgi anvendes på elektroniske materialer, da man bruger metaller som aluminium og kobber i kraftledninger, mens kobber og ædelmetaller bruges til de bittesmå, elektriske kredsløb på computerchips. Fagets viden bruges også inden for svejsning og lodning, som er to metoder til samling af metaller. Der er brugt mange kræfter på at forstå ét meget vigtigt sæt af legeringer, jern-kulstof, bedre kendt som stål. Metaludvinding er kunsten at adskille metaller, sædvanligvis i form af metal-oxider, fra deres malm og at rense dem til rent metal. For at omdannes til metal må metal-oxider gennemgå en reduktion enten kemisk eller gennem elektrolyse.

Se også


- formbarhed
- korrosion
- krystallisation
- krystallografi
- metallære

Eksterne henvisninger


- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041123205611.htm 2004-11-25, Sciencedaily: 'Brick Wall' Helps Explain How Corrosion Spreads Through Alloy] Citat: "...The fissures seem to follow a random path between grains of the alloy...Corrosion often follows the region between the grains, called grain boundaries, which are more susceptible to attack...The United States Air Force spends almost $1 billion each year fighting corrosion...“The problem is, we don’t know how these probabilities change form plate to plate or alloy to alloy,” he said..."
- http://www.staff.hum.ku.dk/dbwagner/kons/kons.html Kategori:Fysik ja:金属工学 ko:금속공학

Hvede


Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten. Slægten har ca. 20 vildtvoksende og dyrkede arter. Ofte bliver den slået sammen med den nærtstående slægt Aegilops, der også har omkring 20 arter i de samme egne. Hvede er en af Danmarks allerførste kulturplanter. Den dukkede op for omkring 7.000 år siden. Hvede inddeles i tre grupper alt efter kromosomtal: Enkorn-gruppen har 14 kromosomer (diploide).
- Enkorn (Triticum monococcum) Emmer-gruppen har 28 kromosomer (tetraploide).
- Durum-Hvede (Triticum durum)
- Engelsk Hvede (Triticum turgidum)
- Emmer (Triticum dicoccon) Spelt-gruppen har 42 kromosomer (hexaploide)
- Brød-Hvede (Triticum aestivum)
- Spelt (Triticum spelta)












Kategori:Planteslægter Kategori:Korn ja:コムギ

Ovn

En ovn anvendes til især opvarmning, madlavning eller fremstilling af håndværksmæssige og industrielle produkter. Energien kan komme fra kul, koks, brænde, gas eller elektricitet. Ved opvarming af lejligheder og huse anvendtes tidligere ovne, men på grund af forurening (f.eks. den berømte/berygtede London smog) anvendes nu central- og fjernvarme. I forbindelse med madlavning er en ovn ganske almindelig nu som før. Den bruges her til at bage, stege og opvarme maden.

Andre ovntyper:


- brændeovn
- el-ovn
- esse
- gasovn
- højovn
- kakkelovn
- Komfur
- Masseovn, finsk masseovn, russisk masseovn - i Finland er masseovnen påbudt pga. af dens mindre forurening og højere effektivitet.
- Mikrobølgeovn
- Smelteovn
- Varmluftovn

Se også


- Glaskeramisk komfur
- Grill
- Induktionskomfur
- Komfur Kategori:Madtilberedning Kategori:husholdningsmaskiner ja:オーブン simple:Oven

Kulbrinte

Tilbage til organisk kemi eller økologi ---- I kemien er en kulbrinte et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint. Det er fællse for disse stoffer, at de er bygget over et skelet af kulstof, hvor brintatomer er hæftet fast (se alifatiske stoffer). F.eks. er metan (naturgas) en kulbrinte med et kulstofatom og fire brintatomer: CH4, mens ætan er en kulbrinte (eller mere præcist: en alkan) med to kulstofatomer, der er bundet til hinanden, og som hver har tre brintatomer bundet til sig (C2H6), og propan har tre C-atomer (C3H8) osv. Grundlæggende er der tre typer af kulbrinter:
- aromatiske kulbrinter, der har mindst én aromatisk ring ud over, hvad de ellers har af bindinger
- mættede kulbrinter (også kendt som alkaner), der hverken har dobbelte, tredobbelte eller aromatiske bindinger
- umættede kulbrinter, der har én eller flere dobbelte- eller tredobbelte bindinger mellem kulstofatomerne. De umættede kulbrinter deles i:
  - alkener
  - alkyner
  - diener Flydende kulbrinter, der hentes op af undergrunden, kaldes olie (tidligere "stenolie"), mens de tilsvarende gasser kaldes naturgas. Begge typer er vigtige som brændstof og som råstof i fremstilling af organiske forbindelser, så som plasticstoffer, vokser, and olieprodukter. Stofferne bidrager i form af forbrændingsprodukter - og sammen med kvælstofilter - til skabelsen af de særlige problemer i bymiljøet forurening, og til nedbrydning af ozonlaget.
- Kategori:Organisk forbindelse Kategori:Carbonhydrid Kategori:Økologi ja:炭化水素 ms:Hidrokarbon

Kul

Carbon (også kaldet karbon eller kulstof) er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system. Symbol C. Carbon er den stavemåde, der oftest bruges i dansk faglitteratur, selvom denne stavemåde ikke er godkendt iflg. retskrivningsordbogen. Carbon er den vigtigste bestanddel i de stoffer, der arbejdes med i organisk kemi og carbon bundet i organiske forbindelser kaldes organisk bundet.

Flere former

Grundstoffet carbon findes i mindst 6 krystallinske former, hvoraf de to vigtigste er α-grafit og diamant. Brillant kaldes en diamant med en bestemt slibning, som fremhæver dens lysspil. slibning

Se også


- Buckminsterfulleren
- Diamant
- Fullerener
- Grafit
- Organisk kemi
- Trækul

Eksterne henvisninger


- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/10/031017073950.htm 2003-10-17, Science Daily: New Material Breakthrough: Super-hard Graphite Cracks Diamond]
- [http://www.dpc.dk/polarfrontenDPC/4_00/Fjeldskred.html Polarfronten: Flodbølge og brændende fjelde i Disko Bugt] Citat: "...senest i 1968 har været brand i kullag i fjeldene på Nuussuaq (Paatuut betyder de sværtede fjelde på grønlandsk). Geolog Asger Ken Pedersen fra Geologisk Museum beretter: - De brændende fjelde på Nuussuaq er første gang beskrevet i de islandske sagaer. Netop fjeldet ved Paatuut har tidligere været i brand. Dette ses tydeligt, idet lerlag i fjeldet er brændt røde...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/in_¨dadaakjsfjh77sfghada_tech/2003/denver_2003/2759983.stm BBCNews, 14 February, 2003, Coal fires are 'global catastrophe'] Citat: "...They said that putting out the fires in China alone would cut CO2 emissions equivalent to the volume produced by all US automobiles in a year...."
  - [http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/asia-pacific/3978329.stm 3 November, 2004, BBC News: 130-year-old Chinese fire put out] Citat: "...The burning coal emitted 100,000 tons of harmful gases - including carbon monoxide and sulphur dioxide - and 40,000 tons of ashes every year, Mr Hou told Xinhua..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040123000912.htm 2004-01-26, ScienceDaily: One Type Of Carbon So Resilient It Skews Carbon Cycle Calculations] Citat: "...graphitic black carbon, similar to the material found in pencil lead, turns out to be so tough..." Kategori:Grundstoffer ja:炭素 ko:탄소 ms:Karbon simple:Carbon th:คาร์บอน

Kerneenergi

Atomkraft er betegnelsen for den energi der skyldes processer i eller mellem atomkernerne, i modsætning til frigjort kemisk energi, der beror på bindingsforhold og omlejringer mellem elektronerne. Der er to grundlæggende former for Atomkraft: Fission og fusion - eller med danske termer: Spaltning og sammensmeltning. Fission foregår ved at tunge atomkerner spaltes til lettere. Typisk anvendes uran. Når en uran-kerne rammes af en neutron initieres fissionen, og resultatet er 2 mindre atomkerner + plus diverse partikler. Massen af partiklerne tilsammen er mindre end den oprindelige kerne. Masseforskellen udgør den frigivne energi og kan findes med Einsteins berømte formel: : E = m c^ Hvilket vil sige Energien E er lig den manglende masse m gange lysets hastighed c i anden. At få en fissionsproces til at levere energi har været muligt siden 2. verdenskrig, og det er samme proces, der sker i en konventionel atombombe. Masseforskellen er også finten med den anden metode; fusion. Der er det lette atomkerner, som går sammen til tungere, og derved skaber termisk energi. Det kunne f.eks. være brintatomer, som smelter sammen til helium. Der findes i dag ikke nogen fungerende fusionsreaktor, men der forskes og eksperimenteres med det via forskellige metoder: På JET-anlægget i England er en lang række lande gået sammen om at skabe fusion i en torus-reaktor, hvor massen fastholdes i et magnetfelt. Massen varmes op til nogle millioner grader, og fusionsprocessen kan derfor foregå. I USA prøver man at fokusere en masse laserstråler på nogle små dråber, og derved skabe tryk og temperatur nok til at starte en fusionsproces. Endelig er der myon-katalyseret fusion, hvor fusionsprocessen sker fordi elektroner erstattes af myoner, og da myoner er tungere end elektroner, så vil myonens bane blive mindre end elektronens, og derved kan atomkernerne komme så tæt på hinanden, at en fusion foregår. Fusionsprocesser er grundlaget for alt liv på Jorden, da det er fusion, som foregår i Solen: Her fusionerer brintkerner sammen til primært heliumkerner. Når alt brint er opbrugt om ca. 4 mia. år, så vil Solen begynde at sammensmelte helium til kul, og Solen svulmer op til en rød kæmpe og sluger Jorden og de andre indre planeter. Fusion anvendes i brintbomber, hvor en konventionel atombombe bruges til at skabe temperaturer og tryk nok til en fusionsproces kan foregå. Den mest kendte atomkraftulykke er den, der skete i Tjernobyl i det tidligere Sovjetunionen.

Se også


- energi, IAEA, atomreaktor, atomvåben, distribueret elproduktion.

Eksterne henvisninger


- [http://www.akraft.dk/ Atomkraft og elproduktion]
- dmoz: [http://dmoz.org/World/Dansk/Videnskab/Teknologi/Energi/ Energi]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Technology/Energy/Nuclear/Power_Plants/ Nuclear Power Plants]
- [http://www.scienceinafrica.co.za/2003/june/pbmr.htm Science in Africa, 2003: South Africa's nuclear programme. Tom Ferreira] Citat: "...Indeed a feather in the cap for South Africa considering that Eskom is internationally regarded as the leader in the field of the Pebble Bed Modular Reactor (PBMR) technology...If a fault occurs during reactor operations, the system, at worst, will come to a standstill and merely dissipate heat on a decreasing curve without any core failure or release of radioactivity to the environment. In fact, the PBMR's inherent safety is fundamental to the cost reduction achieved over other nuclear designs..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4631737.stm 29 June, 2005, BBC News: Cost of nuclear 'underestimated'] Citat: "...According to British Energy and British Nuclear Fuels, the cost of nuclear generation is between 2.2 and 3.0p/kWh. But the NEF says that this figure is probably a severe underestimate, with the real cost being somewhere between 3.4 and 8.3/kWh...At a cost of 3.0-4.0p/kWh for offshore and 1.5-2.5/kWh for onshore production, wind is a far cheaper option than nuclear, the NEF claims..." Kategori:DK5 62.013 Kategori:Energi

3. verden

Den tredje verden er et begreb, der anvendes til at beskrive de fattige lande i Syd. Begrebet har sit udspring i den vestlige verden under den kolde krig, hvor Den første verden brugtes til at beskrive de vestlige lande, og Den anden verden var benævnelsen for landene i Østblokken. Den tredje verden udgjordes af de lande, der hverken var allierede med Vest eller Øst i den kolde krigs begyndelsesår. Siden murens fald har begreberne den første verden og den anden verden ikke været anvendt i deres oprindelige betydning, men Den tredje verden er stadig en almindelig betegnelse for de fattige lande i Syd.

Andre forklaringer på begrebet

En alternativ anvendelse af de tre verdener stammer fra Kina. Her opfattede Mao Zedong den første verden som USA og Sovjetunionen, der begge blev opfattet som imperialistiske. Den anden verden udgjordes af de udviklede lande, såsom Japan og Vesteuropa. Disse var ganske vist kapitalistiske, men blev af Mao ikke opfattet som imperialistiske, idet der ikke var tale om supermagter. Endelig var der den tredje verden, de fattige u-lande, der blev udbyttet økonomisk af den første verden og den anden verden. Kina opfattede sig selv som en del af denne verden, men med en særlig rolle, idet Kina var det eneste land i den tredje verden, der havde styrken til at kæmpe mod de imperialistiske supermagter. Indenfor europæisk statskundskab arbejder man med en tredje inddeling, hvor de europæiske lande betragtes som post-moderne stater, idet man i de europæiske lande gerne videregiver suverænitet til internationale organisationer. Dette gælder selvfølgelig EU, men også en større velvilje over for FN-regulering. De europæiske lande betragtes efter dette syn som den første verden. USA, Japan og andre økonomisk stærke stater betragtes som den anden verden og som moderne stater, idet staterne stadig er fokuserede på national suverænitet. Endelig betragtes de fattige lande som enten præ-moderne eller post-koloniale og derfor som den tredje verden. På trods af den manglende enighed om, hvad der udgør den første verden og den anden verden, er der altså generel enighed om at betegne de fattige lande i Syd som en del af den tredje verden. Der har dog været megen kritik af begrebet, og især mener mange u-landsorganisationer, at begrebet er misvisende.

Begrebet i dag

I dag bruges begrebet primært som betegnelse for lande, der har en lav score på FN's Human Development Index (HDI), der er et indeks over forskellige parametre, der har betydning for menneskers velfærd. Mange tredjeverdens-lande er placeret i Afrika, Asien og Latinamerika. Landene har som oftest været koloniseret af vestlige magter. Langt størstedelen af verdens lande og langt størstedelen af verdens befolkning hører efter denne definition under "den tredje verden". Indenfor hjælpeorganisationer, såsom Verdensbanken, arbejder man med en yderligere opdeling, hvad man kunne kalde den fjerde verden, de virkelig fattige lande. Disse omtales dog i udviklingssammenhæng oftest som LDC'erne (Least Developed Countries, mindst udviklede lande) eller HIPC'erne (Heavily Indebted Poor Countries, kraftigt gældsatte fattige lande).

Hjælp til tredje verden

Der er mange forskellige bud på, hvordan man bedst muligt giver hjælp til den tredje verden. Der er forskellige opfattelser af, hvad hjælpen skal medføre, og der er forskellige opfattelser af, hvad problemet for den tredje verden i hovedtræk er. Man taler om forskellige skoler indenfor udviklingsteorien. De to klassiske teoretiske tilgange til, hvordan man kan hjælpe den tredje verden, moderniseringsteori og afhængighedsteori, er eksempler på de overvejelser, man må gøre sig, når man hjælper den tredje verden. Udviklingsstrategien i de fleste lande bygger i dag på en blanding af de to tilgange, og der er få rendyrkede tilhængere af en af de to teorier. De fleste landes udviklingsstrategi er således en blanding af indsigter fra moderniseringssteori, afhængighedsteori og andre tilgange.

Moderniseringsteori

Moderniseringsteori omhandler grundlæggende, at den tredje verden er kommet bagud i udviklingen på grund af en række faktorer. Den klassiske moderniseringsteori mente, at den væsentligste faktor var, at der ikke var stort nok overskud i landene til at foretage investeringer. Hvis man fik sikret, at der foregik investeringer i den tredje verden, så ville fattigdomsproblemet løse sig selv. Dette tankesæt lå bag mange tidlige bistandsprojekter, hvor man mente, at investering i infrastruktur og eksempelvis mejerier ville medføre, at de fattige lande efterhånden ville udvikle sig. Tankerne om, hvilke mangler, man skal afhjælpe, har ændret sig, men princippet om, at bistanden til den tredje verden er en "starthjælp" og ikke en permanent overførsel er fælles for alle moderniseringsteorierne. Det gælder altså ifølge moderniseringsteorierne om at finde de faktorer, der udgør problemet i det enkelte land, sætte ind for at hjælpe på disse, og så vil landene gennemgå en hastig udvikling. Moderniseringsteoretikere er generelt tilhængere af, at frihandel er en del af løsningen på problemerne i den tredje verden. Væsentlige tænkere indenfor moderniseringsteori omfatter Seymour Martin Lipset og Walt Whitman Rostow.

Afhængighedsteori

Afhængighedsteorier hævder, at multinationale selskaber og organisationer (såsom IMF og Verdensbanken) har bidraget til at gøre tredjeverdens-lande mere afhængige af førsteverdens-lande. Teorien siger, at denne afhængighed er selvopretholdende, da de økonomiske systemer først og fremmest støtter førsteverdens-landene. Organisationer såsom IMF, der har lavet væsentlige ændringer i mange tredjeverdenslande, har skabt økonomier, der er fuldstændig afhængige af samhandel med den vestlige verden, hvilket har medført lave priser på varer, den tredje verden kan producere, og høje priser på varer, den tredje verden er nødt til at importere. Problemet er ifølge afhængighedsteoretikere således ikke internt i de enkelte tredjeverdens-lande, men et strukturelt problem, der involverer hele verden. For afhængighedsteoretikere gælder det altså om at mindske tredjeverdenslandenes afhængighed af den vestlige verden. Dette kan ske ved f.eks. ikke at satse på at producere kaffe, men i stedet bruge jorden til at dyrke fødevarer til landets egen befolkning. Afhængighedsteoretikere er derfor generelt skeptiske overfor frihandel som en del af løsningen på tredjeverdenslandenes problemer, da mange af problemerne ifølge teoretikerne netop er opstået på grund af den tredje verdens tilpasning til frihandelssystemerne. Væsentlige tænkere indenfor afhængighedsteori omfatter Immanuel Wallerstein og Andre Gunder Frank.
- Tredje verden, Den Tredje verden, Den Tredje verden, Den ja:第三世界

Las Islas Malvinas

Le Isole Falkland o, secondo il nome spagnolo, Isole Malvinas (meglio Las Islas Malvinas), sono un territorio d'oltremare del Regno Unito. Le isole sono contese dall'Argentina, che le considera ancora oggi parti integranti del suo territorio nazionale. La capitale delle Falkland è Port Stanley.

Storia

Port Stanley Prima dell`arrivo degli europei le Isole Falkland erano disabitate. Furono scoperte nel 1592 dal navigatore inglese John Davis, che si limitò però alla sola annotazione sulle carte nautiche. Solo 98 anni dopo, nel 1690, John Strong vi mise piede, denominandole Falkland in onore del politico Viscount Falkland. I primi coloni giunsero nel 1764, ed erano francesi. Il nome argentino dell' arcipelago ( Las Islas Malvinas) deriva infatti molto probabilmente dal fatto che i coloni provenivano da St. Malo. Già nel 1766, comunque, la colonia fu ceduta alla Spagna. Da quel momento l`arcipelago fu causa di discordie prima tra la Spagna e l'Inghilterra e poi tra l' Argentina e la Gran Bretagna. Il Regno Unito ne rivendica la sovranità in quanto nel 1833 vi aveva edificato una base navale e nel 1837 un ufficio di amministrazione coloniale. Durante la prima guerra mondiale si verificò la battaglia navale delle isole Falkland tra alcuni incrociatori tedeschi comandati dal viceammiraglio Maximilian Graf von Spee e una preponderante flotta inglese, comandata dal viceammiraglio Sir Frederik D. Sturdee. I tedeschi avevano intenzione di passare dall' Oceano Pacifico all' Atlantico, ma furono affondati dagli inglesi.

La guerra delle Falkland

Articolo principale: Guerra delle Falkland
Guerra delle Falkland

Popolazione

Le isole contano circa 3000 abitanti, in massima parte di origine scozzese e fieri delle loro origini britanniche.

Economia

Le principali fonti di sostentamento sono la pesca e l'agricoltura; si crede inoltre che nel sottosuolo ci siano ricchi giacimenti petroliferi, che sono però ancora da studiare.

Collegamenti esterni


- [http://www.falklands.gov.fk Sito ufficiale del governo delle Isole Falkland]
- [http://www.yendor.com/vanished/i-falklands-war.html Cronaca delle Falklands / Malvinas] Storia e guerra del 1982
- [http://www.intermarx.com/ossinter/Falklands.html La Guerra Falklands / Malvinas] Categoria:Isole della Gran Bretagna Categoria:America meridionale ja:フォークランド諸島 ko:포클랜드 제도 simple:Falkland Islands zh-min-nan:Falkland Kûn-tó

Dorota Rabczewska zbiorniki tworzywowe Odszkodowanie gry strategiczne hotels edinburgh uk










































:: RELATED NEWS ::
Caterina II di Russia
Ekaterina (o Yecaterina) II di Russia ( Екатерина II Алексеевна) (21 aprile 1729 - 6 novembre 1796), conosciuta spesso come Caterina la Grande, imperatrice di Russia dal 28 giugno 1762 fino alla sua morte nel 1796. Cugina di Torino, 6 dicembre 1921 - Roma, 23 luglio 2004), pianista, organista, direttore d'orchestra, compositore, autore di musica di succes
Paraptenodytes antarcticus

Palaeeudyptes antarcticus

? - Palaeeudyptes antarcticus Huxley, 1859, Kakanui (Nuova Zelanda).

Distribuzione

Nuova Zelanda.

Sistematica

Monotipico Sinonimi:
- Paraptenodytes antarcticus Primo reperto fossile scoperto tra i pinguini. Venne ritrovato da Walter Mantell, lungo le coste di Otago, nel 1848. Da lui spedito in Gran Bretagna, dove fu studiato da T
Platydytes marplesi

Palaeeudyptes marplesi

? - Palaeeudyptes marplesi Brodkorb, anno, località definizione.

Distribuzione

Mari della Nuova Zelanda.

Sistematica

Monotipico Sinonimi:
- Platydytes marplesi

Aspetti morfologici

Habitat

Status e conservazione

Fossile

Bibliografia

Collegamenti esterni

Trizio
Il trizio (simbolo 3H o anche T) è un isotopo dell'idrogeno con un nucleo formato da un protone e due neutroni. In condizioni standard di pressione e temperatura il Trizio forma un gas di molecole biatomiche (T2).
Jesse Owens
James Cleveland "Jesse" Owens (12 settembre 1913 - 31 marzo 1980) velocista statunitense. Noto per la sua partecipazione alle Olimpiadi estive del 1936, svoltesi a Berlino, dove vinse quattro medaglie d'oro e fu la stella dei giochi. Owens nasce a
Macellazione
La macellazione è il processo di uccisione e sezionamento di un animale (da allevamento, selvaggina e cacciagione) allo scopo di separare la pelle e i vari tagli di carne in vista del consumo alimentare.

Fasi della macellazione

In tutte le culture la macellazione è regolata da una serie di norme sanitarie e legislative ben precise, perché dalla buona esecuzione di questa operazione (e dai controlli sanitari effettuati) dipendono molte caratteristiche della carne e la sua sicurezza e idoneità all'alimentazione umana. Riportiamo qui le fa
Crosta (geofisica)
La crosta terrestre, in geologia e in geofisica, è uno degli involucri concentrici in cui è suddivisa la Terra: per la precisione si intende lo strato più esterno della Terra solida, con uno spessore variabile dai 5 ai 35 chilometri.

Limiti inferiore e superiore

Il limite superiore è dato dalla superficie di contatto tra la g
Mantello (geofisica)
Il mantello, in geologia e in geofisica, è uno degli involucri concentrici in cui è suddivisa la Terra. Compreso tra la crosta e il nucleo, il mantello ha uno spessore di circa 2900 km, rappresenta l’80% in volume dell’intero pianeta ed è costituito essenzialmente da
Zecchino d'Oro
Lo Zecchino d'Oro è una rassegna canora internazionale di musica per bambini dalla quale è tratto un omonimo programma televisivo. È considerato un evento che pian piano è divenuto fatto di costume e patrimonio culturale delle generazioni nate a partire dagli anni Sessanta.

Nascita e scopi dello Zecchino d'Oro

L'intuizione e l'idea di uno spettacolo per bambini che promuovesse musica a loro dedicata, fu di Cino Tortorella
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org