:: wikimiki.org ::

Ilt

Ilt

Ilt eller oxygen er et grundstof, der ved atmosfærisk tryk har gasform. Det optræder som regel som almindelige iltmolekyler med to iltatomer (O₂), men også, i mindre omfang, som ozon med tre iltatomer (O₃). ozon Ilt er nødvendigt for respirationen og dermed for den aërobe udnyttelse af kemisk energi, bundet i organiske forbindelser. Det er væsentligt at huske på, at selv planter har respiration (og altså et iltforbrug), selv om de oftest har en større frisættelse af ilt gennem fotosyntesen. Under særligt lysfattige forhold (for eksempel om natten) eller i kraftig varme kan planters forbrug af ilt overstige deres produktion af ilt. Ozonlaget i stratosfæren er afgørende vigtigt for atmosfærens filtrering af ultraviolet stråling og på den måde gavnligt for alle levende væsner på kloden. Derimod er ozon, når det optræder i jordhøjde, et forureningsproblem, pga. ozons giftige, ætsende natur. Ilt står listet som nr. 8 i det periodiske system. Jordens atmosfære indeholder 20,9% ilt. Det danske navn ilt er dannet af H. C. Ørsted af ordet ild (sammenlign brint). Tidligere blev det kaldt surstof, der ligesom tysk Sauerstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske oxygenium.

Se også

- Joseph Priestley Kategori:Grundstoffer als:Sauerstoff ja:酸素 ko:산소 ms:Oksigen simple:Oxygen th:ออกซิเจน

Grundstof

Et grundstof består udelukkende af atomer med samme atomnummer (antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe. Vand derimod er et molekyle, der er sammensat af flere forskellige atomer - et iltatom O og to brintatomer H (det giver i alt H₂O), så vand er ikke et grundstof. Atomer af samme grundstof, der indeholder forskellige antal af neutroner, kaldes for grundstoffets isotoper. Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system. Alle grundstoffer har deres eget, unikke, kemiske symbol, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder på det enkelte sprog. Jern har symbolet Fe, også på dansk, og Natrium har symbolet Na, også i de engelsksprogede lande, hvor Na hedder "sodium".

Se også

- Grundstoffer efter atomnummer
- Bombastium

Kilder/Henvisninger

- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/

Eksterne henvisninger

- [http://physicsweb.org/article/news/7/10/6 9 October 2003, PhysicsWeb: Darmstadt gets credit for new elements] Citat: "...IUPAC has also officially approved a proposal from GSI that element 110 - which was also discovered at the German lab - should be known as darmstadtium (Ds)..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2004/split/672-1.html Number 672 #1, February 2, 2004, AIP: Element 115 Has Been Discovered] Citat: "...The long lifetime observed for element 115 suggests that physicists might be getting closer to the "island of stability,"..."
- ja:元素 ko:화학 원소 ms:Unsur kimia simple:Element th:ธาตุเคมี

Tryk (fysik)

Tryk er kraft divideret med areal. Således er den afledte SI-enhed for tryk newton pr. kvadratmeter, og denne enhed kaldes for pascal. Hvis eksempelvis en væske eller en gas opbevares i en beholder, vil den udøve et vist pres på hver arealenhed af de dele af beholderen den er i berøring med; dette pres "mærker" beholderens vægge som en vis kraftpåvirkning pr. arealenhed. Et instrument der måler trykket i beholderen, kaldes et manometer. Det tryk som Jordens atmosfære øver ved havniveau, varierer med vejret og kan måles med et barometer. Den gennemsnitlige værdi er 101 kPa, se også normaltryk. Til sammenligning er trykket fra en vandsøjle på én meter (ved standardtyngdeacceleration) på cirka 10 kPa.

Trykenheder og konverteringsfaktorer

	pascal	bar	N/mm²	kp/m²	kp/cm² (=1 at)	atm	Torr
1 Pa (N/m²)=	1	10^-5	10^-6	0.102	0.102×10^-4	0.987×10^-5	0.0075
1 bar (daN/cm³) =	100.000	1	0,1	10200	1,02	0,987	750
1 N/mm² =	10⁵	10	1	1,02×10⁵	10,2	9,87	7500
1 kp/m² =	9,81	9,81×10^-5	9,81×10^-6	1	10^-4	0,968×10^-4	0,0736
1 kp/cm² (1 at) =	98100	0,981	0,0981	10000	1	0,968	736
1 atm (760 Torr) =	101325	1,013	0,1013	10330	1,033	1	760
1 Torr =	133	0,00133	1,33×10^-4	13,6	0,00132	0,00132	1

Se også

- afledte SI-enheder.

Eksterne henvisninger

- [http://www.formel.dk/enheder/enhedsomregner/menue/valg%20af%20enhed.htm Enhedsomregner] Kategori:Trykenheder Kategori:Termodynamik ja:圧力 ko:압력 ms:Tekanan

Aërob

Ordet kommer af græsk: aer = luft + bios = liv. Ordet betyder iltkrævende. Det bruges om processer, som foregår ved almindelig atmosfærisk iltspænding. Ofte kan man se, at der er en afgørende grænseværdi, der ligger ved ca. 5% iltindhold i luften. De aerobe nedbrydningsprocesser i jorden standser f.eks. ved denne koncentration. Af samme grund taler man om en ilthorisont i jorden, som danner grænsen mellem lag, hvor jordluften indeholder mere end 5% ilt, og lag, hvor indholdet er under de 5%. Ordet bruges for eksempel om bakterier, der kræver ilt for at kunne vokse. Det bruges også om andre processer, der kræver tilstedeværelse af ilt. For eksempel "aerob træning", der hentyder til hvilken forbrændingsform, der anvendes i kroppens muskler ved en bestemt træningsintensitet. Obligat aerob: kan kun vokse ved tilstedeværelse af fri ilt i ikke for ringe koncentration. ----

Se også

- Aerob respiration

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756 Kategori:økologi

Planter

En plante er en organisme, der tilhører Planteriget (Plantae). Dette rige hører under Eukayoterne. Planteriget opdeles i mange undergrupper: Grønne planter incl. grønalger (Tidligere riget Planteriget (Plantae) kaldes nu af nogle få forskere for Viridiplantae) er encellede og flercellede organismer, der generelt ikke har nogen sanseorganer eller mulighed for selvstændig bevægelse. Nogle planter - stængelplanter har som fuldt udvoksne som regel rod, stilk og blade. Langt de fleste planter har fotosyntese. Planter findes i utallige varianter, her er en liste med nogle af dem: træer, buske, blomster, mosser, græsser og grønalger. Grønne planter er en delgruppe af organismerne i følge [http://tolweb.org/tree?group=Eukaryotes&contgroup=Life Tree of Live web project: Eukaryotes]
- Grønne planter (Viridiplantae) eller Chlorobionta: Simple grønalger (tarmtang...) [http://www.ucmp.berkeley.edu/greenalgae/greenalgae.html Berkeley University: Introduction to the "Green Algae"]
- Klasse Prasinophytes (tidligere Haptophytes) Haptophyta olivengrønalger
- Klasse Chlorophyceae (tidligere Chlorophyta) ferskvands-grønalger [http://www.ucmp.berkeley.edu/greenalgae/chlorophyceae.html Berkeley University: Introduction to the Chlorophyceae fresh-water green algae]
- Klasse Trebouxiophyceae
- Klasse Ulvophyceae (havsalat...)
- Højere grønalger og stængelplanter Streptophyla
- Chlorokybales
- Klebsormidiales [http://www.ucmp.berkeley.edu/greenalgae/charophyta/klebsormidiales.html Berkeley University: Klebsormidiales]
- Orden Zygnematales Laver én celle tyk grønalgetråd.
- Orden Charales mange-cellet forgrenet grønalge.
- Orden Coleochaetales
- Stængelplanter Embryophytes

Se også

- Systema naturae
- Krydderurter
- Krydderier
- Frugt
- Grøntsager
- Urter
- Vandplanter
- Plantens grundorganer

Eksterne henvisninger

- DMOZ: [http://dmoz.org/Science/Biology/Flora_and_Fauna/Plantae/ Plantae]
- [http://biologi.uio.no/plfys/haa/system/alger.htm No, Systematikk: Protoctista, alger og algelignende organismer]
- [http://www.surialink.com/HANDBOOK/Genera/greens/Enteromorpha/Enteromorpha.htm Enteromorpha]
- http://www.algaebase.org/
- [http://it-student.hivolda.no/prosjekt/v00/Livet_ved_havstranda/algar.htm Algar (marin botanikk)] Kategori:Eukaryoter
- ja:植物 ko:식물 ms:Tumbuhan simple:Plant th:พืช zh-min-nan:Si̍t-bu̍t

Fotosyntese

Fotosyntese er en biokemisk proces ved hvilken noget af lysets energi bliver konverteret til kemisk energi i planter, alger og visse bakterier. Ved fotosyntese omdanner klorofyl fortrinsvis de røde og blå dele af lyset til kemisk energi. Da klorofyl er grønt, tilbagekastes en betydelig del af netop det grønne lys, hvorved bladene får deres karakteristiske grønne farve. Denne kemiske energi bruges så til at omdanne vand og carbondioxid til glukose og ilt. Den overordnede kemiske reaktion for fotosyntesen er: :6H₂O + 6CO₂ + lys → C₆H₁₂O₆ (glukose) + 6O₂ Selve processen er dog langt mere kompliceret og består af mange reaktionstrin, der involverer adskillige enzymer og andre stoffer.

Se også

- C4-plante
- Calvins cyklus
- CAM-plante
- fotisk zone
- organisme
- solenergi

Eksterne henvisninger

- [http://www.biosite.dk/leksikon/chloroplast.htm Biosite: Chloroplast...Andre navne: Grønkorn, kloroplast]
- [http://home19.inet.tele.dk/vikinger/Biokemi/Fotosyntese.htm Fotosyntese og Evolution]
- [http://www.ahorn.dk/emner/uv-ide/co2/co2-kreds.htm Kulstof-kredsløbet]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3321819.stm 17 December, 2003, BBCNews: Oldest evidence of photosynthesis] Citat: "...If their findings are correct, life was very sophisticated, very early on in Earth history," said Buick...But life may be older and more robust than we thought..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040206085311.htm 2004-02-06, ScienceDaily: Seeing How Plants Split Water Could Provide Key To Our Future Energy Needs]
- [http://www.scientificamerican.com/article.cfm?chanID=sa003&articleID=000CEDD5-21F5-12B7-A1F583414B7F0000 June 21, 2005, Scientific American: Bacteria Pull Off Photosynthesis sans Sunlight] Citat: "...The bacteria have a sophisticated antenna system that allows them to collect the low light emanating from hydrothermal vents..."It lets you consider other places where you might find photosynthesis on Earth as well as on other planets."..." ja:光合成 ko:광합성 ms:Fotosintesis simple:Photosynthesis th:การสังเคราะห์ด้วยแสง

Jordens atmosfære

Tilbage til geografi, meteorologi eller økologi ---- Jordens atmosfære består af forskellige luftarter. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer. alge

Atmosfærens virkning

Atmosfæren beskytter livet på jorden ved at absorbere solens ultraviolette stråler (al UVC og næsten al UVB), forstøve meteorer, forstøve kometer, absorbere solvind og kosmisk stråling. Herudover reducerer atmosfæren temperaturforskellene mellem nat og dag samt udligner globalt set temperaturforskellene mellem områder med relativt indstrålingsoverskud, subtroperne og troperne, og områder med relativt indstrålingsunderskud, de polare egne arktis og antarktis. Dette kaldes den atmosfæriske cirkulation.

Atmosfærens opbygning

Temperaturen i jordens atmosfære varierer med højden over havoverfladen:
- Magnetosfære - ca. 5000 til mere end 60.000 km, regionen hvor Jordens magnetiske felt vekselvirker med den såkaldte solvind. Magnetosfæren strækker sig titusindvis af kilometer ud i rummet og med en lang hale væk fra solen. Geostationære satellitter befinder sig i ca. 36.000 km højde over ækvator.
- Ydre Van Allen strålingsbælte - ca. 10.000 - 65.000 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Exosfære - ca. 700 - 5000 km, hvor atmosfæren tynder ud til rummet.
- Indre Van Allen strålingsbælte - ca. 650 - 6.300 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Termosfære - 80/85 - 640+ km, temperaturen stiger med højden.
- Ionosfære - regionen indeholder ioner og kan faktisk betegnes som atmosfærens plasmaskjold. Nordlys og sydlys viser sig fra ca. 80 km højde og opefter, i ringformede områder ca. 17° fra de magnetiske poler. Ionosfæren kan underopdeles i:
- F₂-lag (>150 km)
- F₁-lag (>150 km)
- E-lag (95-150 km)
- D-lag (75-90 km)
- Mesopause - Regiongrænse.
- Mesosfære - 50 - 80/85 km, temperaturen falder med højden.
- Stratopause - Regiongrænse.
- Stratosfære - 7/17 - 50 km, temperaturen stiger typisk med højden på grund af opfangen ultraviolet stråling (al UVC og næsten al UVB) via stratosfærisk ozon.
- Ozonlaget - eller ozonosfæren, omkring 10 - 50 km, hvor ozon findes.
- Tropopause - Regiongrænse.
- Troposfære (en del af biosfæren) - Ved polerne: 0 - 7 km, ved ækvator 0 - 17 km, temperaturen falder typisk med højden (barometrisk højdeformel). Mere end 80% af atmosfærens masse er i troposfæren. Det er i troposfæren at der er turbulens. Det skyldes jordoverfladeujævnheder som f.eks. planter og selve overfladen. Herudover sker der opblanding på grund af lufttransport (vinde og jetstrømme), som forårsages af temperaturforskelle. Langt det meste nedbør er i denne region. Her befinder de fleste skyer sig.

Atmosfærens kemi

Nær jordoverfladen er atmosfærens sammensætning i runde tal således (efter rumfang eller stofmængde):
- 78 % kvælstof (nitrogen)
- 21 % ilt (oxygen), denne andel har svinget gennem jordens historie.
- 1 % argon Der er dog også mange andre stoffer, men i meget små mængder. Atmosfærens kemi kendes ikke til bunds. Mennesker, planter, dyr og mikroorganismer bidrager til komplekse koblede dynamiske kemiske reaktioner i atmosfæren. Mange kemiske reaktioner er ligevægte.

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756.
- [http://scipp.ucsc.edu/outreach/balloon/atmos/The%20Earth.htm The Earth's Atmosphere]
- [http://ssdoo.gsfc.nasa.gov/education/lectures/magnetosphere/index.html The Magnetosphere. Dr. James L. Green]
- [http://www.nasm.si.edu/research/ceps/etp/earth/earth_mag.html Earth's Magnetosphere]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1124989201748B212 August 25 2005, iol: Meteor dust may affect climate - study] Citat: "...Friction with air molecules stripped away the rock, transforming it into a cloud of dust that trailed from 56 to 18 kilometres in altitude..."
- [http://web.dmi.dk/fsweb/soljord/nordlys_forsk/nordlys_forkl.html DMI: Hvad er Nordlys ?]
- [http://www.cac.yorku.ca/general/intro.html Centre for Atmospheric Chemistry (CAC): What is Atmospheric Chemistry?]
- [http://www-as.harvard.edu/chemistry/trop/publications/jacob2000/text.html January 2000, Harvard University: The Oxidizing Power of the Atmosphere]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3230807.stm 31 October, 2003, BBCNews: Solar storm surge 'not over yet'] Citat: "...aircraft traversing the north Atlantic were confined to a narrow corridor to minimise radiation exposure..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041104000321.htm 2004-11-05, Sciencedaily: Possible Origin Of Cosmic Rays Revealed With Gamma Rays] Citat: "...luckily for life on Earth, gamma rays from objects in outer space are stopped by the atmosphere..."
- [http://sciencenow.sciencemag.org/cgi/content/full/2005/929/2 29 September 2005, Science Now: Breathing Easier Since the Jurassic] Citat: "...Atmospheric oxygen levels have fluctuated throughout Earth's history..."

Se også

- Bisol, Halo, Kosmisk stråling
- Meteorologi, Klima, Partialtryk
- Drivhuseffekt, Global opvarmning, Menneskeskabte drivhuseffekt (formodet)

Eksterne henvisninger

- [http://www.gammel.rummet.dk/4_DanskIndsats/Cluster/Jordens_rummiljo/body_jordens_rummiljo.html Udforskning af Jordens rummiljø]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22P%E5+sporet+af+E.T.%27s+%E5nde%22 dr.dk: På sporet af E.T.'s ånde]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/jorden.shtm dk4: Jorden]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011205/timed.html Ingeniøren 05/12/2001: Atmosfærens øverste grænse udforskes]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030814/RUMFART/108150031 14.08.2003, Ing.dk: Ozonlaget får det bedre]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Earth_Sciences/Atmospheric_Chemistry/ Atmospheric Chemistry]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/03/030320073502.htm ScienceDaily, 2003-03-20: Surprise! Lightning Has Big Effect On Atmospheric Chemistry]

Radiofoni og ionosfæren

- [http://mitglied.lycos.de/radargrundlagen/wellen/ew18-en.html Propagation of Electromagnetic Waves]
- [http://www.transworldradio.8m.com/tutorial/tech/T3/A.html T3A Line of Sight; Reflection of VHF/UHF Signals; Ionosphere]
- [http://www.hfradio.com/qst.pdf PDF: Radio Waves and the Ionosphere]
- [http://home.online.no/~polar-ps/telecom.htm Telecommunication in the Arctic (Page 2: Radio wave distribution and northern lights)] Kategori:Økologi Kategori:Meteorologi ja:大気 ko:대기권 ms:Atmosfera

Stråling

Stråling er en betegnelse for udsendelse af partikler. En solstråle består fx af fotoner (elektromagnetiske strålpartikler) og radioaktiv stråling består af enten alfastråler (kerner af grundstoffet Helium), betastråler (elektroner) eller gammastråler (elektromagnetiske stråler).

Se også

- Radioaktivitet Kategori: Fysik

Ozon

Ozon er en luftart (O₃) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling. Industrielt bruges ozon som en kraftig oxidator. Ozon er kemisk ustabilt, og tilstedeværelsen af selv forsvindende mængder af "fremmedstoffer" gør det yderst eksplosionsfarligt. Af den grund bruges ozon ikke som iltningsmiddel i raketters motorsystemer, til trods for at ozon er mere kompakt end en tilsvarende mængde "normal", molekylær ilt (O₂). Ozon kan dannes ved en spontan reaktion mellem svovlilte (SO₂) og forskellige kvælstofilter (NO_x). Da disse luftarter oftest findes, hvor man har røg fra kraftværker, fabriksskorstene m.m. i blanding med udstødningsgas fra biler, vil der dannes ozon i tæt trafikerede områder af vore byer. Ozonens ustabilitet fører til, at der dannes frie iltatomer (O), som er yderst aggressive over for levende væv. Det kan f.eks. ses af de talrige ozonskader på bytræer og -buske (skaden ligner "blancherede" pletter). På den måde kan ozonskader bruges som indikator for, at der er svovlilte og kvælstofilte i luften. Ozons ætsende virkning på levende væv har tidligere været udnyttet lægeligt ved, at man lagde tuberkulosesanatorier i tætte nåleskove. Der dannes nemlig en smule ozon, hvor der vokser nåletræer, og ved indånding fik man dræbt tuberkulosebakterierne dybt nede i patienternes lunger. ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen

Se også

- Jordens atmosfære ja:オゾン ko:오존 ms:Ozon

Jordens atmosfære

Atmosfærens virkning

Atmosfærens opbygning

Atmosfærens kemi

Kilder

Se også

- Bisol, Halo, Kosmisk stråling
- Meteorologi, Klima, Partialtryk
- Drivhuseffekt, Global opvarmning, Menneskeskabte drivhuseffekt (formodet)

Eksterne henvisninger

Radiofoni og ionosfæren

Hans Christian Ørsted

Hans Christian Ørsted (14. august 1777 i Rudkøbing - 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker og kemiker. Han var bror til politikeren og juristen A.S. Ørsted. Skolegang i København: I foråret 1794 drog H.C. Ørsted samt broderen A.S. Ørsted til København, hvor de samme år bestod studentereksamen og året efter de akademiske adgangseksaminer med udmærkelse. H.C. Ørsted tog farmaceutisk eksamen 1797. Professor i København 1806-1829. Medstifter af Polyteknisk Læreanstalt og var dennes første direktør 1829-1851. Han udgav naturfilosofiske afhandlinger m.m. og stiftede Selskabet for Naturlærens Udbredelse i 1824. H.C. Ørsted er begravet på Assistens Kirkegård i København

Betydningsfulde opdagelser

- Opdagede elektromagnetismen i 1820 under en forelæsning med et meget simpelt eksperiment, hvor han viste, at en strømførende ledning kan påvirke den magnetiske nål i et kompas.
- Isolerede som den første grundstoffet aluminium i 1825.
- Konstruerede et piezometer
- Bekræftede Boyles og Mariottes undersøgelser over luftarters sammentrykkelighed.

Eksterne kilder/henvisninger

- [http://runeberg.org/dbl/19/0484.html Dansk Biografisk Leksikon]
- Forsøg over den electriske Vexelkamps Indvirkning paa Magnetnaalen (dansk oversættelse af H.C. Ørsteds latinske pamflet fra 1820 om opdagelsen af elektromagnetismen) Ørsted, Hans Christian Ørsted, Hans Christian Ørsted, Hans Christian ja:ハンス・クリスティアン・エルステッド

Kategori:Grundstoffer

Denne kategori indeholder grundstof og grundstof-omhandlende/karakteriserende artikler. Kategori:Kemi ja:Category:元素 ko:분류:화학 원소 simple:Category:Chemical elements th:Category:ธาตุเคมี

Paredes (Spagna)

Paredes è un comune spagnolo di 79 abitanti situato nella comunità autonoma di Castiglia-La Mancia. Categoria:Comuni della comunità di Castiglia-La Mancia Categoria:Comuni della provincia di Cuenca

hotel madrid Rolety kreatyna warsaw map thrifty car rental

:: RELATED NEWS ::

Jökulsárgljúfur
Der Jökulsárgljúfur-Nationalpark liegt im Norden Islands am Ufer des Flusses Jökulsá á Fjöllum und erstreckt sich von der hufeisenförmigen Schlucht Ásbyrgi

Großer Wiesenknopf
Der Große Wiesenknopf (Sanguisorba officinalis) ist eine bis zu 80 cm hohe krautige Pflanze aus der Familie der Rosengewächse. Sie ist in fast ganz Europa und Vorderasien verbreitet und wächst bevorzugt auf feuchten Wiesen. In der Pflanzenheilkunde steht der Große Wiesen

Département Jura
Jura [] (amtlich Département du Jura) ist das französische Département mit der Ordnungsnummer 39. Es liegt im Osten Frankreichs in der Region Franche-Comté, an der schweizerisch-französischen Grenze, und wurde nach dem Gebirge Jura benannt.

Wirtschaft

Im Département liegt das Weinanbaugebiet ]] Wenn bei schönen Tagen vor einem Kaffeehaus oder einem anderen Lokal Tische und Sessel auf einem breiteren Gehsteig oder in einer Fußgängerzone auf der Straße stehen, so bezeichnet man das in Österreich als Schanigarten. Ursprünglich bezog sich die Bezeichnung nur auf Wiener Kaffeehäuser. Im Laufe der Zeit wurde der Ausdruck auch in anderen Tei

Sanguisorba officinalis
Der Große Wiesenknopf (Sanguisorba officinalis) ist eine bis zu 80 cm hohe krautige Pflanze aus der Familie der Rosengewächse. Sie ist in fast ganz Europa und Vorderasien verbreitet und wächst bevorzugt auf feuchten Wiesen. In der Pflanzenheilkunde steht der Große Wiesen

Sanguisorba minor
Der Kleine Wiesenkopf (Sanguisorba minor) ist eine Pflanze der Rosengewächse (Rosaceae). Sie ist auch unter den Namen Blutstillerin, Blutströpfchen, Braunelle, Drachenblut, Falsche Bibernelle, Herrgottsworte, Körbelskraut, Költeltskraut, Rote Bibernelle, Sperberkraut, Wiesenbibernelle, Wurmkraut, Becherblume, Kleine Bibernelle, Welsche Bibernelle, Gartenbibernelle, Kleines Blutkraut, Megenkraut, Nagelkraut, Pimpinelle oder Pimpernelle bekannt. Die letzten beiden Bezeichnungen (Pimpinelle, Pimpernelle) werden ebenfalls für d

Internationale Arbeiterassoziation
Die Erste Internationale (eigentlich: Internationale Arbeiterassoziation (IAA)) war der erste internationale Zusammenschluss sozialistischer Gruppen und Personen aus 13 europäischen Ländern und den USA. Gegründet wurde die IAA am 28. September 1864 in London. Führendes Gremium war der Generalrat, zunächst mit Sitz in London, ab 1872 dann in New York. Die jährlichen Kongresse der Mitglieder der IAA fanden an wechselnden Orten statt. Im Gegensatz zu späteren Internationalen bestanden die Mitglieder der Ersten noch aus einer Vielzah

Pimpinelle
Der Kleine Wiesenkopf (Sanguisorba minor) ist eine Pflanze der Rosengewächse (Rosaceae). Sie ist auch unter den Namen Blutstillerin, Blutströpfchen, Braunelle, Drachenblut, Falsche Bibernelle, Herrgottsworte, Körbelskraut, Költeltskraut, Rote Bibernelle, Sperberkraut, Wiesenbibernelle, Wurmkraut, Becherblume, Kleine Bibernelle, Welsche Bibernelle, Gartenbibernelle, Kleines Blutkraut, Megenkraut, Nagelkraut, Pimpinelle oder Pimpernelle bekannt. Die letzten beiden Bezeichnungen (Pimpinelle, Pimpernelle) werden ebenfalls für d