:: wikimiki.org ::

Immaterialret

Immaterialret

Immaterialret er en fællesbetegnelse for for retsbekyttelsen af intellektuelle frembringelser, fx. kunst, billeder, litteratur, opfindelser, formgivning designs og forretningskendetegn. Beskyttelsen af immaterialrettighederne er lovbestemt. Der findes forskellige love for de forskellige frembringelser, der beskyttes. Disse love benævnes ofte eneretslovene, og har visse strukturelle fællestræk. Det er navnlig ophavsretsloven, patentloven, brugsmodelloven, designloven og varemærkeloven. Der findes desuden en vis beskyttelse i markedsføringsloven.

Internationalt

Fælles for immaterialretslovene er også, at de i vid udstrækning er baserede i internationale konventioner og aftaler. De væsentligste og ældste af disse er Pariserkonventionen fra 1883 og Bernerkonventionen fra 1886. Disse - og en række senere konventioner - administreres og udvikles i dag af WIPO. Pariserkonventionen regulerer beskyttelsen af varemærker, opfindelser (patent) og industrielle designs. Bernerkonventionen handler om ophavsrettigheder. Udover aftaler i WIPO-regi, er en del af den danske immaterialret i dag også baseret på EU-regulering og senest også på underaftaler til WTO-aftalen. Endelig administrerer UNESCO visse aftaler om ophavsret, ligesom der regionalt (fx i Europa - ikke kun EU) findes andre aftaler.

Terminologi

Terminologien immaterialret stammer fra tysk ret, og anvendes i dag i hele norden. Immaterialret og -rettigheder omtales i dag også som IP-rettigheder eller IPR, hvilket stammer fra den engelske betegnelse; intellectual property rights. (IP-rettigheder bør ikke forveklses med internetprotokol.) På dansk anvendes også betegnelsen intellektuel ejendomsret eller til tider industriel ejendomsret.

Se også

- Ophavsret
- Patent
- Brugsmodel
- Varemærke
- Designret Kategori:Immaterialret Kategori:Retsvidenskab ja:知的財産権 th:ทรัพย์สินทางปัญญา

Ophavsret

Ophavsret er en begrænset ret som personer som frembringer værker, har til at disponere over værket. Ophavsretten sikrer kunstnere et vederlag ved brug af bøger og musikværker mv., men sikrer også at samfundet kan få adgang til offentliggjorte værker på bestemte vilkår.

Ophavsret i Danmark

right Den danske lov om ophavsret har undergået mange ændringer de senere år - på grund af de nye tider og måske især på grund af globalisering, herunder Danmarks medlemskab af EU. Ophavsretten er i vidt omfang reguleret ved internationale konventioner. Ophavsretsloven blev lavet helt om i 1995, men er også siden da ændret en del, senest i maj 2004. Loven findes nu sammenskrevet med alle ændringer som lovbekendtgørelse nr. 710 af 30. juni 2004. Loven indledes på følgende måde: :Beskyttede værker: :§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. :Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. :Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker. Ophavsretsloven indeholder udover regler om ophavsret også regler om de såkaldte nærtstående rettigheder, som er ophavsretslignende rettigheder. Den indeholder også regler om vederlag for blanke medier, forbud mod brud på kopispærringer m.v.
Værksbegrebet
Værksbegrebet er det centrale begreb i ophavsretten. Kun værker kan være genstand for ophavsret. Noget har værkshøjde, og er i ophavsretlig forstand et værk når det er resutat af en egen selvstændig kreativ proces.; To uafhængige personer må ikke kunne skrive den samme tekst, hvis teksten skal have værkshøjde. Værksbegrebet er defineret forskelligt af forskellige forfattere, men der er rimelig enighed om, at der gælder et krav om originalitet, for at en frembringelse kan have værkshøjde. Der skal altså være tale om ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse. Der er hverken kvalitative eller kvantitative krav, men må være udtryk for originalitet eller særpræg At der er investeret meget arbejde eller mange penge i en frembringelse medfører ikke værkshøjde efter dansk ret. Faktuelle oplysninger og rene ideer er ikke beskyttet som værker.
Bearbejdelse
Den der oversætter eller på anden måde bearbejder et værk har ophavsret til værket i den bearbejdede form, jf. ophavsretslovens § 4. Der kan dog ikke rådes over værket på en måde, som strider mod ophavsretten til originalværket. Det vil eksempelvis sige, at oversætteren af en roman ikke må fremstille eksemplarer af den oversatte roman eller stille den rådighed for almenheden ved fx salg uden samtykke fra forfatteren til den originale roman. Er beskyttelsestiden for originalværket udløbet, kan en oversætter dog frit udnytte sin oversættelse.
Citatretten
I henhold til den danske ophavsretslovs § 22 er det tilladt at citere fra et offentliggjort værk, såfremt det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Tilsvarende bestemmelse gælder i andre lande. Der findes ingen matematiske grænser for, hvor meget man må citere af andres værker. Der gælder således ingen regel om, at det er tilladt at citere fx 1/20 af en bog på 200 sider eller ¼ side af en avisartikel. Hver enkelt citatsituation må bedømmes konkret. Værker af billedkunst kan som udgangspunkt ikke citeres. En bemærkelsesværdig sag om citatretten opstod i 1995, hvor daværende EU-kommissær Ritt Bjerregaard undlod at udgive sin Kommissærens Dagbog. Dagbladet Politiken valgte at bringe hele bogens tekst som tillæg til avisen, idet man hævdede at det blot var et citat. Sagen endte med et forlig, hvor Politiken betalte en million kroner til forfatter og forlag.
Beskyttelsestid
Beskyttelsestiden er den tid et værk er beskyttet. Når beskyttelsestiden er udløbet, kan værket frit udnyttes - alle økonomiske rettigheder ophører. Visse af de moralske rettigheder fortsætter dog efter beskyttelsestidens udløb. Citat fra lov om ophavsret
- "§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår (wiki-fremhævning) eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår. For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70 år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende[...]" Citat copydan:
- "Hovedreglen er, at den nye beskyttelsestid på 70 år (mod tidligere 50 år) også gælder for værker, der er skabt før 1. juli 1995 (hvor den ”nye” ophavsretslov trådte i kraft). Hermed sker der en ”genoplivning” af rettigheder, som ville være udløbet i henhold til ophavsretsloven før 1995. Den nye beskyttelsestid indebærer således, at der sker genoplivning af rettigheder til værker af ophavsmænd, der døde i perioden fra 1. januar 1925 til 31. december 1944. Rettighederne til disse værker ville være ophørt, hvis ikke ophavsretslovens § 90, stk. 1 bestemte, at den nye beskyttelsestid på 70 år skulle have tilbagevirkende kraft."
Copyright
På engelsk hedder ophavsret copyright, ofte illustreret med ©-symbolet. Copyright-begrebet er dog amerikansk og er ikke specielt betegnende for europæisk ophavsret, der har andre tradtioner (som bygger på tysk, fransk og nordisk ret) og i videre omfang er en "author"-ret. Derfor bruges også på dansk ordet ophavsret. Det amerikanske begreb har fået grupper inden for open source og free software til at opfinde det næsten modsatte begreb: copyleft, som bl.a. bruges på Wikipedia. Ved copyleft videregiver ophavsmændene deres rettigheder til brug og distribution mv. til enhver ihændehaver af værket mod at disses afledte værker skal underkastes samme betingelser hvis de videregives.
Se også
Ophavsret og anden immaterialret:
- Copyleft
- Copyright-mærket
- Designret
- Droit moral
- Immaterialret De ophavsretlige forvaltningsorganisationer:
- Copy-Dan
- Gramex
- KODA
- Nordisk Copyright Bureau
Eksterne henvisninger

- [http://www.kum.dk/sw5905.asp Ophavsretsloven]
- [http://www.infokiosk.dk/ Kulturministeriets Infokiosk om ophavsret]
- [http://www.ophavsret.dk/ Samrådet for ophavsret]
- [http://fsf.org/ Free Software Foundation]
- [http://opensource.org/ Open Source Initiative]
- [http://www.lokalhistorisknet.dk/tema_tekst.asp?id=18 "Etik, copyright og tommelfingerregler" – om copyright på billeder] Lokalhistorisk Netværks erfaringsbank Kategori:Immaterialret Kategori:Retsvidenskab ja:著作権 ko:저작권 simple:Copyright

Patent

__NOTOC__ Patent er en eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse. Patentsystemet har et dobbelt formål: Opfinderen får en tidsbegrænset eneret til opfindelsen, men til gengæld skal opfindelsen offentliggøres, så den nye teknik bliver kendt for alle. Et patent er altså ikke kun en rettighed for opfinderen - det er samtidig en omfattende beskrivelse af et teknisk problem og løsningen på det, som er frit tilgængelig. Patent opnås ved en formaliseret registreringsprocedure, der kan være langvarig. Der er tre hovedbetingelser for, at en opfindelse kan patenteres. Opfindelsen skal være ny, have opfindelseshøjde og skal kunne udnyttes industrielt. Ved opfindelseshøjde forstås, at opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra, hvad der er kendt teknik (state of the art). Opnås der en patentbeskyttelse, kan opfinderen forbyde andre at udnytte opfindelsen i 20 år fra indleveringen af ansøgningen. Når patentet er opnået kan dets gyldighed prøves i retten og ved en såkaldt administrativ omprøvning.

Internationalt patent

Patent er som udgangspunkt en national beskyttelse. Et dansk patent beskytter kun mod handlinger, der sker i Danmark. Der findes en række internationale konventioner, der dels ensretter de forskellige landes patentlovgivning, dels gør opnåelse af patent i flere lande lettere. Der findes ikke et egentligt verdenspatent - patent skal opnås i hvert enkelt land. I Europa kan der dog udstedes et fælles patent med virkning for en række europæiske lande (ikke kun EU).

Alternativer til patent

I Danmark kan opfindelser beskyttes som brugsmodel i stedet for patent. Brugsmodelbeskyttelsen minder om patentbeskyttelsen, men er nemmere at opnå og varer kortere. Nogle virksomheder vælger at offentliggøre opfindelser, som de er kommet frem til under deres forskning, men som ikke har afgørende betydning. Når opfindelsen er offentliggjort, er den ikke længere ny, og så kan ingen (hverken virksomheden selv eller andre) tage patent på den. Dette kaldes patentprofylakse. Endelig kan man forsøge at hemmeligholde opfindelsen. Herved er opfindelsen beskyttet, så længe hemmeligholdelsen er effektiv - altså uden den tidsbegrænsning, der ligger i et patent.

Se også

- Softwarepatent
- Brugsmodel
- Immaterialret

Eksterne henvisninger

- [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]
- [http://www.epo.org/ Det Europæiske Patentkontor (EPO)] Kategori:Retsvidenskab Kategori:Immaterialret ja:特許 th:สิทธิบัตร

Brugsmodel

Brugsmodelbeskyttelse er en patentlignende beskyttelse der kan tildeles tekniske frembringelser. Beskyttelsen er nemmere at få, men er kortere og ikke så stærk som et egentligt patent. Betegnes ofte som det lille patent.

Se også

- Patent
- Immaterialret

Eksterne henvisninger

- [http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A19980036729-REGL Brugsmodelloven]
- [http://www.dkpto.dk/brugsmodel/startguide/ Patent- og Varemærkestyrelsen]
- [http://www.wipo.int/sme/en/ip_business/utility_models/where.htm WIPO's liste over lande, der tilbyder brugsmodelbeskyttelse] Kategori:Immaterialret

Designret

Designret er betegnelsen for beskyttelse af et produkts udforming eller udseende. Designeren kan forbyde andre erhvervsmæssigt at at anvende designs der giver det samme helhedsindtryk som det beskyttede design. Designbeskyttelsen kan opnås på 3 måder:
- Som registreret design i Danmark efter designloven
- Som registreret EF-design efter designforordningen
- Som uregistreret EF-design efter designforordningen Et registreret design er beskyttet i op til 25 år fra ansøgningen, mens et uregistreret EF-design er beskyttet i 3 år fra offentliggørelsen af designet. Designretten og designloven har erstattet den tidligere mønsterbeskyttelse og -lov, og er i dag fuldstændigt EU-harmoniseret. Designloven bygger på EU's designdirektiv og ved siden af dette findes forordningen om EF-design, som ligeledes er gældende i Danmark. Designretten har en vis lighed med ophavsretten og det samme produkt kan derfor være beskyttet af både ophavsret og designret.

Se også

- Ophavsret
- Immaterialret

Links

- [http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A20000125930-REGL Designloven]
- [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]
- [http://oami.eu.int/en/default.htm OHIM - Det europæiske harmoniseringskontor for varemærker og designs] Kategori:Immaterialret

1883

Begivenheder

- 23. oktober - Metropolitan Operaen i New York åbner.
- 16. december - Tyskeren Gottlieb Daimler tager patent på petroleumsmotor med glødetænding til anvendelse i motordrevne køretøjer

Født

- 3. januar - Clement Atlee, engelsk labour-politiker, premierminister fra 1945-1951; han dør i 1967.
- 3. juli - Franz Kafka, tjekkisk forfatter.
- 17. oktober - A.S. Neill, skotsk pædagog, grundlægger af Summerhillskolen.
- 25. december - Maurice Utrillo, fransk maler; Født på Montmartre i Paris; han dør i 1955.

Dødsfald

- 13. februar - Richard Wagner, tysk komponist.
- 14. marts - Karl Marx, tysk filosof.
- 3. september - Ivan Turgenjev, russisk forfatter.

Musik

- 2. december - Johannes Brahms' 3. symfoni uropføres i Wien under ledelse af Hans Richter. 83 ko:1883년 ms:1883 simple:1883 th:พ.ศ. 2426

1886

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne - 1880'erne - 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne År: 1881 1882 1883 1884 1885 - 1886 - 1887 1888 1889 1890 1891 ---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Begivenheder
- 28. oktober - Statuen ”Frihedsgudinden” indvies i New York, USA. Født
- 21. januar - Wilhelm Furtwängler, tysk dirigent.
- 25. september - Victor Montell, dansk skuespiller. Død 1967.
- 16. oktober - David Ben Gurion, født i Polen som David Green. I 1948 blev han Israels første premierminister. Dødsfald
- 15. maj - Emily Dickinson, amerikansk digter. 55 år.
- 31. juli - Franz Liszt, ungarsk komponist og pianist. 74 år. 86 ko:1886년 ms:1886 simple:1886 th:พ.ศ. 2429

World Intellectual Property Organization

The World Intellectual Property Organization (WIPO) er en international organisation, der arbejder for brugen og beskyttelsen af de frembringelser, der skabes af den menneskelige forstand. WIPO arbejder således med immaterialrettigheder. Organisationen er (i dag) et såkaldt specialized agency under FN og administrerer i alt 23 internationale traktater, der omhandler forskellige aspekter af immaterialretten. WIPO har 182 medlemsstater og har sit hovedsæde i Geneve.

Se også

- Immaterialret
- Ophavsret
- Patent
- Brugsmodel
- Varemærke
- Designret

Eksterne henvisninger

- http://www.wipo.org/ Kategori:Immaterialret Kategori:Internationale organisationer Kategori:Forenede_Nationer

EU

Den Europæiske Union eller EU er et politisk og økonomisk samarbejde i en international organisation bestående af 25 europæiske stater. EU er den største regionalt afgrænsede, internationale organisation hidtil i historien. På visse områder begynder EU nu at ligne en føderal stat. Tilhængere af EU har fremhævet at medlemmerne har fuld suverænitet, og at unionen ikke kan overføre kompetence fra medlemmerne til sig selv.

EU-forfatningen

:Se hovedartiklen: EU-forfatningstraktaten EU's ministerråd enedes 18. juni 2004 om en forfatning for unionen, der blandt andet indebærer at pladserne i Kommissionen kommer til at gå på skift, og at Ministerrådet kan lave forfatningsændringer uden at spørge befolkningerne først. Forslaget blev sendt til folkeafstemning i flere lande, hvor det blev forkastet, først i Frankrig 29. maj 2005, og senere af Holland 1. juni 2005. Den danske folkeafstemning blev derefter aflyst, og processen blev sat i bero i en såkaldt tænkepause.

Historie

Se hovedartiklen: EU's historie EU blev oprettet med Den europæiske unionstraktat (Maastricht-traktaten), som var en videreudvikling af først Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) fra 1951, og senere Rom-traktaten der blev grundlaget for Det Europæiske Fællesskab (EF). Det nuværende juridiske grundlag er Nice-traktaten, som trådte i kraft den 1. marts, 2003. EU, eller EF som det hed på det tidspunkt, havde sit første direkte valg i 1979.

Medlemslandene

Unionen udgør 25 stater. I 1957 var de seks stiftende medlemmer:
- Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Belgien og Luxembourg Disse bliver ofte refereret til som de seks eller kerne-Europa. Tyve andre stater har sluttet sig til unionen i de følgende seks udvidelser:
- 1. januar 1973: Storbritannien, Danmark, Irland
- 1. januar 1981: Grækenland
- 1. januar 1986: Portugal, Spanien (EU-12)
- 3. oktober 1990: (Tysklands genforening, de facto udvidelse af EU's territorium)
- 1. januar 1995: Finland, Sverige, Østrig (EU-15)
- 1. maj 2004: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn (EU-25)

EU's vigtigste institutioner

- Europa-Parlamentet der vælges af medlemslandenes befolkninger.
- Rådet for Den Europæiske Union eller ministerrådet, repræsenterer medlemslandenes regeringer)
- Europa-Kommissionen er Unionens drivkraft og udøvende organ - har initiativretten.
- EF-Domstolen sikrer at EU-retten overholdes
- Den Europæiske Revisionsret skal kontrollere at EU-budgettet forvaltes forsvarligt og i overensstemmelse med reglerne.

Kritik af EU

EU-modstandere har kritiseret EU for at være et overstatlig, nyliberalt projekt. De mener at den nye grundlov slår fast dette i endnu større grad end før, ved at den giver mere magt til EU-parlamentet og fjerner enkeltlandenes vetoret på nye områder. Grundloven slår fast at fri bevægelse af personer, tjenesteydelser, varer og kapital samt etableringsfrihed, skal være en del af unionens grundlægende rettigheder. Andre har igen kritiseret EU for at være et stort bureaukrati, som det er vanskelig at påvirke og skaffe sig indsigt over for enkeltmennesker.

Eksterne henvisninger med flere oplysninger

- [http://europa.eu.int/index_da.htm Europæiske Union] EU's officielle hjemmeside.
- [http://www.eu-oplysningen.dk/ EU-oplysningen]
- [http://www.euabc.dk/ EU-ABC på dansk]
- [http://www.euabc.com/upload/rfConstitution_dk.pdf Den nye EU-forfatning i læsevenlig udgave (pdf)] Kategori:EU fiu-vro:Õuruupa Liit ja:欧州連合 ko:유럽 연합 ms:Kesatuan Eropah simple:European Union th:สหภาพยุโรป zh-min-nan:Europa Liân-bêng

UNESCO

thumb United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (UNESCO) er FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.

Se også

- UNESCOs verdensarvsliste

Ekstern henvisning

- [http://www.unesco.dk UNESCO] Kategori:Forenede Nationer ja:国際連合教育科学文化機関 ko:유네스코 simple:United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization th:องค์การศึกษา วิทยาศาสตร์ และวัฒนธรรมแห่งสหประชาชาติ zh-min-nan:Unesco

Ophavsret

Ophavsret i Danmark

Patent

Internationalt patent

Alternativer til patent

Se også

- Softwarepatent
- Brugsmodel
- Immaterialret

Eksterne henvisninger

Varemærke

Et varemærke er et kendetegn, som en erhvervsdrivende benytter til markedsføring af sine varer eller tjenesteydelser. Et varemærke kan ifølge varemærkelovens § 2 "bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan gengives grafisk". Varemærkeretten nævnes ofte sammen med personnavneret, virksomhedsnavneret og markedsføringslovens regler som 'kendetegnsret'. Det skyldes at disse regler supplerer hinanden og ofte virker sammen. Varemærkeretten er en immaterialret og er således beslægtet med de øvrrige immaterialrettigheder (ophavsret, patenter, designret m.v.). Der findes flere forskellige typer af varemærker: ordmærker, figurmærker, lydmærker og i dag også duftmærker (som dog ikke er fuldt anerkendt i Danmark/EU). Fælles for dem alle er dog, at mærket skal kunne beskrives med ord.

Retserhvervelse

Retten til et varemærke kan stiftes både ved registrering og ibrugtagning. Ansøgning om registrering sker i Danmark til Patent- og Varemærkestyrelsen. Der gælder et krav om benyttelse af varemærket, ellers falder det bort.

Varemærkerettens indhold

Varemærkeretten består i en ret til at forbyde andre, at anvende mærket og lignende mærker erhervsmæssigt - dog med visse begrænsninger. Beskyttelsen gælder kun for de vareklasser, som mærket enten er registreret eller taget i brug for. En varemærkebeskyttelse er som udgangspunkt kun national. Der findes dog et EU-system, hvor man kan beskytte et mærke i hele EU på een gang. Udover EU findes den såkaldte Madrid-protokol, som giver mulighed for at beskytte mærket i en række lande på baggrund af en enkelt ansøgning. En varemærkeret, der er registreret gælder som udgangspunkt i 10 år. Herefter kan den fornys i perioder af 10 år - i princippet i al evighed. En varemærkeret, der er stiftet ved ibrugtagning gælder så lang tid mærker anvendes. Herved adskiller varemærkeretten sig fra de øvrige immaterialrettigheder, der alle har en tidsbegrænsning.

™ og ®

™ og ® er symboler som bruges til at indikere tale om et varemærke. De har ingen retlig betydning i Danmark, men har betydning for hævdelse af varemærkeretten i visse lande.

Se også

- Immaterialret

Eksterne links

- [http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A20010078229-REGL Varemærkeloven]
- [http://www.dkpto.dk/ Patent- og Varemærkestyrelsen]
- [http://oami.eu.int/en/default.htm OHIM - Det europæiske harmoniseringskontor for varemærker og designs]
- [http://www.startguiden.dk/varemaerkebeskyttelse/0/1/0 Startguide om varemærker for iværksættere] Kategori:Immaterialret Kategori:Retsvidenskab Kategori:Symboler ja:商標 simple:Trademark zh-cn:商标

Kategori:Immaterialret

Immaterialret (også kaldet intellektuel ejendomsret) :Kan omfatte bl.a.: ophavsret, patentret, designret og varemærkeret Kategori:DK5 34.5 Kategori:Retsvidenskab Kategori:Økonomi

Kategori:Retsvidenskab

Retsvidenskab eller jura. Kategori:DK5 30-39 Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Videnskab Kategori:Anvendt videnskab Kategori:Samfund

Porte des étoiles

La porte des étoiles un objet imaginaire utilisé dans l'univers du film Stargate et de ses dérivés (séries télévisées, romans). En gros, une porte des étoiles sert à voyager de manière quasi-instantanée entre différentes planètes.

Définition

Une porte des étoiles ou « stargate » est un dispositif destiné à manipuler l'espace-temps, principalement dans le but de créer un trou de ver pour voyager rapidement entre deux points de l'espace-temps. La principale utilisation d'une porte des étoiles est donc de voyager très rapidement d'un endroit à un autre de la galaxie en utilisant un tunnel (ou vortex) hyperspatial vers une autre porte des étoiles. Quatre modèles de portes des étoiles sont actuellement connus :
- le modèle classique à anneau rotatif, dont les Anciens ont équipé certaines planètes de notre galaxie;
- le modèle moderne dont les Anciens ont équipé certaines planètes de la galaxie de Pégase;
- le modèle Tollana, construit et utilisé par les Tollans;
- le modèle terrien, construit sur Terre avec des matériaux terrestres par un Ancien de passage.

La porte des étoiles

Tollans

Description

Une porte des étoiles se présente sous la forme d'un grand anneau d'environ 6 m de diamètre comportant une partie coulissante sur laquelle sont gravés des symboles. Cette partie coulissante agit comme un sélecteur en tournant sur elle-même d'un côté ou de l'autre. Neuf « chevrons » sont disposés régulièrement autour de l'anneau et s'enclenchent au moment où le symbole choisi passe devant eux. Le fonctionnement apparent d'une porte des étoiles n'est donc pas sans rappeler les vieux téléphones à cadran rotatif où les numéros étaient disposés en cercle. Les portes des étoiles sont fabriquées en naquadah, un métal inconnu sur terre extrêmement résistant. Les portes des étoiles sont donc quasiment indestructibles. La manipulation de l'anneau coulissant et des chevrons n'est pas obligatoire pour ouvrir une porte des étoiles. En utilisant un appareil de commande, il est possible d'ouvrir une porte très rapidement, sans attendre la rotation de l'anneau. Une telle « télécommande » est normalement diponible à côté de chaque porte des étoiles et s'appelle un D.H.D. « DHD » vient de l'anglais « dial home device », c’est-à-dire « appareil pour téléphoner à la maison ». On notera l'analogie avec la célèbre réplique du film E.T. « E.T. téléphone maison » pour indiquer le désir de retourner chez soi. La porte des étoiles se situant dans le SGC est protégée par un iris en titane qu'on peut décider de fermer pour empêcher les voyages d'une autre planète vers la Terre.

Mode d'emploi

Terre Pour voyager entre deux planètes, chaque planète doit posséder une porte de étoiles en bon état. Il faut ensuite entrer dans la porte de départ les coordonnées d'une autre porte que l'on souhaite atteindre. Une fois les coordonnées entrées et si tout va bien, un « vortex » (ou tunnel) spatio-temporel se forme entre les deux portes : on entre par une porte et on ressort de l'autre. Une fois le voyage terminé, on peut refermer le vortex manuellement, ou bien le laisser se fermer tout seul au bout de 38 minutes. Attention ! Les corps physiques ne peuvent voyager dans le vortex que dans un seul sens, sous peine de désintégration ! Pour voyager en sens inverse, il est nécessaire de fermer le vortex puis de le rouvrir depuis l'autre porte. Les ondes électromagnétiques comme les ondes radio peuvent, elles, circuler dans les deux sens. Il est donc possible de discuter par radio entre deux portes reliées par un vortex. Pour entrer les coordonnées d'une porte que l'on souhaite atteindre, on utilise généralement le DHD (voir image). On sélectionne 7 symboles qui constituent l'adresse de la destination voulue (les 6 premiers symboles représentent 6 faces d'un cube au centre duquel se trouve la planète, le 7 est le point de départ -d'origine- du voyageur) puis on appuie sur le gros bouton du milieu et le vortex se forme. Si le pupitre de contrôle n'existe pas (ou a été cassé), il est possible de manœuvrer la porte manuellement, en faisant tourner l'anneau à la main. Sinon, la porte peut être télécommandée par n'importe quel appareil compatible, mais cela nécessite une technologie avancée que ne possèdent que certaines races comme les Nox. Le pupitre de contrôle sert également à alimenter la porte en énergie. Si le pupitre de contrôle est indisponible, il faut alimenter la porte par un autre moyen (foudre, électricité, fusion froide...). Les anciens, créateurs de la porte des étoiles, peuvent commander les portes par la pensée grâce à leur pouvoirs spéciaux (vu dans Stargate Atlantis) Le 8 chevron sert à appeler une autre galaxie (comme un indicatif de zone). Il en est par exemple fait usage pour aller dans la galaxie d'Ida (Asgard) dans l'épisode 215. Il faut dans ce cas utiliser une source d'énergie d'appoint (comme un EPPZ) en raison de la plus grande distance. Le rôle du 9 chevron, selon Peter Deluise, sert à voyager dans le temps ou pour aller dans une autre réalité.

La porte des étoiles améliorée

Ce type de porte des étoiles, également construit par les Anciens, équipe certaines planètes de la galaxie de Pégase (voir Stargate Atlantis). Sa particularité principale est de ne plus posséder d'anneau rotatif. Il n'est donc a priori plus possible de manœuvrer manuellement ce type de porte des étoiles. La rotation de l'anneau est symbolisée par des lumières clignotantes. Elle est beaucoup plus rapide par rapport à une porte utilisé en manuelle.

La porte des étoiles tollane

Les Tollans sont suffisamment avancés technologiquement pour savoir construire des portes des étoiles. Après avoir fui de leur planète originelle (épisode 116), ils ont trouvé refuge sur une autre planète non équipée d'une porte des étoiles par les Anciens. Ils ont donc construit leur propre porte (vue dans l'épisode 509). Beaucoup plus dépouillée que les portes des étoiles des Anciens, la porte des étoiles tollana est un simple anneau métallique, sans partie mobile ou lumineuse.

La porte des étoiles terrienne

Tollans Orlan, un Ancien déchu de son ascension, a trouvé refuge sur Terre dans l'épisode 503. Dans le garage du capitaine Carter, il a construit une petite porte des étoiles à usage unique avec des matériaux terriens acheté par internet. C'est encore un exemple typique de technologie des Anciens. Avec des matériaux ordinaires, ils parviennent à construire des engins incroyablement avancés, mais souvent, ces engins rudimentaires ne résistent pas à plus d'une utilisation (cf. épisode 215). Il est impossible après coup de comprendre comment ils fonctionnent.

Autres usages de la porte des étoiles

Comme on l'a dit, la porte des étoiles n'est pas qu'un moyen de transport. Elle sert à manipuler l'espace-temps et peut donc servir à toute autre tâche nécessitant une manipulation de l'espace-temps :

Voyage dans le temps

Il a été constaté que l'utilisation d'une porte des étoiles pendant une éruption solaire déplaçait le point d'arrivée dans le temps, mais pas dans l'espace. Dans l'épisode 221 (deuxième saison), l'équipe SG-1 est ainsi ramenée en l'an 1969. En configurant soigneusement la porte, il est possible de voyager dans le temps de façon précise, même sans éruption solaire (comme le fait Cassandra dans ce même épisode). Un autre voyage dans le temps en utilisant une éruption solaire est fait dans l'épisode 416.

Isolation d'une zone de l'espace-temps

Dans l'épisode 310, un savant, utilisant une machine des anciens, active simultanément plusieurs portes des étoiles autour d'un même point pour isoler une zone de l'espace-temps. Le temps ne s'y écoule alors plus normalement, mais boucle à l'infini, sauf pour les personnes prises dans le champ d'action de la machine.

Déséquilibrage du noyau d'une étoile

Si le vortex est mal isolé, il peut affecter les endroits par où il passe, comme dans l'épisode 505.

Fonctionnement

Dans cette partie, on exposera le fonctionnement interne d'une porte des étoiles.

Alimentation en énergie

Créer une distorsion de l'espace nécessite une énergie considérable. Pour ouvrir un vortex, la porte des étoiles accumule tout d'abord de l'énergie dans une batterie au naquadah. L'énergie ambiante n'étant pas suffisante à charger cette batterie dans un temps raisonnable (à l'inverse d'appareils plus petits comme le long bâton goa'uld), la porte doit être puissamment alimentée en énergie avant une ouverture de vortex. Généralement, c'est le DHD qui sert d'accumulateur d'appoint pour charger la porte des étoiles. En l'absence de DHD, la porte doit être alimentée par un autre moyen. L'interface d'alimentation en énergie de la porte n'est pas complexe : un simple contact physique suffit. À part le DHD, les sources d'énergie parfois utilisées sont :
- l'électricité, par l'intermédiaire d'anneaux supraconducteurs (au SGC)
- la foudre (épisode 110)
- la fusion froide (épisode 203) Lorsque le 8 chevron est utilisé pour appeler une autre galaxie, la dépense énergétique augmente : un DHD ne suffit plus. Une source supplémentaire doit être utilisée. Exemples connus :
- un générateur d'appoint construit par le colonel O'Neill sous l'influence des anciens (épisode 215)
- un EPPZ (ou ZPM : Zero point Module) Une fois le vortex établi, la porte puise son énergie dans la distorsion de l'espace-temps créée par le vortex. Il n'est donc alors plus nécessaire de l'alimenter.

Le vortex

La forme circulaire de la porte, peu pratique puisqu'elle oblige à posséder un socle pour chaque porte, n'est pas due au hasard. La forme circulaire est celle qui répartit au mieux les forces gravitationelles, et est donc la forme idéale pour un vortex. De même, les chevrons ne sont nullement présents uniquement pour entrer l'adresse : en effet, la porte d'Orlan en possède également. Leur répartition régulière autour de l'anneau indique qu'ils doivent renfermer un appareillage de manipulation de l'espace-temps nécessaire à l'ouverture du vortex. La porte tollana ne comporte pas de chevrons apparents, mais on peut penser qu'ils sont simplement plus discrets, peut-être plus nombreux en contrepartie de leur plus petite taille. L'ouverture du vortex se fait en déchirant l'espace temps (sans doute grâce aux chevrons), puis en stabilisant et en agrandissant la déchirure pour créer un tunnel stable. C'est pour cela que l'ouverture de la porte produit un effet appelé « kawoosh » qui désintègre tout sur son passage dans une zone de quelques mètres en face de la porte. En programmant plus finement le fonctionnement de la porte des étoiles, il est possible de supprimer le phénomène de kawoosh, comme le font les Nox dans plusieurs épisodes. Le kawoosh, quoique dangereux, possède l'intéressante utilité de nettoyer tout obstacle devant la porte des étoiles. C'est sans doute pour cela que les anciens ont laissé le kawoosh sur leurs portes, à moins que leur technologie de l'époque ne leur ait pas permis d'annuler cet effet.

L'horizon des évenements

Le vortex, se situant dans la 4 dimension, est naturellement invisible, sauf dans sa forme instable du départ. L'effet de miroitement que l'on voit lorsqu'une porte est ouverte est donc artificiel. C'est l'horizon des évenements. C'est une sorte de champ de force paramétrable très finement. Il possède les fonctions suivantes :
- il mesure la pression et oppose une force contraire pour empêcher les courants d'air entre deux portes. En effet, il suffirait que la pression atmosphérique soit différente entre l'entrée et la sortie pour que les masses d'air se mettent en mouvement. Ceci explique également qu'une porte ouvert sous l'eau ne transvase pas d'eau de l'autre côté du vortex (épisode 407). Cet ajustement de pression se fait en temps réel, ce qui explique le miroitement.
- grâce à cette mesure de pression, l'horizon des évenements est capable de détecter la matière solide plus dense que la pression ambiante, et de mesurer si un objet est totalement entré dans le vortex ou non. Il désintègre cette matière au fur et à mesure de son entrée et la stocke dans une mémoire temporaire jusqu'à ce que l'objet soit totalement entré. L'objet est alors transféré vers l'autre porte.
- quand un objet touche l'horizon des évenements, celui-ci génère une légère force d'aspiration au cas où un objet n'aurait pas assez d'élan pour pénetrer entièrement de lui-même. Ceci explique l'effet « collant » de l'horizon des évenements quand on retire un objet partiellement entré (vu dans le film)
- l'horizon des évenements génère également une stabilisation horizontale des objets en cours de passage pour éviter que ceux-ci ne tombent au sol une fois partiellement désintégrés. Cet effet, cumulé au précédent, explique par exemple qu'un objet entré dans le vortex se place à l'horizontale et n'aie pas besoin d'être maintenu pour ne pas tomber (vu dans plusieurs épisodes).
- à la sortie, l'horizon des évenement reconstitue les atomes, et applique une légère force vers l'extérieur pour éviter qu'un objet ne revienne en arrière par accident. Pour que les atomes puissent être reconstitués, il faut qu'il y ait un espace suffisant à la sortie. Sinon, la reconstitution échoue et l'objet (ou la personne !) est détruit. C'est sur ce principe que fonctionne l'iris.

La mémoire interne

La porte possède une mémoire atomique pour stocker les atomes des objets en cours de passage à travers l'horizon des évenements. Une fois que l'objet est entièrement désintégré, les atomes sont envoyés vers l'autre porte. Celle-ci stocke à son tour les atomes qu'elle reçoit dans sa mémoire temporaire. Une fois que l'objet est entièrement arrivé, il est reconstitué par l'horizon des évenement de la porte d'arrivée. Ceci explique par exemple qu'un bras que l'on rentre dans la porte ne ressorte pas immédiatement de l'autre côté : les objets ne traversent que lorsqu'ils sont entièrement entrés. Ceci permet également de sortir un objet partiellement entré dans la porte. Si, par accident, la porte d'arrivée se ferme avant que l'objet aie été reconstitué, la mémoire interne conserve les informations pendant un certain temps ou jusqu'à une nouvelle ouverture de la porte (auquel cas la mémoire est effacée). Il est possible de réactiver uniquement l'horizon des évenements sans ouvrir de vortex pour reconstituer les objets encore en mémoire. C'est ce qui se produit dans l'épisode 514 où Teal'c se trouvait à l'intérieur de la mémoire de la porte.

L'unité de calcul

La communication entre portes

Pour se stabiliser, le vortex doit se rattacher à une autre porte des étoiles. Il est donc indispensable de connaître la position dans l'espace de la porte que l'on souhaite atteindre. Comme les planètes et les étoiles bougent au fil du temps, les portes doivent périodiquement remettre à jour les coordonnées réelles des autres portes des étoiles. Pour cela, les portes communiquent entre elles. (voir épisode 709) Ce phénomène est appelé « mise à jour corrélative ».

Impact stratégique

La création des portes des étoiles ont eu un impact incroyable sur l'Histoire des galaxies où elles ont été disséminées. En permettant à tous de voyager à travers l'espace, les portes des étoiles ont, comme tout moyen de communication, permis d'accélerer le développement des galaxies. Hélas, comme tout moyen de communication, les portes des étoiles ont également amené de nouvelles menaces. Les portes des étoiles permettent un rééquilibrage technologique. En effet, même les peuples primitifs peuvent voyager. Cela à permis notamment aux Terriens, technologiquement inférieurs, de se trouver des alliés dans leur lutte contre les Goa'uld, et de mener des missions offensives sur les positions Goa'uld. Cette analyse n'est plus vraie pour la galaxie de Pégase, dans laquelle se trouve la cité d'Atlantis. Dans la galaxie de Pégase, de nombreuses portes sont en orbite au lieu d'être à la surface des planètes. Il faut donc maîtriser la technologie des vols spatiaux pour utiliser les portes. La tentative de d'incapacitement des portes (épisode 709) a montré qu'une désactivation massive du réseau de portes des étoiles offrait un avantage stratégique à celui qui possédait les vaisseaux spatiaux les plus rapides et les plus nombreux.

Les portes dans la science-fiction

Le principe d'une porte permettant de passer rapidement d'un endroit à un autre n'est pas nouveau dans la science-fiction (portes temporelles dans Star Trek par exemple), mais c'est dans StarGate que le concept a été le plus développé. Depuis, l'idée a été reprise dans de très nombreux ouvrages de science-fiction et même de science-fantasy. Dans de très nombreux jeux vidéos (Dofus, WoW,...), on trouve des équivalents de la porte des étoiles, qui sont très souvent des copies conformes de celles de StarGate (debout sur un monticule, décorées de symboles tout autour...). Seul ne nom change : "portail" par exemple. Les portes de ce genre permettent souvent d'accélerer l'histoire (du jeu), en permettant au joueur de se déplacer très rapidement, sans avoir à utiliser de moyen de transport (vaisseau spatial par exemple) qui serait difficile à justifier dans le cadre de l'histoire. Les portes ont été construites "il y a très longtemps" par des "aliens très puissants" ou des "mages très puissants" et ne nécéssitent pas d'entretien ou d'infrastructures (astroports, réparateurs) et sont disponibles à l'infini (à l'inverse d'un vaisseau spatial par exemple). Le concept de "porte téléporteuse" est donc un concept très facile à insérer dans une histoire et qui simplifie considérablement les transports. On peut donc s'attendre à continuer à le voir utilisé dans les séries, films et jeux vidéos.

Voir aussi

Lien externe

- [http://www.unice.fr/zetetique/travaux/426_stargate/stargate.htm Article de zététique sur le système de coordonnées de la porte des étoiles] Catégorie:Stargate

Biuro Rachunkowe Kielce kreatyna spielautomaten online spielautomaten kalorie

:: RELATED NEWS ::

Bogd Gegen
The Khalkha Jebtsundamba Khutughtu (also known as Javzandamba Hutagt in Khalkha Mongolian; also as Rje Btsun Dam Pa or Jetsun Dampa in Tibetan — all meaning lit. Holy Venerable Lord) is the spiritual head of the Gelug lineage of Tibetan Buddhism in Mongolia. He also