:: wikimiki.org ::

Individuation (psykologi)

Individuation (psykologi)

Individuation (individuations-processen) er et begreb som Carl Gustav Jung indførte i forbindelse psykologien, som betegnelse for menneskets udviklingsproces. Det er en betegnelse for en selvvirkeliggørelse, en personlig udvikling i ordets egentlige betydning. Det er dog ikke Jung der har skabt begrebet. Formålet med inviduationen er, at mennesket skal blive sig selv, at finde ind til sin egen indre personligheds-kerne.Det ikke er det samme som at fastslå, at det skal blive selvisk. Det er netop karakteristisk ved mennesker, der gennemgår en individuation, at de bliver mere sociale og medmenneskelige. "Individuation lukker ikke verden ude, men ind", siger Jung. Jeg'ets erfaringer af Selvets helhed, er det endelige mål med individuationsprocessen. Processen kan ofte tage sin begyndelse midt i livet (midtvejskrisen eller 'Lebenswende'), og fordrer et langvarigt, aktivit og ikke altid behageligt arbejde af personen. Impulsen til at starte en sådan proces, kan være følelsen af at have "mistet sig selv", angst og forvirring i hverdagen. I løbet af individuationsprocessen, vil personens Jeg blive konfronteret med, og få bevidstgjort, psykens forskellige sider: personaen, skyggen, modsatkønnetheden, arketyperne til en kontakt med eller erfaring af Selvet. En måde at arbejde med denne proces vil være et intensivt arbejde med sine drømme.

Se også

Carl Gustav Jung

Carl Gustav Jung (26. juli 1875- 6. juni 1961). Svejtsisk psykiater og elev af Freud. Carl Gustav Jung blev født 1875 i Kesswil, kanton Thurgau ved Bodensøen i Schweiz.

Familien

Hans slægtstavle er ført tilbage til dr.med. et jur. Carl Jung der døde i 1654. Hans forældre var faderen Johann Paul Achilles Jung (1842-1896) der var præst, og moderen Emilie, født Preiswerk (1848-1923). Hans søster Getrud blev født i 1884 og døde i 1935. I 1903 blev han gift med Emma Rauschenbach (1882-1955). Under navnet Emma Jung, skrev hun blandt andet om Den Hellige Gral samt om Anima og Animus. De fik sønnen Franz Jung-Merker (født 1908), og døtrene Agathe Niehus-Jung (født 1904), Gret Baumann-Jung (født 1906), Marianne Niehus-Jung (født 1910) samt Helen Hoerni-Jung (født 1914). Carl Gustav og Emma fik 19 børnebørn I juni 1909 flyttede han og Emma til huset Seestrasse 228, Küsnacht i Schweiz, hvor Jung boede til sin død i 1961. I 1923 begyndte han at bygge Tårnet i Bollingen.

Arbejdet

Jung var uddannet læge; han blev dr. med. fra Basels Universitet i 1900. Han fortsatte med at læse til psykiater hos professor Eugen Bleuler på Heilanstalt Burghölzli, Zürich (psykiatrisk hospital). Han var i nogle år bl.a. præsident for The International Psychoanalytic Association (1910-1914). I 1934 blev han præsident for General Medical Society for Psychotherapy. 1935 bliver han titulær professor ved Eidgenössische Technische Hochschule i Zürich, og bliver i 1936 æresdoktor ved Harvard Universitet. Tilsvarende æresdoktortitler følger i årene herefter fra universiteterne i Calcutta, Benares, Allahabad samt Oxford Universitet. Jung beskæftigede sig med mange forskellige aspekter af psykens bevidste og ubevidste lag. I dette arbejde brugte han blandt andet tolkning af drømme (i løbet af sit liv tolkede han omkring 80.000 drømme fra sine klienter). Han fremkom med forskellige teorier og arbejdsmetoder.
- I hans typologi (som blandt andet i dag bruges i Meyer Briggs test), opdelte han menneskets funktioner i: føle-, tænke-, intuition- og sansefunktion. Disse er yderligere orienteret i en introvert (indadrettet) og ekstrovert (udadrettet) funktion.
- Individuationsprocessen var hans beskrivelse af menneskets udviklingsvej, hvor man kommer i berøring med personaen, skyggen, modsatkønnetheden (Anima og Animus) i forsøget på at blive et helstøbt menneske i kontakt med Selvet.
- Alkymien var også et af hans store arbejdsområder, ligesom han gennem en halv snes år beskæftigede sig med mandalaer.
- Synkronicitet forklarede han som tilfældige, af hinanden uafhængige hændelser, som finder sted samtidig. Noget mennesker kan opleve, blandt andet når de er i en individuationsproces.

Nogle væsentlige årstal

-1902: Zur Psychologie und Pathologie sogenanter occulter Phänomene
-1906: Diagnostische Assoziationsstudien Korrespondance med Sigm. Freud starter
-1907. Über die Psychologie der Dementia Praecox
-1909-1913: Redaktør af Jahrbuch für psychoanalytische und psychopathalogische Forschungen
-1912: Wandlungen und Symbole der Libido
-1913: Bruddet med Sigm. Freud
-1913-1919: konfronteres med sit ubevidste. Intens introvert periode
-1916: VII Sermones ad Mortuos. Collected Papers on Analytical Psychology. Første beskrivelse af aktiv imagination i Die transcendente Funktion. Bruger begreberne personligt ubevidste, individuation, animus/ anima og persona første gang
-1918: Über das Unbewusste
-1918-1919: Bruger første gang begrebet arketype.
-1921: Psychologische Typen
-1928: Two Essays on Analytical Psychology.
Über Energetik der Seele
-1929: Das Geheimnis der goldene Blute (sammen med Richard Wilhelm)
-1931: Seelenproblem der Gegenwart
-1933: Modern Man in Search of a Soul
-1934: Wirklichkeit der Seele
-1935: Psychology and Alchemy
-1935: Analytical Psychology; Its Theory and Practice
-1941: Einführung in das Wesen der Mythologie (med Karl Karényi)
-1944: Psychologie und Alchemy
-1948: Symbolik des Geistes
-1950: Gestaltungen des Unbewussten
-1951. Aion
-1952: Antwort auf Hiob
-1955-1956: Mysterium Conciunctionis
-1957: Gegenwart und Zukunft. Starter på: Memories, Dreams and Reflections
-1961: Bidrager med artikel i Man and his Symbols - hans sidste. Dør i juni samme år.

Citater af C.G. Jung

- Hvis De undgår fejltagelser, lever De ikke; på en måde kan man sige, at ethvert liv er en fejltagelse, for ingen har fundet sandheden.
- Men hvis menneskene blev opdraget til at se skyggesiden af deres egen natur, så kunne man håbe, at de ad denne vej også ville lære at forstå og elske deres medmennesker bedre. - Enhver psykoneurose må i sidste ende forstås som en lidende sjæl der ikke har fundet sin mening. - Et bevidst fællesskab - ikke bare et fællesskab - er det eneste, der kan give mennesker et tilfredsstillende liv - Et menneske som ikke kender sin egen Skygge, er en nar og en uskyldig, som går igennem verden beskyttet af far/ mor imod verdens ondskab. Og som voksen møder han den uden for sig selv, og kender den ikke, medmindre han konfronterer sig med det onde indvendig fra i sig selv og derigennem lærer instinktivt at kende det i andre, fordi man netop selv kender det som egne indhold - og så er man ikke længere i sit eget billede en uskyldig. - Symbolet giver os vedvarende stof til eftertanke og efterfølen. - Hvis du ikke forstår livets hentydninger, så vil livet ramme dig - Menneskets had koncentrerer sig altid om det der gør det bevidst om dets egne dårlige egenskaber. - Djævelen bekæmpes bedst med tålmodighed, for han har ingen. - Det mindste med mening, har altid mere livsværdi, end det største uden mening. - For himlens skyld, lad være med at være fuldkommen, men prøv for alt i verden at være fuldstændig. - Mødet mellem to personligheder er som kontakten mellem to kemiske stoffer: kommer der en reaktion, vil begge forvandles. - Fri vilje består i evnen til glad at gøre det, jeg må gøre.

Se også

Eksterne henvisninger

- [http://www.lundskov.dk/menu/menu-jung.htm Lundskovs netsted]
- [http://www.junginstitut.ch/| C.G. Jung Institut, Schweiz]

Litteratur

- Jung, C.G., Word and Image, Edited by Aniela Jaffé, Princeton University Press 1979/1983
- Jung, C.G., Erindringer, drømme, tanker, Lindhardt og Ringhof 1984
- Wilson, Colin, Jung, videnskabsmand og mystiker, Forlaget Komma 1985
- van der Post, Laurens, Jung and the Story of our Time, The Hogarth Press, London, 1976
- Jacobi, Jolande, C.G. Jungs psykologi, Gyldendals Uglebøger 1963
- Grønkjær, Preben, Organisationens ånd, Hovedland 2000
- Grønkjær, Jytte B., Drømme og individuation, Hovedland 1999
- Abrahamowitz, Finn, Jung - et liv, 1998
- Eigil Nyborg, En Verden, Tiderne Skifter 1995
- Jung, C.G., (udgivet af Lars Bo Bojesen) Den analytiske psykologis grundlag og praksis, Gyldendal 1993
- McGuire, William and R.F.C. Hull, C.G. Jung Speaking. Interviews and Encounters, Thames and Hudson 1978 Jung, Carl Gustav Kategori:Jungs psykologi Kategori:Psykologi ja:カール・グスタフ・ユング simple:Carl Gustav Jung

Selvet

Selvet er den centrale arketype for orden, og er menneskets helhed. Det indeholder ikke kun den bevidste, men også den ubevidste del af psyken. I følge Carl Gustav Jung, er Selvet livets mål, fordi det er det mest fuldstændige udtryk for den skæbnekombination, man kalder individ. Ifølge vedaerne er Selvet ikke sjælen, forstanden, erindringerne, Jeg'et eller sanserne, men er fuldkommen, oplysning, salighed. At nå frem til eller få en erkendelse af Selvet, er individuationens ideelle mål, som fælles midtpunkt mellem bevidstheden og det ubevidste. Når dette centrum er fundet og integreret, kan man tale om en afrundet personlighed. En sådan erkendelse vil betyde en total forandring af personens livsindstilling og livsopfattelse. Men, skriver Jolande Jacobi: "Det er en overmåde vanskelig, såvel etisk som intellektuel opgave, hvis løsning på rette måde vel kun lykkes for dem, der er særligt egnet dertil, og som tillige har evnen til udholdenhed." Robert Assagioli har i sin psykosyntese derimod udvidet Selvets begreb. Han betegner det, som Jung kalder Selvet, for 'det bevidste Selv', og mener der er en overbygning, nemlig et 'Højere Selv'. Drømme fra Selvet kan vise sig i symbolske og (symmetriske) abstrakte former, som fx cirkel, kors, kvadrat, mandala. Eller som ukendte personer med særlig religiøs udstråling.

Se også

- Arketype | Anima | Jeg'et | Skyggen (psykologi) | Drøm Kategori:Jungs psykologi Kategori:Psykologi

Persona (psykologi)

Persona. Egentlig den maske som skuespillere brugte i det antikke teater. Personaen er, som psykologisk begreb, den maske eller rolle vi påtager os i det sociale liv. Det er den opførsel vi udviser i vores omgang med verden. Således har man en persona i forhold til sit arbejde og den funktion man har i hverdagen. Problemet opstår, når man identificerer sig med sin persona, sin rolle, så man ikke optræder med sin egen personlighed. Personaen er det man egentlig ikke er, men som man selv og andre tror man er. Det er dog i dagliglivet nødvendigt at optræde med en vis form for maske/ rolle/ persona. Hvis den rolle man påtager sig, er i modstrid med de indre kvaliteter, kan det give psykiske problemer.

Se også

Skyggen (psykologi)

Skyggen er, som psykologisk begreb, de sider af personligheden som mennesket ikke vil være ved de har, fx mindreværdige karaktertræk. Den manifesterer sig i Jeg'et, men i ubevidst form, og er tæt forbundet med instinkt-verdenen. Skyggen personificerer alt det, personen ikke vil vedgå sig, og som altid vil trænge sig på direkte eller indirekte. Menneskets skyggesider dannes tidligt i barndommen som dispositioner der er uforenelige med den livsform eller det miljø, hvorunder man lever. De kan også optræde i kollektiv form, således at en gruppe personer undertrykker følelser og væremåder, fordi de er uforenelige med det omgivende samfunds normer. Skyggesiderne kan manifestere sig i hverdagen som ubevidste handlinger eller fortalelser. Ofte projicerer man sine skyggesider over på andre personer. Denne projektion kan ske på såvel det personlige som det kollektive/ samfundsmæssige plan ("Det er de andres skyld"). I psykoanalysen vil skygggesiderne ofte være noget af det første, der skal arbejdes med, før man kan arbejde med de modsatkønnede sider (se Anima). I drømme optræder Skyggen oftest som personer af modsat køn med negative karakteregenskaber. Litteraturen har flere eksempler, hvor skygge-begrebet omtales. Bedst kendt er nok H.C.Andersens eventyr Skyggen.

Se også

- Jeg'et | Anima | Selvet | Arketype | Carl Gustav Jung Kategori:Psykologi Kategori:Jungs psykologi

Anima

Anima og animus er de feminine og maskuline former af latin for 'luft, vind, åndedræt, livskraft'. Især Carl Gustav Jung har brugt begreberne til at betegne fænomener i hans psykologi.

Anima

I følge Jung er anima den kvindelige side i mandens ubevidste, og repræsenterer samtidig det billede, han bærer i sig af den kvindelig natur i det hele taget, i form af den kvindelige arketype. Den første projektion af mandens anima gælder moderen og senere kvinder som vækker hans følelser negativt eller positivt. Eller som et ordsprog siger: "Enhver mand bærer sin Eva i sig". Om mandens anima, skriver C.G. Jung blandt andet: :"Enhver mand bærer i sig et billede af en kvinde, ikke billedet af denne bestemte kvinde, men af en bestemt kvinde. Dette billede er i grunden en ubevidst arvemasse fra urtiden, indgraveret i det levende system, en 'type' (se arketype), med alle anerækkens erfaringer om det kvindelige væsen, et nedslag af samtlige indtryk af kvinden, et nedarvet psykisk tilpasningssystem... Anima er livets arketype. Manden behersker livet med sin forstand, men livet lever i ham ved anima." I drømme kan Anima manifestere sig som mild jomfru, gudinde, heks, engel, dæmon, tiggerske, skøge, amazone. Som mere dagligdags billeder som en ko, en kat, en tiger, et skib, en hule. Anima vil ofte fremtæde som enkeltfremtodning af symboler, fx som en enkelt kvinde, i modsætning til kvindens Animus der optræder som flerhed (se nedenfor).

Animus

Tilsvarende er animus den mandlige side i kvindens ubevidste, og symboliserer den mandlige arketype. Kvindens første projektion af animus gælder faderen og efterfølgende de mænd som berører hende positivt eller negativt. Om animus, skriver C. G. Jung blandt andet: :"...Det samme gælder for kvinden; også hun har et medfødt billede af mænd, medens der hos manden synes at være et billede af kvinden. Da dette billede er ubevidst, er det altid ubevidst projiceret i den elskede figur, og er en af de væsentligste årsager til lidenskabelig tiltrækning og det modsatte... Kvindens hemmelighed er den, at livet kommer til hende gennem animus' åndelige form, selvom hun mener det er Eros, som giver hende livet. Det virkelige liv, i hvilket hun også er offer, kommer til kvinden gennem forstanden, som i hende er legemliggjort ved animus." I drømme kan Animus viser sig som ørn, tyr, løve, eller som lanse, tårn eller en eller anden fallisk figur. Animus vil ofte fremtæde som en flerhed af figurer, fx soldater, piloter,fodboldspillere eller en forsamling af fædre eller øvrige autoriteter.

Se også

Litteratur

- Jung, Emma, Animus og Anima, Klitrose 1967 Kategori:Jungs psykologi Kategori:Psykologi Kategori:Begrebspar

DRM

Digital Radio Mondiale (DRM) er en verdensstandard til at sende en digital radiokanal via lang-, mellem- og kortbølge båndene (150 kHz - 30 MHz). Disse bånd kan nu formidle digital radio i næsten FM kvalitet. DRM er beskrevet i IEC's standard: [http://webstore.iec.ch/webstore/webstore.nsf/artnum/030430 IEC 62272-1 Ed. 1: Digital Radio Mondiale (DRM) - Part 1: System Specification]. Ligesom FM har RDS, har DRM også mulighed for data og tekst information. DRM kan også formidle stereo. I DRM signalet er der mulighed for at sende information om alternative frekvenser for den givne radiostation. Dette kan og er blevet anvendt til at modtageren automatisk anvender den bedste radiostation. DRM informationen kaldes AFS (Automatic Frequency Switching).

Se også

- digitale radiosystemer, Digital Audio Broadcast, In-Band On-Channel DAB, Eureka 147 DAB System, C-quam am-stereo, radiofoni, radiomodtager.

Eksterne henvisninger

DRM generelt

- [http://www.hfcc.org/data/index.html hfcc.org: Public Data (Ca. nederst: A04 DRM Transmissions)]
- [http://www.ebu.ch/trev_293-jackson.pdf (pdf) DRM - progress on the receiver front]
- [http://www.mayah.com/index.php?id=8 Mayah 2010 DRM. DRM2010. This DRM Receiver is the 2nd generation receiver for the Digital Radio Mondiale (DRM) standard]
- Radio Nederlands: [http://www.rnw.nl/realradio/html/drm_software.html Coding Technologies (CT) presented the first, 2G DRM consumer radio, the DRM Receiver 2010. A joint development by CT, Mayah and others, the DRM Receiver 2010 is smaller and less expensive than the first-generation models] Citat: "... One other interesting thing worth mentioning is that it has two front ends (one tuned to frequency A while the other front end scans for the best frequency B) which allows for AFS (Automatic Frequency Switching)..."
- [http://www.rnw.nl/realradio/html/drm.html A Listeners' Guide to Digital AM (DRM)]
- Radio Nederlands: [http://www.rnw.nl/realradio/html/drm_latest.html DRM: Test Transmissions & Latest News] Citat: "...It states that DRM is an ITU-R Recommendation for all the broadcasting bands spanning 150 kHz to 30 MHz...."
- [http://www.hard-core-dx.com/index.php?topic=drm hard-core-dx: DRM]
- [http://www.aoruk.com/drm.htm DRM - Digital Radio Mondiale - Digital AM radio below 30MHz]
- [http://www.drmrx.org/purchase.php DRM Product Purchases - Important Notes]
- [http://www.drm.org/ Digital Radio Mondiale (DRM)]
- Kortbølge stationsdatabase. Kan gratis downloades til privat brug i dBase IV eller rå ASCII tekstformat: [http://www.ilgradio.com/ilgradio.htm The World Top Shortwave Broadcasting Database] Citat: "...This ILGRadio Database is now in use by more than 23 000 listeners, living in 139 countries all over the world !!!...". Søg efter "DRM" og/eller "digital" i "REMARKS" søjlen eller databasefeltet, så findes DRM udsendelser og testudsendelser.
- [http://www.hffax.de/hauptteil_drm/hauptteil_hauptteil_drm.html DIGITAL radio mondiale (DRM). A Worldwide initiative to bring AM radio into the digital era] Citat: "...531 KHz from Multimedia anstalt Sachsen Anhalt, Burg near Magdeburg (stereo)..."

DRM radioteknik

- [http://www.drmrx.org/ Welcome to the DRM™ Software Radio website]
- [http://www.drmrx.org/receiver_mods.html DRM Receiver Modifications]
- [http://www.drmrx.org/mods/Simple_fixed_channel_DRM-v2.pdf "Fuglerede" DRM modtager]

DRM test

- EBU: [http://www.ebu.ch/trev_296-briggs.pdf 2003 eval: Digital broadcasting below 30 MHz: DRM - a summary of the field (pdf)]

DRM radioteknik digital afkodning

- [http://www.tu-darmstadt.de/fb/et/uet/fguet/mitarbeiter/vf/DRM/DRM.html Open-Source Software Implementation of a DRM-Receiver. Under the GNU General Public License (GPL)]
- [http://sourceforge.net/projects/drm/ Dream is a software implementation of a Digital Radio Mondiale (DRM) receiver]

DRM's COFDM

- [http://www.bbc.co.uk/rd/pubs/papers/paper_15/paper_15.html Explaining some of the magic of COFDM, J H Stott (BBC)] Citat: "...COFDM is particularly well matched to these applications, since it is very tolerant of the effects of multipath..."
- [http://www.digitalradiotech.co.uk/cofdm.htm Coded Orthogonal Frequency Division Multiplexing (COFDM)]
- [http://www.sss-mag.com/ofdm.html All About OFDM from SSS Online and Pegasus Technologies]
- [http://www.palowireless.com/ofdm/tutorials.asp OFDM, VOFDM, COFDM, Orthogonal Frequency Division Multiplexing: tutorials]
- [http://www.palowireless.com/ofdm/resources.asp OFDM, VOFDM, COFDM, Orthogonal Frequency Division Multiplexing: resources]
- [http://www.digitaltelevision.com/cofdm/ COFDM/8-VSB Controversy Archive & Links]

Vejviser

- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Technology/Television/Digital_Broadcasting/ Digital Broadcasting] Kategori:Digital elektronik

DRM

Se også

- digitale radiosystemer, Digital Audio Broadcast, In-Band On-Channel DAB, Eureka 147 DAB System, C-quam am-stereo, radiofoni, radiomodtager.

Eksterne henvisninger

DRM generelt

DRM radioteknik

DRM test

- EBU: [http://www.ebu.ch/trev_296-briggs.pdf 2003 eval: Digital broadcasting below 30 MHz: DRM - a summary of the field (pdf)]

DRM radioteknik digital afkodning

DRM's COFDM

Vejviser

- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Technology/Television/Digital_Broadcasting/ Digital Broadcasting] Kategori:Digital elektronik

Jeg'et

:Denne artikel omhandler en psykologisk vinkel på jeg'et, for en filosofisk se personlig identitet. Jeg'et. Individets bevidste oplevelse af sig selv i relation til miljøet. Jeg'et er det, der - sprogligt eller reelt - adskiller et menneske fra et andet. I psykoanalysen er det individets motiveringer og handlinger, som betinger dets tilpasning til virkeligheden.

Jeg'et

Jeg'et er inden for psykologisk tænkning mestendels beskrevet som en upersonlig instans i psyken, der varetager de styrende og regulerende funktioner. Jeg'et har som bekendt særlige bånd til den psykoanalytiske tradition, i hvilken den tjener en medierende rolle mellem driftspresset og de internaliserede idealer og normer således, at en handledygtig og realitetsbaseret omgang med omverdenen kan opretholdes. Jeg'et ikke noget, jeg identificerer mig med.

Id'et

Id'et (Det'et) er menneskets primitive urinstinkt, som styres af lystprincippet.

Overjeg'et

Overjeg'et er menneskets moralske side. Det har en kontrollerende og dømmende funktion, der tvinger Jeg'et til at bekæmpe instinktmæssige impulser, som kan hidrøre fra Id'et.Det er ifølge Sigmund Freud barnets idealiserede billede af forældrene eller disses stedfortrædere.

Se også

- Psykologi | Sigmund Freud | Bevidsthed | Carl Gustav Jung Kategori:Psykologi Kategori:Menneske

Skyggen (psykologi)

Se også

- Jeg'et | Anima | Selvet | Arketype | Carl Gustav Jung Kategori:Psykologi Kategori:Jungs psykologi

Persona (psykologi)

Se også

Selvet

Se også

- Arketype | Anima | Jeg'et | Skyggen (psykologi) | Drøm Kategori:Jungs psykologi Kategori:Psykologi

Kategori:Jungs psykologi

Denne kategori har emner, som relaterer sig til Carl Gustav Jung Kategori:Menneske Kategori:Psykologi

Information flow

:For other meanings of equivocation, see Information flow (disambiguation). In discourse-based grammatical theory, information flow is any tracking of referential information by speakers. Information flow affects grammatical structures such as
- word order (topic, focus, and afterthought constructions)
- active, passive, or middle voice
- choice of deixis, such as articles; proximal, medial, and distal deictics such as Spanish este, ese, aquel, are often determined by the familiarity of a referent as much as by physical distance
- overtness of information, such as whether an argument of a verb is indicated by a lexical noun phrase, a pronoun, or not mentioned at all.

rozst�py Gry Playstation WAKACJE wagi elektroniczne narty we francji

:: RELATED NEWS ::

Analgésico
Etimología: La palabra compuesta analgesia procede del griego a- carencia, negación, y algos, dolor. Un analgésico es cualquier procedimiento médico o paramédico que calma o elimina el dolor. Generalmente los analgésicos son un conjunto de fármacos, de familias químicas diferentes que calman o eliminan el dolor por diferentes mecanismos.

Clasificación de los analgésicos

Los analgésicos se agrupan, según su mecanismos de acción, en varios grupos:

Antiinflamatorios no esteroideos

Los topología y los campos relacionados de las matemáticas, un conjunto U se llama abierto si, intuitivamente hablando, se puede "menear" o "cambiar" cualquier punto x en U en una cantidad pequeña en cualquier dirección y todavía permanecer interior a U. Es decir si x está rodeado solamente por los elementos de U; no puede estar en el borde de U. Como ejemplo típico, considere el

Broadway
La avenida Broadway es, junto con la Quinta Avenida, la calle más famosa de Manhattan. Se caracteriza por atravesar la plaza Times Square, y por ser punto de referencia para 43 teatros que conforman el "circuito Broadway". De los cuarenta y tres, solamente seis de ellos se encuentran físicamente sobre la avenida Broadway, y el resto se encuentra a una o dos cuadras de la misma. La mayor�

Topología de Alexandrov
En matemáticas, a cualquier preorden se le puede dar la estructura de un espacio topológico, declarando abierto cualquier sección final (conjunto superior). Se puede demostrar que cualquier tal "fina" topología

Forbes
La revista Forbes es publicada en Estados Unidos y esta especializada en el mundo de los negocios y las finanzas. Fundada en 1917 por B.C Forbes. Cada año publica listas que despiertan gran interés en el medio de los negocios como Forbes 400, Forbes 500 y Fortune 500. Su sede central se encuentra en la Quinta avenida de Nueva York. Anualmente, desde 1986, la revista

Oscar a la mejor banda sonora
Oscar a la mejor música Relación de ganadores y nominados al oscar a la mejor música para el cine:

Año de la edición	Nominados
2004	MEJOR MÚSICA ORIGINAL < Read More...
(pre)orden de especialización En matemáticas, dado cualquier espacio topológico X, el preorden de especialización se define por :x ≤ y si y solamente si c() ⊆ c() aquí c(.) es el operador de clausura de Kuratowski en X. Éste es un preorden; es un orden parcial si y solament Read More...
Conferencia Pugwash Se conoce como conferencia Pugwash o de Pugwash a cada una de las conferencias internacionales sobre ciencia y asuntos mundiales convocadas a sugerencia de una serie de científicos, filósofos y humanistas, entre los que se contaban Albert Einstein, Frédéric Joliot-Curie y Bertrand Russell. La primera de ellas tuvo lugar en julio de 195 Read More...
Enfermedad hereditaria Las enfermedades hereditarias son un conjunto de enfermedades genéticas caracterizadas por transmitirse de generación en generación, es decir de padres a hijos, en la descendencia. No debe confundirse enfermedad hereditaria con: - Enfermedad congénita: Es aquella enfermedad que se adquiere con el nacimiento, producida por un trastorno durante el desarrollo embrionario o durante el parto. - Enfermedad genética: E Read More...
Álgebra de Heyting En matemáticas, las álgebras de Heyting son conjuntos parcialmente ordenados especiales que constituyen una generalización de las álgebras de Boole. Las álgebras de Heyting se presentan como modelos de la lógica intuicionista, una lógica en la cual la ley del tercero excluido no vale, Read More...