:: wikimiki.org ::
| Infrarød |
Infrarød
Infrarød (IR) stråling er elektromagnetisk stråling som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling. Navnet infrarød betyder "under rød" (fra latin infra, "under"), rød er den synlige lysfarve med den længste bølgelængde. Infrarød stråling spænder over 3 dekaders bølgelængder og er mellem ca. 700 nm og 1 mm.
Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter infrarød stråling): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisation.
Forskellige infrarøde intervaller
IR bliver ofte underinddelt i:
- nær infrarød NIR, IR-A DIN, 0,7–1,4 µm i bølgelængde, defineret ved vanddamps absorption og almindeligt anvendt i optiske fibre til telekommunikation fordi de optiske fibres SiO2 lysleder her har særlig lave tab.
- kortbølget IR SWIR, IR-B DIN, 1,4–3 µm Vanddamps absorption stiger væsentigt ved 1450 nm
- mellembølget IR MWIR, IR-C DIN, også eng. intermediate-IR (IIR), 3–8 µm
- langbølget IR, termisk-IR LWIR, IR-C DIN, 8–15 µm)
- far infrarød FIR, 15–1000 µm
Men disse termer er ikke præcise og bliver anvendt forskelligt i forskellige undersøgelser f.eks.:
- NIR (0,7–5 µm)
- MIR, termisk-IR (5–30 µm)
- FIR (30–1000 µm).
Jordens overflade absorberer stråling fra solen (primært synligt lys og nær infrarød stråling) og genudsender det meste af energien som termisk infrarød stråling tilbage til atmosfæren. Nogle af atmosfærens gasser - specielt vanddamp - absorberer den termisk infrarøde stråling og genudsender den i alle retninger inklusiv tilbage til jordens overflade. Dette, drivhuseffekten, holder atmosfæren og overfladen meget varmere, end hvis de infrarøde gasabsorbere ikke var der.
Selvom om mennesker ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme).
Isbjørnen er et af de varmblodede dyr som er bedst isoleret mht. varmestråling. Isbjørne er formidabelt isolerede; ved over 10°C bliver de for varme, og deres varmeisolation er så god at de næsten ikke kan ses med et termisk infrarødt kamera. Kun deres fodsåler udsender detekterbar varme.
Molekylers vibrationer
Alle bindinger i et molekyle vibrerer. De simpleste former for vibration, som kan ses på et IR-spektrum kaldes stræk og bøj. Disse kan deles op i mere komplekse typer af stræk og bøj. Generelt kan det siges, at stræk vibrationer foregår på højere bølgetal end bøj vibrationer. Der findes to former for stræk, symmetrisk og asymmetrisk. For at der kan være symmetrisk eller asymmetrisk stræk, skal der være en gruppe på 3 eller flere atomer, hvoraf minimum to af dem er identiske. Eksempler på disse er –CH3, -CH2, -NO2, -NH2 samt anhydrider. Dette er særlig nyttigt, når man har med nitrogen indeholdende grupper, da for eksempel en primær amin vil have to toppe og en sekundær kun en top.
Disse vibrationer kaldes fundamentale absorberinger. Disse kan dog være med til, at komplicere ens spektrum væsentligt, da ens spektrum så kan indeholde overtone bånd, kombinerede bånd, eller differens bånd.
Overtone bånd skyldes en forøgelse af energien og dermed frekvensen af bølgetallet. Overtone bånd vil som regel ligge på to eller tre gange den oprindelige værdi af bølgetallet. Det vil sige, at har man en top, på for eksempel 600 cm-1, kan dette resultere i et bånd med en lavere intensitet på 1200 cm-1, og kan dermed gøre det vanskeligere at tilordne alle toppe i ens spektrum.
To vibrerende frekvenser kan samtidig supplere hinanden, og ligger denne vibration i det infrarøde spektrum kan man få det, der kaldes et kombineret bånd. Dette bånd, er en sum af to bånd, som påvirker hinanden. Et differens bånd er i bund og grund det samme, dog skal man trække de to bånd fra hinanden.
En anden faktor, der kan komplicere ens spektrum, er rotationel kobling. Dette viser sig gerne som et meget bredt bånd i ens spektrum, og kan derfor fjerne nogen toppe, som ligger i det interval. Denne kobling skyldes, at hele molekylet har mulighed for at rotere. Dette optages ikke på spektrometeret, men denne rotation kan koble med de forskellige stræk og bøj vibreringer, og dermed vise sig i spektret.
Bølgetal, frekvens og lysets hastighed
Vi kender fra fysikkens verden til hastigheden af lys, samt egenskaber for bølger. Dette kan vi bruge til tydning af IR-spektre. Lys bevæger sig med en hastighed på 3 • 108 m/s, som kaldes c. Disse bølger udsendes med en frekvens kaldet f, og har enheden [s-1], da frekvensen er defineret som antal svingninger pr. sekund. Det vides også fra fysikken, at bølger udsendes med en længde, kaldet λ, eller bølgelængden. Dennes størrelse fortæller i hvilket område man befinder sig, altså om det er i det infrarøde, synlige eller mikrobølge osv. Grundet molekylers vibration ses der på den vibrerende del af det infrarøde spektrum, som ligger mellem 2,5 og 25 μm.
Der er den sammenhæng mellem frekvensen og bølgelængden, at disse er omvendt proportionale. Kender man først frekvensen kan man også beregne den energi bølgen udsendes med, da disse er proportionale med hinanden, og proportionalitets konstanten er Plancks Konstant, kaldet h:
En binding mellem 2 forskellige molekyler, kan på et simpelt plan betragtes som en fjeder. Blandt andet fordi, at der foregår en konstant vibration mellem disse to molekyler, hvor bindingens længde vil variere. På grund af dette, kan man benytte Hooke’s Lov. Det fremgår af Hooke’s lov, at jo højere en binding det er, f.eks. trippel, des højere område ses den på, i ens spektrum, det vil sige, dens bølgetal er blevet større. Desuden ses det, at molekyler med en høj masse vibrerer i den lave ende af spektret, det vil sige, dens bølgetal er mindre.
C-H stræk findes ved højere bølgetal, end C-H bøj. Dette skyldes, at kraftkonstanten er større for en stræk-vibration end bøj. Desuden er kraftkonstanten afhængig af bindingens hybridisering. Resonansformer påvirker også kraftkonstanten. Dette skyldes, at en resonansform kan påvirke længden samt styrken af den binding. Man kan også sige, at dobbeltbindingen noget af tiden vil ligne en enkeltbinding, og derfor være svagere.
Man kan bruge ovennævnte information til at beregne inden for hvilket område på ens spektrum, man kan forvente at finde et bånd, hvis man da ved hvordan ens molekyle ser ud.
Generelt om IR-spektrometeret
Et IR-spektrometer kaldes også et spektrofotometer. Der findes to slags IR-spektrometre, det ene kaldes et spredende, og det andet et Fourier Transform (FT), hvor sidstnævnte er det nyeste. Jeg vil først gennemgå det spredende.
Det spredende spektrometer
Spektrometeret danner en infrarød stråle, ved hjælp af en varm tråd, som sendes ind i spektrometeret, hvor et spejl deler den. Den ene stråle bruges blot som reference, så man får en baggrundsstråling, der bruges når det færdige spektrum skal laves. Den anden stråle belyser vores prøve.
Herefter rammer strålen en såkaldt monochromator, som deler strålen op i et kontinuert spektrum af infrarødt lys, som har forskellige frekvenser. Monochromatoren består af en roterende del, kaldet en beam chopper. Denne leder de to stråler hen til et diffraktionsgitter. Dette gitter roterer med en mindre hastighed, hvilket bevirker, at de forskellige frekvenser kommer igennem, dog kun en ad gangen. Lyset rammer derefter en detektor, der sammenholder det lys der gik gennem prøven og det som blev brugt til reference. Herefter går lyset gennem en forstærker, hvorefter spektret bliver optaget. Dette tager et stykke tid, da der kun optages én frekvens ad gangen, da diffraktionsgitteret kun sender en frekvens igennem.
Optageren måler så, hvor stor en procentdel af referenceintensiteten er kommet igennem, i forhold til referenceintensiteten. Det vil sige, vises der en intensitet på 100 % har der ikke været nogen absorption. Det betyder så også, at når der er en absorption, vises det som et minimum på spektret. På trods af dette, kaldes det dog stadig en top. Et eventuelt opløsningsmiddel til prøvestoffet, placeres blot i reference strålen, hvorefter det blot trækkes fra resultatet, da stoffet er i begge stråler.
Fourier Transform spektrometer
Denne type fungerer lidt anderledes end et spredende spektrometer. Her udnytter man det optiske lys, som også indeholder det infrarøde område. Dette signal kaldes et interferogram, som faktisk er data af intensitet mod tid. Dette kan dog omregnes til intensitet mod frekvens, hvilket er mere brugbart for kemikere. Denne matematiske metode kaldes Fourier Transform, deraf navnet.
Fordelen ved FT er hastigheden. Det tager ikke meget længere end et sekund at optage et spektrum identisk med et, som man optager med et spredende spektrometer. Dette gør, at man kan optage adskille spektre af det samme stof, og derved få et mere præcist spektrum, da man har flere data at beregne absorptionen ud fra. Man starter med at måle baggrundsabsorptionen, så evt. gasser i luften ikke måles med. Derefter måler man på sit stof, og computeren trækker så baggrundsabsorptionen fra.
Se også
- fysik
- økologi
- luxmeter
Eksterne henvisninger
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/01/050111181146.htm 2005-01-14, Sciencedaily: World's Most Powerful Infrared Camera Opens Its Eyes On The Heavens] Citat: "...It [Wide Field Camera (WFCAM)] will survey large regions of the sky at infrared wavelengths and is expected to discover both the nearest objects outside our Solar System and the farthest known objects in the Universe..."
Kategori:Fysik
Kategori:Elektromagnetisk spektrum
ja:赤外線
Synligt lysFor andre betydninger se: Lys (flod) og Oplysning
----
Lys er sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum, som er synligt for det menneskelige øje, men kan også betegne andre former for elektromagnetisk stråling.
Lysets egenskaber
Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisering.
Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder sjældent kun sender på en frekvens.
Synligt lys er spektret mellem bølgelængderne ca. 740 nm og 380 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet(omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:
| farve |
bølgelængdeinterval (målt i vakuum) |
frekvensinterval |
| rød |
~ 625-740 nm |
~ 480-405 THz |
| orange |
~ 590-625 nm |
~ 510-480 THz |
| gul |
~ 565-590 nm |
~ 530-510 THz |
| grøn |
~ 520-565 nm |
~ 580-530 THz |
| cyan |
~ 500-520 nm |
~ 600-580 THz |
| blå |
~ 450-500 nm |
~ 670-600 THz |
| indigo |
~ 430-450 nm |
~ 700-670 THz |
| violet |
~ 380-430 nm |
~ 790-700 THz |
Spektrets frekvenser udenfor vore øjnes synsopfattelse kaldes ultraviolet eller UV (bølgelængder mindre end ca. 380 nm) og infrarød, kortbølget-IR (eng. near-IR) eller bare IR (bølgelængder større end ca. 740 nm). Selvom om vi ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Vi kan ikke opfatte UV stråling, men mærke dens senere virkning i form af solbrændthed eller solskoldning. Nogle dyr, som f.eks. bier kan se UV stråling, mens andre f.eks. klapperslanger kan se langbølget-IR.
Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i vakuum. Selv iagttagere i bevægelse, i forhold til en lyskilde, vil måle den samme endelige hastighed - nemlig lysets hastighed i vakuum c:
c = 299.792.458 meter per sekund.
Når lys passerer gennemsigtige medier som f.eks. luft, vand eller glas, vil lysets hastighed i mediet være mindre og lyset har her kortere bølgelængde end i vakuum. I medieovergangene vil lyset blive refrakteret.
Studiet af vekselvirkningen mellem lys og stof benævnes optik.
Måling af lys
Følgende kvantiteter og enheder anvendes til at måle lys:
- lys temperatur
- belysning (eng. illuminance) (SI enhed: lux)
- lysstrøm (eng. flux) (SI enhed: lumen)
- lysstyrke (eng. intensity) (SI enhed: candela)
Lyskilder
- termisk stråling (også sortlegeme-stråling)
- glødelamper
- Solens lys
- glødende partikler i flammer (se ild)
- atomiske spektrale emission (emissionslinjer kan enten være stimuleret eller spontan)
- laser og maser (stimuleret emission)
- lysdiode
- gasudladningslamper (neon-skilte, kviksølv-lamper, osv.)
- flammer (lys fra selve de varme gasser, se også ovenfor)
- acceleration af frie ladede partikler (f.eks. elektroner)
- cyklotronstråling
- Bremsstrahlung-stråling
- Cherenkov-stråling
- fluorescens
- fosforescens
- katodestrålerør (eng. eng. Cathode Ray Tube, CRT)
- bioluminiscens
- sonoluminiscens
- triboluminiscens
- radioaktivt henfald
- partikel-antipartikel-annihilation
Kilder
- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756
Se også
- fysik
- økologi
- luxmeter
Eksterne henvisninger
- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum...levetid vil være mange gange større end elektriske pærers... (App. Phys. Let. 30/7-01)".
- [http://www.altair.org/ Altair - Exploring the Electromagnetic Spectrum], [http://www.altair.org/specmap.html The Known Spectrum, an explorer's map]
- [http://www.adobe.com/support/techguides/color/colortheory/light.html Adobe: light colortheory]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/523-2.html Number 523 #2, February 1, 2001, AIP: How Light Gets Through Tiny Holes] Citat: "...Now, two research collaborations independently explain the results by showing that plasmons (themselves collective objects) and the photons of light form a composite object, known as a "surface plasmon polariton."..."
Kategori:Fysik
Kategori:Elektromagnetisk spektrum
Kategori:Økologi
ja:光
ko:빛
ms:Cahaya
simple:Light
th:แสง
LatinLatin er et sprog, der blev talt i oldtidens Rom, og som har været brugt som internationalt sprog indtil nutiden.
Latin hører til den italiske gruppe af de indoeuropæiske sprog sammen med de uddøde sprog oskisk og umbrisk. Latin er egentlig betegnelsen på den dialekt, der blev talt i det antikke Latium (Lazio), dvs. landskabet syd for Rom. Efterhånden som Rom underlagde sig resten af Italien og siden landene omkring Middlehavet, voksede latin i indflydelse, og latin blev administrationssprog i den vestlige del af Romerriget. I øst holdt man derimod fast ved græsk, der var blevet udbredt efter Alexander den Stores erobringer, og som alle dannede romere alligevel talte.
Fra omkring 300 e.Kr. blev latin den vestlige kirkes sprog, en stilling, som sproget fastholdt gennem hele middelalderen. Latin blev dermed det internationale sprog, hvorpå lærde og videnskabsmænd i det vestlige Europa udvekslede tanker og opdagelser. Det var almindeligt at skrive videnskabelige værker på latin indtil midten af 1800-tallet.
Da Romerriget brød sammen og de enkelte provinser faldt i forskellige germanske kongers hænder, begyndte det latinske sprog også at blive splittet op i en række dialekter, der til sidst var så forskellige fra hinanden, at der var tale om forskellige sprog, de romanske sprog. I lang tid blev man ved med at skrive, som man altid har gjort, og det er først i det 9. årh., vi finder de tidligste tekster på romansk. På det tidspunkt har det talte sprog bevæget sig så langt væk fra det skrevne sprog, at almindelige mennesker næppe har kunnet forstå ret meget af de lærdes latin.
Udtale
Forskningen har et ganske godt indtryk af, hvordan latin blev udtalt i oldtiden. Den latinske sprogvidenskab har en række indicier at støtte sig til: 1) De romerske grammatikeres beskrivelse af udtalen. 2) Stavefejl i indskrifterne. 3) Lydenes videre udvikling i de romanske sprog. 4) Latinske låneord i fremmede sprog (især græsk og germansk). 5) Fremmede låneord i latin (især fra græsk).
Den danske skoleudtale har traditionelt fulgt det danske lydsystem og har desuden haft en række senlatinske udtalevaner, der også kendes fra den latinske udtale i de andre europæiske lande, først og fremmest c = [s] foran fortungevokaler og ae = [ε:]. I løbet af det 20. århundrede har man gjort stadig flere indrømmelser til den klassiske udtale, som den sprogvidenskaben har rekonstrueret. De fleste udtaler derfor c og ae som [k] og [ai].
Det er derimod kun få specialister, der konsekvent skelner vokallængde og konsonantlængde, selv om vi ved, at kvantitetsforskellen var betydningsbærende. Et typisk eksempel er anus 'gammel kone', ānus 'røvhul', annus 'år', der på klassisk latin alle blev udtalt forskelligt, hvorimod de to første falder sammen i det europæiske latin. Hvor konsonantlængden normalt bliver gengivet med en dobbeltskrivning af den pågældende konsonant, bliver vokallængden normalt ikke markeret i de latinske tekster (en del ældre indskrifter bruger dog en såkaldt apex til at markere de lange vokaler, men ikke konsekvent). I dansk eksisterer der ingen forskel mellem lange og korte konsonanter, men derimod mellem korte vokaler i lukkede stavelser (og foran oprindeligt lange konsonanter) og lange vokaler i åbne stavelser.
Trykket falder på den næstsidste stavelse, hvis den indeholder en lang vokal eller en diftong, eller hvis stavelsen er lukket: amátur, amóenus, perféctus. Ellers falder det på den tredjesidste stavelse: ínsula, Július. (Eftersom vokallængden normalt ikke er markeret skal trykket i tvivlstilfælde slås efter eller læres udenad.) Det gælder både i den klassisk latinske udtale og i den danske skoleudtale. Når trykkket falder på den tredjesidste stavelse, har den danske skoleudtale imidlertid også et stød (et strubelukke) på en eventuelt lang vokal eller diftong eller på n, m, r, l, f.eks. úl’timus, Tá’citus, ter’ritus. Det samme gælder i den næstsidste stavelse, hvis den ordet ender på -er, f.eks. pa’ter, Alexan’der.
Se også
- Lægelatin og Gartnerlatin
Eksterne henvisninger
Denne side kan analysere latinske ord [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/morphindex?lang=la perseus] for køn og kasus
Generelle
- [http://www.perseus.tufts.edu/ The Perseus Project]; en nyttig side, dedikeret til studering af klassiske sprog og klassisk litteratur. Indeholder [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/resolveform?lang=Latin en interaktiv latinordbog].
- [http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=LTN Etnologisk rapport af latin]
- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/resources.html Andre latinske ressourcer]
Udtale, betydning og stavning
- [http://roundrobin2001.0catch.com/audio.html Botanisk udtale]. Denne side indeholder lydfiler, som du kan klikke på for at høre udtalen af de botanisk/latinske navne på en plante eller terminologi.
- [http://members.aol.com/stlmetros/latin.html Amerikansk Organistsammenslutning, udtale af kirkelatin]
- [http://home.tiscali.be/mauk.haemers/collegium_latinum/pronounce.htm Latinsk udtale, af Gn. Dionysius Scorpio Invictus]
- [http://www.malmoea.com/junebug/latin/writing&pronunciation.html Latinsk stavning og udtale]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/scientific_names.html Videnskabelige betegnelser: Hvordan fungerer de?, af Francesco Zezza]
- [http://courses.washington.edu/insects/445Students/Methods/Pronounciation.htm Stavning, udtale og betydning af videnskabelige betegnelser]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/greek_pronounce.html Udtale og stavning af videnskabelige betegnelser, en artikel af Kalliope K. Bechraki og Andreas I. Iliopoulos]
Kurser
- [http://www.sprachprofi.de.vu/latin Gratis online kursus i latin]
- [http://ccwf.cc.utexas.edu/%7Edcramer/506dec.htm David Cramer: Latin 506], [http://www.utexas.edu/courses/cc303/sounds/ Udtale]
Ordbøger
- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/ Latin - Engelsk ordbog]
- [http://www.atlenes.com/privat/latin.html Latinske ord og vendinger]
----
Bemærk at der findes en [http://la.wikipedia.org/ latinsk Wikipedia]
Kategori:Antikken
Kategori:Indoeuropæiske sprog
als:Latein
ja:ラテン語
ko:라틴어
simple:Latin language
th:ภาษาละติน
zh-min-nan:Latin-gí
FarveFarve, ordet kommer af plattysk varwe, verwe, tysk farbe; det oprindelige nordiske ord er lød.
I kortspil taler man om farver i to betydninger: dels om røde, henholdsvis sorte kort, dels om de fire kulører.
Se også
- Farve (symbolik)
- Farvesystem
Eksterne henvisninger
- [http://www.idamarie.dk/idamarie/Farvelaere/kompendium.htm Kompendium i farvelære / ved Ida-Marie Müller (Olsen)]
- [http://susanne.list.person.emu.dk/farvel.htm Farvelære]
- [http://www.knowware.dk/pubhtml/color.htm knowware.dk: Farvelære, Man skelner mellem fire forskellige farve-sammensætninger]
- [http://www.internetvejviseren.dk/viskat.asp?ID=197 internetvejviseren.dk: Farvelære]
- [http://kvint.dk/hanne/01.html Lys og farvers påvirkning af børn og voksne]
- [http://www.emu.dk/sem/fag/hnd/inspiration/farve.html Komposition & Farvelære (engelske eksterne referencer)]
- [http://www.tekstildesign.dk/login_epos/2000/internetguide/Farvelaere.html Farvelære & designprincipper]
- [http://www.danmarksmindsteforlag.dk/links/moenster.shtml Linksamlingen fra bogen "Form Farve Fantasi"]
Kategori:Farver
ja:色
ko:색
simple:Color
NanometerEn nanometer er én milliarddel af en meter.
Nanoskalaen går fra 0,1 nanometer til 100 nanometer.
Kategori:Måleenheder
ja:ナノメートル
nb:Nanometer
MillimeterMillimeter (fork. mm) er en sammensætning af SI-præfikset milli- og SI-enheden meter, og definerer en længdeenhed på 0,001 meter.
Enheden kan bruges til at angive nedbørsmængder, og 1 millimeter er lig med 1 liter pr. kvadratmeter.
Kategori:Grundlæggende SI-enheder
ja:ミリメートル
Elektromagnetisk strålingElektromagnetisk stråling kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed og som formidler energi fra et sted til et andet. Lys er en form af elektromagnetisk stråling. Det teoretiske studium af elektromagnetisk stråling kaldes elektrodynamik og er et underemne af elektromagnetisme.
Enhver elektrisk ladning som accelereres, udsender elektromagnetisk stråling. Når enhver ikke-ohmsk-afsluttet elektrisk ledning (eller andet ledende objekt som f.eks. en radioantenne) leder vekselstrømsenergi, udstråles elektromagnetisk stråling med samme fase og frekvens som vekselstrømmens.
Afhængigt af omstændighederne, kan elektromagnetisk stråling opføre sig som bølger eller som partikler. Som en bølge karakteriseres elektromagnetisk stråling ved en hastighed, amplitude og frekvens (evt. bølgelængde). Når elektromagnetisk stråling betragtes som partikler, også kendt som fotoner, har hver foton en energi, som er relateret til bølgens frekvens og den er givet ved Plancks relation:
E = hν, hvor
- E er fotonens energi.
- h er Plancks konstant: 6,626 × 10-34 J
- s.
- ν er bølgens frekvens.
Senere opdaterede Albert Einstein denne formel til Efoton = hν.
Generelt klassificeres elektromagnetisk stråling ved sin frekvens (bølgelængde) i: radio, mikrobølger, infrarødt lys, synligt lys, ultraviolet lys, røntgen- og gammastråler. Den detaljerede klassifikation er i artiklen: det elektromagnetiske spektrum.
Se også
- solenergi, X-enhed
Eksterne henvisninger
- [http://www.altair.org/ Exploring the electromagnetic spectrums]
Kategori:Fysik
ja:電磁波
ko:전자기파
FrekvensFrekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer. Begrebet bruges ofte til at beskrive hvor hurtigt f.eks. bølge- eller svingnings-fænomener forløber, men mere generelt også om f.eks. bog- og bladudgivelser.
Den fysiske dimension for frekvens er (tid)-1, og da SI-enheden for tid er sekund (s), bliver den tilsvarende SI-enhed for frekvens (sekund)-1 (s-1). Denne enhed kaldes også hertz (opkaldt efter tyskeren Heinrich Rudolf Hertz, og forkortes Hz.
Angives en frekvens f.eks. til 35 Hz, skal det således tolkes sådan at det beskrevne fænomen gentager sig selv regelmæssigt 35 gange hvert sekund.
En svingnings frekvens kan beregnes som 1/svingningstiden.
Se også
- bærebølge, radiofoni, frekvensbånd, signal, signalbehandling, transmission
- dagblad, ugeblad, årbog)
Reference
- [http://www.atis.org/tg2k/_frequency.html American National Standard for Telecommunications - Telecom Glossary 2000, T1.523-2001: frequency], [http://www.atis.org/tg2k/ hoved adresse]
Kategori:Signalbehandling
Kategori:Matematik
Kategori:Datalogi
ja:周波数
ko:진동수
th:ความถี่
MikrometerMeter er en grundlæggende SI-enhed for længde. Metersystemet med indført ved lov d. 4. maj 1907 i Danmark.
En meter er i SI-systemet defineret som den distance lyset tilbagelægger i det tomme rum på 1/299 792 458 sekund.
I det 18. århundrede blev meteren oprindeligt definieret som en ti-milliontedel af afstanden fra en af polerne (nordpolen eller sydpolen) til ækvator. Siden er mere præcise definitioner kommet til.
Se også
- kilometer, decimeter og centimeter.
Kategori:Grundlæggende SI-enheder
Kategori:Længdeenheder
ja:メートル
ko:미터
ms:Meter
simple:Metre
th:เมตร
TelekommunikationTelekommunikation er teknikken at sende en besked fra et sted til et andet og som regel med mulighed for tovejskommunikation.
Se også
- telefon
- Walkie-talkie
- mobiltelefon
- ICQ
Kategori:Kommunikation
ja:電気通信
ms:Telekomunikasi
th:โทรคมนาคม
Jorden
Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem.
Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter.
Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.
Kredsløb om solen
art
Afstand til Solen (massecenter)
| Min. | 147 098 073 km
| | Max. | 152 097 701 km
| | Halve storakse | 149 597 887 km
| | Halve lilleakse | 149 576 999 km
| | Excentricitet | 0,01671022
| | Siderisk omløbstid | 1a 0t 10m 1,344s
| | Synodisk periode | —
| | Omløbshastighed Gnsn. | 107.219 km/t
| | Omløbshastighed Min. | 105.448 km/t
| | Omløbshastighed Max. | 109.033 km/t
| | Banehældning | 0,000 05° i fh. t. ekliptika,
| | Banehældning | 7,25° i fh. t. Solens ækv.
| | Periapsisargument; Ω | 114,207 83 °
| | Opstigende knudes længde; ω | 348,739 36 °
|
Fysiske egenskaber
| Radius | 6.378,135 km ved ækvator, 6.356,750 km ved polerne, 6.372,795 km ved gennemsnitlig
| | Diameter | 12.756,270 km ved ækvator, 12.713,500 km ved polerne, 12.745,591 km ved gennemsnitlig
| | b:a | 0,996647139
| | Fladtrykthed | 0,003352861
| | Overfladeareal | 5,1×108 km²
| | Rumfang | 1,08×1012 km³
| | Masse | (5,972.23 ± 0,00008)×1024 kg
| | Massefylde | 5,515×103 kg/m³
| | Tyngdeacceleration ved overfladen | 9,780 m/s²
| | Undvigelseshastighed ved ækvator | 40 270 km/t
| | Rotationstid | 23t 56m 3,091s
| | Aksehældning | 23,439 281° i forhold til ekliptika
| | Nordpolens rektascension | -mangler-
| | Nordpolens deklination | 90,000 °
| | Magnetfelt | 30-60 μT
| | Albedo | 36,7 %
| | Temperatur ved overfladen | Gnsn. 14 °C
| | Min. temperatur | -88 °C
| | Max. temperatur | +58 °C
|
Atmosfære
Atmosfæren består af Kvælstof, ilt, argon, carbondioxid (kultveilte) og vand.
Atmosfæretryk ved havoverfladen er 101,325 hPa
| Kvælstof: | 77%
| | Ilt: | 21%
| | Argon: | 1%
| | Carbondioxid: | 0,038%
| | Vand: | variabel
|
Struktur
vand
Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale.
Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×108) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×109) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/].
Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:
-
Jordens Indre
Indre varme
Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.
Struktur
Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
- 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
- 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe
- 100 to 700 km - Asthenosphere
- 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne
Se også
- Verdens lande
- Oceanografi
- Corioliskraften
- Verdenshave
- Kontinent
Kategori:Geografi
Kategori:Geologi
Kategori:Astronomi
Kategori:Planeter
Kategori:Solsystem
Kilder/referencer
- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]
Eksterne henvisninger
- [http://www.geogr.ku.dk Københavns Universitet, Geografisk Institut]
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=7&under=5 FagLinks: Geografi - Jorden]
ja:地球
ko:지구
ms:Bumi
simple:Earth
th:โลก
zh-min-nan:Tē-kiû
AbsorbereAbsorption er opsugning eller optagelse af vand, luftarter eller andre stoffer ved aktive eller passive mekanismer. Absorption betegner også optagelse af energi fra solstrålingen.
Ved at måle lyset fra fjerne stjerner kan astronomer finde ud af hvilke grundstoffer disse indeholder. På grund af absorption, vil visse bølgelængder af lyset blive opsuget, og disse "opsugninger" ses som sorte streger i et spektogram. Dette kaldes spektografi.
Se også
Adsorption og sorption.
Kilder/Referencer
- Lexopen
Kategori:Fysik
Solen
med EUV-"briller", som "ser" bølgelængden 30,4 nm og farvelagt med synlige farver.]]
Solen er stjernen i vores solsystem, som jorden og andre planeter kredser omkring i henhold til Einsteins almene relativitetsteori.
Solen
| almene relativitetsteori |
|
| Observationsdata |
|---|
| Gnsnt. afstand fra Jorden |
149.600.000 km |
| Lysstyrke (V) |
-26,8m |
| Absolute magnitude |
4,8m |
| Karakteristika: Fysik |
|---|
| Diameter |
1.392.000 km |
| Relativ diameter (dS/dE) |
109 |
| Overfladeareal |
6,09 × 1012 km2 |
| Volume |
1,41 × 1027 m3 |
| Masse |
(1,988.43 ± 0,000.03) × 1030
kg |
| Masse relateret til Jorden |
333.400 |
| Massefylde |
1411 kg m-3 |
| Massefylde relateret til Jorden |
0,26 |
| Massefylde relateret til vand |
1,409 |
| Tyngdeacc. ved overfladen |
274 m s-2 |
| Relative surface gravity |
27,9 g |
| Overfladetemperatur |
5780 K |
| Temperatur i korona |
5 × 106 K |
| Luminositet (LS) |
3,827 × 1026 J s-1 |
| Karakteristika: Banedata |
|---|
| Omdrejningstid: | |
| Ved ækvator: |
27dage 6timer 36minutter |
| Ved 30° breddegrad: |
28dage 4timer 48minutter |
| Ved 60° breddegrad: |
30dage 19timer 12minutter |
| Ved 75° breddegrad: |
31dage 19timer 12minutter |
| Omløbstid omkring galaksens centrum |
2,2 × 108 år |
| Karakteristika: Fotosfæren |
|---|
| Hydrogen |
73,46 % |
| Helium |
24,85 % |
| Oxygen |
0,77 % |
| Carbon |
0,29 % |
| Jern |
0,16 % |
| Neon |
0,12 % |
| Nitrogen |
0,09 % |
| Silicium |
0,07 % |
| Magnesium |
0,05 % |
| Svovl |
0,04 % |
Solens energi kommer fra kernesammensmeltninger, hvor brint omdannes til helium. Solen er derfor en fusionsreaktor, og den sender solenergi i form af elektromagnetisk stråling ud i rummet: Ultraviolet; (UVC, UVB, UVA), synligt lys og nærinfrarødt sollys; NIR (0,7–5 µm). Noget af det rammer planeten jorden. En del af stoffet, som Solen består af, slipper ud fra solen som det, vi kalder solvinden.
Under solformørkelser kan man se en del af Solens atmosfære, der består af kromosfæren og yderst koronaen. Koronaen er et plasma, som er ca. 1 million° C varmt. Den overflade, man kan se på Solen, kaldes for fotosfæren. Den er ca. 5500°C varm.
Solens overflade er flydende og ikke helt jævn. Der er store buer af stof, der ligger langs magnetfeltet. Steder med særligt kraftige magnetfelter viser sig som en solplet. Der opstår eksplosioner i forskellig skala, når to områder med forskellige magnetfelter presses sammen. Disse eksplosioner kaldes for fakler (solfakler; eng. flares) og skyldes omstruktureringer i magnetfeltet.
Se også
- tidevand
- solplet
- Bisol
- Halo
Kilder/referencer
- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html Solen]
- [http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html Forklaring til væsentlige data om Solen]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.ing.dk/arkiv/010216/sol.html Ing.dk: Solens poler har skiftet plads] Solens sydpol og nordpol har skiftet plads. Det er et naturligt skift, der kendetegner højdepunktet for Solens 11-årige solpletcyklus.
- [http://sohowww.nascom.nasa.gov/hotshots/ NASA, ESA: Hot Shots from SOHO: X-whatever Flare!], [http://www.spaceweather.com/solarflares/topflares.html spaceweather.com: Record-setting Solar Flares]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031107060735.htm 2003-11-07, ScienceDaily: It's Official: The Biggest Solar X-ray Flare Ever Is Classified As X28] Citat: "...this flare saturated the X-ray detectors on several monitoring satellites..."
Kategori:Astronomi
Kategori:Solsystem
Kategori:DK5 52.42
als:Sonne
ja:太陽
ko:태양
ms:Matahari
simple:Sun
th:ดวงอาทิตย์
zh-min-nan:Ji̍t-thâu
Jordens atmosfæreTilbage til geografi, meteorologi eller økologi
----
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer.
alge
Atmosfærens virkning
Atmosfæren beskytter livet på jorden ved at absorbere solens ultraviolette stråler (al UVC og næsten al UVB), forstøve meteorer, forstøve kometer, absorbere solvind og kosmisk stråling. Herudover reducerer atmosfæren temperaturforskellene mellem nat og dag samt udligner globalt set temperaturforskellene mellem områder med relativt indstrålingsoverskud, subtroperne og troperne, og områder med relativt indstrålingsunderskud, de polare egne arktis og antarktis. Dette kaldes den atmosfæriske cirkulation.
Atmosfærens opbygning
Temperaturen i jordens atmosfære varierer med højden over havoverfladen:
- Magnetosfære - ca. 5000 til mere end 60.000 km, regionen hvor Jordens magnetiske felt vekselvirker med den såkaldte solvind. Magnetosfæren strækker sig titusindvis af kilometer ud i rummet og med en lang hale væk fra solen. Geostationære satellitter befinder sig i ca. 36.000 km højde over ækvator.
- Ydre Van Allen strålingsbælte - ca. 10.000 - 65.000 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Exosfære - ca. 700 - 5000 km, hvor atmosfæren tynder ud til rummet.
- Indre Van Allen strålingsbælte - ca. 650 - 6.300 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Termosfære - 80/85 - 640+ km, temperaturen stiger med højden.
- Ionosfære - regionen indeholder ioner og kan faktisk betegnes som atmosfærens plasmaskjold. Nordlys og sydlys viser sig fra ca. 80 km højde og opefter, i ringformede områder ca. 17° fra de magnetiske poler. Ionosfæren kan underopdeles i:
- F2-lag (>150 km)
- F1-lag (>150 km)
- E-lag (95-150 km)
- D-lag (75-90 km)
- Mesopause - Regiongrænse.
- Mesosfære - 50 - 80/85 km, temperaturen falder med højden.
- Stratopause - Regiongrænse.
- Stratosfære - 7/17 - 50 km, temperaturen stiger typisk med højden på grund af opfangen ultraviolet stråling (al UVC og næsten al UVB) via stratosfærisk ozon.
- Ozonlaget - eller ozonosfæren, omkring 10 - 50 km, hvor ozon findes.
- Tropopause - Regiongrænse.
- Troposfære (en del af biosfæren) - Ved polerne: 0 - 7 km, ved ækvator 0 - 17 km, temperaturen falder typisk med højden (barometrisk højdeformel). Mere end 80% af atmosfærens masse er i troposfæren. Det er i troposfæren at der er turbulens. Det skyldes jordoverfladeujævnheder som f.eks. planter og selve overfladen. Herudover sker der opblanding på grund af lufttransport (vinde og jetstrømme), som forårsages af temperaturforskelle. Langt det meste nedbør er i denne region. Her befinder de fleste skyer sig.
Atmosfærens kemi
Nær jordoverfladen er atmosfærens sammensætning i runde tal således (efter rumfang eller stofmængde):
- 78 % kvælstof (nitrogen)
- 21 % ilt (oxygen), denne andel har svinget gennem jordens historie.
- 1 % argon
Der er dog også mange andre stoffer, men i meget små mængder.
Atmosfærens kemi kendes ikke til bunds. Mennesker, planter, dyr og mikroorganismer bidrager til komplekse koblede dynamiske kemiske reaktioner i atmosfæren. Mange kemiske reaktioner er ligevægte.
Kilder
- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756.
- [http://scipp.ucsc.edu/outreach/balloon/atmos/The%20Earth.htm The Earth's Atmosphere]
- [http://ssdoo.gsfc.nasa.gov/education/lectures/magnetosphere/index.html The Magnetosphere. Dr. James L. Green]
- [http://www.nasm.si.edu/research/ceps/etp/earth/earth_mag.html Earth's Magnetosphere]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1124989201748B212 August 25 2005, iol: Meteor dust may affect climate - study] Citat: "...Friction with air molecules stripped away the rock, transforming it into a cloud of dust that trailed from 56 to 18 kilometres in altitude..."
- [http://web.dmi.dk/fsweb/soljord/nordlys_forsk/nordlys_forkl.html DMI: Hvad er Nordlys ?]
- [http://www.cac.yorku.ca/general/intro.html Centre for Atmospheric Chemistry (CAC): What is Atmospheric Chemistry?]
- [http://www-as.harvard.edu/chemistry/trop/publications/jacob2000/text.html January 2000, Harvard University: The Oxidizing Power of the Atmosphere]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3230807.stm 31 October, 2003, BBCNews: Solar storm surge 'not over yet'] Citat: "...aircraft traversing the north Atlantic were confined to a narrow corridor to minimise radiation exposure..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041104000321.htm 2004-11-05, Sciencedaily: Possible Origin Of Cosmic Rays Revealed With Gamma Rays] Citat: "...luckily for life on Earth, gamma rays from objects in outer space are stopped by the atmosphere..."
- [http://sciencenow.sciencemag.org/cgi/content/full/2005/929/2 29 September 2005, Science Now: Breathing Easier Since the Jurassic] Citat: "...Atmospheric oxygen levels have fluctuated throughout Earth's history..."
Se også
- Bisol, Halo, Kosmisk stråling
- Meteorologi, Klima, Partialtryk
- Drivhuseffekt, Global opvarmning, Menneskeskabte drivhuseffekt (formodet)
Eksterne henvisninger
- [http://www.gammel.rummet.dk/4_DanskIndsats/Cluster/Jordens_rummiljo/body_jordens_rummiljo.html Udforskning af Jordens rummiljø]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22P%E5+sporet+af+E.T.%27s+%E5nde%22 dr.dk: På sporet af E.T.'s ånde]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/jorden.shtm dk4: Jorden]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011205/timed.html Ingeniøren 05/12/2001: Atmosfærens øverste grænse udforskes]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030814/RUMFART/108150031 14.08.2003, Ing.dk: Ozonlaget får det bedre]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Earth_Sciences/Atmospheric_Chemistry/ Atmospheric Chemistry]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/03/030320073502.htm ScienceDaily, 2003-03-20: Surprise! Lightning Has Big Effect On Atmospheric Chemistry]
- [http://mitglied.lycos.de/radargrundlagen/wellen/ew18-en.html Propagation of Electromagnetic Waves]
- [http://www.transworldradio.8m.com/tutorial/tech/T3/A.html T3A Line of Sight; Reflection of VHF/UHF Signals; Ionosphere]
- [http://www.hfradio.com/qst.pdf PDF: Radio Waves and the Ionosphere]
- [http://home.online.no/~polar-ps/telecom.htm Telecommunication in the Arctic (Page 2: Radio wave distribution and northern lights)]
Kategori:Økologi
Kategori:Meteorologi
ja:大気
ko:대기권
ms:Atmosfera
GasSlangbetegnelse for at sige noget sjovt til andre: "at tage gas på nogen".
Gasform
Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand/stof, et materiale eller grundstof kan have.
Når et stof er på gasform, er dets atomer ikke bundet til hinanden og kan bevæge sig helt frit i forhold til hinanden.
Hvis en gas varmes meget op og sættes under et højt tryk, frigøres de mindst bundne elektroner fra atomerne og stoffet er på plasmaformen. Et tændt lysstofrørs gasser er på plasmaform.
Andre betydninger
Ordet "Gas" bliver også anvendt som kortform for:
- naturgas (metan, propan, butan)
- bygas
- Lattergas
- Narkosegasser
- Acetylen
- Kemisk krigsgas.
Se også
- Idealgasligning
- Luft
- Fast form
- Væske
- Flydende form
- Plasma
ja:気体
ko:기체
ms:Gas
simple:Gas
th:แก๊ส
VanddampDamp er vand i gasform. Damp består af mange fritsvævende vandmolekyler H2O som vibrerer kraftigt. Det er hydrogenatomerne som vibrerer op og ned i forhold til oxygenet. Samtidigt drejer vandmolekylet om sine egne akser.
Damp er en farveløs gas (helt usynlig), men ordet bruges udenfor fagkredse også (ukorrekt) om fx de vanddråber der ses når vanddampen fortættes over en keddeltud.
Se også
- Tilstandsform
- Dampmaskine
Kategori:fysik
ja:水蒸気
DrivhuseffektOrdet Drivhuseffekt bruges til at betegne tre forskellige fænomener som opgjort forneden.
Atmosfærisk drivhuseffekt
Den atmosfæriske drivhuseffekt kendetegnes ved at Jordens atmosfære tillader den kortbølgede solstråling (sollys: (lidt UVB), UVA, synligt lys og NIR (0,7–5 µm)) at passere på vej ned til overfladen, hvor den indfangede solstråling bliver omdannet til varmeenergi. Denne udsendes af jordens overflade i form af langbølget varmestråling MIR (5–30 µm) =termisk-IR. En del af atmosfæren, de såkaldte drivhusgasser, opfanger og tilbagestråler denne form for varmeenergi. Dermed bliver jordens overflade varmere, end den ville være uden en atmosfære med drivhusgasser. Typisk bliver der nævnt et tal på -18 °C uden drivhusgasser mod en global gennemsnitstemperatur på omtrent +15°C.
Omtrent 66% af den samlede drivhuspåvirkning skyldes vanddamp, altså luftbåret vand og ikke vanddråber i skyerne.
Global opvarmning
I visse kredse bliver ordet drivhuseffekt brugt som synonym for den globale opvarmning, hvor årsagen er den øgede drivhuseffekt gennem den menneskeskabte drivhuseffekt.
Drivhuseffekt og nedbrydningen af ozonlaget, det såkaldte ozonhul, bør ikke forveksles. Sammenhængen mellem begge er ikke umiddelbar.
Menneskeskabt drivhuseffekt
Ordet drivhuseffekt betyder, at glasfladerne i et drivhus tillader de kortbølgede af solens stråler at passere ind i det indre af drivhuset. Der rammer de blade, jord og murflader og bliver omdannet til langbølget varmeenergi. Da glasruderne ikke tillader varmestrålingen at passere, bliver resultatet altså, at drivhuset virker som en varmefælde.
Det tilsvarende fænomen kan som nævnt iagttages i atmosfæren, hvor drivhusgasserne (først og fremmest vanddamp, CO2 og metan, men også kunstigt fremstillede gasser) har samme funktion som glasset i drivhuset. Diskussionen har aldrig gået på om der er en drivhuseffekt i atmosfæren, men om der er en stigende drivhuseffekt og hvis der er om den er en menneskeskabte drivhuseffekt.
Se også
- Meteorologi
- Klimatologi
- Jordens atmosfære
- Menneskeskabt drivhuseffekt
- Global opvarmning
- Klima
Kategori:Økologi
ja:温室効果
ko:온실 효과
th:ปรากฏการณ์เรือนกระจก
zh-min-nan:Un-sek hāu-èng
Isbjørn
Isbjørnen er en stor gullighvid bjørn. Den kan blive cirka 2,8 meter lang og veje op til 500 kilogram, hvilket gør den til en af de største bjørnearter, muligvis kun overgået af grizzlybjørnen. Isbjørnen lever af sæler, fisk, sneharer, polarræve, lemminger, søfugle, ja faktisk en hvilken som helst kilde til kød - også ådsler og menneskers efterladte affald, hvilket gør den til en potentielt temmelig farlig nabo i arktiske samfund, f.eks. på Svalbard.
Som fangstmetode bruger bjørnen sine store kløer og hjørnetænder, sin fantastiske lugtesans og ikke mindst sin evne til at ville undersøge og udforske, som ofte bringer den på kollisionskurs med menneskets samfund, men som også holder den i live når føden er knap og fantasi må til. Isbjørnen er større og længere end de øvrige bjørne, med længere hals og smallere hoved. Dens tænder er ekstremt godt tilpasset livet som kødæder. Hjørnetænderne er noget større end andre bjørnes og dens kindtænder er skarpere og mere takkede. Dette skyldes at isbjørnen næsten udelukkende lever af kød, mens andre bjørne også spiser planteføde. f.eks. bær og græsser.
søfugle
Isbjørnenes pels isolerer utroligt godt. Hvert hår er gennemsigtigt og hult og kan dermed lede varmen direkte til huden, på samme måde som et lyslederkabel. Selve huden er mørk - næsten sort, så den optager varmen ekstra godt. Dette system er så effektivt at der kan være en temperaturforskel på 69 grader mellem isbjørnens skind og isbjørnens omgivelser. Forskere forsøgte at filme isbjørne med et infrarødt kamera, men på grund af dyrets effektive konservering af og optag af varme var der på den fremkaldte film ingen spor af dyrene!
søfugle
Isbjørnen er kønsmoden efter 3-4 år og parringstiden er marts-maj. Den parrer sig kun hver 3. år. Derefter er den drægtig i 7-8 måneder og føder som regel 2 unger. Drægtige hunner tilbringer vinteren i selvgravede snehuler. Ungerne er meget små ved fødslen og blinde de første 28-30 dage. Ungerne dier 1-2 år, og klarer sig selv efter 2-3 år. Ud over parringstiden og opfostringen af ungerne lever isbjørnen mest alene. Den er aktiv både om dagen og om natten. Isbjørnen er en god svømmer, men kan også bevæge sig hurtigt til fods - den kan opnå en hastighed på 55 kilometer i timen.
søfugle
Isbjørnen har cirkumpolar udbredelse, mere specifikt har den udbredelsesområde langs kysterne i det arktiske område. Inden for dens udbredelsesområde forekommer flere, mere eller mindre adskilte underbestande. I Grønland forekommer isbjørnen i både Øst- og Vestgrønland. På Vestkysten lever isbjørnene især i de områder, hvor drivisen lægger sig tæt op ad kysten, det vil sige nord for og omkring Sisimiut. I Sydvestgrønland forekommer der imidlertid også isbjørne, der bringes til området med drivisen fra Østgrønland. Isbjørnene forekommer langs hele Østgrønlands kyststrækning. I store dele af året findes isbjørnen også på drivisen mellem henholdvis Vestgrønland og østlige Canada, og Østgrønland og Svalbard.
Svalbard
Isbjørnens stamtavle er ikke helt fastslået, men den menes at have en 200.000 års historie, og oprindelig nedstamme fra den brune bjørn. Isbjørne og brune bjørne kan få fødedygtigt afkom, hvilket faktisk taler for, at de stadig næsten tilhører samme art, selvom de ser meget forskellige ud.
Studier af indhold af miljøfremmede, menneskeskabte stoffer - de såkaldte POP´er (persistent organic pollutants, for eksempel PCB og DDT) - har afsløret meget høje niveauer i østgrønlandske isbjørne. Koncentrationerne af POP i bjørne skudt på østkysten er af samme størrelsesorden som koncentrationer fundet i isbjørne ved Svalbard. På Svalbard er der frygt for, at POP-niveauerne er så høje, at isbjørnenes reproduktionsevne og kønsorganer er skadet, og at deres immunsystemer er påvirket. Isbjørnen jages, og der skydes cirka 100 isbjørne om året. Disse to faktorer har sammen med den globale opvarmning, som har bevirket at isområderne er blevet mindre, gjort at isbjørnen er et truet dyr.
I Danmark kan der ses isbjørne i Københavns zoologiske have og i Aalborg zoologiske have.
Københavns zoologiske have
- Alder: 25-30 år. (I fangenskab i "London zoo" er en isbjørn blevet 41 år).
- Vægt: 300-500 kilogram.
- Længde: 160-280 centimeter.
- Højde: 120-140 centimeter.
Kilder/henvisninger
- Lexopen
- Focus
- http://www.dyrebrevkassen.dk/
- http://www.natur.gl/
- [http://www.zoo.dk/ Zoologisk have København]
- [http://www.dpc.dk/polarfrontenDPC/3_00/Svalbard.html Polarfronten: En dansker i bjørneland] Citat: "...Citat: "... Selv mødre med barnevogne er bevæbnet, når de krydser bygrænsen..."
- Oplysningstavle i Aalborg Zoo
Kategori:Rovdyr
ja:ホッキョクグマ
ms:Beruang Polar
simple:Polar bear
zh-min-nan:Pe̍h-hîm Benjamin GoodmanBenny Goodman, born Benjamin David Goodman, (May 30, 1909 – June 13, 1986) was a famous Jazz musician, known as "King of Swing", "Patriarch of the Clarinet", and "Swing's Senior Statesman".
Childhood and early years
Goodman was born in Chicago, the son of poor Jewish immigrants who lived on Chicago's Maxwell Street neighborhood. He learned to play clarinet in a charity-run boy's band. He became a strong player at an early age and began playing professionally in bands while still 'in short pants'.
His early influences were New Orleans jazz clarinetists in Chicago, notably Johnny Dodds, Leon Roppolo, and Jimmy Noone.
At the age of 16, Goodman joined one of Chicago's top bands, the Ben Pollack Orchestra, with whom he made his first recordings in 1926. He started making records under his own name 2 years later.
Goodman's father, David was a working class Jewish immigrant about whom Benny said (interview, 'Downbeat', Feb 8, 1956); "...Pop worked in the stockyards, shovelling lard in its unrefined state. He had those boots, and he'd come come at the end of the day exhausted, stinking to high heaven, and when he walked in it made me sick. I couldn't stand it. I couldn't stand the idea of Pop every day standing in that stuff, shovelling it around".
David Goodman was killed in a street accident shortly after Benny joined the Pollack band and had urged his father to retire, now that he (Benny) and his brother (Harry) were doing well as professional musicians. According to James Lincoln Collier ("Benny Goodman and the Swing Era", Oxford University Press 1989): "Pop looked Benny in the eye and said, 'Benny, you take care of yourself, I'll take care of myself'.
Collier continues: "It was an unhappy choice. Not long afterwards, as he was stepping down from a street car -according to one story- he was struck by a car. He never regained consciousness, and died in the hospital the next day. It was a bitter blow to the family, and it haunted Benny to the end that his beloved father had not lived to see the enormous success he, and through him some of the others, made of themselves. It is, truly, a sad story. The years that the immigrant David Goodman had sweated in the stockyards and the garment lofts had paid off in a way he could never have possibly imagined, and he never got that reward".
Career
Goodman left for New York City and became a good session musician during the late 1920s and early 1930s. He made a reputation as a solid player who was prepared and reliable. He played with the nationally known bands of Red Nichols, Isham Jones, and Ted Lewis before forming his own band in 1932. In 1934 he auditioned for the "Let's Dance" radio program. Since he needed new charts every week for the show, his friend John Hammond suggested that he purchase some Jazz charts from Fletcher Henderson, who had New York's most popular African-American band in the 1920s and early 1930s.
The combination of the Henderson charts, his solid clarinet playing, and his well rehearsed band made him a rising star in the mid-1930s. However, it was not until after his fabled appearance at the Palomar Ballroom in Los Angeles on August 21, 1935 that Goodman became a nationally known star. His radio broadcasts from New York had been too late to attract a large audience on the East Coast, but had an avid following in California, and a wildly enthusiastic crowd for the first time greeted Goodman. This received national publicity and turned the Goodman Band into an overnight sensation. Some writers have declared this date to be the start of the Swing Era.
Fame
Many suggest that Goodman achieved the same success with jazz and swing that Elvis Presley did for rock and roll. Both helped bring black music to a young, white audience. It is true that many of Goodman's arrangements had been played for years before by Fletcher Henderson's Orchestra. While Goodman publicly acknowledged his debt to Henderson, many young white swing fans had never heard Henderson's band. While some consider Goodman a jazz innovator, others maintain his main strength was his perfectionism and drive. Goodman was a virtuosic clarinetist and arguably the most technically proficient jazz clarinetist of his time. The Lycos Music website says of Goodman:
His encouragement of musicians like Christian, Wilson and Hampton not only helped Goodman to promote important careers in jazz but also did much to break down racial taboos in show business and American society. The fact that he was never an innovator means Goodman was not a great jazzman in the sense that Armstrong, Ellington, Charlie Parker and others were. Nevertheless, he was a major figure in jazz and played an important role in the history of twentieth century popular music.[http://music.lycos.com/artist/bio.asp?QT=A&QW=benny+goodman&AN=Benny+Goodman&MID=10433&MH=]
Racial integration
Goodman is also responsible for a significant step in racial integration in America. In the early 1930s, black and white jazz musicians could not play together in most clubs or concerts. In the Southern states, racial segregation was enforced by the Jim Crow laws. Benny Goodman broke with tradition by hiring Teddy Wilson to play with him and drummer Gene Krupa in the Benny Goodman Trio. In 1936, he added Lionel Hampton on vibes to form the Benny Goodman Quartet; in 1940 he added pioneering jazz guitarist Charlie Christian to his band and small ensembles, who played with him until his untimely death from tuberculosis less than two years later. Goodman's fame was great enough that his band had no financial need to tour in the southern states, where his lineup would have been subject to arrest. The integration of popular music happened 10 years before Jackie Robinson entered Major League Baseball.
Family
Benny met Alice Hammond Duckworth, the sister of his friend John H. Hammond. After dating for about three months they got married on March 14, 1942. They had two daughters: Benjie and Rachel.
Later years
Depending on who you talk to, Goodman was a demanding taskmaster, or an arrogant martinet. Many musicians spoke of "The Ray", Goodman's trademark glare that he bestowed on a musician who failed to perform to his demanding standards. Musicians also told stories of Goodman's notorious cheapness, continuing to pinch pennies as he had in his poverty stricken youth long after he had attained fame and fortune.
Goodman continued his meteoric rise throughout the late 1930s with his big band, his trio and quartet, and a sextet. On January 16, 1938, his band made a famous appearance at Carnegie Hall. By the mid-1940s, big bands lost a lot of their popularity. Reasons include: talented musicians were entering the service, or getting better paid factory jobs; gasoline and rubber rationing during WWII; two long musician recording strikes; the rise of popular singers such as Frank Sinatra; the restriction of agents' commissions to 15%, which made promoting small groups more profitable for them. He embraced bebop in the late 1940s and early 1950s with less commercial success, although the recordings he made in that style for Capitol Records were very highly praised by jazz critics. He finally broke up his big band in 1952.
Goodman continued to play on records and in small groups. Aside from a collaboration with George Benson in the 1980s, he was content to play in the swing style he was most known for. He did however practice and perform classical music clarinet pieces and also commissioned some pieces for the clarinet. Periodically he would organize a new band and play a Jazz festival or go on an international tour. He continued to play the clarinet until his death in New York City at the age of 77.
Benny Goodman is interred in the Long Ridge Cemetery, Stamford, Connecticut.
Related topics
- Cultural appropriation
Samples
- Download sample of "And the Angels Sing" by Benny Goodman and Martha Tilton, a legendary swing recording that helped keep Goodman's career afloat as band members departed
Goodman, Benny
Goodman, Benny
Goodman, Benny
Goodman, Benny
Goodman, Benny
Goodman, Benny
Goodman, Benny
ja:ベニー・グッドマン
pociel katpar video poker Gry konsultant slubny |
|
|
|
