:: wikimiki.org ::

Insulin

Insulin

Insulin blev første gang anvendt på et menneske den 11. februar 1922. Det var de canadiske læger Banting og Best, der året før havde haft succes med at isolere hormonet for første gang. Siden er det blevet en livsnødvendig medicin for sukkersygepatienter. Insulin er et peptidhormon der virker på receptorer i cellemembranen, virkningen er øget transport af glukose ind i cellerne. Glukosetransporten ledsages af kalium-transport også ind i cellen. Fysiologisk set er insulin menneskets vigtigste anabole hormon.
- Insulins virkninger:
- Glykogenese
- Nedsat glykolyse
- Nedsat glukoneogenese
- Lipogenese
- Nedsat lipolyse
- Proteinsyntese
- Ovenstående medfører: lavere blod-glukose og serum-Kalium, opbygning af depoter af glykogen og fedtvæv samt vedligeholdelse af muskel- og knoglevæv.

Se også

- Glukagon

Eksterne links

- [http://www.nobel.se/medicine/articles/lindsten/ Nobelprisen til Banting] ja:インシュリン ms:Insulin

Læge

En læge er en person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet, og som har aflagt lægeløftet. Lignende titler som naturlæge har også været anvendt af alternative behandlere. Lægeuddannelsen består af følgende:
- Studentereksamen eller tilsvarende
- Medicinstudiet ved et lægevidenskabeligt fakultet der afsluttes med kandidateksamen candidatus medicinae (cand.med.)
- Autorisation som læge
- Turnusuddannelsen Grundlæggende lægearbejde
- Autorisation til selvstændigt virke som læge
- Introduktionsstilling indenfor det speciale man vil videreuddanne sig i.
- Kursusstilling i det videregående speciale
- Fase 3 uddannelse med 1. reservelægestilling i specialet.
- Speciallægeautorisation i specialet.
- Paragraf 14 modning med henblik på overlægeansættelse i specialet.
- Uddannelse til speciallæge i almen medicin (praktiserende læge) adskiller sig en anelse fra ovenstående.
- Autorisationerne foretages af Sundhedsstyrelsen
- Der er almindelig anerkendelse af autorisationer blandt landene i Skandinavien

Lægelige specialer

- Allergologi
- Almen medicin
- Anæstesiologi
- Cardiologi
- Intern medicin
- Lungemedicin
- Nephrologi
- Neuromedicin
- Neurokirurgi
- Oftalmologi
- Otorhinolaryngologi
- Psykiatri
- Radiologi
- Urologi

Se også

- Dyrlæge
- Tandlæge Kategori:Sundhedsvæsen ortopædkirugi ja:医師 ko:의사

Sukkersyge

Diabetes mellitus eller sukkersyge er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale. Der findes to væsentlige former for diabetes. Det drejer sig om:
- Type 1 - diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type ses dog både hos børn med diabetes og voksne.
- Type 2 - diabetes eller aldersdiabetes (gammelmands-sukkersyge).

Typer af diabetes

Type 1

Type 1-diabetes er den insulinkrævende sukkersygeform (Insulin Dependent Diabetes Mellitus= IDDM). Denne sukkersygetype kaldes undertiden også ungdomssukkersyge, fordi den oftest har sit udbrud hos unge mennesker. Hvis man har Type 1-diabetes, er kroppens insulin-produktion defekt -dvs. der er tale om en såkaldt autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret retter et inflammatorisk angreb mod bugspytkirtlen (pancreas), hvorved kroppens egne insulinproducerende celler destrueres(beta-cellerne i de langerhanske øer i pancreas). Sygdommen er kronisk/uhelbredelig og type 1-diabetikere er derfor afhængige af at tage hormonet insulin flere gange hver dag for at opretholde livet.

Type 2

Type 2-diabetes er en ikke-insulinkrævende sukkersygeform (Non Insulin Dependent Diabetes Mellitus=NIDDM). Denne sukkersygeform kaldes også gammelmandssukkersyge eller diabetes type 2. Type 2-diabetikere producerer insulin, men produktionen er nedsat eller cellerne er resistente over for det producerede insulin. Type 2-diabetes er arvelig. Risikoen for at udvikle sygdommen øges ved overvægt og fysisk inaktivitet, men kan i de fleste tilfælde behandles med kostomlægning, vægttab og motion. Derudover findes der andre sukkersygeformer:
- Gestationel diabetes, der opstår under graviditet og oftest forsvinder efter fødslen, kaldes også graviditets-diabetes.
- Sekundær diabetes, der opstår som følge af en anden sygdom. Denne type diabetes kan blandt andet komme efter en /bugspytkirtelbetændelse og i forbindelse med visse medicinske behandlinger, især binyrebarkhormonbehandling.

Årsager til sukkersyge

Der er omkring 100.000 personer med sukkersyge i Danmark. Af dem har 80 til 90 procent type 2 diabetes. Desuden er der formentlig omkring 100.000 mennesker, der faktisk har type 2 diabetes, men som ikke har fået diagnosen endnu. Antallet af type 2 diabetes patienter er stærkt stigende. Forstadiet hedder det metaboliske syndrom. Sygdommen er knyttet til overvægt og nedsat fysisk aktivitet. Derfor kalder man det også en livsstilssygdom. Der bruges årlig cirka 2,5 milliarder kroner på behandling af diabetes i Danmark.
- 80 procent bruges til behandling af komplikationer.
- 10 procent bruges til forebyggelse af udvikling af komplikationer.
- 10 procent bruges på medicin. Man vil gerne forsøge at ændre denne fordeling til en mere målrettet forebyggende behandling. Blodets indhold af sukkerstoffet glukose stiger, hvis organismen helt mangler hormonet insulin, som det ses ved type 1 diabetes, eller hvis organismen har et stort insulinbehov, der ikke kan dækkes ved kroppens egen produktion af insulin i bugspytkirtelen, som det ses ved type 2 diabetes. Gestationel diabetes ligner type 2 diabetes, men forsvinder igen, når graviditeten er overstået. De sekundære diabetesformer ligner til dels også type 2 diabetes.

Symptomer

Lavt blodsukker

- Humørsyg
- Hovedpine
- Træt
- Bleg
- Sulten
- Svedig
- Indre uro
- Synsforstyrrelser
- Svimmel

Højt blodsukker

- Søvnig
- Træt
- Mundtør
- Tissetrængende
- Tørstig

For lavt og for højt blodsukker

Diabetikere oplever fra tid til anden, at deres blodsukker bliver for lavt (hypoglykæmi). Symptomerne viser sig hos de fleste ved f.eks. sved, uro, kvalme og rysten på hænderne. Det lave blodsukker skal så hjælpes op igen med noget sødt, der viker hutigt - mælk, juice eller sukker, helst druesukker. Hvis tilstanden når at udvikle sig til et såkaldt insulintilfælde, fordi patienten måske bliver uklar og ikke selv sanser at få noget sødt, er det omgivelserne, der må træde til og få givet det. Sker det ikke, kan insulintilfældet blive til et chock med bevidstløshed, og så skal der tilkaldes ambulance. Derfor er det så vigtigt, at diabetikere orienterer deres omgivelser om sygdommen, så de kan få hjælp. Bliver blodsukkeret derimod for højt (hyperglykæmi), f.eks. på grund af forkert insulindosis, feber eller manglende mad, er symptomerne på en begyndende såkaldt syreforgiftning (diabetisk coma, ketoacidose), at patienten tisser meget, bliver tørstig, får kvalme, vejrtrækningen bliver dyb og hurtig (Kussmauls respiration), og ånden lugter af acetone. Patienten kan blive bevidstløs. Denne livstruende tilstand kræver hospitalsbehandling.

Behandling

Behandlingen af sukkersyge baseres på tre principper: diæt, motion og eventuelt antidiabetisk medicin, det sidste i form af tabletter ved diabetes type 2 og insulin ved diabetes type 1.

Komplikationer

Dårlig regulering af diabetes med for mange udsving i blodsukkeret kan med tiden medføre sygdomme i både kroppens store og små blodkar. Dette kan yderlige betyde, at der er en forhøjet risiko for blindhed, hjerte- og karsygdomme, koldbrand med risiko for amputation, nyresygdomme og død i en ung alder.

Se også

- Diabetes insipidus Kategori:Sygdomme ja:糖尿病 ko:당뇨병 ms:Kencing manis simple:Diabetes mellitus

Receptor

Modtager, sanseorgan, antenne. Biokemisk set er en receptor en proteinstruktur i cellemembranen eller cytoplasma, som omsætter specifikke transmitteres tilstedeværelse eller fravær til aktivering eller deaktivering af enzymer i cytoplasmaet. Transmittere som aktiverer receptoren kaldes agonister mens transmittere som deaktiverer receptoren kaldes antagonister (eller blokkere). Agonister og antagonister kan konkurrere om at optage pladsen på en bestemt receptor. ja:受容体 th:รีเซพเตอร์

Glukose

Billede:Glucose.png
En Hayworth projektion af glukosens struktur

Glukose er et simpelt, monosakkarid-sukkerstof (druesukker), som har den kemiske formel C₆H₁₂O₆. Det er det grundlæggende kulhydrat, der bliver fremstillet i fotosyntesen. Dermed er glukose også det energibærende stof, der danner nettoprimærproduktionen, og som skaber grundlaget for både græsningsfødekæden og nedbryderfødekæden. Den naturlige variant, D-glukose, kaldes også dekstrose, når det bliver brugt i fødevareindustrien. Glukose er en hexose, dvs. et monosakkarid med seks (hex er græsk og betyder "seks") kulstofatomer. Set fra en anden synsvinkel er glukose også en aldehyd, for det indeholder en CHO- gruppe. Fem af de seks kulstofatomer danner sammen med ét af iltatomerne en ring ("pyranosering"), som er en meget stabil grundstruktur. I ringen er hvert kulstofatom bundet til en hydroxylgruppe og et brintatom. Undtagelsen er det 5. kulstofatom, som er bundet sammen med det 6. kulstofatom uden for ringen, hvor det danner en CH₂OH-gruppe.

Billede:D-glucose.png
D-glukose som kædestruktur

Når glukose bliver bundet sammen med fruktose opstår disakkaridet sukrose, som er almindeligt sukker. Stivelse, cellulose og glykogen er polysakkarider, dannet som polymerer af glukose.

Se også

- Stivelse
- Glykogen
- ATP
- Energistrøm
- Glykolyse
- Glykogenese
- Glykogenolyse
- Glukoneogenese
- Citronsyrecyklus

Eksterne henvisninger

- [http://www.evowiki.org/Glucose Læs mere om druesukker i EvoWiki (engelsk tekst)] Kategori:Carbonhydrat ja:グルコース ko:포도당

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende). Alkalimetaller er medlemmer af den første hovedgruppe i det periodiske system. Ordet kalium stammer fra arab. al-qali, "planteaske". Kemisk set udviser kalium og alle andre alkalimetaller stor reaktionskraft, hvilket skyldes, at de kun indeholder én uparret elektron i den yderste skal. Kalium overgår således også Natrium. Med vand reagerer kalium heftigt under dannelsen af kaliumhydroxid og frigivelsen af brint. Reagerer kalium med et halogen, dannes der et salt. Som metal har kalium den typiske metalliske "farve", stor elektrisk ledningsevne og udsendelse af elektromagnetisk stråling ved høje temperaturer, eller når metallet bliver exciteret af energirige andre stråler. På grund af alkalimetallernes høje reaktionskraft forekommer kalium aldrig ubundet i naturen. I normal luft bliver overfladen af metallisk kalium oxideret indenfor nogle få sekunder, hvorved den får en blåligt glimtende overflade. I tør ilt brænder kalium med en violet flamme til Kaliumsuperoxid KO₂. I fugtig luft reagerer det videre med vanddampen og kultveilte til Kaliumcarbonat. I flydende ammoniak kan kalium, som alle andre alkalimetaller, opløses, hvorved der dannes en stærkt reducerende blå opløsning, der indeholder solvatiserede elektroner. Med halogenerne Brom og Iod omsætter kalium sig under detonation til de tilsvarende halogenider.

Forekomst

I naturen forekommer kalium kun som kation i forbindelser. I havvand andrager den gennemsnitlige koncentration ca. 0,38 gK⁺/l. Naturligt forekommende kaliumholdige mineraler er:
- Sylvin - KCl

- Sylvinit - KCl
- NaCl

- Carnalit - KCl
- MgCl₂
- 6 H₂O

- Kainit - KCl
- MgSO₄
- 3 H₂O

- Schönit - K₂SO₄
- MgSO₄
- 6 H₂O

- Polyhalit - K₂SO₄
- MgSO₄
- MgSO₄
- 2 CaSO₄

- Orthoklas (Kalifeldspat) - K[AlSi₃O₈]

Dannelse

Biologi

Vandopløslige kaliumsalte bliver brugt som gødningsmiddel, idet planternes rødder ret nemt kan optage disse salte i modsætning til de i landbrugsjord naturligt fortrinsvis forekommende kaliumsilikatforbindelser. Vigtige kaliumholdige gødningsmidler er:
- Kaliammonsalpeter
- Nitrophoska
- Hakaphos Kalium er som mineral essentiel, altså livsvigtig, fremfor alt i dens funktion som natrium-antagonist (modspiller), se Na-K pumpen.

Teknisk anvendelse

Metallisk kalium har kun ringe teknisk betydning, idet det kan erstattes med det billigere natrium. Ellers kendes følgende anvendelsesområder:
- Kaliumoxid som gødningsstof
- Kaliumnitrat som skydepulver
- Kaliumcarbonat (potaske) i glasindustrien og som hævemiddel i fx brunkager
- Eutektikum, NaK, som varmetransfermedium

Forbindelser

Eftervisning

Ved forbrænding farver kalium flammen rødligt-violet.

Historie

Kalium fik sit navn i det tyske sprogområde omtrent 1796 fra det arabiske ord for planteaske (al-qali = Aske, ekstraherbar fra planteaske) som følge af et forslag fra Klaproth. På engelsk og fransk bruges ordet potassium, fordi kalium kan ekstraheres fra potaske. Kortformen "kali" bruges i landbruget til at betegne gødningsstoffer med kaliumindhold. Kategori:Grundstoffer ja:カリウム ko:칼륨 simple:Potassium th:โพแทสเซียม

Hormon

Hormoner er signalstoffer i kroppen der udløser forskellige reaktioner. Hormonernes sekretion kontrolleres ofte ved hjælp af feed-back systemer. Humane hormoner er steroider eller peptider. Eksempler på hormoner:
- ACTH
- ADH
- Adrenalin
- Aldosteron
- Calcitonin
- Cortisol
- FSH
- Gestagen
- Glukagon
- HCG
- Insulin
- LH
- MSH
- Oxytocin
- Parathormon
- Progesteron
- Prolaktin
- Testosteron
- Thyroxin
- Trijodthyronin
- TSH
- Væksthormon
- Østrogen Kategori:Fysiologi ja:ホルモン ko:호르몬 simple:Hormone th:ฮอร์โมน

Glykolyse

Glykolyse er reaktionsvejen (pathway) der netto medfører: Glukose + 2 ADP + 2P_i -> 2 Laktat + 2ATP Som det ses kan glukose omdannes til energi uden forbrug af ilt, processen foregår ved hjælp af enzymer i cellernes cytosol. Trinene er følgende: Glukose -> Glukose-6-fosfat -> Fruktose-6-fosfat -> Fruktose-1,6-difosfat -> Glyceraldehyd-3-fosfat + Dihydroxyacetonefosfat -> 1,3-Difosfoglycerat -> 3-Fosfoglycerat -> 2-Fosfoglycerat -> Fosfoenol-pyruvat -> Pyruvat -> Laktat ja:解糖系 ko:해당작용

Glukoneogenese

Glukoneogenese er nydannelse af glukose i leveren fra
- Glycerol
- Pyruvat
- Laktat
- Aminosyrer

Proteinsyntese

Den genetiske information på DNA molekylet udnyttes af cellen til at producere proteiner, som opretholder cellens funtioner. Informationen oversættes til mRNA, som afkodes på ribosomet (se artiklen ribosom). Hvert codon på mRNA koder for en enkelt aminosyre. Aminosyrerne bringes til ribosomet af transporter RNA (tRNA) der endvidere specifikt genkender codon på mRNA. Den enkelte aminosyre er koblet til den korrekte tRNA ved dannelse af en esterbinding, katalyseret af aminoacyl-tRNA syntetaser, specifikke for både aminosyre og tRNA. Proteinbiosyntesen på ribosomet foregår i fire faser: initiering, elongering, terminering og recycling. Under elongeringen foregår den egentlige proteinbiosyntese. Elongeringsfaktor Tu (EF-Tu) beskytter aminoacyleret tRNA (aa-tRNA) imod hydrolyse af esterbindingen mellem aminosyren og tRNA. Et aa-tRNA i det ternære kompleks aa-tRNA:EF-Tu:GTP genkender et codon på mRNA. Elongeringsfasen i proteinbiosyntesen styres desuden af translokationsfaktoren EF-G, som flytter mRNA på ribosomet, således at det næste codon eksponeres.

Terminering

Terminering af proteinbiosyntesen katalyseres af termineringsfaktorer (RF). I bakterier findes RF1 og RF2, som genkender de tre stop-codons og forårsager adskillelsen af det nydannede protein fra ribosomet, og RF3 og RRF (ribosomal release factor), som stimulerer henholdsvis frigivelsen af RF1/RF2 fra ribosomet, samt adskillelsen af det ribosomale kompleks. I eukaryote celler (med cellekerne) findes tilsvarende eRF1 (funktionelt ækvivalent til både RF1 og RF2) og eRF3, mens man endnu ikke har isoleret nogen faktor ækvivalent til den bakterielle RRF. Proteinbiosyntesens elongeringsfase forlber i vid udstrækning analogt i pro- og eukaryoter. Termineringsfasen, derimod, har flere udprægede forskelle mellem bakterier og eukaryoter. Tilstedeværelsen af to termineringsfaktorerfaktorer (RF1 og RF2) i prokaryoter, der genkender de tre stopcodons, sammenlignet med bare én faktor i eukaryoter (eRF1) er et eksempel. De to termineringsfaktorer i bakterier anvendes forskelligt, og har en vis regulerende virkning på ekspressionsniveauet af forskellige proteiner i cellen. En anden forskel på bakterier og eukaryoter er kompleksdannelsen mellem den primære (eRF1) og sekundære (eRF3) termineringsfaktor, forud for binding til ribosomet. I bakterier er funktionen af RF3 udelukkende at recycle RF1/RF2, efter funktion af den primære termineringsfaktor, på ribosomet. Der er udpræget sekvenshomologi mellem den bakterielle RF3 og den eukaryote eRF3, men dette er ikke tilfældet for RF1/RF2 og eRF1. De to bakterielle faktorer har indbyrdes stor sekvenshomologi, men har stort set ingen homologi til den eukaryote faktor. Dette antyder at termineringsfaktorerne, evolutionært er opstået af to omgange. I gruppen archeae eksisterer en primær termineringsfaktor, med stor homologi til den eukaryote faktor. Interessant nok har bakterien Mycoplasma kun én primær termineringsfaktor, med stor sekvensmæssig homologi til de bakterielle faktorer RF1/RF2. I denne organisme bruges codonet UGA, der normalt er et stop codon specifikt for RF2, som kode for aminosyren tryptophan. Kategori:Cellen Kategori:Biologi

Glykogen

Glykogen er dyrenes (incl. menneskenes) modstykke til planternes stivelse. Det er et kulhydrat, som kemisk set er et polysakkarid, og det danner forgrenede kæder af glukoseenheder. Forgreningerne optræder for hver 12-18 glukoseenheder. I ét enkelt molekyle glykogen kan der være op til 120.000 molekyler glucose, og den forgrenede struktur gør det let at frigøre glukose, når der er behov for det. Glykogen kaldes somme tider for "dyrisk stivelse". Det findes oplagret i leverceller (10% af leverens vægt) og muskelceller (1% af musklernes vægt), hvor det ligger klar som et omsætteligt brændstof, der let kan omdannes til glukose eller omdannes til energi via glykolysen. Desuden findes der små mængder af stoffet i visse hjerneceller. Kategori:Carbonhydrat ja:グリコーゲン

Glukagon

Glucagen indeholder hormonet glukagon, som produceres i bugspytkirtlen sammen med det mere velkendte hormon insulin, og som virker lige modsat. Glukagon er det såkaldte "sulthormon", som frigives fra bugspytkirtlen, når kroppen har brug for energi. Glukagonet cirkulerer rundt i blodet og påvirker sukkerdepoterne i kroppen, så sukkerstoffer mobiliseres til blodet og kroppens celler får noget at forbrænde.

Andrzej Ułasiewicz

Andrzej Ułasiewicz(ur. 1947, zm.14 stycznia 1993) - był ostatnim kapitanem promu kolejowo-samochodowego m/f "Jan Heweliusz", który zatonął 14 stycznia 1993 roku. Miał 46 lat, był cenionym i doświadczonym fachowcem. Ukończył Szkołę Morską w Gdyni w 1967 roku, potem pracował w Polskich Liniach Oceanicznych. Od lat 80. XX wieku pływał na dwóch promach PLO - m/f "Mikołaj Kopernik" oraz m/f "Jan Heweliusz" ze Świnoujścia do Ystad, które woziły TIRy oraz wagony. W 1987 roku przeszedł z promu "Mikołaj Kopernik" (zbud. 1974) na bliźniaczą jednostkę "Jan Heweliusz", na której pływał jako kapitan. Zginął w katastrofie promu spełniając swój obowiązek - do ostatniej chwili pozostał na mostku kapitańskim wzywając pomocy. Po śmierci został początkowo osądzony winnym tragedii, potem jednak został oczyszczony z zarzutów (pozostał jedynie zarzut podania niewłaściwej pozycji tonącego promu w czasie wołania o pomoc). Ułasiewicz Andrzej Ułasiewicz Andrzej

alkomaty Dorota Rabczewska sylwester w g�rach statystyki sluby

:: RELATED NEWS ::

Snake handling
Snake handling is a religious ritual in some Christian churches in the U.S., usually characterized as rural and Pentecostal. Practitioners believe it dates to antiquity and quote the Bible to support that belief, especially: :"They shall take up serpents; and if they drink any deadly thing, it shall not hurt them; they shall lay hands on the sick, and they shall recover." (Mark 16:18) :"Behold, I give unto you power to tread on serpents and scorpions, and

Battle of Nördlingen (1645)
This article is about the second Battle of Nördlingen fought in 1645 in Germany as part of the Thirty Years War. See also Battle of Nördlingen (1634). The second Battle of Nördlingen was fought on August 3, 1645 between forces of the

Fertility rite
Fertility rites are religious rituals that reenact, either actually or symbolically, sexual acts and/or reproductive processes. As with the sacrifices of humans which many scholars think that ancient peoples made to ensure good fortune (be that as to harvests or hunting or warfare or other endeavors), and which are echoed in the Christian ritual of the Eucharist, fertility rites are a variety of sympathe

Bertelsmann
Bertelsmann AG is a transnational media corporation founded in 1835, based in Gütersloh, Germany. The company is situated in 63 countries and employs over 75,000 workers. In 2004 the revenues were € 17 billion.

Businesses

Bertelsmann consists of 6 corporate divisions:
-

Joannes Zonaras
Joannes (John) Zonaras, Byzantine chronicler and theologian, flourished at Constantinople in the 12th century. Under Alexius I Comnenus he held the offices of commander of the bodyguard and private secretary to the emperor, but in the succeeding reign he retired to Hagia Glykeria (one of

Bad Brains
The Bad Brains were an American all-black hardcore punk and reggae band, originally formed in Washington, DC in 1977. They are considered pioneers of hardcore punk. Originally formed as a jazz fusion

Rudolf Virchow
Rudolf Ludwig Karl Virchow (born October 13, 1821, in Schivelbein, Pomerania; died September 5, 1902, in Berlin) was a German doctor<

Web services description language
The Web Services Description Language (WSDL) is an XML format published for describing Web services. Version V 1.1 has not been endorsed by the World Wide Web Consortium (W3C), however it has released a draft for version 2.0 on May 11 2005, that will be a recommendation (an official standard), and thus endorsed by the W3C. It is commonly abbreviated as WSDL