Ion (kemi)

En ion er et elektrisk ladet atom eller molekyle. Der findes både positivt og negativt ladede ioner; undertiden kaldes en positiv ion en kat-ion, og en negativ ion en an-ion. Ioner med modsatte ladninger kan tilsammen danne et salt, f.eks. spaltes opløst køkkensalt i positivt ladede natriumioner, Na⁺, og negativt ladede kloridioner, Cl^-. Et atom der har mistet en eller flere elektroner er positivt ladet. Et atom der har optaget en eller flere elektroner er negativt ladet. Ioner der består af flere atomer (fx OH^-) kaldes sammensatte ioner. Når man skal skrive formler for ioner-forbindelser, skal der altid være lige mange minusser(-) som der er plusser(+). F.eks. Zn⁺⁺ + S^{- -} ---> ZnS. Zink-ionen er dobbelt ladet, og det samme er svovl-ionen, altså vores formel er korrekt. Hvis man skal betragte det fra en mere pædagogisk vinkel, kan man også se plusserne(+) som bolde, der skal ned i hullerne (minusserne). Planterne optager mineralske stoffer i form af ioner. Da de er elektrisk ladede, er planterne nødt til at bruge energi for at flytte ionerne ind i roden. Derfor findes der en række ionpumper i røddernes overhud, hvor der foregår et ionbytte, sådan positive ioner (kationer) "betales" med brintioner, mens de negative betales med hydroxidioner. Da planterne optager flest kationer, fremkalder det i tidens løb en forsuring af jorden omkring rodnettet.

Se også

- Ion (flertydig) kategori:kemi ja:イオン ko:이온 ms:Ion simple:Ion

Elektrisk ladning

Ladning eller mere præcist elektrisk ladning er et fundamentalt begreb inden for fysikken. Ladning er en slags ophobning af elektricitet på eller i et legeme eller en partikel. Der er to typer af ladning, positiv ladning og negativ ladning. To ladninger af samme fortegn frastøder hinanden, hvorimod to ladninger af modsat fortegn tiltrækker hinanden. Den præcise størrelse af denne kraft er udtrykt i Coulombs lov hvori retningen af kraften (frastødende eller tiltrækkende) elegant fremkommer som fortegnet af produktet af de to ladningstal. Ladning kendes i dagligdagen fra statisk elektricitet som for eksempel opstår når plastic gnides mod hår. Den tiltrækkende kraft er ofte tydelig.

Måleenhed

SI-enheden for ladning er coulomb der forkortes C.

Ladningens mikroskopiske baggrund

Ladning er en grundlæggende egenskab ved de fleste fundamentale elementarpartikler. Elektronen, myonen og tauonen har alle en ladning på -1,602·10^-19 coulomb. Den numeriske værdi af dette tal, 1,602·10^-19 C, kaldes elementarladningen og forkortes ofte e. Elektronens ladning er således -e. Også kvarkerne har ladning på enten +(2/3)e eller -(1/3)e. Ladningen af større partikler (hadroner) får man simpelthen ved at addere ladningerne på de kvarker der indgår i dem. Således får man fx at protonens ladning er +e, og at neutronens er 0. Alle kendte elektriske ladninger stammer fra de ladede leptoner (elektron, myon, tauon), kvarkerne og/eller deres antipartikler. Neutrinoer har ingen ladning.

Ladning og strøm

Elektrisk strøm er blot en transport af elektrisk ladning, for eksempel igennem en ledning. Størrelsen eller styrken af strømmen defineres som den ladning Q der passerer et bestemt punkt på ledningen, divideret med den tid Δt som "passagen" tager. Altså

I = Q/\Delta t

. Strøm kan således opfattes som ladning pr. tid eller en slags "ladningshastighed". Hvis der passerer 1 coulomb pr. sekund, siges strømstyrken at være 1 ampere. Kategori:Elektricitet ja:電荷 ko:전하

Molekyle

I kemi er et molekyle en sammensætning af to eller flere atomer. For eksempel er vand (H₂O) et molekyle, der består af 2 hydrogenatomer og 1 oxygenatom. Et molekyle er karakteriseret ved, at alle atomerne i molekylet er bundet sammen ved hjælp af kovalente bindinger, dvs. at atomerne deler et eller flere elektronpar imellem sig, i modsætning til salte, der kun hænger sammen ved hjælp af elektrostatiske kræfter (ion-ion-tiltrækning). Kategori:Kemi als:Molekül ja:分子 ko:분자 simple:Molecule th:โมเลกุล

Anion

En anion er en negativt ladet ion. I jordbunden er anionerne dem, som lettest lader sig udvaske, da de ikke klæbes fast på overfladen af ler- eller humuskolloiderne. Det gør, at der er problemer med at holde planter forsynet med stofferne kvælstof og fosfor. De negative fosfationer (HPO₄^÷÷ og H₂PO₄^÷) går dog i forbindelse med calcium og danner det næsten uopløselige råfosfat (Ca₃(PO₄)₂). Derved fastlægges det som en reserve i jorden. Det samme sker ikke for den negative kvælstofion, nitrationen, der forbliver i opløst form og flyttes med grundvandet. Se også modsætningen: kation. kategori:kemi ja:陰イオン

Salt

Liste over salte
Ammoniumklorid Calciumcarbonat Kaliumpermanganat Kobberklorid Kobbersulfat Natriumchlorid Sølvnitrat

:: Almindeligt køkkensalt er beskrevet under natriumklorid I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse (både i elektrisk forstand og med hensyn til syre-/base-egenskaber) mellem ioner. I daglig tale anvendes ordet "salt" normalt om et bestemt medlem af denne kemiske gruppe, nemlig natriumchlorid.

Generelle egenskaber

Salte er ionforbindelser, der danner krystaller. De fleste af disse forbindelser er mere eller mindre opløselige i vand, hvor de deler sig i de frie ioner de er dannet af. Salte har almindeligvis et højt smeltepunkt, men er i deres krystalform sjældent særlig hårde. I smeltet eller opløst tilstand gør tilstedeværelsen af frie ioner saltene ledende for elektrisk strøm.

Navngivning

Salte navngives efter de ioner de er dannet af, og den positive ion (kaldet en kation, ofte et metal eller en ammoniumion) nævnes først.

Se også

- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper kategori:kemi nb:Salt

Natrium

Natrium er et grundstof med atomnummer 11, har kemisk tegn Na, smeltepunkt 97,7°C. Natrium er et metal og danner ioner ved at afgive 1 elektron og blive til NA⁺. elektron Natrium er det 6. mest udbredte grundstof, det forekommer ikke frit i naturen, derimod hyppigt som salte, især natriumklorid (NaCl) der udgør 2,7% af havvand. Kategori:Grundstoffer Kategori:Metaller ja:ナトリウム ko:나트륨 simple:Sodium th:โซเดียม

Hydroxid

Hydroxid-ionen er en sammensat negativt ladet ion med formlen OH^-. Hydroxid kan også staves hydroxyd.

Se også

- Base (kemi) Kategori:Kemi ja:ヒドロキシル基

Brintion

Hydrogen (eller brint) er et grundstof. Et hydrogenatom angives tit med det kemiske symbol H. Når hydrogenatomet mister en elektron, dannes der en hydrogenion. En hydrogenion angives som H⁺. En syre er pr. definition en forbindelse, der kan fraspalte hydrogenioner, mens en base er en forbindelse, der kan optage hydrogenioner. ----

Kilder/henvisninger

Hjemmeside: http://www.naturligvis.u-net.dk/

Ion (flertydig)

Ion har flere betydning:
- Ion er en elektrisk ladet molekyle eller atom. Se Ion (kemi).
- Ion er et udenlandsk drengenavn. Se Ion (drengenavn).
- Ion er en grafisk brugerflade til pc. Se Ion (brugergrænseflade).

Kategori:Kemi

Kategori:Natur Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner als:Kategorie:Chemie ja:Category:化学 ko:분류:화학 ms:Category:Kimia th:Category:เคมี

Category:User fo-1

Category:User fo

Zam�wienia publiczne drugi narty w szwajcarii mBank Strona Informacyjna seo

:: RELATED NEWS ::

Argentine national basketball league
The Liga Nacional de Básquetbol (LNB) it's the Argentine National Basketball League, and controlled by the Asociación de Clubes de Básquetbol (Basketball Clubs Organization). The league was created through the efforts of coach León Najnudel in the 80s to make Argentine basketball more competitive through the merging of the many existing local leagues. Its designed like

SAGIA branches

SAGIA has 3 branches: One in the capital city of R

References

- [http://nla.gov.au/nla.cat-vn2708306 Cartoons] - manuscript collection held by the National Library of Australia Piper, Lloyd