Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Isotop

Isotop

Isotoper af et grundstof er atomer (rettere atomkerner), der har samme atomnummer, Z, men forskellige atomvægte, A. Ordet isotop betyder på samme sted og det skyldes det faktum, at et grundstofs isotoper har samme placering i det periodiske system. Atomnummeret svarer til antallet af protoner i atomkernen. Så et grundstofs forskellige isotoper indeholder det samme antal protoner. Et grundstof kan have forskellige atomvægte, fordi antallet af neutroner i atomkernen er forskelligt i forskellige isotoper. I videnskabelig nomenklatur skrives isotoper ved grundstoffets navn efterfulgt af en bindestreg og antallet af nukleoner (protoner og neutroner) i atomkernen (f.eks. Jern-57, Uran-238, Helium-3). I symbolsk form angives antallet af nukleoner ved et hævet præfiks før grundstoffets symbol (f.eks. 57Fe, 238U, 3He). De forskellige isotoper af et grundstof har de samme kemiske egenskaber, idet de kemiske egenskaber primært afhænger af antallet af elektroner og ikke af atomvægten. D.v.s. 79Br og 81Br reagerer på samme måde i en kemisk reaktion, da de har lige mange elektroner (antallet af elektroner afhænger af antallet af protoner, Z). Ellers skal der referes til ion'er som ligger i en anden kategori.

Eksterne henvisninger


- [http://physicsweb.org/article/news/6/5/8 14 May 2002, PhysicsWeb: Physicists get a taste of ‘tetra-neutrons’] Citat: "...An international team of researchers detected six candidates for the four-neutron clusters..." Kategori:Fysik ja:同位体 ko:동위원소 simple:Isotope th:ไอโซโทป

Grundstof

Et grundstof består udelukkende af atomer med samme atomnummer (antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe. Vand derimod er et molekyle, der er sammensat af flere forskellige atomer - et iltatom O og to brintatomer H (det giver i alt H2O), så vand er ikke et grundstof. Atomer af samme grundstof, der indeholder forskellige antal af neutroner, kaldes for grundstoffets isotoper. Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system. Alle grundstoffer har deres eget, unikke, kemiske symbol, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder på det enkelte sprog. Jern har symbolet Fe, også på dansk, og Natrium har symbolet Na, også i de engelsksprogede lande, hvor Na hedder "sodium".

Se også


- Grundstoffer efter atomnummer
- Bombastium

Kilder/Henvisninger


- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/

Eksterne henvisninger


- [http://physicsweb.org/article/news/7/10/6 9 October 2003, PhysicsWeb: Darmstadt gets credit for new elements] Citat: "...IUPAC has also officially approved a proposal from GSI that element 110 - which was also discovered at the German lab - should be known as darmstadtium (Ds)..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2004/split/672-1.html Number 672 #1, February 2, 2004, AIP: Element 115 Has Been Discovered] Citat: "...The long lifetime observed for element 115 suggests that physicists might be getting closer to the "island of stability,"..."
- ja:元素 ko:화학 원소 ms:Unsur kimia simple:Element th:ธาตุเคมี

Atomkerne

Atomkernen er samlingen af neutroner og protoner med en udstrækning af størrelsesordenen 10-15 meter i midten af et atom. Elektronerne er overlejret kernen som en kvantemekanisk stående tredimensional-bølge (nogle kalder det en sky) uden om og nogle gennem kernen med størstedelen af bølgen indenfor en radius på typisk 10-10 meter = 10 nm (med gammel enhed: 1 Ångstrøm). Elektronerne vejer kun en totusindedel af nukleonerne, så atomets masse er koncentreret i kernen. Antallet af protoner bestemmer hvilket grundstof, der er tale om, mens antallet af neutroner giver sig udtryk i forskellige isotoper af det pågældende grundstof. Partiklerne i atomkernen holdes sammen af den stærke kernekraft. Ernest Rutherford påviste eksistensen af atomkernen i 1911 ved forsøg med alfastråling.

Se også


- elementarpartikel
- nukleon
- kvark Kategori:Kvantemekanik Kategori:DK5 53.22 ja:原子核 ko:원자핵 th:นิวเคลียสอะตอม

Atomvægt

Atomvægt er det samme som molvægt. Kategori:Kemi Kategori:Fysik ko:원자 질량 th:มวลอะตอม

Proton

Protonen er en positiv ladet subatomar partikel som forefindes i atomkerner. I de fleste brintatomer er protonen alene i kernen. Ioniseret brint benævnes H+ og deres koncentration måles som pH-værdien.

Protonens betydning i atomer

Antallet af protoner i en atomkerne angiver atomets atomnummer.

Protonens partikelopbygning og egenskaber

Protonens 3D sandsynlighedsfordeling kan f.eks. være torus eller ærteformet, den kan selvfølgelig også være kugleformet. Protonen er opbygget af 3 kvarker; 2 up-kvarker og en down-kvark. Protonen formodes at være stabil - den spaltes ikke spontant.

Se også


- Elementarpartikel
- Kvantemekanik

Links


- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/12/031205051520.htm 2003-12-05, Science Daily: Zooming In On A Proton Packed With Surprises] Citat: "...Depending on the angular momentum of the quarks, the proton could be spherical in shape or more like a doughnut, a pretzel or a peanut...Miller says the variety of shapes is nearly limitless, and depends on the momentum of the quarks and the angle between the spin of the quark and the spin of the proton..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/647-1.html July 23, 2003, Physics News Update: The Proton has a Different Size in Different Nuclei] Citat: "...The kneading allows the constituent quarks inside the proton to spread out a bit at time, perhaps into a peanut shape, even though its average shape is round..." Kategori:Kvantemekanik ja:陽子 ko:양성자 ms:Proton th:โปรตอน

Atomkerne

Atomkernen er samlingen af neutroner og protoner med en udstrækning af størrelsesordenen 10-15 meter i midten af et atom. Elektronerne er overlejret kernen som en kvantemekanisk stående tredimensional-bølge (nogle kalder det en sky) uden om og nogle gennem kernen med størstedelen af bølgen indenfor en radius på typisk 10-10 meter = 10 nm (med gammel enhed: 1 Ångstrøm). Elektronerne vejer kun en totusindedel af nukleonerne, så atomets masse er koncentreret i kernen. Antallet af protoner bestemmer hvilket grundstof, der er tale om, mens antallet af neutroner giver sig udtryk i forskellige isotoper af det pågældende grundstof. Partiklerne i atomkernen holdes sammen af den stærke kernekraft. Ernest Rutherford påviste eksistensen af atomkernen i 1911 ved forsøg med alfastråling.

Se også


- elementarpartikel
- nukleon
- kvark Kategori:Kvantemekanik Kategori:DK5 53.22 ja:原子核 ko:원자핵 th:นิวเคลียสอะตอม

Atomkerne

Atomkernen er samlingen af neutroner og protoner med en udstrækning af størrelsesordenen 10-15 meter i midten af et atom. Elektronerne er overlejret kernen som en kvantemekanisk stående tredimensional-bølge (nogle kalder det en sky) uden om og nogle gennem kernen med størstedelen af bølgen indenfor en radius på typisk 10-10 meter = 10 nm (med gammel enhed: 1 Ångstrøm). Elektronerne vejer kun en totusindedel af nukleonerne, så atomets masse er koncentreret i kernen. Antallet af protoner bestemmer hvilket grundstof, der er tale om, mens antallet af neutroner giver sig udtryk i forskellige isotoper af det pågældende grundstof. Partiklerne i atomkernen holdes sammen af den stærke kernekraft. Ernest Rutherford påviste eksistensen af atomkernen i 1911 ved forsøg med alfastråling.

Se også


- elementarpartikel
- nukleon
- kvark Kategori:Kvantemekanik Kategori:DK5 53.22 ja:原子核 ko:원자핵 th:นิวเคลียสอะตอม

Nukleon

Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs. både protoner og neutroner. Nukleontallet A er antallet af nukleoner i kernen. Kategori:Fysik ja:核子

Proton

Protonen er en positiv ladet subatomar partikel som forefindes i atomkerner. I de fleste brintatomer er protonen alene i kernen. Ioniseret brint benævnes H+ og deres koncentration måles som pH-værdien.

Protonens betydning i atomer

Antallet af protoner i en atomkerne angiver atomets atomnummer.

Protonens partikelopbygning og egenskaber

Protonens 3D sandsynlighedsfordeling kan f.eks. være torus eller ærteformet, den kan selvfølgelig også være kugleformet. Protonen er opbygget af 3 kvarker; 2 up-kvarker og en down-kvark. Protonen formodes at være stabil - den spaltes ikke spontant.

Se også


- Elementarpartikel
- Kvantemekanik

Links


- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/12/031205051520.htm 2003-12-05, Science Daily: Zooming In On A Proton Packed With Surprises] Citat: "...Depending on the angular momentum of the quarks, the proton could be spherical in shape or more like a doughnut, a pretzel or a peanut...Miller says the variety of shapes is nearly limitless, and depends on the momentum of the quarks and the angle between the spin of the quark and the spin of the proton..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/647-1.html July 23, 2003, Physics News Update: The Proton has a Different Size in Different Nuclei] Citat: "...The kneading allows the constituent quarks inside the proton to spread out a bit at time, perhaps into a peanut shape, even though its average shape is round..." Kategori:Kvantemekanik ja:陽子 ko:양성자 ms:Proton th:โปรตอน

Neutron

Partikler, som er mindre end et atom, kaldes subatomare partikler.

Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)

I fysikken kan partikler have følgende 4 fundamentale vekselvirkningsegenskaber i partikelfysikkens Standardmodel. Det skal bemærkes at gravitation er selvstændig, da den ikke er indeholdt i Standardmodellen (kilde: [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]):
- Egenskaber
  - Elektromagnetisme. (Teori: QED). Påvirker partikler med ladning - vekselvirkningskvant; foton.
  - Svage kernekraft. Påvirker partikler med Flavor - vekselvirkningskvanter; W og Z bosoner.
  - Stærke kernekraft. (Teori: QCD).
    - Fundamentale stærke kernekraft. Påvirker partikler med farveladning; kvarker og gluoner - vekselvirkningskvant; gluon.
    - Residuelle stærke kernekraft. Påvirker partikler med ??; hadroner - vekselvirkningskvant; meson.
  - Gravitation. Påvirker alt med en masse eller energi (dvs. alle subatomare partikler) - vekselvirkningskvant; graviton (som endnu ikke er eksperimentelt påvist).

Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)

I fysikken forsøger man bl.a. at finde ud af om nogle af de kendte 4 fundamentalkrafter kan forenes, med det formål at finde en bedre samlet teori. Det er lykkedes for elektromagnetismen og den svage kernekraft, at få dem samlet i den fælles elektrosvage vekselvirkning. De 2 resterende teorier teorien om alting og den store samlende teori er ikke realiseret endnu.
- Egenskaber
  - (Formodet teori: Teorien om alting)
    - (Formodet teori: Den store samlende teori, GUT)
      - Elektrosvage vekselvirkning. (Accepteret teori: GSW)
      -
- Elektromagnetisme
      -
- Svage kernekraft
      - Stærke kernekraft
      -
- Fundamentale stærke kernekraft
      -
- Residuelle stærke kernekraft
    - Gravitation

Partikelklassifikation

Stofs subatomare partikler består af elementarpartikler og de subatomare partikler kan klassificeres i:
- Subatomar partikel
  - Stof
    - Fermioner, (stofpartikler der har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
      - Baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft) f.eks. hadroner dvs. protoner og neutroner.
      -
- Kvarker: u-kvark, d-kvark, c-kvark, s-kvark, t-kvark, b-kvark og deres antipartikler.
      - leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft): elektroner, myoner, tauoner, elektronneutrinoer, myonneutrinoer, tauonneutrinoer og deres antipartikler.
    - Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere) (Har spin 0, 1, 2,...).
      - (gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner)

Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)

PartikelKvarkerMasse·c2 Halveringstidel.lad./|e| strangenessAntipartikel
Positiv pionπ+ud 139 MeV2,6
- 10-8s		+ 10Negativ pion
Negativ pionπ-ud- 10Positiv pion
Neutral pionπ0uu+dd 135 MeV8,3
- 10-17s		00 
Positiv kaonK+us 494 MeV1,2
- 10-8s		+ 1+ 1Negativ kaon
Negativ kaonK-us- 1- 1Positiv kaon
Neutral kaonK0ds 498 MeV5,2
- 10-8s og 8,9
- 10-11s		0+ 1Anti-kaon
Anti-kaonK0ds0- 1Neutral kaon
Jot-PsiJ/Ψcc3097 MeV0,8
- 10-20s		00 
Y(3940)Y(3940)cc3940 MeV 
YpsilonYbb9460 MeV1,3
- 10-20s		00 
I tabellen er symbolet for anti-kaonen vist med understregning. I litteratur anvender man overstregning, men det har HTML endnu ikke mulighed for. Den neutrale kaon og anti-kaon findes i to forskellige versioner med forskellig halveringstid. De neutrale pioner, jot-psi og ypsilon er deres egne antipartikler. I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget nye partikler, som består af 2 kvarker:
- [http://physicsweb.org/article/news/8/6/11 18 June 2004, PhysicsWeb: New particle baffles physicists]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/5/11/1 18 May 2005, PhysicsWeb: Particle physicists discover new meson] Citat: "...the first "hybrid meson"..."

Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)

PartikelKvarker Masse·c2Halveringstid Spin/(h/2π) el.lad./|e|strangenesscharme
Protonpuud 938,3 MeVstabil eller > 1032 år1/2+ 100
Neutronnudd 939,6 MeV932 s1/2000
LambdaΛuds1116 MeV2,6
- 10- 10s		1/20- 10
Sigma-plusΣ+uus1189 MeV0,8
- 10- 10s		1/2+ 1- 10
Sigma-nulΣ0uds1192 MeV5,8
- 10- 20s		1/20- 10
Sigma-minusΣ-dds1197 MeV1,5
- 10- 10s		1/2- 1- 10
Xi-nulΞ0uss1315 MeV2,9
- 10- 10s		1/20- 20
Xi-minusΞ-dss1321 MeV1,6
- 10- 10s		1/2- 1- 20
Omega-minusΩ-sss1671 MeV0,9
- 10- 10s		3/2- 1- 30
Lambda-C-plusΛC+udc2282 MeV2,3
- 10- 13s		1/2+ 10+ 1

Partikler som formodentlig består af 4 kvarker

I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget partikler, som formodentlig består af 4 kvarker:
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3277579.stm 18 November, 2003, BBCNews: Scientists find mystery particle] Citat: "...To explain it, theoretical physicists may have to modify their theory of the colour force; or make X(3872) the first example of a new type of meson, one that is made from four quarks (two quarks and two antiquarks)...".
  - [http://www.physicsweb.org/article/news/7/11/7 14 November 2003, Physics Web: New particle turns up in Japan] Citat: "...X(3872)..."
  - [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0309032 8 Sep 2003, High Energy Physics: Observation of a narrow charmonium-like state in exclusive B+ -> K+ pi+pi- J/psi decays]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/643-1.html June 26, 2003, Physics News Update: The Meson Ds(2317)]
PartikelKvarker Masse·c2Halveringstid Spin/(h/2π) el.lad./|e|strangenesscharme
X(3872) "mystery meson"?
      - 		3872 MeV?????
Ds(2317)?
      - 		2317 MeV?????

Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner

I disse www-sider fortælles, at der er blevet opdaget flere partikler, som består af 5 kvarker:
- [http://physicsweb.org/articles/world/18/2/4 Physics in Action: February 2005: Do pentaquarks really exist?] Citat: "...Results from a growing number of experiments at laboratories around the world are casting doubt on the recent discovery of particles containing five quarks..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/3/18 CERN Courier: The challenge of the pentaquarks]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040126072245.htm 2004-01-26, Sciencedaily: The Pentaquark: The Strongest Confirmation To Date]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/644-1.html Number 644 #1, June 30, 2003, Physics News Update: A Five-Quark State Has Been Discovered].
  - [http://www.phy.ohiou.edu/%7Ehicks/thplus.html Kenneth Hicks: Physicists Find Evidence for an Exotic Baryon]
  - [http://www.physicstoday.org/vol-56/iss-9/p19.html Physics today, September 2003: Four Experiments Give Evidence of an Exotic Baryon With Five Quarks]
- [http://www.cerncourier.com/main/article/43/10/1 December 2003, CERN Courier: New five-quark states found at CERN]
  - [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0310014 (hep-ex/0310014) Observation of an Exotic S = -2, Q = -2 Baryon Resonance in Proton-Proton Collisions at the CERN SPS]
- [http://www.physicsweb.org/article/news/8/3/9 17 March 2004, Physics Web: Charmed pentaquark appears at DESY]
  - [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0403017 hep-ex/0403017: Evidence for a Narrow Anti-Charmed Baryon State]
PartikelKvarker Masse·c2Halveringstid Spin/(h/2π) el.lad./|e|strangenesscharme
Theta-plusΘ+uudds 1540 MeV??+1+1?
Xi-minus-minusΞ- -ddssu? MeV??-2-2?
Xi-zeroΞ0dussd 1862 MeV??0-2?
"Charmed pentaquark"?uuddc 3099 MeV????-1

Se også


- Elementarpartikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Fysik
- Kvantemekanik

Eksterne henvisninger


- [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]
- [http://www.nakskov-gym.dk/fysik/la/partikelfysik_webmappe/partikelfysik_hovedside.htm Nakskov Gymnasium: Partikelfysik]
- [http://www.astro-w.dk/rummet/universet/ AstronomyWebsite - The way to heaven...]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/forenet.htm (Ukendt oversætter) Steven Weinberg: En forenet fysik i år 2050?]
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/standard_model.html particleadventure.org: The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/beyond_start.html Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/quarknaming.html What is the World Made of? The Naming of Quarks] (God populær fremstilling på engelsk).
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/chart.html particleadventure.org: Particle chart]
- [http://cft.fis.uc.pt/eef/ Eef van Beveren]
- [http://unisci.com/stories/20013/0828012.htm UniSci: Anti-Proton Mass And Charge Measured For First Time] Citat: "...In this case, the values agree with those of the proton (allowing for the opposite charge) to within 60 parts per billion...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1504267.stm 22 August, 2001, BBCNews: Physicists make 'strange' matter] Citat: "...Strange matter, however, is composed of up, down, and strange quarks...."
- [http://unisci.com/stories/20021/0121021.htm 21-Jan-2002 UniSci: Quantum Gravitational States Observed For First Time] Citat: "...The researchers report seeing a minimum (quantum) energy of 1.4 picoelectron volts (1.4 x 10^-12 eV)..."
- [http://lhcb-public.web.cern.ch/lhcb-public/html/cpviolationtoc.htm LHCB: Everything you ever wanted to know about CP violation and never dared to ask]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/291299.stm BBC News 5-3-1999: 'Sensational' anti-matter discovery] "...The phenomenon they think they spotted is technically called direct Charge-Parity (CP) violation. It means that particles behave differently if you swap matter for anti-matter and also swap left and right. ...The observation of direct CP violation is an exciting one for physicists as it disagrees with all the currently held theories about the nature of matter. "
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/660-2.html Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation] Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- [http://jgalvez.home.cern.ch/jgalvez/School/pdf/LM-WeakIteractions.pdf Jose Galvez: Chapter 1 Electrodynamics (pdf)]
- [http://web.mit.edu/redingtn/www/netadv/qft.html Annotated Physics Encyclopædia: Quantum Field Theory]
- [http://pdg.lbl.gov/ University of California: Particle Data Group]
- [http://bloodaxe.phyast.pitt.edu/exotica/bib/MultiPh.html Multiquarks: Phenomenology] Kategori:Kvantemekanik

Helium-3

Helium
Symbol He
Atomnummer 2
Gruppe 18 (VIIIA)
Periode 1
Fysiske og kemiske egenskaber
Gennemsnitlig Atomvægt 4,002 g/mol
Smeltepunkt mindre end
-272,2°C
Kogepunkt -268,93°C
Densitet 0,176 g/L (25°C, 101,325kPa)
Diverse
CAS-nummer 7440-59-7
Helium er et grundstof, der tilhører gruppen af ædelgasser. Heliums eksistens blev konstateret første gang i 1868 af den engelske kemiker Frankland og den engelske astronom Lockyer. Under en total solformørkelse i Indien kiggede de på lyset fra solens korona gennem et spektroskop og så en spektrallinje som man ikke kendte fra noget grundstof på Jorden. Det nye grundstof kaldtes helium efter den græske solgud Helios. Helium er, næst efter brint, det mest almindelige grundstof i Universet. Helium isoleres fra naturgas, der altid indeholder en lille smule Helium. naturgas Kategori:Grundstoffer ja:ヘリウム ko:헬륨 ms:Helium simple:Helium th:ฮีเลียม

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel. Den har en negativ elektrisk ladning på ca. -1,6 × 10-19 coulomb og en masse på ca. 9,10 × 10-31 kg (0,51 MeV/c2). Elektronen bliver almindeligvis betegnet e-. Elektronens antipartikel er positronen, som er identisk med elektronen men har en positiv elektrisk ladning. Atomer består af en kerne af protoner og neutroner med elektroner omkring sig. Elektroner har mindre masse end de to andre partikler; en proton har en masse, der er ca. 1800 gange så stor som en elektrons. Elektroner tilhører en klasse af subatomare partikler kaldet leptoner som formodes at være fundamentale. Elektronen har spin 1/2, som medfører at den er en fermion, dvs. opfylder Fermi-Dirac statistikken.

Historie

Elektronen blev opdaget af J.J. Thomson i 1897 i Cavendish Laboratoriet ved Cambridge Universitet ved undersøgelse af "katodestråler".

Tekniske detaljer

Elektronen modelleres i kvantemekanik med Dirac-ligningen.

Elektricitet

Når elektroner flytter sig, fri af atomkernen og når der er et nettoflow, kaldes dette flow for elektricitet eller en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan direkte måles med et elektrometer. Elektrisk strøm kan direkte måles med et galvanometer (amperemeter). Såkaldt "statisk elektricitet" er ikke en elektronstrøm. Det kaldes mere korrekt for "statisk ladning", det skyldes et overskud eller underskud af elektroner i forhold til positive kernepartikler (protoner):
- Når der er et overskud af elektroner, siges objektet at være "negativt ladet".
- Når der er et underskud af elektroner, siges objektet at være "positivt ladet".
- Når antallet af elektroner og antallet af protoner er ens, siges objektet at være elektriskt "neutralt".

Se også


- Elektron (legering) (udtalt elektron)
- Elementarpartikel
- Standardmodellen
- Proton
- Neutron

Eksterne henvisninger


- [http://pdg.lbl.gov/ Particle Data Group]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/7/12/1 21 July 2005, PhysicsWeb: Timing electrons] Citat: "...How long does it take an electron to jump from one atom to another? According to a team of physicists in Germany and Spain, the answer is just 320 attoseconds..." Kategori:Kvantemekanik ja:電子 ko:전자 simple:Electron th:อิเล็กตรอน

Kemisk reaktion

Der er flere former for kemiske reaktioner. En reaktion kan forekomme under blanding af stofferne.

Typer af kemiske reaktioner


- Syre-base
- Substitution
- Nucleofile substitutioner

Ion

En ion er et elektrisk ladet atom eller molekyle. Der findes både positivt og negativt ladede ioner; undertiden kaldes en positiv ion en kat-ion, og en negativ ion en an-ion. Ioner med modsatte ladninger kan tilsammen danne et salt, f.eks. spaltes opløst køkkensalt i positivt ladede natriumioner, Na+, og negativt ladede kloridioner, Cl-. Et atom der har mistet en eller flere elektroner er positivt ladet. Et atom der har optaget en eller flere elektroner er negativt ladet. Ioner der består af flere atomer (fx OH-) kaldes sammensatte ioner. Når man skal skrive formler for ioner-forbindelser, skal der altid være lige mange minusser(-) som der er plusser(+). F.eks. Zn++ + S- - ---> ZnS. Zink-ionen er dobbelt ladet, og det samme er svovl-ionen, altså vores formel er korrekt. Hvis man skal betragte det fra en mere pædagogisk vinkel, kan man også se plusserne(+) som bolde, der skal ned i hullerne (minusserne). Planterne optager mineralske stoffer i form af ioner. Da de er elektrisk ladede, er planterne nødt til at bruge energi for at flytte ionerne ind i roden. Derfor findes der en række ionpumper i røddernes overhud, hvor der foregår et ionbytte, sådan positive ioner (kationer) "betales" med brintioner, mens de negative betales med hydroxidioner. Da planterne optager flest kationer, fremkalder det i tidens løb en forsuring af jorden omkring rodnettet.

Se også


- Ion (flertydig) kategori:kemi ja:イオン ko:이온 ms:Ion simple:Ion

Kategori:Fysik

Kategori:Natur Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner als:Kategorie:Physik ja:Category:物理学 ko:분류:물리학 ms:Kategori:Fizik th:Category:ฟิสิกส์

Gerard Kuiper

Gerard Peter Kuiper, nascut Gerrit Pieter Kuiper (Harenkarspel, Holanda Septentrional, 7 de desembre de 1905-23 de desembre de 1973) va ser un astrònom d'origen neerlandès nacionalitzat estatunidenc. Nascut i educat als Països Baixos, Kuiper va arribar als Estats Units en 1933 on va desenvolupar una fructífera carrera en el camp de la astronomia del sistema solar sent de fet considerat com el pare les modernes ciències planetàries. Entre els seus treballs teòrics va desenvolupar nombrosos aspectes de la teoria de formació del sistema solar, com ara la formació de planetesimals i el paper exercit per les col·lisions en la història primitiva del sistema solar sent l'impulsor de la idea que els cràters terrestres provenien d'impactes amb cossos exteriors a la Terra. En aquells moments es pensava que estos eren d'origen volcànic. Kuiper va liderar un important programa de astronomia en l'infraroig des de vols a gran altura (12000 m). Entre els seus molts descobriments de caràcter observacional cal destacar-ne els descobriments de Nereida, una de les llunes de Neptú i Miranda una de les llunes de Urà. També va col·laborar en el projecte Apol·lo estudiant la superfície de la Lluna i identificant possibles llocs d'aterratge per a la missió. Kuiper és especialment famós per haver suggerit l'existència d'un cinturó de material cometari romanent de la formació del sistema solar, confirmat des de 1991 i conegut en l'actualitat com cinturó de Kuiper. Kuiper, Gerard Kuiper, Gerard Kuiper, Gerard ms:Gerard Kuiper

darmowe mp3 Granada accommodation gambling venice luxury hotels wakacje










































:: RELATED NEWS ::
Alsókocskóc
Alsókocskóc (szlovákul Dolné Kočkovce): falu a mai Szlovákiában, a Trencséni kerületben, az Puhói járásban. Puhótól 1 km-re délre a Vág bal partján fekszik, egykor Puhóhoz tartozott. 1910-ben 576, t

Alsónyíresd
Alsónyíresd (1899-ig Alsó-Breznicz, szlovákul Dolná Breznica): falu a mai Szlovákiában, a Trencséni kerületben, az Puhói járásban. Puhótól 8 km-re délnyugatra fekszik. Neve a szláv breza (= nyírfa) főnévből származik. 1899-ig Lúki, ): falu a mai Szlovákiában, a Trencséni kerületben, az Puhói járásban. Puhótól 12 km-re északnyugatra fekszik. Neve a szláv lúky (= rét) főnévből származik. 1910-ben 718, többségben szlovák lakosa volt, jelentős német ki
Bellus
Bellus (szlovákul Beluša): község a mai Szlovákiában, a Trencséni kerületben, az Puhói járásban. Puhótól 5 km-re délre a Vág bal partján fekszik. Szentjánosháza és 1899-ig Hlozsa, szlovákul Hloža): Bellus településrésze, egykor önálló község a mai Szlovákiában, a Trencséni kerületben, az Puhói járásban.

Fekvése

Puhótól 7 km-re dél
Baritonkürt
A bariton(kürt) vagy euphonium a B-tenorkürt továbbfejlesztése, de a tuba család tagja (ugyanúgy kónikus, azaz növekvő keresztmetszetű furattal rendelkezik), annak is a tenor fekvésű tagja. A hangfekvése ugyan a harsonáéval megegyező, de a hangja sokkal teltebb, mint az előbb említett hangszeré. Ugyanez a helyzett a .]] A mecset a muzulmán vallás temploma. Maga a szó az arab maszdzsid szóból származik (arabul: مسجد, ami a szadzsad (meghajlás) szóból ered (a muzulmán ima közben többször is meg kell hajolni.) A muzulmán templomokra használt másik arab szó a جامع (dzsámi; pénteki imák helye), amelyben szószék is kell, hogy legyen. A világ első mecsete
Vágerdőalja
Vágerdőalja (1899-ig Podhor, szlovákul Podhorie): község a mai Szlovákiában, a Trencséni kerületben, az Puhói járásban. Puhótól 8 km-re délre a Vág bal partján fekszik.
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org