:: wikimiki.org ::

Istid

Istid

Istid er et glaciologisk begreb. Det betegner at store dele af jordens overflade oplever et koldt klima. Under istiderne sker der ophobning af store mængder vand i gletsjere, hvilket får havniveauet til at falde. Idet istiderne er globale fænomener, hersker under istiderne kolde forhold også i områder tættere på ækvator, end vi for eksempel oplever nu. Istider er desuden karakteriseret ved at der forekommer gletsjere nærmere ækvator, end vi kender det i dag, men ikke nødvendigvis at der findes tykke islag. Det er også væsentligt at huske, at afkølingen nedsætter fordampningen fra verdenshavene. Det medfører, at luften indeholder betydeligt mindre vanddamp, og derfor bliver nedbørsmængden mindre under istiderne. Da en stor del af nedbøren yderligere falder som sne, der ikke uden videre deltager i vandets kredsløb, bliver istiderne til markante tørkeperioder for de isfrie områder. F.eks. kan det vises, at øen Korsika, der ligger langt ude i Middelhavet, har været landfast med Europa i flere omgange under istiderne. Hver gang er der indvandret kulde- og tørketålende plantearter, der endnu i dag har populationer på de høje bjerge midt på øen. Istidsperioderne er ikke gennemgående lige kolde, men temperaturene kan, regionalt og globalt, variere meget. I de koldere perioder rykker isdækkerne frem, mens de afsmelter i de lidt lunere perioder. Dermed kan et område blive dækket af is i flere omgange under en enkelt istid. F.eks blev Danmark delvis dækket af is 3 til 4 gange under seneste istid, Weichsel-istiden, der fandt sted mellem 110.000 og 15.000 år før nu. Den vestlige del af Jylland formodes at have været isfri under hele sidste istid. I runde tal har der i de omtrent 1,8 millioner sidste år været ca. 15 kolde perioder (istider) hver med en længde på omkring 100.000 år. Istiderne var afbrudt af mellemistiderne (interglacial) på ca. 10.000 til 15.000 års længde. I Danmark har man spor af 4 muligvis 5 istider med isdække. I jordens historie kaldes perioden med istider og mellemistider for pleistocæn. Den nuværende varmtid efter den sidste istid kaldes holocæn. Tiden siden starten af istiderne kaldes kvartær. Der har gennem geologisk tid været flere glaciationer. Der er indikationer af at jorden i sin urtid har været helt dækket af is gennem længere tid, den såkaldte "Snowball Earth". Som klodens geografi er nu, udgør istiderne det normale mønster, de klimabetingelser vi oplever i dag, såkaldt mellemistid, hører til undtagelserne, forstået på den måde at jorden i det meste af tiden har istid. Dette skyldes at det arktiske verdenshav har så lille en forbindelse med de varme tropiske have. Derfor hænger istiderne sandsynligvis sammen med pladetektonikken, altså kontinenternes flyden rundt på klodens overflade. Kun når kontinenternes placering hindrer en udveksling mellem koldt og varmt vand, vil der opstå istider. Og kun når kontinenterne ligger tæt nok på polerne, vil der dannes langtidsholdbare iskapper.

Senere istider og mellemistidsfaser

Pleistocæne istider og mellemistidsfaser nævnes her. Pt. er navne før '/' nordamerikanske, navne efter den er nordeuropæiske. I UK, østeuropa og Alperne anvendes andre navne; se Geology of the United Kingdom for UK navne):

Se også

- Gaia-teorien
- stratigrafi

Eksterne henvisninger

- [http://doggerland.dk/PUBLIKATIONER/artikelnyt.html doggerland.dk: Istidsjægere i Sønderjylland] For 15.000 år siden
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/04/050428180401.htm 2005-05-01, sciencedaily: Ice Age Ocean Circulation Reacted To, Did Not Cause, Climate Change At Glacial Boundaries] Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Glaciologi ja:氷河期 ms:Zaman air batu

Jorden

Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem. Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter. Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.

Kredsløb om solen

art Afstand til Solen (massecenter)

Min.	147 098 073 km
Max.	152 097 701 km
Halve storakse	149 597 887 km
Halve lilleakse	149 576 999 km
Excentricitet	0,01671022
Siderisk omløbstid	1a 0t 10m 1,344s
Synodisk periode	—
Omløbshastighed Gnsn.	107.219 km/t
Omløbshastighed Min.	105.448 km/t
Omløbshastighed Max.	109.033 km/t
Banehældning	0,000 05° i fh. t. ekliptika,
Banehældning	7,25° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; Ω	114,207 83 °
Opstigende knudes længde; ω	348,739 36 °

Fysiske egenskaber

Radius	6.378,135 km ved ækvator, 6.356,750 km ved polerne, 6.372,795 km ved gennemsnitlig
Diameter	12.756,270 km ved ækvator, 12.713,500 km ved polerne, 12.745,591 km ved gennemsnitlig
b:a	0,996647139
Fladtrykthed	0,003352861
Overfladeareal	5,1×10⁸ km²
Rumfang	1,08×10¹² km³
Masse	(5,972.23 ± 0,00008)×10²⁴ kg
Massefylde	5,515×10³ kg/m³
Tyngdeacceleration ved overfladen	9,780 m/s²
Undvigelseshastighed ved ækvator	40 270 km/t
Rotationstid	23t 56m 3,091s
Aksehældning	23,439 281° i forhold til ekliptika
Nordpolens rektascension	-mangler-
Nordpolens deklination	90,000 °
Magnetfelt	30-60 μT
Albedo	36,7 %
Temperatur ved overfladen	Gnsn. 14 °C
Min. temperatur	-88 °C
Max. temperatur	+58 °C

Atmosfære

Atmosfæren består af Kvælstof, ilt, argon, carbondioxid (kultveilte) og vand. Atmosfæretryk ved havoverfladen er 101,325 hPa

Kvælstof:	77%
Ilt:	21%
Argon:	1%
Carbondioxid:	0,038%
Vand:	variabel

Struktur

vand Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale. Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×10⁸) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×10⁹) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/]. Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:

Jordens Indre

Indre varme

Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.

Struktur

Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
- 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
- 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe
- 100 to 700 km - Asthenosphere
- 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne

Se også

- Verdens lande
- Oceanografi
- Corioliskraften
- Verdenshave
- Kontinent Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem

Kilder/referencer

- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger

- [http://www.geogr.ku.dk Københavns Universitet, Geografisk Institut]
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=7&under=5 FagLinks: Geografi - Jorden] ja:地球 ko:지구 ms:Bumi simple:Earth th:โลก zh-min-nan:Tē-kiû

Klima

Klimaet - eller vejrliget bestemmes af en række grundvilkår:
- Solindstrålingen, der giver Jorden dens energitilskud
- Varmetab til rummet, der sender varmenergi bort
- Jordaksens hældning, der betinger årstidsvariationen
- Variationen i jordens omløbsbane, der er medbestemmende for istidscyklus'en
- Kontinentaldrift, som bestemmer fordelingen af hav og land
- Havnærhed, der regulerer udsving i temperatur p.gr.af vands varmekapacitet
- Havstrømme, der omfordeler varme og kulde på kloden Klimaet beregnes ud fra et glidende 30-års gennemsnit. Klimaangivelser er altså altid baseret på de seneste 30 års vejrhistorie. Ud fra dette er jorden inddelt i en række klimazoner. I moderne værker vises klimaet på en lokalitet grafisk ved et såkaldt "klimadiagram", som på én og samme graf kan vise nedbørsmængde og temperaturudsving over året. Opstillingen er udviklet af Heinrich Walter, og det er i dag muligt at se diagrammer for mere end 8000 målestationer fordelt over hele Jorden. Det kan være afgørende for forståelsen, at man skelner mellem tre lag i klimabeskrivelsen for en lokalitet. Først makroklimaet, der er det klima, som meteorologerne kan regne sig frem til. Dernæst mesoklimaet, der er det lokale klima i dets afhængighed af soleksponering, kystnærhed, afdræningsforhold, læ m.m. Og endelig mikroklimaet, som er det klima, den enkelte plante eller det enkelte dyr er udsat for helt nede i det nære miljø. Klimaet er én af de væsentligste grundbetingelser for et steds plantevækst og dyreliv. Til eksempel kan det nævnes, at Danmarks tempererede kystklima sætter vilkårene for den succession af vegetationer, der vil nå sit klimaks i form af blandet løvskov med Lind (Tilia) som det dominerende træ på de gode jorder og med Eg (Quercus) som det dominerende på de mere tørre, våde eller sure jorder.

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756

Se også

- Klimadiagram
- Klimazoner
- Geografi
- Meteorologi
- Jordens atmosfære
- Menneskeskabte drivhuseffekt
- Global opvarmning
- Drivhuseffekt
- Luftforurening
- Klimachok i 535-536
- Året uden sommer

Eksterne henvisninger

- [http://www.fipnet.gymfag.dk/klima/ Fysik i perspektiv; klima: Hvordan opretholdes Jordens energibalance?]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040506072006.htm 2004-05-06, Sciencedaily: Plankton May Influence Climate Change Says UCSB Scientist] Plankton appear to play a major role in regulating the global climate system, according to new research.
- [http://www.agu.org/sci_soc/mockler.html Water vapor in the climate system. Special Report. December 1995] Citat: "...There are exceptions in the major desert regions, where the surface air is very dry despite its high temperature...clouds also trap longwave radiation [=varme] emitted by the Earth, as does water vapor..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040226071042.htm 2004-02-26, Sciencedaily: Astonishing Discovery Over The Amazonian Rain Forest] CItat: "...natural aerosols from the Amazonian rain forest, and has found that they contained two previously unknown compounds, which are photooxidation products of isoprene. These compounds are hygroscopic and could impact cloud formation, rainfall and climate..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040227073358.htm 2004-02-27, Sciencedaily: Documenting A Paradox: Smoke Decreases Rainfall But Ultimately Increases Its Intensity] Kategori:Økologi Kategori:Meteorologi Kategori:Klima ja:気候 ko:기후 simple:Climate

Gletsjer

En gletsjer (tidligere stavet gletscher) er et tysk ord, der bruges på dansk, for en stor ismasse, af gammelsne, som er i en langsom bevægelse, på grund af sin egenvægt. Andre nordiske ord for gletsjer er: jøkel, bræ. Den største gletsjer i Europa er Aletsch-gletsjeren, der ligger i Schweiz. På verdensplan er der ca. 80.000 gletsjere, men antallet er faldende pga. den globale opvarming.

Se også

- Geologisk aflejring
- Ås (geologi)
- Moræne
- Tunnelås

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/08/030814071654.htm 2003-08-15 Scientists Rewrite Laws Of Glacial Erosion] Kategori:Geologi Kategori:Geologisk aflejring Kategori:Glaciologi

Global

Global. Verdensomspændende; dækkende hele Jorden.

Geografisk ækvator

Den geografiske ækvator er latin for storcirklen vinkelret på jordens akse, der løber gennem den geografiske nordpol og sydpol. Denne storcirkel er den geografiske ækvator, som adskiller den nordlige og den sydlige halvkugle. Ecuador er opkaldt efter den geografiske ækvator.

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Se også

- Ækvator - for andre betydninger.
- antarktis, arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, sydpolen, vendekreds, Geografisk ækvator, ækvatordåb. Kategori:Orientering Kategori:Kartografi ja:赤道 ms:Garisan Khatulistiwa th:เส้นศูนย์สูตร zh-min-nan:Chhiah-tō

Islag

Nedbøren (fx regn) kan danne islag (=isbelægning) på vejbanen. Selvom nedbøren har en temperatur OVER 0 grader, kan den sagtens danne islag - nemlig når den rammer vejbaner, der har en temperatur UNDER 0 grader. Typiske situationer med frysende våde vejbaner:

Efter et regnvejr kan det klare op med stor udstråling - dvs. klar himmel. Derved kan vejtemperaturen falde til under 0 grader. Så er der stor risiko for frysende våde vejbaner.
Frysende våde vejbaner efter regn kan også dannes, selvom vejtemperaturen ikke øjeblikkeligt falder til under 0 grader, blot lufttemperaturen bliver negativ. Frysende våde vejbaner kan på kort tid give ekstremt glatte veje.
Frysende våde veje efter et regnvejr kan optræde vinteren igennem - det bestemmes af temperaturerne. I den sene vinter og i foråret kan frysende våde veje også dannes af frysende smeltevand efter solskinsdage, hvis der ligger snevolde langs vejene.

- Ikke det samme som isslag. Kategori:Meteorologi Kategori:Meteorologi

Vanddamp

Damp er vand i gasform. Damp består af mange fritsvævende vandmolekyler H₂O som vibrerer kraftigt. Det er hydrogenatomerne som vibrerer op og ned i forhold til oxygenet. Samtidigt drejer vandmolekylet om sine egne akser. Damp er en farveløs gas (helt usynlig), men ordet bruges udenfor fagkredse også (ukorrekt) om fx de vanddråber der ses når vanddampen fortættes over en keddeltud.

Se også

- Tilstandsform
- Dampmaskine Kategori:fysik ja:水蒸気

Sne

Sne er porøst, frosset vand, som i form af snefnug falder som nedbør. Hvert lille snefnug består af snekrystaller, der aldrig er helt ens.
- Sne anvendes også som et slangudtryk for kokain.

Se også

- jul, snemand, snehule, slæde, motorslæde, kælk, hundeslæde, kane, snowboard, igloo, ski, eskimo, inuit, snescooter, is, lavine, bobslæde, snesko, snestorm, skibakke, fygning, snedrive.

Eksterne henvisninger

- [http://www.straightdope.com/classics/a1_297 The Straight Dope: What are the nine Eskimo words for snow?] Kategori:Meteorologi ja:雪 ko:눈 (날씨) simple:Snow th:หิมะ

Korsika

Korsika er en ø i Middelhavet. Øens navn på korsikansk er Corsica, mens den hedder Corse på fransk. Den danner en region i Frankrig, men er opdelt i to departementer. Øen har været under fransk styre siden 1768. Korsika har i dag (2004) ca. 250.000 indbyggere, og hovedstaden i regionen er Ajaccio (korsikansk Aiacciu). Det tidligere departement ”Corse” blev efter den 1. januar 1979 opdelt i to nye departementer, Corse-du-Sud og Haute-Corse (nummer 2A og 2B), hvad der passer meget godt med inddelingen fra 1793 til 1811 i departementerne Golo og Liamone.

Administration

Uddybende artikel: Korsikas forvaltning Den korsikanske region danner "la Collectivité territoriale de Corse (CTC)" (=Korsikas territoriale enhed), hvis status er fastlagt med lov af 13. maj 1991. Denne lov fastlægger en ny, friere status for den franske republiks regioner, men netop Korsika havde ganske vist særstatus i forvejen. Korsikas territoriale enhed omfatter tre institutioner:
- Det udøvende råd (en slags "regering")
- Korsikas teritorialforsamling (en slags "parlament")
- Korsikas økonomisk-sociale råd (CNSC).

Økonomi

Uddybende artikel: Korsikas økonomi Økonomien på Korsika er i meget høj grad bestemt af indtægterne fra turismen. De fastboende indbyggere har ganske vist forhindret de hæmningsløse hotel- og marinabyggerier, som kendes fra mange andre steder langs Middelhavets kyster, men det har blot betydet, at det er dyrt at feriere på øen. I landbruget dyrkes der en del grønsager og vin, men det er især ved husdyrbrug, at korsikanerne tjener penge. Det foregår helt ekstensivt ved, at dyrene går frit omkring, sådan at man dagligt møder halvvilde køer, får og svin på de små veje inde i landet. Fiskeriet har tidligere været en hovednæringsvej for mange, men det er gået en del tilbage og kan ikke klare efterspørgslen fra indbyggere og turister.

Politik

Uddybende artikel: Politik på Korsika Der findes flere bevægelser, som arbejder for korsikansk uafhængighed, nogle dog mest for indre selvstyre. Generelt set drejer kravene sig om fremme af det korsikanske sprog, mere magt til det regionale råd og yderligere undtagelser for franske skatte- og toldregler (man har allerede et vist mål af frihandelszone på Korsika). Den traditionelle, franske centralisme, som stammer fra revolutionstiden, slår igennem i de langstrakte forhandlinger om korsikansk selvstyre. På beboernes side er der tilsyneladende også tvivl om selvstændighedstanken, for der kan ikke samles folkeligt flertal for den.

Geografi

Uddybende artikel: Korsikas geografi Korsika ligger syd for Côte d'Azur og nord for Sardinien. Øen er for en stor del skovdækket med partier af maki og garigue. Desuden findes en del vinmarker, olivenplantager og (på den sydlige del) korn- og grønsagsdyrkning.

Natur

Uddybende artikel: Korsikas flora og fauna Korsika er blevet beskrevet som "Bjerget i havet", og der er virkelig noget om det: Der er store stigninger, når man bevæger sig fra kysten og bare 25 km ind i landet. Disse højdeforskelle har betydet, at der er udviklet et system af plantebælter, som spænder fra kystens garigue til bjergtoppenes alpine flora. Svarende til plantesamfundene har der også udviklet sig dyresamfund, som er knyttet til klimaforhold og plantevækst i forskellig højde. Tilsammen danner plante- og dyresamfund - under påvirkning fra menneskers brug af landet - biotoper, som er varierede og interessante at færdes i.
Befolkning
Uddybende artikel: Korsikas befolkning De oprindelige korsikanere var et iberisk folk. Senere i antikken blev de opblandet med kolonister fra andre dele af middelhavsområdet. Da romerriget brød sammen, indledtes en lang periode med røveriske overfald og plyndringer, som varede langt op i Middelalderen. Efter at Frankrig havde overtaget øen i 1769, har befolkningen været udsat for en opblanding med franskmænd fra hovedlandet.
Historie
Uddybende artikel: Korsikas historie Korsikas historie er fortællingen om erobringer, overfald, fremmed styre og længslen efter frihed. Snart sagt alle øens naboer har gjort krav på den og skiftevis besat den og kæmpet om den, men tilfælde og et simpelt køb betød, at det blev Frankrig, som står tilbage med øen.
Kultur
Uddybende artikel: Kultur på Korsika Kultur på Korsika
Transport
Uddybende artikel: Korsikas transport Af lufthavne er der foruden den Aéroport International Bastia (Poretta), Aéroport de Calvi (Sainte-Catherine) i det nordvestlige korsika, Aerodrome de Propriano i det sydvestlige, Aéroport de Figari i det sydlige, Aéroport International Ajaccio Campo Dell'Oro også i det sydlige. Der er kun ganske få busser og de fleste busruter drives af private og har meget få afgange. Der er togskinner tværs over Korsika fra Bastia til Ajaccio og til Calvi. En togrejse mellem Bastia og Ajaccio med selskabet SNCF tager cirka 4 timer.
Ekstern henvisning

- [http://www.wikitravel.org/fr/article/Corse Korsika med Wikitravel] (på fransk og engelsk)
- [http://english.visit-corsica.com/ Hjemmeside for Korsikas officielle turistbureau] - engelsk-sproget version. Kategori:Franske øer Kategori:Korsika Kategori:Rejse Kategori:Geografi Kategori:Mindretal ja:コルシカ島

Population

:For brugen af ordet population i statistik, se population (statistik). Tilbage til økologi ---- Det samlede antal individer af en bestemt art, som lever inden for et afgrænset område, kaldes en population. Populationernes vækst eller aftagen et et udtryk for balancen mellem på den ene side fødsler og fremspiringer af nye individer og på den anden side antallet af døde individer. Hvis man diskuterer en population af arten Menneske (Homo sapiens), så bruger man ordet befolkning. Hvis der er tale om dyr, så hedder det en bestand, og hvis det er planter, der er tale om, så kaldes populationen for en bevoksning.

Litteratur

- Heinrich & Hergt: Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756 Kategori:Økologi

Temperatur

Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder. Temperatur kan måles på forskellige måder, men generelt kaldes et instrument til måling af temperatur for et termometer. Gennem tiderne er der blevet brugt en lang række forskellige temperaturskalaer, hvoraf man i Danmark og det meste af Europa kender og primært anvender Celsius-skalaen. Dertil findes fahrenheit-skalaen, som bruges i engelsktalende lande, samt Réaumur- og Rankine-skalaerne. I mange teknisk-videnskabelige sammenhænge anvendes den såkaldte kelvin-skala - en temperatur udtrykt i Kelvin-grader omtales også som absolut temperatur.

Termisk energi i stoffet

Hvis en stofansamling rummer en vis mængde termisk energi, vil stoffets atomer eller molekyler bevæge sig - jo højere temperetur, desto mere bevægelse. Da atomerne/molekylerne ikke kan "sidde mere stille" end det at være helt ubevægelige, findes der en nedre grænse for temperatur: Denne grænse kaldes for det absolutte nulpunkt, og udtrykt på Celsiusskalaen ligger dette punkt ved -273,15°. I gasser er temperaturen direkte proportional med de enkelte atomers/molekylers gennemsnitlige bevægelsesenergi. Læren om temperaturs egenskaber kaldes termodynamik.

Strålingstemperatur

Legemer ved alt andet end det absolutte nulpunkt udsender elektromagnetisk stråling i et spektrum som er karakteristisk for legemets temperatur; dette giver mulighed for at bestemme et legemets overfladetemperatur fra afstand, uden at berøre legemet med et termometer - for eksempel har man på denne måde fastslået overfladetemperaturerne for stjerner der befinder sig snesevis af lysår fra Jorden.

Praktiske betragtninger

Celsius-skalaen går fra 0°C (frysepunktet) til 100°C (kogepunktet).
Dividér Celsius-temperaturen med 5, gang med 9 og slut af med at addere 32, så har du temperaturen i Fahrenheit. Eksempel: 25°C = 77°F Fahrenheit-skalaen går tilsvarende fra 32°F til 212°F.
Træk 32 grader fra Fahrenheit-temperaturen, dividér med 9 og gang med 5 - så får du temperaturen i Celsius. Eksempel: 100°F = 37,5°C

Se også

- Centrumtemperatur
- Feber
- Kropstemperatur
- Stuetemperatur
- Stegetemperatur

Eksterne henvisninger

- Kirstine Meyer, Temperaturbegrebets udvikling gennem tiderne samt dets sammenhæng med vexlende forestillinger om varmens natur (disputats), 1909.
- [http://www.chemie.fu-berlin.de/chemistry/general/units_en.html#temp Celsius, Fahrenheit, Kelvin, Réaumur, and Rankine Temperature Conversion]
- [http://www.dmi.dk Vejr for enhver handler om temperaturen målt i grader (notation: °)] Kategori:Termodynamik Kategori:DK5 53.5 ja:温度 ko:온도 th:อุณหภูมิ

Danmark

Danmark er et land i det nordlige Europa og indgår sammen med de to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) i Kongeriget Danmark, som er et konstitutionelt monarki. Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 405 navngivne øer, hvoraf de 82 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, Østersøen, Kattegat og Nordsøen, samt Tyskland som Jylland grænser op til mod syd. De to største øer er Sjælland og Fyn. Hovedstaden København er placeret på Sjælland og er forbundet til Sverige med Øresundsforbindelsen, (der går via Amager).

Historie

Uddybende artikler: Danmarks historie og Danmarks forhistorie Man kan vel sige, at dansk historie begynder ved foden af den kilometerhøje væg af indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder. For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, må der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen på Samsø.
- I vikingetiden var Danmark i perioder en stormagt, når landet ikke var splittet af borgerkrig, og det samme var tilfældet i middelalderen.
- I 1397 blev de tre skandinaviske riger forenet i Kalmarunionen under en fælles regent (Finland tilhørte Sverige, medens Island, Grønland og Færøerne var norske kolonier).
- I renæssancen gik det tilbage for Danmark, og Sverige trådte ud af unionen.
- Unionen blev opløst med Sveriges (og Finlands) udtrædelse i 1523.
- I Karl Gustav-krigen erobrede Sverige ved Freden i Roskilde, 1658 det danske kerneland Skånelandene; Skåne, Halland og Blekinge.
- Efter Napoleonskrigene opløstes i 1814 unionen med Norge, som indgik i en ny union med Sverige.
- I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland.
- Først omkring 1870 begyndte industrialiseringen.
- I 1920 kom den nordlige del af Slesvig (som herefter kaldes Sønderjylland) tilbage til Danmark efter en folkeafstemning.
- Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af Tyskland og forblev besat under 2. Verdenskrig.
- I 1943 erklærede Island sig som selvstændig. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.
- Efter 2. Verdenskrig blev Danmark medlem af FN, NATO og den europæiske union.

Politik

Uddybende artikler: Danmarks politik og De danske politiske partiers historie Den danske regent er for tiden Dronning Margrethe II. Se også kongerækken over danske regenter gennem tiderne. Danmark styres af den udøvende magt, regeringen, hvis leder formelt er dronningen, men reelt er det statsministeren. For tiden er Anders Fogh Rasmussen statsminister. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Kongen (i praksis regeringen) i forening. Styreformen er parlamentarisme. Der bor ca. 5,5 mio. mennesker i Danmark, og næsten en fjerdedel af dem bor i hovedstaden København I Danmark tales dansk, som tilhører den germanske sproggruppe. Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet, personen kommer fra.
Rigsdansk er det officielt anerkendte danske sprog, som bruges i tv, radio og i undervisning.
Endvidere tales der færøsk, grønlandsk (Inuit-dialekt), tyrkisk og tysk (lille minoritet). Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog. Danmark består administrativt af 13 amter og 271 kommuner, hvoraf de tre også fungerer som amter.
Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder. Det skal dog nævnes, at der i løbet af 2007 vil ske en omfattende kommunereform, hvor flere kommuner slås sammen til såkaldte storkommuner. Amterne afløses af større regioner. Se også: Folketingsvalg 2005

Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004

2004 # Hovedstadsområdet - 1.086.762 # Århus - 228.547 # Odense - 145.554 # Aalborg - 121.549 # Esbjerg - 72.550 # Randers - 55.739 # Kolding - 54.941 # Vejle - 49.917 # Horsens - 49.652 # Roskilde - 44.205 # Greve Strand - 41.313 # Næstved - 40.533 # Silkeborg - 38.453 # Fredericia - 37.054 # Hørsholm - 36.027 # Helsingør - 35.002 # Køge - 33.564 # Viborg - 33.192 # Holstebro - 31.808 # Slagelse - 31.800 # Taastrup - 30.705 # Herning - 29.945 # Hillerød - 28.131 # Svendborg - 27.573 # Sønderborg - 26.959 # Hjørring - 24.789 # Holbæk - 24.349 # Frederikshavn - 24.156 # Haderslev - 20.974 # Skive - 20.676 Kilde: [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik - statistikbanken.dk].

Beskrivelse

Danmark er medlem af EU, OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer. Grænsestrækning på land totalt: 68 km
Landegrænser: Tyskland 68 km
Kystlinje: 7.314 km

Klima

Tempereret kystklima med gennemgående fugtigt og ofte overskyet vejr. Milde og blæsende vintre og kølige somre. Undertiden kan der forekomme kolde, kontintalt prægede vintre. Isvinter. Også hede somre kan forekomme. Terræn: Lavland med bakker, klinter og klitter. Noget særligt er de mange små søer, som er spredt ud rundt i visse landskaber. De er opstået ved afsmeltning af isolerede isforekomster efter sidste istid og kaldes dødishuller. Nok er landet lavt, men som regel er sletterne bølgede på grund af isens bevægelser. Helt flade er hedesletterne, der oftest forekommer i den del af Jylland, som ikke var dækket af isen under sidste istid. Her findes også de såkaldte bakkeøer, der stammer helt tilbage fra forrige istid, men som er blevet voldsomt omformet af årtusinders erosion.

Højdeforskelle

Laveste punkt er Lammefjord med -7 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 171 m.

Naturressourcer

Olie, naturgas, fisk, salt, kalk, sten, grus Ler, Moler, sand, Ferskvand, lavt badevand med sandstrande.

Jordfordeling

- Opdyrket jord: 60% Blivende afgrøder: 0% Blivende græsgange: 5%
- Skov og skovstrækninger: 10%
- Andet: 25% (1993 est.)

- Opdyrket landområde: 4,350 km² (1993 est.)

Naturrisici

Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af især Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger.

Økologi

Luftforurening

Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester.

Kultur

Uddybende artikel: Danmarks kultur Den internationalt bedst kendte dansker er nok forfatteren H.C. Andersen, kendt for sine eventyr såsom Keiserens nye Klæder og Den grimme Ælling. Andre kendte danskere er filosoffen Søren Kierkegaard og fysikeren Niels Bohr.

International pressefrihed

Danmark blev i 2005 rangeret som nr. 1 ud af 167 lande på Reporters sans frontières pressefrihedsindeks. [http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=554]

Øvrige emner

- Beboede danske øer
- Danmarks amter - situationen pr. 1. oktober 2004
- Danmarks arkitektur
- Danmarks foreninger
- Danmarks højeste punkt
- Danmarks kommunikation
- Danmarks militær
- Danmarks nation
- Danmarks padder og krybdyr
- Danmarks pattedyr
- Danmarks regioner - situationen, som den kendes pr. 1. oktober 2004
- Danmarks traditioner og mærkedage
- Danmarks transport
- Danmarks udenrigsforhold
- Turisme i Danmark
- Træer i Danmark

Se også

- Fynske Øhav
- Færøerne
- Grønland
- Island
- Jylland
- Kattegat
- Lillebælt
- Lundeborgbæltet
- Storebælt
- Vadehavet
- Øresund
- Stednavnet Danmark

Eksterne henvisninger

- [http://www.danmark.dk/ Genvejen til det offentlige]
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Denmark.html A Birds Eye View Of Denmark Webcams]
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/da.html CIA World Factbook]
- [http://maps.google.com/maps?q=Denmark&t=h&hl=en Google satellitkort over Danmark]
- Tourist in Denmark: Please see Fastguide to danish traffic Kategori:Skandinavien Kategori:Norden Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Danmark als:Dänemark fiu-vro:Taani ja:デンマーク ko:덴마크 ms:Denmark simple:Denmark th:ประเทศเดนมาร์ก zh-min-nan:Dan-kok

Seneste istid

Weichsel-istiden (i skandinavien), Wisconsin (i nordamerika), Devensian (i Det Forenede Kongerige) eller Würm-istiden (i Alperne) er den seneste istidsperiode og den endte ca. 10.000 f.Kr. Wisconsin/Weichsel/Devensian/Würm-istiden begyndte omkring 70.000 f.Kr. og nåede sit højdepunkt omkring 18.000 f.Kr. I Europa nåede isdækket ned i det nordlige Tyskland. Termen istid refererer til alle istider i den Pleistocæne periode, fra 2,5 million år siden til 10.000 f.Kr. I populærbrug refererer 'istiden' normalt til den seneste kolde periode - Weichsel-istiden.

Fundne fossiler i Danmark

- Indtil 13.500 f.Kr.
- Saiga tatarica, Saigaantilope
- Coelodonta antiquitatis, Uldhåret Næsehorn
- Dicrostonyx torquatus, Halsbåndslemming
- Lemmus lemmus, Fjeldlemming
- Mammuthus primigenius, Mammut
- Odobenus rosmarus, Hvalros
- Bison priscus, Steppebison
- Ovibos moschatus, Moskusokse
- Megaloceros giganteus, Kæmpehjort
- Rangifer tarandus, Rensdyr
- Efter 13.500 f.Kr. er der betydelig flere fossiler.

Se også

- Saaleistiden

Kilder/referencer

- [http://hjem.get2net.dk/lars_skipper/for_fossiler_dk.htm Lars Skipper: Fossiler i Danmark - Efter periode]
- Geology of National Parks: Fifth Edition, Ann G. Harris, Esther Tuttle, Sherwood D., Tuttle (Iowa, Kendall/Hunt Publishing; 1997) ISBN 0-7872-5353-7

Eksterne henvisninger

- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4482679.stm 27 April, 2005, BBC News: Jawbone hints at earliest Britons]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=588&art_id=qw1116421020301S521 May 18 2005: iol: Modern humans were in Europe ages ago - study] Kategori:Glaciologi

Jylland

Jylland er den eneste del af Danmark der er landfast med resten af Europa. Jylland har ikke nogen fast grænse mod syd. Alt efter sammenhæng og synspunkt kan Jyllands sydlige grænse antages ved Elben, Ejderen, Dannevirke, den nuværende dansk-tyske grænse eller ved Kongeåen. Ordet Jylland kommer fra olddansk Jütland, der betyder jydernes land, idet første led af ordet kommer fra middelalderdansk iuthær, olddansk Iüti og oldnordisk jótar. Det er muligvis samme ord som det oldnordiske ýtar, der betyder mand. Jylland ville dermed betyde menneskenes land. Historisk inddeles den jyske halvø i Hertugdømmet Holsten, syd for Ejderen, Hertugdømmet Slesvig eller Sønderjylland, som er området mellem Ejderen og Kongeåen samt Nørrejylland, området nord for Kongeåen, der hørte med til Kongeriget Danmark. Men lige som med Jyllands sydlige grænse er begreberne her flydende. Sønderjylland bruges således dels om hele Slesvig, dels om Nordslesvig, d.v.s. den del af Slesvig som nu hører til Danmark. Endelig ses ordet brugt om hele den del af den jyske halvø, der ligger syd for Kongeåen. Nørrejylland inddeles normalt i Nordjylland, Midtjylland, Østjylland, Vestjylland og Sydjylland. Grænserne mellem disse områder er også flydende og der hersker usikkerhed om, hvorvidt Sønderjylland i betydningen Nordslesvig skal regnes med til Sydjylland. Den danske del af Jylland nord for den nuværende dansk-tyske grænse omfatter 29.777 km² og udgør dermed mere end 2/3 af det samlede danske areal. Fra Skagen i nord til grænsen i syd er der 382 kilometer. Fra det østligste punkt ved Grenå er der 191 kilometer til Vestkysten. Der bor ca. 2.463.000 indbyggere, svarende til en befolkningstæthed på knap 83 indbyggere/km².

Landskabet

Det jyske landskab er præget af de omgivende have samt den såkaldte istidsrand. Hermed betegnes den linie, hvortil isen nåede under den seneste istid. Linien går nord-syd op gennem midten af Jylland og drejer derefter stik vest omkring ved Viborg. Området vest for isranden er udjævnet af smeltevandet fra isen, og er derfor generelt meget fladt med enkelte bakkeøer. Området øst for isranden er i modsætning hertil præget af moræneaflejringer og er dermed meget kuperet. Ned gennem midten af Jylland, nogenlunde sammenfaldende med isranden går den Midtjyske Højderyg. Den danner vandskel, så bække og åer løber ud til havet i øst og vest herfra. Højderyggen og vanskellet har fra gammel tid haft stor betydning for den jyske infrastruktur. Ved at følge vandskellet kunne man undgå, at skulle krydse fjorde og åer. Af den grund ligger de fleste østjyske købstæder ved bunden af en fjord. På den måde kunne de ligge tæt ved vandskellet og alligevel have forbindelse til havet.

Administrativ inddeling

Nuværende amter

Ved kommunalreformen i 1970 blev Jylland inddelt i 7 amter:
- Nordjyllands Amt
- Ribe Amt
- Ringkjøbing Amt
- Sønderjyllands Amt
- Viborg Amt
- Vejle Amt
- Århus Amt

Kommende regioner

Ved strukturreformen den 1. januar 2007 afløses amterne af de nye regioner. Jylland deles herved i tre regioner:
- Region Nordjylland
- Region Midtjylland
- Region Syddanmark, der også omfatter Fyn og omliggende øer.

Ældre inddeling

I middelalderen var Jylland inddelt i sysler og herreder. Der var ialt 14 sysler, nemlig:
- Vend syssel
- Thy syssel
- Himmer syssel
- Hard syssel
- Salling syssel
- Ommer syssel
- Åbo syssel
- Lover syssel
- Jelling syssel
- Almind syssel
- Varde syssel
- Barvid syssel
- Ellum syssel
- Isted syssel Syslerne anses for at være ældre end herrederne. De kendes fra 1100-tallet, men de kan udmærket være flere hundrede år ældre.

Kirkelig inddeling

Indenfor Folkekirken inddeles Jylland i følgende fem stifter:
- Aalborg Stift
- Viborg Stift
- Århus Stift
- Ribe Stift
- Haderslev Stift Kategori:Danske halvøer ja:ユトランド半島 ko:윌란 반도

Danmark

Historie

Politik

Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004

Beskrivelse

Danmark er medlem af EU, OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer. Grænsestrækning på land totalt: 68 km
Landegrænser: Tyskland 68 km
Kystlinje: 7.314 km

Klima

Højdeforskelle

Laveste punkt er Lammefjord med -7 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 171 m.

Naturressourcer

Olie, naturgas, fisk, salt, kalk, sten, grus Ler, Moler, sand, Ferskvand, lavt badevand med sandstrande.

Jordfordeling

- Opdyrket jord: 60% Blivende afgrøder: 0% Blivende græsgange: 5%
- Skov og skovstrækninger: 10%
- Andet: 25% (1993 est.)

- Opdyrket landområde: 4,350 km² (1993 est.)

Naturrisici

Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af især Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger.

Økologi

Luftforurening

Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester.

Kultur

International pressefrihed

Danmark blev i 2005 rangeret som nr. 1 ud af 167 lande på Reporters sans frontières pressefrihedsindeks. [http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=554]

Øvrige emner

Se også

- Fynske Øhav
- Færøerne
- Grønland
- Island
- Jylland
- Kattegat
- Lillebælt
- Lundeborgbæltet
- Storebælt
- Vadehavet
- Øresund
- Stednavnet Danmark

Eksterne henvisninger

Jordens historie

Jordens historie inddeles bl.a. i æraerne: Urtiden, Oldtiden, Middelalderen og Nyere tid:
- Æon: Prækambrium (jordens begyndelse) (4500 - 545 mio år)
- Æra: Hadaikum, Hadean (ca. 4.570-3.800 mio år)
- Æra: Arkæikum, Archæikum, arkeozoikum, Archaean, ældre prækambrium (Det første liv opstår) (ca. 3.800-2.500 mio år)
- Eoarchaikum
- Palæoarchaikum
- Mesoarchaikum
- Neoarchaikum
- Æra: Urtiden, Proterozoikum, yngre prækambrium
- Palæoproterozoikum (ca. 2300-1400 mio år)
- Mesoproterozoikum (ca. 1400-1000 mio år)
- Neoproterozoikum (ca. 1000-542 mio år)
- Æon: Fanærozoikum, Fanerozoikum, Phanerozoikum (Betyder: "Livets begyndelse") (Blågrønalger og Eucaryoter opstår)
- Æra: Oldtiden, Palæozoikum (fiskenes tidsalder) (545 - 248 mio år)
- Perioder (systemer): Kambrium (545 - 505 mio år)( Første armfødder, trilobitter, bløddyr, koraller og fisk)
- Perioder (systemer): Ordovicium (505 - 438 mio år)(Første søstjerner, søliljer, mosdyr og søpindsvin)
- Perioder (systemer): Silur (438 - 408 mio år)(Første skorpioner og landplanter)
- Perioder (systemer): Devon (408 - 360 mio år)(Første mider, tusindben, hajer, vingeløse insekter, benfisk og frøer)
- Perioder (systemer): Kul (360 - 286 mio år)(Første hvirveldyr på land, første belemnitter (vættelys-blæksprutter), kakerlakker, krybdyr og bregner)
- Perioder (systemer): Perm (286 - 248 mio år)(Første nøgenfrøede planter (Gingko) og biller. Den største masseuddøen, hvor måske op til 95% af alle arter uddøde)
- Æra: Middelalderen, Mesozoikum, Messozoikum (dinosaurernes tidsalder) (248 - 65 mio år)
- Trias (248 - 213 mio år)(Første dinosaurer, skildpadder, krokodiller og pattedyr)
- Jura (213 - 144 mio år)(Dannelse af kontinenter (180 mill.år). Første salamandre, øgler, fugle)
- Kridt (144 - 65 mio år)( Første fugle, slanger, pungdyr, "ægte pattedyr", primater og blomsterplanter. Masseuddøen, hvor bl.a. dinosaurerne uddøde)
- Æra: Nyere tid, Nutiden, Kænozoikum (dyrenes tidsalder) (65 - 0 mio år) (tidligere inddelt i Tertiær, Kvartær)
- Palæogen
- Epoke: Palæocæn (65 - 54 mio år)(Første spidsmus og pindsvin)
- Epoke: Eocæn (54 - 37 mio år)(Første myrer, bier, flagermus, harer og kaniner)
- Epoke: Oligocæn (37 - 24 mio år)(Første aber, egern og bæver)
- Neogen
- Epoke: Miocæn (24 - 5 mio år)(Første menneskeaber, duer og spætter, mus og rotter)
- Epoke: Pliocæn (5 - 1,8 mio år)(Første "menneske" (Ardipithecus))
- Epoke: Pleistocæn (1,6 - 0,01 mio år) (Homo sapiens (500.000 f.Kr.))
- Epoke: Holocæn (0,01 mio år...nu)

Se også

- jorden

Kilder/Henvisninger

- [http://hjem.get2net.dk/lars_skipper/for1.htm Lars Skipper]
- [http://hjem.get2net.dk/lars_skipper/for_tidsoversigt.htm Lars Skipper: Tidsoversigt]
- [http://www.dcn.auc.dk/Research/Prisopgaver/Hans%2520Kloster.doc Naturvidenskab, dannelse og kompetence (.doc)] Kategori:Geologi ja:地質時代 ko:지질 시대

Pleistocæn

Den pleistocæne epoke omfatter tidsperioden fra 1,8-1,6 millioner før nu til 10,000 kulstof-14 år. Kategori:Geologi ja:更新世 ko:플라이스토세

Kvartær

Kvartær bruges i forbindelse med den seneste tidsperiode, som er en periode med istider. Perioden løber stadig, og vi lever i kvartærtiden, geologisk set. Aflejringer i klipper og bjergarter fra den nyeste, geologiske tid kaldes derfor også "kvartære" aflejringer. I den allernyeste del af kvartærtiden erstattes den geologiske periodisering med en historisk: ældre stenalder (palæolitikum). Betegnelsen kvartær anerkendes ikke af International Commission on Stratigraphy. Det anses at kvartær indeholdes i den Neogene tid. Se f.eks. 2003 udgaven af the International Stratigraphic Chart.

Se også

- Jordens historie Kategori:Geologi Kategori:Glaciologi ja:第四紀

Geografi

Geografi er studiet af jordens overflade. Ordet stammer fra de græske ord hê gê ("jorden") og graphein ("at skrive"). Geografi er meget mere end kartografi, studiet af landkort. Ikke alene undersøger man, hvad der er hvor på jorden, men også hvorfor det ikke er et andet sted. Dette bliver studeret både under naturlige forhold og under menneskelig påvirkning. Konsekvenserne af disse forskelle bliver også studeret.

Metoder

De rumlige sammenhænge er meget vigtige i geografien, og man bruger landkort som et vigtigt værktøj. Geografer bruger fire beslægtede fremgangsmåder:
- Systematisk - Grupperer geografisk viden ind i kategorier, der kan udforskes globalt.
- Regionalt - Undersøger systematiske sammenhænge mellem kategorier for en bestemt region på planeten.
- Beskrivende - Specificerer lokaliseringen af bestemte ting og befolkninger.
- Analytisk - Spørger hvorfor befinder bestemte ting og befolkninger sig i et bestemt geografisk område.

Fysisk geografi

Denne gren af geografi fokuserer på de naturligt forekommende ting på jorden og gør brug af biologi til at forstå mønstre i dyre- og planteliv, matematik og fysik for at forstå jordens bevægelse i sammenhæng med andre objekter i verdensrummet. Den dækker også landkort og navigation og omfatter økologisk geografi. atmosfære - halvø - by - kontinent - ørken - Bugt - ø - Sø - lagune - bjergkæde - hav - slette - flod - å - dal - økologi - klima - jord - meteorologi

Kulturgeografi

Den menneskelige eller politisk/kulturelle gren af geografi fokuserer på de sociale sammenhænge, de ikke-fysiske aspekter af, hvordan verden hænger sammen. Det undersøges, hvordan mennesker tilpasser sig til et landområde og til andre mennesker og de ændringer, det giver i verden. Den kan inddeles i disse brede kategorier: økonomisk geografi, politisk geografi, social geografi, økologisk geografi, kartografi og militær geografi. Verdens lande - nation - stat - union - provins - amt - kommune - by - forstad

Historisk geografi

Denne gren af geografi forsøger at bestemme, hvordan de fysiske og kulturelle udfoldelser opstod på jorden.

Byplanlægning og regional planlægning

Byplanlægning bruger den geografiske videnskab til at hjælpe med at bestemme, hvordan man skal udvikle (eller ikke udvikle) et landområde for at opnå nogle bestemte mål såsom sikkerhed, skønhed, økonomiske muligheder, bevarelse af bygninger og naturområder o.s.v. Planlægningen af by- og landområder kan ses som anvendt geografi, selv om det også trækker på viden fra for eksempel kunst og historie.

Se også

- geografiens historie, Geografiske InformationsSystemer, GIS

Eksterne henvisninger

- [http://www.geographyolympics.com/ The Geography Olympics]
- Web cam: [http://www.fat.co.uk/world/worldset20.html Your Window on the World] (kun 1/5 af web camene virker - tryk reload hvis tom) Kategori:Geografi Kategori:Akademiske discipliner als:Geografie ja:地理学 ko:지리학 ms:Geografi simple:Geography th:ภูมิศาสตร์

Arktisk

Arktis er området omkring Nordpolen. Ligesom Antarktis har Arktis lave temperaturer året rundt, dog især om vinteren, hvor det er mørkt døgnet rundt. I sommerhalvåret er der til gengæld lyst hele tiden.

Dyrelivet

Dyrelivet er fortrinsvis knyttet til havet, der er rig på plankton, som er føde for bl.a. krill, der igen er føde for såvel fisk, havpattedyr og hvaler. Foruden et stort antal arter af fisk og skaldyr lever der et større antal arter af sæler og havpattedyr. De vigtigste havpattedyr er:
- Sæler
- Hvaler
- Hvalros Odobenus rosmarus
- Isbjørn (Ursus maritimus) (grønlandsk: Nanoq) regnes i økologisk henseende til havpattedyrene, fordi den tilbringer det meste af sit liv på havisen og visse steder føder sine unger i drivisen. Af større landdyr er der:
- Vildrenen (Rangifer tarandus groenlandicus)
- Moskusokse (Ovibos moschatus) (grønlandsk: umingmak = den langskæggede)
- Snehare (Lepus timidus og Lepus arcticus)
- Polarulv (Canis Lupus) (grønlandsk: amaroq)
- Jærv (Gulo gulo luscus) (grønlandsk: kukigfajoq)
- Polarræve i forskellige farvevarianter Af smådyr kan nævnes:
- Hermelin (Mustela erminea) (grønlandsk: ukaliatsiaq)
- Halsbåndlemming Knap 150 af verdens 9.000 arter af fugle yngler i Arktis og kun godt halvdelen har deres største udbredelse her. Den begrænsende faktor er ikke så meget kulden i sig selv, men den tilgængelige føde. I Grønland yngler 19 arter, som er knyttet til havet. Af disse har kun syv af arterne udelukkende arktisk udbredelse, mens de øvrige yngler langs tempererede kyster.

Se også

- Antarktis, Arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, Nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, Sydpolen, vendekreds, Ækvator

Eksterne henvisninger

- [http://www.ge.ucl.ac.uk/%7Eawayne/polar/geography.html Planetary Visions: The Geography of the Poles] Se 2D og 3D videofilm.
- [http://www.ati.gl/Projekter/brunalger240400.doc Kommerciel udnyttelse af brunalger i Grønland (Word)] Kategori:Geografi ja:北極 ko:북극 simple:Arctic

Pladetektonik

Kontinentaldrift eller pladetektonik (af græsk tekton = "bygningshåndværker") er en geologisk teori om, at Jordens ydre er opdelt i stive plader, som bevæger sig i forhold til hinanden. Teorien bygger på, at den yderste skal af jordens indre består af to lag: den ydre lithosfære og den indre asthenosfære. Teorien beskæftiger sig med forhold som: oceaners dannelse og forsvinden, årsagen til jordskælv og aktive vulkaner, foldning af stenmaterialet i bjergkæder, fossile dyrs og planters udbredelse og endelig kontinenternes skiftende størrelse og beliggenhed gennem den geologiske historie. Pladetektonikken opstod på grundlag af to geologiske iagttagelser: de dybe revner langs midten af oceanbunden og kontinentalbevægelserne, som den forklarer på én gang.

Centrale principper

Opdelingen af Jordens indre i en lithosfærisk og en asthenosfærisk del bygger på deres indbyrdes forskellighed med hensyn til fysiske egenskaber. Lithosfæren er mere kølig og stiv, mens asthenosfæren er mere varm og blød. Denne opdeling må ikke forveksles med den ”kemiske” opdeling af Jordens indre i henholdsvis kerne, kappe og skorpe. Det grundlæggende udgangspunkt for pladetektonikken er, at lithosfæren består af adskilte “tektoniske plader”, som “flyder oven på den væskeagtige asthenosfære. Forskelle i deres viskositet får de tektoniske plader til at bevæge sig i forskellige retninger. Den linje, hvor den ene plade møder den anden, kaldes "forkastningen", og den slags områder er ofte præget af geologiske begivenheder som jordskælv og dannelsen af topografiske formationer som bjergkæder, vulkaner og gravsænkninger. Forkastninger er hjemsted for hovedparten af verdens aktive vulkaner med bjergene langs "ildringen" rundt om Stillehavet som de mest aktive og velkendte. Disse brudområder behandles i detaljer nedenfor. Tektoniske plader kan groft opdeles i to grupper: de kontinentalplader og oceanbundsplader. Forskellen består i tætheden af de materialer, som danner dem. Oceanbundens plader er mere tætte end de kontinentale plader på grund af deres højere indhold af kompakte mineraler. Resultatet er, at oceanbundspladerne som regel er under havniveau, mens kontinentalpladerne når op over havoverfladen. Det er i bund og grund et eksempel i stor skala på det fænomen, der er blevet kaldt Arkimedes’ bad (som lærte ham, at et legeme (i dette tilfælde hans eget!) der nedsænkes i en væske, får en opdrift der svarer til vægten af den fortrængte mængde væske).

Typer af forkastninger

De forskellige typer af forkastninger er:
- Transforme forkastninger, som opstår på steder, hvor pladerne glider eller snarere skurer forbi hinanden langs brudlinjer. Pladernes bevægelse i forhold til hinanden bliver derfor enten venstre- eller højredrejet i forhold til brudlinjen.
- Divergerende forkastninger opstår, når to plader glider væk fra hinanden. Derved dannes en dyb revne i jordskorpen, hvor magma flyder op og danner ny skorpe.
- Konvergerende forkastninger opstår, når to plader glider ind mod hinanden. De danner enten en nedsænkningszone (hvis den ene plade skydes ind under den anden) eller et orogent bælte (hvis der dannes bjerge ved, at de to plader støder ind i hinanden og presses sammen.
- Zonerne ved pladernes grænser kan være mere komplicerede, hvis tre eller flere plader mødes og skaber en blanding af alle de tre nævnte typer.

Sideværts-forkastninger

Den ene plades bevægelse enten til højre eller til venstre i forhold til en anden langs geologiske brudlinjer kan skabe nogle meget iøjnefaldende virkninger på overfladen. På grund af deres indbyrdes friktion kan pladerne ikke bare glide forbi hinanden. I stedet opbygges der trykbelastninger i begge plader, og når de overstiger et vist niveau, som overstiger friktionen mellem stenmaterialerne på begge sider, udløses den opsparede energi som revnedannelse eller bevægelser langs brudlinjen, De enorme mængder af frigjort energi er årsagen til jordskælv, som er et almindeligt fænomen langs brudlinjegrænser. Et velkendt eksempel på denne type af forkastninger er San Andreas Brudlinjen, som findes langs vestkysten af Californien, og som kun er en enkelt af et helt kompleks af brudlinjer i området. På dette sted bevæger Stillehavspladen sig langs kysten, dvs. mod nord i forhold til den Nordamerikanske Plade.

Ekstensionelle forkastninger

Hvor der sker opbrud, bevæger to plader sig væk fra hinanden, og mellemrummet mellem dem udfyldes med nyt skorpemateriale, som stammer fra smeltet magma fra dybe lag under pladerne. Når plader glider fra hinanden, anses det somme tider for at stå i forbindelse med det fænomen, man kalder hot spots. Det er steder, hvor mægtige konvektionsbobler bringer meget store mængder af kappemateriale op i nærheden af overfladen, og bevægelsesenergien menes at være stor nok til at bryde skorpen i stykker. Det hot spot, som formodes at have skabt brudlinjen under Atlanterhavet ligger nu under Island, hvor revnen udvider sig med nogle cm pr. århundrede. Disse geologiske fænomener kan iagttages på oceanpladerne, når der dannes brudlinjer midt ude i oceanbunden (f.eks. den Midtatalantiske Brudlinje), og i de kontinentale plader ved dannelsen af gravsænkninger (f.eks. den Østafrikanske Bruddal). Pladernes opbrud kan skabe brede brudzoner langs de midtoceaniske kæder. Bruddene spredes almindeligvis ikke ensartet, så dér hvor adskillelsen af na