:: wikimiki.org ::

Jern

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med betegnelsen Fe (lat. Ferrum, Jern) og grundstof nummer 26. Det er et metal fra 4. periode i den 8. gruppe i det periodiske system. metal

Egenskaber

Mangan - Jern - Kobolt

Generelt

Navn, Symbol, Ordenstal

Jern, Fe, 26

Serie

Overgangsmetaller

Gruppe,
Periode,
Blok i det periodiske system

Gruppe-8-Element,
Periode-4-Element,
Blok d

Tæthed (vægtfylde), hårhed

7874 kg/m³, 4.0

Farve/udseende

metallisk skinnende
med en grålig farvetone

Atomare forhold

Atomvægt

55.845 Atomar Masseenheit (amu)

Atomradius (beregnet)

140 (156) pm

Kovalent radius

125 pm

van der Waals-radius

k.A.

Elektronkonfiguration

3d⁶4s²

Elektron (e)^- 's pro Energieniveau

2, 8, 14, 2

Oxideringstilstande

2,3,4,6 (amfoterisk)

Krystalstruktur

kubisk rumcentreret

Fysiske forhold

Aggregattilstand (Magnetisme)

fast (ferromagnetisk)

smeltepunkt

1808 K (1535°C)

kogepunkt

3023 K (2750°C)

Molært volumen

7.09 ^-3 Kubikmeter per Mol³/mol

fordampningsvarme

349.6 Kilojoule per Mol (kJ/mol)

smeltevarme

13.8 kJ/mol

damptryk

7.05 Pascal (Pa) ved 1808 K

lydhastighed

4910 Meter per Sekund (m/s) ved 293.15 K

Forskelligt

Elektronegativitet

1.83 (Pauling-skala)

Specifik varmekapacitet

440 Joule per Kilogram og Kelvin (J/(kg
- K))

Elektrisk ledeevne

9.93 10⁶/m

Varmeledningsevne

80.2 Watt per Meter og Kelvin (W/(m
- K))

1. ionisieringsenergi

762.5 kJ/mol

2. ionisierungsenergi

1561.9 kJ/mol

3. ionisierungsenergi

2957 kJ/mol

4. ionisierungsenergi

5290 kJ/mol

De mest stabile isotoper

Isotop	Naturlig hyppighed	Halverings- tid (t_1/2)	Nedbryd- nings- modus	Nedbryd- nings- energi (MeV)	ZP
⁵⁴Fe	5.8%	Fe er en Stabil isotop med 28 Neutroner
⁵⁵Fe	Syntetisk radioisotop	2.73 y	ε Einfang	0.231	⁵⁵Mn
⁵⁶Fe	91.72%	Fe er en Stabil isotop med 30 Neutroner
⁵⁷Fe	2.2%	Fe er en Stabil isotop med 31 Neutroner
⁵⁸Fe	0.28%	Fe er en Stabil isotop med 32 Neutroner
⁵⁹Fe	Syntetisk radioisotop	44.503 d	β	1.565	Kobolt ⁵⁹Co
⁶⁰Fe	Syntetisk radioisotop	1.5E⁶ y	β^-	3.978	Kobolt ⁶⁰Co

SI-enheder og standardbetingelser bliver brugt, hvis ikke andet er nævnt.

Vigtigste egenskaber

Det gennemsnitlige jernatom har en masse på omtrent 56 gange et brintatom. Jern er det 10. mest almindelige grundstof i universet. Teknisk set udvinder man metallet af jernmalm, der ikke er rent jern, men som indeholder jernoxid. Jernmalm bliver reduceret til råjern gennem flere forskellige rensningsprocesser; derved bliver urenheder også fjernet i form af slagger. Teknisk er jern betydningsfuldt for fremstillingen af stål. De forskellige ståltyper er legeringer, der foruden jern indeholder andre metaller og ikke-metaller (særligt kulstof). Atomkernen i jernisotopen ⁵⁶Fe har den højeste bindingsenergi per kernepartikel af alle atomkerner. Det vil sige at man hverken kan få fusionenergi (atomkernesammensmeltning) eller fissionsenergi (atomkernespaltning). Fusionen af grundstoffer (primært brint og helium) i stjernerne slutter med jern. Tungere grundstoffer opstår i supernovaeksplosioner, som også er grunden til spredningen af det materiale, der er dannet ved fusion inde i stjernen. Ved rumtemperatur er den mest almindelige variant af rent jern ferrit eller α-jern. Denne variant danner et kubisk rumcentreret krystalgitter, der eksisterer under 911°C. Under Curiepunktet ved 760°C er ferrit magnetisk. Varianten mellem 760°C og 911°C hedder β-jern. Ud over de magnetiske egenskaber adskiller den sig ikke fra ferritisk α-jern, og derfor bliver den sædvanligvis betegnet som α-jern. Indtil 1392°C findes jernet i den kubisk fladecentrerede γ-variant (austenit). Ved stadigt stigende temperatur omlejres jernet til δ-ferrit, der atter viser et kubisk rumcentreret gitter. Smeltepunktet er 1539°C.

Jern som mineral

Det er meget sjældent, at jern optræder i helt ren form. Mineralet krystalliserer så i et terningeformet krystalsystem. Det har en hårdhed på 4,5 og en stålgrå til sort farve. Også stregfarven er grå. På grund af reaktion med vand og ilt er rent jern ikke stabilt. Det optræder derfor, legeret med nikkel, kun i jernmeteoritter eller i basaltiske bjergarter, hvor der ofte sker en reduktion af jernholdige mineraler.

Anvendelser

Jern er med 95% af tonnagen det materiale, der bruges mest i Verden. Grunden til det ligger i, at det er til rådighed de fleste steder, hvad der gør det billigt, men også i jernlegeringernes fasthed og sejhed, der gør dem nyttige på mange områder. Meget jern bliver anvendt ved fremstillingen af biler, skibe og i højhusbyggerier (Jernbeton). Jern er det ene af de tre magnetiske metaller (kobolt og nikkel er de andre), og det muliggør dermed den storindustrielle brug af elektromagnetisme i generatorer, transformatorer og elektromotorer. Rent jernpulver bruges kun i kemien. Derimod er de forskellige stålarter meget udbredt i industrien. Jern bruges i følgende former: - Råjern indeholder 4-5% kulstof sammen med forskellige andele af svovl, fosfor og silicium. Det er et mellemprodukt i fremstillingen af støbejern og stål. - støbejern 2-4,5% kulstof og flere andre legeringsstoffer som f.eks. silicium og mangan. Afhængigt af afkølingstempoet findes kulstoffet i støbejern enten som karbid eller i ren form som grafit. Med henvisning til brudfladernes udseende taler man i det første tilfælde om hvidt og i det andet tilfælde om gråt støbejern. Støbejern er meget hårdt og skørt. Det lader sig almindeligvis ikke omforme plastisk. - stål indeholder 0-2,5% kulstof. I modsætning til støbejern er det plastisk formbart. Ved legering og ved en egnet kombination af varmebehandling og plastisk omformning kan man variere de mekaniske egenskaber hos stål i bred forstand. - Hæmoglobin: Jern indgår i blodets røde farvestof og medvirker til oxygentransport - plantenæringsstof: Jern er et uundværligt stof for alle organismer (f.eks. planter og dyr). Hos planter giver jernmangel sig til kende ved, at bladkødet bliver lysegrønt, mens bladribberne og det nærmeste bladkød bliver ved med at være normalt grønt. Bladene vil vise et billede af en mørkegrøn fjer på en lysegrøn bund. Jernmangel hos planter afhjælpes enten ved at øge jordens surhedsgrad (hvad der frigør mere jern i en form, der kan optages) eller ved at strø jernvitriol (jernsulfat) på jorden under planten. 10 g/m² er passende.

Se også

- Jernets historie
- Jernets teknologiske karakter
- Myremalm
- Okker
- Pyrit
- Rust Kategori:Grundstoffer Kategori:Metaller kategori:genbrug kategori:affaldsprodukter ja:鉄 ko:철 ms:Besi simple:Iron th:เหล็ก

Tungmetal

Tungmetallerne er en gruppe af grundstoffer som står mellem kobber og kviksølv i det periodiske system, og som har atomvægte mellem 63,546 og 200,590 og en massefylde over 4,0. De levende organismer har brug for små mængder af visse tungmetaller (som f.eks. kobolt, kobber, jern, mangan, molybdæn, vanadium, strontium og zink, men de samme stoffer er skadelige for organismerne, når de optræder i for store mængder. Andre tungmetaller som kviksølv, bly og cadmium har – så vidt man ved - ingen afgørende eller gavnlig virkning på levende organismer, og ophobning af dem i pattedyrs krop vil efterhånden skabe alvorlig sygdom. I medicinsk forstand er definitionen betydeligt bredere, og tungmetalforgiftning kan omfatte alt fra indtagelse af overdrevne mængder af mangan, aluminium eller beryllium til forgiftning med de ægte tungmetaller. Tungmetallernes giftighed skyldes deres tilbøjelighed til at binde sig til kroppens svovlholdige enzymer, som derved bliver sat ud af spillet, sådan at de mangler i stofskiftet. Det er en uheldig egenskab ved de forskellige blyilter, som bruges i malinger, at de smager sødt. I Romerriget valgte man at søde visse vine ved at tilsætte dem blyilte, og sammen med brugen af blytallerkener og blyforinger i akvædukterne skabte det udbredt blyforgiftning i storbyernes befolkninger. Problemet og dets årsag var kendt, men der var ikke midler til at bruge det næsten ugiftige tin i de mængder der var behov for. Kategori:Kemi Kategori:Økologi Kategori:Sygdomme ja:重金属 ko:중금속

Grundstof

Et grundstof består udelukkende af atomer med samme atomnummer (antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe. Vand derimod er et molekyle, der er sammensat af flere forskellige atomer - et iltatom O og to brintatomer H (det giver i alt H₂O), så vand er ikke et grundstof. Atomer af samme grundstof, der indeholder forskellige antal af neutroner, kaldes for grundstoffets isotoper. Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system. Alle grundstoffer har deres eget, unikke, kemiske symbol, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder på det enkelte sprog. Jern har symbolet Fe, også på dansk, og Natrium har symbolet Na, også i de engelsksprogede lande, hvor Na hedder "sodium".

Se også

- Grundstoffer efter atomnummer
- Bombastium

Kilder/Henvisninger

- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/

Eksterne henvisninger

- [http://physicsweb.org/article/news/7/10/6 9 October 2003, PhysicsWeb: Darmstadt gets credit for new elements] Citat: "...IUPAC has also officially approved a proposal from GSI that element 110 - which was also discovered at the German lab - should be known as darmstadtium (Ds)..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2004/split/672-1.html Number 672 #1, February 2, 2004, AIP: Element 115 Has Been Discovered] Citat: "...The long lifetime observed for element 115 suggests that physicists might be getting closer to the "island of stability,"..."
- ja:元素 ko:화학 원소 ms:Unsur kimia simple:Element th:ธาตุเคมี

Periodiske system

Det periodiske system er et system, der ordner de ikke-ioniserede grundstof-atomer efter antallet af protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre orbitaler.

Se også

- isotop, kemi, molekyle, grundstoffer efter atomnummer. Periodiske system
- Periodiske system als:Periodensystem ja:周期表 ko:주기율표 ms:Jadual berkala simple:Periodic table th:ตารางธาตุ

Smeltepunkt

Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form. Smeltepunkt kaldes også TS. Betragter man den modsatte proces (flydende form til fast form) bruges betegnelsen frysepunkt. Vands smeltepunkt/frysepunkt ligger f.eks. på 0 grader celsius.

Se også

- Kogepunkt, Frysepunkt, tilstandsform Kategori:DK5 53.5 Kategori:fysik ja:融点 ko:녹는점 th:จุดหลอมเหลว

Kogepunkt

Kogepunktet er den temperatur, hvor et stof overgår fra flydende form til gasform. F.eks. ligger vands kogepunkt på 100 grader Celsius ved 1 atmosfæres tryk. Kogepunkt kaldes også TK.

Se også

- Fortætningspunkt Kategori:Fysik Kategori:DK5 53.5 ja:沸点 ko:끓는점 th:จุดเดือด

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner. ja:電気陰性度 ko:전기음성도 th:อิเล็กโตรเนกาทิวิตี

Isotop

Isotoper af et grundstof er atomer (rettere atomkerner), der har samme atomnummer, Z, men forskellige atomvægte, A. Ordet isotop betyder på samme sted og det skyldes det faktum, at et grundstofs isotoper har samme placering i det periodiske system. Atomnummeret svarer til antallet af protoner i atomkernen. Så et grundstofs forskellige isotoper indeholder det samme antal protoner. Et grundstof kan have forskellige atomvægte, fordi antallet af neutroner i atomkernen er forskelligt i forskellige isotoper. I videnskabelig nomenklatur skrives isotoper ved grundstoffets navn efterfulgt af en bindestreg og antallet af nukleoner (protoner og neutroner) i atomkernen (f.eks. Jern-57, Uran-238, Helium-3). I symbolsk form angives antallet af nukleoner ved et hævet præfiks før grundstoffets symbol (f.eks. ⁵⁷Fe, ²³⁸U, ³He). De forskellige isotoper af et grundstof har de samme kemiske egenskaber, idet de kemiske egenskaber primært afhænger af antallet af elektroner og ikke af atomvægten. D.v.s. ⁷⁹Br og ⁸¹Br reagerer på samme måde i en kemisk reaktion, da de har lige mange elektroner (antallet af elektroner afhænger af antallet af protoner, Z). Ellers skal der referes til ion'er som ligger i en anden kategori.

Eksterne henvisninger

- [http://physicsweb.org/article/news/6/5/8 14 May 2002, PhysicsWeb: Physicists get a taste of ‘tetra-neutrons’] Citat: "...An international team of researchers detected six candidates for the four-neutron clusters..." Kategori:Fysik ja:同位体 ko:동위원소 simple:Isotope th:ไอโซโทป

Halveringstid

Halveringstid er et statistisk mål for, hvor længe atomkerner af en ustabil isotop kan eksistere, før de henfalder og evt. derved forvandles til en anden isotop.
Betragter man en stofmængde hvis atomkerner alle er af samme radioaktive isotop, så vil halvdelen af kernerne være henfaldet efter én halveringstid. Efter endnu en halveringstid (i alt det dobbelte af halveringstiden) er der "halvdelen af haldelen", dvs. en fjerdedel af de oprindelige kerner tilbage osv. Et stærkt radioaktivt stof har kort halveringstid. Et svagt radioaktivt stof har lang halveringstid. Eksempelvis har 238U en halveringstid på 4,5 milliarder år og er ikke særlig radioaktivt. Modsat har 131I - jod-131 - en halveringstid på 8,2 dage og er derfor meget stærk radioaktivt. Inden for biologien benyttes halveringstider bl.a. til at beskrive udskillelsestiden for stoffer fra organismen. Det kan værer miljøgifte, tungmetaller, rusmidler, hormoner, medicin m.v I matematikken beskrives halveringstiden for den eksponentielt aftagende udvikling f(x)= b
- a ^ x (0halveringskonstant, T(½) = log(½)/log(a) = ln(½)/ln(a). halveringstid ja:半減期 ko:반감기 th:ครึ่งชีวิต

Elektronvolt

En elektronvolt (Symbol eV) er mængden af kinetisk energi en fri elektron vinder ved at blive accelereret gennem en elektrostatisk potentialforskel på 1 volt. En elektronvolt er en energienhed og er ca. 1,602
- 10^-19 joule. De to fundne kilder har forskellige eV værdier: 1,602176462
- 10^-19 joule og 1,60217733
- 10^-19 joule. Kilde/reference:
- [http://www.unc.edu/~rowlett/units/dictE.html#elecvolt Russ Rowlett's: A Dictionary of Units of Measurement: electronvolt]
- [http://www.trollson.freeserve.co.uk/projects/units/group__SI__CONST__EXPERIMENTAL.html Accepted empirical units] ja:電子ボルト ko:전자볼트

Neutron

Partikler, som er mindre end et atom, kaldes subatomare partikler.

Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)

I fysikken kan partikler have følgende 4 fundamentale vekselvirkningsegenskaber i partikelfysikkens Standardmodel. Det skal bemærkes at gravitation er selvstændig, da den ikke er indeholdt i Standardmodellen (kilde: [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]):
- Egenskaber
- Elektromagnetisme. (Teori: QED). Påvirker partikler med ladning - vekselvirkningskvant; foton.
- Svage kernekraft. Påvirker partikler med Flavor - vekselvirkningskvanter; W og Z bosoner.
- Stærke kernekraft. (Teori: QCD).
- Fundamentale stærke kernekraft. Påvirker partikler med farveladning; kvarker og gluoner - vekselvirkningskvant; gluon.
- Residuelle stærke kernekraft. Påvirker partikler med ??; hadroner - vekselvirkningskvant; meson.
- Gravitation. Påvirker alt med en masse eller energi (dvs. alle subatomare partikler) - vekselvirkningskvant; graviton (som endnu ikke er eksperimentelt påvist).

Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)

I fysikken forsøger man bl.a. at finde ud af om nogle af de kendte 4 fundamentalkrafter kan forenes, med det formål at finde en bedre samlet teori. Det er lykkedes for elektromagnetismen og den svage kernekraft, at få dem samlet i den fælles elektrosvage vekselvirkning. De 2 resterende teorier teorien om alting og den store samlende teori er ikke realiseret endnu.
- Egenskaber
- (Formodet teori: Teorien om alting)
- (Formodet teori: Den store samlende teori, GUT)
- Elektrosvage vekselvirkning. (Accepteret teori: GSW)
-
- Elektromagnetisme
-
- Svage kernekraft
- Stærke kernekraft
-
- Fundamentale stærke kernekraft
-
- Residuelle stærke kernekraft
- Gravitation

Partikelklassifikation

Stofs subatomare partikler består af elementarpartikler og de subatomare partikler kan klassificeres i:
- Subatomar partikel
- Stof
- Fermioner, (stofpartikler der har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
- Baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft) f.eks. hadroner dvs. protoner og neutroner.
-
- Kvarker: u-kvark, d-kvark, c-kvark, s-kvark, t-kvark, b-kvark og deres antipartikler.
- leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft): elektroner, myoner, tauoner, elektronneutrinoer, myonneutrinoer, tauonneutrinoer og deres antipartikler.
- Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere) (Har spin 0, 1, 2,...).
- (gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner)

Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	el.lad./\|e\|	strangeness	Antipartikel
Positiv pion	π⁺	ud	139 MeV	2,6 - 10^-8s	+ 1	0	Negativ pion
Negativ pion	π^-	ud	139 MeV	2,6 - 10^-8s	- 1	0	Positiv pion
Neutral pion	π⁰	uu+dd	135 MeV	8,3 - 10^-17s	0	0
Positiv kaon	K⁺	us	494 MeV	1,2 - 10^-8s	+ 1	+ 1	Negativ kaon
Negativ kaon	K^-	us	494 MeV	1,2 - 10^-8s	- 1	- 1	Positiv kaon
Neutral kaon	K⁰	ds	498 MeV	5,2 - 10^-8s og 8,9 - 10^-11s	0	+ 1	Anti-kaon
Anti-kaon	K⁰	ds	498 MeV	5,2 - 10^-8s og 8,9 - 10^-11s	0	- 1	Neutral kaon
Jot-Psi	J/Ψ	cc	3097 MeV	0,8 - 10^-20s	0	0
Y(3940)	Y(3940)	cc	3940 MeV
Ypsilon	Y	bb	9460 MeV	1,3 - 10^-20s	0	0

I tabellen er symbolet for anti-kaonen vist med understregning. I litteratur anvender man overstregning, men det har HTML endnu ikke mulighed for. Den neutrale kaon og anti-kaon findes i to forskellige versioner med forskellig halveringstid. De neutrale pioner, jot-psi og ypsilon er deres egne antipartikler. I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget nye partikler, som består af 2 kvarker:
- [http://physicsweb.org/article/news/8/6/11 18 June 2004, PhysicsWeb: New particle baffles physicists]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/5/11/1 18 May 2005, PhysicsWeb: Particle physicists discover new meson] Citat: "...the first "hybrid meson"..."

Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
Proton	p	uud	938,3 MeV	stabil eller > 10³² år	1/2	+ 1	0	0
Neutron	n	udd	939,6 MeV	932 s	1/2	0	0	0
Lambda	Λ	uds	1116 MeV	2,6 - 10^{- 10}s	1/2	0	- 1	0
Sigma-plus	Σ⁺	uus	1189 MeV	0,8 - 10^{- 10}s	1/2	+ 1	- 1	0
Sigma-nul	Σ⁰	uds	1192 MeV	5,8 - 10^{- 20}s	1/2	0	- 1	0
Sigma-minus	Σ^-	dds	1197 MeV	1,5 - 10^{- 10}s	1/2	- 1	- 1	0
Xi-nul	Ξ⁰	uss	1315 MeV	2,9 - 10^{- 10}s	1/2	0	- 2	0
Xi-minus	Ξ^-	dss	1321 MeV	1,6 - 10^{- 10}s	1/2	- 1	- 2	0
Omega-minus	Ω^-	sss	1671 MeV	0,9 - 10^{- 10}s	3/2	- 1	- 3	0
Lambda-C-plus	Λ_C⁺	udc	2282 MeV	2,3 - 10^{- 13}s	1/2	+ 1	0	+ 1

Partikler som formodentlig består af 4 kvarker

I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget partikler, som formodentlig består af 4 kvarker:
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3277579.stm 18 November, 2003, BBCNews: Scientists find mystery particle] Citat: "...To explain it, theoretical physicists may have to modify their theory of the colour force; or make X(3872) the first example of a new type of meson, one that is made from four quarks (two quarks and two antiquarks)...".
- [http://www.physicsweb.org/article/news/7/11/7 14 November 2003, Physics Web: New particle turns up in Japan] Citat: "...X(3872)..."
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0309032 8 Sep 2003, High Energy Physics: Observation of a narrow charmonium-like state in exclusive B+ -> K+ pi+pi- J/psi decays]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/643-1.html June 26, 2003, Physics News Update: The Meson Ds(2317)]

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
X(3872) "mystery meson"	?	-	3872 MeV	?	?	?	?	?
D_s(2317)	?	-	2317 MeV	?	?	?	?	?

Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner

I disse www-sider fortælles, at der er blevet opdaget flere partikler, som består af 5 kvarker:
- [http://physicsweb.org/articles/world/18/2/4 Physics in Action: February 2005: Do pentaquarks really exist?] Citat: "...Results from a growing number of experiments at laboratories around the world are casting doubt on the recent discovery of particles containing five quarks..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/3/18 CERN Courier: The challenge of the pentaquarks]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040126072245.htm 2004-01-26, Sciencedaily: The Pentaquark: The Strongest Confirmation To Date]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/644-1.html Number 644 #1, June 30, 2003, Physics News Update: A Five-Quark State Has Been Discovered].
- [http://www.phy.ohiou.edu/%7Ehicks/thplus.html Kenneth Hicks: Physicists Find Evidence for an Exotic Baryon]
- [http://www.physicstoday.org/vol-56/iss-9/p19.html Physics today, September 2003: Four Experiments Give Evidence of an Exotic Baryon With Five Quarks]
- [http://www.cerncourier.com/main/article/43/10/1 December 2003, CERN Courier: New five-quark states found at CERN]
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0310014 (hep-ex/0310014) Observation of an Exotic S = -2, Q = -2 Baryon Resonance in Proton-Proton Collisions at the CERN SPS]
- [http://www.physicsweb.org/article/news/8/3/9 17 March 2004, Physics Web: Charmed pentaquark appears at DESY]
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0403017 hep-ex/0403017: Evidence for a Narrow Anti-Charmed Baryon State]

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
Theta-plus	Θ⁺	uudds	1540 MeV	?	?	+1	+1	?
Xi-minus-minus	Ξ^{- -}	ddssu	? MeV	?	?	-2	-2	?
Xi-zero	Ξ⁰	dussd	1862 MeV	?	?	0	-2	?
"Charmed pentaquark"	?	uuddc	3099 MeV	?	?	?	?	-1

Se også

- Elementarpartikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Fysik
- Kvantemekanik

Eksterne henvisninger

- [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]
- [http://www.nakskov-gym.dk/fysik/la/partikelfysik_webmappe/partikelfysik_hovedside.htm Nakskov Gymnasium: Partikelfysik]
- [http://www.astro-w.dk/rummet/universet/ AstronomyWebsite - The way to heaven...]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/forenet.htm (Ukendt oversætter) Steven Weinberg: En forenet fysik i år 2050?]
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/standard_model.html particleadventure.org: The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/beyond_start.html Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/quarknaming.html What is the World Made of? The Naming of Quarks] (God populær fremstilling på engelsk).
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/chart.html particleadventure.org: Particle chart]
- [http://cft.fis.uc.pt/eef/ Eef van Beveren]
- [http://unisci.com/stories/20013/0828012.htm UniSci: Anti-Proton Mass And Charge Measured For First Time] Citat: "...In this case, the values agree with those of the proton (allowing for the opposite charge) to within 60 parts per billion...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1504267.stm 22 August, 2001, BBCNews: Physicists make 'strange' matter] Citat: "...Strange matter, however, is composed of up, down, and strange quarks...."
- [http://unisci.com/stories/20021/0121021.htm 21-Jan-2002 UniSci: Quantum Gravitational States Observed For First Time] Citat: "...The researchers report seeing a minimum (quantum) energy of 1.4 picoelectron volts (1.4 x 10^-12 eV)..."
- [http://lhcb-public.web.cern.ch/lhcb-public/html/cpviolationtoc.htm LHCB: Everything you ever wanted to know about CP violation and never dared to ask]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/291299.stm BBC News 5-3-1999: 'Sensational' anti-matter discovery] "...The phenomenon they think they spotted is technically called direct Charge-Parity (CP) violation. It means that particles behave differently if you swap matter for anti-matter and also swap left and right. ...The observation of direct CP violation is an exciting one for physicists as it disagrees with all the currently held theories about the nature of matter. "
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/660-2.html Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation] Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- [http://jgalvez.home.cern.ch/jgalvez/School/pdf/LM-WeakIteractions.pdf Jose Galvez: Chapter 1 Electrodynamics (pdf)]
- [http://web.mit.edu/redingtn/www/netadv/qft.html Annotated Physics Encyclopædia: Quantum Field Theory]
- [http://pdg.lbl.gov/ University of California: Particle Data Group]
- [http://bloodaxe.phyast.pitt.edu/exotica/bib/MultiPh.html Multiquarks: Phenomenology] Kategori:Kvantemekanik

Maurice Noël Léon Couve de Murville

Maurice Léon Couve de Murville (27 June 1929—) was the Roman Catholic archbishop of Birmingham from 25 March 1982 until his retirement on 12 June 1999, having formerly been Priest of Arundel and Brighton. Prior to his ordination to the espicopacy, he served as chaplain to the University of Cambridge, based in Fisher House.

External link

http://www.catholic-hierarchy.org/bishop/bcouve.html Couve de Murville Couve de Murville Couve

Kredyt hipoteczny kreatyna Doda i Virgin pisanie prac rozst�py

:: RELATED NEWS ::

Klaŭdo ROUX
Klaŭdo ROUX [Ru] estas franca scienculo kaj esperantisto. Li naskiĝis en 1945, kaj iĝis scienca esploristo pri likenoj. Li kunordigis la redaktadon de la scienca parto de la nova PIV, kaj estas vicprezidanto de Franca Esperanto Instituto. Li ankaŭ estas ano de AIS San Marin

Dua Hispana Respubliko
thumb La Dua Hispana Respubliko (1931 - 1939) estis la dua periodo en la historio de Hispanio dum kiu la elekto, tiom de la Ŝtatestro kiom de la registaro estis demokrata. La unua estis la Unua Hispana Respubliko

Via Campesina
Konfederacio internacia de Agrikulturaj sindikatoj, fondita en 1993 kaj kiu de tiam ĝis nun havas sian ĉefsidejon en Tegucigalpo (Honduraso) kaj estratas de de Rafael ALEGRIA. La valoroj de tiuj sindikatoj estas: alimondismo, defendo de malgrandskala familia kultivisteco kaj de la popoloj, precipe la

Giacomo LEOPARDI
Literaturo > Itallingva Literaturo > Giacomo LEOPARDI < Itala Lingvo ---- Giacomo LEOPARDI, 1798- 1838, estas grava itala poeto. Li estas rigardata kaj instruata al la italaj lernejanoj kiel unu el la grandaj klasikuloj de itala literaturo. Sed estas apenaŭ konata eksterlande. Giacomo LEOPARDI (ĝAkomo leopArdi) naskiĝis en 1798 en

Konstanty ILDEFONS
Pollingva literaturo 20-a jarcento ---- Konstanty Ildefons Gałczyński (1905 - 1953) estas Pola poeto. Li verkis etosajn lirikajn verkojn, kun eroj da humuro, groteskeco kaj fantasto. Ekzemplo: Balado pri stratoj de Krakovo :Fratinoj miaj, stratoj, : - jen amodeklaro; :Mia neĝo, mia kudvento, mia pluvo, :Mia ununura patrujo estas vi. :Ne

Kaliksto la 1-a
Listo de papoj Kaliksto la 1-a estis la 16-a papo (217-222), ankoraŭ en la tempo de persekutado de kristanoj. Laŭ legendo li estis sklavo de komercisto Karpoforo, kiu al li konfidis ŝparbankon en Romo ĉe la Fiŝa Foiro. Kiam li perdis monon, li forkuris el Romo, estis kaptita kaj sendita kun aliaj kristanoj al minejoj en Sardinio. De tie lin savis Marcia, la konkubino de imperiestro Franclingva literaturo Gilbert SINOUÉ (nask. 1947) estas franca verkisto de egipta deveno, kiu dediĉas sian talenton ĉefe al historiaj romanoj. =Verkaro=
- La livre de saphir
- Akhénaton
- Les silences de dieu
- Des jours et des nuits
- Titre à venir
- A mon fils à l’aube du troisième millénaire
- L’ambassadrice
- Le livre des sagesses D’Orient
- L’enfant de Bruges
- Le pourpre et l‘ olivier
- La fille du Nil

La infanteria fuorto MO S-20 „Aglo"
Hlučín - Muzeo de fortikaĵoj (Hlučín) - Fuortaro „Ĉe Aglo“ Fuortaro „Ĉe Aglo“ Fuortaro „Ĉe Aglo“ Kategorio:Intermilitaj fortikaĵoj