Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Jorden

Jorden

Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem. Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter. Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.

Kredsløb om solen

art Afstand til Solen (massecenter)
Min.147 098 073 km
Max.152 097 701 km
Halve storakse149 597 887 km
Halve lilleakse149 576 999 km
Excentricitet0,01671022
Siderisk omløbstid1a 0t 10m 1,344s
Synodisk periode—
Omløbshastighed Gnsn.107.219 km/t
Omløbshastighed Min.105.448 km/t
Omløbshastighed Max.109.033 km/t
Banehældning0,000 05° i fh. t. ekliptika,
Banehældning7,25° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; Ω114,207 83 °
Opstigende knudes længde; ω348,739 36 °

Fysiske egenskaber

Radius6.378,135 km ved ækvator, 6.356,750 km ved polerne, 6.372,795 km ved gennemsnitlig
Diameter12.756,270 km ved ækvator, 12.713,500 km ved polerne, 12.745,591 km ved gennemsnitlig
b:a0,996647139
Fladtrykthed0,003352861
Overfladeareal5,1×108 km²
Rumfang1,08×1012 km³
Masse(5,972.23 ± 0,00008)×1024 kg
Massefylde5,515×103 kg/m³
Tyngdeacceleration ved overfladen9,780 m/s²
Undvigelseshastighed ved ækvator40 270 km/t
Rotationstid23t 56m 3,091s
Aksehældning23,439 281° i forhold til ekliptika
Nordpolens rektascension-mangler-
Nordpolens deklination90,000 °
Magnetfelt30-60 μT
Albedo36,7 %
Temperatur ved overfladenGnsn. 14 °C
Min. temperatur-88 °C
Max. temperatur+58 °C

Atmosfære

Atmosfæren består af Kvælstof, ilt, argon, carbondioxid (kultveilte) og vand. Atmosfæretryk ved havoverfladen er 101,325 hPa
Kvælstof:77%
Ilt:21%
Argon:1%
Carbondioxid:0,038%
Vand:variabel

Struktur

vand Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale. Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×108) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×109) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/]. Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:

Jordens Indre

Indre varme

Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.

Struktur

Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
  - 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
  - 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe
  - 100 to 700 km - Asthenosphere
- 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne

Se også


- Verdens lande
- Oceanografi
- Corioliskraften
- Verdenshave
- Kontinent Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem

Kilder/referencer


- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger


- [http://www.geogr.ku.dk Københavns Universitet, Geografisk Institut]
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=7&under=5 FagLinks: Geografi - Jorden] ja:地球 ko:지구 ms:Bumi simple:Earth th:โลก zh-min-nan:Tē-kiû

Planet

En planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter. De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
- Pluto
- 2003 UB313 (muligvis tiende planet)

Se også


- Småplanet (asteroide)
- Exo-planet
- Måne (himmellegeme)
- Månen

Eksterne henvisninger


- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter] Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52.43 als:Planet ja:惑星 ko:행성 ms:Planet simple:Planet th:ดาวเคราะห์ zh-min-nan:He̍k-chheⁿ

Solsystem

Et solsystem eller planetsystem består af mindst en stjerne med et antal objekter i kredsløb omkring (såsom planeter, måner, småplaneter (asteroider) og kometer). I daglig tale omtaler vi normalt vores eget solsystem med Jorden og Solen som solsystemet, dette vil vi også gøre i denne artikel. Andre solsystemer vil ofte være omtalt som planetsystemer for at undgå forvirring.

Objekter i solsystemet


- Solen
- Vulcanoidebæltet, Vulcanoide (hypotetisk asteroidebælte)
- Merkur
- Venus
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
  - Aten-asteroide: 2062 Aten
- Jorden
  - Måner: Månen, 3753 Cruithne
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
  - Apollo-asteroide: 2004 AS1
  - Amor-asteroide: 433 Eros (1898 DQ)
- Mars

> Trojansk-asteroide: 5261 Eureka
  - Måner: Phobos, Deimos
- Asteroidebæltet
  - 1 Ceres, 2 Pallas, 4 Vesta
- Jupiter

> Trojanske asteroider
  - Måner: Amalthea, Thebe, Io, Europa, Ganymedes, Callisto, Himalia
- Saturn
  - Måner: Epimetheus, Janus, Mimas, Enceladus, Tethys, Dione, Rhea, Titan, Hyperion, Iapetus, Phoebe
- Kentaur asteroider. Se også kentaur
  - 2060 Chiron, 5145 Pholus, 7066 Nessus
- Uranus
  - Måner: Portia, Puck, Miranda, Ariel, Umbriel, Titania, Oberon, Sycorax
- Neptun
  - Måner: Despina, Galatea, Larissa, Proteus, Triton, Nereid
- Trans-Neptunske objekter
  - Pluto (nogen mener dog at Pluto/Charon er for lille til at være en planet).
    - Måner: Charon (er dog så stor at nogen mener, der er tale om en dobbeltplanet sammen med Pluto).
  - 2003 UB313
  - Kuiper-bæltet
    - Plutinoer
    - Quaoar fundet i 2002, det debatteres stadig om den kan kaldes en planet.
    - Sedna (2003 VB12) (nogen mener dog at Sedna er for lille til at være en planet).
    - 2004 DW
    - 2003 EL61
  - 1992 QB1
  - 2001 KX76
  - Oort-skyen Oort-skyen

Eksterne henvisninger


- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/default.shtm dk4: solsystemet]
- [http://www.michaelschultz.de/index_en.html Solar System] A interaktiv planets animation (145 zoom steps and time effects)
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4205227.stm 25 January, 2005, BBC News: Cosmic birth theory gets support] Citat: "...New meteorite data lends support to a controversial theory that the violent explosion of a star was involved in the creation of the Sun and its planets..." Kategori:Astronomi ja:太陽系 ko:태양계 ms:Sistem suria simple:Solar system

Diameter

Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde). Diameter bruges også om kugle, cylinder og lignende.

Se også


- Korde, sekant, tangent og punkt. Kategori:Geometri ja:径

Jordens atmosfære

Tilbage til geografi, meteorologi eller økologi ---- Jordens atmosfære består af forskellige luftarter. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer. alge

Atmosfærens virkning

Atmosfæren beskytter livet på jorden ved at absorbere solens ultraviolette stråler (al UVC og næsten al UVB), forstøve meteorer, forstøve kometer, absorbere solvind og kosmisk stråling. Herudover reducerer atmosfæren temperaturforskellene mellem nat og dag samt udligner globalt set temperaturforskellene mellem områder med relativt indstrålingsoverskud, subtroperne og troperne, og områder med relativt indstrålingsunderskud, de polare egne arktis og antarktis. Dette kaldes den atmosfæriske cirkulation.

Atmosfærens opbygning

Temperaturen i jordens atmosfære varierer med højden over havoverfladen:
- Magnetosfære - ca. 5000 til mere end 60.000 km, regionen hvor Jordens magnetiske felt vekselvirker med den såkaldte solvind. Magnetosfæren strækker sig titusindvis af kilometer ud i rummet og med en lang hale væk fra solen. Geostationære satellitter befinder sig i ca. 36.000 km højde over ækvator.
  - Ydre Van Allen strålingsbælte - ca. 10.000 - 65.000 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Exosfære - ca. 700 - 5000 km, hvor atmosfæren tynder ud til rummet.
  - Indre Van Allen strålingsbælte - ca. 650 - 6.300 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Termosfære - 80/85 - 640+ km, temperaturen stiger med højden.
  - Ionosfære - regionen indeholder ioner og kan faktisk betegnes som atmosfærens plasmaskjold. Nordlys og sydlys viser sig fra ca. 80 km højde og opefter, i ringformede områder ca. 17° fra de magnetiske poler. Ionosfæren kan underopdeles i:
    - F2-lag (>150 km)
    - F1-lag (>150 km)
    - E-lag (95-150 km)
    - D-lag (75-90 km)
- Mesopause - Regiongrænse.
- Mesosfære - 50 - 80/85 km, temperaturen falder med højden.
- Stratopause - Regiongrænse.
- Stratosfære - 7/17 - 50 km, temperaturen stiger typisk med højden på grund af opfangen ultraviolet stråling (al UVC og næsten al UVB) via stratosfærisk ozon.
  - Ozonlaget - eller ozonosfæren, omkring 10 - 50 km, hvor ozon findes.
- Tropopause - Regiongrænse.
- Troposfære (en del af biosfæren) - Ved polerne: 0 - 7 km, ved ækvator 0 - 17 km, temperaturen falder typisk med højden (barometrisk højdeformel). Mere end 80% af atmosfærens masse er i troposfæren. Det er i troposfæren at der er turbulens. Det skyldes jordoverfladeujævnheder som f.eks. planter og selve overfladen. Herudover sker der opblanding på grund af lufttransport (vinde og jetstrømme), som forårsages af temperaturforskelle. Langt det meste nedbør er i denne region. Her befinder de fleste skyer sig.

Atmosfærens kemi

Nær jordoverfladen er atmosfærens sammensætning i runde tal således (efter rumfang eller stofmængde):
- 78 % kvælstof (nitrogen)
- 21 % ilt (oxygen), denne andel har svinget gennem jordens historie.
- 1 % argon Der er dog også mange andre stoffer, men i meget små mængder. Atmosfærens kemi kendes ikke til bunds. Mennesker, planter, dyr og mikroorganismer bidrager til komplekse koblede dynamiske kemiske reaktioner i atmosfæren. Mange kemiske reaktioner er ligevægte.

Kilder


- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756.
- [http://scipp.ucsc.edu/outreach/balloon/atmos/The%20Earth.htm The Earth's Atmosphere]
- [http://ssdoo.gsfc.nasa.gov/education/lectures/magnetosphere/index.html The Magnetosphere. Dr. James L. Green]
- [http://www.nasm.si.edu/research/ceps/etp/earth/earth_mag.html Earth's Magnetosphere]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1124989201748B212 August 25 2005, iol: Meteor dust may affect climate - study] Citat: "...Friction with air molecules stripped away the rock, transforming it into a cloud of dust that trailed from 56 to 18 kilometres in altitude..."
- [http://web.dmi.dk/fsweb/soljord/nordlys_forsk/nordlys_forkl.html DMI: Hvad er Nordlys ?]
- [http://www.cac.yorku.ca/general/intro.html Centre for Atmospheric Chemistry (CAC): What is Atmospheric Chemistry?]
- [http://www-as.harvard.edu/chemistry/trop/publications/jacob2000/text.html January 2000, Harvard University: The Oxidizing Power of the Atmosphere]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3230807.stm 31 October, 2003, BBCNews: Solar storm surge 'not over yet'] Citat: "...aircraft traversing the north Atlantic were confined to a narrow corridor to minimise radiation exposure..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041104000321.htm 2004-11-05, Sciencedaily: Possible Origin Of Cosmic Rays Revealed With Gamma Rays] Citat: "...luckily for life on Earth, gamma rays from objects in outer space are stopped by the atmosphere..."
- [http://sciencenow.sciencemag.org/cgi/content/full/2005/929/2 29 September 2005, Science Now: Breathing Easier Since the Jurassic] Citat: "...Atmospheric oxygen levels have fluctuated throughout Earth's history..."

Se også


- Bisol, Halo, Kosmisk stråling
- Meteorologi, Klima, Partialtryk
- Drivhuseffekt, Global opvarmning, Menneskeskabte drivhuseffekt (formodet)

Eksterne henvisninger


- [http://www.gammel.rummet.dk/4_DanskIndsats/Cluster/Jordens_rummiljo/body_jordens_rummiljo.html Udforskning af Jordens rummiljø]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22P%E5+sporet+af+E.T.%27s+%E5nde%22 dr.dk: På sporet af E.T.'s ånde]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/jorden.shtm dk4: Jorden]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011205/timed.html Ingeniøren 05/12/2001: Atmosfærens øverste grænse udforskes]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030814/RUMFART/108150031 14.08.2003, Ing.dk: Ozonlaget får det bedre]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Earth_Sciences/Atmospheric_Chemistry/ Atmospheric Chemistry]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/03/030320073502.htm ScienceDaily, 2003-03-20: Surprise! Lightning Has Big Effect On Atmospheric Chemistry]

Radiofoni og ionosfæren


- [http://mitglied.lycos.de/radargrundlagen/wellen/ew18-en.html Propagation of Electromagnetic Waves]
- [http://www.transworldradio.8m.com/tutorial/tech/T3/A.html T3A Line of Sight; Reflection of VHF/UHF Signals; Ionosphere]
- [http://www.hfradio.com/qst.pdf PDF: Radio Waves and the Ionosphere]
- [http://home.online.no/~polar-ps/telecom.htm Telecommunication in the Arctic (Page 2: Radio wave distribution and northern lights)] Kategori:Økologi Kategori:Meteorologi ja:大気 ko:대기권 ms:Atmosfera

Månen

:Denne side handler om Jordens drabant. Se måne for andre måner i solsystemet. Se måne (flertydig) for andre betydninger af måne. Månen er Jordens største drabant. Den har intet andet formelt navn end "Månen" selv om den engang imellem betegnes som Luna (Latin for måne) for at adskille den fra typebetegnelsen "måne". Ordet 'måned' er afledt af 'måne'.

De to sider

Månen vender altid den samme side mod Jorden. Den side, som vi kan se, kaldes for "forsiden" og den side af Månen, der vender væk fra Jorden, kaldes for "bagsiden". På grund af libration (svingninger) kan vi dog se ca. 59% af overfladen fra Jorden. Forsiden er dækket af omkring 30.000 kratere med en diameter på mindst 1 kilometer. Det største krater på Månen, og det største kendte krater i hele solsystemet er Sydpol-Aitken bassinet. Dette krater er placeret på bagsiden, nær ved sydpolen, og er omtrent 2.240 km i diameter og 13 km dybt. Disse kratere blev skabt af de mange himmellegemer, der blev sendt afsted, da solen havde opnået sin hovedserie, hvilket har forårsaget stærk stråling. Denne stråling har så sendt alt det overskydende stof (det der ikke blev dannet planeter af) væk. Grunden til at jorden ikke er overdækket med kratere er jordens pladetektonik.

Månen og himmelkuglen

I forhold til fiksstjernehimmelen foretager Månen et fuldt omløb på omkring fire uger - dette kaldes Månens sideriske omløbstid. I løbet af en time flytter Månen sig et stykke på himlen svarende til dens vinkeludstrækning set fra Jorden på omkring 0,5º. Månen forbliver altid indenfor et bånd, kaldet for Dyrekredsen, som strækker sig omkring 8º på begge sider af ekliptika. Månen krydser ekliptika ca. hver anden uge, hvilket sker i månebanens såkaldte knudepunkter. En betingelse for at sol- eller måneformørkelse kan indtræffe, er at Månen befinder sig i nærheden af et knudepunkt. Tiden som forløber mellem to på hinanden følgende passager af det opstigende knudepunkt betegnes Månens drakonitiske omløbstid.

Vores viden om Månen

I oldtiden troede man mange steder, at Månen jagtede Solen og omvendt, de blev oftest beskrevet som bror og søster. I nogle kulturer er månen en mand, i andre en kvinde. Månen mentes især at have indflydelse på frugtbarhed og fødsler. Man mente også at månen havde stor indflydelse på ens sind. Det kan man fx se i ordet månesyge, og det engelske ord lunatic som kommer af luna. I middelalderen mente nogle at det var en "perfekt kugle", og andre at der var have på månen. Så sent som i 1920'erne mente man at Månen havde en atmosfære, i det mindste i populære science fiction fortællinger. I 1969 blev Neil Armstrong og Buzz Aldrin de første mennesker, der landede på Månen. Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Månens selenografi og selenologi (dannet af Selene, den græske månegudinde).

Se også


- tidevand
- Måneillusionen
- Theia (planet)

Eksterne henvisninger


- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.rumfart.dk/ Dansk Selskab for Rumfartsforskning]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/ Astronomy]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Kids_and_Teens/School_Time/Science/Astronomy_and_Space/ School time: Astronomy and Space]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030703/NATUR/107040031/0/BYGGERI Ing.dk, 03.07.2003: Insekter navigerer med polariseret lys] Citat: "...skarabæen, Scarabaeus Zambesianus der lever i Sydafrika, eftergør biers og vikingers trick blot under langt vanskeligere forhold - i månelys...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/325290.stm 22 April, 1999, BBC News: Prehistoric Moon map unearthed] Kategori:Måner Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.44 ja:月 ko:달 ms:Bulan (satelit) simple:Moon th:ดวงจันทร์ zh-min-nan:Go̍eh-niû

Lysminut

Et lysminut er den afstand lyset kan rejse på ét minut. Med lysets hastighed på ca. 300.000 km/s bliver det så (300.000
- 60) km = 18 mio. km.

Se også


- lysår Kategori:Længdeenheder Kategori:Astronomi

Jordens historie

Jordens historie inddeles bl.a. i æraerne: Urtiden, Oldtiden, Middelalderen og Nyere tid:
- Æon: Prækambrium (jordens begyndelse) (4500 - 545 mio år)
  - Æra: Hadaikum, Hadean (ca. 4.570-3.800 mio år)
  - Æra: Arkæikum, Archæikum, arkeozoikum, Archaean, ældre prækambrium (Det første liv opstår) (ca. 3.800-2.500 mio år)
    - Eoarchaikum
    - Palæoarchaikum
    - Mesoarchaikum
    - Neoarchaikum
  - Æra: Urtiden, Proterozoikum, yngre prækambrium
    - Palæoproterozoikum (ca. 2300-1400 mio år)
    - Mesoproterozoikum (ca. 1400-1000 mio år)
    - Neoproterozoikum (ca. 1000-542 mio år)
- Æon: Fanærozoikum, Fanerozoikum, Phanerozoikum (Betyder: "Livets begyndelse") (Blågrønalger og Eucaryoter opstår)
  - Æra: Oldtiden, Palæozoikum (fiskenes tidsalder) (545 - 248 mio år)
    - Perioder (systemer): Kambrium (545 - 505 mio år)( Første armfødder, trilobitter, bløddyr, koraller og fisk)
    - Perioder (systemer): Ordovicium (505 - 438 mio år)(Første søstjerner, søliljer, mosdyr og søpindsvin)
    - Perioder (systemer): Silur (438 - 408 mio år)(Første skorpioner og landplanter)
    - Perioder (systemer): Devon (408 - 360 mio år)(Første mider, tusindben, hajer, vingeløse insekter, benfisk og frøer)
    - Perioder (systemer): Kul (360 - 286 mio år)(Første hvirveldyr på land, første belemnitter (vættelys-blæksprutter), kakerlakker, krybdyr og bregner)
    - Perioder (systemer): Perm (286 - 248 mio år)(Første nøgenfrøede planter (Gingko) og biller. Den største masseuddøen, hvor måske op til 95% af alle arter uddøde)
  - Æra: Middelalderen, Mesozoikum, Messozoikum (dinosaurernes tidsalder) (248 - 65 mio år)
    - Trias (248 - 213 mio år)(Første dinosaurer, skildpadder, krokodiller og pattedyr)
    - Jura (213 - 144 mio år)(Dannelse af kontinenter (180 mill.år). Første salamandre, øgler, fugle)
    - Kridt (144 - 65 mio år)( Første fugle, slanger, pungdyr, "ægte pattedyr", primater og blomsterplanter. Masseuddøen, hvor bl.a. dinosaurerne uddøde)
  - Æra: Nyere tid, Nutiden, Kænozoikum (dyrenes tidsalder) (65 - 0 mio år) (tidligere inddelt i Tertiær, Kvartær)
    - Palæogen
      - Epoke: Palæocæn (65 - 54 mio år)(Første spidsmus og pindsvin)
      - Epoke: Eocæn (54 - 37 mio år)(Første myrer, bier, flagermus, harer og kaniner)
      - Epoke: Oligocæn (37 - 24 mio år)(Første aber, egern og bæver)
    - Neogen
      - Epoke: Miocæn (24 - 5 mio år)(Første menneskeaber, duer og spætter, mus og rotter)
      - Epoke: Pliocæn (5 - 1,8 mio år)(Første "menneske" (Ardipithecus))
      - Epoke: Pleistocæn (1,6 - 0,01 mio år) (Homo sapiens (500.000 f.Kr.))
      - Epoke: Holocæn (0,01 mio år...nu)

Se også


- jorden

Kilder/Henvisninger


- [http://hjem.get2net.dk/lars_skipper/for1.htm Lars Skipper]
  - [http://hjem.get2net.dk/lars_skipper/for_tidsoversigt.htm Lars Skipper: Tidsoversigt]
- [http://www.dcn.auc.dk/Research/Prisopgaver/Hans%2520Kloster.doc Naturvidenskab, dannelse og kompetence (.doc)] Kategori:Geologi ja:地質時代 ko:지질 시대

Liv

Livet kan defineres som det udødelige DNA, der passerer fra generation til generation med kønscellerne. Fra denne kønslinje afspringer den dødelige soma eller kroppen i hver generation. Dannelsen af individet afhænger af transkriptionen af det genetiske kode ved hjælp af RNA, der således bestemmer de enzymer og proteiner, der dannes, og dermed kontrollerer cellens metabolisme. Livs traditionelle definition er:
- Egenhændig bevægelse
- Spiser, fordøjer
- Respiration, ånding
- Vækst
- Forplantning, formering
- Reaktivitet overfor stimuli, følsomhed
- Homøostase, indre ligevægt Der er mange organismer som bliver betragtet som levende, men som ikke opfylder alle ovenstående punkter. For eksempel er et frø eller en spore ikke i stand til selvbevægelse. Mange bakterier respirerer ikke, men anvender andre kemiske systemer. Mere overordnet kan "liv" beskrives som noget der er i stand til at reproducere sig selv samt har et stofskifte. Denne definition får straks frøet og bakterien fra ovenstående eksempel til at "passe bedre ind". vira bliver typisk ikke betragtet som organismer, fordi de alene ikke kan formere sig eller lave stofskifte, men kræver en vært.

Se også


- Abiotisk
- Biotisk
- Organisme
- Biota (taksonomi) Kategori:Biologi
- ms:Benda hidup simple:Life

Radius (cirkel)

En cirkels eller kugles størrelse angives af dens radius r, som netop er afstanden mellem centrum og periferien. Afstanden fra et punkt på periferien gennem centrum til et andet punkt på periferien kaldes diameteren og har længden to gange radius. Kategori:Geometri ja:半径 zh-min-nan:Poàⁿ-kèng

Ækvator

Ækvator har flere betydninger:
- Geografisk ækvator
- Magnetisk ækvator – kurven gennem de steder på jorden, hvor en magnetnåls inklination er nul
- Himlens ækvator – storcirklen på himlen, vinkelret på verdensaksen

Fladtrykthed

En kugles fladtrykthed er et udtryk for, hvor meget den afviger fra en sædvanlige kugle (altså en ellipsoide, hvor alle tre akser er lige lange) og istedet har en kortere akse på den ene led. For en planets vedkommende er fladtryktheden ikke så meget et spørgsmål om, hvor fladtrykt den faktisk er (ved polerne) – det er mere et spørgsmål om, hvor meget den buler ud (ved ækvator). Det sker grundet planeternes rotation. Sædvanligvis vil tyngdekraften trække partikler ind i en perfekt kugle (eller sfære), da det giver den mindste mængde potentiel tyngdekraftsenergi. Grundet rotationen og centrifugalkraften vil partiklerne dog være mindre tilbøjelige at blive trukket ind omkring ækvator (hvor de bevæger sig hurtigst i forhold til rotationsaksen) end de vil omkring polerne (hvor de tilsvarende er langsommest). Man kan sammenligne det med at man sidder på en kontorstol med tunge lodder i hænderne strakt ud fra kroppen. Stolen sættes i rotation. Under rotationen begynder man at trække lodderne ind mod sig. Dette vil give indsigt i to ting. Det ene er, at rotationen vil blive hurtigere (vinkelhastigheden øges grundet bevarelse af vinkelmomentet). Samtidig vil personen, der sidder på stolen, føle, hvorledes lodderne kræver større og større kraft for at blive trukket ind (grundet den øgede centrifugalkraft givet den øgede vinkelhastighed). Dette er det samme for en planet. Når en planet dannes vil den i starten være en langsomt roterende, tynd skive af spredte partikler, der efterhånden bliver nok til at danne et centrum for tyngdekraft. Herefter vil tyngdekraften trække partiklerne ind i en ellipsoide og altså gøre skiven af partikler mindre i diameter og højere på midten. Dette forårsager så, at rotationen bliver hurtigere. På et tidspunkt vil den energi, der frigives ved at trække partikler ind til en perfekt kugle for at minimere den potentielle tyngdekraftsenergi være mindre end den energi, det kræver at trække partikler ind mod midten for at modvirke centrifugalkraften – altså en balance mellem de to kræfter. På dette tidspunkt vil planeten opnå sin endelige (fladtrykte) form. Denne kan kun ændres, hvis planetens rotation eller masse ændres af eksterne faktorer. Som et lukket system vil formen aldrig ændre sig. Matematisk set angives fladtrykthed som: :f = \frac = 1-b\!:\!a\ \approx hvor a er den ækvatoriale radius, b er den polære radius og b:a er forholdet i mellem de to. Ovenstående approksimation er gyldig for en planet bestående af flydende masse med en ensartet massefylde. Det er en funktion af gravitationskonstanten G rotationstiden T og massefylden \rho. Kategori:Astronomi Kategori:Geometri Kategori:Klassisk mekanik

Rumfang

Rumfang (også kaldet volumen) er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt legemes overflade. I formler benyttes ofte betegnelsen V for rumfanget. Der findes mange forskellige enheder til angivelse af mål for rumfang. Mange af de ældre rumfangenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks er derimod ens overalt:
- Afledt SI-enhed for rummål:
  - Kubikmeter, m³. Dette er den officielt anerkendte SI-enhed. Den kan have et SI-præfiks og se således ud: dm³ (1 m³ = 1000 dm³).
- Ikke-SI-enheder i anvendelse i dag:
  - Liter (1 liter = 1 dm³)
  - Registerton
- Mange af følgende ikke-SI-enheder har landeafhængige forskellige omregningsfaktorer til m³:
  - Andre i almindelig brug i dag, især i udlandet:
    - kubikfod (eng. cubic foot, cubic feet)
    - kubik-yard (eng. cubic yard)

Beregning af rumfang

Rumfanget af nogle geometriske figurer beregnes således: For uregelmæssige legemer må rumfanget beregnes ved brug af integration.

Ældre enheder


- Mange af følgende ikke-SI-enheder har landeafhængige forskellige omregningsfaktorer til m³:
  - Ældre enheder, som ikke anvendes særligt meget i dag:
    - Pægl (0,00024 m³)
    - Pot (0,00097 m³) = 4 pægle
    - Album (0,00145 m³)
    - Kande (0,00193 m³)
    - Ottingkar (0,00217 m³)
    - Fjerdingkar (0,00435 m³)
    - Viertel (0,00773 m³) = 8 potter = ¼ dansk kubikfod
    - Otting (0,01642 m³)
    - Skæppe (0,01740 m³)
    - Bimpel (0,01883 m³)
    - Kubikfod (0,03090 m³) = 32 potter
    - Fjerding (0,03285 m³)
    - Anker øl (0,03766 m³) = 39 potter
    - Tønde tjære (ca. 0,116 m³)
    - Tønde øl (0,13140 m³) = 136 potter
    - Tønde korn (0,13920 m³)
    - Ahm vin (0,15064 m³)
    - Tønde kul (ca. 0,170 m³)
    - Oksehoved (0,22596 m³) = 6 ankre
    - Kubikalen (0,24720 m³) = 256 potter
    - Fad øl (0,26278 m³)
    - Fad korn (0,26278 m³)
    - Fad vin (0,90383 m³)
    - Læster (ca. 1,24 m³)

Rummeter

Ved opmåling af træ til brug som brænde benyttes betegnelsen rummeter, der er betegnelsen for 1x1x1 m stablet brænde, før det er kløvet. Denne enhed betegnes også skovrummeter. Der findes også en kasserummeter, som er betegnelsen på 1x1x1 m kløvet brænde, som er hældt i en kasse af denne størrelse »hulter til bulter«. En kasserummeter udgør som tommelfingerregel ca. 70% af en skovrummeter. 1 skovrummeter indeholder altså mest brænde og svarer til ca. 1,4 kasserummeter.

Se også


- Flademål, Længdemål, tidsenheder, arealenheder, arealmål, masseenheder, energienheder, vinkelenheder, Geometri, Danske enheder Kategori:Rumfangsenheder Kategori:Gamle danske enheder Kategori:US enheder Kategori:Engelske enheder ja:体積 simple:Volume

Massefylde

Massefylde også kaldet densitet eller vægtfylde er masse per rumfang. Den afledte SI-enhed for massefylde er kg/m³. Hvis et stofs massefylde er mindre end en væskes massefylde, kan stoffet flyde omkring væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra vands overfladespænding. Massefylden er temperaturafhængig, da de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For gassers vedkommende er massefylden også trykafhængig, idet gassers volumen bestemmes af kombinationen af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt.

Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser

Sorteret efter stoftype og dernæst massefylde:

Astronomiske massefylder

Se også


- Gramvægt
- Massetæthed

Kilder/referencer


- [http://www.duffieldtimber.com/glossary.html Duffield Timber - wood importer and sawmiller]
- Fysik og Kemi leksikon, Håndbog i naturlære, B. Østergaard Pedersen, Skandinavisk bogforlag Odense, årstal? (før 1970?), ISBN?.
- [http://www.lenntech.com/Chem-physical-resistance-data-fibres.htm Chemical & Physical Resistance Data for Fibres]
- [http://hypertextbook.com/facts/ The Physics Factbook] f.eks.:
  - [http://hypertextbook.com/facts/1999/KatrinaJones.shtml Density of Concrete]
  - [http://hypertextbook.com/facts/2000/ShirleyLam.shtml Density of Wood]
- [http://www.natural-stone.com/stonesearch.html natural-stone.com], [http://www.natural-stone.com/stonetips.htm Stonetips]
- [http://www.moerchscan.dk/tekspec.htm Lava Pimpsten]
- [http://www.norrareal.stockholm.se/anslagstavla/instiutioner/kemi/grundamne.htm Norra Real Kemi Institutionen: Grundämnen] (størrelsesordensfejl for gasformerne)
- [http://www.cet.sunderland.ac.uk/webedit/allweb/news/Philosophy_of_Science/PIRT2002/londres2002-2.doc COLLAPSING STARS (doc)] Atomkernemassefylde.
- [http://www.geocentricity.com/geocentricity/nieto.html Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede.] Hypotetisk maximons middelmassefylde.
- [http://www.periodic-table.org.uk/element-radon.htm The Element Radon]
- [http://www.alulight.com/english/products/sound.htm Sound Absorption. alulight international] Citat: "...is non inflammable and does not release toxic gases..."
- [http://www.fc-beton.dk/showcontent.asp?DocumentID=23 fc-beton.dk: Leca]

Ekstern henvisning


- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen] Kategori:Klassisk mekanik ms:Ketumpatan ja:密度

Tyngdeacceleration

Legemer der bevæger sig lokalt i et tyngdefelt "oplever" gravitationen som en nogenlunde konstant "tiltrækningskraft": Personer der går på landjorden oplever omtrent samme tyngde som passagererne i et rutefly i 10 kilometers højde.
Galileo Galilei påviste eksperimentelt, at alle frit faldende legemer under denne betingelse udviser den samme, konstante acceleration, og denne konstante acceleration kaldes for tyngdeaccelerationen, eller mere præcist: den lokale tyngdeacceleration.
Hans samtid mente, at i og med at tyngdekraften er større på "tunge" legemer (med stor masse) end på lette (med mindre masse), burde tunge legemer falde hurtigere end lette - noget der tilsyneladende lod sig "demonstrere" ved at lade f.eks. en sten og en fjer falde side om side.
Ved hjælp af Isaac Newtons mekaniske love ser man, at tyngdekraften ganske rigtigt er proportional med legemets masse, men de forskellige tyngdekræfter der påvirker legemer med forskellige masser, skal tilsvarende accelerere forskellige masser. Slutresultatet er at alle frit faldende legemer i samme lokale tyngdefelt, tunge som lette, falder med en fælles, konstant acceleration.
Den vedtagne standardværdi for normal-tyngdeaccelerationen på jordens overflade er gn = 9,80665 m/s². Den faktiske, lokale tyngdeacceleration varierer dog. Således vil fx. en person, der vejer 75 kg ved ækvator, veje knap 75,4 kg på sydpolen, eller omkring en halv procent mere (selv om massen er den samme).
På månen er den lokale tyngdeacceleration ca. 1,6 m/s², eller omkring 1/6 af jordens, og på meget små himmellegemer som fx. småplaneter er den lokale tyngdeacceleration så lille, at en astronaut kan være i fare for at svæve bort, hvis han gør et hop!
Kategori:Fysik

Undvigelseshastighed

Undvigelseshastighed er den fart et himmellegeme eller rumfartøj skal have for at kunne undvige tyngdefeltet fra (og dermed forlade) et andet himmellegeme uden på noget tidspunkt at falde tilbage mod, eller forblive i kredsløb om dette legeme. Størrelsen af denne fart afhænger af afstanden til og massen af det legeme der skal "undviges fra" - fra et sted lige udenfor Jordens atmosfære er størrelsen af denne undvigelseshastighed cirka 11 kilometer i sekundet. For eksempel skal interplanetariske sonder accelereres til en fart i denne størrelsesorden for at kunne forlade Jorden helt. Navnet undvigelseshastighed er misvisende, eftersom et himmellegeme altid vil undslippe tyngdefeltet af et andet, uanset hvilken bevægelsesretning legemerne har i forhold til hinanden (forudsat naturligvis at de ikke kolliderer). Et mere "fysisk korrekt" udtryk ville være undvigelsesfart.

Beregning

Størrelsen v_e af den hastighed et legeme skal have for på denne måde at "slippe væk" fra et himmellegeme med massen M afhænger af afstanden a til dette himmellegemes massecenter. Der gælder, at:
:v_e=\sqrt
hvor G er den universelle gravitationskonstant. Rumfartøjer der skal forlade Jorden helt, bliver som regel først anbragt i en parkeringsbane omkring Jorden, før de igen starter deres raketmotorer og accelererer til op over undvidelseshastigheden. Den hastighed v_o som fartøjet skal have for at opretholde den cirkelformede parkeringsbane, står i et bestemt fohold til undvigelseshastigheden, idet:
:v_e = v_o \cdot \sqrt
Når fartøjet forlader parkeringsbanen, skal det øge farten med ca. 41,4% — dette forhold er helt konstant; det gælder for alle objekter i cirkulære parkeringsbaner om en hvilken som helst planet eller stjerne. Den potentielle energi for et (lille) legeme i tyngdefeltet af et andet (og meget større) legeme er altid negativ, så længe afstanden mellem legemerne ikke er uendelig stor. Den kinetiske energi ("bevægelsesenergien") for det lille legeme er positiv, og vil overstige den numeriske størrelse af den potentielle energi hvis legemet overstiger undvigelseshastigheden. Kategori:Himmelmekanik ja:宇宙速度

Ekliptika

Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen - set fra Jorden - ser ud til at bevæge sig langs med i løbet af et år. Det er Jordens bane om Solen der får Solen til tilsyneladende at ændre position i løbet af året. Ekliptika hælder 23,5 grader i forhold til himlens ækvator. De to punkter hvor ekliptika skærer himlens ækvator kaldes jævndøgnspunkterne. Fordi solsystemet næsten har form som en flad skive, bevæger planeterne sig også næsten langs ekliptika. Stjernebillederne i dyrekredsen befinder sig også langs ekliptika. Alt dette gør ekliptika til en meget nyttig linje for dem der vil finde planeterne eller stjernebillederne i dyrekredsen da de bogstaveligt talt “følger Solen”. Højden af ekliptika over horisonten ændres året igennem på grund af hældningen af Jordens omdrejningsakse på 23,5 grader. Dette er årsagen til årstidernes skiften. Når ekliptika (og dermed Solen) er højt over horisonten, er dagene længere, og det er sommer. Om vinteren går ekliptika lavt over horisonten.

Kilder/henvisninger


- Artikel af John Cirillo i afsnittet Astroinfo-projektet i manualen til planetarie-programmet KStars. Kategori:Astronomi ja:黄道 ko:황도 th:สุริยวิถี

Deklination

Deklination kan henvise til flere artikler:
- Deklination (astronomi) – en himmelkoordinat indenfor astronomien
- Deklination (grammatik) – bøjning indenfor grammatikken
- Deklination (magnetisk) – forskellem mellem sand nord og magnetisk nord.

Albedo

Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys. I klimatologien beregnes en overflades albedo som forholdet mellem tilbagekastet og modtaget stråling. Albedo er afhængig af lysets bølgelængde, men normalt bruger man synligt lys som udgangspunkt. Man bruger ofte en skala, hvor 0 svarer til sort, dvs. et legeme helt uden tilbagekastning, mens 1 svarer til hvid, altså et legeme, der tilbagekaster al den elektromagnetiske stråling, det modtager. I hverdagen opfattes en overflade som hvid, når den reflekterer mindst 80% af lyset fra en hvid lyskilde. Omvendt opfattes overflader som sorte, hvis de tilbagekaster mindre end 3% af det modtagne lys. Forskellige overflader har vidt forskellig albedo:
- Havoverflade (albedo = 3,5%)
- Lava (albedo = 4%)
- Sumpområder (albedo = 9-14%)
- Løvfældende skov (albedo = ca. 13%)
- Bar jord mellem (albedo = 5-40% (snit = 15%))
- Græsområder (albedo = 20%)
- Sand (albedo mellem 25 og 30%)
- Jordens overflade (albedo (gennemsnit) = 37-39%)
- Is (albedo = 30-50%)
- Overfladen af Antarktis (albedo = 81 %)
- Sne (albedo op til 90%) Albedo virker også i det små. Folk, der går med mørkt tøj i sommertiden, har stor risisko for at få hedeslag, modsat dem i hvidt tøj. Hvis områdermed tyndt snedække bliver varmet op, vil sneen begynde at smelte. Det sænker albedo, og derfor smelter der endnu mere sne (det kaldes is-albedo feedback). Det er baggrunden for forudsigelser om, at den globale opvarmning vil føre til en stigende hastighed i afsmeltningen af polarområderne.

Kilder


- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756 Kategori:økologi ja:アルベド ko:반사율

Kvælstof

Kvælstof (eller nitrogen) er et grundstof med atomnummer 7 i det periodiske system. Symbol N. Det er en farveløs gas, der bl.a. findes i Jordens atmosfære som frie N2-molekyler. Disse udgør 78 % af atmosfæren. molekyle Kvælstof (nitrogen) optræder i en række forbindelser, som har betydning for de økologiske processer i større eller mindre grad:
- Kvælstof (molekylært)
- Nitrat
- Nitrit
- Ammoniak
- Ammonium
- Urea
- Kvælstofoxid
- Lattergas
- Aminosyre
- Peptid
- Protein

Eksterne henvisninger


- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050705230743.htm 2005-07-07, Sciencedaily: University Of Oregon Chemists Discover New Way To Fix Nitrogen] Citat: "...University of Oregon chemists have produced ammonia from nitrogen at room temperature under normal atmospheric pressure, marking a significant step toward achieving one of chemistry's coveted goals..." Kategori:Grundstoffer ja:窒素 ko:질소 simple:Nitrogen th:ไนโตรเจน

Ilt

Ilt eller oxygen er et grundstof, der ved atmosfærisk tryk har gasform. Det optræder som regel som almindelige iltmolekyler med to iltatomer (O2), men også, i mindre omfang, som ozon med tre iltatomer (O3). ozon Ilt er nødvendigt for respirationen og dermed for den aërobe udnyttelse af kemisk energi, bundet i organiske forbindelser. Det er væsentligt at huske på, at selv planter har respiration (og altså et iltforbrug), selv om de oftest har en større frisættelse af ilt gennem fotosyntesen. Under særligt lysfattige forhold (for eksempel om natten) eller i kraftig varme kan planters forbrug af ilt overstige deres produktion af ilt. Ozonlaget i stratosfæren er afgørende vigtigt for atmosfærens filtrering af ultraviolet stråling og på den måde gavnligt for alle levende væsner på kloden. Derimod er ozon, når det optræder i jordhøjde, et forureningsproblem, pga. ozons giftige, ætsende natur. Ilt står listet som nr. 8 i det periodiske system. Jordens atmosfære indeholder 20,9% ilt. Det danske navn ilt er dannet af H. C. Ørsted af ordet ild (sammenlign brint). Tidligere blev det kaldt surstof, der ligesom tysk Sauerstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske oxygenium.

Se også


- Joseph Priestley Kategori:Grundstoffer als:Sauerstoff ja:酸素 ko:산소 ms:Oksigen simple:Oxygen th:ออกซิเจน

Argon

Argon er et grundstof (Ædelgas) med atomnummer 18 i det periodiske system. Symbol Ar. center Udgør ca. 1% af jordens atmosfære. Bruges bl.a. til svejsning og som isoleringsgas til dykning. Kategori:Grundstoffer ja:アルゴン ko:아르곤 ms:Argon simple:Argon th:อาร์กอน

Carbondioxid

Det kemiske stof carbondioxid, CO2 (tidligere kaldet kuldioxyd eller kultveilte) er en atmosfærisk luftart, som består af molekyler, der hver igen består af ét carbonatom og 2 oxygenatomer. Kemisk gælder: C + O2 <=> CO2 + 386 kJ Ved atmosfærisk tryk kan carbondioxid kun findes i to tilstandsformer; som en gas og, ved temperaturer under -78,5 ° celsius, et fast stof der ligner fint, tætpakket sne. På grund af den "manglende" væske-tilstand omtales dette faste carbondioxid som tøris. Carbondioxid kommer fra afbrænding af såkaldt organisk materiale, altså materiale der indeholder kulstof, når der er tilstrækkelig ilt oxygen tilstede. Er der kun en ringe mængde ilt, så dannes der kulmonoxid. Carbondioxid dannes også ved mikroorganismers fermentation og bliver som oxidationsprodukt udåndet af dyr og mennesker. Planter absorberer carbondioxid ved fotosyntese og planterne anvender både carbon og oxygen til at danne kulhydrater. Carbondioxid er tilstede i Jordens atmosfære i en koncentration på ca. 0,037% (370 ppm) i den tørrede luft. Luftens indhold varierer med årstiden, overlejret er der en tydelig anstigende trend. Luftarten virker som en drivhusgas.

Se også


- Respiration
- Sodavand
- Lunge
- Gælle
- Tøris
- Blad (organ)
- Autotrof
- Heterotrof

Eksterne henvisninger


- [http://www.dryiceinfo.com/science.htm Dry Ice information]
- Bassam Z. Shakhashiri: [http://scifun.chem.wisc.edu/chemweek/CO2/CO2.html Chemical of the Week: Carbon Dioxide]
- Keeling, C.D. and T.P. Whorf: [http://cdiac.esd.ornl.gov/trends/co2/sio-mlo.htm Atmospheric carbon dioxide record from Mauna Loa], 2002
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050705232102.htm 2005-07-06, Sciencedaily: NASA Satellite Data Capture A Big Climate Effect On Tiny Ocean Life] Citat: "...El Niño and La Niña play with the populations of microscopic ocean plants called phytoplankton. That's what scientists have found using NASA satellite data and a computer model...Surprisingly, this study found that this transfer of carbon to the deep ocean increased by a factor of eight due to the large phytoplankton blooms that can occur during a La Niña..." Kategori:Økologi ja:二酸化炭素 ko:이산화 탄소 ms:Karbon dioksida simple:Carbon dioxide th:คาร์บอนไดออกไซด์

Vand

Vand
Synonymer Is (fast form), vanddamp (gasform)
Struktur Billede:vand.png
Sumformel H2O
Farve Farveløs
Fysiske egenskaber
molvægt 18,015 g/mol
Smeltepunkt 0,00°C
Kogepunkt 100,0°C
Massefylde 0,9970 g/cm3 (stuetemp.)
Syre/base-egenskaber
pKa 13,995
Diverse
CAS-nummer 7732-18-5
E-nummer Intet E-nummer
Vand er et kemisk stof, som er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Det har den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét molekyle vand er sammensat af to brintatomer og ét iltatom. Vand findes næsten overalt på jorden, og det er nødvendigt for alle kendte livsformer. Ca. 70% af jordens overflade er dækket af vand.

Oversigt

Vand i fast form kaldes (vand-)is. Vand i gasform hedder (vand-)damp. Temperaturenhederne (tidligere °Celsius, nu Kelvin) er fastlagt ud fra vands TRIPLE PUNKT: 273,16 K (= 0,01 °C) og 611,2 Pa, som er den temperatur og det tryk, hvor vand kan findes i alle tre former også kaldet faser (is, vand og damp) samtidigt. Ved temperaturer højere end 647 K og et tryk større end 22.064 Mpa vil en samling vandmolekyler gå over i en superkritisk tilstand, hvor det er muligt at ændre temperatur og tryk, så man går fra væskeformigt til dampformigt vand uden en faseovergang. Det er altså ikke klart hvor grænsen mellem væskeformigt og dampformigt vand går over det kritiske punkt. Vandflade er en samlet betegnelse af
- vandveje - f.eks.
  - verdenshav (ocean)
  - hav
  - sø
- vandløb - f.eks. (flod, å, bæk, kanal...)
- vådområde - f.eks. - grøft, dam, vandhul - eller lignende. Se vandreserve vedrørende ferskvandsforsyning. Se også strand, færge, havn, havneanlæg. Kemikere omtaler ofte i spøg vand som dihydrogen monoxid eller DHMO (se www.dhmo.org/ http://www.dhmo.org/), der er det systematiske navn for dette molekyle i det kemiske fagsprog. Det sker især parodier på kemisk forskning, som kræver denne “dødelige kemiske forbindelse” forbudt. IUPAC-navnet er oxidan, men det bruges sjældent.

Vands dipolære karakter

Et vigtigt træk ved vand er dets polære karakter. Vandmolekylet danner en vinkel med brintatomerne for enden af benene og iltatomet ved vinkelspidsen. Da ilt har en højere elektronegativitet end brint, får iltenden af molekylet en negativ ladning i forhold til brintenden. Et molekyle med sådan en forskel i ladning kaldes en dipol. Den samme forskel gør, at vandmolekylerne tiltrækker hinanden (de forholdsvis positive brintender tiltrækkes af de forholdsvis negative iltender) og andre polære molekyler. Denne tiltrækning er kendt som brintbinding. Vand kan betragtes som et polymer af vandmolekyler. Den forholdsvis svage tiltrækning (set i forhold til de kovalente bindinger inden i vandmolekylet selv) medfører fysiske egenskaber f.eks. et meget højt kogepunkt, da der kræves en hel del varmenergi for at bryde brintbindingerne mellem molekylerne. Svovl er grundstoffet lige neden under ilt i det periodiske system, men dets tilsvarende forbindelse, svovlbrinte (brintsulfid, H2S), har ikke brintbindinger, og selv om stoffet har dobbelt så høj en molekylvægt som vand, optræder det som gas ved stuetemperatur. Den ekstra binding mellem vandmolekylerne giver desuden vand en høj varmekapacitet. Derudover giver brintbindingerne vand en usædvanlig reaktion, når det fryser. Væsken bliver - som hos de fleste andre materialer - mere tung med faldende temperatur. Men i modsætning til de fleste andre stoffer medfører brintbindingerne, at molekylerne under den omflytning, der sker for at mindske deres energi ved afkøling tæt på frysepunktet, i stedet danner en struktur, der faktisk er lettere: derfor kan den faste form, is, flyde på vand. Mens de fleste andre stoffer krymper ved overgang til fast form, udvider vand sig, når det størkner. Flydende vand har sin største tæthed (vægt) ved en temperatur på 4 °C. Det har en interessant konsekvens for vandlevende væsner ved vintertide. Vand, som afkøles ved overfladen, bliver tungere og synker ned. Det fremkalder konvektionsstrømme, der afkøler hele vandmassen, men når vandets temperatur kommer under 4 °C, bliver vandet på overfladen lettere og flyder ovenpå som et lag, der til sidst danner is. Da den nedadgående konvektionsstrømning af koldt vand blokeres, når skiftet i vægt finder sted, vil enhver større vandmasse, der fryser til om vinteren, have hovedparten af sit vand i flydende form ved 4 °C neden under isoverfladen. Dette gør det muligt for fisk og andre dyr at overleve under isen. Det er i øvrigt også ét af de vigtigste eksempler på de fint afpassede fysiske egenskaber, som understøtter liv på Jorden. Det bruges som begrundelse for det antropo-kosmologiske princip. En yderligere konsekvens er, at is smelter, når den kommer under tilstrækkeligt tryk.

Vand som opløsningsmiddel

Vand er også et godt opløsningsmiddel på grund af dets polaritet. Når en forbindelse i ionform eller polær form blandes med vand, bliver den omgivet af vandmolekyler. Deres relativt ringe størrelse tillader typisk mange vandmolekyler at samle sig om ét molekyle af det opløste stof. De delvis negative dipoler i vandet tiltrækkes af de positivt ladede dele af stoffet og omvendt for de positive dipoler. I almindelighed kan ioniserede og polære stoffer som f.eks. syrer, alkoholer og salte let opløses i vand, modsat ikke-polære stoffer som fedtstoffer og olier. De ikke-polære molekyler samles i vandet, da det er energimæssigt mere fordelagtigt for vandmolekylerne at bindes til hinanden ved brintbindinger snarere end at danne van der Waals-forbindelser med ikke-polære molekyler. Et eksempel på et ioniseret stof er bordsalt (natriumklorid, NaCl); stoffet deles i Na+-kationer og Cl--anioner, der begge omgives af vandmolekyler. Derefter kan ionerne let flyttes fra deres krystalgitter ud i opløsningen. Et eksempel på et ikke-ioniseret stof er sukker. Vand-dipolerne knyttes ved hjælp af brintbindinger til dipolære områder af sukkermolekylet og tillader at det føres ud i opløsningen. Vandets evne til at opløse stoffer er afgørende i biologiske sammenhænge, da mange stofskifteprocesser kun kan foregå i opløsning (f.eks. reaktionerne i cytoplasmaet og i blodet).

Sammenhængsevne og overfladespænding

Brintbindingerne giver vandet en stor sammenhængsevne og derfor også en høj overfladespænding. Dette ses klart, når små mængder vand anbringes på en overflade, der ikke kan opløses, og vandet samler sig i dråber. Denne egenskab er vigtig for vandets transport op gennem vedkarrene i planternes stængler. De stærke bindinger mellem molekylerne holder vandsøjlen sammen og udligner trykforskelle gennem sugekraften, der er fremkaldt af fordampning fra plantens overflade. Andre væsker med en lavere overfladespænding ville have tilbøjelighed til at blive revet fra hinanden, hvad der kunne fremkalde vakuum eller luftlommer og gøre transport i vedkarrene umulig.

Ledeevne

Rent vand er i virkeligheden isolerende, dvs. at det ikke leder elektrisk strøm særligt godt. Da vand er så effektivt et opløsningsmiddel, indeholder det oftest nogle stoffer i opløsning, som regel salte. Hvis vand har den slags urenheder i sig, er det derimod en god leder for elektrisk strøm.

Elektrolyse

Vand skilles i sine to bestanddele, brint og ilt, når en elektrisk strøm passerer gennem det. Processen kaldes elektrolyse. Vandmolekyler dissocierer naturligt i H+- og OH--ioner, der trækkes hen mod henholdsvis katoden og anoden. Ved katoden optager to H+ ioner hver en elektron og danner H2 gas (brint). Ved anoden samles fire OH--ioner og frigiver dels O2 gas (ilt), molekylært vand og fire elektroner. Gasserne bobler op mod overfladen og kan samles op der.

Reaktion

Kemisk set er vand amfoterisk: det er i stand til at virke både som syre og base. Ved et pH på 7 (neutral) er koncentrationen af hydroxyd-ioner (OH-) lig med mængden af hydronium- (H3O+) og brintioner (H+) tilsammen. Hvis denne ligevægt forskydes, bliver vandet surt (højere koncentration af hydronium- og brintioner) eller basisk (højere koncentration af hydroxidioner). I teorien har rent vand et pH på 7, men i virkeligheden er det svært at skaffe helt rent vand. Når vand har kontakt til luft i bare et kort stykke tid, opløser det CO2 og danner en fortyndet kulsyre. Det medfører en pH-sænkning ned til ca. 5,7.

Vandrensning

Renset vand bruges til mange industrielle formal, men også i husholdningen. Mennesker har brug for vand, som ikke indeholder alt for meget salt eller andre urenheder. De almindeligste urenheder omfatter kemikalier og skadelige bakterier. Nogle slags opløste stoffer er acceptable eller tilmed ønskværdige for fremhævelse af smagen. Vand, som er egnet til drikkebrug, kaldes drikkevand. Seks gængse metoder til rensning af vand er:
- Filtrering, hvor vandet passerer en si med tilstrækkeligt fin maskestørrelse. Selv om filtrering ikke renser vand, kan det være et nødvendigt første skridt for at undgå, at partikler forhindrer den egentlige rensning.
- Kogning, hvor vandet bringes i kog længe nok til, at mikroorganismer er uskadeliggjort eller dræbt. Kogning kan også udskille ”"hårdhed"” i vandet ved at kalk udfældes som kedelsten. Metoden fjerner dog ikke andre mineralske stoffer fra vandet.
- Filtrering med aktivt kul (se trækul). Det er den mest brugte metode til rensning af vand i husholdninger og akvarier.
- Destillation, hvor vandet bringes i dampform ved kogning, hvorefter dampen fortættes under afkøling. På denne måde kan man levere næsten helt rent vand (99,9%), men enkelte stoffer vil dog følge med vanddampen og fortættes sammen med den. Se alkohol.
- Omvendt osmose er en metode, hvor man udnytter en såkaldt halvgennemtrængelig hinde (semipermeabel membran). Ved normal osmose vil vandet af egen kraft bevæge sig gennem hinden i retning fra den svageste til den stærkeste koncentration af opløste stoffer. Ved omvendt osmose sætter man den forurenede vandmængde under et tryk, der er stærkt nok til at presse vandet i modsat retning. Hinden bruges altså som et filter.
- Demineralisering, som er en proces, hvor vandet passerer et filter med harpiksagtige stoffer, der binder metalioner. På den måde kan man fremstille store mængder af blødt, om end ikke helt rent vand.

Vandspild

Man spilder vand, når man bruger det unødvendigt eller i hvert fald i unødvendige mængder. Det er f.eks. vandspild at lade rent regnvand løbe ud i kloaksystemerne. Det er også spild, når man skyller toilettet ud med mere end den nødvendige mængde vand.

Mytologi

Vand er ét af kelternes tre grundelementer: vand, jord og ild. Det er også ét af de fire klassiske elementer: jord, vand, luft og ild, og det er ét af de fem kinesiske grundelementer: vand, luft, ild, træ og metal.

Vandbehov

UNESCOs World Water Development Report (WWDR 2003) viser, at verden vil stå over for en hidtil uset mangel på drikkevand i løbet af de næste 20 år. Den mængde vand, der er til rådighed for hver enkelt, forudses at ville falde med 30%. Årsagerne er forurening, global opvarmning og politiske hindringer. 40% af verdens indbyggere har allerede i dag utilstrækkelige forsyninger til en minimal hygiejne. Mere end 2,2 millioner mennesker døde i 2000 af sygdomme, der skyldes indtagelse af forurenet drikkevand.

Fast vands (is) massefylde

En af de interessante egenskaber ved vand er at frossent vand (is) har en mindre massefylde end flydende vand. Vand er et af de få stoffer som har denne egenskab. Det kan vises ved at putte en isterning ned i et glas vand. Her kan man som man sikkert tidligere har set, se at isterningen flyder op til vandoverfladen. Det er mest godt, men også lidt skidt. Det gode ved isens mindre massefylde (vand udvider sig ved frysning) kombineret med flydende vands største massefylde ved ca. 4°C er, at vanddyr kan overleve om vinteren og ved polarhavene under isen. Isbjerge flyder også lige under vandoverfladen, netop pga. af den lavere massefylde. Is er også en god varmeisolator, derfor vil vandet under isen være flydende selv ved streng frost over isen. Dette er også årsagen til at inuitter kan bo i iglooer. Iglooerne bygges dog af sne, da sneen isolerer bedre end is, fordi det er fyldt med lufthuller. Ulempen ved is rumfangsudvidelse er, at vandrør med vand og andre vandbeholdere, springer hvis de udsættes for temperaturer under 0°C. Derfor skal man enten holde temperaturen på lidt over 0°C eller tømme alle rørene for vand.

Se også


- Dehydrering
- Ekstracellulærvæske
- Hydrografi
- Hydrologi
- Intracellulærvæske
- Lungeødem
- Nedbør
- Overhydrering
- Oversvømmelse
- Recipient
- Regn
- Spildevand
- Tungt vand
- Tørke
- Vandafledning
- Vandværk
- Vandvæsen
- Ødem

Eksterne henvisninger


- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen]
- http://www.worldwaterforum.org/
- http://www.unesco.org/water/wwap/
- http://unesdoc.unesco.org/images/0012/001295/129556e.pdf
- http://www.physics.adelaide.edu.au/%7Edkoks/Faq/General/hot_water.html ~ Kan varmt vand fryse hurtigere end koldt?
- [http://www.lsbu.ac.uk/water/ Water Structure and Behavior. Martin Chaplin] Citat: "...Liquid water...is the most remarkable substance...A number of explanations of the complex behavior of liquid water have been published, many quite recently..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040714085917.htm 2004-07-14, Sciencedaily: Some Of The Biggest Raindrops On Record Found In Both Clean And Dirty Air] Citat: "...The largest ones were at least 8 millimeters in diameter..."
- [http://www.dhmo.org/ En humorisitsk side om hvor farligt vand er] Kategori:Kemi Kategori:Sundhed Kategori:Dagens artikel als:Wasser ja:水 ko:물 ms:Air simple:Water th:น้ำ zh-min-nan:Chúi

Kemi

Kemi er læren om materiens forvandling, i modsætning til fysik der er læren om energiens forvandling. Kemi er også studiet af de basale atomare byggestene i naturen og hvordan de kan kombineres til at forme stoffer i fast fase, væske fase og gasfase, som former liv og alt andet vi kender. Kemien undersøger molekyler i alle aspekter fra deres dannelse, over deres vekselvirkninger, til den måde hvorpå de går i stykker.

For at læse om mange forskellige discipliner indenfor kemien se


- Det periodiske system
- Uorganisk kemi, inklusive faststofkemi, der studerer de basale principper bag mineralogi og materialelære
- Organisk kemi, der danner basis for biokemi og polymer-kemi
- Fysisk kemi, der blandt andet omfatter beregningskemi, kvantekemi og overfladekemi
- Analytisk kemi
- Miljøkemi
- Krystallografi

For nogle basale koncepter se


- Kinetik
- Termokemi
- Elektrokemi
- Kemisk binding
- Isomer
- Molekyle
- Kemisk reaktion
- Valens
- SI-enhed

Se også under de enkelte grundstoffer


- Grundstoffer efter atomnummer
- Grundstoffer (alfabetisk)

For en række kemiske forbindelser, se


- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper

Lidt om kemien

Atomteorien er en grundlæggende teori indenfor kemien. Teorien siger, at alt stof er dannet af en mængde meget små enheder kaldet atomer. En af de første love, der blev opdaget, og som ledte til fremkomsten af kemien som en videnskab, er stofbevarelsesloven. Loven siger, at der ikke sker nogen målelig ændring i stofmængden under en almindelig kemisk reaktion. Overfladisk set betyder dette, at hvis man starter med 10.001 atomer og lader disse gennemgå en række kemiske reaktioner, så vil man stadig have 10.001 atomer, når reaktionerne er løbet til ende. Massen vil ligeledes være den samme, når der er gjort rede for den energi, der er tilført eller fjernet. Kemien studerer disse atomers interaktioner med hinanden, nogle gange som enkeltatomer, men oftere kombineret med (bundet til) andre atomer i form af ioner og molekyler. Disse atomer, ioner og molekyler kan reagere med hinanden (når man f.eks. brænder træ, kombineres iltatomer fra luften med kulstofatomer og brintatomer i træet), eller de kan reagere med lys og andre former for stråling (et fotografi dannes ved, at lys ændrer molekyler på en film). En af de tidlige opdagelser var, at atomerne næsten altid er kombineret med hinanden i et bestemt talforhold, hvilket har dannet grundlag for valensbegrebet. En anden vigtig opdagelse var, at ved en given kemisk reaktion vinder eller mister man altid den samme mængde energi. Denne opdagelse har ledt frem til vigtige koncepter som kemisk ligevægt, termodynamik og kinetik. En vigtig teori til beskrivelse af kemiske fænomener er kvantemekanikken. Denne teori er kompleks, ikke-intuitiv og svær at forstå og håndtere, og ofte bruger man simplere teorier til at forudsige udfaldet af kemiske eksperimenter. Disse teorier (f.eks. syre/base-reaktioner) dækker hver især et snævrere område, men de er langt nemmere at forstå og bruge.

Eksterne henvisninger


- [http://www.woodrow.org/teachers/chemistry/institutes/1992/ Kemiens historie] Kategori:Naturvidenskab Kategori:Kemi Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 54 als:Chemie ja:化学 ko:화학 ms:Kimia simple:Chemistry th:เคมี

V-type reed valve

Een reed valve is een membraaninlaat voor wegrace-motorfietsen met tweetaktmotoren, die het instromen van het brandstofmengsel in de tweetaktmotor toelaat, maar het terugblazen tijdens de compressie voorkomt. Het was oorspronkelijk gebruikt door Yamaha en was een goed alternatief voor de roterende inlaat. De reed valve was overigens niet door Yamaha bedacht, maar de Japanners maakten het principe betrouwbaar door roestvrijstalen membranen te gebruiken. Omdat de membranen in V-vorm werden geplaatst, sprak men ook wel van V-type reed valve. Ook in het inlaattraject van Turbo-motoren kunnen meerdere reed valves zitten. In Nederland wel eens rietklep genoemd. Zie ook Torque Induction System. De reed valve die door Suzuki vanaf 1976 op de RM 125-250-370 crossmotoren werd toegepast heette Power reed. Kawasaki kwam in 1983 met een 250 cc wegracer, de KR 250, waarbij een roterende inlaat en membraanbesturing gecombineerd waren. Dit systeem heette RRIS (Rotary and Reed valve Intake System). In 1991 werd door [http://www.boyesen.com/ Boyesen Engineering] een Vervangings-reed valve voor crossmotoren, jetski's, quads en snowmobiles met de naam RAD Valve (Radical Air Design Valve) uitgebracht. Categorie: Motorfietstechniek

sylwester w grach sprzet gambling Szkolenia bhp wagi










































:: RELATED NEWS ::