:: wikimiki.org ::

Jordens Atmosfære

Jordens atmosfære

Tilbage til geografi, meteorologi eller økologi ---- Jordens atmosfære består af forskellige luftarter. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer. alge

Atmosfærens virkning

Atmosfæren beskytter livet på jorden ved at absorbere solens ultraviolette stråler (al UVC og næsten al UVB), forstøve meteorer, forstøve kometer, absorbere solvind og kosmisk stråling. Herudover reducerer atmosfæren temperaturforskellene mellem nat og dag samt udligner globalt set temperaturforskellene mellem områder med relativt indstrålingsoverskud, subtroperne og troperne, og områder med relativt indstrålingsunderskud, de polare egne arktis og antarktis. Dette kaldes den atmosfæriske cirkulation.

Atmosfærens opbygning

Temperaturen i jordens atmosfære varierer med højden over havoverfladen:
- Magnetosfære - ca. 5000 til mere end 60.000 km, regionen hvor Jordens magnetiske felt vekselvirker med den såkaldte solvind. Magnetosfæren strækker sig titusindvis af kilometer ud i rummet og med en lang hale væk fra solen. Geostationære satellitter befinder sig i ca. 36.000 km højde over ækvator.
- Ydre Van Allen strålingsbælte - ca. 10.000 - 65.000 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Exosfære - ca. 700 - 5000 km, hvor atmosfæren tynder ud til rummet.
- Indre Van Allen strålingsbælte - ca. 650 - 6.300 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Termosfære - 80/85 - 640+ km, temperaturen stiger med højden.
- Ionosfære - regionen indeholder ioner og kan faktisk betegnes som atmosfærens plasmaskjold. Nordlys og sydlys viser sig fra ca. 80 km højde og opefter, i ringformede områder ca. 17° fra de magnetiske poler. Ionosfæren kan underopdeles i:
- F₂-lag (>150 km)
- F₁-lag (>150 km)
- E-lag (95-150 km)
- D-lag (75-90 km)
- Mesopause - Regiongrænse.
- Mesosfære - 50 - 80/85 km, temperaturen falder med højden.
- Stratopause - Regiongrænse.
- Stratosfære - 7/17 - 50 km, temperaturen stiger typisk med højden på grund af opfangen ultraviolet stråling (al UVC og næsten al UVB) via stratosfærisk ozon.
- Ozonlaget - eller ozonosfæren, omkring 10 - 50 km, hvor ozon findes.
- Tropopause - Regiongrænse.
- Troposfære (en del af biosfæren) - Ved polerne: 0 - 7 km, ved ækvator 0 - 17 km, temperaturen falder typisk med højden (barometrisk højdeformel). Mere end 80% af atmosfærens masse er i troposfæren. Det er i troposfæren at der er turbulens. Det skyldes jordoverfladeujævnheder som f.eks. planter og selve overfladen. Herudover sker der opblanding på grund af lufttransport (vinde og jetstrømme), som forårsages af temperaturforskelle. Langt det meste nedbør er i denne region. Her befinder de fleste skyer sig.

Atmosfærens kemi

Nær jordoverfladen er atmosfærens sammensætning i runde tal således (efter rumfang eller stofmængde):
- 78 % kvælstof (nitrogen)
- 21 % ilt (oxygen), denne andel har svinget gennem jordens historie.
- 1 % argon Der er dog også mange andre stoffer, men i meget små mængder. Atmosfærens kemi kendes ikke til bunds. Mennesker, planter, dyr og mikroorganismer bidrager til komplekse koblede dynamiske kemiske reaktioner i atmosfæren. Mange kemiske reaktioner er ligevægte.

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756.
- [http://scipp.ucsc.edu/outreach/balloon/atmos/The%20Earth.htm The Earth's Atmosphere]
- [http://ssdoo.gsfc.nasa.gov/education/lectures/magnetosphere/index.html The Magnetosphere. Dr. James L. Green]
- [http://www.nasm.si.edu/research/ceps/etp/earth/earth_mag.html Earth's Magnetosphere]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1124989201748B212 August 25 2005, iol: Meteor dust may affect climate - study] Citat: "...Friction with air molecules stripped away the rock, transforming it into a cloud of dust that trailed from 56 to 18 kilometres in altitude..."
- [http://web.dmi.dk/fsweb/soljord/nordlys_forsk/nordlys_forkl.html DMI: Hvad er Nordlys ?]
- [http://www.cac.yorku.ca/general/intro.html Centre for Atmospheric Chemistry (CAC): What is Atmospheric Chemistry?]
- [http://www-as.harvard.edu/chemistry/trop/publications/jacob2000/text.html January 2000, Harvard University: The Oxidizing Power of the Atmosphere]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3230807.stm 31 October, 2003, BBCNews: Solar storm surge 'not over yet'] Citat: "...aircraft traversing the north Atlantic were confined to a narrow corridor to minimise radiation exposure..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041104000321.htm 2004-11-05, Sciencedaily: Possible Origin Of Cosmic Rays Revealed With Gamma Rays] Citat: "...luckily for life on Earth, gamma rays from objects in outer space are stopped by the atmosphere..."
- [http://sciencenow.sciencemag.org/cgi/content/full/2005/929/2 29 September 2005, Science Now: Breathing Easier Since the Jurassic] Citat: "...Atmospheric oxygen levels have fluctuated throughout Earth's history..."

Se også

- Bisol, Halo, Kosmisk stråling
- Meteorologi, Klima, Partialtryk
- Drivhuseffekt, Global opvarmning, Menneskeskabte drivhuseffekt (formodet)

Eksterne henvisninger

- [http://www.gammel.rummet.dk/4_DanskIndsats/Cluster/Jordens_rummiljo/body_jordens_rummiljo.html Udforskning af Jordens rummiljø]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22P%E5+sporet+af+E.T.%27s+%E5nde%22 dr.dk: På sporet af E.T.'s ånde]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/jorden.shtm dk4: Jorden]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011205/timed.html Ingeniøren 05/12/2001: Atmosfærens øverste grænse udforskes]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030814/RUMFART/108150031 14.08.2003, Ing.dk: Ozonlaget får det bedre]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Earth_Sciences/Atmospheric_Chemistry/ Atmospheric Chemistry]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/03/030320073502.htm ScienceDaily, 2003-03-20: Surprise! Lightning Has Big Effect On Atmospheric Chemistry]

Radiofoni og ionosfæren

- [http://mitglied.lycos.de/radargrundlagen/wellen/ew18-en.html Propagation of Electromagnetic Waves]
- [http://www.transworldradio.8m.com/tutorial/tech/T3/A.html T3A Line of Sight; Reflection of VHF/UHF Signals; Ionosphere]
- [http://www.hfradio.com/qst.pdf PDF: Radio Waves and the Ionosphere]
- [http://home.online.no/~polar-ps/telecom.htm Telecommunication in the Arctic (Page 2: Radio wave distribution and northern lights)] Kategori:Økologi Kategori:Meteorologi ja:大気 ko:대기권 ms:Atmosfera

Geografi

Geografi er studiet af jordens overflade. Ordet stammer fra de græske ord hê gê ("jorden") og graphein ("at skrive"). Geografi er meget mere end kartografi, studiet af landkort. Ikke alene undersøger man, hvad der er hvor på jorden, men også hvorfor det ikke er et andet sted. Dette bliver studeret både under naturlige forhold og under menneskelig påvirkning. Konsekvenserne af disse forskelle bliver også studeret.

Metoder

De rumlige sammenhænge er meget vigtige i geografien, og man bruger landkort som et vigtigt værktøj. Geografer bruger fire beslægtede fremgangsmåder:
- Systematisk - Grupperer geografisk viden ind i kategorier, der kan udforskes globalt.
- Regionalt - Undersøger systematiske sammenhænge mellem kategorier for en bestemt region på planeten.
- Beskrivende - Specificerer lokaliseringen af bestemte ting og befolkninger.
- Analytisk - Spørger hvorfor befinder bestemte ting og befolkninger sig i et bestemt geografisk område.

Fysisk geografi

Denne gren af geografi fokuserer på de naturligt forekommende ting på jorden og gør brug af biologi til at forstå mønstre i dyre- og planteliv, matematik og fysik for at forstå jordens bevægelse i sammenhæng med andre objekter i verdensrummet. Den dækker også landkort og navigation og omfatter økologisk geografi. atmosfære - halvø - by - kontinent - ørken - Bugt - ø - Sø - lagune - bjergkæde - hav - slette - flod - å - dal - økologi - klima - jord - meteorologi

Kulturgeografi

Den menneskelige eller politisk/kulturelle gren af geografi fokuserer på de sociale sammenhænge, de ikke-fysiske aspekter af, hvordan verden hænger sammen. Det undersøges, hvordan mennesker tilpasser sig til et landområde og til andre mennesker og de ændringer, det giver i verden. Den kan inddeles i disse brede kategorier: økonomisk geografi, politisk geografi, social geografi, økologisk geografi, kartografi og militær geografi. Verdens lande - nation - stat - union - provins - amt - kommune - by - forstad

Historisk geografi

Denne gren af geografi forsøger at bestemme, hvordan de fysiske og kulturelle udfoldelser opstod på jorden.

Byplanlægning og regional planlægning

Byplanlægning bruger den geografiske videnskab til at hjælpe med at bestemme, hvordan man skal udvikle (eller ikke udvikle) et landområde for at opnå nogle bestemte mål såsom sikkerhed, skønhed, økonomiske muligheder, bevarelse af bygninger og naturområder o.s.v. Planlægningen af by- og landområder kan ses som anvendt geografi, selv om det også trækker på viden fra for eksempel kunst og historie.

Se også

- geografiens historie, Geografiske InformationsSystemer, GIS

Eksterne henvisninger

- [http://www.geographyolympics.com/ The Geography Olympics]
- Web cam: [http://www.fat.co.uk/world/worldset20.html Your Window on the World] (kun 1/5 af web camene virker - tryk reload hvis tom) Kategori:Geografi Kategori:Akademiske discipliner als:Geografie ja:地理学 ko:지리학 ms:Geografi simple:Geography th:ภูมิศาสตร์

Økologi

Økologi er den gren af videnskaben, som studerer de levende organismers levesteder og den gensidige påvirkning mellem de levende væsner og miljøet. Begrebet blev skabt i 1866 af den tyske biolog Ernst Haeckel ud fra de græske ord oikos (som betyder "hus" eller "husholdning") og logos (der betyder "kundskab om" eller "videnskab om"). Miljøet omfatter både de livløse omgivelser - klima, jordbundsforhold, geologi - og den levende del af omgivelserne -planter, dyr og mikroorganismer - En stor del af den økologiske forskning drejer sig om biodiversitet og antal af arter, og hvordan de påvirkes af forhold i miljøet: levende væsner påvirker deres miljø, og miljøet påvirker de levende væsner.

Se også

- Økologiportal

Eksterne henvisninger

- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=588&art_id=qw1105073464966B252 January 07 2005, iol: Pollution-eating bugs found in sewage sludge] Citat: "...Different strains break down perchloroethylene or PCE, a chlorinated solvent used for dry cleaning; trichloroethylene, used to clean metal parts; chlorobenzenes, used to produce the now-banned pesticide DDT; and polychlorinated biphenyls or PCBs, compounds that were once used as coolants and lubricants in transformers..."
- [http://www.eurekalert.org/pub_releases/2002-11/uoma-mac111302.php eurekalert.org: Microorganisms are cleaning up Boston Harbor, UMass study finds] Citat: "...the self-purification capacity of the harbor is much greater than previously recognized...these microorganisms can oxidize PAHs and their other food sources with sulfate..." Kategori:Biologi Kategori:Økologi Kategori:DK5 50.1 Kategori:Økologi als:Ökologie ja:生態学 ko:생태학 ms:Ekologi simple:Ecology th:นิเวศวิทยา

Plante

En plante er en organisme, der tilhører Planteriget (Plantae). Dette rige hører under Eukayoterne. Planteriget opdeles i mange undergrupper: Grønne planter incl. grønalger (Tidligere riget Planteriget (Plantae) kaldes nu af nogle få forskere for Viridiplantae) er encellede og flercellede organismer, der generelt ikke har nogen sanseorganer eller mulighed for selvstændig bevægelse. Nogle planter - stængelplanter har som fuldt udvoksne som regel rod, stilk og blade. Langt de fleste planter har fotosyntese. Planter findes i utallige varianter, her er en liste med nogle af dem: træer, buske, blomster, mosser, græsser og grønalger. Grønne planter er en delgruppe af organismerne i følge [http://tolweb.org/tree?group=Eukaryotes&contgroup=Life Tree of Live web project: Eukaryotes]
- Grønne planter (Viridiplantae) eller Chlorobionta: Simple grønalger (tarmtang...) [http://www.ucmp.berkeley.edu/greenalgae/greenalgae.html Berkeley University: Introduction to the "Green Algae"]
- Klasse Prasinophytes (tidligere Haptophytes) Haptophyta olivengrønalger
- Klasse Chlorophyceae (tidligere Chlorophyta) ferskvands-grønalger [http://www.ucmp.berkeley.edu/greenalgae/chlorophyceae.html Berkeley University: Introduction to the Chlorophyceae fresh-water green algae]
- Klasse Trebouxiophyceae
- Klasse Ulvophyceae (havsalat...)
- Højere grønalger og stængelplanter Streptophyla
- Chlorokybales
- Klebsormidiales [http://www.ucmp.berkeley.edu/greenalgae/charophyta/klebsormidiales.html Berkeley University: Klebsormidiales]
- Orden Zygnematales Laver én celle tyk grønalgetråd.
- Orden Charales mange-cellet forgrenet grønalge.
- Orden Coleochaetales
- Stængelplanter Embryophytes

Se også

- Systema naturae
- Krydderurter
- Krydderier
- Frugt
- Grøntsager
- Urter
- Vandplanter
- Plantens grundorganer

Eksterne henvisninger

- DMOZ: [http://dmoz.org/Science/Biology/Flora_and_Fauna/Plantae/ Plantae]
- [http://biologi.uio.no/plfys/haa/system/alger.htm No, Systematikk: Protoctista, alger og algelignende organismer]
- [http://www.surialink.com/HANDBOOK/Genera/greens/Enteromorpha/Enteromorpha.htm Enteromorpha]
- http://www.algaebase.org/
- [http://it-student.hivolda.no/prosjekt/v00/Livet_ved_havstranda/algar.htm Algar (marin botanikk)] Kategori:Eukaryoter
- ja:植物 ko:식물 ms:Tumbuhan simple:Plant th:พืช zh-min-nan:Si̍t-bu̍t

Svampe

Svampe (fungi, mycota) er en stor gruppe af organismer, der tilhører biota, som er tættere beslægtet med dyr end med planter. Svampe omfatter vigtige nedbrydere af døde planter. Svampe, som lever af levende grønne planter og dyr, kaldes og er parasitter. Nogle svampe lever i symbiose med planter ved hjælp af mykorrhiza, det gælder blandt andet tåge-tragthat, som er en af de vigtigste nedbrydere af blade, grene og kviste. Nogle svampe producerer giftige substanser (mykotoxiner) og andre producerer psykedeliske stoffer.

Struktur

Svampe inddeles strukturmæssigt i gærsvampe (encellede svampe) og "hyfeagtige" (flercellede svampe). Mange svampes "krop" består af et trådet net kaldet et mycelium eller mycelie. Myceliet består igen af tråde kaldet hyfer. Nogle svampe vokser ved "blomstring" op over jorden og det kan ses som det vi kalder "svampen", som faktisk er svampens frugtlegeme eller paddehat.

Levevis

Svampe lever især af sukker f.eks. i form af cellulose som nedbrydes til simple sukkermolekyler og derefter fordøjes af svampens mycelium. Det meste døde plantevæv består netop af cellulose og svampe fordøjer derfor netop plantevæv. Langt de fleste svampe kan både leve i iltfri (f.eks. gærfase) og i iltrige miljøer. Gærsvampe fordøjer normalt sukker og cellulose uden brug af atmosfærisk ilt og en menneskestyret svampesukkerfordøjning kaldes for alkoholfermentering. Kravet for at svampesporene kan live op og leve er en vedholdende fugtighed, som f.eks. er opfyldt i jorden. Drøvtyggere (får, tamkvæg...) kan ikke fordøje cellulose i sig selv, men "huser" mikroorganismer og svampe i en af deres maver, som kan nedbryde cellulose til glukose og omdanne det til fedtsyrerne eddikesyre, propionsyre og smørsyre, som drøvtyggerne så lever af. Øl, cider og vin er resultatet af at visse typer af gærsvampe har fordøjet sukker og omdannet meget af det til ætanol. Dog kan gæren også utilsigtet indeholde gærsvampe, som omdanner noget af sukkeret til det giftige træsprit. Brødtyper, som anvender gærsvampe til hævning, enten tilsat som "ren" gær eller som surdej, fungerer ved at gærsvampene ligesom i øl, vin og cider laver sukker om til ætanol - og under i hævningsprocessen svulmer op pga. af dejens klæbrige konsistens og at gærsvampene udånder carbondioxyd (CO₂). Carbondioxyd bliver i dejen i de små hulrum. Når brødet bages fordamper ætanolen og carbondioxyden udgasser mens brødet stivner og revner. Blåskimmeloste laves i modsætning til alkoholfermentering i iltrige omgivelser ved, at man med poder ost med svampen blåskimmel, som gør at osten får den særlige kraftige blåskimmelsmag. Når halm, brød, frugter, grøntsager og korn efter et stykke tid evt. mugner i det fri, skyldes det andre og normalt giftige svampetyper, som fordøjer det.

Klassifikation

- Svampe (Fungi) eller Mycota er de ægte svampe.
- Række Piskesvampe Chytridiomycota (vandmug, allomyces...)
- Række Koblingssvampe Zygomycota Zygomycotina ( (Mykorrhiza-svampe Svamperødder), rhizopus, mucor...)
- Zygomycetes
- Rhizopus stolonifer (skimmelsvamp, brødmug)
- tåge-tragthat Clitocybe nebularis
- Trichomycetes
- Række Basidiesvampe Basidiomycota Basidiomycotina ( (ager-champignon Agaricus arvensis), (Markchampignon Agaricus campéstris), (rød fluesvamp Amanita muscaria), (almindelig kantarel Cantharellus cibarius)...)
- Række Sæksvampe Ascomycota Ascomycotina (lavsvamp, gærceller, penicillium, Skivelavsvampe (Lecanomycetes)...)

Disse troede man tidligere hørte til svampene

- slimdyr (tidligere slimsvamp), ægsporesvamp

Se også

- plasmodium
- spiselige svampe
- Heksering (kan f.eks. være resultatet Elledans bruskhat, kæmpetragthat)
- Medicinsk mykologi
- Svamperiget (Mycota)

Kilder/referencer

- [http://www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/graesplaenen/638.html Havenyt: Svampe i have og græsplæne] Citat: "...De svampelegemer, der er synlige på overfladen er kun frugtlegemer (toppen af isbjerget) – selve svampen består af et stort underjordisk mycelium..."

Eksterne henvisninger

- [http://www.netbiologen.dk/botanik/svampe.html Netbiologen: Svampe]
- Webarchive backup - god information, men uden billeder: [http://web.archive.org/web/20040519194533/ljohans.com/planteleksikon/jog19.html Livet i jorden: Et tyndt lag rummer livets motor]
- [http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/ukrudt/595.html Havenyt: Hvad er det for nogle gule svampe i vores bed?]
- [http://www.mycosoc.dk/ Foreningen til Svampekundskabens Fremme. Danish Mycological Society], [http://www.svampe.com/ dansk]
- [http://www.myxoweb.com/ MyxoWeb.com]
- [http://www.mycokey.com/ Thomas Læssøe & Jens H. Petersen: Mycokey], [http://www.mycokey.com/DK.html også på dansk], [http://www.mycokey.com:591/Mycobasesearch/search.htm Show species lists for...]
- [http://sn2000.taxonomy.nl/Main/Classification/2335.htm Systema Naturae 2000: Kingdom Fungi]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/869808.stm 7 August, 2000, Fantastic fungus find] Citat: "...Researchers in the US have found what is probably the largest living organism on Earth....Scientists say it covers 890 hectares (2,200 acres) of land - an area equivalent to about 1,220 football pitches. The fungus is called Armillaria ostoyae, but is more popularly known as the honey mushroom. This particular specimen is calculated to be about 2,400 years old, although it could be two to three times this age...."
- Kategori:Eukaryoter ja:菌類 ko:균류 th:เห็ดรา

Liv

Livet kan defineres som det udødelige DNA, der passerer fra generation til generation med kønscellerne. Fra denne kønslinje afspringer den dødelige soma eller kroppen i hver generation. Dannelsen af individet afhænger af transkriptionen af det genetiske kode ved hjælp af RNA, der således bestemmer de enzymer og proteiner, der dannes, og dermed kontrollerer cellens metabolisme. Livs traditionelle definition er:
- Egenhændig bevægelse
- Spiser, fordøjer
- Respiration, ånding
- Vækst
- Forplantning, formering
- Reaktivitet overfor stimuli, følsomhed
- Homøostase, indre ligevægt Der er mange organismer som bliver betragtet som levende, men som ikke opfylder alle ovenstående punkter. For eksempel er et frø eller en spore ikke i stand til selvbevægelse. Mange bakterier respirerer ikke, men anvender andre kemiske systemer. Mere overordnet kan "liv" beskrives som noget der er i stand til at reproducere sig selv samt har et stofskifte. Denne definition får straks frøet og bakterien fra ovenstående eksempel til at "passe bedre ind". vira bliver typisk ikke betragtet som organismer, fordi de alene ikke kan formere sig eller lave stofskifte, men kræver en vært.

Se også

- Abiotisk
- Biotisk
- Organisme
- Biota (taksonomi) Kategori:Biologi
- ms:Benda hidup simple:Life

Solen

med EUV-"briller", som "ser" bølgelængden 30,4 nm og farvelagt med synlige farver.]] Solen er stjernen i vores solsystem, som jorden og andre planeter kredser omkring i henhold til Einsteins almene relativitetsteori.

Solen
Observationsdata
almene relativitetsteori

Gnsnt. afstand fra Jorden	149.600.000 km
Lysstyrke (V)	-26,8^m
Absolute magnitude	4,8^m
Karakteristika: Fysik
Diameter	1.392.000 km
Relativ diameter (d_S/d_E)	109
Overfladeareal	6,09 × 10¹² km²
Volume	1,41 × 10²⁷ m³
Masse	(1,988.43 ± 0,000.03) × 10³⁰ kg
Masse relateret til Jorden	333.400
Massefylde	1411 kg m^-3
Massefylde relateret til Jorden	0,26
Massefylde relateret til vand	1,409
Tyngdeacc. ved overfladen	274 m s^-2
Relative surface gravity	27,9 g
Overfladetemperatur	5780 K
Temperatur i korona	5 × 10⁶K
Luminositet (L_S)	3,827 × 10²⁶ J s^-1
Karakteristika: Banedata
Omdrejningstid:
Ved ækvator:	27dage 6timer 36minutter
Ved 30° breddegrad:	28dage 4timer 48minutter
Ved 60° breddegrad:	30dage 19timer 12minutter
Ved 75° breddegrad:	31dage 19timer 12minutter
Omløbstid omkring galaksens centrum	2,2 × 10⁸ år
Karakteristika: Fotosfæren
Hydrogen	73,46 %
Helium	24,85 %
Oxygen	0,77 %
Carbon	0,29 %
Jern	0,16 %
Neon	0,12 %
Nitrogen	0,09 %
Silicium	0,07 %
Magnesium	0,05 %
Svovl	0,04 %

Solens energi kommer fra kernesammensmeltninger, hvor brint omdannes til helium. Solen er derfor en fusionsreaktor, og den sender solenergi i form af elektromagnetisk stråling ud i rummet: Ultraviolet; (UVC, UVB, UVA), synligt lys og nærinfrarødt sollys; NIR (0,7–5 µm). Noget af det rammer planeten jorden. En del af stoffet, som Solen består af, slipper ud fra solen som det, vi kalder solvinden. Under solformørkelser kan man se en del af Solens atmosfære, der består af kromosfæren og yderst koronaen. Koronaen er et plasma, som er ca. 1 million° C varmt. Den overflade, man kan se på Solen, kaldes for fotosfæren. Den er ca. 5500°C varm. Solens overflade er flydende og ikke helt jævn. Der er store buer af stof, der ligger langs magnetfeltet. Steder med særligt kraftige magnetfelter viser sig som en solplet. Der opstår eksplosioner i forskellig skala, når to områder med forskellige magnetfelter presses sammen. Disse eksplosioner kaldes for fakler (solfakler; eng. flares) og skyldes omstruktureringer i magnetfeltet.

Se også

- tidevand
- solplet
- Bisol
- Halo

Kilder/referencer

- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/sol.html Solen]
- [http://www.tycho.dk/nyheder/solforklar.html Forklaring til væsentlige data om Solen]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.ing.dk/arkiv/010216/sol.html Ing.dk: Solens poler har skiftet plads] Solens sydpol og nordpol har skiftet plads. Det er et naturligt skift, der kendetegner højdepunktet for Solens 11-årige solpletcyklus.
- [http://sohowww.nascom.nasa.gov/hotshots/ NASA, ESA: Hot Shots from SOHO: X-whatever Flare!], [http://www.spaceweather.com/solarflares/topflares.html spaceweather.com: Record-setting Solar Flares]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031107060735.htm 2003-11-07, ScienceDaily: It's Official: The Biggest Solar X-ray Flare Ever Is Classified As X28] Citat: "...this flare saturated the X-ray detectors on several monitoring satellites..." Kategori:Astronomi Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.42 als:Sonne ja:太陽 ko:태양 ms:Matahari simple:Sun th:ดวงอาทิตย์ zh-min-nan:Ji̍t-thâu

UVC

Ultraviolet lys (også UV lys, ultraviolet stråling eller UV stråling) er elektromagnetisk stråling som har kortere bølgelængde end synligt lys og længere end blød røntgenstråling. Ultraviolet lys dækker således bølgelængdeintervallet 380 nm - 10 nm. UV lys indvirker på mange biologiske og kemiske processer.

Ultraviolet lys bølgelængder

I følge mange kilder (NASA, FDA og andre) bliver ultraviolet lys opdelt i følgende bølgelængdeintervaller:
- UVA også kaldet sort lys 400 nm - 320 nm (bliver ikke absorberet af ozonlaget og ozon).
- UVB 320 nm - 290 nm (det meste bliver absorberet af ozonlaget).
- UVC 290 nm - 100 nm (Fuldstændigt absorberet af ozonlaget). Herudover opdeles UV-lys i:
- nær UV, NUV (380–200 nm).
- ekstrem UV, EUV eller vakuum UV (200–10 nm).

Anvendelser/virkninger

UVA

Meget af det papir og de tekstiler vi anvender i dag, bliver tilsat stoffer, som er fluorescerende i UVA lys (UVA resulterer i udsendelse af blåligt lys). Den oprindelige grund til dette var at gøre hvide stoffer endnu hvidere. UVA lys bliver anvendt af filatelister, da frimærker i en bestemt tidsperiode blev trykt både på fluorescerende og på ikke-fluorescerende papir. Man kan klart skelne mellem de to papirtyper ved at belyse det med en (f.eks. batteridrevet) UVA-lampe. Nogle pengesedler har sikkerhedsmønstre, som træder frem ved UVA belysning. Nogle dyr, som f.eks. bier, kan se UV lys. Formodentlig hjælper dette dyrene til at finde blomster, og for flagermus ved man, at de anvender UV-lys til at finde blomster om natten. UVA ødelægger langsomt mange typer af farvepigmenter; derfor har nogle forretninger sat (specielt) gult folie i udstillingsruden for at dæmpe UVA lyset.

UVA og UVB

Det er kombinationen af UVA og (lidt) UVB lys, som stimulerer vores hud til at gøre os brune (UVA lys alene er ikke nok). Huden danner det brune pigment melanin (undtagen hos albinoer). For hvide mennesker tager det fra nogle dage til uger før huden har dannet tilstrækkeligt med beskyttende melanin, derfor skal man være varsom med solbadning eller udendørs arbejde ved solskin i starten af året. Når vores hud indeholder melanin og huden får UVA+B lys dannes gavnlige D₃-vitaminer. En anden virkning som UVB lys har er, at det ødelæggger kollagenet i vores hud. Forfatteren ved ikke om melaninet beskytter mod denne virkning. Ved visse hudforandringer eller hudsygdomme kan solbadning have en gavnlig virkning. En læge vil ordinere en sådan behandling i de aktuelle tilfælde. ([http://www.sundhedsguiden.dk/illness.aspx?name=Pigmentforstyrrelser+&categoryId=559&article=1384 kilde sundhedsguiden.dk]). Da større mængder af UVA+B lys er skadeligt, anvendes solcreme til at absorbere disse. "Almindeligt glas" beskytter mod UVA og UVB, da det absorberer dette lys. Krystalglas (næsten kun kvarts SiO₂) derimod, tillader passage af UVA og UVB. Da halogenpærer normalt består af tyndt krystalglas, udsender halogenpærer UVA og muligvis UVB lys. Derfor er er det i dag påkrævet at halogenlamper har UVA og UVB absorberende "almindeligt glas" foran sig (minimum 2 mm) for at beskytte os.

UVB og UVC

UVB og UVC er kemisk stærkt aktive stråler, som ødelægger de fleste organiske molekyler (incl. DNA). UVB og UVC lamper anvendes derfor til at sterilisere biologisk udstyr eller hospitalsudstyr, så man får slået mikroberne på udstyret ihjel.

Kilder/referencer

- [http://www.epa.gov/sunwise/uvradiation.html EPA SunWise UV Radiation]
- [http://www.physlink.com/Education/AskExperts/ae300.cfm Question: What is the wavelength of UVa, UVb, and UVc light measured in nanometers, and frequency (in Hz)?]

Se også

- Sollys
- Solbruning
- Lysstofrør
- Ultraviolet lampe, Ultraviolet lysstofrør
- Ozonlag Kategori:Fysik ja:紫外線 ms:Ultraungu simple:Ultraviolet

UVB

Ultraviolet lys bølgelængder

Anvendelser/virkninger

UVA

UVA og UVB

UVB og UVC

Kilder/referencer

Se også

- Sollys
- Solbruning
- Lysstofrør
- Ultraviolet lampe, Ultraviolet lysstofrør
- Ozonlag Kategori:Fysik ja:紫外線 ms:Ultraungu simple:Ultraviolet

Meteor

Et meteor (også kaldet stjerneskud eller Aerolit) kan ses, når en meteoroide "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære. Hvis noget af meteoren når jordens overflade, kaldes denne rest for en meteorit (eller meteorsten). Meteoritter kan give information om Solsystemets sammensætning. Et særligt lysstærkt stjerneskud kaldes en ildkugle (eng. bolide).

Eksterne adresser med dansk indhold

- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/meteorites.html Meteorer, meteoritter og nedslag]
- [http://as.dsri.dk/ildkugle/ Dansk Astronomisk Selskab og Geologisk Museum, Online Ildkuglerapporteringformular: Har du set en ildkugle?]

Ekserne adresser

- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Solar_System/Asteroids,_Comets_and_Meteors/Meteors/ Meteors]

Komet

En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet. Hidtil (2005) troede man at kometer hovedsageligt bestod af is og derfor blev beskrevet som "beskidte snebolde". Efter analyse af det arrangerede Deep Impact collision-sammenstød af Comet 9P/Tempel 1 med en 370 kg kobberprojektil med en hastighed 10,2 km/s, har man fundet ud af, at denne komet består af mere støv end is og derfor bedre kan beskrives som en iset støvbold. Dette kan derfor anspore til at tro (men indtil videre kun tro) at dette gælder for mange kometer. Udover støv og is indeholder kometer betydelige mængder CO₂, CH₄ og andre frosne gasser blandet sammen de store mængder støv og større partikler.

Oprindelse

Langt de fleste kometer antages at stamme fra Oort-skyen, som er en kugleformet skal af milliarder af islegemer uden for Plutos bane og ca. halvvejs til solsystemets nærmeste stjerner. Af endnu ukendte årsager kan det hænde, at banen af en af disse legemer blive forstyrret med det resultat, at det bevæger sig ind mod det indre solsystem og bliver til en synlig komet. Enkelte kort-periodiske kometer formodes at stamme fra Kuiper-bæltet.

En komets 'anatomi'

Når en komet nærmer sig solen begynder overfladen at sublimere, hvorved vanddamp og andre flygtige stoffer udstødes. De forskellige dele af kometen er:
- Kerne: Relativt fast og stabil, stort set is og gasser med en lille andel støv og andre faste stoffer. Kernen er normalt ikke synlig, da overfladen er næsten kulsort. Sommetider ses i teleskoper en 'falsk kerne', der imidlertid er reflekteret sollys fra tætte gasskyer nær kernen.
- Jets: En komet fordamper ikke jævnt over hele overfladen, men udstøder især gasser i form af stråler (jets) fra aktive områder på overfladen.
- Koma: Tæt sky af vand, carbondioxid og andre neutrale gasser sublimeret fra kernen. Komaen har en blågrønlig farve.
- Støvhale: Op til 10 millioner km lang, består af fine støvpartikler på størrelse med røg, der er løsrevne fra kernen på grund af presset fra flygtige gasser. Dette er den tydeligste del af en komet for det blotte øje. På fotografier har halen ofte en brunlig eller rødlig nuance. En støvhale efterlader et spor af fine partikler eller meteoroider i kometens bane, der kan udløse meteorsværme eller -storme, hvis Jorden tilfældigvis krydser et sådant spor. Næsten alle tilbagevendende meteorsværme såsom Perseiderne, Leoniderne etc kan spores tilbage til kendte kometer.
- Ionhale: Op til 100 millioner km lang, består af plasma og viser mønstre af stråler og striber pga. vekselvirkninger med solvinden. Ionhalen vender altid bort fra solen uanset kometens bevægelsesretning. På billeder normalt blålig.
- Hydrogensky: Enormt (millioner af kilometer i diameter), men tyndt svøb af neutralt hydrogen (brint). Ikke synlig.

Navngivning

Kometer navngives af IAU efter følgende system. Efter et indledende "C/" (der ofte udelades) kommer opdagelsesåret, fulgt af et bogstav, der angiver den halvmåned, hvor kometen blev opdaget og dernæst et fortløbende nummer. Til sidst følger navnet på kometens opdager(e) i parentes.
Et eksempel: C/1995 O1 (Hale-Bopp)
Denne betegnelse angiver, at kometen blev opdaget i anden halvdel af juli (O) 1995 og at det var den første kometopdagelse i den halvmåned. To personer er krediteret for opdagelsen: Alan Hale og Thomas Bopp. En komet kan være opdaget uafhængigt af flere personer, men kun de første to opdagere får deres navne på kometen adskilt med en bindestreg. Periodiske kometer angives på følgende måde (eksempel): 2P/Encke, hvor tallet simpelthen er et fortløbende nummer, P angiver, at den er periodisk. Efter skråstregen følger opdagerens navn (her Encke).

Nogle kendte kometer

- 1P/Halley (Halley's komet): Den først opdagede periodiske komet. Den engelske astronom Edmond Halley beregnede i 1705, at forskellige observationer af klare kometer i de foregående århundreder i virkeligheden var tilsynekomster af den samme komet. Han forudsagde også, at kometen ville vise sig igen i 1758. Kometen dukkede op præcist som forudsagt og er siden kendt som Halley's komet.
- C/1995 O1 (Hale-Bopp): Den store komet i 1997 og en af det 20. århundredes bedste kometer. Det er en af de absolut største kometer, man kender. Kernen anslås til at være over 40 km i diameter. Hale-Bopp var bemærkelsesværdig ved at være synlig med det blotte øje i mere en et år, hvilket er en rekord.
- C/1996 B2 (Hyakutake): En meget klar komet, der passerede Jorden på en afstand af kun 10 millioner kilometer.
- C/1975 V1 (West): En stor komet i begyndelsen af 1976. Kom meget tæt på solen og splittedes i flere stykker, hvilket muligvis er forklaringen på, at West blev så klar som den gjorde.

Kilder/referencer

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/10/051014073205.htm 2005-10-15, Sciencedaily: Evidence For More Dust Than Ice In Comets] Citat: "...dust/ice mass ratio, which is larger than one, suggesting that comets are composed more of dust held together by ice, rather than made of ice comtaminated with dust. Hence, they are now ‘icy dirtballs’ rather than ‘dirty snowballs’ as previously believed..."

Eksterne henvisninger

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/comets.html De ni planeter: Kometer]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/Solar_System/Asteroids,_Comets_and_Meteors/Comets/ Comets]
- [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/Kapitel3.html 3. Asteroider og Kometer]
- [http://home.worldonline.dk/obeck/univers/univers13.html Kometer]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/06/040618064258.htm 2004-06-18, Sciencedaily: NASA Spacecraft Reveals Surprising Anatomy Of A Comet]
- [http://comets.amsmeteors.org/index.html Gary Kronk's Comets & Meteor Showers] Kategori:Solsystem Kategori:Komet Kategori:DK5 52.45 ja:彗星 ko:혜성 ms:Komet simple:Comet th:ดาวหาง

Kosmisk stråling

Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi fra nogle få milliarder eV til mere end 10²⁰ eV. De subatomare partikler kan være elektroner, protoner, neutroner og ioniserede atomer. De ioniserede atomer er fra en stor del af det periodiske system - helt op til uran. En lille del, ca. 0,1% af de kosmiske stråler, er fotoner i form af gammastråler. I 1993 observerede man i Utah den mest energirige kosmiske stråle partikel på 3
- 10²⁰ eV. Når jordens atmosfære rammes af en partikel eller gammafotoner vil jordens magnetfelt og atmosfærens gas omdanne og bremse en kosmisk stråle. Det formodes at hovedkilden til kosmiske stråler er supernovaeksplosioner.

Kilder/referencer

- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1945000/1945504.stm 23 April, 2002, BBC News, Cosmic ray mystery 'solved'] Citat: "..."For the first time, we see the hint of a possible connection between the arrival directions of ultra-high energy cosmic rays and locations on the sky of nearby dormant galaxies hosting supermassive black holes," said Princeton's Dr Diego Torres..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041104000321.htm 2004-11-05, Sciencedaily: Possible Origin Of Cosmic Rays Revealed With Gamma Rays] Citat: "...luckily for life on Earth, gamma rays from objects in outer space are stopped by the atmosphere..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/09/050923075505.htm 2005-09-23, Sciencedaily: Tycho's Remnant Provides Shocking Evidence For Cosmic Rays] Citat: "...some modern ideas of the aftermath of supernova explosions may have to be revised. The report by Hughes and colleagues demonstrates that the shock wave produced by the explosive disruption of the star behaves in a way that cannot be explained by the standard theory..."

Se også

- nordlys, sydlys

Eksterne henvisninger

- [http://ast.leeds.ac.uk/haverah/aims.shtml University of Leeds: What are cosmic rays?]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Physics/Particle/Astro_Particle/Cosmic_Rays/ Cosmic Rays]
- [http://www.ngdc.noaa.gov/stp/SOLAR/COSMIC_RAYS/cosmic.html Cosmic Rays]
- [http://www.dias.ie/c4/resources.html Cosmic Ray resources on the Net]
- [http://www.auger.org/ Pierre Auger Observatory: An International Facility to Study the Highest Energy Cosmic Rays]
- [http://www.hep.physics.neu.edu/auger/pub.html Northeastern University: Cosmic ray papers]
- [http://star.arm.ac.uk/~epb/paper1.html The influence of cosmic rays on terrestrial clouds and global warming, E. Palle Bago and C. J. Butler, Paper appeared in Astronomy & Geophysics, August 2000. Vol 41, Issue 4, pp 18-22.]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3230807.stm 31 October, 2003, BBCNews: Solar storm surge 'not over yet'] Citat: "...aircraft traversing the north Atlantic were confined to a narrow corridor to minimise radiation exposure..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040505065749.htm 2004-05-05, Sciencedaily: Scientists Announce Cosmic Ray Theory Breakthrough] Citat: "...The theory could be the basis for a whole new understanding of the ways in which cosmic rays -- and their signature radio waves -- propagate and travel through intergalactic space..." Kategori:Astronomi ja:宇宙線

Temperaturforskel

Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder. Temperatur kan måles på forskellige måder, men generelt kaldes et instrument til måling af temperatur for et termometer. Gennem tiderne er der blevet brugt en lang række forskellige temperaturskalaer, hvoraf man i Danmark og det meste af Europa kender og primært anvender Celsius-skalaen. Dertil findes fahrenheit-skalaen, som bruges i engelsktalende lande, samt Réaumur- og Rankine-skalaerne. I mange teknisk-videnskabelige sammenhænge anvendes den såkaldte kelvin-skala - en temperatur udtrykt i Kelvin-grader omtales også som absolut temperatur.

Termisk energi i stoffet

Hvis en stofansamling rummer en vis mængde termisk energi, vil stoffets atomer eller molekyler bevæge sig - jo højere temperetur, desto mere bevægelse. Da atomerne/molekylerne ikke kan "sidde mere stille" end det at være helt ubevægelige, findes der en nedre grænse for temperatur: Denne grænse kaldes for det absolutte nulpunkt, og udtrykt på Celsiusskalaen ligger dette punkt ved -273,15°. I gasser er temperaturen direkte proportional med de enkelte atomers/molekylers gennemsnitlige bevægelsesenergi. Læren om temperaturs egenskaber kaldes termodynamik.

Strålingstemperatur

Legemer ved alt andet end det absolutte nulpunkt udsender elektromagnetisk stråling i et spektrum som er karakteristisk for legemets temperatur; dette giver mulighed for at bestemme et legemets overfladetemperatur fra afstand, uden at berøre legemet med et termometer - for eksempel har man på denne måde fastslået overfladetemperaturerne for stjerner der befinder sig snesevis af lysår fra Jorden.

Praktiske betragtninger

Celsius-skalaen går fra 0°C (frysepunktet) til 100°C (kogepunktet).
Dividér Celsius-temperaturen med 5, gang med 9 og slut af med at addere 32, så har du temperaturen i Fahrenheit. Eksempel: 25°C = 77°F Fahrenheit-skalaen går tilsvarende fra 32°F til 212°F.
Træk 32 grader fra Fahrenheit-temperaturen, dividér med 9 og gang med 5 - så får du temperaturen i Celsius. Eksempel: 100°F = 37,5°C

Se også

- Centrumtemperatur
- Feber
- Kropstemperatur
- Stuetemperatur
- Stegetemperatur

Eksterne henvisninger

- Kirstine Meyer, Temperaturbegrebets udvikling gennem tiderne samt dets sammenhæng med vexlende forestillinger om varmens natur (disputats), 1909.
- [http://www.chemie.fu-berlin.de/chemistry/general/units_en.html#temp Celsius, Fahrenheit, Kelvin, Réaumur, and Rankine Temperature Conversion]
- [http://www.dmi.dk Vejr for enhver handler om temperaturen målt i grader (notation: °)] Kategori:Termodynamik Kategori:DK5 53.5 ja:温度 ko:온도 th:อุณหภูมิ

Dag

En dag er en målenhed til at måle tid. Længden af en dag er afledt af SI-enheden sekund. Der går 60 sekunder på et minut, 60 minutter på en time og 24 timer på en dag. Det giver i alt 86.400 sekunder på en dag. I praksis er en "dag" ofte det samme som et døgn, altså tiden fra solopgang til næste dags solopgang. Derfor bestemmes døgnets længde i virkeligheden af hastigheden i jordens rotation. Der er 7 dage på en uge. Nogle af ugens dage opkaldt efter de gamle guder i Nordisk mytologi.
- Tyr = tirsdag
- Odin = onsdag
- Thor = torsdag
- Freja = fredag
- Sol = søndag
- Måne = mandag Og en enkelt er opkaldt efter det arbejde, man udførte på dagen, nemlig
- Badning = lørdag (oprindelig løver-dag <- oldnordisk laugardagr = vaske- eller badedag) Kategori:Tidsenheder Kategori:Dage ja:日 simple:Day

Arktis

Arktis er området omkring Nordpolen. Ligesom Antarktis har Arktis lave temperaturer året rundt, dog især om vinteren, hvor det er mørkt døgnet rundt. I sommerhalvåret er der til gengæld lyst hele tiden.

Dyrelivet

Dyrelivet er fortrinsvis knyttet til havet, der er rig på plankton, som er føde for bl.a. krill, der igen er føde for såvel fisk, havpattedyr og hvaler. Foruden et stort antal arter af fisk og skaldyr lever der et større antal arter af sæler og havpattedyr. De vigtigste havpattedyr er:
- Sæler
- Hvaler
- Hvalros Odobenus rosmarus
- Isbjørn (Ursus maritimus) (grønlandsk: Nanoq) regnes i økologisk henseende til havpattedyrene, fordi den tilbringer det meste af sit liv på havisen og visse steder føder sine unger i drivisen. Af større landdyr er der:
- Vildrenen (Rangifer tarandus groenlandicus)
- Moskusokse (Ovibos moschatus) (grønlandsk: umingmak = den langskæggede)
- Snehare (Lepus timidus og Lepus arcticus)
- Polarulv (Canis Lupus) (grønlandsk: amaroq)
- Jærv (Gulo gulo luscus) (grønlandsk: kukigfajoq)
- Polarræve i forskellige farvevarianter Af smådyr kan nævnes:
- Hermelin (Mustela erminea) (grønlandsk: ukaliatsiaq)
- Halsbåndlemming Knap 150 af verdens 9.000 arter af fugle yngler i Arktis og kun godt halvdelen har deres største udbredelse her. Den begrænsende faktor er ikke så meget kulden i sig selv, men den tilgængelige føde. I Grønland yngler 19 arter, som er knyttet til havet. Af disse har kun syv af arterne udelukkende arktisk udbredelse, mens de øvrige yngler langs tempererede kyster.

Se også

- Antarktis, Arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, Nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, Sydpolen, vendekreds, Ækvator

Eksterne henvisninger

- [http://www.ge.ucl.ac.uk/%7Eawayne/polar/geography.html Planetary Visions: The Geography of the Poles] Se 2D og 3D videofilm.
- [http://www.ati.gl/Projekter/brunalger240400.doc Kommerciel udnyttelse af brunalger i Grønland (Word)] Kategori:Geografi ja:北極 ko:북극 simple:Arctic

Temperatur

Termisk energi i stoffet

Strålingstemperatur

Praktiske betragtninger

Se også

- Centrumtemperatur
- Feber
- Kropstemperatur
- Stuetemperatur
- Stegetemperatur

Eksterne henvisninger

Solvind

Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen. Solvind kan muligvis bruges som drivkraft til rumfartøjer ved hjælp af store sejl eller skærme. Accelerationen vil være lille, men den opnåede hastighed kunne blive betydelig selv i astronomiske afstande. Teorien er dog anfægtet og mangler stadig at blive testet i praksis, hvilket dog vil blive forsøgt i 2005 med opsendelsen af Cosmos 1. Det blev dog rapporteret d. 26. juni 2005 at man ikke kunne få kontakt med sonden efter opsendelsen.

Se også

- solplet, nordlys, sydlys, Jordens atmosfære, fotoners bevægelsesmængde

Kildehenvisninger

- http://www.sciencenet.dk (Nyheder)

Eksterne henvisninger

- [http://www.comon.dk/index.php?page=news:show,id=15563 Comon.dk, 24. oktober 2003: Geomagnetisk storm kan forstyrre elektronisk kommunikation]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=19990701&Kategori=ARKIV&Lopenr=107013025&Ref=AR 01. juli 1999, Ing.dk: Beskyttelsen forsvinder når polerne bytter plads]
- [http://www.planetary.org/solarsail/index2.html Første test dette efterår]
- [http://www.eurekalert.org/pub_releases/2003-07/ns-ssb070203.php Anfægtelsen]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3230807.stm 31 October, 2003, BBCNews: Solar storm surge 'not over yet'] Citat: "...aircraft traversing the north Atlantic were confined to a narrow corridor to minimise radiation exposure..."
- [http://sohowww.nascom.nasa.gov/hotshots/ NASA, ESA: Hot Shots from SOHO: X-whatever Flare!], [http://www.spaceweather.com/solarflares/topflares.html spaceweather.com: Record-setting Solar Flares]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031107060735.htm 2003-11-07, ScienceDaily: It's Official: The Biggest Solar X-ray Flare Ever Is Classified As X28] Citat: "...this flare saturated the X-ray detectors on several monitoring satellites..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/12/031205052200.htm 2003-12-05, Science Daily: Stormy Space Weather Slips Through Cracks] Citat: "...The fact that IMAGE was able to view the proton aurora for more than nine hours, until IMAGE progressed in its orbit to where it could not observe the aurora, implies the crack remained continuously open..." Kategori:Astronomi ja:太陽風 ms:Angin suria th:ลมสุริยะ

Geostationær satellit

Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt hvad der kredser om en egentlig planet; både naturlige objekter som f.eks. måner, og menneskeskabte rumfartøjer. Normalt forstås "satellit" dog primært som et menneskeskabt fartøj, f.eks. vejrsatellitter og kommunikationssatellitter.

Se også

- listen med danske satellitter

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Eksterne henvisninger

- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Technology/Space/Satellites/ Satellites] Kategori:Rumfart ja:衛星

Rummet

Rum kommer af indoeuropæisk
- ru- = "åbne" -> germansk
- ru-ma- = "åbne" -> oldnordisk rumr = "rummelig" (adjektiv) -> "rum" (substantiv). Ordet var altså først en beskrivelse, som sagde at noget var åbent. Senere blev det brugt til at betegne selve "det", som åbenheden var i, altså rummet. Rum antages at være et "noget", som er åbent for noget andet. Tillægsordet spatial betyder 'rumlig' eller 'vedrørende rum'.

Astronomi

Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af Universet fraregnet stjerner og planet med den tætte del af deres atmosfære. Ofte betegner man det blot som rummet, specielt i forbindelse med rumfart. En ældre, lidt mere præcis betegnelse er det ydre rum (om rummet uden for Jorden og dens atmosfære).

Filosofi

Immanuel Kant betragtede tid og rum som a priori anskuelsesformer. Vi kan ikke erkende tingene-i-sig-selv, men kun tingene som de fremtræder for os. Fænomenerne, der erkendes, fremtræder fysisk i rum og tid, men de to er ikke selv noget fysisk. De er a priori anskuelsesformer, dvs. at de går forud for enhver empirisk erkendelse, fordi de blot udgør formen for vor perception. En anden måde at sige det på er, at de er transcendentale kategorier, dvs. erkendelsesbetingelser, det vil sige de er nødvendige for erkendelse overhovedet, men de kan ikke selv erkendes (Men vi taler om dem, så vor erkendelse af dem må være i en gråzone).

Fysik

I klassisk mekanik betegner rum det tre-dimensionale Euklidiske rum, hvor objekter kan lokaliseres med tre koordinater, sædvanligvis betegnet med (x,y,z). I den generelle relativitetsteori er rum ikke noget i sig selv, men en del af den fir-dimensionelle rumtid.

Matematik

I elementær geometri er rummet også det sædvanlige tredimensionale euklidiske rum. Men også andre geometrisk objekter kaldes rum, og mere abstrakt taler man om eksempelvis vektorrum og topologiske rum. Flere specialtilfælde af de sidstnævnte har særlige navne, for eksempel Hilbertrum.

Se også

- Tid Kategori:Fysik Kategori:Metafysik Kategori:Klassisk mekanik ja:空間 ko:공간 simple:Space

Mauritania

Ang Repulikang Islamik ng Mauritania (internasyunal: Islamic Republic of Mauritania) o Mauritania ay isang bansa sa hilaga-kanlurang Aprika. Nakaharap ang mga baybayin nito sa Karagatang Atlantiko, kasama ang Senegal sa timog-kanluran, Mali sa silangan at timog-silangan, Algeria sa hilaga-silangan, at ang sinangay na teritoryo ng Morocco na Kanlurang Sahara sa hilaga-kanluran. Nouakchott ang kapital at pinakamalaking lungsod, matatagpuan sa Atlantikong pampang. Pinangalan ang bansang ito sa lumang kahariang Berber na Mauretania. Category:mga bansa sa Afrika zh-min-nan:Mauritania ko:모리타니 ms:Mauritania ja:モーリタニア

Granada accommodation nauka heavy metal hmb okucia metalowe

:: RELATED NEWS ::

Coriambo
Il coriambo è un piede della metrica greca e latina. Si compone di una sillaba lunga, due sillabe brevi e una sillaba lunga (— ∪ ∪ —): si tratta perciò di un piede di sei morae. Quanto al ritmo di questo piede, la sua classificazione non è univoca. Sono state avanzate tre possibili interpretazioni del ver

Sebastiano Rossi
Sebastiano Rossi (Cesena 20 luglio 1964) è stato un calciatore italiano di ruolo portiere. E' alto 198 centimetri e pesante 94 chilogrammi. La sua enorme statura gli permise di essere competitivo anche nella pallacanestro, e nel 1979 gli venne addirittura proposto in ingaggio in serie A-1. Rossi tuttavia rifiutò, optando definitivamente per il Lo spinnaker o Spi è una vela solitamente molto colorata, che viene issata solo quando l’andatura della barca è di poppa, quindi quando il vento è a favore e soffia da dietro (andatura contraria alla bolina che invece è un andatura che risale il vento). Lo spinnaker di norma è molto leggero e molto grande, viene issato e si mantiene fuori dalla pr

Gioco solitario
Il solitario è un gioco a cui partecipa un solo giocatore. Nella maggior parte dei casi l'espressione si riferisce a giochi di carte, ma esistono altri tipi di giochi per un giocatore che vengono chiamati comunemente "solitari" (per esempio, varianti per una persona della dama cinese e del mahjong). Lo scopo di un solitario è in genere quello di ottenere un certo risultato, nel qual caso si dice c

Flauto indiano
Il flauto indiano (o flauto di bambù), è un tipo di flauto ed è uno dei più antichi strumenti musicali della musica classica indiana, sembra che sia stato sviluppato in modo indipendente rispetto ai flauti occidentali. Si dice che la divinità hindù Krishna sia un master del strumento. I fluati indiani sono strumenti molto se

Wikipedia:Babelfish
Questa pagina, seguendo l'esempio di Wikipedia:Babel spiega come puoi far sapere agli altri utenti cosa ti piace fare nella vita in modo scherzoso.

A cosa serve?

Questa iniziativa facilita la comunicazione all'interno di una comunità con interessi molto eterogenei come Wikipedia: per esempio, rende più semplice contattare qualcuno a cui piacciono i Jedi, un utente appassionato di giardinaggio, e così via. L'idea è nata seguendo il

Carol Rosin
Carol Rosin, in passato collaboratrice di Wernher von Braun, è presidente dell'Istituto per la Cooperazione nello Spazio (ICIS), da lei cofondato con Alfred Webre.

Carriera alle industrie Fairchild

La Dottoressa Rosin è stata la prima donna a coprire la posizione di Corporate manager alla Fairchild, per la precisione dal

Trial
Il Trial è prettamente una specialità del motociclismo e del ciclismo sportivo che a volte viene effettuata anche con altri tipi di veicoli a 4 ruote. Il nome della specialità deriva dalla contrazione del termine in inglese Try All cioè prova tutto e da subito l'idea dello spirito base della competizione, il provare a superare tutti gli ostaco