Joule

Joule (J) er en afledt SI-enhed for energi. 1 joule (1 J) er defineret som 1 watt-sekund eller 1 newton-meter. En ældre enhed for energi er en kalorie som svarer til cirka 4,19 joule. I fysikken benyttes også andre enheder for energi, f.eks. elektronvolt (eV). Kategori:Afledte SI-enheder Kategori:Energienheder ja:ジュール ko:줄 ms:Joule

Afledte SI-enheder

Afledte SI-enheder er en del af SI-systemet for måleenheder og er afledt af de 7 grundlæggende SI-enheder.

Fysisk størrelse	SI-enhedsnavn	SI-enhedens symbol	Udtrykt i termer af grundlæggende SI-enheder
Specielle navne og symboler
frekvens	hertz	Hz	$\mbox^$
kraft	newton	N	$\mbox \cdot \mbox \cdot \mbox^$
tryk, mekanisk spænding	pascal	Pa	$\mbox \cdot \mbox^$	$= \mbox \cdot \mbox^ \cdot \mbox^$
energi, arbejde, varme	joule	J	$\mbox \cdot \mbox$	$= \mbox \cdot \mbox^2 \cdot \mbox^$
effekt, strålingsflux	watt	W	$\mbox \cdot \mbox^$	$= \mbox \cdot \mbox^2 \cdot \mbox^$
elektrisk ladning	coulomb	C	$\mbox \cdot \mbox$
elektrisk spænding, elektrisk potential, elektromotorisk kraft	volt	V	$\mbox \cdot \mbox^$	$= \mbox^2 \cdot \mbox \cdot \mbox^ \cdot \mbox^$
elektrisk modstand, resistans	ohm	Ω	$\mbox \cdot \mbox^$	$= \mbox^2 \cdot \mbox \cdot \mbox^ \cdot \mbox^$
elektrisk konduktans	siemens	S	$\mbox \cdot \mbox^$	$= \mbox^3 \cdot \mbox^2 \cdot \mbox^ \cdot \mbox^$
elektrisk kapacitans	farad	F	$\mbox \mbox^$	$= \mbox^4 \cdot \mbox^2 \cdot \mbox^ \cdot \mbox^$
magnetisk fluxtæthed (B-felt), magnetisk induktion	tesla	T	$\mbox \cdot \mbox \cdot \mbox^$	$= \mbox \cdot \mbox^ \cdot \mbox^$
magnetisk flux	weber	Wb	$\mbox\cdot\mbox$	$= \mbox^2 \cdot \mbox \cdot \mbox^ \cdot \mbox^$
induktans	henry	H	$\mbox \mbox \cdot \mbox^$	$= \mbox^2 \cdot \mbox \cdot \mbox^ \cdot \mbox^$
temperatur	grader Celsius	°C	K
vinkel	radian	rad	1	= m·m^-1
rumvinkel	steradian	sr	1	= m²·m^-2
lysstrøm, lys flux	lumen	lm	cd·sr
illuminans, belysning	lux	lx	cd·sr·m^-2
aktivitet (radioaktiv)	becquerel	Bq	s^-1
absorberet dosis (af stråling)	gray	Gy	J·kg^-1	= m²·s^-2
dosisækvivalent	sievert	Sv	J·kg^-1	= m²·s^-2
katalytisk aktivitet	katal	kat	mol·s^-1
Andre størrelser
areal			m²
rumfang			m³
fart, hastighed			m·s^-1
vinkelhastighed			s^-1, rad·s^-1
acceleration			m·s^-2
kraftmoment			N·m	= m²·kg·s^-2
bølgetal			m^-1
massefylde, massetæthed, densitet			kg·m^-3
specifikt rumfang			m³·kg^-1
mængde (af stof) koncentration			mol·m^-3
molar volume			m³·mol^-1
varmekapacitet, entropi			J·K^-1	= m²·kg·s^-2·K^-1
molar varmekapacitet, molar entropi			J·K^-1·mol^-1	= m²·kg·s^-2·K^-1·mol^-1
specifik varmekapacitet, specifik entropi			J·K^-1·kg^-1	= m²·s^-2·K^-1
molar energi			J·mol^-1	= m²·kg·s^-2·mol^-1
specifik energi			J·kg^-1	= m²·s^-2
energitæthed			J·m^-3	= m^-1·kg·s^-2
overfladespænding			N·m^-1=J·m^-2	= kg·s^-2
varmefluxtæthed, irradians			W·m^-2	= kg·s^-3
termisk konduktans, varmeledningsevne			W·m^-1·K^-1	= m·kg·s^-3·K^-1
kinematisk viskositet, diffusionskoefficient			m²·s^-1
dynamisk viskositet			N·s·m^-2 = Pa·s	= m^-1·kg·s^-1
elektrisk ladningstæthed			C·m^-3	m^-3·s·A
elektrisk strømtæthed			A·m^-2
ledningsevne, elektrisk konduktivitet			S·m^-1	=m^-3·kg^-1·s³·A²
molar ledningsevne			S·m²·mol^-1	=kg^-1·mol^-1·s³·A²
permittivitet			F·m^-1	=m^-3·kg^-1·s⁴·A²;
permeabilitet			H·m^-1	= m·kg·s^-2·A^-2
elektrisk feltstyrke (E-felt)			V·m^-1 = N·C^-1	= m·kg·s^-3·A^-1
magnetisk feltstyrke (H-felt)			A·m^-1
lysstyrke			cd·m^-2
bestråling (X- og gamma-stråler)			C·kg^-1	= kg^-1·s·A
absorberet dosis hastighed			Gy·s^-1	= m²·s^-3

Kilder/Referencer

- I. Mills, Tomislav Cvitas, Klaus Homann, Nikola Kallay, IUPAC: Quantities, Units and Symbols in Physical Chemistry, 2nd edition (June 1993), Blackwell Science Inc (p. 72) Kategori:Afledte SI-enheder ja:SI組立単位

Watt

Watt (W) er en fysisk måleenhed for effekt. Watt er en afledt SI-enhed og opkaldt efter James Watt. Kategori:Afledte SI-enheder Kategori:Effektenheder ja:ワット ko:와트 simple:Watt

Kalorie

Kalorie, ældre enhed for energi (især varmeenergi). En kalorie er defineret som den energi der kræves til opvarmning af 1 gram vand 1°celsius fra 14,5°C til 15,5°C. Faktisk er der andre måder at definere 1 kalorie på. I dag benyttes almindeligvis SI-enheden joule til at angive energi. Almindeligvis er 1 kalorie lig 4,19 Joule. Kategori:Gamle danske enheder Kategori:Energienheder ja:カロリー ko:칼로리

Fysik

Fysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem. Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin. Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs] Kategori:Fysik Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 53 als:Physik ja:物理学 ko:물리학 ms:Fizik simple:Physics th:ฟิสิกส์ zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k

Elektronvolt

En elektronvolt (Symbol eV) er mængden af kinetisk energi en fri elektron vinder ved at blive accelereret gennem en elektrostatisk potentialforskel på 1 volt. En elektronvolt er en energienhed og er ca. 1,602
- 10^-19 joule. De to fundne kilder har forskellige eV værdier: 1,602176462
- 10^-19 joule og 1,60217733
- 10^-19 joule. Kilde/reference:
- [http://www.unc.edu/~rowlett/units/dictE.html#elecvolt Russ Rowlett's: A Dictionary of Units of Measurement: electronvolt]
- [http://www.trollson.freeserve.co.uk/projects/units/group__SI__CONST__EXPERIMENTAL.html Accepted empirical units] ja:電子ボルト ko:전자볼트

Kategori:Energienheder

Kategori:Måleenheder

Compagnie Générale Aéropostale

Catégorie:Compagnie aérienne française Catégorie:Histoire de France Catégorie:Histoire postale par pays La Compagnie générale aéropostale est une compagnie aérienne française fondée en 1919 sous le nom de Société des lignes Latécoère puis de Compagnie générale d'entreprises aéronautiques (1921-1927) par Pierre-Georges Latécoère. Les activités de cette compagnie ne se limitait pas au seul transport du courrier.

Une histoire glorieuse

Développée au lendemain de la Première Guerre mondiale, l'aviation postale doit beaucoup au courage de ses premiers pilotes, véritables pionniers de l'aviation, que certains considèrent comme des héros. En effet, dans les années 1920, chaque vol est une aventure risquée, qui peut être fatale. Le quotidien et les exploits de ces pilotes nous est rapporté par l'écrivain Antoine de Saint-Exupéry - pilote de l'aéropostale lui-même - dans son roman Vol de Nuit (qui décrit un vol postal en Amérique du Sud), ainsi que dans d'autres œuvres. Dès 1918, Pierre-Georges Latécoère imagine une ligne aérienne reliant la France au Sénégal en passant par l'Espagne et le Maroc. Il fonde alors la société Lignes Aériennes Latécoère qui crée puis exploite les lignes Toulouse-Casablanca, Casablanca-Dakar (par Agadir, Cap Juby, Villa Cisneros, Port-Étienne, Saint-Louis) et Rio-Recife au Brésil. C'est chez Latécoère que Mermoz, Saint-Exupéry et Guillaumet ont fait leurs premières armes. En 1927, Latécoère cède ses activités sud-américaines à Marcel Bouilloux-Lafont compatriote vivant au Brésil. Ce dernier fonde alors la Compagnie Générale Aéropostale, plus connue sous le nom d'Aéropostale L'Aéropostale relie bientôt la France à l'Amérique du Sud, après la première traversée de l'Océan Atlantique Sud par Mermoz. Elle développe de plus de nombreuses lignes aériennes entre les villes sud-américaines, parfois par-dessus les Andes. Les exploits des pilotes, repoussant constamment les limites de l'aviation, défiant la brutalité des éléments, sont indiscutables. En 1933, la Compagnie générale aéropostale fusionne avec d'autres compagnies aériennes pour créer la SA Air France

Aéropostale et philatélie

Les plis délivrés par l'aéropostale pendant l'entre-deux-guerres sont recherchés des collectionneurs en raison de l'imaginaire entourant ces vols. Un pli ainsi délivré a souvent la particularité d'être tamponné plusieurs fois à chacune des étapes du voyage. Le colectionneur peut ainsi reconstituer le parcours et, parfois, les péripéties tragiques du voyage. Les entreprises issues de l'aéropostale, ainsi que les associations de collectionneurs, ont pris l'habitude progressivement de confectionner des enveloppes spéciales pour commémorer l'ouverture d'une ligne de transport aérien du courrier. Depuis les dernières décennies du , les administrations postales émettent régulièrement des timbres célébrant l'anniversaire de la première liaison aérienne (souvent postale) de leur territoire avec un autre pays. Voir aussi : poste aérienne. Voir Liste de pilotes de l'Aéropostale

L'aéropostale au cinéma

- Tête Brulée de John Ford
- Seuls les anges ont des ailes d'Howard Hawks

opisy gg hostel krakow sms gate albergue en madrid Pozycjonowanie

:: RELATED NEWS ::

Mogollon Rim
Mogollon Rim (kant/rand) er i den nordlige Arizona, USA og strækker sig for mere end 480 km tværs gennem Arizona og ind i New Mexico. Rim'en er formet ved opløftning og erosion som begyndte for mere end 25 millioner år siden, og det er længe før den store Colorado River (flod) startede at forme Gr

Joule

Afledte SI-enheder

Kilder/Referencer

Watt

Kalorie

Fysik

Centrale teorier

Foreslåede teorier

Begreber

Naturkræfter

Partikler

Tabeller

Historie

Beslægtede områder