:: wikimiki.org ::

Journalist

Journalist

En journalist er en medarbejder ansat på redaktionen ved et massemedie eller arbejdende på egen hånd som freelancer. Journalistens opgave er at indsamle, prioritere og formidle information. Journalistens arbejdsområde kaldes under et journalistik. For tiden (2005) pågår en debat om, hvorvidt bloggere har status som journalister og dermed har ret til at beskytte deres kilder. Apple har vundet et søgsmål mod en blogger, der afslørede detaljer om et kommende Apple-produkt og dermed tvunget denne til at afsløre sine kilder.

Etymologi

Ordet journalist er en afledning af ordet journal, der kommer fra fransk og betyder dagbog eller avis. Ordet stammer fra latin diurnus (af dies, "dag"), som betyder "daglig". Altså en person, der ajourfører de daglige optegnelser.

Uddannelse

Journalist er ikke en beskyttet titel, og journalist er man i princippet, når man arbejder med journalistiske opgaver uanset baggrund. Der findes i Danmark tre muligheder for at studere journalistik. Den ældste er Danmarks Journalisthøjskole i det nordlige Århus, som blev oprettet i 1946. Siden 1962 har den eksisteret som institution under det navn, den har i dag. I 1990'erne blev det også muligt at studere journalistik ved Syddansk Universitet og Roskilde Universitetscenter.

Journalistens arbejdsværktøjer

Journalistens opgave er at indsamle oplysninger og formidle dem til offentligheden. I dagens mediebillede er en journalist ikke længere kun ansat ved aviser, men også ved radio, tv, internetmedier og i kommunikationsstillinger internt i virksomheder, institutioner eller foreninger. De formidlingsmæssige redskaber afhænger af den pågældende arbejdsplads. Indsamling af oplysninger sker dog i alle tilfælde med de journalistiske grunddiscipliner research og interview. Se også listen over journalistiske fagudtryk her på Wikipedia.

Journalistik og presseetik

Journalister har ideelt set en pligt til at nøjes med at referere loyalt og korrekt, når de formidler deres stof. Blandt andet derfor er de danske medier underlagt Medieansvarsloven, Pressenævnet og de dertil hørende [http://www.pressenaevnet.dk/lovgivning/presseskik.html vejledende regler om god presseskik]. Inden for det journalistiske felt findes der dog en række områder, hvor de etiske grænser ikke kan defineres skarpt. Det gælder for eksempel brug af undercover-metoder som skjult kamera eller falsk identitet. Det gælder også situationer, hvor journalister selv er med til at konstruere de situationer, der beskrives.

Eksterne henvisninger

- [http://www.djh.dk Danmarks Journalisthøjskole]
- [http://www.ruc.dk/jour/ Journalistuddannelsen ved Roskilde Universitetscenter]
- [http://www.ruc.dk/jour/ Journalistuddannelserne ved Syddansk Universitet]
- [http://hwww.pressenaevnet.dk Pressenævnet]
- [http://hwww.pressenaevnet.dk/lovgivning/presseskik.html Pressenævnets "Vejledende regler om god presseskik"] Kategori:Titler Kategori:Journalistik ja:ジャーナリスト

Redaktion

En redaktion er den person eller gruppe af personer, der bearbejder og ordner (redigerer) stoffet i et massemedie. Ordet bruges også til at betegne det kontor, hvor et massemedie redigeres. På mange massemedier opdeler man indholdet i redaktionelt stof, som redaktionen står inde for, og annoncer, som annoncørerne står inde for. På større massemedier ønsker redaktionen som regel at værne om sin troværdighed og objektivitet og lægger derfor stor vægt på, at annoncørerne ikke kan påvirke det redaktionelle stof. Mediearbejdspladser er forskelligt opbygget. Der er dog tradition for, at de fleste redaktionelle medarbejdere også er journalister eller tidligere journalister, selv om de nu bestrider en anden post. Det typiske hierarki på en redaktion har i spidsen en ansvarshavende redaktør (på skriftlige medier kaldet chefredaktør), som har det juridiske ansvar og i visse tilfælde også det økonomiske ansvar. På større skriftlige medier har chefredaktøren ofte flere andre chefredaktører til at hjælpe sig. Herunder befinder sig en række andre redaktører eller redaktionschefer, der har ansvaret for de enkelte afdelinger og stofområder. Til deres rådighed er journalisterne og redaktionssekretærerne, hvor journalisternes opgave er at få de enkelte historier hjem, mens redaktionssekretærens ansvar er prioritering og udarbejdning af det samlede produkt, eventuelt i samarbejde med grafikere. Langt de fleste aviser og magasiner bruger også pressefotografer og bladtegnere. På mange mindre medier er der dog ingen fastansatte fotografer eller tegnere. I stedet købes deres illustrationer fra billedbureauer eller som freelanceopgaver. Kategori:Journalistik

Freelance

Freelance er en ansættelsesform, hvor arbejdsgiveren køber en persons arbejdskraft fra opgave til opgave. Arbejdsgiveren påtager sig ingen forpligtelser i forhold til ferie, sygdom, barsel eller lignende. Ofte skal freelanceren også selv stille arbejdsredskaber og kontor til rådighed. Freelance-kontrakter bruges blandt andet inden for journalistik, pressefoto og skuespil. ja:フリーランス

Blogger (person)

En blogger er en person der skriver til og redigerer en weblog ved hjælp af et værktøj som f.eks. Blogger.

Apple

Apple Computer er en virksomhed baseret i Silicon Valley i Cupertino, Californien, hvis primære forretningsområde er computer-teknologier. Den er bedst kendt for sin serie af Macintosh-computere og har ry for at være innovativ, ikke mindst i sit design af styresystemerne Mac OS 7, 8, 9 og X's GUI (system-brugerflader) og i 1990'erne, og 2000'erne af hardware-design begået af den britiske designer Jonathan Ives. I årene fra 2001 har Apple vha. den meget udbredte mp3-afspiller iPod opnået en bemærkelsesværdig eksponering af alle firmaets produkter, som langt overgår firmaets procentvise markedsandel på verdensmarkedet.

Forhistorie

iPod Siden før han blev medgrundlægger af Apple, havde Steve Wozniak været en elektronikhacker og i 1975 begyndte han at deltage i Homebrew Computer Clubs møder. Han blev inspireret af hvad der foregik. På det tidspunkt var de eneste generelt tilgængelige mikrocomputer-CPU'er Intels 8080'ere til 179 dollar og Motorolas 6800'er til 170 dollar. Wozniak foretrak 6800'eren, men havde ikke råd til nogen af dem. Derfor måtte han nøjes med at kigge, lære og designe computere på papir, indtil den dag hvor han fik råd til en CPU. Det er nok en af de bedste ting, der nogensinde er sket for computermarkedet. Da MOS Technologies frigav den berømte 6502'er i 1976 til 25 dollar, begyndte Wozniak med det samme at udvikle en udgave af BASIC til den chip. Da han var færdig med det, begyndte han at designe den computer, som hans BASIC skulle køre på. 6502'eren var designet af de samme personer, der havde designet 6800'eren, da mange i Silicon Valley forlod deres arbejdspladser for at blive selvstændige. Wozniaks tidligere 6800-papircomputer krævede kun mindre ændringer for at kunne køre på den nye chip. Han gjorde maskinen færdig og tog den med til møderne i Homebrew Computer Club for at fremvise sit system. Der mødte han sin gamle ven Steve Jobs, der interesserede sig for de fremtidige kommercielle muligheder i disse små hobbymaskiner..

De tidlige år

Steve Jobs og Steve Wozniak ("de to Stever") havde været venner i nogen tid, og det lykkedes Jobs at gøre Wozniak interesseret i at samle og sælge maskinen. Jobs kontaktede en lokal computerforretning, The Byte Shop, der sagde, at de ville være interesserede i maskinen, hvis den kunne leveres i færdigsamlet stand. Ejeren, Paul Terrell, gik så vidt som til at bestille 50 eksemplarer af maskinen og betalte 500 dollar pr. maskine ved levering. Maskinen havde kun nogle få bemærkelsesværdige funktioner. En af dem var, at den brugte et fjernsyn som skærm, hvor mange andre maskiner slet ikke havde en skærm. Dette var dog ikke som skærmene på senere maskiner, og tekst blev vist ved kun 60 tegn pr. sekund. Maskinen Apple I indeholdt også bootstrap-kode på rom, som gjorde det lettere at starte den. Slutteligt, på kraftig opfordring fra Paul Terrell, designede Wozniak også en grænseflade til kassettebåndoptagere, som man kunne hente og gemme programmer ved den den gang hurtige hastighed, 1200 bps. Selvom maskinen var ganske simpel, var den ikke desto mindre et designmesterværk, som anvendte langt færre dele end andre på samme niveau, og Wozniak fik hurtigt ry for at være en mesterdesigner. Sammen med endnu en ven, Ron Wayne, begyndte de tre at samle maskiner. Ved hjælp af forskellige metoder, bl.a. ved at låne plads hos venner og familie, sælge forskellige skattede ejendele (såsom regnemaskiner og en VW-bus), nasseri og nogle hvide løgne, lykkedes det Jobs at skaffe de nødvendige dele, mens Wozniak og Wayne samlede dem. De blev leveret i juni og blev som aftalt betalt ved leverancen. Med tiden blev der bygget 200 eksemplarer af Apple I. Men Wozniak var allerede gået videre. Årsagen til mange af designvalgene i I'eren var de begrænsede midler, der var til rådighed til konstruktionen af prototypen. Med indtægterne fra salget kunne han nu begynde at fremstille en stærkt opgraderet maskine, Apple II. Internt var den primære forskel, at tv-grænsefladen var helt lavet om, så den nu kunne opbevare oplysninger i hukommelsen. Nu var det ikke kun nyttigt til simpel visning af tekst. Apple II havde også grafik og med tiden også farver. Samtidig bad Jobs om et stærkt forbedret kabinet og tastatur, med den tanke at maskinen skulle leveres i køreklar stand. Dette var næsten tilfældet for de Apple I-maskineres vedkommende, som de havde solgt til Byte Shop, men man skulle stadig slutte forskellige dele sammen og skrive kommandoen, der startede BASIC. Opbygning af sådan en maskine ville kræve langt flere penge. Jobs begyndte at søge finansiering, mens Wayne var lidt nervøs på grund af en mislykket forretning fire år tidligere og forlod på et tidspunkt virksomheden. Jobs mødte "Mike" Markkula der var medunderskriver på et banklån på 250.000 dollar, og de tre dannede Apple Computer den 1. april 1976. Nu hvor de både havde kontanter og et nydesignet kabinet, blev Apple II frigivet i 1977 og betragtes generelt som den computer, som skabte hjemmecomputermarkedet. Der blev solgt millioner af maskiner til godt ind i 1980'erne. Da Apple omdannedes til et aktieselskab i 1980, tjente de flere penge end nogen anden amerikansk virksomhed, siden Ford blev aktieselskab i 1956, og med ét blev de den virksomhed i historien, som skabte flest millionærer. Der blev bygget flere forskellige modeller af Apple II-familien, bl.a. Apple IIe og IIg, som stadig findes i mange skoler i USA.

Macintosh

I 1980'erne stod Apple overfor en spirende konkurrence på markedet for personlige computere. Den største af disse var IBM, det første "store navn" i computerindustrien. IBM's PC-model, som kørte DOS (Disc Operating System og licenseret til IBM af Bill Gates), erobrede store andele af det voksende marked for skrivebordscomputere i store virksomheder. Flere mindre virksomheder anvendte Apple II, men virksomheden mente, at man havde brug for en nyere og mere avanceret model i konkurrencen på markedet for skrivebordscomputere til virksomheder. Derfor var designerne af Apple III nødt til at opfylde Jobs høje og nogle gange upraktiske mål. Blandt dem var undladelsen af en ventilator til køling - det siges, at Jobs syntes de var "uelegante". De nye maskiner havde det med at blive overophedede, og det var nødvendigt at tilbagekalde de fleste tidlige modeller. Apple III var også dyr, og selv om virksomheden i 1983 udsendte en opdateret udgave, var den i det store hele en fiasko. Samtidig arbejdede forskellige grupper i Apple på en helt ny form for personlig computer, med avancerede teknologier såsom en grafisk brugerflade, en computermus, objektorienteret programmering og netværksmulighed. Disse personer, bl.a. Jef Raskin og Bill Atkinson, var fortalere for, at Steve Jobs gjorde sådanne computere til virksomhedens fokus. Først da de i december 1979 viste ham Xerox PARCs arbejde på Alto, besluttede Jobs sig for, at fremtiden lå i sådanne grafikintensive, ikonvenlige computere og støttede de konkurrerende Apple Lisa- og Apple Macintosh-projekter. Xerox gav Apples udviklere adgang til PARC-faciliteterne mod at få 1 million dollar i Apple-aktier på trods af indsigelser fra nogle af PARC-forskerne, hvoraf mange (eksempelvis Larry Tesler) endte med at arbejde for Apple. Lisa fik sin debut i januar 1983 og kostede 10.000 dollar. Igen frigav Apple et produkt, som var forud for sin tid, men alt for dyr (virksomheden fulgte det samme møster i nogle år), og det mislykkedes igen for Apple at erobre virksomhedsmarkedet. Produktionen af Lisa ophørte i 1986. Midtvejs i udviklingen blev kontrollen med Lisa-projektet taget fra Jobs, der snart vendte opmærksomheden mod Macintosh-projektet, som oprindeligt var tænkt som en økonomiudgave af Lisa. Apple Macintosh blev frigivet i 1984 med en nu berømt reklame baseret på George Orwells roman "1984." Den indlysende mening var, at Mac'ens nye "brugervenlige" grafiske brugerflade ville frigøre IBM PC-brugerne. Macintosh var, og er fortsat, en succes for Apple, men ikke en så stor succes, som den kunne have været. Under et besøg i Apples hovedkontor i Cupertino, fremviste Jobs en prototype af Mac'ens GUI til Bill Gates, der nu var administrerende direktør for Microsoft. I 1985 blev Microsoft Windows frigivet, Microsofts eget GUI til IBM PC'ere. På det tidspunkt fremstillede mange virksomheder IBM PC-kompatible computere, billige kopier af PC'en. Apple tillod ikke, at andre computerfabrikanter klonede Mac'en. Selvom den første udgave af Windows var Mac'en teknologisk underlegen, kostede Windows og en PC-klon mindre end det halve af, hvad en Mac kostede, og der var desuden flere programmer tilgængelige til Windows. I løbet af 1990'erne begyndte Microsofts andel af de nye computerbrugere at blive større end Apples. Microsoft og Windows blev en af det 20. århundredes største forretningssucceser, og Apple blev aldrig igen verdens førende fabrikant af personlige computere. I 2003 var Apple markedsandel svundet ind til mindre end 5 procent. Virksomheden havde økonomiske problemer, da Microsoft den 6. august 1997 med en stærkt symbolsk gestus købte aktier uden stemmeret for 150 millioner dollar i virksomheden og til gengæld forpligtede sig til at videreudvikle Officepakken til Macintosh-platformen i en årrække fremover.

De senere år

En bærbar udgave af Macintosh, PowerBook'en, blev introduceret i begyndelsen af 1990'ere. Andre produkter fra Apple er bl.a. styresystemerne ProDOS, Mac OS og A/UX, netværksprodukter som AppleTalk og multimedieprogrammer som QuickTime. Produkter, som ikke fremstilles mere, er bl.a. Apple Power Mac G4 Cube og den håndholdte computer Apple Newton. Efter en intern magtkamp med den nye administrerede direktør, John Sculley, i 1980'erne, forlod Jobs Apple og grundlagde NeXT Computer, der efter en lovende start dog endte med at blive en fiasko. Senere, i et forsøg på at redde virksomheden, købte Apple NeXT og dets UNIX-baserede styresystem NeXTStep, og dermed vendte Jobs tilbage til Apples ledelse. En af hans første opgaver som administrerende direktør var at igangsætte udviklingen af iMac, der reddede virksomheden fra døden, mens man fik tid til at finde et styresystem. Nyere produkter er blandt andre Apple AirPort, som anvender trådløs netværksteknologi til at forbinde forskellige computertyper til Internettet uden brug af kabler. Desuden iBook og G5-computeren. I begyndelsen af 2002 afslørede Apple det nye alt-i-ét-design af den nye iMac. Apple har også introduceret Mac OS X, en ny udgave af deres styresystem, som forener UNIX stabilitet, pålidelighed og sikkerhed med Macintosh'ens brugervenlighed i et styresystem for både erhvervs- og private kunder. Apple-computere som PowerBook'en og siden også iBook og iMac ses ofte som rekvisitter i film og tv-serier. På et tidspunkt havde Apple en reklamekampagne for PowerBook'en, som viste klip fra filmen Mission Impossible. Foruden computere har Apple også fremstillet populær forbrugerelektronik. I 1990'erne frigav Apple Newton'en, en håndholdt computer. Den havde middelmådig succes, men var tydeligvis mange år forud for sin tid. I oktober 2001 lancerede Apple iPod, en bærbar digital musikafspiller. Den var bemærkelsesværdig på grund af den store mængde lagerplads, oprindeligt 5 gb, med plads til omkring 1.000 sange. Apple og hus-designeren, Jonathan Ives, har siden opdateret iPod-serien flere gange, med en slankere og mere kompakt udformning, kompatibilitet med Windows, fotolager og -fremvisning og lagerplads på op til 40 gb. Apple var ikke sen til at følge op på den første succes med en række markante annoncer af dansende menneskeskygger, produktplacering i film og tv, mund-til-øre-hjælp fra den evigt loyale mac-fanskare og senere samarbejde med store bilfirmaer som BMW. Og ikke mindst de meget synlige hvide øretelefonledninger var med til at forlene produktet med en fornemmelse af kvalitet, der sagde "status" til enhver. Apples aftaler i 2002 med fem store pladeselskaber (i dag også med mere end 500 mindre) om at slutte sig til Apples nye tjeneste til hentning af musik iTunes Music Store, var en revolution i musikindustrien. I modsætning til andre musiktjenester koster alle sange, hhv. album, det samme; og kunderne "ejer" den musik, de køber. Efter hjemhentning kan man med få begrænsninger brænde sangene til cd, dele og spille sangene på op til tre computere og naturligvis overføre sangene til en iPod. De første to millioner solgte sange fra den roste iTunes Music Store blev hentet på kun 16 dage; alle købt via Macintosh-computere. En udgave af iTunes er også tilgængelig til Windows. I slipstrømmen på iPod'ens succes fulgte et stigende og uhørt stort antal tilbehør fra 3. partsfirmaer - sendere til trådløs overførsel af sange til en radiomodtager, hylstre, tasker, burrebånd til overarmsmontering ved motionsløb, ekstrabatterier, høretelefoner, mikrofoner, eksterne højttalerkonsoller til festbrug, autoopladere og meget meget andet - alt sammen til ét og samme produkt. "The iPod Effect" eller "the iPod Halo Effect" kaldes dét fænomen, at Windowsbrugere, der køber en iPod, på grund af Apples design og brugervenlighed overvejer at lade deres næste computer blive en Mac - en migration, som kun har reel effekt i et købedygtigt og æstetisk bevidst publikum, men ikke desto mindre fordoblede salget af solgte Mac'er i 2004.

Eksterne henvisninger

- [http://www.apple.com/dk/ Apples danske websted]
- [http://www.apple-history.com/ Apple History.com] (på engelsk)
- [http://www.woz.org/ Steven Wozniaks hjemmeside] (på engelsk) Kategori:It-virksomheder
- ja:アップルコンピュータ ko:애플 컴퓨터 ms:Apple simple:Apple Computer th:แอปเปิล คอมพิวเตอร์

Dagbog

En dagbog er en bog til at skrive uformelle kronologiske, daterede indlæg. En dagbog bruges som oftest privat, hvor en person skriver notater til sig selv om sin dag, sine gøremål, sine tanker eller hvad personen selv måtte ønske at huske på eller kunne blive mindet om. Nogle dagbogsskrivere får et meget personligt, psykologisk forhold til deres dagbog – nogle betragter dagbogen som en ven, og går endda så vidt som at navngive dem. Anne Frank navngav for eksempel sin dagbog kitty. Den kan dog også bruges mere offentligt i form af en weblog (eller bare en blog), der kan være en "dagbog" på nettet. Disse kan enten være helt generelle om en persons dagligdag, men der findes også mange professionelle weblogs, hvor eksperter skriver om deres seneste opdagelser og løbende arbejdsopgaver til inspiration for andre. Dagbøger kan også bruges professionelt eller i studiesammenhæng, hvor man i forbindelse med afvikling af et projekt sideløbende skriver en projektdagbog, der er en uformel gennemgang af, hvorledes projektet er forløbet. Dette bruges til en mere blød evaluering af projektets forløb og de erfaringer, man har gjort sig – og skal ses som et modstykke til det effektive arbejde, som projektet har mundet ud i. Kategori:Bøger ko:일기 ja:日記

Latin

Latin er et sprog, der blev talt i oldtidens Rom, og som har været brugt som internationalt sprog indtil nutiden. Latin hører til den italiske gruppe af de indoeuropæiske sprog sammen med de uddøde sprog oskisk og umbrisk. Latin er egentlig betegnelsen på den dialekt, der blev talt i det antikke Latium (Lazio), dvs. landskabet syd for Rom. Efterhånden som Rom underlagde sig resten af Italien og siden landene omkring Middlehavet, voksede latin i indflydelse, og latin blev administrationssprog i den vestlige del af Romerriget. I øst holdt man derimod fast ved græsk, der var blevet udbredt efter Alexander den Stores erobringer, og som alle dannede romere alligevel talte. Fra omkring 300 e.Kr. blev latin den vestlige kirkes sprog, en stilling, som sproget fastholdt gennem hele middelalderen. Latin blev dermed det internationale sprog, hvorpå lærde og videnskabsmænd i det vestlige Europa udvekslede tanker og opdagelser. Det var almindeligt at skrive videnskabelige værker på latin indtil midten af 1800-tallet. Da Romerriget brød sammen og de enkelte provinser faldt i forskellige germanske kongers hænder, begyndte det latinske sprog også at blive splittet op i en række dialekter, der til sidst var så forskellige fra hinanden, at der var tale om forskellige sprog, de romanske sprog. I lang tid blev man ved med at skrive, som man altid har gjort, og det er først i det 9. årh., vi finder de tidligste tekster på romansk. På det tidspunkt har det talte sprog bevæget sig så langt væk fra det skrevne sprog, at almindelige mennesker næppe har kunnet forstå ret meget af de lærdes latin.

Udtale

Forskningen har et ganske godt indtryk af, hvordan latin blev udtalt i oldtiden. Den latinske sprogvidenskab har en række indicier at støtte sig til: 1) De romerske grammatikeres beskrivelse af udtalen. 2) Stavefejl i indskrifterne. 3) Lydenes videre udvikling i de romanske sprog. 4) Latinske låneord i fremmede sprog (især græsk og germansk). 5) Fremmede låneord i latin (især fra græsk). Den danske skoleudtale har traditionelt fulgt det danske lydsystem og har desuden haft en række senlatinske udtalevaner, der også kendes fra den latinske udtale i de andre europæiske lande, først og fremmest c = [s] foran fortungevokaler og ae = [ε:]. I løbet af det 20. århundrede har man gjort stadig flere indrømmelser til den klassiske udtale, som den sprogvidenskaben har rekonstrueret. De fleste udtaler derfor c og ae som [k] og [ai]. Det er derimod kun få specialister, der konsekvent skelner vokallængde og konsonantlængde, selv om vi ved, at kvantitetsforskellen var betydningsbærende. Et typisk eksempel er anus 'gammel kone', ānus 'røvhul', annus 'år', der på klassisk latin alle blev udtalt forskelligt, hvorimod de to første falder sammen i det europæiske latin. Hvor konsonantlængden normalt bliver gengivet med en dobbeltskrivning af den pågældende konsonant, bliver vokallængden normalt ikke markeret i de latinske tekster (en del ældre indskrifter bruger dog en såkaldt apex til at markere de lange vokaler, men ikke konsekvent). I dansk eksisterer der ingen forskel mellem lange og korte konsonanter, men derimod mellem korte vokaler i lukkede stavelser (og foran oprindeligt lange konsonanter) og lange vokaler i åbne stavelser. Trykket falder på den næstsidste stavelse, hvis den indeholder en lang vokal eller en diftong, eller hvis stavelsen er lukket: amátur, amóenus, perféctus. Ellers falder det på den tredjesidste stavelse: ínsula, Július. (Eftersom vokallængden normalt ikke er markeret skal trykket i tvivlstilfælde slås efter eller læres udenad.) Det gælder både i den klassisk latinske udtale og i den danske skoleudtale. Når trykkket falder på den tredjesidste stavelse, har den danske skoleudtale imidlertid også et stød (et strubelukke) på en eventuelt lang vokal eller diftong eller på n, m, r, l, f.eks. úl’timus, Tá’citus, ter’ritus. Det samme gælder i den næstsidste stavelse, hvis den ordet ender på -er, f.eks. pa’ter, Alexan’der.

Se også

- Lægelatin og Gartnerlatin

Eksterne henvisninger

Denne side kan analysere latinske ord [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/morphindex?lang=la perseus] for køn og kasus

Generelle

- [http://www.perseus.tufts.edu/ The Perseus Project]; en nyttig side, dedikeret til studering af klassiske sprog og klassisk litteratur. Indeholder [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/resolveform?lang=Latin en interaktiv latinordbog].
- [http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=LTN Etnologisk rapport af latin]
- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/resources.html Andre latinske ressourcer]

Udtale, betydning og stavning

- [http://roundrobin2001.0catch.com/audio.html Botanisk udtale]. Denne side indeholder lydfiler, som du kan klikke på for at høre udtalen af de botanisk/latinske navne på en plante eller terminologi.
- [http://members.aol.com/stlmetros/latin.html Amerikansk Organistsammenslutning, udtale af kirkelatin]
- [http://home.tiscali.be/mauk.haemers/collegium_latinum/pronounce.htm Latinsk udtale, af Gn. Dionysius Scorpio Invictus]
- [http://www.malmoea.com/junebug/latin/writing&pronunciation.html Latinsk stavning og udtale]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/scientific_names.html Videnskabelige betegnelser: Hvordan fungerer de?, af Francesco Zezza]
- [http://courses.washington.edu/insects/445Students/Methods/Pronounciation.htm Stavning, udtale og betydning af videnskabelige betegnelser]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/greek_pronounce.html Udtale og stavning af videnskabelige betegnelser, en artikel af Kalliope K. Bechraki og Andreas I. Iliopoulos]

Kurser

- [http://www.sprachprofi.de.vu/latin Gratis online kursus i latin]
- [http://ccwf.cc.utexas.edu/%7Edcramer/506dec.htm David Cramer: Latin 506], [http://www.utexas.edu/courses/cc303/sounds/ Udtale]

Ordbøger

- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/ Latin - Engelsk ordbog]
- [http://www.atlenes.com/privat/latin.html Latinske ord og vendinger] ---- Bemærk at der findes en [http://la.wikipedia.org/ latinsk Wikipedia] Kategori:Antikken Kategori:Indoeuropæiske sprog als:Latein ja:ラテン語 ko:라틴어 simple:Latin language th:ภาษาละติน zh-min-nan:Latin-gí

Journalistik

Etymologi

Uddannelse

Journalistens arbejdsværktøjer

Journalistik og presseetik

Eksterne henvisninger

Århus

Århus er Danmarks næststørste by med 222.559 indbyggere (293.510 i kommunen) (2004). Århus ligger i det østlige Jylland ved Århus Bugt. Jylland] Byens navn kommer af det olddanske Ārōs "Åens Munding" (se Aros). Indbyggerne kaldes århusianere. Århusiansk er adjektivet til Århus og samtidig navnet på den stedlige dialekt (i væsentlighed rigsdansk med en mere eller mindre kraftig jysk accent). Århus fik købstadsrettigheder i 1441.

Historie

Vikingebyen

De ældste arkæologiske fund i Århus er glasperler fra slutningen af 700-tallet, mens de ældste fund af huse er af halvt nedgravede grubehuse. De blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhørende lag er der fundet kamme, smykker og lignende, der tyder på, at bebyggelsen er fra omkring år 900. Udgravninger i foråret 2005 afslørede en såkaldt bygrøft fra omkring 850, der har markeret den handelsplads, som byen opstod fra. Tilsyneladende er grøften allerede omkring 870 blevet fyldt op, og området er blevet bebygget. Man antager, at der tidligt har ligget en lille trækirke lidt uden for bebyggelsen, omtrent hvor klosterkirken ligger i dag. Fund af hele seks runesten i og omkring Århus tyder på, at den omkring år 1000 har haft stor betydning, eftersom kun stormænd rejste runesten. Omkring 1040 blev der slået mønter i Århus, først af Hardeknud og senere af Magnus den Gode. Fund af bl.a. kamme og træskærerarbejder tyder på en del håndværk, men udenlandske varer fortæller også om handel: vægtlodder og kværnsten fra Rhinområdet, klæberstensvarer fra Nordskandinavien og keramik fra Østersøområdet.

Volden

Århus var i vikingetiden omgivet af en halvkredsformet forsvarsvold, der i det væsentlige fulgte de gader, hvis navne stammer derfra -- Graven, Volden, Borgporten -- og derefter gik tilbage mod havet langs med åen. Det passer med, at byen har ligget mellem åmundingen og vadestedet over åen. Der har langs med ydersiden af volden været sænkninger i terrænet, så der har været omgivet af våde voldgrave. Hvornår volden er anlagt, ved man ikke præcis, men der er nok gået nogle år efter de første bosættelser, svarende til de tidlige år af 900-tallet. Udgravninger i foråret 2005 tyder på, at volden er blevet opført relativt hurtigt omkring 934, muligvis i forbindelse med Henrik Fuglefængers angreb på Jylland. I anden halvdel af 900-tallet blev volden forstærket og i 1200-tallet voldsomt udbygget. Efter den sidste udbygning var volden 20 meter bred og seks-otte meter høj. Omkring år 1300 skete der en kraftig udbygning af byen: Det ældste rådhus foran domkirken, en stor bispegård ved Rosengade nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på Bispetorv samt flere kannikeboliger blev bygget. Endvidere blev der anlagt en bro over åen ved Immervad, og et Helligåndshospital ved Lilletorv. Åhavnen får også i 1300-tallet øget betydning, og de ældste rester af bolværk på den sydlige side af åen er dateret til slutningen af århundredet. I 1477 gav Christian 1. lov til, at voldanlæggene, der havde mistet deres militære betydning, måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven, opstod. På Brobjerg byggedes et karmeliter-kloster med kirke, og på hjørnet af Vestergade og Grønnegade byggedes en Sct. Karensgård til at huse pestramte indbyggere fra byen. Også Domkirken blev moderniseret i gotisk stil og fik tilføjet det høje tårn, hvis spir dog havde en anden udformning end i dag.

1600-1700-tallet

Under 1600-tallets krige har byen sikkert lidt meget. Om de kejserlige troppers indfald 1627-1629 mindede endnu Wallensteins skanse syd for byen; 1644 brandskattede de svenske den, og 1657-59 blev den gentagne gange besat af dem. Men trods disse og andre ulykker som pest og store ildebrande var Århus dog i 17. og 18. århundrede en ret betydelig by ved sin handel, om hvilken man for øvrigt kun ved lidt. Foruden i indlandet og særlig med Norge drev den stor handel på Lübeck, Amsterdam, England, Frankrig og Spanien, og midt i 17. århundrede var handelsflåden ca. 100 skibe, og kornudførslen til Norge og udlandet årlig ca. 20.000 tdr., ved begyndelsen af 1700-tallet var den steget til ca. 36.000. Men så begyndte nedgangen her som i landets andre byer; ved 1735 blev der endnu kun drevet lidt handel med Lübeck og Norge; handelsflåden var kun halvt så stor, og havnen begyndte at tilsande, og i 1768 var der kun 31 skibe. I 1769 havde Århus ca. 3.500 indbyggere.

1800-tallet

I det 19. århundrede kom fremgangen, efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens, og efter de slesvigske krige for Hamburgs, dominans. Mens den ved 1800 var Jyllands tredjestørste by, havde den i 1840 overhalet Randers og ved 1850 også Ålborg. Derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved udvidelsen af byens havn, og det tiltagende jernbanenet, og også i kulturel henseende hævdede den sit ry som »Jyllands Hovedstad« ved dens mange institutioner som Statsbiblioteket, mange højere læreanstalter, de udmærkede hospitaler, teatret og så videre. I begge de slesvigske krige var byen besat af fjenden; 31. maj 1849 stod der uden for byen, en for de danske, heldig træfning mellem preussiske husarer og danske dragoner.

Henvisninger

Kilder/henvisninger

- [http://www.kuas.dk/kulturarv/bygninger/fredede_bygninger/751.jsp Fredede bygninger i Århus Kommune]
- [http://strejf.dk/ Strejf.dk]
- [http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0067.html Salmonsens Leksikon]
- [http://www.graphicalic.dk/pages/photo/eastjyt/photo.html Graphicalic - pictures from Århus]
- [http://www.aarhus.dk/aa/portal/borger Netportal med Århusstof fra myndigheder, organisationer og virksomheder] Kategori:Jyske byer Kategori:Århus ja:オーフス

1946

Begivenheder

- Afghanistan, Island, Sverige og Thailand bliver optaget i FN.
- ENIAC, den første amerikanske computer bygges af Mauchly og Eckert.
- Kejser Hirohito af Japan bekendtgør, at han ikke er Gud.
- 11. januar - Albanien udråbes til republik.
- 19. september - Winston Churchill foreslår i tale i Zürich at oprette Europas Forenede Stater.
- 22. november - I Paris åbnes første møde i UNESCO, FN's organisation for undervisning, videnskab og kultur
- 5. december - New York udpeges som kommende hovedkvarter for FN.
- 11. december - UNICEF , FN's børnefond grundlægges
- 19. december - Der udbryder krig i Indokina, hvor styrker under Ho Chi Minh angriber franske kolonisoldater.

Født

- 5. januar - Diane Keaton, skuespillerinde.
- 6. januar - Syd Barret, sanger og komponist i Cambridge, England. Han dannede i 1964 Pink Floyd, som han forlod i 1968.
- 9. januar - Mogens Lykketoft (S), tidligere formand for Socialdemokraterne
- 12. januar - Samuel Rachlin, journalist, forfatter og TV-korrespondent
- 8. februar - Merete Voldstedlund, dansk skuespiller
- 9. februar - Svenning Dalgaard, TV2-korrespondent
- 4. april - Dave Hill, guitarist i det britiske glam rock band Slade
- 9. april - Lisbet Dahl, skuespiller, sanger og instruktør
- 17. maj - Udo Lindenberg, tysk rockmusiker
- 15. juni - Noddy Holder, forsanger/rytmeguitarist i det britiske glam rock band Slade
- 5. juli - Bent Lexner, dansk overrabiner
- 6. juli - George W. Bush, amerikansk præsident
- 6. juli - Sylvester Stallone, amerikansk skuespiller
- 30. august - den græske eksdronning, danske prinsesse Anne-Marie
- 10. september - Don Powell, trommeslager i det britiske glam rock band Slade
- 1. december - Gilbert O'Sullivan, sanger og sangskriver.
- 5. december - José Carreras, spansk tenor.
- 12. december - Emerson Fittipaldi, brasiliansk racerkører.
- 30. december - Davy Jones, skuespiller, sanger i den amerikaske popgruppe the Monkees

Dødsfald

- 3. februar - C. Th. Zahle, radikal politiker og statsminister, dør 80 år gammel.
- 2. august - Jóannes Patursson, færøsk kongsbonde, politiker og forfatter, dør 80 år gammel.

Nobelprisen

- Fysik - Percy Williams Bridgman
- Kemi - James Batcheller Sumner, John Howard Northrop, Wendell Meredith Stanley
- Medicin - Hermann Joseph Muller
- Litteratur - Hermann Hesse
- Fred - Emily Greene Balch (USA), international præsident for Women's International League for Peace and Freedom : John Raleigh Mott (USA), formand for International Missionary Council og præsident for World Alliance of Young Men's Christian Associations

Sport

Musik

Film

- Billet mrk., dansk film.
- Brevet fra afdøde, dansk film.
- Det gælder din frihed, dansk film.
- Diskret ophold, dansk film.
- Ditte Menneskebarn, dansk film.
- Far betaler, dansk film.
- Hans store aften, dansk film.
- Jeg elsker en anden, dansk film.
- Oktoberroser, dansk film.
- Op med lille Martha, dansk film.
- Så mødes vi hos Tove, dansk film.

Bøger

- 46 ja:1946年 ko:1946년 ms:1946 simple:1946 th:พ.ศ. 2489

1990'erne

Århundreder: 19. århundrede - 20. århundrede - 21. århundrede Årtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne - 1990'erne - 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne År: 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 ----

Begivenheder

- Kraftig vækst i brugen af internet. Fald i prisen på computere og anden teknologi.
- Begyndelsen på GATT, verdenshandelsorganisationen og andre globale økonomiske institutioner.
- Kloning (af fåret Dolly).
- Sovjetunionens sammenbrud i 1992. Enden på Den kolde krig.
- Human Genome Projektet påbegyndes.
- Den globale menneskeskabte indflydelse på miljøet accepteres bredt.
- Balkankrig i det tidligere Jugoslavien.
- Golfkrigen 1991 og embargo mod Irak.
- Efter 1992 stiger aktiemarkedet kraftigt. Mod slutningen af årtiet er stigningen særligt kraftig for IT-virksomheder og virksomheder inden for bioteknologi.
- År 2000-problemet
- Eritrea opnår uafhængighed fra Etiopien
- Apartheid opgives i Sydafrika, og en ANC-regering med Nelson Mandela i spidsen overtager magten.
- Nordyemen og Sydyemen forenes i Yemen.

Verdens ledere

- George H.W. Bush
- Bill Clinton
- Saddam Hussein

Kunstnere

- Sandra Bullock
- Tim Burton
- Jim Carrey
- Kevin Costner
- Harrison Ford
- Mel Gibson
- Tom Hanks
- Helen Hunt
- Samuel L. Jackson
- Ashley Judd
- Nicole Kidman
- Demi Moore
- Mike Myers og Dana Carvey (Wayne's World)
- Jack Nicholson
- Nirvana
- Michelle Pfeiffer
- Julia Roberts
- Meg Ryan
- Adam Sandler
- M. Night Shyamalan
- Mira Sorvino
- Quentin Tarantino
- Billy Bob Thornton
- Uma Thurman
- Bruce Willis å ja:1990年代 ko:1990년대 simple:1990s zh-min-nan:1990 nî-tāi

Roskilde Universitetscenter

Roskilde Universitetscenter (RUC) blev oprettet i 1972 og har i dag (2004) knap 9.000 studerende. RUC tilbyder naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser fra bachelor-niveau til ph.d.-niveau. Undervisningsmæssigt er RUCs særkende, at alle uddannelser indledes med en to-årig basisuddannelse inden for et af hovedområderne samt studenterstyret og problemorienteret projektarbejde i cirka halvdelen af studietiden. Til RUC er tilknyttet Roskilde Universitetsbibliotek.

Ekstern henvisning

- [http://www.ruc.dk/ Roskilde Universitetscenters websted]
- [http://www.rub.ruc.dk/ Roskilde Universitetsbiblioteks websted] Kategori:Danske universiteter

Radio

En radiomodtager, radiofonimodtager eller kort radio er et apparat, som kan modtage radiofoni, forstærke signalet og sende det ud i en højttaler.

Teknisk

En radiomodtager er sammenbygningen af en radioforsats, forforstærker og en effektforstærker. I radioantennen omdannes radiobølgerne til elektricitet. Den ledes nu via et antennekabel til forsatsen, som udvælger og forstærker den ønskede kanal på en bestemt frekvens, og forsatsen foretager detektering af det modulerede signal. I en gammeldags retmodtager detekteres signalet direkte på bærebølgens frekvens. Indførelsen af superheterodynmodtagere gav en bedre og mere stabil modtager og en stor del af radiomodtagere arbejder efter dette princip nu.

Se også

- Digital radio
- Internetradio
- Radiofoni

Eksterne henvisninger

- Med billeder af gamle radiomodtagere: [http://hjem.get2net.dk/helthansen/radiofonirx.htm Radiofonimodtagere / broadcast receivers] Kategori:Elektroniske apparater Kategori:Radio ja:ラジオ

Internet

Internettet er en af de vigtigste opfindelser fra det 20. århundrede. Ikke fordi det i sig selv er noget teknisk vidunder på linje med relativitetsteorien, men pga. de store konsekvenser det har for vores måde at leve vores liv på. Her i internettets spæde start (Vi skriver nu år 2005) bliver internettet især brugt til at dele tekstbaseret information og nogle af de mest kendte koncepter er e-mail og hjemmesider. For fremtiden vil koncepter såsom Video on demand og Voice over IP (VoIP) formodentlig blive så integrerede i vores dagligdag at de afløser henholdsvis den traditionelle telefon og fjernsynet.

Webbaseret teknologi

I det øjeblik en teknologi bliver web-baseret opnår den en potentiel brugermasse som er lig med antallet af brugere på nettet, derfor er det nogle gange i de forløbne år set at en ny teknologi eller et begreb er blevet verdensberømt i løbet af ganske kort tid. Dette fænomen har blandt andet medført en it-boble i slutningen af 1990'erne, hvor mange firmaer og koncepter blev overvurderet og gik konkurs netop fordi det er så svært at vurdere en ides potentiale på internettet. Nedenfor er listet en række af de ting internettet har ført med sig:
- e-mail
- Chat
- Hjemmesider
- Wikipedia
- VoIP
- Video on demand

Teknisk definition

Se [http://www.warriorsofthe.net/cgi-bin/download.pl/warriors-700-dk-VBR?url=http://www1.warriorsofthe.net/mirror/warriors-700-dk-VBR.mpg Warriors Of the web] for en animeret introduktion til teknologien bag internettet. Internet er et WAN-datanet, der forbinder andre mindre datanet. Inter-net er sammensat af de 2 ord inter, som beyder mellem - og net, som på dansk er forkortelsen af datanet. Dataterminaludstyr (f.eks. computere) i internet kommunikerer med hinanden via protokoller. Det største offentligt tilgængelige datanet i verden kaldes i daglig tale også simpelthen internet eller internettet (Note: Der har tidligere været udbredt at skrive dette net med stort I, men det regnes nu for korrekt at bruge lille begyndelsesbogstav). Nettet er organiseret i domæner. World Wide Web er den del af internet, som kan nås via HTTP-protokollen. Internet benytter IP (OSI lag 3) som bæreprotokol og for eksempel TCP, UDP, ICMP og IGMP på OSI lag 4. Eksempler på TCP-baserede protokoller på OSI lag 5: POP3, IMAP, SMTP, FTP, HTTP, HTTPS, Telnet, NNTP. Alle disse protokoller er dokumenteret i såkaldte RFC'er. Eksempler på andre meget brugte protokoller og andet: PPP, SLIP, LDAP, SSL, VRML og P2P. Nogle af de mest kendte ting, der gør brug af disse protokoller er e-mail, nyhedsgrupper, FTP, World Wide Web, Gopher, SSH, finger og IRC. Ud af disse er World Wide Web og e-mail de mest brugte, og en masse andre ting er bygget ovenpå disse. Privatpersoner og private virksomheden opnår forbindelser til internet ved at anskaffe en internetforbindelse fra en internetudbyder. Forsknings- og undervisningsinstitutioner er ofte forbundet til et forskningsnet. Man kan tilslutte en computer til internet på forskellige måder:
- Som privat bruger var den mest udbredte metode via et modem, der er tilsluttet en telefon. Forbindelser via modem er stadig meget udbredt.
- I de senere år det blevet mere almindeligt med en såkaldt bredbåndsforbindelse, f.eks. en ADSL-forbindelse eller via antenneforeningens kabel med radio- og tv-signaler.
- De fleste virksomheder og institutioner har et netkort i hver computer, der er forbundet til et LAN, og det er normalt forbundet til internet via en router og ADSL eller en hurtigere forbindelse. Imellem router og lokalnet kan evt. anvendes en firewall.

Se også

- intranet
- extranet
- e-mail
- chat
- nyhedsgruppe
- DARPANet

Eksterne henvisninger

- [http://www.dr.dk/Videnskab/Emner/Informationsteknologi/Internettet/forside.htm DR's temaside om internettet]
- [http://www.rfc.net RFC]
- [http://virtualsociety.sbs.ox.ac.uk/reports/surf.htm Virtual Society, 5th January 2000, Sally Wyatt: They came, they surfed, they went back to the beach: why some people stop using the internet]
- [http://www.comon.dk/index.php?page=news:show,id=14746 6. august 2003, Comon.dk: SMS og e-mail ændrer sproget]
- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1234000/1234233.stm BBCNews, 22 March, 2001: Manners are lost in the net]
- [http://www.cs.cornell.edu/home/llee/extra/InternetSucks.html What's wrong with internet] [e-mail og internet kritisk].
- http://www.archive.org/ gemmer gamle internet sider.
- [http://www.dsn.dk/nfs/2001-1.htm#internet Dansk Sprognævn: Internet eller internet?]
- [http://ip-number.com Show your IP address]

Internettets historie

- [http://www.isoc.org/internet/history/ ISOC: History of the Internet]
- [http://dmoz.org/Computers/Internet/History/Timelines/ dmoz: Timelines]
- [http://www.videnssamfundet.dk/tidslinie.htm Dk: Hobbes Internet Tidslinie]
- [http://www.avda.dk/internettets-historie.html Internettets historie fra 1957 -]

Internetordbøger

- [http://www.sprog.asb.dk/sn/cisg Dansk-Engelsk CISG-Ordbog (juridisk ordbog)]
- [http://netdob.asb.dk/iasdk Den Danske Regnskabsordbog]
- [http://netdob.asb.dk/iasdkgb Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog]
- [http://www.dendanskenetordbog.dk/netdob Den Danske Netordbog]
- [http://netdob.asb.dk/idiom Den Danske Idiomordbog]
- [http://javabog.dk/OOP/kapitel23.jsp Engelsk-dansk EDB-ordliste]
- [http://www.informationsordbogen.dk Informationsordbogen] Kategori:Datalogi Kategori:Internet Kategori:Kommunikation Kategori:Menneskesamfund fiu-vro:Internet ja:インターネット ko:인터넷 ms:Internet simple:Internet th:อินเทอร์เน็ต

Journalistiske fagudtryk

Inden for journalistikken benyttes en del fagudtryk.
- Annonce
- Artikel
- Citat
- Deadline
- Efterkritik
- Fotojournalistik
- Freelance
- Genre (journalistik) (se flere genrer her)
- Historie (artikel)
- Inserat
- Layout
- Mediehus
- Medie/massemedie
- Elektroniske medier
- Internetmedie
- Radio-station
- Tv-station
- Trykte medier
- Broadsheetavis/Morgenavis
- Dagblad
- Distriktsblad
- Fagblad
- Magasin
- Tabloid/Formiddagsavis
- Ugeavis
- Ugeblad
- Medieforsker
- Nyhedstrekanten
- Nyhedskriterier
- Oplag
- Redaktion
- Presseetik og mediejura
- Bagvaskelse
- Injurier
- Medieansvarsloven
- Ophavsret
- Pressenævnet
- Pressefoto
- Research
- Aktindsigt
- Anonym kilde
- Dokumentation
- Interview
- Kilde
- Solohistorie
- Vinkel

Kilder

- [http://medielab.fyens.dk Fyens Stiftstidendes MedieLab] Kategori:Journalistik Kategori:Fagsprog

Pressenævnet

Pressenævnet er en dansk institution etableret med grundlag i [http://www.cfje.dk/cfje/lovbasen.nsf/(RetsreglerVejledningerEUmultiDB)/B4F47A6A45614BBCC1256ABD004349A3?OpenDocument Medieansvarslovens] kapitel 7. Pressenævnet behandler klager om overtrædelse af god presseskik og spørgsmål om genmæle.

Hvilke sager og medier

Sager om overtrædelse af god presseskik tager udgangspunkt i de [http://www.cfje.dk/cfje/lovbasen.nsf/(RetsreglerVejledningerEUmultiDB)/00F19249EB236C93C1256AC30029DB2F?OpenDocument Vejledende regler for god presseskik]. De gældende Vejledende regler for god presseskik er formuleret i en betænkning fra Medieansvarsudvalget i 1990. Sager vedrørende genmæle afgøres i henhold [http://www.cfje.dk/cfje/lovbasen.nsf/(RetsreglerVejledningerEUmultiDB)/b4f47a6a45614bbcc1256abd004349a3?OpenDocument&Start=1&Count=1000&Expand=6 Medieansvarslovens kapitel 6]. I følge medieansvarsloven har man ret til at få offentliggjort et genmæle i et massemedie overfor faktiske oplysninger, der kan påføre økonomisk eller anden skade, der er fremsat i mediet - medmindre påstanden er utvivlsomt rigtig. Pressenævnet afgør kun sager vedrørende medier, der er omfattet af Medieansvarsloven. Det er indenlandske periodiske skrifter (dvs. fx danske aviser, magasiner og blade) og radio- og tvprogrammer. For andre massemedier, fx. rendyrkede internetnyhedstjenester, gælder det, at de selv skal tilmelde sig Pressenævnet for at være omfattet af Medieansvarsloven. Bemærk at det ikke fritager for strafansvar i forhold til Straffeloven ikke at høre under Medieansvarsloven. For sager i forbindelse med reklamer i radio eller tv, gælder Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed i stedet for Medieansvarsloven.

Nævnets nuværende sammensætning (januar 2004)

Pressenævnet består af otte medlemmer: Formand og næstformand udpeges af højesteret, 2 medlemmer udpeges af Dansk Journalistforbund, 2 af udpeges af de danske mediers redaktionelle ledelser og de sidste 2, offentlighedens repræsentanter, udpeges efter udtalelse fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. Stedfortræder nævnt i parentes.

Formandskab

- Formand: Højesteretsdommer Niels Grubbe (Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen)
- Næstformand: Advokat Axel Kierkegaard (Advokat Jesper Rothe)

Journalister

- Lene Sarup, Fyens Stiftstidende (Lars Lindskov, freelance pressefotograf)
- Kaare R. Skou, TV 2 (Ulrik Holmstrup, TV-Dok)

Redaktører

- Chefredaktør Bo Maltesen, Politiken (Chefredaktør Michael Ulveman, Dagbladenes Bureau)
- Souschef Lotte Mejlhede, TV 2 (Redaktionschef Finn Rowold, Danmarks Radio)

Repræsentanter for offentligheden

- Skoleleder Kirsten Dyregaard, LOF Ballerup (Afdelingschef Leif Max Hansen, AOF)
- Forretningsfører Ole Askvig, AOF (Direktør Inge Vinther, FOF)

Kilder/henvisninger

- [http://www.pressenaevnet.dk/ Pressenævnet]
- [http://www.cfje.dk/mediejura Mediejura (CFJE)]

Se også

Wikipedia:Juridiske forbehold Kategori:Journalistik

Kategori:Titler

Titler ::Underbegreber kan være stillingsbetegnelser, grader eller ordensvæsen Kategori:DK5 90.8 Kategori:Personer ko:분류:관직과 칭호

Ürnäk:Beläseñme/Arxiv

Täwgelär Template talk:Beläseñme-dä.

--Çernobılbalası 15:11, 13 Dec 2004 (UTC)

Çernobılbalası ... Lamantinnarnıñ diñgez síırı dip tä ataluı turında?
... Klaipėda şähärenä Almanlılar nigez saluı turında?
... İdel-Uralnıñ berençe ilbaşı Tatar buluı turında?
... Maxsus çağıştırmalılıq theorise buyınça c ul yaqtı tizlegeneñ daimi zurlıq buluı turında?
... Ğäräp älifbasında suzıqlar öçen ayırım xäreflär bulmawı turında?
... Amerikan biüçe xatın Isadora Duncan'nıñ wafatı säbäbe ozın şarf buluı turında?

Doda i Virgin teksty od�ywki liczniki jastrz�bia g�ra

:: RELATED NEWS ::

Чёрые дыры
Чёрная дыра́ — объект в пространстве-времени, гравитационное притяжение которого так велико, что для того чтобы его покинуть требуется эволюцию в катастрофическом взрывном процессе. Термином «сверхновые» были названы звёзды, которые вспыхивали гораздо (на пор�

Чандра (космический телескоп)
Косми́ческая рентге́новская обсервато́рия «Ча́ндра» (космический телескоп «Чандра») — космический аппарат научного назначения, запущеный НАСА 23 июля 1999 г (при помощи

Хаббл (космический телескоп)
] Космический телескоп «Хаббл» (, HST) — автоматическая обсерватория на орбите вокруг Земли, названная в честь

Андрей Юрьевич Боголюбский
Андрей I Боголюбский (около 1111—1174) — сын Юрия Владимировича Долгорукого и половецкой княжны, дочери хана Аепы Осекевича. Князь Вышго

Неаполь
Неа́поль (от греч.: нэа полис — новый город; итал. Napoli) — третий по величине горо�

Кайманы
Caiman Кайма́ны (Caiman) — род пресмыкающихся семейства аллигаторов. От аллигаторов отличаются наличи�

Кайман
Caiman Кайма́ны (Caiman) — род пресмыкающихся семейства аллигаторов. От аллигаторов отличаются наличи�

Journalist

Etymologi

Uddannelse

Journalistens arbejdsværktøjer

Journalistik og presseetik

Eksterne henvisninger

Redaktion

Freelance

Blogger (person)

Apple

Forhistorie

De tidlige år

Macintosh

De senere år

Eksterne henvisninger

Dagbog

Latin

Udtale

Se også

Eksterne henvisninger

Generelle

Udtale, betydning og stavning

Kurser

Ordbøger

Journalistik

Etymologi

Uddannelse

Journalistens arbejdsværktøjer

Journalistik og presseetik

Eksterne henvisninger

Århus

Historie

Vikingebyen

Volden

1600-1700-tallet

1800-tallet

Henvisninger

Attraktioner

Forstæder

Se også

Kilder/henvisninger

1946

Begivenheder

Født

Dødsfald

Nobelprisen

Sport

Musik

Film

Bøger

1990'erne

Begivenheder

Verdens ledere

Kunstnere

Roskilde Universitetscenter

Ekstern henvisning

Radio

Teknisk

Se også

Eksterne henvisninger

Internet

Webbaseret teknologi

Teknisk definition

Se også

Eksterne henvisninger

Internettets historie

Internetordbøger

Journalistiske fagudtryk

Kilder

Pressenævnet

Hvilke sager og medier

Nævnets nuværende sammensætning (januar 2004)

Formandskab

Journalister

Redaktører

Repræsentanter for offentligheden

Kilder/henvisninger

Se også

Kategori:Titler

Ürnäk:Beläseñme/Arxiv