:: wikimiki.org ::

Jul

Jul

Julen er den mest traditionsrige højtid i Danmark. Højtiden er en blanding af hedenske skikke og den kristne fejring af Jesu fødsel med det medfølgende julebudskab. Den hedenske del af julen var før i tiden den eneste del af julen. Dengang fejrede man midvinteren, ligesom man stadig i dag fejre midsommeren ved Sankt Hans. Oprindeligt blev festen holdt i januar, og gik under navnet yule eller jol. Ordet er sandsynligvis sammensat af det germanske jara=år og alu=øl, hvilket samlet betyder årsøl. Da den kristne kirke skulle få folk til at fejre Jesu fødsel, så samlede de fejringen af midvinteren og fødslen til en og samme dag. I dag finder historikere det mere sandsynligt at Jesus må have været født om sommeren, da hyrderne ikke sover ude på marken i december. Hvad evangelisten Lukas skriver om hyrderne anses imidlertid i dag af mange for legendarisk/opbyggeligt snarere end historisk. Jul fejres Danmark i dagene omkring juleaftensdag den 24. december. Dvs. lille juleaften (23. december), 1. juledag (25. december) og 2. juledag (26. december). Dertil bliver samtlige dage i december brugt til at tælle ned til den store dag.

Historie

Julen går helt tilbage til oldtiden, hvor man holdt en række fester om vinteren imens landbruget lå stille. Festerne startede omkring den 15. januar, hvor dagene bliver længere. Senere lagde de kristne Jesu fødselsdag på natten inden den 25. december og rykkede julen frem. Se også Sol Invictus og Mithras. Tidligere blev lovovertrædelser og ufred straffet hårdere fra ca. juleaften og 3 uger frem. Denne periode blev kaldt julefred.

Juletraditioner

Der er mange juletraditioner, som er forskellige fra land til land, fra region til region - nogle gange endda fra familie til familie, samt fra tid til tid.

Lille juleaften

Lille juleaften eller lillejuleaften (23. december) er aftenen før juleaften, to dage før juledag. Mange danske familier har traditioner for lille juleaften f.eks.:
- Pyntning af juletræet
- Stege and til juleaften.
- Spise risengrød, da det alligevel skal laves til juleaftens risalamande.
- Drikke mørkt hvidtøl eller saftevand til risengrøden

Juleaften

Juleaften (24. december) er aftenen før juledag. Mange danske familier har traditioner for juleaften f.eks.:
- Danse omkring et juletræ mens der synges julesalmer og andre julesange
- Dele gaver ud som har ligget under juletræet
- Spise stegt and eller måske flæskesteg
- Spise risalamande til dessert og i den forbindelse uddele en mandelgave
- Man ifører sig nissehuer, hvilket er en måde at hylde sine aner på, idet nisser er forfædrenes ånder; hjemmets tidligere beboere, såvel som man bloter til dem ved at stille grød frem.

Juledag

Juledag er 25. december. I engelsktalende lande er der tradition for, at julegaverne uddeles om julemorgen (juledags morgen). I Danmark er juledag den store familie-julefrokostdag.

Anden juledag

Anden juledag er 26. december. I Danmark er det traditionelt den anden største familie-julefrokostdag, kun overgået af juledag.

Andre juletraditioner

Se også

- Juleøen, Klejnehjul, Mærkedag, Fødselsdag, Religion, Nytår, Nytårsaften, Nytårsdag, Sne, Snemand

Eksterne henvisninger

- Google: [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Samfund/H%C3%B8jtider_og_m%C3%A6rkedage/Jul/ Jul]
- dmoz: [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Samfund/H%C3%B8jtider_og_m%C3%A6rkedage/Jul/Sange_og_salmer/ Sange og salmer]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20031221/NATUR/101090066 21.12.2003, Ing.dk: Julestemning skabes med stearinlys, julesange og kanel] Citat: "...hvad der får os til at føle os mest »julede«, hvor termen er »Christmassy« på engelsk. Det var kombinationen » stearinlys, julesange og kanel«, der blev topscorer i forsøgene..."
- [http://www.dr.dk/Videnskab/viden_om/Programmer/138jul/Julemysterier.htm dr.dk, Viden om: Julemysterier - 09.12.2003]
- [http://www.bornholmsmuseum.dk/julesider/hedensk.htm Bornholms Museum: Hedensk jul] Citat: "...Den dag i dag er de flestes julefejring en blanding af hedenske og kristne skikke...Ordet jul kan også spores tilbage til oldnordisk...En del af de hedenske skikke som stadig hører julen til er dyrene - julebukken og julegrisen...De gamle nisser kunne bo på gårdene og være "gårdboerne" eller leve i gravhøjene og være alfer eller underjordiske..."
- [http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=311 Jul - andre sider af julen] Alternative julesange og -digte, Artikler og sites på dansk/skandinavisk & engelsk. (Tidsskriftcentret.dk)
- [http://www.mindat.org/loc-30649.html mindat.org: Christmas Valley, Lake Co., Oregon, USA]
- Ukendt troværdighed: [http://www.fynhistorie.dk/nye/aserne/aserne19.htm fynhistorie.dk, Flemming Rickfors: Ase-folkets vandring - 19. Jólablót - juleceremonien] Citat: "...Vi har tidligere hørt at vintersolhverv begyndte den 20/21. december hvor denne aften kaldtes Moders Nat. Her begyndte så den fest der blev kaldt Jólablót eller juleceremonien....Vi har kilder der nævner 3 dage medens andre siger helt op til 12 dage...julevisit (jólavist)...julefrokost (jólaboð)...fredfyldt (jólafriðr)...Juleaften (jólaaptann) d. 21.-24. december...Jólnir - julemanden...Jólnir var et heite, dvs. dæknavn, for Odin og betyder "Julens herre."...gavegivning (jólagjöf) af julemanden..."
- [http://people.howstuffworks.com/christmas.htm How Christmas Works by Marshall Brain] Kategori:Danske_traditioner Kategori:Jul Kategori:Religion Kategori:DK5 39.55 ja:クリスマス ms:Krismas simple:Christmas

Tradition

Ordet tradition kan henføre til: #Kunsten at huske og bevare en historie fra generation til generation, uden at behøve hjælp fra et skriftsprog. Værktøjer til at hjælpe med denne proces omfatter rytme og bogstavrim. Historierne, som er blevet bevaret på denne måde, kaldes tradition eller er en del af en mundtlig tradition. #Procedure, som gentages igen og igen, generation til generation, år efter år. For eksempel er det nu en tradition i Danmark og mange andre lande at anskaffe et juletræ i løbet af december måned og evt. danse om det, ved fejring af julen.

Se også

- Arvesæt
- behøvling
- Dansk tradition
- Hævd
- Højtid
- Mærkedag
- Overlevering
- Religion
- Skik
- Tandfe

Eksterne henvisninger

- [http://www.traditioner.dk/ Ingers hjemmeside: Nogle fakta om traditioner og højtider]
- [http://www.straightdope.com/mailbag/mtoothfairy.html Straight Dope Staff Report: What's the origin of the tooth fairy?] Kategori:Traditioner Kategori:Folkeminde

Danmark

Danmark er et land i det nordlige Europa og indgår sammen med de to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) i Kongeriget Danmark, som er et konstitutionelt monarki. Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 405 navngivne øer, hvoraf de 82 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, Østersøen, Kattegat og Nordsøen, samt Tyskland som Jylland grænser op til mod syd. De to største øer er Sjælland og Fyn. Hovedstaden København er placeret på Sjælland og er forbundet til Sverige med Øresundsforbindelsen, (der går via Amager).

Historie

Uddybende artikler: Danmarks historie og Danmarks forhistorie Man kan vel sige, at dansk historie begynder ved foden af den kilometerhøje væg af indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder. For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, må der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen på Samsø.
- I vikingetiden var Danmark i perioder en stormagt, når landet ikke var splittet af borgerkrig, og det samme var tilfældet i middelalderen.
- I 1397 blev de tre skandinaviske riger forenet i Kalmarunionen under en fælles regent (Finland tilhørte Sverige, medens Island, Grønland og Færøerne var norske kolonier).
- I renæssancen gik det tilbage for Danmark, og Sverige trådte ud af unionen.
- Unionen blev opløst med Sveriges (og Finlands) udtrædelse i 1523.
- I Karl Gustav-krigen erobrede Sverige ved Freden i Roskilde, 1658 det danske kerneland Skånelandene; Skåne, Halland og Blekinge.
- Efter Napoleonskrigene opløstes i 1814 unionen med Norge, som indgik i en ny union med Sverige.
- I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland.
- Først omkring 1870 begyndte industrialiseringen.
- I 1920 kom den nordlige del af Slesvig (som herefter kaldes Sønderjylland) tilbage til Danmark efter en folkeafstemning.
- Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af Tyskland og forblev besat under 2. Verdenskrig.
- I 1943 erklærede Island sig som selvstændig. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.
- Efter 2. Verdenskrig blev Danmark medlem af FN, NATO og den europæiske union.

Politik

Uddybende artikler: Danmarks politik og De danske politiske partiers historie Den danske regent er for tiden Dronning Margrethe II. Se også kongerækken over danske regenter gennem tiderne. Danmark styres af den udøvende magt, regeringen, hvis leder formelt er dronningen, men reelt er det statsministeren. For tiden er Anders Fogh Rasmussen statsminister. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Kongen (i praksis regeringen) i forening. Styreformen er parlamentarisme. Der bor ca. 5,5 mio. mennesker i Danmark, og næsten en fjerdedel af dem bor i hovedstaden København I Danmark tales dansk, som tilhører den germanske sproggruppe. Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet, personen kommer fra.
Rigsdansk er det officielt anerkendte danske sprog, som bruges i tv, radio og i undervisning.
Endvidere tales der færøsk, grønlandsk (Inuit-dialekt), tyrkisk og tysk (lille minoritet). Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog. Danmark består administrativt af 13 amter og 271 kommuner, hvoraf de tre også fungerer som amter.
Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder. Det skal dog nævnes, at der i løbet af 2007 vil ske en omfattende kommunereform, hvor flere kommuner slås sammen til såkaldte storkommuner. Amterne afløses af større regioner. Se også: Folketingsvalg 2005

Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004

2004 # Hovedstadsområdet - 1.086.762 # Århus - 228.547 # Odense - 145.554 # Aalborg - 121.549 # Esbjerg - 72.550 # Randers - 55.739 # Kolding - 54.941 # Vejle - 49.917 # Horsens - 49.652 # Roskilde - 44.205 # Greve Strand - 41.313 # Næstved - 40.533 # Silkeborg - 38.453 # Fredericia - 37.054 # Hørsholm - 36.027 # Helsingør - 35.002 # Køge - 33.564 # Viborg - 33.192 # Holstebro - 31.808 # Slagelse - 31.800 # Taastrup - 30.705 # Herning - 29.945 # Hillerød - 28.131 # Svendborg - 27.573 # Sønderborg - 26.959 # Hjørring - 24.789 # Holbæk - 24.349 # Frederikshavn - 24.156 # Haderslev - 20.974 # Skive - 20.676 Kilde: [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik - statistikbanken.dk].

Beskrivelse

Danmark er medlem af EU, OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer. Grænsestrækning på land totalt: 68 km
Landegrænser: Tyskland 68 km
Kystlinje: 7.314 km

Klima

Tempereret kystklima med gennemgående fugtigt og ofte overskyet vejr. Milde og blæsende vintre og kølige somre. Undertiden kan der forekomme kolde, kontintalt prægede vintre. Isvinter. Også hede somre kan forekomme. Terræn: Lavland med bakker, klinter og klitter. Noget særligt er de mange små søer, som er spredt ud rundt i visse landskaber. De er opstået ved afsmeltning af isolerede isforekomster efter sidste istid og kaldes dødishuller. Nok er landet lavt, men som regel er sletterne bølgede på grund af isens bevægelser. Helt flade er hedesletterne, der oftest forekommer i den del af Jylland, som ikke var dækket af isen under sidste istid. Her findes også de såkaldte bakkeøer, der stammer helt tilbage fra forrige istid, men som er blevet voldsomt omformet af årtusinders erosion.

Højdeforskelle

Laveste punkt er Lammefjord med -7 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 171 m.

Naturressourcer

Olie, naturgas, fisk, salt, kalk, sten, grus Ler, Moler, sand, Ferskvand, lavt badevand med sandstrande.

Jordfordeling

- Opdyrket jord: 60% Blivende afgrøder: 0% Blivende græsgange: 5%
- Skov og skovstrækninger: 10%
- Andet: 25% (1993 est.)

- Opdyrket landområde: 4,350 km² (1993 est.)

Naturrisici

Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af især Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger.

Økologi

Luftforurening

Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester.

Kultur

Uddybende artikel: Danmarks kultur Den internationalt bedst kendte dansker er nok forfatteren H.C. Andersen, kendt for sine eventyr såsom Keiserens nye Klæder og Den grimme Ælling. Andre kendte danskere er filosoffen Søren Kierkegaard og fysikeren Niels Bohr.

International pressefrihed

Danmark blev i 2005 rangeret som nr. 1 ud af 167 lande på Reporters sans frontières pressefrihedsindeks. [http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=554]

Øvrige emner

- Beboede danske øer
- Danmarks amter - situationen pr. 1. oktober 2004
- Danmarks arkitektur
- Danmarks foreninger
- Danmarks højeste punkt
- Danmarks kommunikation
- Danmarks militær
- Danmarks nation
- Danmarks padder og krybdyr
- Danmarks pattedyr
- Danmarks regioner - situationen, som den kendes pr. 1. oktober 2004
- Danmarks traditioner og mærkedage
- Danmarks transport
- Danmarks udenrigsforhold
- Turisme i Danmark
- Træer i Danmark

Se også

- Fynske Øhav
- Færøerne
- Grønland
- Island
- Jylland
- Kattegat
- Lillebælt
- Lundeborgbæltet
- Storebælt
- Vadehavet
- Øresund
- Stednavnet Danmark

Eksterne henvisninger

- [http://www.danmark.dk/ Genvejen til det offentlige]
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Denmark.html A Birds Eye View Of Denmark Webcams]
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/da.html CIA World Factbook]
- [http://maps.google.com/maps?q=Denmark&t=h&hl=en Google satellitkort over Danmark]
- Tourist in Denmark: Please see Fastguide to danish traffic Kategori:Skandinavien Kategori:Norden Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Danmark als:Dänemark fiu-vro:Taani ja:デンマーク ko:덴마크 ms:Denmark simple:Denmark th:ประเทศเดนมาร์ก zh-min-nan:Dan-kok

Skik

Skik betyder sædvane. Betegnelsen bruges mest om ritualer. Her i landet er der for eksempel skik at fejre jul med gaver den 24. december. En forlængst "glemt" skik er behøvling, som snedkere engang holdt i hævd som en nødvendighed for at en lærling kunne fremstå som en brugbar, zünftig, svend.

Jesus af Nazareth

Jesus fra Nazaret er en historisk person, der levede i Israel fra ca. 7-4 før vor tidsregning til år ca. 30-33. Ifølge Det Nye Testamente er han Guds søn, og kristne kalder ham også for Jesus Kristus.

Etymologi og grammmatik

Kristus er den latinske form af græsk Christos som betyder 'den salvede', og som er en oversættelse af det hebræiske ord Messias, er det tilnavn eller den titel, som Jesus er givet for at markere hans specielle status. På dansk er det stadig almideligt at bruge de græske genitivformer af navnene Jesus og Kristus (indtil det 19. århundrede skrevet med Ch-): f.eks. Kristi fødsel eller Jesu navn. I salmebogen møder man endog vokativ: Mægtigste Kriste. Tidligere var også akkusativerne Jesum og Christum almindelige. Da Kristus ikke kan tage den bestemte artikel, brugte ældre danske bibeloversættelser formen den Christus. Nu om dage opfattes Kristus nærmest som et egennavn, som ikke behøver nogen artikel.

Jesu fødsel

Vores tidsregning er baseret på hans formodede fødselsår, som år 1. Der er de problemer: at verden blev skrevet i mandtal år 4 e.Kr., og at hans forældre måtte flygte til Ægypten med ham år 4 f.Kr.. År 0 findes ikke (eftersom årstallene egentlig er ordenstal). Året før år 1 er derfor år 1 f.Kr.

Jesu søskende

- Mange kristne mener at Jesus fra Nazaret var enebarn,
- Mange andre mener at han havde halvbrødre, hvor af en bliver den første biskop i Jerusalem.
- Andre mener at han havde mindst fire brødre og mindst to søstre. (Markusevangeliet 6.3).

Jesus i Det Nye Testamente

I Bibelen findes Jesu historie i Det Nye Testamente som bl.a. består af de fire evangelier Matthæusevangeliet, Markusevangeliet, Lukasevangeliet og Johannesevangeliet. Johannesevangeliet At Jesus var født i Betlehem, erfarer vi i Matthæus- og Lukasevangeliet. Disse to synoptiske evangelister (som skrev uafhængigt af hinanden) har altså kendt en tradition herom, og de har været opmærksomme på det påfaldende i at Jesus ikke desto mindre voksede op i Nazaret. De har forklaret denne ejendommelighed hver på sin måde: Lukas, som lader Josef og Maria have deres hjem i Nazaret (hvor bebudelsen finder sted), motiverer flytningen til Betlehem med den af kejser Augustus beordrede folketælling. Matthæus antyder ikke noget om at familien rejste til Betlehem; man får indtryk af at denne by var deres hjem. Først efter flugten til Egypten (foranlediget af Herodes' massakre på de uskyldige børn - en episode som Lukas ikke kender) lader Matthæus familien flytte til Nazaret. Af disse og andre grunde må man slutte at de to evangelisters beretninger om Jesu fødsel ikke begge kan være historiske i alle enkeltheder. Det er bemærkelsesværdigt, men ofte overset, at Paulus, til trods for den centrale plads som Jesus har i hans breve (som er skrevet inden Paulus' død i 60'erne), intet beretter om Jesu liv eller virksomhed forud for den sidste nadver. Om Jesu fødsel hører vi kun at "da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven" (Gal.4,4). Paulus siger således intet om at Jesus var født af en jomfru. Enten har han ikke kendt denne tradition (som ikke er bevidnet før i slutningen af 1. århundrede), eller han har misbilliget den fordi den mindede ham om hedenske religioner. I hvert fald må hans forældre så have været gift, og ikke kun trolovet. Der findes desuden nogle senere evangelier, som ikke er optaget i biblen bl.a. Thomas-evangeliet, som godt nok er nedskrevet senere end de fire første, men som til gengæld er mindre redigeret og derfor følger den mundtlige tradition, som ligger til grund for evangelierne, mere ordret.

Billeder af Jesus

Den største statue af Kristus kan ses i Rio de Janeiro. Men der findes ingen samtidige billeder og figurer af ham, da jøderne havde billedforbud. Kategori:Kristendom Kategori:Religion Kategori:Bibelske personer Kategori:Profeter Kategori:Religionsstiftere Kategori:Antikken Kategori:Jul ko:예수 그리스도 ms:Yesus Kristus ja:イエス・キリスト simple:Jesus th:เยซู คริสต์ zh-cn:耶穌基督 zh-tw:耶穌基督

Midvinter

Solhverv kommer fra oldnordisk hverfa = vende. De to tidspunkter på året, hvor solen har størst deklination, nordlig 21. juni eller 22. juni, sydlig 21. december eller 22. december. På den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte. Sommersolhverv er det tidspunkt på året, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes, at solen står lodret over den nordlige vendekreds ("Krebsens Vendekreds") ved middagstid netop den dag.

Se også

- antarktis, arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, nordpolen, polarkreds, Skt. Hans, sydpolen, vendekreds, Ækvator Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52.2

Midsommer

- Midsommer er et andet navn for sommersolhverv og er blevet fejret i umindelige tider.
- Midsommer den 24. juni kaldes også Sankt Hans efter Johannes Døberen, Sankt Hans aften afholdes om aftenen den 23. juni.
- Midsommer er også titlen på en dansk film fra 2003.

Kilder/henvisninger

- Lexopen

L

Tegnet L har mange betydninger: # 12. bogstav i det danske alfabet. # L er romertallet for 50. # L er kendingsbogstavet for motorkøretøjer fra Luxembourg. # l er forkortelsen for SI-rumfangsenheden liter. # l er dansk forkortelse for størrelsen lille og engelsk forkortelse for størrelsen large (på dansk stor). ja:L simple:L

Evangelist

Evangelist betegner en forfatter til et evangelium. I Det Nye Testamente findes der fire evangelier; de er anonyme, men traditionelt tilskrives de henholdsvis Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. I kirkekunsten symboliseres disse (efter en tolkning hos kirkefaderen Irenæus af fire væsener hos profeten Ezekiel (1,5f og 10,14)) ved fire vingede skikkelser: henholdsvis et menneske (ikke en engel!), en løve, en okse og en ørn. En evangelist anvendes i dag også om en person, der udfører arbejdet med udbredelsen af evangeliet. Kategori:Det ny testamente

Legendarisk

Et sagn eller en legende er et stykke folkedigtning eller fortælling om guder, helte eller bemærkelsesværdige hændelser.

Eksterne henvisninger

- [http://www.textanalyse.dk/Definition%20myte,%20sagn,%20legende%20og%20saga.htm textanalyse.dk: Definition myte, sagn, legende og saga] Kategori:Folkesagn Kategori:Mytologi ja:伝説

23. december

23. december er dag 357 i året i den gregorianske kalender (dag 358 i skudår). Der er 8 dage tilbage af året. Dagen kaldes uofficielt for Lille juleaften. Kategori:Jul Kategori:Dage i december ja:12月23日 ko:12월 23일 simple:December 23 th:23 ธันวาคม

25. december

25. december er dag 359 i året i den gregorianske kalender (dag 360 i skudår). Der er 6 dage tilbage af året. Kategori:Jul Kategori:Dage i december ja:12月25日 ko:12월 25일 simple:December 25

Menneskets oldtid

Menneskets urhistorie og forhistorie som tilsammen udgør menneskets oldtid er den lange periode, som er uden nedskrevne kilder. Urhistorien er den allerældste tid, hvor mennesker med stenalderredskaber levede i jæger-samlerkulturer, der ikke afsætter særligt mange spor. Forhistorien har en uklar begyndelse i forhold til urhistorien, men den slutter på det tidspunkt, hvor bevarede, skriftlige kilder giver indsigt i begivenhederne. Forhistorien slutter af samme grund på vidt forskellige tidspunkter (se nedenfor). Ur- og forhistorien inddeles i stenalderen, bronzealderen og jernalderen. Denne tredeling blev introduceret af danskeren Christian Jürgensen Thomsen. Efter forhistorien begynder historien.

Forhistoriens afslutning

- Mellemøsten Ca. 3000 f.Kr. dvs. ved overgangen fra stenalder til bronzealder
- Kreta: Ca. 2000 f.Kr. dvs. ved begyndelsen af bronzealderen
- Indien: Ca. 1000 f.Kr. dvs. ved overgang fra bronzealder til jernalder
- Kina: Ca. 1000 f.Kr. dvs. slutningen af bronzealderen
- Grækenland: ca. 800 f.Kr. dvs. ved begyndelsen af koloniperioden (jernalder)
- Rom: Ca. 600 f.Kr. dvs. ved befrielsen fra etruskerne (jernalder)
- Mesoamerika: Ca. 0 dvs. ved etablering af højkultur (stenalder)
- Danmark: Ca. 1050 dvs. ved slutningen af vikingetid (jernalder)

Se også

- Danmarks forhistorie
- Sagnkonger (Den forhistoriske danske kongerække)
- Menneskets udvikling
- Atlatl
- Spyd Kategori:Urhistorie og forhistorie Kategori:Stenalder Kategori:Bronzealder Kategori:Jernalder Kategori:DK5 91.1 ja:先史時代 ko:선사시대 th:ยุคก่อนประวัติศาสตร์

Sol Invictus

Sol Invictus er Den uovervindelige eller ubesejrede Sol. Han var en orientalsk solgud fra byen Emesa i Syrien. Han blev fejret den 25. december, som var dagen for hans fødsel. ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen

Julefred

Julefred bruges på nutidsdansk mest om fredelighed i juletiden, dvs. at man lader uenigheder ligge. Der hentydes også ofte til, at julen skal være en tid uden stress, hvor man slapper af sammen med familien. I forbindelse med 1. Verdenskrig hentyder julefreden til en uofficiel og uerklæret våbenhvile, som opstod spontant i et stykke af ingenmandsland mellem skyttegravene julenat 1914. Det blev i øvrigt straffet hårdt, at soldaterne på den måde opgav krigen og højtideligholdt julen med deres "modstandere" på den anden side. Historisk var julefred en periode omkring jul, hvor der skulle herske fred.

Julefred historisk

Bestemmelserne om fred i julen stammer i Norden måske tilbage til førkristen tid. Sikkert er det, at den katolske kirke hævdede gudsfreden som en pligt for alle. I Norge var befalingen om julefred i middelalderen gået over i selve de verdslige love: Julefreden begyndte 21. december og skulle vare i tre uger. Enhver voldsomhed, begået i denne tid, straffedes med forhøjet bøde. Disse bestemmelser stod endnu ved fuld magt i efter reformationen. I Bergens rådhusprotokol hedder det fx: "Anno 1593 paa Sct. Thomæ Dag, som er den 21de Decembris, blev sat Julefred efter Byloven." Om Baltzer Thorbiørnsen, der havde dræbt en mand (Loden Engebretsen) i julen, meddeles det i hans fredsbrev, der blev erhvervet 28. april 1569, at hans bøder skulle fordobles, fordi han havde brudt julefreden. For at sikre denne julefred var det især i byerne nødvendigt samtidig at forstærke vagten. På ovennævnte dag i Bergen blev derfor også "Julevagten tiiskikket". Ved julevagt forstod man ikke blot forøget vagtmandskab, men, såvidt det lader, en vagt, der besørgedes af borgerne selv. I talrig flok, hver borger ledsaget af sine tjenere, gik de så om, væbnede med kårder og med en lygte i hånden. Ved alle "almenninger" i Bergen gjorde de holdt og råbte: "Vagt i ho!" (Norske Magazin, II, s. 228). Denne vagttjeneste var, selv om den gik på tur, temmelig besværlig, og den fristelse lå nær at falde ind undervejs hos venner og bekendte. Beskrivelsen af et "rundt gæstebud" i Bergen i julen 1563 ender derfor også med følgende korte, men malende angivelse: "Der kom og Julevagten ind. De fik nok" (Norske Magazin, I, s. 209). Hele Norden over gjaldt den form for julefred, at så længe julen varede, skulle alle retstrætter hvile (se fx Danske Magazin. V, s. 338), og i hjemmet måtte intet arbejde foretages undtagen det aldeles nødvendige, som kvægets fodring og lignende. Alt brænde til huset skulle være hugget i forvejen. Særlig sky nærede man for sysler med hjullignende bevægelser, som at spinde, vinde garn, bore med bor, der antoges at ville forvolde både den, der udførte dem, og gårdens besætning skade. Julen igennem troede man nemlig, at solen selv holdt sig i ro, intet andet måtte da heller bevæges rundt (Evald Tang Kristensen: Det jyske almueliv, IV, s. 101; Wuttke: Der deutsche Volksaberglaube, 2. udgave, s. 67). Et betegnende eksempel på denne skræk anfører en forfatter fra omkring 1700, idet han fortæller om en bondekone, der, da hendes pige før Hellig tre konger ville røre ved rokken, fór til og sagde: "For Guds hellige Døds skyld, spind ikke nu! Jeg har ikkun een Ko, den vil jeg ikke miste" (Bircherod: Palæstra antiquaria, Hafniæ 1688, s. 91; Jørgen Sorterup: Prodromus Calend., 1722, s. 57; Thottske Samling no. 1466, 4to; Niels Blicher: Topographie over Vium Præstekald, Viborg 1795, s. 209-21). Lignende overtro holdt sig både i Jylland og på Sjælland op i 1800-tallet (Evald Tang Kristensen: Det jyske almueliv, IV, s. 101; Sv. Grundtvig: Gamle danske Minder, I, København 1861, s. 9). Et ganske eget udtryk fik julefreden, idet den udstraktes til dyrene tillige. Så længe julen varede, skulle mennesket holde fred selv med sine arvefjender: Ulve, bjørne, rotter, mus og end ikke udæske dem ved at nævne dem ved rette navn, da ingen kunne vide, hvem der var klædt i sådan ham. "Ved juletid forvandles mennesker til ulve", siger Olaus Magnus, "og de udfører meget ondt." For at sikre sig skulle man derfor kalde dem med fremmede navne: Ulven "gråben", bjørnen "den gamle i pelsen", musene "de små grå" eller "tede", rotterne "de store" eller "de langrumpede" osv Vanskeligt stedt var man med familienavnet Mus. I Havdrup Sogn på Sjælland brugte man endnu ved midten af 1700-tallet at kalde den derværende præst, hr. Laurids Muus (død 1778), hvert år, så længe julen varede, "hr. Tede" (Jørgen Sorterup: Prodromus Calend., 1722, s. 57; Thottske Samling no. 1466, 4to; Thiele: Danmarks Folkesagn, III, s. 48; Erich Christian Werlauff: Hist. Antegnelser til Ludv. Holbergs atten første Lystspil, København 1858, s. 399). En forvalter af samme navn i Jylland kaldtes i julen "forvalter Uting". Langt op i 1800-tallet nærede man på landet i Jylland sky for i julen at nævne blot ordene loppe eller lus. De skulle kaldes "de sorte" og "de grånakkede", "ellers blive de myndige" (Evald Tang Kristensen: Det jyske almueliv, IV, s. 100 no. 23-25).

Ekstern henvisning

- [http://runeberg.org/dagligt/7/0025.html Dagligt Liv i Norden] af Troels Frederik Troels-Lund Kategori:Jul

Verdens lande

Image:Xx-map.gif Alfabetisk oversigt over verdens lande. __NOTOC__

A

- Afghanistan
- Albanien
- Algeriet
- Amerikas Forenede Stater
- Andorra
- Angola
- Antigua og Barbuda
- Argentina
- Armenien
- Aserbajdsjan
- Australien

B

- Bahamas
- Bahrain
- Bangladesh - tidligere Østpakistan
- Barbados
- Belarus / Hviderusland
- Belgien
- Belize
- Benin
- Bermuda
- Bhutan
- Bolivia
- Bosnien-Herzegovina
- Botswana
- Brasilien
- Brunei
- Bulgarien
- Burkina Faso
- Burma - nu Myanmar
- Burundi

C

- Cambodja
- Cameroun
- Canada
- Den Centralafrikanske Republik
- Chile
- Colombia
- Comorerne
- Republikken Congo, (Congo Brazzaville)
- Den Demokratiske Republik Congo, tidligere Zaire
- Costa Rica
- Cuba
- Cypern

D

- Danmark
- Djibouti
- Dominica
- Den Dominikanske Republik

E

- Ecuador
- Egypten
- El Salvador
- Elfenbenskysten
- Forenede Arabiske Emirater
- Eritrea
- Estland
- Etiopien

F

- Fiji
- Filippinerne
- Finland
- De Forenede Arabiske Emirater
- Formosa - hedder nu Taiwan
- Frankrig
- Færøerne

G

- Gabon
- Gambia
- Georgien
- Ghana
- Grenada
- Grækenland
- Grønland
- Guatemala
- Guinea
- Guinea-Bissau
- Guyana - tidligere Britisk Guyana
- Departementet Fransk Guyana, Fransk Guyana

H

- Haiti
- Holland, se Nederland
- Honduras
- Hviderusland

I

- Indien
- Indonesien
- Irak - tidligere Mesopotamien
- Iran - tidligere Persien
- Irland
- Island
- Israel
- Italien

J

- Jamaica
- Japan
- Jordan

K

- Kap Verde
- Kasakhstan
- Kenya
- Kina
- Kirgisistan
- Kiribati
- Nordkorea, Den Demokratiske Folkerepublik Korea
- Sydkorea, Republikken Korea
- Kroatien
- Kuwait

L

- Laos
- Lesotho
- Letland
- Libanon
- Liberia
- Libyen
- Liechtenstein
- Litauen
- Luxembourg

M

- Madagaskar
- Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
- Malawi
- Malaysia
- Maldiverne
- Mali
- Malta
- Marokko
- Marshalløerne
- Mauretanien
- Mauritius
- Mexico
- Mikronesien, Mikronesiens Forenede Stater, Føderale statsforbund Mikronesien
- Moldova
- Monaco
- Mongoliet
- Montenegro
- Mozambique
- Myanmar - tidligere Burma

N

- Namibia
- Nauru
- Nederlandene, Kongeriget
- Nederlandske Antiller (Amerika)
- Nepal
- New Zealand
- Nicaragua
- Niger
- Nigeria
- Niue
- Nordkorea
- Norge

O

- Oman

P

- Pakistan
- Palau
- De Palæstinensiske Selvstyreområder - tidligere en del af det historiske Palæstina
- Panama
- Papua Ny Guinea
- Paraguay
- Peru
- Pitcairn
- Polen
- Portugal
- Puerto Rico

Q

- Qatar

R

- Rumænien
- Rusland
- Rwanda

S

- Saint Kitts og Nevis
- Saint Lucia
- Saint Vincent og Grenadinerne
- Salomonøerne
- Samoa - nu delt i Vest-Samoa og Amerikansk Samoa
- San Marino
- Sao Tomé og Principe
- Saudi-Arabien
- Schweiz, Svejts
- Senegal
- Serbien og Montenegro
- Seychellerne
- Sierra Leone
- Singapore
- Slovakiet, Den Slovakiske Republik
- Slovenien
- Somalia
- Spanien
- Sri Lanka - tidligere Ceylon
- Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Forenede Kongerige
- Sudan
- Surinam, Republikken. Tidligere Hollandsk Guyana
- Sverige
- Swaziland
- Sydafrika
- Sydkorea
- Syrien

T

- Tadsjikistan
- Taiwan
- Tanzania
- Tchad
- Thailand - tidligere Siam
- Tjekkiet, Den Tjekkiske Republik
- Togo
- Tonga
- Trinidad og Tobago
- Tunesien
- Turkmenistan
- Tuvalu - tidligere Ellice Island
- Tyrkiet
- Tyskland

U

- Uganda
- Ukraine
- Ungarn
- Uruguay
- Usbekistan

V

- Vanuatu
- Vatikanstaten
- Venezuela
- Vest-Samoa, Den uafhængige stat Vest-Samoa
- Vestsahara
- Vietnam

Y

- Yemen

Z

- Zambia
- Zimbabwe

Æ

- Ægypten
- Ækvatorialguinea

Ø

- Østrig
- Østtimor

Se også

- Verdens landes arealer, Verdens landes befolkninger, Verdens landes befolkningsstørrelser
- Afrika
- Asien
- Caribien
- Europa
- Have
- Kontinent
- Lilleasien
- Mellemamerika
- Mellemøsten
- Nordamerika
- Norden
- Oceanien
- Mikronesien
- Melanesien
- Polynesien
- Rivieraen
- Skandinavien
- Sydamerika
- Verdenshave
- Rejse, turisme, transport

Kilder/referencer

- [http://www.at-rejse-er-at-leve.dk/navne/landenavne_dk_a.htm Ordbog over verdens landes navne på dansk, norsk, svensk, engelsk og originalsprog]
- [http://europa.eu.int/eurodicautom/Controller Eurodicautom, European Terminology Database]. Oversat fra f.eks. fra engelsk til dansk via adressen.
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/ CIA, The World Fact Book 2002]

Eksterne henvisninger

- [http://wwww.rejseklar.dk/lande/ Alverdens lande i tal]
- [http://www.ibiblio.org/lunarbin/worldpop Verdens befolkning - sekund for sekund]
- [http://www.geographyolympics.com/ The Geography Olympics] Kategori:Verdens lande ja:国の一覧 ko:세계의 나라 ms:Daftar negara simple:List of countries

Region

En region er et geografisk område. I dansk sammenhæng er region betegnelsen for hvert af de fem områder, som landet bliver inddelt i den 1. januar 2007. Se Danmarks regioner. ja:地方

Familie (menneske)

Frænde, slægt, æt, hus.

Relationer i familier

- Fader
- Farbror
- Grandonkel, Grandtante/Grandfætter/Grandkusine
- Halvonkel, Halvtante/Halvfætter/Halvkusine
- Moder
- Morbror
- Moster
- Onkel
- Tante

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Se også

- Arrangeret ægteskab
- Bryllup
- Genealogi
- Jalousi
- Kærlighed
- Monogami
- Parforhold
- Polygami
- Separeret
- Skilsmisse
- Tabu
- Ægteskab

Eksterne henvisninger

- [http://freepages.genealogy.rootsweb.com/~jamesdow/pedstart.htm Jamie Allen's Family Tree & Ancient Genealogical Allegations] Kategori:Familie Kategori:Mellemmenneskelige forhold

Familie (menneske)

Frænde, slægt, æt, hus.

Relationer i familier

- Fader
- Farbror
- Grandonkel, Grandtante/Grandfætter/Grandkusine
- Halvonkel, Halvtante/Halvfætter/Halvkusine
- Moder
- Morbror
- Moster
- Onkel
- Tante

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Se også

- Arrangeret ægteskab
- Bryllup
- Genealogi
- Jalousi
- Kærlighed
- Monogami
- Parforhold
- Polygami
- Separeret
- Skilsmisse
- Tabu
- Ægteskab

Eksterne henvisninger

- [http://freepages.genealogy.rootsweb.com/~jamesdow/pedstart.htm Jamie Allen's Family Tree & Ancient Genealogical Allegations] Kategori:Familie Kategori:Mellemmenneskelige forhold

Stege

Stege er hovedbyen på Møn og har 4.046 indbyggere (1. januar 2004). Byen voksede op omkring borgen Stegehus fra 1247. Stege blev købstad i 1268. Byens mølleport er fra det 16. århundrede. Kategori:Byer på Møn Kategori:Middelalder

Regional centre

Region can be used to mean either:
- any more or less well-defined geographical area of a country or continent, defined by geography, culture or history
- in political geography, an administrative subdivision of a country or of the European Union. It is a common English translation of the Russian and Ukrainian administrative subdivision область (oblast) It is worth noting that regions are found in the minds of humans and so regions can be of any size and that each region is unique in its own way. The term also has a more specific use in relation to DVDs; see also regional lockout. For the place-name Region in the works of JRR Tolkien, see Region (Middle-earth).

Administrative regions

The word "region" is taken from the Latin regio, and a number of countries have borrowed the term as the formal name for a type of subnational entity (eg, the región, used in Chile). In English, the word is also used as the conventional translation for equivalent terms in other languages (eg, the область (oblast), used in Russia alongside with a broader term регион).
Countries using administrative regions
The following countries use the term "region" (or its cognate) as the name of a type of subnational entity:
- Belgium (in French, région; in German, Region; the term gewest is used in Dutch)
- Chile (región)
- Congo (région)
- Côte d'Ivoire (région)
- Denmark (effective from 2007)
- France (région)
- Ghana
- Hungary (régió)
- Italy (regione)
- Mali (région)
- Namibia
- New Zealand
- Peru (región)
- Tanzania
- Togo (région) The Canadian province of Québec also uses the "administrative region" (région administrative). Prior to 1996, Scotland was also divided into regions. The government of the Philippines uses the region (in Filipino, rehiyon) when it's necessary to group provinces, the primary administrative subdivision of the country. this is also the case in Brazil which groups its primary administrative divisions (estados; "states") into grandes regiões (≈"greater regions") for statistical purposes, while Russia uses экономические районы ("economic regions") in a similar way. The government of Singapore makes use of regions for its own administrative purposes. Similarly, the British government also makes limited use of regions for England. The following countries use an administrative subdivision conventionally referred to as a region in English:
- Russia, which uses the область (oblast).
- Ukraine, which uses the область (oblast). China has five 自治区 (zìzhìqū) and two 特別行政區 (or 特别行政区; tèbiéxíngzhèngqū) which are conventionally translated as "autonomous region" and "special administrative region", respectively.
Geographical regions
A region can also be used for a geographical area; with this usage, there is an implied distinctiveness about the area that defines it. Such a distinction is often made on the basis of a historical, political, or cultural cohesiveness that separates the region from its neighbours. Geographical regions can be found within a country (eg, the Midlands, in England), or transnationally (eg, the Middle-East).
Examples of geographical regions

- Geographical regions in Serbia and Montenegro
- Historical regions of Central Europe
- Historical regions of the Balkan Peninsula
- List of regions in Australia
- List of regions of Canada
- List of regions of the United States
- List of traditional regions of Slovakia
- Regions of Japan
See also

- Autonomous region
- Committee of the Regions
- Euroregion
- Latin names of regions
- Regional district
- Regional municipality Category:Regions ja:地方

Pozycjonowanie statystyki accommodation in Glasgow tanie latanie, tanie loty oszust

:: RELATED NEWS ::

EarthBound 64
Mother 3, originally to be released for the Nintendo 64DD and then the Nintendo 64 (as EarthBound 64 outside of Japan) was cancelled in August 2000 after having been delayed numerous times. A new game with the same title is now slated for a future release for the Game Boy Advance. It will be the third title in the automobile rally competition held in Värmland, Sweden in early February. First held in 1950 with start and finish at separate locations, seventeen years later both start and finish is located in Karlstad. The main service

Read More...

Nina Byers
Nina Byers is Research Professor and Professor of Physics Emeritus at UCLA. Her academic degrees are from University of California, Berkeley and the University of Chicago. She is known on the Internet for her sponsorship of the [http://cwp.library.ucla.edu/ Contributions of 20th century Women to Physics]. Recent publications have been on history of 20th century physics, some of which are listed here.
- EINSTEI

Jul

Historie

Juletraditioner

Lille juleaften

Juleaften

Juledag

Anden juledag

Andre juletraditioner

Religion/tradition

Julepynt/tradition

Julemad/juleslik/juledrik

Andet

Se også

Eksterne henvisninger

Tradition

Se også

Eksterne henvisninger

Danmark

Historie

Politik

Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004

Beskrivelse

Klima

Højdeforskelle

Naturressourcer

Jordfordeling

Naturrisici

Økologi

Luftforurening

Kultur

International pressefrihed

Øvrige emner

Se også

Eksterne henvisninger

Skik

Jesus af Nazareth

Etymologi og grammmatik

Jesu fødsel

Jesu søskende

Jesus i Det Nye Testamente

Billeder af Jesus

Midvinter

Se også

Midsommer

Kilder/henvisninger

L

Evangelist

Legendarisk

Eksterne henvisninger

23. december

25. december

Menneskets oldtid

Forhistoriens afslutning

Se også

Sol Invictus

Julefred

Julefred historisk

Ekstern henvisning

Verdens lande

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

N

O

P

Q

R

S

T

U