:: wikimiki.org ::

Julianske Kalender

Julianske kalender

Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar efter forslag af grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr.. Ifølge den julianske kalender skulle hvert fjerde år være skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalt 365 dage. Det julianske år har derfor gennemsnitlig længden 365,25 dage. Årslængden på 365,25 dage gjorde dog at der i 1500-tallet var kommet en afvigelse på ca. 10 døgn, så i 1582 indførte Pave Gregor 13. den gregorianske kalender. Ved indførelsen af denne kalender blev datoen rettet med 10 dage ved at gå direkte fra 4. oktober til 15.oktober. I Danmark skiftede man fra den julianske kalender til den gregorianske kalender d. 1. marts 1700, som fulgte umiddelbart efter 18. februar. Dermed blev datoen rettet med 11 dage.

Se også

- Romersk kalender
- Romerriget Kategori:Antikken Kategori:DK5 52.2 ja:ユリウス暦 ko:율리우스력 zh-cn:儒略历

Julius Cæsar

Gajus Julius Cæsar (12. juli 100 f.Kr. - 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand. Hans erobring af Gallien i Frankrig udbredte det romerske imperium helt til Atlanterhavskysten, en bedrift hvis konsekvenser er tydelige helt op til i dag. Cæsars militære bedrifter er dog kun kendt fra hans egne rapporter til senatet. Rapporterne skulle begrunde, at han fortolkede sine ordrer meget bredt. Hans grundlæggelse af en regering under det første triumvirat endte den romerske republik. Han blev senere diktator på livstid og udarbejdede mange reformer, både sociale og politiske. Reformarbejdet blev brat stoppet da han blev myrdet. Mange af hans reformer blev senere ført ud i livet af kejser Augustus.

Baggrund og tidlige år

Julius Cæsar blev født ind i en kendt og meget gammel aristokratisk familie i Rom, der ifølge overleveringen kunne spores helt tilbage til forfaderen Julius, søn af den trojanske prins Æneas, der ifølge myten var søn af Venus. I 45 f.v.t. byggede Julius Cæsar et tempel for Venus Genetrix i Rom, for at understrege sin egen mytiske forbindelse til guden. Cæsars familie var dog ikke rig i forhold til Roms adelige, og ingen i familien havde i mands minde udrettet større ting. Cæsars far døde tidligt, men hans mor, Aurelia, sørgede godt for Cæsars uddannelse. Cæsar giftede sig i 84 f.v.t. med Cornelia, datter af Cinna. Det var et politisk ægteskab, der senere førte til mange problemer da diktatoren Sulla beordrede ham til at lade sig skille i 82 f.v.t. Cæsar nægtede og forlod klogt Rom for at tjene militæret i Asien og i Cilicia på sydøstkysten af nutidens Tyrkiet. Først i 78 f.v.t. vendte han tilbage da Sulla døde og begyndte da sin politiske karriere som anklager. Cæsar rejste til Rhodos for at studere filosofi (naturvidenskab på den tid) og blev på vejen dertil kidnappet af pirater. Han lovede piraterne at han nok skulle sørge for at de blev fanget og henrettet. I fangenskabet overtalte han sine fangevogtere til at forhøje hans løsepenge, hvilket øgede hans prestige i Rom. Da han var blevet frigivet, organiserede han en flåde, fangede piraterne og lod dem blive korsfæstet nøgne.

Karrieren

Efter at have opnået positionen quaestor i Spanien i 69 f.v.t. blev Cæsar valgt til curule aedile i 65 f.v.t., til pontifex maximus i 63 f.v.t. og til praetor i 62 f.v.t. Hvis han havde en finger med i spillet i Catilinas sammensværgelse i år 63 f.v.t., efterlod det ingen varig skade på hans karriere. Da Cæsars kone Cornelia døde i 68 f.v.t. giftede han sig med Pompeia, Sullas barnebarn, men måtte lade sig skille i 62 f.v.t. på grund af en skandale (en undskyldning?). I 61 f.v.t. arbejdede Cæsar som guvernør i provinsen Hispania Ulterior, og i 60 f.v.t. blev han valgt til konsul. I 59 f.v.t. indgik Cæsar en alliance med to andre ledende politikere: Marcus Licinius Crassus og Gnæus Pompejus Magnus. Crassus var den rigeste mand i Rom, Pompejus var den mest succesrige hærfører. Cæsar bidrog i alliancen med sin politiske popularitet og sit drive. Pompejus giftede sig med Cæsars datter Julia Caesaris. Denne første uofficielle alliance er senere blevet kaldt "Det første triumvirat". Triumviratet signalerede som tidligere nævnt enden på den romerske republik. De tre magtfulde mænd delte i 56 f.v.t. Romerriget imellem sig: Cæsar fik Gallien, Pompejus fik Spanien og Crassus fik Syrien. Allerede i 58 f.v.t. blev Cæsar guvernør over Gallien. Som prokonsul i Gallien fra 58 til 49 f.v.t. førte han krig mod forskellige folk. Han besejrede helvetierne i 58 f.v.t., det belgiske forbund i 57 f.v.t., og i 55 f.v.t. forsøgte han at invadere England. I 52 f.v.t. besejrede han en union af gallere. Alle disse fremstød blev rapporteret til senatet, rapporter som er bevaret i afskrifter. Crassus blev dræbt i 53 f.v.t. i kamp med partherne, og derefter udbrød en tvist mellem Cæsar og Pompejus, da Pompejus blev i Rom og fik mere og mere magt. I 50 f.v.t. blev Cæsar af senatet beordret til at opløse sin hær. Men Cæsar nægtede, og borgerkrig brød ud. Han krydsede floden Rubicon den 10. januar 49 f.v.t. med ordene "terningen er kastet" (latin: jacta est alea) og forfulgte derefter Pompejus til Brundisium, i håbet om at lappe sammen på deres ti år gamle aftale. Men Pompejus undgik ham, og han udførte en utrolig 27-dages march til Spanien, for at udradere Pompejus' folk der. Derefter vendte Cæsar tilbage østpå, for at udfordre Pompejus i Grækenland. Den 10. juli 48 f.v.t. undgik Cæsar med nød og næppe et katastrofalt nederlag til Pompejus. Men ved Farsalos i Grækenland lykkedes det ham at slå Pompejus. Cæsar blev konsul i 4 år, mens Pompejus flygtede til Ægypten, hvor han blev myrdet af en officer under Ptolemaios XIII af Ægypten.

Diktatortiden

Men Cæsar var ikke tilfreds. Han tog til Ægypten, hvor han støttede Kleopatra VII, der blev hans kone under ægyptisk lov (ikke under romersk lov). Medens han med sine få tropper opholdt sig i Alexandria, udbrød der et oprør, hvorved Cæsar kom i den yderste fare og længe blev holdt indespærret (alexandrinske krig oktober 48-marts 47). Først da der kom undsætning, slap Cæsar ud. Hans næste foretagende var at berolige Orienten, hvor Mithridates' søn Farnaces havde generobret sit fædrene rige Pontus. Cæsar tilendebragte felttoget i 5 Dage og meldte sejren til en ven i Rom med de ord: veni, vidi, vici, »jeg kom, så og sejrede« (august, 47). Cæsar fortsatte med at bekæmpe Pompejus' støtter i Afrika ved Thapsus i 46 f.v.t. og i Spanien ved Munda i 45 f.v.t. I 46 f.v.t. blev Cæsar i en ti-års-periode diktator. I 44 f.v.t blev han erklæret diktator og konsul på livstid og blev kaldt Pater Patriae (Landsfader). Han tog også titlen Imperator. Hans kalenderreform byggede på solåret istedet for måneåret og er stadig grundlag for den kalender vi benytter idag. Måneden juli blev opkaldt efter ham og bærer hans navn den dag i dag. Han grundlagde over 20 kolonier i Gallien, Spanien og i Nordafrika og arrangerede kornuddeling til de fattige i Rom. Statuer af ham blev opstillet på linje med de oldgamle konger, og han havde en gylden trone i senatet og på tribunatet. Cæsars arrogance og ambitioner om at blive en ny Alexander den Store gjorde ham upopulær, og hans ligemænd stolede ikke på ham. Han blev myrdet den 15. marts i 44 f.v.t. i Pompejus' Teater (hvor senatet mødtes efter at senatshuset var nedbrændt). Han blev stukket ned af en gruppe på godt 60 sammensvorne, der forsøgte at bevare den demokratiske republik i modsætning til Cæsars monarki. Imellem de sammensvorne var der ifølge en sen overlevering også Cæsars adopterede søn Marcus Junius Brutus som var efterkommer af den Brutus som dræbte den sidste romerske konge, og derved oprettede den romerske republik. Cæsar faldt for fødderne af en statue af Pompejus og hans berømte sidste ord var: "Også du, min søn?".
Ifølge overleveringen havde Cæsars kone, Calpurnia, som han giftede sig med i 59 f.v.t., advaret ham aftenen før, men Cæsar havde svaret "Der er intet at frygte, ud over frygten selv".
Mere korrekt er det at sige, at ved at lade sig vælge som livsvarig diktator, kunne han kun afsættes ved at blive myrdet. Efter Cæsars død udbrød en magtkrig mellem hans adopterede søn, den 18-årige Gajus Octavianus, kaldet Octavian, Cæsars medarbejder og medkonsul Marcus Antonius og Cæsars mordere sammen med Brutus og dennes svoger Gajus Cassius Longinus. Antonius besejrede Cæsars mordere, men faldt i unåde i Rom, da han allierede sig med Kleopatra. Octavian vandt derfor magtkampen i 31 f.v.t. og blev i 27 f.v.t. den første romerske kejser under navnet Augustus Cæsar.

Personlige oplysninger

Som én af oldtidens mægtigste mænd og mest alsidige begavelser har Cæsar altid vakt historikernes interesse. Han synes at have været en fremragende militærbegavelse, der kunne vise personligt mod, en dygtig og flersidet administrator og i det store hele en elskværdig og relativt human politiker – hvad der dog ikke udelukkede brutalitet og hensynsløshed under krige, f. eks. i Gallien. Derimod er det stadig ikke lykkedes at få et fast billede af hans politiske ideer. Her har han skiftevis stået som en ren opportunist, der tog enemagten under dække af ”demokratiske hensyn”, eller som en overklasseidealist der ville folkets vel gennem et diktatur. Cæsar var kendt som en produktiv og energisk forfatter, mest af historiske og selvbiografiske værker. Hans hovedværk er Commentarii de Bello Gallico (da. Cæsars Gallerkrig), hvori han i tredje person fortæller om sin erobring af Gallien, den er et hovedværk i latinsk litteratur, stadig anvendt som lærebog i skolerne og en hovedkilde til periodens historie, selv om den naturligvis er subjektiv. Skønt velskrevet giver den ikke noget personligt indtryk af Cæsar. Desuden skrev han om borgerkrigen (Commentarii de Belli Civili), mens et par andre værker med dette emne er skrevet af andre og tillagt ham. Han vides at have skrevet flere digte og skrifter hvor han er talsmand for et smukt skriftsprog, mens hans mange taler er gået tabt. Navnet Cæsar (egl. udtalt "kæsar") er bevaret på mange sprog som synonym for en leder. Den tyske titel Kaiser og den russiske titel zar kommer begge fra ordet Cæsar. På rosettastenen findes en ægyptisk cartouche, der er blevet oversat til k-e-s-r-s, og som skulle være i familie med det latinske ord. Man mener det latinske ord Cæsar er afledt af et persisk ord. Kejsersnit hedder på latin sectio caesarea, angiveligt opkaldt efter Cæsar, men det er nok en misforståelse.

Eksterne henvisninger/kilder

- Peter Ørsted: Gajus Julius Caesar. Politik og Moral i det Romerske Imperium, Kbh. 1994
- Erik Christiansen, Romersk historie, Århus, 1995, side 105-110.
- McKay, Hill og Buckler, A History of Western Society, Boston 1995, side 154-156.
- Povl Engelstoft i Hagerups illustrerede konversationsleksikon, København 1948, 2. bind, side 551-552.
- [http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0400.html Salmonsens konversationsleksikon/Cæsar] Kategori:Antikken Kategori:DK5 91.47 ja:ガイウス・ユリウス・カエサル ko:율리우스 카이사르 simple:Julius Caesar

Sosigenes

Sosigenes var fra Grækenland og en af Julius Cæsars rådgivere. Han var en af ophavsmændene til den Julianske kalender i år 46 f.Kr.

R

Tegnet R har mange betydninger:
- R er det 18. bogstav i det danske alfabet.
- R (eller rettere r-lyden) repræsenteres af Р i det kyrilliske alfabet. Se Kyrillisk alfabet.
- R er romertal for 80. Se R (romertal).
- R og r er forkortelse for store og lille radius. Se radius.
- R på et brev angiver, at det er sendt anbefalet (rekommanderet). Se anbefalet brev.
- R angives ved benyttelse af temperaturenheden Réaumur. Se Réaumur.
- R benyttes ved SMS-beskeder til at forkorte ordet er eller på engelsk are. Se R (SMS).
- R angiver ved sportsudsendelser i fjernsynet, at der er tale om langsom gengivelse. Se Langsom gengivelse.
- R er symbolet for gaskonstanten. Se Gaskonstanten.
- R var tidligere partibogstav for Kommunistik Arbejderparti. Se Kommunistik Arbejderparti.
- R er en ofte benyttet forkortelse for partiet Det Radikale Venstre. Se Det Radikale Venstre.
- R er en forkortelse for det engelske reverse (da. bakke) og angiver bakgearet på en gearstang. Se Bakgear. I det fonetiske alfabet benyttes Romeo for R. ._. er morsekoden for R. ja:R simple:R

Dag

En dag er en målenhed til at måle tid. Længden af en dag er afledt af SI-enheden sekund. Der går 60 sekunder på et minut, 60 minutter på en time og 24 timer på en dag. Det giver i alt 86.400 sekunder på en dag. I praksis er en "dag" ofte det samme som et døgn, altså tiden fra solopgang til næste dags solopgang. Derfor bestemmes døgnets længde i virkeligheden af hastigheden i jordens rotation. Der er 7 dage på en uge. Nogle af ugens dage opkaldt efter de gamle guder i Nordisk mytologi.
- Tyr = tirsdag
- Odin = onsdag
- Thor = torsdag
- Freja = fredag
- Sol = søndag
- Måne = mandag Og en enkelt er opkaldt efter det arbejde, man udførte på dagen, nemlig
- Badning = lørdag (oprindelig løver-dag <- oldnordisk laugardagr = vaske- eller badedag) Kategori:Tidsenheder Kategori:Dage ja:日 simple:Day

1500-tallet

Hundrede-tal: 1400-tallet - 1500-tallet - 1600-tallet ----

1500'erne	1500	1501	1502	1503	1504	1505	1506	1507	1508	1509
1510'erne	1510	1511	1512	1513	1514	1515	1516	1517	1518	1519
1520'erne	1520	1521	1522	1523	1524	1525	1526	1527	1528	1529
1530'erne	1530	1531	1532	1533	1534	1535	1536	1537	1538	1539
1540'erne	1540	1541	1542	1543	1544	1545	1546	1547	1548	1549
1550'erne	1550	1551	1552	1553	1554	1555	1556	1557	1558	1559
1560'erne	1560	1561	1562	1563	1564	1565	1566	1567	1568	1569
1570'erne	1570	1571	1572	1573	1574	1575	1576	1577	1578	1579
1580'erne	1580	1581	1582	1583	1584	1585	1586	1587	1588	1589
1590'erne	1590	1591	1592	1593	1594	1595	1596	1597	1598	1599

----- 1500-tallet består af årene 1500 til 1599, der ofte forveksles med 16. århundrede bestående af årene 1501 til 1600. å

1582

Århundreder: 15. århundrede - 16. århundrede - 17. århundrede Årtier: 1530'erne 1540'erne 1550'erne 1560'erne 1570'erne - 1580'erne - 1590'erne 1600'erne 1610'erne 1620'erne 1630'erne År: 1577 1578 1579 1580 1581 - 1582 - 1583 1584 1585 1586 1587 ---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ----

Begivenheder

- 15. januar - Rusland overgiver Livonien og Estland til Polen.
- 19. juni - Frederik 2.s ægteskabsforordning fastsætter blandt andet, at kirkelige vielse er den eneste lovlige ægteskabsstiftende handling.
- ? - Lyksborg Slot bliver påbegyndt.

Født

Dødsfald

Bøger

81 ko:1582년 simple:1582

Gregorianske kalender

Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender, som vi bruger til at holde styr på, hvilken dato det er i løbet af året. At lave en kalender, der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det "tropiske år" er ikke på 365 døgn, men på 365,24219878 døgn. Da den overskydende del siden oldtiden har været erkendt til at være et kvart døgn, indførte Julius Cæsar efter forslag af grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr. den julianske kalender. Ifølge den julianske kalender skulle år delelige med tallet fire være skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalt 365 dage. Det julianske år har derfor længden 365,25 dage. Årslængden på 365,25 dage gjorde dog, at der i 1500 tallet var kommet en afvigelse på ca. 10 døgn. Dette problem blev løst i 1582, da pave Gregor XIII indførte den gregorianske kalender. Samtidig med indførelsen af denne kalender blev datoen rettet med 10 dage. Det er bemærkelsesværdigt, at den gregorianske kalender blev fastlagt, medens det (fejlagtige) geocentriske verdensbillede endnu var det vedtagne. Den gregorianske kalender har, ligesom den julianske, skudår hvert fjerde år, men til gengæld er år delelige med 100 ikke skudår. Dog er disse hele hundredeår alligevel skudår, hvis de er delelige med 400. Denne sidste sjældne regel kom i anvendelse i år 2000, som var skudår. Denne beregningsmetode giver en årslængde på i snit 365,2425 dage, meget tæt på det ønskede. Denne kalender giver kun en fejl på ca. 3 dage på 10.000 år. Så hvis man er perfektionist, burde år delelige med 3600 ikke være skudår. Den gregorianske kalender blev desværre indført af paven lige efter Luther og reformationen, så mange protestantiske fyrstedømmer og lande indførte først den nye kalender meget senere. Man skulle jo nødigt give indrømmelser til fjenden. I Danmark blev den gregorianske kalender indført den 1. marts 1700 efter forarbejde af Ole Rømer. Man stoppede med brug af den julianske kalender den 18. februar, (altså et spring i datoen på 11 dage). Mange mennesker var vrede over, at man "stjal" 11 dage af deres liv. Den russisk-ortodokse kirke benytter stadig den gamle julianske kalender, og det er derfor man i Rusland fejrer jul omtrent på samme tidspunkt som vi fejrer Hellig tre konger. Skal man til at beregne ugedag eller antal dage mellem to datoer, vil en algoritme derfor kun give fornuftige data, såfremt man tager hensyn til, hvilket land det drejer sig om, og datoen for den gregorianske kalenders indførelse, samt hvilken dato, man foretog justeringen.

Datostandard

I Danmark har vi to valgmuligheder for at skrive en dato. Den traditionelle danske er dd-mm-åååå, hvilket vil sige at rækkefølgen er dag, måned og år. Et eksempel på dette kunne være 29-12-2005. Udover dette kan den internationale standard ISO-8601 også benyttes. Heraf fremgår det at datoer skrives som åååå-mm-dd, hvor et eksempel kunne være 2005-12-29. Hvis du skriver månedens navn ud, skal det skrives i rækkefølgen dag, måned og år. Med det samme eksempel vil det blive d. 29. december 2005.

Ugenumre

Det er torsdagen, der bestemmer, hvilket år en uge (se dette) tilhører. Derfor er ugen fra den 27. december 2004 til den 2. januar 2005 uge 2004-53: Torsdagen er i 2004.

Se også

- gregorianske kalender (algoritme) for en uddybende gennemgang af en algoritme til beregning af ugedage og datoer. Kategori:DK5 52.2 als:Gregorianischer Kalender ja:グレゴリオ暦 ko:그레고리력 ms:Kalendar Gregory simple:Gregorian calendar th:ปฏิทินเกรกอเรียน

Kalender

En kalender er et system, der kan holde styr på dagene i et år. Ofte er året udover dage også inddelt i større perioder f.eks. uger, måneder og årstider. Der har igennem tiderne være mange forskellige kalendere, som har afspejlet samfundets tekniske formåen samt religiøse opfattelser. I dag er den mest udbredte kalender den gregorianske, som vi har benyttet i Danmark siden marts 1700. Før da benyttede Danmark den julianske kalender. Se også: Almanakker

Kalendersystemer

- Aztekkalenderen
- Babylonske kalender
- Bahá'í kalender (også kaldet Badí kalenderen) -> Solkalender
- Byzantiske kalender
- Franske revolutionskalender
- Oldgræsk kalender
- Gregorianske kalender -> Solkalender
- Hinduiske kalender
- Julianske kalender -> Solkalender
- Jødiske kalender -> Lunisolar
- Kinesiske kalender -> Lunisolar
- Mayaernes kalender -> Solkalender
- Muslimske kalender (Hedjrikalenderen) -> Månekalender
- Persiske kalender
- Romerske kalender
- Sovjetiske revolutionskalender
- Vikingernes kalender
- Zoroastrisk kalender
- Solkalender
- Månekalender Kategori:DK5 52.2 ja:暦

Romersk kalender

Ifølge legenden var den første romerske kalender opfundet af Romulus. Den inddelte året i 304 dage og 10 måneder, hvilket medførte at den var 61 dage "for kort" i forhold til det "rigtige" år på 365 1/4 dag. (det "rigtige" år, Solåret = den tid, det tager for jorden at kredse én gang rundt om solen, er på 365 hele dage og knap 6 timer). Årets 10 måneder var:
- Martius, opkaldt efter krigsguden Mars, årets første måned.
- Aprilis, hvor markerne skulle tilsås.
- Maius, opkaldt efter frugtbarhedsgudinden Maja
- Junius, opkaldt efter Gudinden Juno eller den gamle romerske slægt Junius.
- Quintilis, årets femte ("quintus") måned.
- Sextilis, årets sjette ("sextus") måned.
- September, året syvende ("septem") måned.
- October, årets ottende ("octo") måned.
- November, årets niende ("novem") måned.
- December, årets tiende ("decem") måned. Det blev hurtigt et problem, at kalenderen ikke fulgte med årstiden, så man ikke kunne planlægge tidspunktet for forårsarbejdet i markerne, og på et tidligt tidspunkt enedes man om at tilføje 2 ekstra måneder, så året kom op på 355 dage. Denne kalenderændring tilskrives af nogle sagnkongen Numa Pompilius. De nye måneder fik navnene Januarius, opkaldt efter Guden Janus, og Februarius,opkaldt efter "Februa", som var en renselses- og forsonelsesfest, som afholdtes i slutningen af denne måned, der oprindeligt var årets sidste måned. Det nye år begyndte stadig i marts måned, men i 153 før Kristus begyndte man at betragte januar som årets første måned. Det var dog først efter Cæsars reform i år 46 før Kristus, at den 1. januar blev selve "nytåret". I mellemtiden fortsatte problemerne, året på 355 dage var stadig for kort og marts, der i starten var beregnet til at ligge i begyndelsen af bøndernes såtid, flyttede sig langsomt, så den efterhånden lå i begyndelsen af sommeren. Og hvis forårssåningen sker på et forkert tidspunkt, bliver høstudbyttet ringere, så man enedes igen om en ændring: man tilføjede endnu en måned, kaldet "mercedonius", men kun hvert andet år for at rette op på "forsinkelsen". Den nye ændring fungerede dog dårligt og i år 46 før Kristus benyttede Julius Cæsar sig af sin magt til at beordre en reform, der indførte den julianske kalender (opkaldt efter ham), som brugtes i 1500 år derefter! Kategori:DK5 52.2 ja:ローマ暦

Kategori:Antikken

Ifølge historieportalen spænder denne tidsperiode sig over: 2500 f.Kr. til 300 e.Kr. Kategori:Tidsperioder ko:분류:고대사

Parkesburg

Parkesburg is a borough located in Chester County, Pennsylvania. As of the 2000 census, the borough had a total population of 3,373.

Geography

Parkesburg is located at 39°57'33" North, 75°55'14" West (39.959066, -75.920447). According to the United States Census Bureau, the borough has a total area of 3.2 km² (1.2 mi²). 3.2 km² (1.2 mi²) of it is land and none of the area is covered with water.

Demographics

As of the census of 2000, there are 3,373 people, 1,243 households, and 870 families residing in the borough. The population density is 1,041.9/km² (2,706.8/mi²). There are 1,321 housing units at an average density of 408.0/km² (1,060.1/mi²). The racial makeup of the borough is 90.93% White, 6.88% African American, 0.15% Native American, 0.15% Asian, 0.03% Pacific Islander, 1.13% from other races, and 0.74% from two or more races. 3.77% of the population are Hispanic or Latino of any race. There are 1,243 households out of which 38.5% have children under the age of 18 living with them, 54.9% are married couples living together, 10.5% have a female householder with no husband present, and 30.0% are non-families. 26.4% of all households are made up of individuals and 13.9% have someone living alone who is 65 years of age or older. The average household size is 2.70 and the average family size is 3.29. In the borough the population is spread out with 29.7% under the age of 18, 7.7% from 18 to 24, 31.8% from 25 to 44, 17.5% from 45 to 64, and 13.4% who are 65 years of age or older. The median age is 35 years. For every 100 females there are 93.0 males. For every 100 females age 18 and over, there are 87.9 males. The median income for a household in the borough is $44,934, and the median income for a family is $55,726. Males have a median income of $38,482 versus $28,262 for females. The per capita income for the borough is $19,080. 7.5% of the population and 4.6% of families are below the poverty line. Out of the total population, 11.0% of those under the age of 18 and 8.6% of those 65 and older are living below the poverty line.

External links

Category:Chester County, Pennsylvania Category:Boroughs in Pennsylvania

�mieszne zdj�cia accommodation in valencia WARSAW niusy encyklopedia

:: RELATED NEWS ::

H&K G3
The G3 is an automatic self-loading rifle manufactured by Heckler & Koch and adopted as the standard service rifle by the Bundeswehr in 1959. It is chambered for 7.62 × 51 mm NATO and was adopted to varying degrees by many countries around the world.

History

It was the standard infantry weapon of the Read More...

Carbolic Smoke Ball
Carlill v. Carbolic Smoke Ball Company [1893] 1 QB 256 is one of the most famous leading cases in British law that helped establish the requirements for the formation of a contract.

Material facts

The Carbolic Smoke Ball Company made a product that it claimed could protect the user from contracting