Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Jupiter (planet)

Jupiter (planet)

Jupiter er den femte planet fra Solen i vores solsystem. Jupiter har 58 kendte måner, men det anslås, at den kan have helt op til 100 måner. Planeten er den største planet i vores solsystem, og den kan ses med det blotte øje fra Jorden som det (normalt) fjerdeklareste objekt på himlen - kun overgået af Solen, vor egen Måne samt Venus og ved visse lejligheder Mars.
Jupiter har også rekorden med hensyn til omdrejningshastighed; den drejer én gang om sig selv i løbet af mindre end 10 timer, hvilket får den til at "bulne ud" langs ækvator - i et astronomisk teleskop ses planetskiven af den grund svagt elliptisk frem for helt cirkelrund.

Jupiters atmosfære

Jupiter er indhyllet i en atmosfære, der primært består af brint og helium med bælter og zoner af tætte skyer, der i hovedtræk ligger parallelt med planetens ækvator. Talrige steder "brydes" dette bæltemønster af lavtryk, hvor skymasserne hvirvler rundt om lavtrykscenteret. Den største af disse, den såkaldte Store Røde Plet, er et "stormvejr" 2-3 gange så stort som hele Jorden. Pletten skifter facon, farve og udbredelse fra tid til anden, men har eksisteret uafbrudt i de mere end 300 år, man har kendt til dens eksistens.

Jupiters ringe

Jupiters ringsystem blev opdaget i 1979. Ringsystemet har en lys, central ring på cirka 7.000 kilometer i bredden, og den er cirka 20 kilometer tyk.

Jupiters måner

I skrivende stund kender man 63 måner i kredsløb om Jupiter, hvilket er rekord blandt vort solsystems planeter: I artiklen Jupiters måner findes blandt andet en oversigt over alle disse måner. En af månerne, Ganymedes, er ikke bare Jupiters, men hele Solsystemets største måne. Den og de tre andre såkaldt galileiske måner blev opdaget i 1610 af den italienske astronom og fysiker Galileo Galilei. Flere af månerne indgår i et kompliceret samspil med hinandens og Jupiters tyngdefelter, hvilket bl.a. giver en intens vulkan-aktivitet på månen Io. Materiale udspyet fra Ios vulkaner vekselvirker med de intense magnetfelter og strålingsbælter omkring Jupiter, og skaber derved radiostøj der kan måles her på Jorden.

Eksterne henvisninger


- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1107534062821B223 February 04 2005, iol: Stargazers find 'hot spot' on Saturn] Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.43 als:Jupiter (Planet) ja:木星 ko:목성 ms:Musytari simple:Jupiter (planet) th:ดาวพฤหัสบดี

Planet

En planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter. De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
- Pluto
- 2003 UB313 (muligvis tiende planet)

Se også


- Småplanet (asteroide)
- Exo-planet
- Måne (himmellegeme)
- Månen

Eksterne henvisninger


- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter] Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52.43 als:Planet ja:惑星 ko:행성 ms:Planet simple:Planet th:ดาวเคราะห์ zh-min-nan:He̍k-chheⁿ

Solsystem

Et solsystem eller planetsystem består af mindst en stjerne med et antal objekter i kredsløb omkring (såsom planeter, måner, småplaneter (asteroider) og kometer). I daglig tale omtaler vi normalt vores eget solsystem med Jorden og Solen som solsystemet, dette vil vi også gøre i denne artikel. Andre solsystemer vil ofte være omtalt som planetsystemer for at undgå forvirring.

Objekter i solsystemet


- Solen
- Vulcanoidebæltet, Vulcanoide (hypotetisk asteroidebælte)
- Merkur
- Venus
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
  - Aten-asteroide: 2062 Aten
- Jorden
  - Måner: Månen, 3753 Cruithne
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
  - Apollo-asteroide: 2004 AS1
  - Amor-asteroide: 433 Eros (1898 DQ)
- Mars

> Trojansk-asteroide: 5261 Eureka
  - Måner: Phobos, Deimos
- Asteroidebæltet
  - 1 Ceres, 2 Pallas, 4 Vesta
- Jupiter

> Trojanske asteroider
  - Måner: Amalthea, Thebe, Io, Europa, Ganymedes, Callisto, Himalia
- Saturn
  - Måner: Epimetheus, Janus, Mimas, Enceladus, Tethys, Dione, Rhea, Titan, Hyperion, Iapetus, Phoebe
- Kentaur asteroider. Se også kentaur
  - 2060 Chiron, 5145 Pholus, 7066 Nessus
- Uranus
  - Måner: Portia, Puck, Miranda, Ariel, Umbriel, Titania, Oberon, Sycorax
- Neptun
  - Måner: Despina, Galatea, Larissa, Proteus, Triton, Nereid
- Trans-Neptunske objekter
  - Pluto (nogen mener dog at Pluto/Charon er for lille til at være en planet).
    - Måner: Charon (er dog så stor at nogen mener, der er tale om en dobbeltplanet sammen med Pluto).
  - 2003 UB313
  - Kuiper-bæltet
    - Plutinoer
    - Quaoar fundet i 2002, det debatteres stadig om den kan kaldes en planet.
    - Sedna (2003 VB12) (nogen mener dog at Sedna er for lille til at være en planet).
    - 2004 DW
    - 2003 EL61
  - 1992 QB1
  - 2001 KX76
  - Oort-skyen Oort-skyen

Eksterne henvisninger


- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/default.shtm dk4: solsystemet]
- [http://www.michaelschultz.de/index_en.html Solar System] A interaktiv planets animation (145 zoom steps and time effects)
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4205227.stm 25 January, 2005, BBC News: Cosmic birth theory gets support] Citat: "...New meteorite data lends support to a controversial theory that the violent explosion of a star was involved in the creation of the Sun and its planets..." Kategori:Astronomi ja:太陽系 ko:태양계 ms:Sistem suria simple:Solar system

Månen

:Denne side handler om Jordens drabant. Se måne for andre måner i solsystemet. Se måne (flertydig) for andre betydninger af måne. Månen er Jordens største drabant. Den har intet andet formelt navn end "Månen" selv om den engang imellem betegnes som Luna (Latin for måne) for at adskille den fra typebetegnelsen "måne". Ordet 'måned' er afledt af 'måne'.

De to sider

Månen vender altid den samme side mod Jorden. Den side, som vi kan se, kaldes for "forsiden" og den side af Månen, der vender væk fra Jorden, kaldes for "bagsiden". På grund af libration (svingninger) kan vi dog se ca. 59% af overfladen fra Jorden. Forsiden er dækket af omkring 30.000 kratere med en diameter på mindst 1 kilometer. Det største krater på Månen, og det største kendte krater i hele solsystemet er Sydpol-Aitken bassinet. Dette krater er placeret på bagsiden, nær ved sydpolen, og er omtrent 2.240 km i diameter og 13 km dybt. Disse kratere blev skabt af de mange himmellegemer, der blev sendt afsted, da solen havde opnået sin hovedserie, hvilket har forårsaget stærk stråling. Denne stråling har så sendt alt det overskydende stof (det der ikke blev dannet planeter af) væk. Grunden til at jorden ikke er overdækket med kratere er jordens pladetektonik.

Månen og himmelkuglen

I forhold til fiksstjernehimmelen foretager Månen et fuldt omløb på omkring fire uger - dette kaldes Månens sideriske omløbstid. I løbet af en time flytter Månen sig et stykke på himlen svarende til dens vinkeludstrækning set fra Jorden på omkring 0,5º. Månen forbliver altid indenfor et bånd, kaldet for Dyrekredsen, som strækker sig omkring 8º på begge sider af ekliptika. Månen krydser ekliptika ca. hver anden uge, hvilket sker i månebanens såkaldte knudepunkter. En betingelse for at sol- eller måneformørkelse kan indtræffe, er at Månen befinder sig i nærheden af et knudepunkt. Tiden som forløber mellem to på hinanden følgende passager af det opstigende knudepunkt betegnes Månens drakonitiske omløbstid.

Vores viden om Månen

I oldtiden troede man mange steder, at Månen jagtede Solen og omvendt, de blev oftest beskrevet som bror og søster. I nogle kulturer er månen en mand, i andre en kvinde. Månen mentes især at have indflydelse på frugtbarhed og fødsler. Man mente også at månen havde stor indflydelse på ens sind. Det kan man fx se i ordet månesyge, og det engelske ord lunatic som kommer af luna. I middelalderen mente nogle at det var en "perfekt kugle", og andre at der var have på månen. Så sent som i 1920'erne mente man at Månen havde en atmosfære, i det mindste i populære science fiction fortællinger. I 1969 blev Neil Armstrong og Buzz Aldrin de første mennesker, der landede på Månen. Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Månens selenografi og selenologi (dannet af Selene, den græske månegudinde).

Se også


- tidevand
- Måneillusionen
- Theia (planet)

Eksterne henvisninger


- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.rumfart.dk/ Dansk Selskab for Rumfartsforskning]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/ Astronomy]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Kids_and_Teens/School_Time/Science/Astronomy_and_Space/ School time: Astronomy and Space]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030703/NATUR/107040031/0/BYGGERI Ing.dk, 03.07.2003: Insekter navigerer med polariseret lys] Citat: "...skarabæen, Scarabaeus Zambesianus der lever i Sydafrika, eftergør biers og vikingers trick blot under langt vanskeligere forhold - i månelys...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/325290.stm 22 April, 1999, BBC News: Prehistoric Moon map unearthed] Kategori:Måner Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.44 ja:月 ko:달 ms:Bulan (satelit) simple:Moon th:ดวงจันทร์ zh-min-nan:Go̍eh-niû

Venus (planet)

Venus er planet nr. to i vores solsystem, talt fra Solen. Den omtales ofte som Jordens søsterplanet, idét Jorden og Venus har omtrent samme størrelse og masse.

Udforskning af Venus

Inden rumalderen troede man, at Venus gemte et miljø lignende det på Jorden under sin skydækkede overflade. Men det endte naturligvis i en stor skuffelse, da man omsider fik sendt sonder til Venus, der målte og undersøgte miljøet. Det lykkedes sågar efter en masse forsøg at få to sonder, Venus 9 og Venus 10 til at lande på den faste overflade, fotografere den og sende billeder hjem til Jorden pr. radio.

Dage og år på Venus

Venus fuldfører et omløb omkring Solen på 224,70096 dage, eller ca. 7 måneder og 11 dage, men den roterer endnu langsommere omkring sig selv, én gang på 243,0185 dage (svarende til knap 8 måneder). Og modsat de fleste andre planeter i solsystemet har Venus retrograd rotation, dvs. den drejer sig fra øst mod vest modsat den bevægelse fra vest mod øst, som vi kender det på Jorden. En stationær observatør på Venus vil opleve et "Venus-døgn" der varer knap 117 "jordiske" døgn. Venus omdrejningsakse hælder desuden meget lidt i forhold til baneplanet for planetens bevægelse omkring Solen, kun 2,64 grader. Af den grund er der ikke nogen markante årstider på Venus

Atmosfæren

Som Jorden har Venus også en atmosfære, men denne er af en ganske anden beskaffenhed end Jordens. Den består mest af carbondioxid, CO2, som giver anledning til en stærk drivhuseffekt på Venus; temperaturerne overalt på planetens faste overflade ligger i området fra 450 til 500 grader Celsius, uanset om det er nat eller dag. Selv om Merkur kun er godt halvt så langt fra Solen som Venus, er der således varmest på Venus' overflade. Atmosfæretrykket ved Venus' faste overflade er mere end 90 gange det tryk, vi oplever ved jordoverfladen; det svarer til trykket i 1 kilometers dybde under havoverfladen på Jorden. Over Venus-landskabet blæser der aldrig mere end en let brise, men fordi luften dér er så ekstremt tæt, kan selv sådan en brise udøve et betydeligt vindpres.

Skyer

I højder fra 50 til 80 kilometer over Venus' overflade findes et permanent og tæt lag af skyer, som primært består af svovldioxid og svovlsyre. I toppen af dette skylag blæser vinde med omkring 350 km/t; skytoppene kan nå at blæse hele vejen rundt langs ækvator på fire dage, og det bidrager til at transportere og fordele varmen jævnt over hele planeten.

Morgen- & Aftenstjernen

Da Venus er tættere på Solen end Jorden, står den aldrig langt fra Solen på himlen set fra Jorden. Derfor ser man den ofte som en klar stjerne lige før solopgang (og omtales da - fejlagtigt - som "Morgenstjernen") eller lige efter solnedgang ("Aftenstjernen"). Venus og Merkur er de eneste planeter i vores solsystem, der ikke har nogen måne.

Eksterne henvisninger


- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3746583.stm 25 May, 2004, BBC News: Venus clouds 'might harbour life'] Citat: "...But microbes could survive and reproduce, experts say, floating in the thick, cloudy atmosphere, protected by a sunscreen of sulphur compounds..."
- www.sciencenet.dk Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.43 ja:金星 ko:금성 ms:Zuhrah simple:Venus (planet) th:ดาวศุกร์

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i vores solsystem, talt fra solen; "nabo-planet" til vores egen planet Jorden i den forstand at Jorden er den tredje planet i solsystemet. Som Jorden har Mars en atmosfære, om end denne er ganske tynd og næsten udelukkende består af carbondioxid. Mars drejer sig om sig selv i næsten samme takt som Jorden, så på Mars oplever man et "mars-døgn" der er godt 39½ minut længere end det døgn vi kender på Jorden. Mars-året; den tid det tager planeten at fuldføre et kredsløb om Solen, omfatter 686,9601 jordiske døgn, eller 1 år og ca. 10½ måned. Og fordi Mars' omdrejningsakse ligesom Jordens hælder mod planetens baneplan, har Mars også skiftende årstider; det kan man se fra Jorden ved, at planetens to synlige polarkalotter vokser når det er vinter, og aftager i udbredelse når det er sommer. Man har tidligere forestillet sig Mars som hjemstedet for højerestående civilisationer af "marsboere" eller "små grønne marsmænd", men med den viden man har i dag, er det tvivlsomt om Mars i dag har nogen som helst livsformer. Til gengæld tyder meget på at Mars engang i en fjern fortid har været omtrent lige så "våd" som Jorden er det i dag, og sikkert med en anden atmosfæresammensætning end den har i dag — og så fald er det tænkeligt at Mars dengang har været en frodig verden.

Mars-overfladen

Mens den nordlige halvkugle af Mars er domineret af lave sletter der er udjævnet af lavastrømme, består den sydlige halvkugle for det meste af højland, arret af store kratre fra meteornedslag. De to terræntyper ser forskellige ud når man observerer dem fra Jorden, så tidligere troede man at de lysere, lave sletter var "kontinenter" mellem det mørkere højland, som man mente var "have". Mars har udslukte vulkaner, hvoraf den største, Olympus Mons med 27 kilometer, har rekorden som solsystemets højeste bjerg. Den ligger i et enormt højlandsområde kaldet Tharsis, sammen med flere andre store og ligeledes udslukte vulkaner. Mars byder også på solsystemets største bjergkløft, Valles Marineris, som er 4000 kilometer lang og 7 kilometer dyb: Den er opkaldt efter den ubemandede rumsonde Mariner 9 som "opdagede" den. Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Mars' areografi og areologi (dannet af Ares, den græske krigsgud som svarer til romernes Mars).

Atmosfære

Mars har en ganske tynd atmosfære; trykket, eller "barometerstanden", på Marsoverfladen varierer mellem 7 og 9 hektopascal (det som meteorologerne førhen kaldte for millibar), sammenlignet med "standardværdien" 1013 hektopascal ved Jordoverfladen. Det meste, 95%, af Mars-atmosfæren består af carbondioxid, og modsat Jordens atmosfære beskytter Mars' atmosfære ikke planetens overflade mod solens ultraviolette lys. På grund af sin større afstand til solen er solstrålingen ved Mars kun ca. 43% af hvad den er i Jordens nærhed, og dertil er den tynde Mars-atmosfære en dårlig varmeisolator: Temperaturerne på Mars er derfor lave; i gennemsnit −60 grader Celsius, med udsving mellem −140 og +20 grader. Det meste af det vand der findes på Mars, er bundet i planetens to polarkalotter, hvor det findes som "rim", blandet op med frossen carbondioxid eller tøris. Den smule der findes som vanddamp i atmosfæren, danner ind imellem store højtliggende cirrusskyer. Fra tid til anden bryder kæmpemæssige støv- eller sandstorme løs på Mars: Det kan ses fra Jorden ved at planetskivens overfladetræk udviskes helt eller delvis.

Mars' måner

cirrussky Mars har månerne Phobos og Deimos, græsk for frygt og terror, og de blev begge opdaget i 1877 af Asaph Hall. De er ganske små, irregulære ("kartoffelformede") stenblokke; afhængig af hvor man "tager mål" af dem, måler Phobos mellem 19 og 27 kilometer, og Deimos 10 til 16 kilometer. De er muligvis småplaneter der engang er blevet "indfanget" i Mars' tyngdefelt. På grund af tidevandskraften vender begge måner altid den samme side mod Mars. Phobos følger et så snævert kredsløb om Mars, at den fuldfører et omløb hurtigere end Mars roterer om sig selv: Set fra Mars-overfladen vil man opleve at Phobos står op over den vestlige horisont, mens Solen og Deimos står op i øst og går ned i vest.

Liv på Mars?

i 1880'erne mente man at have observeret nogle "linjer" på kryds og tværs hen over Mars-overfladen. Disse linjer er siden hen blevet forklaret med optiske illusioner og begrænsninger i den tids teleskoper, men dengang blev de tolket som kanaler — og "nogen", måske en højere civilisation af marsboere, måtte vel have konstrueret disse kanaler. Formodningerne om højerestående liv på Mars satte sine spor i tidens science fiction, f.eks. H.G. Wells' Klodernes Kamp fra 1898. Efterhånden som teleskoperne blev bedre, stod det klart at der hverken var kanal-anlæg eller andre spor af civilisationer at se på Mars, og man opdagede hvor ugæstfri forholdene på Mars ville være overfor jordiske livsformer. Lige inden de første rumsonder landede på Mars-overfladen gjorde man sig allerhøjest forhåbninger om simple planter, alger og lignende — langt fra den højtstående, kanal-byggende civilisation man forestillede sig i slutningen af det 19. århundrede. Måleresultaterne fra sonderne på Mars-overfladen kan ikke entydigt be- eller afkræfte teorien om liv på Mars, men til gengæld har man opdaget en række ting ved Mars der tyder på at der engang i en fjern fortid har været rigeligt med vand: Det sandsynliggør at der engang har været et måske endda frodigt liv på Mars, men noget endegyldigt bevis for dette har man endnu ikke fundet.

Rummissioner til Mars

Jorden og Mars kan kaldes hinandens "nabo-planeter" i og med de to planeter er hhv. den tredje og fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen. Og kulde, sandstorme og vandmangel til trods, er klimaet på Mars meget mere tåleligt for mennesker og maskiner end Jordens "nabo til den anden side"; Venus. Mars er da også det første himmellegeme efter Månen der er besøgt af ubemande rumfartøjer og bliver antagelig også det første himmellegeme ud over vores egen Måne der får besøg af mennesker.

Ubemandede rumflyvninger til Mars

De første ubemandede ekspeditioner til Mars blev gennemført i 1960'erne med sonder der enten fløj forbi eller gik i kredsløb om Mars, og derfra optog nærbilleder og foretog andre observationer fra "nært" hold. I 1970'erne landsatte man de første fartøjer direkte på overfladen, hvoraf det daværende Sovjetunionen var først med et menneskeskabt instrument på Mars-overfladen. Siden 1990'erne er en række fartøjer fra USA og den europæiske rumfartsorganisation ESA blevet landsat på Mars. Følgende rumfartøjer er indtil nu, med større eller mindre held, sendt afsted til Mars:
- Cosmos 419 (Sovjetunionen)
- Mars-sonder i Mariner-programmet (USA)
- Mars-programmet (Sovjetunionen)
- "Mars-bilerne" Spirit og Opportunity (USA)
- Mars Express (ESA)
- Mars Global Surveyor (USA)
- Mars Observer (USA)
- Mars Odyssey (USA)
- Mars Pathfinder (USA)
- Phobos-programmet (Sovjetunionen)
- Viking-programmet (USA)
- Zond 2 og Zond 3 (Sovjetunionen)

Bemandede rumflyvninger til Mars

Menneskelige astronauter er meget mere fleksible end de robotter og fjernstyrede apparater vi allerede har sendt til Mars, hvilket efter nogens mening retfærdiggør de større tekniske vanskeligheder der ligger i at holde en besætning i live og i god form under en 2-3 år lang rumflyvning. USA's præsident George W. Bush har den 14. januar 2005 talt om mulighederne for en bemandet færd til Mars, og ESA har en langsigtet vision om samme mål, betegnet Aurora-programmet. Robert Zubrin fra Mars Society taler varmt for en "rejseplan" der omtales som Mars Direct: Denne plan betragtes af mange som den den mest praktiske og økonomisk overkommelige fremgangsmåde for en bemandet Mars-færd. På meget lang sigt, århundrede ude i fremtiden, mener en del videnskabsfolk at Mars kunne blive en koloni beboet af mennesker, eller måske endda ændres ved terraforming til et miljø som mennesker kan leve i direkte, uden brug af rumdragter og hermetisk lukkede boliger med egen atmosfære. Andre videnskabsfolk advarer imod ideen med at terraforme Mars, fordi vi derved afskærer os fra nogensinde at finde evt. oprindelige Mars-livsformer i mylderet af det liv vi i så fald medbringer fra Jorden.

Eksterne henvisninger


- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20020519&Kategori=RUMFART&Lopenr=105170010&Ref=AR 19.05.2002, Ing.dk: To nye Mars-meteoritter fundet]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040114074023.htm 2004-01-14, ScienceDaily: Mars On Earth? Researchers Find Mars-like Conditions In A South American Desert]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/02/050224112321.htm 2005-03-02, Sciencedaily: Frozen Sea Discovered Near Martian Equator From 3D Images Of Mars Express] Citat: "....possibility of finding life on Mars one step closer...The discovery...of a frozen sea close to the equator of Mars has brought the possibility of finding life on Mars one step closer..."
  - [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/12/041206192315.htm 2004-12-07, Sciencedaily: Proof Positive: Mars Once Had Water, Researchers Conclude]
  - [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4727847.stm 29 July 2005, BBCNews: Ice lake found on the Red Planet] Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.43 als:Mars (Planet) ja:火星 ko:화성 ms:Marikh simple:Mars (planet) th:ดาวอังคาร

Brint

Brint 260px
Symbol H
Synonym Hydrogen
Atomnummer 1
Gruppe 1 (I)
Periode 1
Fysiske og kemiske egenskaber
Gennemsnitlig atomvægt 1,00794 g/mol
Stabile Isotoper 1H, 2H
Smeltepunkt -259,34°C
Kogepunkt -252,87°C
Densitet 0,088 g/L (25°C, 101,325kPa)
Diverse
CAS-nummer 1333-74-0
Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genos "slags") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system. det periodiske system Brint er luftformigt ved atmosfærisk tryk. Fri brint optræder som brintmolekyler, H2. Brint er brændbart. Brint H har tre kendte isotoper: #Det stabile protium ("almindelig hydrogen") (1H) med én nukleon; en proton. #Det stabile deuterium D (2H) med to nukleoner; en proton og en neutron. Kaldes også tung brint. #Det radioaktive tritium T (3H) med tre nukleoner; én proton og to neutroner. Kaldes supertung brint. Brint er et af de få brændstoffer der har højere brændværdi end olie og benzin, og det bruges derfor som raketbrændstof i bl.a. de amerikanske rumfærgers interne hovedmotorer. Brint indgår også som væsentlig bestanddel i de molekyler, som olie og benzin består af. Ved forbrænding af brint dannes vand. Det er blevet anslået, at brint udgør omkring 3/4 af universets masse. På Jorden findes brint primært bundet til andre grundstoffer som i vand og organisk materiale. Der findes en lille smule fri brint i jordens atmosfære (ca. 1 ppm efter volumen). Fri brint fremstilles bl.a. ved elektrolyse af vand. Det danske navn brint er dannet i 1814 af H.C. Ørsted af ordet brænde, ældre og dial. også brinne (sammenlign ilt). Tidligere blev det kaldt vandstof, der ligesom tysk Wasserstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske hydrogenium.

Se også


- Brintpille, brændselscelle, energi, fusion, pH, zeppeliner, Hydrogenion, Grundstoffer efter atomnummer.

Eksterne henvisninger


- [http://www.hyweb.de/ HyWeb - hydrogen fuel cell energy information]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/08/040825094820.htm 2004-08-26, Sciencedaily: Vast New Energy Source Almost Here: Solar Hydrogen Fuel Dream Will Soon Be A Reality, Australian Scientists Predict] Citat: "...Using special titanium oxide ceramics that harvest sunlight and split water to produce hydrogen fuel..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040214081412.htm 2004-02-16, ScienceDaily: New Reactor Puts Hydrogen From Renewable Fuels Within Reach] Citat: "...The first reactor capable of producing hydrogen from a renewable fuel source - ethanol - efficiently enough to hold economic potential has been invented by University of Minnesota engineers. When coupled with a hydrogen fuel cell, the unit - small enough to hold in your hand - could generate one kilowatt of power, almost enough to supply an average home, the researchers said...if you used ethanol to make hydrogen for a fuel cell, you would get 60 percent efficiency..."
- [http://www.technologyreview.com/articles/rnb_052003_2.asp MIT, Technology Research News, May 20, 2003: Material Eases Hydrogen Storage]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/06/030610075242.htm ScienceDaily, 2003-06-10: Powering Fuel Cells: Oxide Materials May Facilitate Small-scale Hydrogen Production]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030529/MILJO/105300044 Ing.dk, 29.05.2003: Sverige satser på kunstig fotosyntese til brintproduktion]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20030425&Kategori=MASKIN&Lopenr=104250027&Ref=AR 25.04.2003 ChevronTexaco klar til at teste nyt brintlager] Nyt brintlager, hvor brinten lagres i metalhydrid giver håb om forureningsfri transport.
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1727312.stm BBCNews: 24 December, 2001, Iceland launches energy revolution]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20030424&Kategori=MILJO&Lopenr=104250026&Ref=AR 24.04.2003 Brinttank-station åbnet på Island] Verdens første brint-tanksted åbnet på en almindelig tankstation - som led i ambitiøst stor-skala pilot-projekt, som skal teste brint som energiforsyning til transportsektoren.
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/3539.html Ing.dk, 20.03.2001, BMW´s brintbil kører 226 km/t]
- [http://www.shell.com/home/Framework?siteId=hydrogen-en Hydrogen-Based Sustainable Power For The 21st Century]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4191.html Ing.dk, 05.07.2001: Norge og Sverige satser på brint]
- [http://www.brintbiler.dk/ blad og forum om brint-/hybrid-biler]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2705607.stm 29 January, 2003, The long road for hydrogen]
- [http://unisci.com/stories/20014/1221013.htm 21-Dec-2001, UniSci: Hydrogen Atoms Transfer In Same Way As Electrons Do]
- [http://www.commondreams.org/headlines03/0625-09.htm June 25, 2003, Common Dreams: Wind Power Set to Become World's Leading Energy Source] Citat: "...in contrast to natural gas prices, which are highly volatile and can double in a matter of months, wind prices are declining....Wind power is now a viable, robust, fast-growing industry. Cheap electricity from wind makes it economical to electrolyze water and produce hydrogen...."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/06/030626235144.htm Science Daily, 2003-06-30, New Catalyst Paves Way For Cheap, Renewable Hydrogen]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2002/split/611-1.html Number 611 #1, October 29, 2002, Physics News Update: The Internal States of Anti-Hydrogen]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040206085311.htm 2004-02-06, ScienceDaily: Seeing How Plants Split Water Could Provide Key To Our Future Energy Needs]
- [http://physicsweb.org/article/news/6/4/6 10 April 2002, PhysicsWeb: Hydrogen metal on the horizon] Citat: "...Now an experimental study of solid hydrogen at pressures up to 320 GPa predicts that it will become metallic at a pressure of 450 GPa - over four million times atmospheric pressure...." Kategori:Grundstoffer ja:水素 ko:수소 ms:Hidrogen simple:Hydrogen th:ไฮโดรเจน

Jorden

Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem. Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter. Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.

Kredsløb om solen

art Afstand til Solen (massecenter)
Min.147 098 073 km
Max.152 097 701 km
Halve storakse149 597 887 km
Halve lilleakse149 576 999 km
Excentricitet0,01671022
Siderisk omløbstid1a 0t 10m 1,344s
Synodisk periode—
Omløbshastighed Gnsn.107.219 km/t
Omløbshastighed Min.105.448 km/t
Omløbshastighed Max.109.033 km/t
Banehældning0,000 05° i fh. t. ekliptika,
Banehældning7,25° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; Ω114,207 83 °
Opstigende knudes længde; ω348,739 36 °

Fysiske egenskaber

Radius6.378,135 km ved ækvator, 6.356,750 km ved polerne, 6.372,795 km ved gennemsnitlig
Diameter12.756,270 km ved ækvator, 12.713,500 km ved polerne, 12.745,591 km ved gennemsnitlig
b:a0,996647139
Fladtrykthed0,003352861
Overfladeareal5,1×108 km²
Rumfang1,08×1012 km³
Masse(5,972.23 ± 0,00008)×1024 kg
Massefylde5,515×103 kg/m³
Tyngdeacceleration ved overfladen9,780 m/s²
Undvigelseshastighed ved ækvator40 270 km/t
Rotationstid23t 56m 3,091s
Aksehældning23,439 281° i forhold til ekliptika
Nordpolens rektascension-mangler-
Nordpolens deklination90,000 °
Magnetfelt30-60 μT
Albedo36,7 %
Temperatur ved overfladenGnsn. 14 °C
Min. temperatur-88 °C
Max. temperatur+58 °C

Atmosfære

Atmosfæren består af Kvælstof, ilt, argon, carbondioxid (kultveilte) og vand. Atmosfæretryk ved havoverfladen er 101,325 hPa
Kvælstof:77%
Ilt:21%
Argon:1%
Carbondioxid:0,038%
Vand:variabel

Struktur

vand Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale. Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×108) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×109) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/]. Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:

Jordens Indre

Indre varme

Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.

Struktur

Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
  - 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
  - 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe
  - 100 to 700 km - Asthenosphere
- 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne

Se også


- Verdens lande
- Oceanografi
- Corioliskraften
- Verdenshave
- Kontinent Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem

Kilder/referencer


- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger


- [http://www.geogr.ku.dk Københavns Universitet, Geografisk Institut]
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=7&under=5 FagLinks: Geografi - Jorden] ja:地球 ko:지구 ms:Bumi simple:Earth th:โลก zh-min-nan:Tē-kiû

Ganymedes (måne)

Ganymedes er ikke blot Jupiters største måne, men også den største måne i hele solsystemet. Målt på diameteren er Ganymedes over dobbelt så stor som planeten Pluto og knap 8% større end Merkur; til gengæld er Ganymedes' masse mindre end halvdelen af Merkurs. Den blev opdaget i 1610 af Galileo Galilei sammen med Io, Europa og Callisto og er således én af de såkaldte galileiske måner. Galilei foreslog navnet Ganymedes efter Ganymedes fra den græske mytologi. Dette navn vandt først udbredelse fra midten af det 20. århundrede — indtil da refererede faglitteraturen til Ganymedes som "Jupiter-III" (III som i romertallet 3; Jupiters 3. måne talt "indefra").

Ganymedes' indre

romertal Ganymedes består af vandig is, eventuelt med et eller flere lag med flydende vand, omkring en kerne af silikater. Foreløbinge analyser af data fra rumsonden Galileo tyder på, at der inderst inde findes en kerne af jern, evt. blandet med svovl. En sådan jernkerne tyder på, at Ganymedes engang har været meget varmere, eftersom jernet med dets høje massefylde synker til bunds (ind mod centrum) i en blanding af flydende jern og silikater. Ganymedes kan være en "tvilling" til Io, blot forsynet med et tykt lag is og vand.

Ganymedes' overflade

Der findes to landskabstyper på Ganymedes: De mørkeste områder ligner til en vis grad Callistos overflade; de er meget gamle og har talrige kratre, mens de lysere, lidt yngre landskaber er præget af furer og bjergrygge. De furede områder er helt tydeligt et resultat af pladetektonik. Ganske som Jorden er Ganymedes' overflade inddelt i et antal separate stykker, der kan bevæge sig i forhold til hinanden, f.eks. støde sammen og danne bjergkæder. Man har også fundet landskabsdetaljer, der ligner gamle, for længst størknede lavastrømme. I den henseende ligner Ganymedes måske Jorden mere end Venus og Mars gør, selv om der ikke er fundet tegn på nylig tektonisk aktivitet på Ganymedes. Tilsvarende foldelandskaber er fundet på Saturn-månen Enceladus og Uranus-månerne Miranda og Ariel. Der er mange kratre i begge landskabstyper, og ud fra deres tæthed kan man anslå landskabernes alder til 3 – 3½ milliard år; ca. samme alder som vores egen Månes landskaber. Nogle kratre kom før foldelandskaberne, andre efter, så foldebjergene må være omtrent lige så gamle som kratrene. Kratre på Ganymedes er temmelig flade sammenlignet med dem på Jordens Måne; de er langt fra så dybe, og har ikke det for Månens kratre så karakteristiske ringbjerg. Meteorer, der rammer Ganymedes is-overflade, borer sig langt ned, hvorefter "hullet" fyldes ud med ny is.

Atmosfære

Ved hjælp af Hubble teleskopet har man fundet tegn på, at Ganymedes har en ganske tynd atmosfære i stil med den, der findes på Europa. Det er dog ikke noget tegn på liv — man mener, at denne ilt skyldes vanddamp fra overfladen, som spaltes i ilt og brint af strålingen. Brint kan, med dets lave molekylevægt, let undslippe Ganymedes' tyngdefelt, mens ilten bliver tilbage.

Magnetisme

Galilei-rumsonden har påvist at Ganymedes, som den eneste måne, har sit eget magnetfelt dybt inde i Jupiters enorme magnetfelt. Dette magnetfelt skabes muligvis på samme måde som på Jorden ved en proces, der involverer, at kloden har et indhold af flydende, elektrisk ledende materiale — dette kunne være "saltvand", dvs. vand der indeholder forskellige opløste mineraler. ja:ガニメデ (衛星) ko:가니메데 (위성)

Galileiske måner

De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto. De blev alle opdaget af astronomen, fysikeren og filosoffen Galileo Galilei, da han i januar]] 1610 som en af de første brugte den dengang helt nye opfindelse kikkerten til astronomiske observationer. Io, Europa og Callisto blev opdaget den 7. januar, og mens han de efterfølgende nætter studerede de tre små "drabanter" til Jupiter, dukkede den fjerde, Ganymedes, op den 11. januar.

Navngivning

Alle fire måner har navne efter Zeus' elskere i den græske mytologi; navne der blev foreslået af Simon Marius kort tid efter opdagelsen. Men Galilei nægtede at bruge Marius' navneforslag, og indførte i stedet et nummereringssystem med romertal: Den måne vi i dag kender som Io fik betegnelsen "Jupiter-I", Europa kom til at hedde "Jupiter-II", Ganymedes "Jupiter-III" og Callisto "Jupiter-IV". Først i midten af det 20. århundrede vandt navnene fra den græske mytologi udbredelse, men Galileis nummersystem bruges stadigvæk parallelt med navnene. Når man opdager en ny Jupitermåne, får den pr. automatik et nummer efter Galileis system, og numrene har det med at "hænge ved" månerne, også efter at den Internationale Astronomiske Union har vedtaget egentlige navne til dem.

Kæmpemåner der ligner Jorden

De fire galileiske måner hører til nogle af de største i Solsystemet — rekorden indehaves af Ganymedes med en diameter på 5 262 kilometer — større end planeterne Merkur og Pluto. Under optimale observationsforhold er det endda muligt at se Callisto, den yderste af de fire måner, med det blotte øje, og der er teorier fremme om, at månerne måske har været kendt siden oldtiden. Samtidig skiller de galileiske måner sig ud fra flertallet af Solsystemets måner ved at være kompakte legemer af jern og sten med stor massefylde. Med undtagelse af Io findes der masser af vand, om end det i vid udstrækning er i form af fast is. På Europa og Ganymedes, som begge bevæger sig rundt i det intense strålingsbælte omkring Jupiter der svarer til Jordens Van Allen-bælter, findes der en uhyre tynd atmosfære af rent ilt: Strålingen sønderdeler vandmolekyler fra månernes is-overflader, og brinten undslipper på grund ag sin lave molekylevægt meget nemt månernes begrænsede tyngdekraft, mens ilten bliver tilbage. Ganymedes har endda sin egen pladetektonik, der ligesom på Jorden forandrer terrænet på Jupitermånens overflade. Men mens kontinenterne og "pladerne" her på Jorden består af klipper der flyder på magma, består Ganymedes' plader af is, og dens "magma" er efter alt at dømme flydende vand.

Fysiske data

Alle fire galileiske måner har bunden rotation på grund af den relativt korte afstand til Jupiter og dens tyngdekraft: De drejer én gang rundt om sig selv på præcis den tid det tager dem at fuldføre et kredsløb om Jupiter, dvs. de vender altid den samme side mod Jupiter. Jupiter er temmelig "fladtrykt" på grund af dens hurtige rotation om sig selv, og den "udbulning" det giver den langs ækvator, udøver et træk i de nærmeste måner og søger at tvinge deres kredsløb ind i Jupiters ækvatorplan — som det ses af tabellen herunder, ligger alle fire galileiske måners baneplan indenfor en halv grad fra ækvatorplanet. En anden interessant detaljer ved Io, Europa og Ganymedes, er den Laplace-resonans der består mellem de tre måners omløbstid: På den tid Io fuldfører fire omløb, fuldfører Europa to omløb og Ganymedes ét. Dette forhold medvirker til de stærke tidevandskræfter der leverer energi til Ios vulkaner og får Europas overflade til at slå revner. Kategori:Jupiters måner ja:ガリレオ衛星 ko:갈릴레이 위성

1610

Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede Årtier: 1560'erne 1570'erne 1580'erne 1590'erne 1600'erne - 1610'erne - 1620'erne 1630'erne 1640'erne 1650'erne 1660'erne År: 1605 1606 1607 1608 1609 - 1610 - 1611 1612 1613 1614 1615 ---- Konge i Danmark: Christian 4. - 1588-1648 ----

Begivenheder


- Københavns borgervæbning oprettes.
- 7. januar - Astronomen Galileo Galilei opdager fire af Jupiters måner.

Født


-

Dødsfald


- 14. maj - Henrik 4. af Frankrig snigmyrdes af den katolske fanatiker François Ravaillac. Han bliver dømt til døden og sønderrevet af heste.

Mode

Billede:1610.gif 10 ko:1610년 ms:1610

Astronom

En Astronom er en stjerneforsker. En, der dyrker læren om universet og himmellegemerne.

Se også


- astronomi ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen Kategori:Astronomer Kategori:Astronomi ja:天文学者 simple:Astronomer

Fysiker

En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse. Fysikere er typisk uddannet indenfor fysik men kan også få deres viden til fysik fra deres uddannelse i andre naturvidenskabelige, ingeniørmæssige eller matematiske discipliner. Et typisk arbejdsområde for fysikere er at afprøve teorier gennem fysiske eksperimenter eller at overføre teoretisk viden til fysiske processer. For eksempel udviklingen af kvanteelektronmikroskopet eller laser-teknologien som først blev beskrevet i teorien. Eller målingen af lysets afbøjning når det passerer en masserig genstand såsom Solen, som støttede Einsteins teorier om tyngekraftens påvirkning på lysstråler. ja:物理学者

Vulkan

En vulkan er en geologisk formation, der dannes, når magma kommer tæt på en planets overflade. På Jorden forekommer dette fænomen nær ved grænserne af kontinentalpladerne. Processen starter, når magma stiger op dybt nedefra til overfladen under en vulkan og former et magmakammer. Kammerets magma bliver trykket opad og flyder op gennem afløb som lava eller kan ramme vand og give eksplosive udladninger af vanddamp, magmagasser, vulkansk glas, aske og sten. sten Vulkaner forekommer dog også enkelte steder inde midt på kontinentalplader. Dette kaldes et hotspot. Her stiger magma af endnu ukendte årsager op gennem pladen og danner en vulkan. Et hotspot er stationært, hvilket betyder, at efterhånden som kontinentalpladen flytter sig, vil der blive dannet nye vulkaner. Det mest berømte hotspot har skabt øgruppen Hawaii midt i Stillehavet. Studiet af vulkaner kaldes vulkanologi.

Kendte vulkaner


- Colima, Mexico
- Cotopaxi, Ecuador
- Eldfell på Heimaey, Island
- Erebus, Antarktis
- Etna, Italien
- Fujiyama, Japan
- Guallatiri, Chile
- Helgafell på Heimaey, Island (udslukt)
- Hekla, Island
- Kilimanjaro, Tanzania (udslukt)
- Klutjevskaja Sopka, Rusland
- Krakatau, Indonesien
- Mauna Kea, Hawaii, USA (udslukt)
- Mauna Loa, Hawaii, USA
- Nevado del Ruig, Colombia
- Novarupta, Alaska, USA
- Olympus Mons Mars
- Pinatubo, Filippinerne
- Popocatépetl, Mexiko
- Ruapehu, New Zealand
- Santorini, Santorini, Grækenland
- Stromboli, Italien
- St. Helena i Californien, USA
- Surtsey, (Surtsey, Island
- Tajamulco, Guatemala
- Tambora, Indonesien
- Pico del Teide, Tenerife, Spanien
- Vesuv, Italien
- White Island, New Zealand

Se også


- Geologisk formation, Bjerg, jordskælv, pimpsten, seismologi, ildringen

Eksterne henvisninger


- [http://www.vulkanolog.dk/ Vulkanolog: Hjemmeside for Henning Andersen]
- [http://www.exclusive-design.at/Webcam/html/vulkane_vulcano_lava_hawai.html Vulkane Web Cam´s (tysk - men titlerne er forståelige)]
- [http://www.ssec.wisc.edu/data/volcano.html SSEC - Volcano Watch Satellite Images]
- The ISGS [http://volcanoes.usgs.gov/Products/Pglossary/volcano.html Volcano page]
- [http://www.indianchild.com/volcanoes.htm Volcanoes, volcanoe pictures, eruptions]
- [http://volcanoes.usgs.gov/Products/Pglossary/pglossary.html Glossary of Volcanic Terms from USGS]
- [http://volcano.und.nodak.edu/vwdocs/glossary.html Volcanic and Geologic Terms] from [http://volcano.und.nodak.edu/ Volcano World] - [http://www.und.nodak.edu/ University of North Dakota (UND)]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3183047.stm Television program (BBC) on the prediction of Popocatepetl's 2000 eruption]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040114075413.htm 2004-01-14, ScienceDaily: Team Looking Into How Volcanoes Work] Citat: "...team of scientists who are literally drilling into Mount Unzen, one of Japan’s more active volcanoes, to extract frozen magma from it. Vogel called the work “risky business.”..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/04/040421233011.htm 2004-04-26, ScienceDaily: Classic View Wrong, Scientists Say, Huge Pots Of Magma Not Brewing Under Most Volcanoes] Citat: "...We conclude that volcanoes are more prone to chugging along, producing many small -- though still dangerous -- eruptions such as the 1980 eruption of Mount Saint Helens, rather than huge civilization-destroying eruptions..."
- [http://www.ananova.com/news/story/sm_956463.html?menu=news.scienceanddiscovery nanova.com: Scientists discover new type of volcano] Kategori:Geologiske formationer Kategori:Vulkaner ja:火山 ms:Gunung berapi simple:Volcano th:ภูเขาไฟ

Io (måne)

Io er en af Jupiters måner, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner der blev opdaget. Den har navn efter Io fra den græske mytologi; et navn der blev foreslået af Simon Marius kort efter dens opdagelse. Dette navn vandt først udbredelse i midten af det 20. århundrede — indtil da refererede faglitteraturen til Io som "Jupiter-I" (I som romertallet 1; Jupiters 1. måne talt "indefra").

Vulkanisme

Io's overflade er den yngste i solsystemet, da den hele tiden fornys af udbrud af svovl og svovldioxid der udspyes fra de nogen hundrede vulkaner der er spredt rundt på hele kloden: På de blot fire måneder der gik mellem rumsonderne Voyager 1 og Voyager 2's passage af Jupiter og dens måner, havde vulkanaktiviteten forårsaget synlige ændringer i klodens udseende, og de samme sonder tog billeder af vulkanudbrud hvorunder udbrudsmaterialet blev slynget op til 300 kilometers højde over Io-landskabet. Og i februar 2001 indtraf det hidtil største, kendte vulkanudbrud i Solsystemet på Io. Solsystemet Den almindeligt accepterede forklaring på denne intense vulkanaktivitet hænger sammen med den såkaldte Laplace-resonans der består mellem Ios, Europas og Ganymedes' omløbstider: På den tid hvor Io fuldfører 4 omløb om Jupiter, gennemfører Europa 2 og Ganymedes 1 omløb, så for hvert fjerde omløb ligger Io mellem Jupiter på den ene side, og Europa og Ganymedes på den anden side. De andre kloders tyngdefelter trækker så meget i Io, at denne "strækkes" med mere end 100 meter, men når Io igen kommer på afstand af Europa og Ganymedes, "falder" den tilbage til sin naturlige facon. Denne proces skaber den varme i Io der driver dens intense vulkanaktivitet.

Io i Jupiters magnetfelt

Io bevæger sig rundt i Jupiters stærke magnetfelt, på tværs af feltlinierne, hvilket skaber en elektrisk strøm. Godt nok bidrager det mindre til Ios varme end Jupiters, Europas og Ganymedes' tidevandskræfter, men tilfører alligevel måske mere end en terawatt, ved en spænding på 400 kilovolt. Denne spænding river også ioniserede atomer væk fra Io, og på grund af Jupiters og dens magnetfelts højre omdrejningshastighed, "slæbes" disse løsrevne, elektrisk ladede partikler fremad "foran" Io langs dens bane, hvor de danner en ringformet zone af intens stråling langs Ios omløbsbane: Denne ring ses tydeligt på ultraviolette billeder af Jupiter. Den intense stråling skaber desuden et lysfænomen i gasserne fra Ios vulkaner, der svarer til aurora polaris, eller "nordlys", i Jordens atmosfære. Og ligesom aurora polaris på Jorden kan forstyrre radiokommunikation, skaber dette fænomen også kraftig radiostøj: Fra Jorden kan man måle hvordan radiostøjen fra Jupiter stiger når Io er synlig, og falder når Io set fra Jorden er skjult bag Jupiter. radiokommunikation

Ios indre

I modsætning til de fleste måner i det ydre Solsystem mener man, at Io i sin opbygning minder om de Jord-lignende planeter, Merkur, Venus, Jorden og Mars, dvs. med en kerne af smeltede silikater. Nye data fra rumsonden Galileo tyder på at Io har en kerne af jern, evt. blandet med jernsulfid, med en radius på mindst 900 kilometer. Hvis det passer, kan man også forestille sig at Io kan have sit eget magnetfelt.

Io's landskab

Io domineres af dens mange vulkaner, men der findes også "almindelige", ikke-vulkanske bjerge, talrige søer af smeltet svovl, flere kilometer dybe gamle indsunkne vulkaner, lange lavastrømme af smeltet svovl og silikater. Det er svovl og forskellige svovlforbindelser der giver Io dens spraglede mønstre af sort, rødt, gult og hvidt, og svovlet fra vulkanerne er også med til at give Io en omend ganske tynd atmosfære af svovldioxid. als:Io (Mond) ja:イオ (衛星)

Magnetfelt

I fysik er et magnetfelt et felt, som omgiver en magnet. Et felt, i denne sammenhæng, er et vektorfelt, som består af vektorer for hvert punkt i rummet, som evt. ændrer sig over tid. Magnetfelter dannes ved ladning i bevægelse. Ladning og et magnetfelt påvirker hinanden gensidigt, når en af dem er i bevægelse i forhold til den anden. Subatomare partiklers kvantemekaniske spin danner også et magnetfelt og dette er kilden til feltet i ferromagnetisme, som er årsagen til almindelige magneters magnetfelt. I fjernsynets billedrør anvendes et magnetfelt genereret af 4 afbøjningsspoler til at afbøje elektroner med. Se billedrør.

Se også


- Magnetisme
- elektromagnetisme
- Elektromotor
- Elektromagnet Kategori:Fysik ja:磁場

Kategori:Planeter

Kategori:Solsystemer als:Kategorie:Planet des Sonnensystems ja:Category:惑星 ko:분류:행성 th:Category:ดาวเคราะห์

Kategori:Solsystem

Kategori:Astronomi als:Kategorie:Sonnensystem ja:Category:太陽系 ko:분류:태양계 th:Category:ระบบสุริยะ

Kategori:DK5 52.43

52.43 Planeter. Måner Kategori:DK5 52.4

I. W. Abel

Iorwith Wilbur Abel (1908 - 1987) was a U.S. labor leader. He was one of the founders of the United Steelworkers of America, and served as their president from 1965 until 1977, during which time membership rose dramatically. He was also vice-president of the AFL-CIO.

samsung true tone sem hoteles amsterdam szkoy policealne jelenia gra ogoszenia










































:: RELATED NEWS ::
Libertijnisme
Libertinisme is de levensfilosofie dat absolute individuele vrijheid voorstaat. Een libertijn wordt ook wel een vrijgeest genoemd.

Oorsprong van het theologische libertinisme

libertijn Het idee van 'de vrijgeest' had een theologische oorsprong. Een deel van de basis van het latere libertinisme werd gelegd door een Italiaanse geestelijke uit de twaalfde eeuw, Joachim di Fi

Roman Dzindzichasvilly
Roman Dzindzichasvili (1944) is een Amerikaanse schaker met een Elo-rating van 2625 (anno 2004). In 1977 werd hij FIDE grootmeester. In de zeventiger jaren van de 20e eeuw speelde hij enkele keren mee om het
Globaal Brein
Het globale brein is een speculatief concept in transhumanistische kringen, filosofie en sciencefiction. Volgens veel beoefenaars van deze diciplines is een globaal brein het (uiteindelijke?) eindpunt van de menselijke en culturele evolutie. Dan zal alle kennis en geestelijke activiteit samengesmolten zijn in een enkel systeem waarvan misschien het
Posthumans
Posthumanisme is nauw verwant aan het transhumanisme en is de studie, het geloof en de promotie van het idee dat de menselijke vorm gelimiteerd is en daarom overstegen moet worden met behulp van biotechnieken en cybernetica. Posthumanisten zijn wat de transhumanisten willen worden. Een definitie van een posthuman zegt: "Posthumans are persons of unprecedented physical, intellectual, a
Groenknolorchis
De Groenknolorchis of Sturmia (Liparis loeselii) is een in België en Nederland wettelijk beschermde plant en staat zowel op de Belgische als op de Nederlandse Rode lijst van planten als sterk afgenomen en vrij zeldzaam. De soort is in Nederland langs de kust nog te vinden op de waddeneilanden en in de duinen van
Liparis loeselii
De Groenknolorchis of Sturmia (Liparis loeselii) is een in België en Nederland wettelijk beschermde plant en staat zowel op de Belgische als op de Nederlandse Rode lijst van planten als sterk afgenomen en vrij zeldzaam. De soort is in Nederland langs de kust nog te vinden op de waddeneilanden en in de duinen van
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org