Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Kalender

Kalender

En kalender er et system, der kan holde styr på dagene i et år. Ofte er året udover dage også inddelt i større perioder f.eks. uger, måneder og årstider. Der har igennem tiderne være mange forskellige kalendere, som har afspejlet samfundets tekniske formåen samt religiøse opfattelser. I dag er den mest udbredte kalender den gregorianske, som vi har benyttet i Danmark siden marts 1700. Før da benyttede Danmark den julianske kalender. Se også: Almanakker

Kalendersystemer


- Aztekkalenderen
- Babylonske kalender
- Bahá'í kalender (også kaldet Badí kalenderen) -> Solkalender
- Byzantiske kalender
- Franske revolutionskalender
- Oldgræsk kalender
- Gregorianske kalender -> Solkalender
- Hinduiske kalender
- Julianske kalender -> Solkalender
- Jødiske kalender -> Lunisolar
- Kinesiske kalender -> Lunisolar
- Mayaernes kalender -> Solkalender
- Muslimske kalender (Hedjrikalenderen) -> Månekalender
- Persiske kalender
- Romerske kalender
- Sovjetiske revolutionskalender
- Vikingernes kalender
- Zoroastrisk kalender
- Solkalender
- Månekalender Kategori:DK5 52.2 ja:暦

Dag

En dag er en målenhed til at måle tid. Længden af en dag er afledt af SI-enheden sekund. Der går 60 sekunder på et minut, 60 minutter på en time og 24 timer på en dag. Det giver i alt 86.400 sekunder på en dag. I praksis er en "dag" ofte det samme som et døgn, altså tiden fra solopgang til næste dags solopgang. Derfor bestemmes døgnets længde i virkeligheden af hastigheden i jordens rotation. Der er 7 dage på en uge. Nogle af ugens dage opkaldt efter de gamle guder i Nordisk mytologi.
- Tyr = tirsdag
- Odin = onsdag
- Thor = torsdag
- Freja = fredag
- Sol = søndag
- Måne = mandag Og en enkelt er opkaldt efter det arbejde, man udførte på dagen, nemlig
- Badning = lørdag (oprindelig løver-dag <- oldnordisk laugardagr = vaske- eller badedag) Kategori:Tidsenheder Kategori:Dage ja:日 simple:Day

Uge

En uge er inddelt i 7 dage eller døgn. En sådan inddeling på 7 dage eller døgn har været anvendt i årtusinder. Allerede i Kaldæa i det gamle Ægypten og hos jøderne var en sådan tidsinddeling - helt uafhængig af året - taget i brug. Det er sandsynligt at 7-dages-ugen har fungeret ubrudt lige siden trods alle kalenderreformer. Oprindelsen af 7-dages-ugen er uvis, men hvis man inddeler måneden (den naturlige synodiske) i fire lige store kvarterer, bliver hvert på 7,38 døgn. I Europa eksisterede der rundt om "uger" med andre antal dage, men den kristne kirke, der havde overtaget syvdagesugen fra jøderne, indførte ved sin fremtrængen denne overalt.

Ugens dage

I Danmark er mandag ugens første dag og søndag den sidste siden 1. januar 1973 i overensstemmelse med ISO 8601. I enkelte andre lande starter ugen med søndag og slutter med lørdag. De to sidste ugedage lørdag og søndag kaldes også weekend.

Liste med ugedage

# Mandag # Tirsdag # Onsdag # Torsdag # Fredag # Lørdag # Søndag

Ugenummerering

Ugerne nummereres fortløbende gennem året. I det danske kalendersystem defineres den første uge i et år ud fra den første torsdag i året, da torsdag er ugedagen i midten, og ugen starter på en mandag. Sædvanligvis bliver der 52 uger på et år, men da 52 gange 7 kun er 364, kan det forekomme at der er 53. Dette sker når nytårsdag er en torsdag, samt i skudår hvor nytårsdag er en onsdag. I nogle andre lande er onsdag ugedagen i midten, da deres uge starter med søndag. Det kan give problemer i de år, hvor der er forskel i ugenummereringen mellem de to kalendersystemer. Især når der skal planlægges arrangementer på tværs af landegrænser og med it-systemer, der benytter ugenummerering.

Eksterne henvisninger


- [http://ugenr.dk/ Ugenr.dk]
- [http://jeppesn.dk/uge.html Ugenumre ifølge ISO-8601] Kategori:DK5 52.2 ja:週 ko:주 (시간) simple:Week

Måned

Det tidsrum, månen er om at bevæge sig en omgang omkring jorden, kaldes en astronomisk måned. Alt efter udgangspunktet kan en måned have 5 forskellige længder, de 4 har 27 dage + et timeantal mellem 7 og 13 timer. Den sidste, kaldet den synodiske, er tiden fra én nymåne til den næste og er på 29 døgn, 12 timer, 44 minutter og 2,8 sekunder, forskellen på de ca. 2 døgn skyldes at jorden i mellemtiden har flyttet sig i forhold til solen. 12 sådanne måneder dannede i oldtiden basis for et frit måneår. Dette korrigeredes i flere lande ved indskydelse af skuddage og skudmåneder til et bundet måneår. Efter overgang til solåret som tidsmåler indførtes kalendermåneder med fra 28 til 31 dage. ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen ja:月 (暦) simple:Month

Årstid

En årstid er en af de større inddelinger af året. Året bliver typisk inddelt i de 4 årstider forår, sommer, efterår og vinter.

Tabel

Årstidstabel som funktion af måned og halvkugle:
Årstidstabel
Nordlige halvkugleMånedSydlige halvkugle
TraditioneltAstronomiskTraditionelt Astronomisk
VinterVinterJanuarSommerSommer
ForårFebruarEfterår
Marts
ForårAprilEfterår
SommerMajVinter
Juni
SommerJuliVinter
EfterårAugustForår
September
EfterårOktoberForår
VinterNovemberSommer
December

Astronomiske årstider

Forskellige kalendersystemer og kulturelle traditioner har forskellige definitioner på årstiderne. De såkaldte astronomiske årstider følger neutrale astronomiske fikspunkter. Ifølge dette system begynder foråret (eller efteråret) ved jævndøgn og ender ved solhverv. Derfor begynder sommeren (eller vinteren) omvendt ved solhverv og ender ved jævndøgn. Bemærk at det præcise tidspunkt for solhverv og jævndøgn varierer en smule fra år til år (i den gregorianske kalender).

Yderligere årstidsinddeling (nordlige halvkugle)


- Forår - Vår
  - Forvår (marts - april)
  - Midvår (april - maj)
  - Fuldvår (maj - juni)
- Sommer
- Efterår
- Vinter

Se også


- Klima

Links


- [http://www.aarhusakademi.dk/intranet/fagene/biologi/Tema/Vestereng/Natur2.html aarhusakademi.dk: Skovens planter og plantesamfund] ja:季節 ko:계절 simple:Season

Religion

Ordet religion kommer formodentlig af det latinske religare, der betyder at binde eller knytte forbindelse. Det drejer sig her specielt om forholdet til formodede højere magter eller kræfter. Nu om dage bruges ordet 'religion' i mindst tre betydninger: trosretning, fænomen og fag: #Betydningen trosretning: Som trosretning er en religion et mere eller mindre sammenhængende system af antagelser, som religionens tilhængere anser for sande. Antagelserne har ofte karakter af en forklaring på tilværelsens grundlæggende spørgsmål og indeholder ligeledes ofte retningslinjer for, hvordan samme tilværelse bør leves. #Betydningen fænomen: Som et fænomen optræder religion som en aktiv faktor i sociale og personlige affærer, nogen gange som et stabiliserende faktum og andre gange som en revolutionær kraft. #Betydningen fag: Som et fag beskæftiger religion/religionsvidenskab sig især med religioner som fænomen, mens mere specifikke teologier overvejende beskæftiger sig med en given religions trosretning.

Udvikling

I alle de traditionelle menneskekulturer man har kendskab til, har religion spillet en rolle. Der har dog været en løbende udvikling hvor nye former for levevis har afspejlet sig i nye former for religion.

Generelle trends

En del af udviklingen er foregået parallelt (men forskudt i tid) over hele verden, og der er også eksempler på udviklinger i religion der ikke er universelle, men er foregået tilstrækkeligt ofte til at man kan tale om en generel trend.

Animisme

I de isolerede kulturer hvor levevisen mest ligner den man forventer af præhistoriske samfund (jæger- og samlerkulturer), har religionen form af animisme, troen på at dyr, planter og selv livløse genstande som sten er besjælede. I disse samfund er det dog svært at skelne mellem kultur, religion og videnskab. religionen kan her ses som et middel til overførsel af erfaringer fra en generation til en anden, i form af anekdoter om hvordan man bedst holder sig venner med ånderne. Animismen er derfor et godt bud på menneskehedens oprindelige religion, og man kan hævde at religionen er lige så gammel som menneskeheden. Hvis man definerer menneskehedens begyndelse som det punkt hvor sproget har muliggjort at en generation har kunne videregive sine erfaringer til den næste, er religion et godt bud på den mekanisme der har været brugt. I mange animistiske kulturer fungerer dyr som en identitetsskabende mekanisme, hvor en persons totem er med til at definere hans egenskaber som menneske. Animismen i sin oprindelige betydning kan i dag kun findes blandt meget isoloerede kulturer, men fra animistiske kulturer har moderne vestlige samfund importeret en række fænomener. For eksempel har shamanismen i dag gjort et begrænset come-back.

Polyteisme

I bysamfund har forbindelsen til naturen været mindre direkte, og i de fleste kulturer opbygget omkring bysamfund er animismen blevet erstattet af en form for polyteisme, hvor man i stedet for ånder i de enkelte ting, har guder der repræsenterer fænomener, eksempelvis frugtbarhedsguder eller krigsguder. Religion bliver stadig brugt til formidling af erfaringer, men hvor anekdoterne om ånderne primært handlede om menneskets forhold til naturen, handler anekdoterne om guderne i højere grad om menneskenes forhold til hinanden, hvilket afspejler de ændrede levevilkår i byerne. Religion har heller ikke længere monopol på formidling af viden, faglig kunnen bliver nu formidlet direkte, uden reference til guderne (selvom der selvfølgelig stadig er skytsguder for de enkelte fag). Det første trin i en adskillelse mellem religion og videnskab er taget. I de polyteistiske samfund dukker begrebet tro op, i betydningen trofast. Når en person tror på en (eller flere) af sin verdens gudekreds, betyder det ikke han benægter eksistensen af de øvrige guder, blot at han i sine handlinger forsøger at være tro mod de idealer som hans udvalgte gud eller guder står for. På denne måde overtager guderne den identitetsskabende funktion som totemdyret stod for tidligere. I dag er hinduismen den mest udbredte polyteistiske religion (eller samling af religioner, alt efter hvordan man ser hinduismen).

Monoteisme

I nogle polyteistiske samfund har en af guderne (i form af dens tilhængere) overtaget magten den åndelige verden (folkets bevidsthed), og de øvrige guder er reduceret til enten aspekter af denne ene gud, eller til underordnede roller som engle og dæmoner. De fleste af de monoteistiske religioner er lovreligioner, hvor Gud står som en autoritær faderskikkelse. Denne udvikling afspejler som oftest stærkt centraliserede og autoritære samfund. I de monoteistiske religioner er identitetsskabelsen reduceret til hvilke aspekter, underordnede guder, eller helgener man henvender sig til. Islam er i dag den mest udbredte monoteistiske lovreligion. Kristendommen er også monoteistisk (med tre aspekter af guden), men ikke nødvendigvis en lovreligion.

Særlig udvikling i Østen

I det østlige Asien dukkede en række ideer op der ikke hører under de generelle trends beskrevet tidligere, og som i høj grad har præget udviklingen i den del af verden. Det primære eksempel er buddhismen, der er et filosofisk system med mange religiøse træk, men hvor guder ikke længere optræder som et centralt begreb. I stedet er fokus på selvudvikling. De fleste buddhistiske kulturer har dog bibeholdt elementer fra hinduismen, og flere steder fungerer buddhismen som supplement til en lokal gudekreds. I og med at buddhismen er rettet indad, har den haft success i, og været med til at forme, meget stabile samfund.

Særlig udvikling i Vesten

Tilsvarende har kulturområdet omkring Middelhavet, specielt Mellemøsten og Europa opfostret nogle ideer udenfor de generelle trends, der har påvirket både området selv og senere resten af verden gennem kolonialismen.

Kristendom

Kristendommen udsprang af den monoteistiske lovreligion jødedommen, men i nogle udlægninger af kristendommen blev lov erstattet af frelse som det centrale begreb. Den ny religion vandt hurtigt udbredelse hos slaver, også udenfor den gamle religions domæne. Frelsen har to aspekter, den synd der leder til behovet for frelse, og den kærlighed som frelsen. Ved at skifte vægten mellem de to aspekter alt efter situationen, har kristendommen kunne tilpasse sig en foranderlig verden.

Renæssancen og modernismen

I den europæiske renæssance ønskede et monoteistisk samfund at genskabe tabt storhed fra en polyteistisk kultur, hvilket førte til, at spørgsmålet om gudernes eksistens for første gang blev et seriøst emne. René Descartes udviklede et logisk bevis på Guds eksistens, mens Blaise Pascal opsatte en rationel kalkule for at vise, at det var mest fordelagtig at tro på Gud (se Pascals trossats). Immanuel Kant og Søren Kierkegaard mente at Guds eksistens ikke kunne bevises, og hævdede, at et trosspring var nødvendigt. Herved blev videnskab og religion endelig adskilt, og samtidig opstod den moderne forståelse af tro i form af "tro på eksistens". Dette åbnede filosofisk op for, at man kunne undlade at foretage dette trosspring, hvilket fritænkere og senere ateister gjorde (eller rettere, undlod at gøre). En række filosofiske strømninger i modernismen opstod eller fik ny energi i kølvandet på denne ændring. Ingen af disse havde dog egenskaber, der gjorde at de kunne betegnes som religioner. Det nærmeste, man kommer, er sekulær humanisme. Det er meget få, der bekender sig til sekulær humanisme, men man kan argumentere for, at de værdier, sekulær humanisme står for, gennemsyrer de vestlige samfund i dag. Af mere organiserede bevægelser, der udspringer af modernismen, og som har haft stor betydning for hvordan verden ser ud i dag, kan nævnes kommunismen og liberalismen. Politik kunne således være med til at skabe identitet, og det samme kunne stammetilhørsforhold (hvorved nationalismen opstod), og mere dagligdags ting som arbejdsplads, fag, eller sport.

Nyere tid

sport I det politiske og kulturelle miljø i den vestlige verden har relativismen slået rod i takt med, at samfundene bliver mere og mere multikulturelle. I relativismen er der ikke kun en sandhed; i stedet ses de forskellige religioner og verdensbilleder som ligeordnede tilgangsvinkler til at forstå verden med. Blandt kristne og til dels muslimer i den vestlige verden er der også en stor gruppe, der bekender sig til religionens ritualer, symboler og den moral, de kan udlede fra den, men afviser de mystiske og overnaturlige elementer. Disse mennesker kaldes kulturkristne og kulturmuslimer. Udtrykket bredkirkelighed er beslægtet hermed. De polyteistiske og monoteistiske religioner dominerer, sammen med buddhismen, stadig verden af i dag. I de samfund hvor modernismens gudløshed har slået stærkest igennem, er en række nye religioner, samt nye fortolkninger af gamle religioner, dukket frem. Behovet for religion gør sig stadigt stærkt gældende.

Absolut sandhed

I nogle religioner er det en udbredt holdning blandt tilhængerne at deres religion er den eneste rigtige, og at de andre enten er falske religioner, eller i hvert fald udtryk for falsk eller mangelfulde fortolkninger. Den holdning deles dog langt fra af alle religiøse personer, og hvor udbredt den er varierer fra religion til religion. Blandt monoteister er der mange der mener at de forskellige monoteistiske religioner alle dyrker den samme Gud, blot under forskellige navne. Denne opfattelse er særlig nærliggene i den vestlige verden, hvor de store monoteistiske religioner har en fælles historie. Jødedommen er historisk set en religion der kun omfatter et enkelt folk. De er så forbudt at dyrke andre guder, men det forbud omfatter ikke andre folkeslag. I kristendommen er det samme forbud som oftest tolket universelt, eftersom kristendommen ikke længere er reserveret jøder. Forbudet mod afgudsdyrkelse i kristendommen bliver endda nogle gange fortolket som et forbud mod andre værdier end de rent bibelske, som for eksempel en søgen efter materiel velstand. I Koranen omtales andre religioner specifikt. Hvor jødedommen og kristendommen er sande, men mangelfulde religioner, er de øvrige falske. Blandt polyteister er der mange der mener at guderne i andre gudekredse enten blot er andre navne for de samme guder (en ret nærliggene tanke hvis man sammenligner den græske og den romerske gudekreds), eller at det er andre guder lige så virkelige som ens egne, som man blot ikke dyrker. Det kan være fordi man ikke har hørt om dem, eller fordi de er knyttet til et andet folkeslag. Et eksempel på dette er anekdoterne om kristne missionærer, der fandt de indfødte meget lydhøre når de fortalte om Jesus og Maria, og ivrige efter dyrke disse nye guder. Men til gengæld ganske uforstående når missionæerne samtidig inisterede på at det betød at de skulle hold op med at dyrke deres gamle guder. Hvis man ser på kristendommens indførsel her i landet i det lys, er det også forståeligt man ser eksempler på at folk har gået med både Thors hammer og et kristent kors på samme tid. For en polyteist representerede det ikke en modstrid. Nogle personer mener at alle religioner er udtryk for menneskets forsøg på at forstå Gud, eller alternativt, for Guds forsøg på at nå ud til menneskene. Således er de alle udtryk for ufoldkommen sandhed.

Missionsbefaling

Hvordan en missionsbefaling skal fortolkes i den enkelte religion ser på andre religioner. Det er langt fra alle religioner der har en missionsbefaling, men det er religionerne med en missionsbefaling der er mest synlige, i form af deres missionærer. For de religioner der er knyttet til et bestemt folk, giver en missionsbefaling ikke mening. Ekspansion betyder udryddelse, fordrivelse eller dominans over andre folkeslag, snarere end konvertering. For de religioner der i deres tilhængeres øjne representerer en absolut sandhed, går missioneringen meget naturligt ud på at overbevise andre om denne sandhed. For polyteistiske religioner kan missionering i nogle tilfælde ses som en magtkamp mellem guder, hvor hver gud konkurrerer om at få flest tilhængere.

Organisation

Nogle religioner er organiseret i et centralt styret hierarki i ordets oprindelige betydning. Det bedst kendte eksempel på et sådant religiøst hierarki er den katolske kirke, men såmænd også den danske folkekirke er organiseret i et hierarki (med kirkeministeren som øverste myndighed). Islam har efter afskaffelsen af kalifatet ingen øverste religiøs myndighed. Organisationen på mere lokal plan eksisterer fortsat, men i mindre formaliseret grad end hos den katolske kirke. Visse religiøse samfund forsøger helt at undgå en central overbygning, og organiserer sig i stedet i små selvstændige menigheder. Endelig kan religiøse samfund helt undgå en formel organisation, og i stedet basere sig på individuel tro, evt. kombineret med vismænd hvis autoritet bygger på personligt ry. Eksempler på dette er new age bevægelsen, og til dels shamanisme.

Religion og religiøsitet

I afsnittet religionsudvikling er religion beskrevet primært som et kulturelt fænomen. Men religion har også en individuel side, hvor religion bliver til drivkraften i den enkelte persons liv. Som oftest er det i den religion man i forvejen tilhørte gennem sin kultur og opdragelse at man finder inspirationen, men det er ikke altid tilfældet. Nogle religioner har ritualer der er designet til at fremelske en sådan religiøs inspiration. Her er nogle årsager som ofte bliver givet blandt folk der finder religion udover hvar de har med hjemmefra:
- Religion kan dække et følelsesmæssigt behov. Det kan være frygt for døden, et behov for at tro, at der er en højere mening med tilværelsen, ønsket om at blive elsket eller om at deltage i et fælleskab. For nogen kan dette medføre, at man "shopper" rundt efter den religion, der bedst dækker ens behov, så religion bliver et udtryk for en søgen efter identitet.
- Nogen mener rationelt eller empirisk at kunne udlede eksistensen af guder eller andre overnaturlige fænomener.
- Endelig kan religiøsitet bygge på personlige religiøse oplevelser, såsom mirakler eller åbenbaringer. Man kan tilsvarende stille spørgsmålet om hvorfor nogen akivt vælger religion fra. Mulige svar kan findes i opslaget om ateisme.

Eksterne henvisninger


- [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Samfund/Religion Google katalog – religion]
- [http://www.religion.dk Kristeligt Dagblads religionsportal].

-

-
ja:宗教 ko:종교 ms:Agama simple:Religion th:ศาสนา

Danmark

Danmark er et land i det nordlige Europa og indgår sammen med de to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) i Kongeriget Danmark, som er et konstitutionelt monarki. Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 405 navngivne øer, hvoraf de 82 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, Østersøen, Kattegat og Nordsøen, samt Tyskland som Jylland grænser op til mod syd. De to største øer er Sjælland og Fyn. Hovedstaden København er placeret på Sjælland og er forbundet til Sverige med Øresundsforbindelsen, (der går via Amager).

Historie

Uddybende artikler: Danmarks historie og Danmarks forhistorie Man kan vel sige, at dansk historie begynder ved foden af den kilometerhøje væg af indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder. For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, må der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og KanhavekanalenSamsø.
- I vikingetiden var Danmark i perioder en stormagt, når landet ikke var splittet af borgerkrig, og det samme var tilfældet i middelalderen.
  - I 1397 blev de tre skandinaviske riger forenet i Kalmarunionen under en fælles regent (Finland tilhørte Sverige, medens Island, Grønland og Færøerne var norske kolonier).
- I renæssancen gik det tilbage for Danmark, og Sverige trådte ud af unionen.
  - Unionen blev opløst med Sveriges (og Finlands) udtrædelse i 1523.
- I Karl Gustav-krigen erobrede Sverige ved Freden i Roskilde, 1658 det danske kerneland Skånelandene; Skåne, Halland og Blekinge.
- Efter Napoleonskrigene opløstes i 1814 unionen med Norge, som indgik i en ny union med Sverige.
- I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland.
- Først omkring 1870 begyndte industrialiseringen.
- I 1920 kom den nordlige del af Slesvig (som herefter kaldes Sønderjylland) tilbage til Danmark efter en folkeafstemning.
- Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af Tyskland og forblev besat under 2. Verdenskrig.
- I 1943 erklærede Island sig som selvstændig. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.
- Efter 2. Verdenskrig blev Danmark medlem af FN, NATO og den europæiske union.

Politik

Uddybende artikler: Danmarks politik og De danske politiske partiers historie Den danske regent er for tiden Dronning Margrethe II. Se også kongerækken over danske regenter gennem tiderne. Danmark styres af den udøvende magt, regeringen, hvis leder formelt er dronningen, men reelt er det statsministeren. For tiden er Anders Fogh Rasmussen statsminister. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Kongen (i praksis regeringen) i forening. Styreformen er parlamentarisme. Der bor ca. 5,5 mio. mennesker i Danmark, og næsten en fjerdedel af dem bor i hovedstaden København I Danmark tales dansk, som tilhører den germanske sproggruppe. Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet, personen kommer fra.
Rigsdansk er det officielt anerkendte danske sprog, som bruges i tv, radio og i undervisning.
Endvidere tales der færøsk, grønlandsk (Inuit-dialekt), tyrkisk og tysk (lille minoritet). Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog. Danmark består administrativt af 13 amter og 271 kommuner, hvoraf de tre også fungerer som amter.
Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder. Det skal dog nævnes, at der i løbet af 2007 vil ske en omfattende kommunereform, hvor flere kommuner slås sammen til såkaldte storkommuner. Amterne afløses af større regioner. Se også: Folketingsvalg 2005

Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004

2004 # Hovedstadsområdet - 1.086.762 # Århus - 228.547 # Odense - 145.554 # Aalborg - 121.549 # Esbjerg - 72.550 # Randers - 55.739 # Kolding - 54.941 # Vejle - 49.917 # Horsens - 49.652 # Roskilde - 44.205 # Greve Strand - 41.313 # Næstved - 40.533 # Silkeborg - 38.453 # Fredericia - 37.054 # Hørsholm - 36.027 # Helsingør - 35.002 # Køge - 33.564 # Viborg - 33.192 # Holstebro - 31.808 # Slagelse - 31.800 # Taastrup - 30.705 # Herning - 29.945 # Hillerød - 28.131 # Svendborg - 27.573 # Sønderborg - 26.959 # Hjørring - 24.789 # Holbæk - 24.349 # Frederikshavn - 24.156 # Haderslev - 20.974 # Skive - 20.676 Kilde: [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik - statistikbanken.dk].

Beskrivelse

Danmark er medlem af EU, OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer. Grænsestrækning på land totalt: 68 km
Landegrænser: Tyskland 68 km
Kystlinje: 7.314 km

Klima

Tempereret kystklima med gennemgående fugtigt og ofte overskyet vejr. Milde og blæsende vintre og kølige somre. Undertiden kan der forekomme kolde, kontintalt prægede vintre. Isvinter. Også hede somre kan forekomme. Terræn: Lavland med bakker, klinter og klitter. Noget særligt er de mange små søer, som er spredt ud rundt i visse landskaber. De er opstået ved afsmeltning af isolerede isforekomster efter sidste istid og kaldes dødishuller. Nok er landet lavt, men som regel er sletterne bølgede på grund af isens bevægelser. Helt flade er hedesletterne, der oftest forekommer i den del af Jylland, som ikke var dækket af isen under sidste istid. Her findes også de såkaldte bakkeøer, der stammer helt tilbage fra forrige istid, men som er blevet voldsomt omformet af årtusinders erosion.

Højdeforskelle

Laveste punkt er Lammefjord med -7 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 171 m.

Naturressourcer

Olie, naturgas, fisk, salt, kalk, sten, grus Ler, Moler, sand, Ferskvand, lavt badevand med sandstrande.

Jordfordeling


- Opdyrket jord: 60% Blivende afgrøder: 0% Blivende græsgange: 5%
- Skov og skovstrækninger: 10%
- Andet: 25% (1993 est.)

- Opdyrket landområde: 4,350 km² (1993 est.)

Naturrisici

Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af især Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger.

Økologi

Luftforurening

Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester.

Kultur

Uddybende artikel: Danmarks kultur Den internationalt bedst kendte dansker er nok forfatteren H.C. Andersen, kendt for sine eventyr såsom Keiserens nye Klæder og Den grimme Ælling. Andre kendte danskere er filosoffen Søren Kierkegaard og fysikeren Niels Bohr.

International pressefrihed

Danmark blev i 2005 rangeret som nr. 1 ud af 167 lande på Reporters sans frontières pressefrihedsindeks. [http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=554]

Øvrige emner


- Beboede danske øer
- Danmarks amter - situationen pr. 1. oktober 2004
- Danmarks arkitektur
- Danmarks foreninger
- Danmarks højeste punkt
- Danmarks kommunikation
- Danmarks militær
- Danmarks nation
- Danmarks padder og krybdyr
- Danmarks pattedyr
- Danmarks regioner - situationen, som den kendes pr. 1. oktober 2004
- Danmarks traditioner og mærkedage
- Danmarks transport
- Danmarks udenrigsforhold
- Turisme i Danmark
- Træer i Danmark

Se også


- Fynske Øhav
- Færøerne
- Grønland
- Island
- Jylland
- Kattegat
- Lillebælt
- Lundeborgbæltet
- Storebælt
- Vadehavet
- Øresund
- Stednavnet Danmark

Eksterne henvisninger


- [http://www.danmark.dk/ Genvejen til det offentlige]
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Denmark.html A Birds Eye View Of Denmark Webcams]
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/da.html CIA World Factbook]
- [http://maps.google.com/maps?q=Denmark&t=h&hl=en Google satellitkort over Danmark]
- Tourist in Denmark: Please see Fastguide to danish traffic Kategori:Skandinavien Kategori:Norden Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Danmark als:Dänemark fiu-vro:Taani ja:デンマーク ko:덴마크 ms:Denmark simple:Denmark th:ประเทศเดนมาร์ก zh-min-nan:Dan-kok

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud. Ældre dansk navn Tordmåned.

Normaltal for marts


- Gennemsnitstemperatur 2,1 grad
- Nedbør 46 mm
- Soltimer 110

Vejrrekorder for marts måned


- 1942 - Den koldeste marts i Danmark noteres med en gennemsnit­stemperatur på -3,5 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på hhv. 12,4 og -24,0 grader.
- 1943 - Marts 1943 er den solrigeste vi har haft med 200 soltimer.
- 1963 - Marts 1963 er den solfattigste i Danmark, med blot 50 soltimer.
- 1969 - I hele marts faldt der kun 7 mm nedbør, hvilket er mindsterekorden for måneden i dansk vejrhistorie. Rekorden skal dog deles med 1918, hvor der også kun faldt 7 mm.
- 1978 - Den vådeste marts noteres med hele 100 mm nedbør.
- 1990 - To vejrrekorder er marts 1990 noteret for. Det er den varmeste med en gennemsnitstemperatur på 6,1 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på hhv. 22,2 og -5,4 grader. De 22,2 grader er det varmeste nogensinde målt i Danmark i marts, hvilket er den anden rekord for måneden i 1990.
- Både januar, februar og marts 1990 noteres i øvrigt for de højeste maximumtemperaturer nogensinde målt. Januar lød på 12,0, februar på 15,8 og marts som nævnt på 22,2 grader. Det er dog ikke den varmeste vinter vi har haft. Det er vinteren 1989.

Se også


- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december

Kilder/henvisninger


- Lexopen
- Dagen i Dag ja:3月 ko:3월 ms:Mac simple:March th:มีนาคม

1700

Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede Årtier: 1650'erne 1660'erne 1670'erne 1680'erne 1690'erne - 1700'erne - 1710'erne 1720'erne 1730'erne 1740'erne 1750'erne År: 1695 1696 1697 1698 1699 - 1700 - 1701 1702 1703 1704 1705 ---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730. Danmark i krig: 1700-1721 Den store nordiske krig ---- Begivenheder
- 18. februar - Danmark overgår fra den julianske til den gregorianske kalender; Dagene frem til 1. marts springes over for at få orden i tidsregningen. Mange føler sig snydt for de manglende dage.
- Den store nordiske krig indledes - varer til 1721
- 20. november - Slaget ved Narva
- Rusland udskifter den byzantinske kalender med den julianske kalender.
- Den protestantiske del af Vesteuropa (med undtagelse af England) begynder at anvende den Gregorianske kalender. Født
- Dødsfald
- 00 ko:1700년 ms:1700 simple:1700

Julianske kalender

Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar efter forslag af grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr.. Ifølge den julianske kalender skulle hvert fjerde år være skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalt 365 dage. Det julianske år har derfor gennemsnitlig længden 365,25 dage. Årslængden på 365,25 dage gjorde dog at der i 1500-tallet var kommet en afvigelse på ca. 10 døgn, så i 1582 indførte Pave Gregor 13. den gregorianske kalender. Ved indførelsen af denne kalender blev datoen rettet med 10 dage ved at gå direkte fra 4. oktober til 15.oktober. I Danmark skiftede man fra den julianske kalender til den gregorianske kalender d. 1. marts 1700, som fulgte umiddelbart efter 18. februar. Dermed blev datoen rettet med 11 dage.

Se også


- Romersk kalender
- Romerriget Kategori:Antikken Kategori:DK5 52.2 ja:ユリウス暦 ko:율리우스력 zh-cn:儒略历

Almanak

En almanak forekommer ofte i bogform og er især kendt inden for astronomien og søfarten. Den fremstilles på basis af en kalender, og er karakteriseret ved, at den indeholder læsestof inden for de områder, den dækker - og hvor tiden spiller en rolle.

Se også


- Nautisk almanak Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52.2

Franske revolutionskalender

__NOTOC__ Den franske revolutionskalender eller republikanske kalender kaldes den kalender som anvendtes i Frankrig i nogle år efter den franske revolutions udbrud. Den adskilte sig fra den gregorianske både med hensyn til månedernes navne og længde, ugernes længde, ugedagenes navne, og døgnets timeinddeling. Kalenderen indførtes ved et edikt den 5. oktober 1793 og var officielt gældende frem til den 1. januar 1806, da den afskaffedes ved et påbud givet den 9. september 1805. Kalenderens udgangspunkt var den 22. september 1792, den dag republikken indførtes. Denne dato kaldtes 1. vendémiaire år I. 1792 Efter denne kalender inddeltes året i 12 måneder, hver på 30 dage. Hver måned inddeltes i tre tidagesuger ved navn dekader, og ved årsskiftet lagde man fem eller (hvart fjerde år) seks tillægsdage til, kaldet jours complémentaires eller jours epagomènes. Et døgn bestod af 10 timer, hver på 100 minutter. Månederne var inddelt i fire kvartaler, et for hver årstid, efterår, vinter, forår og sommer, således:

Efterår


- vendémiaire (fra latin vindemia, "vinhøst") begyndte den 22., 23. eller 24. september
- brumaire (fra fransk brume, "tåge") begyndte den 22., 23. eller 24. oktober
- frimaire (fra fransk frimas, "frost") begyndte den 21., 22. eller 23. november

Vinter


- nivôse (fra latin nivosus, "sne-") begyndte den 21., 22. eller 23. december
- pluviôse (fra latin pluviosus, "regn-") begyndte den 20., 21. eller. 22 januar
- ventôse (fra latin ventosus, "blæsende") begyndte den 19., 20. eller 21. februar

Forår


- germinal (fra latin germen, "sæd") begyndte den 20. eller 21. marts
- floréal (fra latin flos, "blomst") begyndte den 20. eller 21. april
- prairial (fra fransk prairie, "eng") begyndte den 20. eller 21. maj

Sommer


- messidor (fra latin messis, "høst") begyndte den 19. eller 20. juni
- thermidor (fra græsk thermos, "varm") begyndte den 19.. eller 20. juli
- fructidor (fra latin fructus, "frugter") begyndte den 18 eller 19. august De ti ugedage fik navn efter deres nummer i ugen: primedi, duodi, tridi, quartidi, quintidi, sextidi, septidi, octidi, nonidi og décadi. Kategori:Kalender ja:フランス革命暦

Gregorianske kalender

Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender, som vi bruger til at holde styr på, hvilken dato det er i løbet af året. At lave en kalender, der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det "tropiske år" er ikke på 365 døgn, men på 365,24219878 døgn. Da den overskydende del siden oldtiden har været erkendt til at være et kvart døgn, indførte Julius Cæsar efter forslag af grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr. den julianske kalender. Ifølge den julianske kalender skulle år delelige med tallet fire være skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalt 365 dage. Det julianske år har derfor længden 365,25 dage. Årslængden på 365,25 dage gjorde dog, at der i 1500 tallet var kommet en afvigelse på ca. 10 døgn. Dette problem blev løst i 1582, da pave Gregor XIII indførte den gregorianske kalender. Samtidig med indførelsen af denne kalender blev datoen rettet med 10 dage. Det er bemærkelsesværdigt, at den gregorianske kalender blev fastlagt, medens det (fejlagtige) geocentriske verdensbillede endnu var det vedtagne. Den gregorianske kalender har, ligesom den julianske, skudår hvert fjerde år, men til gengæld er år delelige med 100 ikke skudår. Dog er disse hele hundredeår alligevel skudår, hvis de er delelige med 400. Denne sidste sjældne regel kom i anvendelse i år 2000, som var skudår. Denne beregningsmetode giver en årslængde på i snit 365,2425 dage, meget tæt på det ønskede. Denne kalender giver kun en fejl på ca. 3 dage på 10.000 år. Så hvis man er perfektionist, burde år delelige med 3600 ikke være skudår. Den gregorianske kalender blev desværre indført af paven lige efter Luther og reformationen, så mange protestantiske fyrstedømmer og lande indførte først den nye kalender meget senere. Man skulle jo nødigt give indrømmelser til fjenden. I Danmark blev den gregorianske kalender indført den 1. marts 1700 efter forarbejde af Ole Rømer. Man stoppede med brug af den julianske kalender den 18. februar, (altså et spring i datoen på 11 dage). Mange mennesker var vrede over, at man "stjal" 11 dage af deres liv. Den russisk-ortodokse kirke benytter stadig den gamle julianske kalender, og det er derfor man i Rusland fejrer jul omtrent på samme tidspunkt som vi fejrer Hellig tre konger. Skal man til at beregne ugedag eller antal dage mellem to datoer, vil en algoritme derfor kun give fornuftige data, såfremt man tager hensyn til, hvilket land det drejer sig om, og datoen for den gregorianske kalenders indførelse, samt hvilken dato, man foretog justeringen.

Datostandard

I Danmark har vi to valgmuligheder for at skrive en dato. Den traditionelle danske er dd-mm-åååå, hvilket vil sige at rækkefølgen er dag, måned og år. Et eksempel på dette kunne være 29-12-2005. Udover dette kan den internationale standard ISO-8601 også benyttes. Heraf fremgår det at datoer skrives som åååå-mm-dd, hvor et eksempel kunne være 2005-12-29. Hvis du skriver månedens navn ud, skal det skrives i rækkefølgen dag, måned og år. Med det samme eksempel vil det blive d. 29. december 2005.

Ugenumre

Det er torsdagen, der bestemmer, hvilket år en uge (se dette) tilhører. Derfor er ugen fra den 27. december 2004 til den 2. januar 2005 uge 2004-53: Torsdagen er i 2004.

Se også


- gregorianske kalender (algoritme) for en uddybende gennemgang af en algoritme til beregning af ugedage og datoer. Kategori:DK5 52.2 als:Gregorianischer Kalender ja:グレゴリオ暦 ko:그레고리력 ms:Kalendar Gregory simple:Gregorian calendar th:ปฏิทินเกรกอเรียน

Muslimske kalender

#REDIRECT Islamisk kalender

Vikingernes kalender

Vikingernes år var formodentlig inddelt i månefaser og de delte året i kun 2 årstider; sommer og vinter. Vikingernes kalendermåneder i Danmark var formodentlig:
- Vintermånederne: Slagtemåned, Julemåned, Glugmåned, Blidemåned, Tordmåned og Fåremåned.
- Sommermånederne: Vårmåned, Skærsommer, Ormemåned, Høstmåned, Fiskemåned og Sædemåned.
- Muligvis en 13. måned indsat nogle år: Sillemåned. Og ugedagene:

Kilder/Referencer


- [http://www.arild-hauge.com/uke.htm arild-hauge.com: Mål, vegt og tid]

Se også


- Vikingetid
- Vinter (nordisk mytologi)
- Sommer (nordisk mytologi)
- Heruler

Eksterne henvisninger


- [http://www.arild-hauge.com/ Arild Hauges Runer: Om vikingtid, runer, førkristen tradisjon og folketro i Norden]
  - [http://www.arild-hauge.com/runekalender.htm Runekalender]. Her er dagruner nævnt og gyldne tal. Kategori:Jernalder Kategori:Vikingetid

Kategori:DK5 52.2

52.2 Kronologi. Almanakker ::Her sættes den astronomiske tidsregning og dens instrumenter, f.eks. uret og dets historie. Kategori:DK5 52

180 Garumna

180 Garumna is a Main belt asteroid. It was discovered by J. Perrotin on January 29, 1878. Its name comes from the ancient Latin name for the Garonne River in France. Garumna

dieta gu Links kreatyna katpar online blackjack










































:: RELATED NEWS ::
Chiltonian League
The Chiltonian League was an English association football league that existed from 1984 until it merged with the Hellenic League in 2000. It was at different times a feeder league to the Hellenic and to the Combined Counties League. Russian Белуха, 4506 m), located in the Katun Range, is the highest peak of the Altay Mountains. It is part of the World Heritage Site entitled Golden Mountains of Altai. Belukha is a twin-peaked mountain massif that rises along the border of <
2350
The 24th century (Gregorian Calendar) comprises the years 2301-2400. Unlike most century years, the year 2400 will be a leap year.

Astronomical events


- September 11, 2307: At 22:50 UTC, MTV is a cable television network. MTV may also stand for
- Magyar Televízió, Hungarian Television
- Mainos-TV, a Finnish commercial TV station, also known as MTV3.
- Metromedia Television, the owner of the television stations currently owned by Fox Television Stations.
- Mirror Television, fictional television n
Robert Goizueta
Roberto Crispulo Goizueta (July 9, 1932 - October 18, 1997) was Chairman, Board of Directors, and Chief Executive Officer (CEO) of The Coca-Cola Company from August 1980, u
Tom Lawson
The Green Party of Canada ran a full slate of 308 candidates in the 2004 federal election. Some of these candidates have separate biography pages; relevant information about other candidates may be found here. The candidates are listed by province and riding name.

Alberta

George Read (Read More...

Roberto Goizueta
Roberto Crispulo Goizueta (July 9, 1932 - October 18, 1997) was Chairman, Board of Directors, and Chief Executive Officer (CEO) of The Coca-Cola Company from August 1980, u
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org