Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Kamera

Kamera

Et kamera er et apparat der benyttes til at fotografere ting. Ved hjælp af en række linser, kaldet et objektiv, og evt. spejle og prismer ledes lyset ind i kameraet, hvor det belyser et lysfølsomt medie. Dette medie kan enten være en lysfølsom celluloidfilm (traditionelt/ analogtkamera) eller en lysfølsom chip (digitalkamera). Der findes grundlæggende to forskellige typer af kameraer. Spejlreflekskamera og søgerkamera. Kategori:Fotografi ja:カメラ

Objektiv

Objektiv har flere betydninger: # Saglig, uhildet, upersonlig. # Den linse i et optisk instrument - f.eks. kamera, kikkert, mikroskop - som vender mod den iagttagne genstand, objektet, modsat okular. ----

Spejl

Et spejl dannes af en reflekterende overflade, som er tilstrækkeligt glat til, at den kan skabe et billede. Det bedst kendte eksempel er det flade spejl, som de fleste har derhjemme. I sådan et spejl vil et bundt af parallelle lysstråler skifte retning og dog blive ved med at være parallelle. Et billede, der er dannet af et fladt spejl, er et virtuelt billede med samme størrelse som originalen (se spejlbillede). Der findes også parabolske konkave spejle, hvor et bundt parallelle lysstråler kastes tilbage, så de krydser hinanden i spejlets fokus. Endelig er der konvekse spejle, hvor parallelle lysstråler kastes tilbage, så de spredes med et tilsyneladende skæringspunkt bag spejlet.

Reflektion

En lysstråle kastes tilbage fra et spejl i en vinkel, der er lig med den vinkel, den ramte spejlet i. Det vil sige, at hvis lysstrålen skinner ind på spejlet i en vinkel på 30 grader, så kastes den tilbage fra det punkt, den rammer, i en vinkel på 30 grader, men i modsat retning. Spejle ser ud til at bytte om på højre og venstre, men de gør det ikke i virkeligheden. En hvid flade kan ikke virke som et spejl, selv om den ikke opsuger lyset, for den kaster det tilbage som diffust lys, så der ikke dannes et billede. De tidligste spejle (når man ser bort fra vandflader, jf myten om Narcissos) bestod af en plade af poleret metal, ofte sølv når hensigten var at bruge spejlet i den personlige pleje, men af andre metaller, hvis man bare ville skabe intenst, tilbagekastet lys.

Konstruktion og typer

Moderne spejle består for det meste af et tyndt lag aluminium (eller andre metaller), som er lagt på en glasplade. Men også sølvbelægning bruges, f.eks. i Pilkington Optimirror™. De er oftest belagt på bagsiden, så den reflekterende overflade ses gennem glasset. Det gør spejlet holdbart, men det forringer billedkvaliteten i spejlet på grund af uvedkommende reflekser fra forsiden af glaspladen. Sådan et spejl reflekterer ca. 80% af det lys, det modtager. Spejle, der er belagt på forsiden, og som har en bedre billedkvalitet, bliver let beskadiget og ødelagt. De reflekterer 90-95% af det modtagne lys. Astronomiske spejle er af den sidste type, og de må have lagt ny overflade på med mellemrum for at fastholde deres kvalitet. Visse spejle har både et glas foran og bagved det reflekterende lag. Dette beskytter mod korrosion af det reflekterende metallag, og til indmuring i vådrum (badeværelser) anbefales det at bruge sådanne spejle. Disse spejle kaldes dobbeltspejle eller vådrumsspejle.

Spejle i videnskab

Til videnskabeligt, optisk arbejde bruges ofte dielektriske spejle. De består af et grundlag, der kan være af glas eller andre materialer, og som man har lagt et eller flere lag af dielektrisk materiale på, så de danner en optisk coating. Ved at vælge type og tykkelse af de dielektriske lag, kan man styre spektret af bølgelængder og mængden af lys, som spejlet reflekterer. De bedste spejle af denne type kan reflektere mere end 99,999% af det lys (i et snævert spektrum af bølgelængder), der rammer spejlet.

Envejsspejle

Et énvejsspejl kaster kun ca. halvdelen af lyset tilbage og lader den anden halvdel passere igennem. Det er en glasplade, der er belagt så tyndt med metalmolekyler, at de kun dækker halvdelen af overfladen. Det kan kun bruges mellem et mørkt og et godt oplyst rum. Fra den mørke side ser det ud som et gennemsigtigt vindue, og fra den lyse side ligner det et spejl. Det kan bruges, når man vil iagttage kriminelle mistænkte, kunder (når man frygter, at de vil stjæle) osv. Den samme slags spejl kaldes et halvt belagt spejl, når man bruger det i et optisk instrument. Det skal dele en lysstråle, så halvdelen passerer lige igennem, mens den anden halvdel kastes tilbage.

Spejle i kunst

Spejle har haft stor betydning for billedkunst og litteratur. De gør det muligt for kunstneren at se sig selv, sådan som hans eller hendes omverden ser ham eller hende. Spejles foruroligende evne til at fordoble eller mangedoble verden har været undersøgt og beskrevet talrige gange, men næppe mere indgående end hos Jorge Luis Borges. Trefløjede Spejle og fuldvægsspejle med stang har også betydning for kvinders selvværd og skønhed.

Se også


- Periskop
- Refraktion
- Spejl (flertydig)

Eksterne henvisninger


- [http://mirror.sytes.org mirror.sytes.org]: kun billeder reflekteres som i det virkelige liv, mens tekst gengives i omvendt bogstavorden. Kategori:Optiske apparater ja:鏡

Lys

For andre betydninger se: Lys (flod) og Oplysning ---- Lys er sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum, som er synligt for det menneskelige øje, men kan også betegne andre former for elektromagnetisk stråling.

Lysets egenskaber

Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisering. Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder sjældent kun sender på en frekvens. Synligt lys er spektret mellem bølgelængderne ca. 740 nm og 380 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet(omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:
farve bølgelængdeinterval (målt i vakuum) frekvensinterval
rød ~ 625-740 nm ~ 480-405 THz
orange ~ 590-625 nm ~ 510-480 THz
gul ~ 565-590 nm ~ 530-510 THz
grøn ~ 520-565 nm ~ 580-530 THz
cyan ~ 500-520 nm ~ 600-580 THz
blå ~ 450-500 nm ~ 670-600 THz
indigo ~ 430-450 nm ~ 700-670 THz
violet ~ 380-430 nm ~ 790-700 THz
Spektrets frekvenser udenfor vore øjnes synsopfattelse kaldes ultraviolet eller UV (bølgelængder mindre end ca. 380 nm) og infrarød, kortbølget-IR (eng. near-IR) eller bare IR (bølgelængder større end ca. 740 nm). Selvom om vi ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Vi kan ikke opfatte UV stråling, men mærke dens senere virkning i form af solbrændthed eller solskoldning. Nogle dyr, som f.eks. bier kan se UV stråling, mens andre f.eks. klapperslanger kan se langbølget-IR. Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i vakuum. Selv iagttagere i bevægelse, i forhold til en lyskilde, vil måle den samme endelige hastighed - nemlig lysets hastighed i vakuum c: c = 299.792.458 meter per sekund. Når lys passerer gennemsigtige medier som f.eks. luft, vand eller glas, vil lysets hastighed i mediet være mindre og lyset har her kortere bølgelængde end i vakuum. I medieovergangene vil lyset blive refrakteret. Studiet af vekselvirkningen mellem lys og stof benævnes optik.

Måling af lys

Følgende kvantiteter og enheder anvendes til at måle lys:
- lys temperatur
- belysning (eng. illuminance) (SI enhed: lux)
- lysstrøm (eng. flux) (SI enhed: lumen)
- lysstyrke (eng. intensity) (SI enhed: candela)

Lyskilder


- termisk stråling (også sortlegeme-stråling)
  - glødelamper
  - Solens lys
  - glødende partikler i flammer (se ild)
- atomiske spektrale emission (emissionslinjer kan enten være stimuleret eller spontan)
  - laser og maser (stimuleret emission)
  - lysdiode
  - gasudladningslamper (neon-skilte, kviksølv-lamper, osv.)
  - flammer (lys fra selve de varme gasser, se også ovenfor)
- acceleration af frie ladede partikler (f.eks. elektroner)
  - cyklotronstråling
  - Bremsstrahlung-stråling
  - Cherenkov-stråling
- fluorescens
- fosforescens
  - katodestrålerør (eng. eng. Cathode Ray Tube, CRT)
- bioluminiscens
- sonoluminiscens
- triboluminiscens
- radioaktivt henfald
- partikel-antipartikel-annihilation

Kilder


- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756

Se også


- fysik
- økologi
- luxmeter

Eksterne henvisninger


- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum...levetid vil være mange gange større end elektriske pærers... (App. Phys. Let. 30/7-01)".
- [http://www.altair.org/ Altair - Exploring the Electromagnetic Spectrum], [http://www.altair.org/specmap.html The Known Spectrum, an explorer's map]
- [http://www.adobe.com/support/techguides/color/colortheory/light.html Adobe: light colortheory]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/523-2.html Number 523 #2, February 1, 2001, AIP: How Light Gets Through Tiny Holes] Citat: "...Now, two research collaborations independently explain the results by showing that plasmons (themselves collective objects) and the photons of light form a composite object, known as a "surface plasmon polariton."..." Kategori:Fysik Kategori:Elektromagnetisk spektrum Kategori:Økologi ja:光 ko:빛 ms:Cahaya simple:Light th:แสง

Spejlreflekskamera

Et spejlreflekskamera er en særlig type kamera, hvor der inde i kameraet er monteret en række spejle, så det billede man ser i kameraets søger er identisk med det endelige billede, idet motivet betragtes gennem kameraets objektiv. Dette er i modsætning til et søgerkamera, hvor søgeren har sin egen linse. Der skelnes mellem analoge og digitale spejlreflekskameraer. Kategori:Fotografi ja:一眼レフカメラ

Søgerkamera

Et søgerkamera er en type kamera, hvor søgeren og det objektiv som kameraet i sidste ende tager billedet med er forskudt fra hinanden. Denne metode er billigere, men har det problem at der sker en parallelforskydning mellem det man ser i søger og det endelige billede. Derfor risikerer man at billedet ender med et andet udsnit, end man havde forventet. Dette gør sig særligt gældende ved motiver hvor kameraet er tæt på motivet, f.eks. makrooptagelser Dette er i modsætning til et spejlreflekskamera. Kategori:Fotografi

Kategori:Fotografi

Kategori:DK5 75 Kategori:Kunst Kategori:Hobby Kategori:DK5 68 Kategori:Håndværk

Berlin-Stettiner Bahn

Die Berlin-Stettiner-Danziger Bahn, auch Berlin-Stettiner Bahn oder kurz Stettiner Bahn, ist eine Bahnstrecke von Berlin nach Pommern, die von 1873 bis 1945 durchgehend zweigleisig ausgebaut war.

Geschichte der Gesellschaft

Die Berlin-Stettiner Eisenbahn wurde im März 1836 von einigen Berliner Kaufleuten mit dem Ziel gegründet, eine Eisenbahn von Berlin nach Stettin zu bauen. Hierbei erhoffte man, 39.000 Personen und 20.000 t Güter jährlich transportieren zu können, was bei einer Bausumme von 2.500.000 Talern zu einer Kapitalrendite von gut 5% führen sollte. Am 10. Juli 1836 wurde die vorläufige Konzession erteilt. Der endgültige Entwurf sah dann Kosten in Höhe von 2.724.000 Taler vor. Die Kostensteigerung beruhte im Wesentlichen auf Verbesserungen wie der Verwendung eines besseren Oberbaus oder der Verlegung des Bahnhofes in Stettin in unmittelbare Odernähe mitten in das Geschäftsviertel. Da aber nur Aktien für 1.037.000 Taler gezeichnet wurden, übernahm der altpommersche Kommunallandtag eine Zinsbürgschaft auf sechs Jahre, 500.000 Taler wurden durch Stettiner Bürger und benachbarte Gutsbesitzer aufgebracht. Die endgültige Konzession wurde am 12. Oktober 1840 erteilt. Die Generalversammlung der Gesellschaft beschloss am 26. Mai 1842, die Bahn bis Stargard in Pommern fortzuführen. Am 1. August 1842 wurde die Strecke Berlin - Eberswalde eröffnet, die Verlängerung bis Angermünde erfolgte am 15. November 1842. Die gesamte Strecke Berlin - Stettin wurde feierlich am 15. August 1843 eröffnet. Nachdem 1851 die Ostbahn Kreuz - Schneidemühl - Bromberg eröffnet worden war, profitierte auch die Stettiner Bahn hiervon: Bis 1857, der Eröffnung der Ostbahnstrecke Kreuz - Küstrin - Frankfurt (Oder) - Berlin, wurde der gesamte Berliner Ostbahnverkehr über sie abgewickelt. 1852 begannen die Vorarbeiten für eine Zweigbahn Stralsund - Greifswald - Anklam - Pasewalk - Prenzlau, die bei Passow einen Übergang zur Stammbahn erhalten sollte, die landesherrliche Genehmigung hierfür erging am 16. November 1853. Im Februar 1856 wurde die Verlängerung der Stammbahn bis Köslin beschlossen, diese wurde zusammen mit einem Abzweig nach Kolberg am 1. Juni 1859 eröffnet. Im Januar 1867 wurde die Verlängerung der Stammbahn über Stolp nach Danzig beschlossen. Nachdem am 24. April 1867 die Konzession erteilt worden war, konnte die Strecke am 1. September 1870 eröffnet werden. Die Berlin-Stettiner Eisenbahn wurde am 1. Februar 1880 verstaatlicht, wobei sie ein Streckennetz von etwa 956 km in die Preußische Staatseisenbahn einbrachte, während die ursprüngliche Streckenplanung nur 135 km vorgesehen hatte.

Strecken

Stammbahn Berlin-Stettin

Schon beim Erwerb der Grundstücke wurde ein zweigleisiger Ausbau der Strecke vorgesehen, der Unterbau und die größeren Bauwerke wurden entsprechend hergestellt. Nachdem schon am 22. Dezember 1863 das zweite Gleis von Berlin bis Angermünde in Betrieb genommen worden war, wurde zum 1. August 1873 der 1872 begonnene zweigleisige Ausbau der Strecke Angermünde - Stettin - Stargard i.P. abgeschlossen, so dass jetzt die gesamte Stammbahn Berlin - Stettin (- Stargard i.P.) zweigleisig war.

Kilometrierung

Der Regional- und Fernverkehr wird heute von Berlin-Lichtenberg über Blankenburg auf die Stettiner Bahn geführt.

Zweigbahn Angermünde - Anklam

Kilometrierung

Blankenburg

Zweigbahn Eberswalde - Wriezen - Frankfurt (Oder)

Kilometrierung

Zweigbahn Angermünde - Bad Freienwalde

Kilometrierung

Literatur

Kgl. Pr. Minister d. öffentl. Arbeiten (Hsg): Berlin und seine Eisenbahnen 1846-1896, Berlin 1896, Reprint ISBN 3-88245-106-8

Weblinks


- http://www.bahnstrecken.de/bse.htm Kategorie: ehemalige Bahngesellschaft Kategorie: Berlin (Verkehr) Kategorie: Verkehr (Brandenburg) Kategorie: Verkehr (Mecklenburg-Vorpommern) Kategorie: Bahnstrecke Kategorie: Stettin

tapety motorola poker tuszcze wegetarianizm doda










































:: RELATED NEWS ::
Rodenbek
Dieser Artikel behandelt die Gemeinde Rodenbek in Schleswig-Holstein. Der Fluß Rodenbek ist ein rechter Nebenfluß der Alster in Hamburg und hat mit dem Ort nur eine sprachwissenschftliche Verwandtschaft gemein. ---- Die amtsangehörige Gemeinde Rodenbek liegt zwischen dem Eidertal, dem Westensee und dem Staatsforst Rumohrer Gehölz im Kreis Rendsburg-Eckernförde in Schleswig-Holstein. Annenho
Mixotrophie
In der Biologie beschreibt Mixotrophie die Fähigkeit einiger Organismen sich von anderen Mikroorganismen oder in der Umgebung gelösten Kohlenstoffen zu ernähren, als auch Photosynthese (CO2 als Kohlenstoffquelle) betreiben zu können. Sie sind also weder nur autotroph noch
Vaginal Jesus
Vaginal Jesus ist eine US-amerikanische Grindcore-Band. Sie wurden außerhalb der Szene vor allem für ihren rassistisch provokanten und ironischen Stil bekannt und beeinflussten die weitere Entwicklung sowohl des Grind- als auch des Hardcores in diese Richtung.

Werdegang

Die Band existierte seit 1988 und stellt mit Ihrer maßlos übertriebenen Ausdrucksform andere rasisstische Bands wie zum Beispiel
Bistensee (Gemeinde)
Die amtsangehörige Gemeinde Bistensee liegt am gleichnamigen See und am Fresensee im Amt Hütten im Kreis Rendsburg-Eckernförde in Schleswig-Holstein.

Geografie und Verkehr

Die Gemeinde liegt etwa 13 km südöstlich von Schleswig, 8 km südwestlich von

Herbert Brün
Herbert Brün (
- 1918 in Berlin; † 2000) war ein deutscher Musiktheoretiker sowie Komponist und lieferte einen wesentlichen Beitrag zur Theorie der Synthese von Musik. Nachdem er anfänglich in Deutschland lebte, während des Faschismus nach Palästina emigrierte und dort am Read More...
Stuart Price
Stuart Price (
- 9. September 1977 in Paris) ist ein britischer Housemusiker und -produzent. Sein Stil wird mit der Musik der französischen Houseformation Daft Punk verglichen. Price machte sich unter dem Pseudonym Jacques Lu Cont einen Namen als Remixer. Unter anderem arbeitete er für 9. September 1977 in Paris) ist ein britischer Housemusiker und -produzent. Sein Stil wird mit der Musik der französischen Houseformation Daft Punk verglichen. Price machte sich unter dem Pseudonym Jacques Lu Cont einen Namen als Remixer. Unter anderem arbeitete er für 9. September 1977 in Paris) ist ein britischer Housemusiker und -produzent. Sein Stil wird mit der Musik der französischen Houseformation Daft Punk verglichen. Price machte sich unter dem Pseudonym Jacques Lu Cont einen Namen als Remixer. Unter anderem arbeitete er für