:: wikimiki.org ::
| Kansler |
KanslerEn kansler (latin cancellarius) er en officiel titel for personer med forskellige pligter i civilisationer, som er dannet direkte eller indirekte under indflydelse af romerriget.
En tysk og østrigsk regeringschefs titel er forbundskansler (Bundeskanzler).
Kanslerembederne i Danmark
I Danmark har der eksisteret to kanslerembeder, nemlig kongens kansler (cancellarius) og rigskansler (justitiarius, til tider i litteraturen kaldet justitiar), hvor det førstnævnte er det ældste. Dronninger og tronfølgere havde dog til tider også embedsmænd, der blev benævnt kanslere.
Som noget usædvanligt nævnes Roskildes biskop Jens Andersen Lodehat ved tre lejligheder (1419, 1421 og 1423) Danmarks riges øverste kansler (summus cancellarius regni nostri Dacie, Rigens i Danmark øverste Kansler og des riikes to Dennemarken ouerste kentzeler). Samme titel dukkede senere kortvarigt op i forbindelse med to biskopper i Roskilde: Johan Jepsen Ravensberg (kaldes en enkelt gang i 1510 supremus cancellarius regni nostri Daciæ) og Joachim Rønnow (magnus cancellarius og archicancellarius). Jens Andersen Lodehat omtales også med en usædvanlig titel, da han 1413-1414 kaldes cancellarius regni Dacie, altså "Danmarks riges kansler", men tydeligvis ikke i betydningen rigskansler.
Sandsynligvis skyldtes det - i det mindste for Peder Jensen Lodehats og Jens Andersen Lodehats vedkommende - at den øverste kansler anvendte og forvarede det danske riges segl, mens en anden var kongens kansler og tog vare på Erik af Pommerns unionssekret. Kronologisk stemmer det med, at titlen øverste kansler først kommer i brug efter Kalmarunionens oprettelse. Ifølge denne forståelse opstod rigskansleren som rettertingskansler, der anvendte og forvarede rettertingsseglet, hvilket stemmer med den almindelige opfattelse.
Kongens kansler
Kongens kansler fungerede som leder af det kongelige kancelli. Muligvis har betegnelsen cancellarius dog nogen gange i 1400-tallet også været brugt om almindelige embedsmænd i kancelliet. Embedet var gennem middelalderen normalt besat af en gejstlig, hvilket må betragtes som ganske naturligt i lyset af, at de gejstlige næsten var de eneste med den fornødne uddannelse. Ofte fik kongens kanslere høje embeder indenfor kirken efter nogen tid i embedet og blev fx biskopper, selvom de sjældent blev rekrutteret fra samfundets øverste lag. Udover arbejdet i kancelliet blev kongens kansler ofte anvendt ved udenrigspolitiske opgaver, hvor han dog nok oftest fungerede mere som en slags sekretær end egentlig forhandler.
Rigskansler
Betegnelsen justitiarius i betydningen rigskansler bruges første gang under Valdemar Atterdag i 1350. Før den tid kan kongen selv blive kaldt justitiarius (Erik Menveds gravskrift i Ringsted Kirke) og flertalsformen justitiarii bruges fra midten af 1200-tallet om personer med dømmende myndighed. Endnu i 1400-tallet kunne dommere ved de enkelte landsting også kaldes justitiarius med en tilføjelse om, i hvilket land deres myndighed gjaldt. I nogle tilfælde kan man også finde rigskansleren omtalt som en cancellarius, men dog for det meste med en tilføjelse om, at han er rigets kansler, så han ikke forveksles med kongens kansler.
På dansk finder man i det første år en række betegnelser for embedet, hvilket må tilskrives, at det var et nyt embede, der skulle dannes et navn for. I 1407 kaldes Jens Svendsen Bryms således rettertingskansler, og under Erik af Pommern tales der om en retter i Danmark (eller på plattysk: des riikes to Denemarken zakerichter) og kansler til sager (jf. ovennævnte teori om sammenhængen mellem segl og embede). Andre gange kaldes embedsmanden blot kansler, og først på Christian 1.s tid er navnet rigens kansler dominerende. I litteraturen kan man dog også finde betegnelsen justitiar brugt.
Embedet havde i sin oprindelse tæt forbindelse med det kongelige retterting, da rigskansleren forvarede rettertingsseglet (sigillum ad causas) og stod for anvendelsen af dette på kongebreve knyttet til rettertinget. Derudover optrådte han som vidne på rettertingsvidner. Rekrutteringen til embedet skete til dels fra de gejstliges rækker, men især fra de lavere dele af adelen og særligt fra Sjælland.
Litteratur
- Aksel E. Christensen: Kalmarunionen og nordisk politik 1319-1439, Gyldendal:København 1980 ISBN 87-00-51833-6 (særligt afsnittet om "unionelt kancellistyre", s. 193-198)
- William Christensen: Dansk Statsforvaltning i det 15. Aarhundrede, København 1903. Optrykt 1974 af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, ISBN 87-7500-834-3
- Henrik Lerdam: Kongen og tinget. Det senmiddelalderlige retsvæsen 1340-1448, Museum Tusculanums Forlag:København 2001 ISBN 87-7289-702-3
Kategori:Middelalder
Kategori:Politiske embeder
ja:宰相
LatinLatin er et sprog, der blev talt i oldtidens Rom, og som har været brugt som internationalt sprog indtil nutiden.
Latin hører til den italiske gruppe af de indoeuropæiske sprog sammen med de uddøde sprog oskisk og umbrisk. Latin er egentlig betegnelsen på den dialekt, der blev talt i det antikke Latium (Lazio), dvs. landskabet syd for Rom. Efterhånden som Rom underlagde sig resten af Italien og siden landene omkring Middlehavet, voksede latin i indflydelse, og latin blev administrationssprog i den vestlige del af Romerriget. I øst holdt man derimod fast ved græsk, der var blevet udbredt efter Alexander den Stores erobringer, og som alle dannede romere alligevel talte.
Fra omkring 300 e.Kr. blev latin den vestlige kirkes sprog, en stilling, som sproget fastholdt gennem hele middelalderen. Latin blev dermed det internationale sprog, hvorpå lærde og videnskabsmænd i det vestlige Europa udvekslede tanker og opdagelser. Det var almindeligt at skrive videnskabelige værker på latin indtil midten af 1800-tallet.
Da Romerriget brød sammen og de enkelte provinser faldt i forskellige germanske kongers hænder, begyndte det latinske sprog også at blive splittet op i en række dialekter, der til sidst var så forskellige fra hinanden, at der var tale om forskellige sprog, de romanske sprog. I lang tid blev man ved med at skrive, som man altid har gjort, og det er først i det 9. årh., vi finder de tidligste tekster på romansk. På det tidspunkt har det talte sprog bevæget sig så langt væk fra det skrevne sprog, at almindelige mennesker næppe har kunnet forstå ret meget af de lærdes latin.
Udtale
Forskningen har et ganske godt indtryk af, hvordan latin blev udtalt i oldtiden. Den latinske sprogvidenskab har en række indicier at støtte sig til: 1) De romerske grammatikeres beskrivelse af udtalen. 2) Stavefejl i indskrifterne. 3) Lydenes videre udvikling i de romanske sprog. 4) Latinske låneord i fremmede sprog (især græsk og germansk). 5) Fremmede låneord i latin (især fra græsk).
Den danske skoleudtale har traditionelt fulgt det danske lydsystem og har desuden haft en række senlatinske udtalevaner, der også kendes fra den latinske udtale i de andre europæiske lande, først og fremmest c = [s] foran fortungevokaler og ae = [ε:]. I løbet af det 20. århundrede har man gjort stadig flere indrømmelser til den klassiske udtale, som den sprogvidenskaben har rekonstrueret. De fleste udtaler derfor c og ae som [k] og [ai].
Det er derimod kun få specialister, der konsekvent skelner vokallængde og konsonantlængde, selv om vi ved, at kvantitetsforskellen var betydningsbærende. Et typisk eksempel er anus 'gammel kone', ānus 'røvhul', annus 'år', der på klassisk latin alle blev udtalt forskelligt, hvorimod de to første falder sammen i det europæiske latin. Hvor konsonantlængden normalt bliver gengivet med en dobbeltskrivning af den pågældende konsonant, bliver vokallængden normalt ikke markeret i de latinske tekster (en del ældre indskrifter bruger dog en såkaldt apex til at markere de lange vokaler, men ikke konsekvent). I dansk eksisterer der ingen forskel mellem lange og korte konsonanter, men derimod mellem korte vokaler i lukkede stavelser (og foran oprindeligt lange konsonanter) og lange vokaler i åbne stavelser.
Trykket falder på den næstsidste stavelse, hvis den indeholder en lang vokal eller en diftong, eller hvis stavelsen er lukket: amátur, amóenus, perféctus. Ellers falder det på den tredjesidste stavelse: ínsula, Július. (Eftersom vokallængden normalt ikke er markeret skal trykket i tvivlstilfælde slås efter eller læres udenad.) Det gælder både i den klassisk latinske udtale og i den danske skoleudtale. Når trykkket falder på den tredjesidste stavelse, har den danske skoleudtale imidlertid også et stød (et strubelukke) på en eventuelt lang vokal eller diftong eller på n, m, r, l, f.eks. úl’timus, Tá’citus, ter’ritus. Det samme gælder i den næstsidste stavelse, hvis den ordet ender på -er, f.eks. pa’ter, Alexan’der.
Se også
- Lægelatin og Gartnerlatin
Eksterne henvisninger
Denne side kan analysere latinske ord [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/morphindex?lang=la perseus] for køn og kasus
Generelle
- [http://www.perseus.tufts.edu/ The Perseus Project]; en nyttig side, dedikeret til studering af klassiske sprog og klassisk litteratur. Indeholder [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/resolveform?lang=Latin en interaktiv latinordbog].
- [http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=LTN Etnologisk rapport af latin]
- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/resources.html Andre latinske ressourcer]
Udtale, betydning og stavning
- [http://roundrobin2001.0catch.com/audio.html Botanisk udtale]. Denne side indeholder lydfiler, som du kan klikke på for at høre udtalen af de botanisk/latinske navne på en plante eller terminologi.
- [http://members.aol.com/stlmetros/latin.html Amerikansk Organistsammenslutning, udtale af kirkelatin]
- [http://home.tiscali.be/mauk.haemers/collegium_latinum/pronounce.htm Latinsk udtale, af Gn. Dionysius Scorpio Invictus]
- [http://www.malmoea.com/junebug/latin/writing&pronunciation.html Latinsk stavning og udtale]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/scientific_names.html Videnskabelige betegnelser: Hvordan fungerer de?, af Francesco Zezza]
- [http://courses.washington.edu/insects/445Students/Methods/Pronounciation.htm Stavning, udtale og betydning af videnskabelige betegnelser]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/greek_pronounce.html Udtale og stavning af videnskabelige betegnelser, en artikel af Kalliope K. Bechraki og Andreas I. Iliopoulos]
Kurser
- [http://www.sprachprofi.de.vu/latin Gratis online kursus i latin]
- [http://ccwf.cc.utexas.edu/%7Edcramer/506dec.htm David Cramer: Latin 506], [http://www.utexas.edu/courses/cc303/sounds/ Udtale]
Ordbøger
- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/ Latin - Engelsk ordbog]
- [http://www.atlenes.com/privat/latin.html Latinske ord og vendinger]
----
Bemærk at der findes en [http://la.wikipedia.org/ latinsk Wikipedia]
Kategori:Antikken
Kategori:Indoeuropæiske sprog
als:Latein
ja:ラテン語
ko:라틴어
simple:Latin language
th:ภาษาละติน
zh-min-nan:Latin-gí
PersonOrdet "person" bruges normalt i én ud af to betydninger:
- Det kan betegne et enkelt menneske, et individ. Men ordet bør kun med forsigtighed anvendes som synonym for et af disse andre ord.
:
- Ordet "menneske" har en langt bredere anvendelse.
:
- Ordet "individ" kan f.eks. bruges til at betegne et dyr. Det kan ordet "person" ikke ret godt.
Overornet kan man anføre, at personbegrebet bestemmer den enkeltes placering indenfor et sociokulturelt felt. Denne bestemmelse går tilbage til Lockes distinktion mellem menneske og person, hvor sidstnævnte tilskrives moralske egenskaber og forpligtelser. Personbegrebet er i denne forstand primært en juridisk term.
Grammatisk person
I grammatik bruges person til angive forskellige roller i en ytring:
:#Første person er den eller det som taler. På dansk henviser følgende stedord til første person: jeg, mig, min, mit, mine.
:#Anden person er den eller det som der tales til. På dansk henviser følgende stedord til anden person: du, De, dig, Dem, din, dit, dine, Deres.
:#Tredje person er den eller det som der tales om. På dansk henviser følgende stedord til tredje person: han, hun, den, det, de, ham, hende, dem, hans, hendes, dens, dets, deres, sin.
Kategori:Grammatik
PligtPligt er den motivation, som ikke styres af lyst, men af det, som kræves af den enkelte for at realisere andres velfærd eller egen – senere – lykke. Pligt er altså grundlaget for social adfærd, og det er den forståelse, som ligger bag udtryk som:
:
- Gør mod andre, hvad du vil, at de skal gøre mod dig
:
- Pligten først
:
- Rettidig omhu
:
- Yd efter evne, nyd efter behov
Pligten er et nøglebegreb i etikken, og den ligger under moralforskrifter, som tilsyneladende er meget ensartede fra samfund til samfund og fra tidsalder til tidsalder.
I den moderne opfattelse af etiske forskrifter har man bevæget sig væk fra pligtstyring og over til lystmotivation. Det er sket samtidig med, at postmodernistiske filosoffer har forkastet "den store fortælling", og der er den sammenhæng mellem de to tankesæt, at pligt kun kan sættes igennem som krav, når den har et underlag i form af et fælles samfundssyn. Med tabet af et religiøst eller humanistisk syn på tilværelsen, kan der ikke længere opstilles almengyldige normer for borgernes pligt overfor hinanden og samfundet. I stedet bliver det op til den enkelte at vælge eller sammenstykke sine motivationer, ganske som man vil, og man er ikke bundet af andet, end det der udspringer af de personlige valg.
Hvor pligt ikke bæres af en enig grundholdning, kan den gennemtvinges ved hjælp af sanktioner, men når man har givet afkald på at bruge negative sanktioner, vil pligtforsømmelse forekomme mere og mere hyppigt. Nogle vil se dette som et sørgeligt forfald, mens andre blot vil se det som endnu et af tidens tegn. For indvandrere med en meget streng opfattelse af pligt vil sådan en situation opleves som et fuldstændigt tab af sammenhæng og stabilitet i samfundet.
Se også
- Immanuel Kant
- Søren Kierkegaard
- Konduite
- John Stuart Mill
- Moral
- Seneca
- Takt
- Max Weber
Kategori:Filosofi
Kategori:Etik
ja:義務
Romerriget
Romerriget, efterfølgeren til den romerske republik, kontrollerede middelhavsområdet og meget af det nordlige Europa efter Søslaget ved Actium 31 f.Kr.
Romerriget har haft en stor indflydelse på regeringsledelse, retsvidenskab, arkitektur og på mange andre aspekter i Europa. Se f.eks.: romersk kultur, romertal, latin, Julianske kalender.
Tyskland kan ansees som arvtageren efter Romerriget. Kejseren af det Tysk-Romerske rige blev kronet som romersk kejser af Paven i Rom fra 843 indtil 1806. Tysklands våben er den romerske ørn. Men også Rusland, hvis zardømme indtil 1917 støttede sig på byzantinske traditioner, samt i perioder Frankrig (Karl den Store, Napoleon I) har placeret sig som mulige efterfølgere.
Se også
- Romerske kejsere [http://www.wikipedia.org/wiki/Roman_Emperors engelsk wiki]:
- Cæsar
- Titus Flavius Vespasianus
- Julius Cæsar
- Kejser Heliogabalus
- Claudius
- Nero
- Augustus Caesar
- Caligula
- Marcus Tullius Cicero
- Romerske byer:
- Rom
- Forum Romanum
- Colosseum
- Venedig
- Pompeji
- Herculaneum
- Romerske mønter:
- aureus
- denarius
- sestertius
- dupondius
- as
- Romersk religion
- Romersk kultur
- Romerretten, Jus romanum
- Julianske kalender
- Romerske mytologi, Romersk mytologi
Romersk mytologi
- Den romerske skole
- Romerrigets fald
- Romertal
- Romersk mil
- Romersk fod
- Latin
- Antikken
- Gladiator
- Garnison
- Legionær
- Amfiteater
- Romersk stridsvogn
- Akvædukt
- Viadukt
- Asterix
- Romerriget - tidslinie
Eksterne henvisninger
- For børn (engelsk): [http://www.bbc.co.uk/schools/romans/ BBC - Romans]
- Vejvisere:
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=8&under=29 Historie - Romerriget]
- [http://infoguide.emu.dk/CategoryProcessor.pub?catid=1637 Fagenes Infoguide: Emner på tværs - Romerriget]
- [http://www.infoguide.dk/BookcardProcessor.pub?catid=1170&descrid=4859 Fagenes Infoguide: Ungdomsuddannelser - Romersk kultur]
- [http://www.solroed-gym.dk/inger/rom.htm Links til Romerriget]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Society/History/By_Time_Period/Ancient/Rome/ Ancient Rome]
- [http://www.futura-dtp.dk/SLAG/Krige/Romerriget.htm Romerriget, krige]
- [http://www.lemvig-gym.dk/ja.lgl/Sofie.htm Romersk historie]
- [http://www.annasromguide.dk/ Annas Rom Guide ]
Kategori:Antikken
Kategori:Tidligere riger, stater, protektorater, kolonier og lande
ja:ローマ帝国
ko:로마 제국
simple:Roman Empire
ØstrigRepublikken Østrig er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering. Østrig er omgivet af land på alle sider og støder op til Liechtenstein og Schweiz i vest, Italien og Slovenien i syd, Ungarn og Slovakiet i øst, og Tyskland og Tjekkiet i nord.
Historie
Uddybende artikel: Østrigs historie
Efter at have været erobret af romerne, hunnerne, lombarderne,
ostrogotherne, bayrerne og frankerne, kom Østrig under Habsburgerne i det 13. århundrede. Denne familie fortsatte med at regere Østrig indtil ind i det 20. århundrede.
Efter opløsningen af det tysk-romerske rige blev Østrig del af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn i 1867. Denne stat blev opdelt efter nederlaget i 1. verdenskrig. Herefter så Østrig ud, som det ser ud i dag. Østrig blev annekteret af Tyskland i 1938, det såkaldte Anschluss og fik navnet Ostmark.
De Allierede holdt Østrig besat fra afslutningen på 2. verdenskrig og indtil 1955, da landet igen blev uafhængigt under den betingelse, at det forblev neutralt. Efter sammenbruddet af kommunismen i Østeuropa er Østrig dog blevet mere og mere involveret i det politiske spil i Europa. I 1995 blev Østrig medlem af Den Europæiske Union og er fra og med 1999 også en del af Den europæiske økonomiske og monetære union.
Politik
Uddybende artikel: Østrigs politik
Statsoverhoved er præsidenten, som vælges ved valg hvert 6. år. Præsidenten vælger kansleren, traditionelt lederen af det største parti i parlamentet. Det østrigske parlament består af to kamre. Bundesrat, som består af 64 repræsentanter fra staterne, baseret på befolkningsantallet, og Nationalrat, som har 183 direkte valgte medlemmer.
Siden 2000 har Østrig haft en liberal koalitionsregering bestående af Det konservative folkeparti (ÖVP) og højrepartiet Østrigs frihedsparti (FPÖ). Efter en del intern uro i FPÖ omkring partiets politik og lederskab, annoncerede kansler Wolfgang Schüssel (ÖVP) den 9. september 2002, at der ville blive afholdt valg før tid i november. I valget den 24. november 2002 vandt ÖVP en jordskredssejr (42,3% af stemmerne), mens FPÖ blev reduceret til 10,1%.
Det nye østrigske parlament (Nationalrat, 183 pladser) vil have følgende sammensætning:
- 79 pladser ÖVP (Østrigs folkeparti) (42,3% af stemmerne)
- 69 pladser SPÖ (Østrigs socialdemokrater) (36,51%)
- 18 pladser FPÖ (Østrigs frihedsparti]]) (10,1%)
- 17 pladser Østrigs grønne parti (9,47%)
Stater
Uddybende artikel: Østrigs stater
Østrig er en forbundsrepublik inddelt i 9 stater eller Bundesländer. Disse er (hovedstæder i parentes):
- Burgenland (Eisenstadt)
- Kärnten (Klagenfurt)
- Niederösterreich (St. Pölten)
- Oberösterreich (Linz)
- Salzburg (Salzburg)
- Steiermark (Graz)
- Tyrol (Innsbruck)
- Vorarlberg (Bregenz)
- Wien (Wien)
Geografi
Uddybende artikel: Østrigs geografi
Med sin position i Alperne er Østrigs vestlige og sydlige dele bjerge, og Østrig har velkendte vintersportssteder. Det højeste bjerg er Grossglockner på 3.798 meter. Den nordlige og østlige del af landet er hovedsagelig bakket terræn. Klimaet er tempereret med kolde vintre og lune somre.
De vigtigste byer er hovedstaden Wien, som ligger ved Donau, Salzburg, Innsbruck, Graz og Linz.
Økonomi
Uddybende artikel: Østrigs økonomi
Østrig med sin veludviklede markedsøkonomi og høje levestandard er tæt knyttet til den europæiske union, herunder specielt Tyskland. Medlemskab af EU har tiltrukket udenlandske investorer, også på grund af nærheden til de nye ansøgerlande i øst og syd. Langsom økonomisk vækst i Tyskland og resten af verden har sænket væksten til 1,2% i 2001. For at møde stigende konkurrence fra både EU og de centraleuropæiske lande, vil Østrig behøve en styrkelse af sine videnstunge industrier, en fortsat deregulering af servicesektoren og lavere skat.
Demografi
Uddybende artikel: Østrigs demografi
Omkring ti procent af østrigerne er ikke af østrigsk oprindelse. Hovedparten af disse er fra de omkringliggende lande. En stor gruppe af gæstearbejdere er også til stede i landet. Det officielle sprog tysk tales af alle. Dialekten svarer til tysk, som det tales i den sydlige del af Tyskland.
Mere end trefjerdedele af østrigerne er romersk-katolske. Andre væsentlige religioner er protestantismen, jødedommen og islam.
Kultur
Uddybende artikel: Østrigs kultur
Som en del af det tyskkulturelle område har Østrigs kulturelle bidrag været enorme. Østrig har haft adskillige berømte komponister som Wolfgang Amadeus Mozart, Joseph Haydn, Franz Schubert,Johann Strauss, Sr. og Johann Strauss, Jr.. Andre kendte østrigere er fysikerne Ludwig Boltzmann og Erwin Schrödinger, filosoffen Ludwig Wittgenstein og forfatteren Franz Kafka.
Med sin placering i Alperne har Østrig været hjemland for mange store alpine skiløbere, for eksempel Toni Sailer, Hermann Maier, Annemarie Moser-Pröll og Anita Wachter.
International pressefrihed
- [http://www.rsf.fr/article.php3?id_article=4116 Pressefrihedsindeks:] Rangeret 26 ud af 139 lande.
Øvrige emner
- Kendte østrigere
- Østrigs kommunikation
- Østrigs transport
- Østrigs militær
- Østrigs diplomati
- Østrigs turisme
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Indlandsstater
als:Österreich
fiu-vro:Austria
ja:オーストリア
ko:오스트리아
ms:Austria
simple:Austria
th:ประเทศออสเตรีย
zh-min-nan:Tang-kok
DanmarkDanmark er et land i det nordlige Europa og indgår sammen med de to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) i Kongeriget Danmark, som er et konstitutionelt monarki.
Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 405 navngivne øer, hvoraf de 82 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, Østersøen, Kattegat og Nordsøen, samt Tyskland som Jylland grænser op til mod syd. De to største øer er Sjælland og Fyn. Hovedstaden København er placeret på Sjælland og er forbundet til Sverige med Øresundsforbindelsen, (der går via Amager).
Historie
Uddybende artikler: Danmarks historie og Danmarks forhistorie
Man kan vel sige, at dansk historie begynder ved foden af den kilometerhøje væg af indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder.
For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder.
Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, må der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen på Samsø.
- I vikingetiden var Danmark i perioder en stormagt, når landet ikke var splittet af borgerkrig, og det samme var tilfældet i middelalderen.
- I 1397 blev de tre skandinaviske riger forenet i Kalmarunionen under en fælles regent (Finland tilhørte Sverige, medens Island, Grønland og Færøerne var norske kolonier).
- I renæssancen gik det tilbage for Danmark, og Sverige trådte ud af unionen.
- Unionen blev opløst med Sveriges (og Finlands) udtrædelse i 1523.
- I Karl Gustav-krigen erobrede Sverige ved Freden i Roskilde, 1658 det danske kerneland Skånelandene; Skåne, Halland og Blekinge.
- Efter Napoleonskrigene opløstes i 1814 unionen med Norge, som indgik i en ny union med Sverige.
- I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland.
- Først omkring 1870 begyndte industrialiseringen.
- I 1920 kom den nordlige del af Slesvig (som herefter kaldes Sønderjylland) tilbage til Danmark efter en folkeafstemning.
- Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af Tyskland og forblev besat under 2. Verdenskrig.
- I 1943 erklærede Island sig som selvstændig. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.
- Efter 2. Verdenskrig blev Danmark medlem af FN, NATO og den europæiske union.
Politik
Uddybende artikler: Danmarks politik og De danske politiske partiers historie
Den danske regent er for tiden Dronning Margrethe II. Se også kongerækken over danske regenter gennem tiderne.
Danmark styres af den udøvende magt, regeringen, hvis leder formelt er dronningen, men reelt er det statsministeren. For tiden er Anders Fogh Rasmussen statsminister. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Kongen (i praksis regeringen) i forening. Styreformen er parlamentarisme.
Der bor ca. 5,5 mio. mennesker i Danmark, og næsten en fjerdedel af dem bor i hovedstaden København
I Danmark tales dansk, som tilhører den germanske sproggruppe. Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet, personen kommer fra.
Rigsdansk er det officielt anerkendte danske sprog, som bruges i tv, radio og i undervisning.
Endvidere tales der færøsk, grønlandsk (Inuit-dialekt), tyrkisk og tysk (lille minoritet). Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog.
Danmark består administrativt af 13 amter og 271 kommuner, hvoraf de tre også fungerer som amter.
Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder.
Det skal dog nævnes, at der i løbet af 2007 vil ske en omfattende kommunereform, hvor flere kommuner slås sammen til såkaldte storkommuner. Amterne afløses af større regioner.
Se også: Folketingsvalg 2005
Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004
2004
# Hovedstadsområdet - 1.086.762
# Århus - 228.547
# Odense - 145.554
# Aalborg - 121.549
# Esbjerg - 72.550
# Randers - 55.739
# Kolding - 54.941
# Vejle - 49.917
# Horsens - 49.652
# Roskilde - 44.205
# Greve Strand - 41.313
# Næstved - 40.533
# Silkeborg - 38.453
# Fredericia - 37.054
# Hørsholm - 36.027
# Helsingør - 35.002
# Køge - 33.564
# Viborg - 33.192
# Holstebro - 31.808
# Slagelse - 31.800
# Taastrup - 30.705
# Herning - 29.945
# Hillerød - 28.131
# Svendborg - 27.573
# Sønderborg - 26.959
# Hjørring - 24.789
# Holbæk - 24.349
# Frederikshavn - 24.156
# Haderslev - 20.974
# Skive - 20.676
Kilde: [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik - statistikbanken.dk].
Beskrivelse
Danmark er medlem af EU, OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer.
Grænsestrækning på land totalt: 68 km
Landegrænser: Tyskland 68 km
Kystlinje: 7.314 km
Klima
Tempereret kystklima med gennemgående fugtigt og ofte overskyet vejr. Milde og blæsende vintre og kølige somre. Undertiden kan der forekomme kolde, kontintalt prægede vintre. Isvinter. Også hede somre kan forekomme.
Terræn: Lavland med bakker, klinter og klitter. Noget særligt er de mange små søer, som er spredt ud rundt i visse landskaber. De er opstået ved afsmeltning af isolerede isforekomster efter sidste istid og kaldes dødishuller. Nok er landet lavt, men som regel er sletterne bølgede på grund af isens bevægelser. Helt flade er hedesletterne, der oftest forekommer i den del af Jylland, som ikke var dækket af isen under sidste istid. Her findes også de såkaldte bakkeøer, der stammer helt tilbage fra forrige istid, men som er blevet voldsomt omformet af årtusinders erosion.
Højdeforskelle
Laveste punkt er Lammefjord med -7 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 171 m.
Naturressourcer
Olie, naturgas, fisk, salt, kalk, sten, grus Ler, Moler, sand, Ferskvand, lavt badevand med sandstrande.
Jordfordeling
- Opdyrket jord: 60% Blivende afgrøder: 0% Blivende græsgange: 5%
- Skov og skovstrækninger: 10%
- Andet: 25% (1993 est.)
- Opdyrket landområde: 4,350 km² (1993 est.)
Naturrisici
Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af især Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger.
Økologi
Luftforurening
Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester.
Kultur
Uddybende artikel: Danmarks kultur
Den internationalt bedst kendte dansker er nok forfatteren H.C. Andersen, kendt for sine eventyr såsom Keiserens nye Klæder og Den grimme Ælling.
Andre kendte danskere er filosoffen Søren Kierkegaard og fysikeren Niels Bohr.
International pressefrihed
Danmark blev i 2005 rangeret som nr. 1 ud af 167 lande på Reporters sans frontières pressefrihedsindeks. [http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=554]
Øvrige emner
- Beboede danske øer
- Danmarks amter - situationen pr. 1. oktober 2004
- Danmarks arkitektur
- Danmarks foreninger
- Danmarks højeste punkt
- Danmarks kommunikation
- Danmarks militær
- Danmarks nation
- Danmarks padder og krybdyr
- Danmarks pattedyr
- Danmarks regioner - situationen, som den kendes pr. 1. oktober 2004
- Danmarks traditioner og mærkedage
- Danmarks transport
- Danmarks udenrigsforhold
- Turisme i Danmark
- Træer i Danmark
Se også
- Fynske Øhav
- Færøerne
- Grønland
- Island
- Jylland
- Kattegat
- Lillebælt
- Lundeborgbæltet
- Storebælt
- Vadehavet
- Øresund
- Stednavnet Danmark
Eksterne henvisninger
- [http://www.danmark.dk/ Genvejen til det offentlige]
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Denmark.html A Birds Eye View Of Denmark Webcams]
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/da.html CIA World Factbook]
- [http://maps.google.com/maps?q=Denmark&t=h&hl=en Google satellitkort over Danmark]
- Tourist in Denmark: Please see Fastguide to danish traffic
Kategori:Skandinavien
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Danmark
als:Dänemark
fiu-vro:Taani
ja:デンマーク
ko:덴마크
ms:Denmark
simple:Denmark
th:ประเทศเดนมาร์ก
zh-min-nan:Dan-kok
Dronning (monark)
Dronning er en titel, der indehaves af en konges hustru eller en kvindelig monark.
Se også
- Kongerækken - for en liste over danske konger og dronninger.
Kategori:Regenters titler
Tronfølger
En kronprins er en prins, der står først i arvefølgen og kan forvente at blive monark, når den nuværende monark dør eller abdicerer, uanset om der måtte blive født andre tronarvinger. I modsætning hertil står en arveprins, der kan risikere at der fødes en nærmere tronarving.
I nogle lande har kronprinsen en særlig titel - den spanske kronprins er prins af Asturien og den engelske (nu britiske) kronprins er prins af Wales.
I lande med agnatisk-kognatisk primogenitur (som Danmark) kan ordet kronprinsesse ikke betegne en tronarving, men alene en kronprins' hustru.
Ordet tronfølger benyttes som et kønsneutralt udtryk med samme betydning som kronprins.
ja:皇太子
RoskildeRoskilde er en gammel by, beliggende på Sjælland, cirka 30 kilometer vest for København. Indbyggertallet er 44.205 (2004).
Byens historiske betydning kan blandt andet udledes af, at Roskilde Domkirke var den eneste domkirke på Sjælland indtil det 20. århundrede. Domkirken, som er fra den tidlige middelalder, i gotisk stil, er gravplads for en række af de danske konger og dronninger. En del kongelige begravelseskapeller er derfor tilføjet bygningen, og har dermed ændret bygningens fremtoning. Domkirken er en væsentlig turistattraktion sammen med Vikingeskibsmuseet.
Roskilde Universitetscenter (RUC) blev grundlagt i 1972.
Hvert år siden 1971 er der blevet afholdt Roskilde Festival i byen. Festivalen er en af de største i Europa.
Se også
- Roskilde Kommune
Eksterne henvisninger
- [http://www.visitroskilde.com/ Roskilde-egnens Turistbureau]
- [http://www.vikingeskibsmuseet.dk/ Vikingeskibsmuseet]
Statistisk kilde
- [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik - statistikbanken.dk]
Kategori:Sjællandske byer
Kategori:Nordisk middelalder
BiskopBiskop (eller bisp) er overhovedet i det kirkelige, geografiske område stift. Paven har sin position gennem at være biskop af Rom, og som udtryk for opgøret med Paven, blev de katolske biskopper i de protestantiske områder afløst af superintendenter med lidt andre beføjelser. Betegnelsen biskop genindførtes dog relativt hurtigt. I sin egenskab af territorialfyrste betegnes han fyrstbiskop.
En biskop er den ledende præst ved stiftets domkirke.
Se også
- Ærkebiskop
- Religion
Kategori:Kirkelige titler
Kategori:Romersk-katolske kirke
Kategori:Protestantisme
ja:司教
ko:주교
1421Århundreder: 14. århundrede - 15. århundrede - 16. århundrede
Årtier: 1370'erne 1380'erne 1390'erne 1400'erne 1410'erne - 1420'erne - 1430'erne 1440'erne 1450'erne 1460'erne 1470'erne
År: 1416 1417 1418 1419 1420 - 1421 - 1422 1423 1424 1425 1426
----
Begivenheder
- Det påstås, at den kinesiske kejser udsendte en kæmpeflåde, som foretog den første jordomsejling, adskillige år før Magellan. Se [http://www.1421.tv].
Født
-
Dødsfald
-
21
ko:1421년
1510
Begivenheder
- 21. april Lübeck erklærer krig mod Danmark.
Født
-
Dødsfald
-
10
ko:1510년
1413Århundreder: 14. århundrede - 15. århundrede - 16. århundrede
Årtier: 1360'erne 1370'erne 1380'erne 1390'erne 1400'erne - 1410'erne - 1420'erne 1430'erne 1440'erne 1450'erne 1460'erne
År: 1408 1409 1410 1411 1412 - 1413 - 1414 1415 1416 1417 1418
----
Konge i Danmark: Erik 7. af Pommern 1396-1439
----
Begivenheder
-
Født
-
Dødsfald
-
13
ko:1413년
1414Århundreder: 14. århundrede - 15. århundrede - 16. århundrede
Årtier: 1360'erne 1370'erne 1380'erne 1390'erne 1400'erne - 1410'erne - 1420'erne 1430'erne 1440'erne 1450'erne 1460'erne
År: 1409 1410 1411 1412 1413 - 1414 - 1415 1416 1417 1418 1419
----
Konge i Danmark: Erik 7. af Pommern 1396-1439
----
Begivenheder
-
Født
-
Dødsfald
-
14
ko:1414년
SeglOrdet segl har flere betydninger:
#Om et gammeldags høstredskab. Se Segl (redskab).
#Om et vedføjet ægthedsbevis. Se Signet.
#Om et aftryk i lak, voks eller metal, som symboliserer en person eller en institution. I denne betydning kan det også være synonymt med byvåben.
Erik af Pommern]
Erik 7. af Pommern, søn af Vartislav VII af Pommern og Maria, fostersøn og søsterbarnebarn til Margrete 1., fødes i 1382. Konge af Norge fra 1389-1442 og Danmark og Sverige fra 1396-1439. Efter at hendes søn Oluf er død i 1387, antager Margrete Erik, der oprindelig hedder Bugislav, som sin fostersøn. Da Norge ikke ønsker Albrecht IV af Mecklenburg til konge, bliver Erik kongehyldet i 1389. I 1396 hyldes han også som konge af Danmark og Sverige. Og den 17. juni 1397 stadfæstes Nordens kongedømme med indgåelse af Kalmarunionen. Selv om Erik formelt er konge, er det dog stadig Margrete, der styrer. Først da Margrete dør i 1412, bliver Erik regent af gavn. Erik fortsætter de reformer, som Valdemar Atterdag og Margrete har foretaget. Embederne som drost og marsk bliver ikke besat, men kanslerens stilling bliver styrket, og titlen ændres fra "rigets kansler" til "kongens kansler". Erik indsætter også danske adelsmænd på slottene i Danmark.
Omkring Øresund
Sildemarkedet i Skåne er på retur, men trafikken gennem Øresund til Østersøen vokser kraftigt. I 1422 udsteder Erik en forordning, hvorefter alene danske købmænd kan optræde som mellemmænd for udenlandske varer. Hansestæderne kan ikke længere handle direkte med stormændene eller bønderne. I 1417 flyttede han regeringen til København, som herefter må regnes som Danmarks hovedstad. Han lader Malmø befæste og bygger fæstningen Ørekrog ved Helsingør (Kronborgs forgænger) og Kärnan ved Helsingborg. Fra 1429 opkræver Erik "Øresundstold" som erstatning for de faldende indtægter fra sildemarkedet i Skåne.
Sønderjylland
Erik har det samme brændende ønske om at indlemme Sønderjylland i riget som hans forfædre. Den 25. juli 1413 indkalder han til danehof, for at det skal afsige dom mellem kronen som lensherre og greverne som lensmænd. Erik mener, at hertugdømmet skal betragtes som hjemfaldent, fordi greverne havde brudt deres troskabsed og ført krig mod Danmark. Dommen falder ikke overraskende ud til kongens fordel. Erik begynder at anlægge en række borge nær grænsen. I 1413 grundlægger han Landskrone. I 1416 bryder krigen ud. Erik starter med at erobre Femern, men den bliver hurtigt tilbageerobret af de holstenske grever. Erik mister også Tønder, men i 1417 indtager han Slesvig. Krigen fortsætter til 1422, hvor Erik kun har Flensborg tilbage. Den tysk-romerske kejser (der i parentes bemærket er Eriks fætter) forlanger, at parterne kommer til forhandlingsbordet. I 1423 bliver der erklæret våbenhvile, og greverne skal rømme Sønderjylland.
Erik tager nu på en udenlandsrejse af flere års varighed. Da han vender hjem, erfarer han, at greverne endnu ikke havde rømmet hele Sønderjylland, og krigen genoptages i 1426. Hansestæderne er nu gået over på grevernes side, og i 1427 angriber de København. Det lykkes dog at slå dem tilbage, men ved den efterfølgende våbenstilstand må Erik måtte anerkende de holstenske grever ret til Sønderjylland må give Hansestæderne deres handelsprivilegier tilbage. Erik ophører dog ikke med at opkræve øresundstold.
Uro og flugt
Sammenholdet i unionen er langt fra godt. Især i Norge og Sverige er der stor utilfredshed med alle krigsskatterne, og i 1434 udbryder der oprør i Midt- og Nordsverige. Erik bliver tvunget til at besætte embederne drost og marsk. Kongen skal ydermere regere i overensstemmelse med det svenske Rigsråd. Desuden skal de svenske len besættes af svenske adelsmænd. Erik tvinges til at underskrive en håndfæstning, hvori hans beføjelser bliver stærkt reducerede. Erik bliver rasende og trækker sig tilbage til sin borg, Visborg på Gotland. I 1437, da de danske bønder gør oprør, kalder Rigsrådet han tilbage til Danmark. Erik prøver uden held at få hertug Bogislaw anerkendt som sin efterfølger. Erik tager igen tilbage til Gotland, medbringende sine skatte, og efterfølgende ernærer han sig ved sørøveri. Efter svenske angreb i 1449 tvinges han til at overgive borgen til Christian 1. og vende hjem til sit fødested i Pommern. Det svenske rigsråd forsøger at melde Sverige ud af unionen, og senere følger Danmark og Norge efter. Stormændene, som ønsker at beholde unionen, retter henvendelse til Erik af Pommerns søstersøn, hertug Christoffer 3. af Bayern om at overtage kongemagten. Efter afgivelse af en række løfter bliver Christoffer hyldet som konge af Danmark i 1440, af Sverige i 1441 og af Norge i 1442. Erik dør i Pommern i 1459 og begraves i kirken i Darłowo (Rügenwalde). Han er gift med Filippa, datter af Henrik IV af England, men de får ingen børn.
Kategori:Danske regenter
Kategori:Danskere fra før år 1500
Kategori:Middelalder
ja:エーリク7世 (デンマーク王)
ko:포메른의 에리크
KancelliDanske Kancelli var frem til Grundlovens indførelse i 1848 det eneste regeringskontor for kongeriget, og ekspederede alle statssager. Under Danske Kancelli var en særlig afdeling rentekammeret, som stod for statens financer. Sager vedrørende hertugdømmerne ekspederedes af Tyske Kancelli.
Efter 1848 blev Danske Kancelli opdelt i statsministeriet, indenrigsministeriet,
justitsministeriet og ecclesiastikministeriet. Rentekammerets funktioner overgik til finansministeriet.
Kancelliet er generelt og internationalt set et middelalderligt kontor for udfærdigelse af en fyrstes forordninger, som bliver ledet af en kansler.
Middelalder
Middelalderen (på latin: media ætas) betegner i europæisk historie perioden fra antikkens afslutning i folkevandringstiden til tidlig moderne tid eller renæssancen. Det har været almindeligt at tidsfæste den mere præcist til 476-1453 med henholdsvis det vest- og østromerske riges fald som yderpunkterne. I dag bruges det almindeligvis om perioden ca. 500-1500.
Begrebet middelalder blev opfundet af italienske renæssancehumanister i første del af 1400-tallet. Indtil da (og relativ lang tid efter) delte man almindeligvis historien op i de seks verdensaldre med udgangspunkt i de bibelske seks skabelsesdage eller i de fire verdensmonarkier med udgangspunkt i Dan 2,40. De tidlige renæssancehistorikere (med Francesco Petrarca som den første) opererede i stedet med to perioder i historien: Antikken og "den mørke tid". I midten af 1400-tallet mente man, at historien nu var kommet ud af den mørke tid og ind i den moderne tid, hvilket gav grundlag for at beskrive tiden mellem antikken og den moderne tid som en mellemperiode, middelalderen. Så vidt vides var italieneren Giovanni Andrea Bussi den første til at bruge betegnelsen (media tempestas) i 1469. Denne tredeling af historien kom til at få langvarig betydning og danner i vidt omfang grundlaget for historikeres opdeling af historien den dag i dag. Man har dog i høj grad forladt renæssancens syn på middelalderen som en unyttig ventetid på antikkens genfødsel og taler i højere grad om kontinuitet mellem middelalderen og den moderne tid.
Opdelingen af historien i tre perioder blev introduceret i Danmark af kongelig historiograf Jon Jakobsen Venusinus i skriftet De historia dissertatio prima, qva ejus definitio et divisio comprehenditur fra 1604, hvor han skelner mellem ætas prisca, ætas media og ætas recentior. Så sent som i Ludvig Holbergs Synopsis Historiæ Universalis fra 1733 benyttes dog stadig opdelingen i de fire verdensmonarkier, men Holberg kendte og brugte også begrebet middelalder ("Middel Alder", "Middel-Alder", "middel Alderen") i lighed med de lidt yngre historikere Peter Friderich Suhm ("den midlere Historie") og Gerhard Schøning ("de saakaldte midlere Tider"). Ove Høegh-Guldberg benyttede i sin Verdens Historie (1768-1772) opdelingen i de seks verdensaldre.
Den latinske betegnelse blev først fastlagt som media ætas efter nogen tid, hvor flere forskellige betegnelser var i brug. Det drejer sig om entalstalsformerne (årstallet for første kendte brug er angivet i parentes) media tempestas (1469), media ætas (1518), media antiquitas (1519), medium ævum (1604) og medium sæculum (1625) samt flertalsformerne media tempora (1531) og media sæcula (1625). Denne vaklen er formodentlig årsag til, at betegnelsen for perioden på engelsk (Middle Ages), nederlandsk (Middeleeuwen), russisk (Средние века) og islandsk (miðaldir) har en flertalsform, mens den på de øvrige europæiske sprog har entalsform.
Det er almindeligt at opdele perioden i yderligere i tre perioder:
- Tidlig middelalder (ca. 500-1000)
- Højmiddelalder (ca. 1000-1300)
- Senmiddelalder (ca. 1300-1500)
Denne opdeling blev dominerende efter Første Verdenskrig gennem artikler og bøger af historikerne Henri Pirenne og Johan Huizinga.
Dansk middelalder
Johan Huizinga
Middelalderen betegner i dansk (og nordisk) sammenhæng en lidt anden periode end i det sydligere Europa. I almindelighed bruges begrebet middelalder om perioden fra ca. 1000 til 1536 og betegner således den periode, hvor den romersk-katolske kirke var den officielle kirke i Danmark. Det er dog også normalt først at regne middelalderens begyndelse i Danmark fra vikingetidens ophør omkring 1050 eller allerede fra kongemagtens overgang til kristendommen ca. 965. Ofte nævnes Svend 2. Estridsens regeringsperiode som tiden, der bragte Danmark fra vikingetiden ind i middelalderen. Det var bl.a. i denne periode, at Danmark kirkeligt blev delt ind i otte stifter.
Udover den katolske kirkes centrale position var perioden karakteriseret ved, at magten i samfundet til en hvis grad var delt mellem kongemagt, adel og kirke med skiftende styrke hos de tre grupper. Det kom bl.a. til udtryk ved institutioner som danehof og rigsråd. Ved reformationen i 1536 blev dette forhold ændret, da kirken mistede sin direkte politiske indflydelse. Derfor kaldes perioden efter reformationen og frem til enevældens indførelse i 1660 ofte adelsvælden.
Historikere bruger ofte en opdeling af den danske middelalder, der ser ca. sådan ud:
- Vikingetid (ca. 800-1050)
- Højmiddelalder (1050-1350)
- Senmiddelalder (1350-1536)
Skellet mellem højmiddelalder og senmiddelalder kan begrundes dels med de samfundsforandringer, som Den sorte Død medførte, og dels med den gensamling af riget, der satte ind, da Valdemar 4. Atterdag blev konge i 1340 og dermed afsluttede den kongeløse tid, hvor Danmark havde været pantsat til grev Johann og grev Gerhard.
Senmiddelalderen blev også Kalmarunionens tid (1397-1523). Kampen for at holde sammen på unionen eller genetablere den blev for flere danske konger et primært politisk mål, samtidig med at der foregik en kamp mellem adelen og kongemagten om den politiske dominans ud fra principperne regimen regale og regimen politicum.
Videnskab regimen regale og regimen politicum
Før i tiden troede man, at middelalderen var en tilbagestående periode, hvor mennesker end ikke vidste, at Jorden er rund. I dag ved vi, at de udmærket godt vidste, at Jorden er kugleformet. Ydermere var de på alle områder teknologisk mere avancerede end i klassisk tid. Filosofisk blev de klassiske tanker videreudviklet (man udviklede middelalderlatin til formålet), og man oprettede universiteter rundt omkring i Europa. Universiteterne blev til i et kulturelt møde mellem katolikker og muslimer i Spanien og spredte sig derfra til resten af Europa.
Marco Polo drog på opdagelsesrejse og besøgte Kina. Han er forløberen for de senere opdagelsesrejser i renæssancen, men har altså sit udgangspunkt i middelalderen.
Kunst og ideer
I middelalderen opstår den idé, at mænd og kvinder er født intellektuelt lige, og at kvinden derfor skal have lige rettigheder med manden. Dette begrundedes med, at hvis en ufri kvinde ikke har frihed til at synde, kan hun ikke angre og derved modtage nåden. Før middelalderen var tanken om lighed nærmest utænkelig. Da mennesker er lige overfor Gud sker der også en massebevægelse i retning af at frigive og frikøbe slaver. Slaveri opfattedes som en ukristelig foreteelse og blev gjort ulovligt i de fleste europæiske lande omkr. år 1000, selv om det forsatte med at eksistere frem til nutiden. Først i oplysningstiden genindføres slaveriet for alvor i den vestlige verden.
Giotto di Bondone (c. 1267–1337) opfandt det korrekte naturalistiske billede. Ideen kopieredes og masseproduceredes i renæssancen.
Dante Alighieri (1265-1321) skrev Den Guddommelige Komedie, som stadigvæk står som et af de allerstørste værker nogensinde i litteraturhistorien.
Se også
- Danmarks historie
- Dannebrogordenen
- Feudalisme
- Hede
- Kirkeret
- Liste over middelaldervåben
- Militær teknologi og udstyr
- Ridder
- Ridderskab
- Tidslinje for Tidlig Middelalder
Litteratur
- Robert Bartlett: The Making of Europe - Conquest, Civilization and Cultural Change 950-1350, Allen Lane 1993 (Penguin Books 1994 ISBN 0-14-015409-4)
- Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Kristian Madsen og Jens Vellev (red.): Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation, Gad:København 1999 ISBN 87-12-03370-7
- Fred C. Robinson: "Medieval, the Middle Ages" i Speculum 59:4 (1984), s. 745-56
- Else Roesdahl (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie, Gyldendal:København 1999 ISBN 87-00-22888-5
Eksterne henvisninger
- [http://www.danskmiddelalder.dk/ www.danskmiddelalder.dk]
- [http://www.bornholmsmiddelaldercenter.dk/ Bornholms Middelaldercenter]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/de_aeldste_tider.htm Nomos, Skræp: De ældste tider / Vikingetid/ Tidlig middelalder]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1200-1400.htm Nomos, Skræp: 1200-1400 tallet]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1500-1600.htm Nomos, Skræp: 1500-1600 tallet] (inkl. folkeviser)
- [http://www.middelalderinfo.dk/ MiddelalderInfo] - omfattende samling af information om middelalderen, arrangementer, middelaldergrupper, musik, bøger, instrumenter, mad opskrifter, aktører og meget andet. Bliver løbende ajourført med ny viden.
- [http://www.middelalderfestival.dk/ Europæisk Middelalder Festival i Horsens]
- [http://www.aabne-samlinger.dk/venderprojekt/ Venner og fjender omkring Østersøen] - de dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder. Et forsknings- og formidlingsprojekt i Storstrøms Amt]
- [http://www.duda.dk/Grundfag/Historie/Middelalderen/middelalderen.html DUDA om middelalderen]
- [http://www.middleages.dk/ Middleages.dk] (på dansk)
- [http://www.historie-nu.dk/historie-nu_links_portal.htm#middelalder1 historie-nu.dk: Middelalder]
- [http://www.roskildeskoler.dk/Kroenikke/Indledning.htm Roskildekrøniken] - citat: "...Roskilde Krønike er et resultat af alle Roskildes skolers samarbejde i anledning af, at byen fejrede sit 1000 års jubilæum. Den har hentet sin titel fra den ‘rigtige’ Roskilde Krønike - et håndskrift og en vigtig historisk kilde fra omkring 1140...Det er mest elevernes egen fantasi og indlevelse, der har formet krøniken..."
- [http://cunnan.sca.org.au/ Cunnan] - a Wiki collecting information for re-enactors of the Middle Ages and Renaissance with a heavy slant towards members of the SCA
- [http://www.ivh.au.dk/dvh/bog-udvikling.dk.htm Institut for Videnskabshistorie, Århus Universitet] - Dansk Videnskabs Historie: DVH-projektets firebindsværk (tekstudkast)
- [http://sunsite.berkeley.edu/OMACL/ The Online Medieval and Classical Library]
Kategori:Middelalder
Kategori:Tidsperioder
ja:中世
simple:Middle Ages
UdenrigspolitikUdenrigspolitik handler om politik mellem suveræne lande.
I tidligere tider var især krig og ufred ofte det vigtigste område for en udenrigsminister, i nyere tid handler det især om økonomisk samarbejde f.eks. i EU, men udenrigshandel, flygtningepolitik og udviklingshjælp til den tredje verden er også vigtige områder.
I Danmark findes forskellige udvalg i Folketinget til håndtering af udenrigspolitikken:
- Europaudvalget
- Udenrigsudvalget
- Det Udenrigspolitiske Nævn
De enkelte partier udnævner normalt en ordfører inden for disse områder, og regeringen kan udover en udenrigsminister dele yderligere op i yderligere ministerier.
Kategori:Politik
1520
Begivenheder
- 8. november - Det Stockholmske Blodbad
- 19. januar - Den danske konge slår den svenske general Steen Sture den Yngre i slaget ved Bogesund.
- 1. november - Portugiseren Ferdinand Magellan passerer som den første europæer syd om Sydamerika; Passagen bliver opkaldt efter ham : Magellanstrædet
- 4. november - Christian 2. krones som konge af Sverige, efter at danske jurister med støtte af den danske hær har overbevist svenskerne om den kongelige danske arveret.
Født
- 1. januar - Peder Oxe, rigshofmester (død 1575).
- Juan Rodríguez Cabrillo, portugisisk opdagelsesrejsende (død 1543).
Dødsfald
- 30. juni - Den niende og sidste hersker af aztekernes rige i Mexico, Montezuma dør i spansk fangenskab.
20
ko:1520년
1376Århundreder: 13. århundrede - 14. århundrede - 15. århundrede
Årtier: 1320'erne 1330'erne 1340'erne 1350'erne 1360'erne - 1370'erne - 1380'erne 1390'erne 1400'erne 1410'erne 1420'erne
År: 1371 1372 1373 1374 1375 - 1376 - 1377 1378 1379 1380 1381
----
Begivenheder
-
Født
-
Dødsfald
- 8. juni - Edward af Woodstock (Den sorte prins), engelsk tronfølger
76
ko:1376년
Peder Jensen LodehatPeder Jensen Lodehat (?–19. oktober 1416) dansk biskop og politiker
Han omtales første gang 1375 som kannik i Roskilde og var allerede da dronning Margrete 1.s trofaste rådgiver . På hendes anbefaling blev han i 1382 biskop i Växjö; 1386 blev han biskop i Århus og endelig i 1395 biskop i Roskilde. Som dronning Margrete 1.s kansler og personlige rådgiver deltog han i en række vigtige statsforhandlinger, og han var en af hovedmændene bag Kalmarunionen og måske forfatter til unionstraktaten 1397. Omkring 1400 opførte han herregården Gjorslev på Stevns.
Se også:
- Roskildes bisperække
- Århus' bisperække
Kategori:Danskere fra før år 1500
Lodehat, Peder Jensen
1398Århundreder: 13. århundrede - 14. århundrede - 15. århundrede
Årtier: 1340'erne 1350'erne 1360'erne 1370'erne 1380'erne - 1390'erne - 1400'erne 1410'erne 1420'erne 1430'erne 1440'erne
År: 1393 1394 1395 1396 1397 - 1398 - 1399 1400 1401 1402 1403
----
Konge/Dronning i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439
----
Begivenheder
- Hanseforbundet overdrager Stockholm til Margrete 1.
- Tyske orden besætter Gotland i et forsøg på at standse mecklenburgske sørøvere.
Født
-
Dødsfald
-
98
ko:1398년
1400Århundreder: 13. århundrede - 14. århundrede - 15. århundrede
Årtier: 1350'erne 1360'erne 1370'erne 1380'erne 1390'erne - 1400'erne - 1410'erne 1420'erne 1430'erne 1440'erne 1450'erne
Årstal: 1395 1396 1397 1398 1399 - 1400 - 1401 1402 1403 1404 1405
----
Konge/Dronning i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439
----
Begivenheder
- Henry IV kuer oprør.
- Jean Froissart skriver "Chronicles".
- Medici familien bliver magtfuld i Firenze, Italien.
Født
-
Dødsfald
- 25. oktober (formodet dato) - Geoffrey Chaucer, engelsk poet (født cirka 1340).
- Richard II af England myrdes.
Se også 1400 (tal)
00
ko:1400년
FalskhetFalskhet, motsatsen till sanning.
Se falsifierbarhet och förfalskning.
statystyki hotels Krakow Ksigarnia Internetowa Varsovia hotel pisanie prac
|
|
|
| |
