:: wikimiki.org ::
| Katodestrålerør |
KatodestrålerørEt billedrør er den komponent i et fjernsyn eller en monitor som viser billedet: Det er lavet af glas, og har facon omtrent som en firkantet tragt, som er lukket i begge ender så det danner en lufttæt beholder med et vakuum indeni. Den lukkede, brede ende af »tragten« er skærmen: Her dannes billedet ved, at et strålebundt af elektroner, som skabes og styres i »tragtens« snævre ende, »fejer« hen over skærmen. På dennes inderside findes en belægning af et stof, som lyser op når det rammes af elektronstrålen, så ved at variere dennes intensitet, skabes mørke og lyse partier forskellige steder i billedfeltet.
Strålen kommer igennem hele billedfeltet adskillige (for europæiske fjernsyn: 25) gange i sekundet. Stoffet på skærmen »gløder« i en brøkdel af et sekund efter at elektronstrålen har strejfet det - lige nok til at det lysende billede bliver »hængende« indtil næste gang strålen kommer forbi og »genopfrisker« det. Dette giver det »langsomme«, menneskelige øje en illusion af et blivende billede på skærmen, om end man (især i øjenkrogen) kan fornemme hvordan lyset fra et billedrør »flimrer«.
Billedrør er som teknologi ved at blive erstattet af LCD-skærme, som bruger mindre energi end et billedrør med tilhørende hjælpekredsløb, og modsat billedrøret kan gøres lette og ekstremt flade.
Det bør bemærkes om illustrationerne i denne artikel, at de svarer til små billedrør (5-10 tommer) - større billedrør er langt fra så lange i forhold til skærmens størrelse som det er vist her!
Billedrør til sort-hvid-tv og -monitorer
LCD
Illustrationen til højre viser et billedrør til brug i et sort-hvid-fjernsyn eller monokrom monitor: Bagest (nederst til venstre) i den lufttomme glaskolbe (9) sidder en hul katode (8), som bærer en stor, negativ elektrisk spænding; inden i katoden sidder en glødetråd (5), som holder katoden varm. Spændingen og varmen får katoden til at udsende en »sky« af elektroner (2), som tiltrækkes af en anode i form af en elektrisk ledende belægning af grafit (6) på rørets inderside. Denne er gennem en ledning (14) og en lufttæt gennemføring (7) forbundet til en stor, positiv elektrisk spænding. Ved at variere spændingnen på en særlig styreelektrode (12) kan man regulere hvor mange elektroner der »undslipper« katoden, og dermed hvor intens elektronstrålen skal være. Katode, glødetråd og styreelektrode omtales under ét som en elektronkanon.
På sin vej mod skærmen passerer strålen en fokuseringsspole (3), som er monteret udvendigt på billedrøret i et spoleåg af jern (11): Magnetfeltet fra denne spole har samme indvirkning på elektronstrålen som en optisk linse har på lys; når spolen danner et magnetfelt af den rette styrke, fokuseres elektronerne til en snæver stråle. Denne fokusering er i øvrigt grunden til at skærmen på (især ældre) billedrør er konveks (»buer udad« mod beskueren): Strålen er hele tiden fokuseret i den samme brændvidde fra fokusspolen, så elektronerne skal helst tilbagelægge (omtrent) den samme strækning uanset om de sendes mod midten af skærmen eller ud til et af hjørnerne.
På den anden side af fokuseringsspolen sidder fire afbøjningsspoler (1), også monteret på rørets yderside: Disse skaber et varierende magnetfelt, som afbøjer elektronstrålen i hhv. det vandrette og det lodrette plan, så strålen kan bringes til at træffe et vilkårligt punkt på indersiden af skærmen (10). Skærmens inderside er forsynet med et tyndt lag af et stof (4), som fluorescerer (dvs. lyser op) når det rammes af elektronstrålen, så hvis strålen er tilpas fokuseret, skabes en lille, skarpt lysende plet på skærmen.
Særlige hjælpekredsløb i fjernsyn og monitorer sender varierende strømme gennem afbøjningsspolerne, og dirrigerer på den måde lyspletten hen over hele billedfeltet, linje for linje, adskillige gange i sekundet.
Billedrør til farve-tv og -monitorer
strømme
Farvebilleder skabes ved at vise tre »sort/hvide« delbilleder, der viser den kulørte scene set i hver af de tre »grundfarver« rød, grøn og blå, oven i hinanden. Et billedrør der kan vise billeder i farver (vist på illustrationen til højre), adskiller sig fra det sort/hvide billedrør på tre punkter:
- I stedet for én opvarmet katode med styreelektrode findes tre separate sæt (1), som udsender hver sin elektronstråle (2) med hver sin intensitet: Én stråle for hver af de tre grundfarver.
- Lige inde bag ved skærmens inderside findes en såkaldt maske af metal (3), med tusindvis af bittesmå huller i et regelmæssigt mønster.
- I stedet for et ensartet lag af fluorescerende stof, er skærmens inderside (4) inddelt i bittesmå zoner med én af tre forskellige slags fluorescerende stof: En tredjedel af zonerne lyser rødt når det rammes af en elektronstråle, en anden tredjedel lyser grønt, mens den sidste tredjedel lyser blåt.
De tre elektronstråler fokuseres og afbøjes, ganske som i det sort-hvide billedrør, af en fælles fokuseringsspole og et fælles sæt afbøjningsspoler, men i stedet for at fokusere strålen i skærmens afstand, fokuseres på maskens huller. På grund af hullernes og farvezonernes indbyrdes placering kan elektronstrålen fra f.eks. den katode der skaber det røde delbillede kun »nå« de zoner der lyser rødt, og ligeledes kan de elektronstråler der skaber det grønne og det blå delbillede, kun ramme zoner der lyser hhv. grønt og blåt (5).
Hvis elektronerne forstyrres på deres vej mod skærmen, f.eks. af et udefrakommende magnetfelt, rammer nogle af elektronerne en »forkert« zone så visse dele af billedet får forkerte farver: Dette kaldes for konvergensfejl. Masken kan også blive magnetiseret, så den i sig selv sender nogle af elektronerne »på afveje« og skaber farvefejl selv efter det ydre magnetfelt er fjernet.
Hullerne i masken og farvezonerne på skærmen er tilpas små til, at det menneskelige øje fra en passende afstand ikke kan opløse (»adskille«) de enkelte zoner, men i stedet »blander« farverne, hvorved illusionen om omtrent en hvilken som helst farvenuance skabes. På et almindeligt farvefjernsyn har skærmen ca. 300.000 zoner af hver farve.
I Sonys Trinitron-billedrør er masken ikke en plade med huller som vist på illustrationen, men en ramme med en masse parallelle, tynde metaltråde svejset på. I stedet for det viste sekskantmønster er trinitron-rørets fluorescerende farvezoner inddelt i smalle striber.
Se også
- RGB - farveformatet
Billedrør til oscilloskoper
RGB
I et fjernsyn eller en monitor gentegnes billedet med regelmæssige mellemrum, dvs. de strømme der sendes igennem afbøjningsspolerne har konstante frekvenser: Spolerne udøver derfor en konstant og velkendt impedans overfor strømmen - dette er en fordel da det altid er det samme magnetfelt der skal til for at dirrigere strålen ud til en af skærmens kanter.
Et oscilloskop skal derimod kunne arbejde ved et bredt interval af frekvenser, så for at undgå at skulle kompensere for den frekvensafhængige impedans i afbøjsningsspolerne bruger man et elektrisk felt i stedet for et magnetisk til at afbøje elektronstrålen. Som andre billedrør har røret til et oscilloskop (illustrationen til højre) en elektronkanon (2), hvis stråle (3) bringes i fokus af en fokuseringsspole (4) så den aftegner en lille, skarp plet på skærmen (5). Det særlige ved oscilloskopets billedrør er, at de fire afbøjningsspoler er erstattet af fire pladeformede elektroder (1). Hvor elektronikken i et fjernsyn eller en monitor skal genrere strømme til afbøjningsspolerne, leverer elektronikken i et oscilloskop spændinger til rørets fire afbøjningsplader.
Sikkerhed og billedrør
Alle billedrør er pumpet lufttomme, så elektronerne ikke forstyrres eller spredes på deres færd fra katoden til skærmen. Og som andre ting af glas, knuses de ved tilpas kraftige slag eller påvirkninger. Når et billedrør knuses, vil atmosfærens tryk (fysik) presse glasskårene indefter med voldsom kraft; røret siges at implodere. De fleste skår vil flyve forbi hinanden, og fortsætte ud i alle retninger med høj fart.
Af samme grund er den glasflade der danner skærmen gjort ekstra tyk - et billedrør der er monteret i et apparat skal have et direkte slag med en hammer eller tilsvarende for at implodere. Skal man derimod f.eks. bære et billedrør i "løs vægt", bør man bære sikkerhedsbriller og et kraftigt halstørklæde så øjne og hals (med pulsårer) er beskyttet hvis røret imploderer.
Som nævnt er der en stor spændingsforskel mellem katoden i bagenden og grafitanoden på rørets inderside, typisk 10.000 til 25.000 volt: Skal man servicere et apparat med billedrør imens det kører, f.eks. for at justere det, skal man vogte sig for billedrørets tilledninger og de delkredsløb der danner de fornødne spændinger.
Apparatet bruger almindeligvis et system af kondensatorer til at opbygge og »opmagasinere« disse store spændinger, og disse kondensatorer tømmes ikke nødvendigvis så snart der slukkes for apparatet. Man må derfor regne med at der kan være ubehageligt store spændinger til stede i apparatet flere minutter efter der blev slukket for det.
Se også
- Elektronrør
- Synssans
Kategori:Elektroniske komponenter
Kategori:Transducer
Kategori:Dagens artikel
ja:ブラウン管
ko:음극선관
FjernsynTv er forkortelsen for den græsk-latinske neologisme television - på dansk fjernsyn. Ordet anvendes også om et tv-apparat, dvs. en fjernsynsmodtager.
Television
Television er et system til overførsel af billedsekvenser (video) samt audio trådløst, via kabel eller via satellit/parabol. Rent teknisk er der talrige måder man kan "arrangere" billed- og lydinformation i det signal der transmitteres, blot skal sender og modtager være indrettet efter samme system. I dag benyttes tre forskellige systemer i forskellige egne af verden:
- NTSC (forkortelse for National Television Systems Committee) bruges i Amerika (undtagen Brasilien), Japan, Korea og Taiwan.
- PAL (forkortelse for Phase Alternating Line) bruges Algeriet, Brasilien, Europa (undtagen Frankrig) og Kina.
- SECAM (forkortelse for Sequential Couleur à Mémoire) bruges i Frankrig og i mange østeuropæiske lande.
Tv-apparat
Et tv-apparat (engelsk television set) kaldes også for en fjernsynsmodtager eller blot et fjernsyn.
Et tv-apparat er en video-monitor bygget sammen med en tv-tuner. Hertil kommer lyddelen som i en almindelig radio eller forstærker.
Teknisk
Et tv-apparats input er et radiofoni-signal modtaget via kabel-tv, en antenne eller en parabol.
Signal-processeringskredsløb inden i tv-apparatet ekstraherer lysstyrke, farve- og lyd-informationer fra dette signal.
Skærmen er en output-enhed, som viser et synligt billede på billedrørets skærm eller TFT-skærmen ud fra de elektriske signaler 'lysstyrke' ( luminans) og 'farve' (krominans). Tv-apparatets højttalere er en anden output-enhed, der gengiver lyden ud fra det forstærkede lydsignal.
Selve billedet er opbygget af et stort antal vandrette linjer, startende øverst til venstre i billedet. Luminanssignalet indeholder information om lysindholdet af hvert enkelt lille del af en linje, og krominanssignalet fortæller om farven. Årsagen til denne opdeling i luminans og krominans skal findes i overgangen fra sort/hvide udsendelser til farveudsendelser, da signalet skulle være bagud-kompatibelt. En sort/hvid tv-modtager benytter kun luminanssignalet til at vise et billede, og de tilføjede krominansinformationer i farveudsendelserne vil ikke virke forstyrrende.
Begge signaler ligger sideløbende i tv-signalet, der er opdelt i linjer og billeder af synk-pulser (synkroniserende pulser). Lige efter en billed-synk-puls kommer billedets første linjes informationer, og efter en linje-synk kommer næste linje. Synk-pulsen benyttes også til at 'slukke for lyset' (luminansen) i den tid det tager strålen i billedrøret at nå tilbage til starten af næste linje.
Der er forskellige standarder for tv-signaler: I Europa anvendes næsten udelukkende PAL-standarden (dog Frankrig: SECAM-standarden), i USA anvendes NTSC-standarden.
Se også
- Elektronik, tuner, monitor, radio.
- Danmarks Radio, TV 2
Eksterne henvisninger
- [http://mediavejviseren.dk/tv/ Tv-kanaler og tv-information] (dansk oversigt fra MediaVejviseren)
- [http://dmoz.org/Science/Technology/Television/ Tv-teknologi] hos DMoz.org (på engelsk)
- [http://dmoz.org/Arts/Television/ Tv-underholdning] hos DMoz.org (på engelsk)
- God, elektronikorienteret: [http://www.ee.washington.edu/conselec/CE/kuhn/ntsc/95x4.htm Conventional Analog Television - An Introduction. EE 498, Professor Kelin J. Kuhn] (på engelsk)
Kategori:Elektroniske apparater
Kategori:Kommunikation
-
Kategori:Forkortelser
ja:テレビ
ko:텔레비전
ms:Televisyen
simple:Television
th:โทรทัศน์
Glas
Glas er et amorft materiale, som hovedsageligt består af kvarts, der kan anvendes til vinduer, drikkeglas samt andre anvendelser, hvor dets evne til at lade lys passere, hårdhed og varmebestandighed udnyttes. Gennemsnitsmassefylden for glas er 2.300 kg/m3.
Glas er i skibsterminologi en tidsenhed på en halv time. Det kommer af at man vendte timeglasset hver halve time. Man slog da slag på skibsklokken; det hed "at slå glas".
En vandrehistorie siger at glas er en tyktflydende væske, og at dette er årsagen til at hvis man ser en rigtig gammel vinduesrude, så er den tykkest forneden, fordi glasset er sunket. Sandheden er at i gamle dage blev vinduesruder lavet af håndkraft-trukket glas som var fuldt af skævheder. Og traditionen sagde at man skulle vende den tykke ende nedad på glasset når man satte det i rammen, fordi det så holdt bedre.
Moderne glas er såkaldt float-glas, der laves ved at flydende glas størkner oven på smeltet metal.
Genbrug
Glas kan genbruges, og i Danmark opstiller kommunerne containere til indsamling af glas. Det er dog ikke alle typer glas der er velegnet til genbrug. Glas som en kommune gerne vil have er f.eks vinflasker (uden korkprop) og konservesglas, mens de frabeder sig f.eks. vinduesglas, drikkeglas og apoteksglas [http://www.ltk.dk/composite(1412).htm].
Se også
- Glasrude
- Vindue
- Drivhuseffekt
Eksterne henvisninger
- [http://www.beepworld.de/members4/gold/floatglas.htm Floatglas (på tysk)]
- [http://math.ucr.edu/home/baez/physics/General/Glass/glass.html Is glass liquid or solid?]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=588&art_id=qw1118986025793R131 June 17 2005, iol: Ancient glassmaking site found in Egypt] Citat: "...found an ancient glassworks in Egypt, believed to date back to around 1250 BC..."
Kategori:Materialer
ja:ガラス
ms:Kaca
simple:Glass
th:กระจก
VakuumVakuum (neut. af lat. vacuus 'tom')
Betegnelse for lufttomt rum/område, et område hvor i det fleste tilfælde luft er blevet suget ud, så der opstår undertryk. Det kan dog være et hvilket som helst stof der er blevet fjernet for at det opstår. Vakuum betyder at der ikke er noget indhold, at partikeltætheden er lig med 0, hvilket praktisk ikke kan lade sig gøre.
I teknisk sammenhænge betyder det at trykket er væsentligt reduceret i forhold til det omkringliggende tryk.
Grader af vakuum
- 1 Atmosfæres tryk = 760 torr eller ca. 101.325 Pa eller 1,01325 Bar
- Støvsuger = ca. 300 torr eller 40.000 Pa (ca. 0,4 atm.)
- mekanisk vakuumpumpe = ca. 10 millitorr eller ca. 1,3 Pa (0,000.013 atm.)
- Rummet tæt på jorden = ca. 10-6 torr eller 130 μPa (0,000.000.001.3 atm.)
- Trykket på Månen = ca. 10-8 torr eller 1,3 μPa (0,000.000.000.013 atm.)
- interstellart rum = ca. 10-10 torr eller 13 nPa (0,000.000.000.000.13 atm.)
Kategori:Fysik
ja:真空
Øje
Et øje er en biologisk indretning, som projicerer lys via en linse på stave og tappe i nethinden, som omsætter signalerne til impulser i synsnerverne. Farvesyn er tilknyttet tapcellerne og påfattelse af lys er tilknyttet tapcellerne. Påvirkning af opsiner i membranen genererer et aktionspotentiale, der fortsætter til synsnerven. Synsnerverne videresender informationer om lyset til hjernens occipitallapper, som fortolker disse og skaber et billede.
Lyset rammer først hornhinden, fortsætter gennem pupillen (der faktisk bare er hullet i iris), afbøjes af linsen og projiceres gennem glaslegemet på nethinden. Bagest i øjet hvor nerveenderne samles findes den gule plet. Her er der ingen stav eller tapceller, og den kaldes også den blinde plet. Når man ser på stjerner om natten og fokuserer på en, vil man opleve at man ikke kan se den. Dette sker på grund af den blinde plet.
Entoptiske fænomener
Under visse forhold er man i stand til frit foran sig at se genstande, som ligger i ens øje, og sådanne fænomener benævnes entoptiske. Betingelsen for at se sådanne genstande er, at de kan kaste en skygge på den del af nethinden, hvor synsbilledet dannes (stav- og taplaget). Som regel vil de dog ikke kunne ses, når der ikke er særlige forhold til stede. Betragter man f. eks. et lille, stærkt lysende punkt tæt foran øjet, vil man se talrige entoptiske fænomener. Det lysende punkt ses nemlig ikke ensformig oplyst, men man vil se talrige mere eller mindre uregelmæssige figurer dels dannede af tårer og slim, der glider hen over hornhinden, dels fremkaldte af uregelmæssigheder i hornhindens epitel. En mængde migurer skyldes desuden uregelmæssigheder og uklarheder i linsen og glaslegemet. Disse sidste er ofte meget bevægelige (mouches volantes, myodesopsi), og da de ses forstørrede og ofte til siden for synslinjen, forekommer det iagttageren, at han ser en flue el. lign. Retter han synslinjen efter denne "flue", flygter den naturligvis for ham, for så vidt uklarheden i øjet bevarer sin plads i forhold til synslinjen. Ofte er disse mouches volantes meget generende, og har man først en gang fået øje på dem, ses de let, især når man betragter en ensformig lys flade, f. eks. en hvidlig overtrukken himmel. Uklarhederne i øjet kan undertiden påvises ved øjespejl eller efter døden ved mikroskop, men ofte kan de ikke findes. Efter størrelsen og bevægelsen af de entoptiske fænomener, når synspunktet bevæges, kan man til dels slutte sig til deres sæde. Et af de interessanteste entoptiske fænomener beror på, at blodkarrene i nethinden ligger foran det perciperende lag af nethinden, hvorved de kan kaste skygge på dette, og man vil derfor kunne komme til at se sine egne nethindekar ell. rettere skyggen af dem. Dette opnås let enten ved med en lup at koncentrere stærkt lys på øjets senehinde, efter at øjet er drejet stærkt indad, og rask bevæge det lille lyspunkt frem og tilbage på senehinden, eller simplere ved i et mørkt værelse at bevæge et almindeligt lys frem og tilbage i højde med øjet, idet man afvekslende strækker armen med lyset og fører det hen ved siden af øjet. Stirrer man ud i luften, vil man snart få et meget smukt fritsvævende billede af de mørkeblå methindekar, nærmest lignende en vinranke, på en lidt lysere bund. De entoptiske fænomener kan fremkaldes i ethvert normalt øje, men i visse sygdomstilfælde optræder de i stor mængde, samtidig med, at uklarhederne tydelig kan ses med øjespejlet.
Kategori:Fysiologi
ja:目
ms:Mata
Elektrisk spændingElektrisk spænding er et udtryk for den energi som en strømkilde leverer pr. enhed ladning den flytter (se elektrisk strøm). Hvis man sammenligner elektricitet i ledninger med vand i vandrør, svarer den elektriske spænding populært sagt til størrelsen af det tryk der driver vandet frem gennem røret.
Ud fra ovenstående definition bliver dimensionen for elektrisk spænding energi pr. enhed ladning, og i grundlæggende SI-enheder bliver dette til joule pr. coulomb. Denne enhed har fået sit eget navn, volt (symbol: V), opkaldt efter den italienske fysiker Alessandro Volta.
I modsætning til strømstyrken, som er defineret i et punkt, så giver det ikke mening at snakke om spændingen i et punkt. Man snakker altid om spændingsforskellen i et interval, f.eks. fra A til B, eller endnu mere præcist, et spændingsfald.
ja:電圧
GrafitGrafit er et gråsort, blødt, krystallinsk kulstof med metalglans, som krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning. Findes og brydes i naturen, på bl.a. Sri Lanka og Madagaskar, og kan fremstilles kunstigt ud fra bl.a. retortkul og petroleumskoks ved meget høj temperatur og tryk i elektriske ovne. Det kan bearbejdes som træ og er meget kemikaliebestandigt. Dets hårdhed er 1, og det har en massefylde af 2200 kg/m3.
Ordet stammer fra tysk Graphit for "sort bly", skabt i 1789 af mineralogen Abraham Gottlob Werner fra græsk graphein (skrive) for dets anvendelse til blyanter.
Anvendelse
- Som tegne- og skriveredskab: "Blyet" i en blyant er ikke bly, men grafit. Grafit leveres også i lidt tykkere stænger i facon som en blyant (dog uden cedertræet udenom), beregnet til tegning, og i tyndere dimensioner der bruges i dertil indrettede stiftblyanter.
- Til elektroder: Grafit er til en vis grad en elektrisk leder - faktisk en halvleder, og kombineret med materialets kemikaliebestandighed og evne til at tåle høje temperaturer gør dette grafit til et udmærket materiale at lave elektroder af. Se også elektrisk modstand (elektronisk komponent).
- Til smeltedigler, igen på grund af grafits kemikalie- og temperaturbestandighed.
- Som smøremiddel: Grafit i pulverform kan bruges som "tør smøreolie", der sænker friktionen mellem mekaniske dele. Det er en almindelig misforståelse at den smørende effekt skyldes at lagene i grafitstrukturen glider mod hinanden; den korrekte forklaring er at et adsorberet lag (typisk vand) reducerer van der Waals kræfterne der ellers giver en tiltrækning, og dermed friktion, mellem de omkringliggende materialer.
- Som neutronbremse i atomreaktorer: For at kædereaktionen i en atomreakter kan forløbe, stilles der krav til antallet og hastighederne af neutroner i reaktoren, og grafit bruges som såkaldt moderator, som afpasser neutronernes hastigheder.
Kategori:Materialer
ja:グラファイト
th:แกรไฟต์
JernJern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med betegnelsen Fe (lat. Ferrum, Jern) og grundstof nummer 26. Det er et metal fra 4. periode i den 8. gruppe i det periodiske system.
metal
Egenskaber
|
|
| Generelt |
| Navn, Symbol, Ordenstal | Jern, Fe, 26 |
| Serie | Overgangsmetaller |
Gruppe,
Periode,
Blok i det periodiske system |
Gruppe-8-Element,
Periode-4-Element,
Blok d |
| Tæthed (vægtfylde), hårhed |
7874 kg/m3, 4.0 |
| Farve/udseende |
metallisk skinnende
med en grålig farvetone |
| Atomare forhold |
| Atomvægt |
55.845 Atomar Masseenheit (amu) |
| Atomradius (beregnet) |
140 (156) pm |
| Kovalent radius |
125 pm |
| van der Waals-radius |
k.A. |
| Elektronkonfiguration |
3d64s2 |
| Elektron (e)- 's pro Energieniveau |
2, 8, 14, 2 |
| Oxideringstilstande | 2,3,4,6 (amfoterisk) |
| Krystalstruktur |
kubisk rumcentreret |
| Fysiske forhold |
| Aggregattilstand (Magnetisme) |
fast (ferromagnetisk) |
| smeltepunkt |
1808 K (1535°C) |
| kogepunkt |
3023 K (2750°C) |
| Molært volumen |
7.09 -3 Kubikmeter per Mol3/mol |
| fordampningsvarme |
349.6 Kilojoule per Mol (kJ/mol) |
| smeltevarme |
13.8 kJ/mol |
| damptryk |
7.05 Pascal (Pa) ved 1808 K |
| lydhastighed |
4910 Meter per Sekund (m/s) ved 293.15 K |
| Forskelligt |
| Elektronegativitet |
1.83 (Pauling-skala) |
| Specifik varmekapacitet |
440 Joule per Kilogram og Kelvin (J/(kg
- K)) |
| Elektrisk ledeevne |
9.93 106/m |
| Varmeledningsevne |
80.2 Watt per Meter og Kelvin (W/(m
- K)) |
| 1. ionisieringsenergi |
762.5 kJ/mol |
| 2. ionisierungsenergi |
1561.9 kJ/mol |
| 3. ionisierungsenergi |
2957 kJ/mol |
| 4. ionisierungsenergi |
5290 kJ/mol |
| De mest stabile isotoper |
|
|
| SI-enheder og standardbetingelser bliver brugt, hvis ikke andet er nævnt. |
Vigtigste egenskaber
Det gennemsnitlige jernatom har en masse på omtrent 56 gange et brintatom.
Jern er det 10. mest almindelige grundstof i universet.
Teknisk set udvinder man metallet af jernmalm, der ikke er rent jern, men som indeholder jernoxid.
Jernmalm bliver reduceret til råjern gennem flere forskellige rensningsprocesser; derved bliver urenheder også fjernet i form af slagger.
Teknisk er jern betydningsfuldt for fremstillingen af stål. De forskellige ståltyper er legeringer, der foruden jern indeholder andre metaller og ikke-metaller (særligt kulstof).
Atomkernen i jernisotopen 56Fe har den højeste bindingsenergi per kernepartikel af alle atomkerner. Det vil sige at man hverken kan få fusionenergi (atomkernesammensmeltning) eller fissionsenergi (atomkernespaltning).
Fusionen af grundstoffer (primært brint og helium) i stjernerne slutter med jern. Tungere grundstoffer opstår i supernovaeksplosioner, som også er grunden til spredningen af det materiale, der er dannet ved fusion inde i stjernen.
Ved rumtemperatur er den mest almindelige variant af rent jern ferrit eller α-jern. Denne variant danner et kubisk rumcentreret krystalgitter, der eksisterer under 911°C. Under Curiepunktet ved 760°C er ferrit magnetisk. Varianten mellem 760°C og 911°C hedder β-jern. Ud over de magnetiske egenskaber adskiller den sig ikke fra ferritisk α-jern, og derfor bliver den sædvanligvis betegnet som α-jern. Indtil 1392°C findes jernet i den kubisk fladecentrerede γ-variant (austenit). Ved stadigt stigende temperatur omlejres jernet til δ-ferrit, der atter viser et kubisk rumcentreret gitter. Smeltepunktet er 1539°C.
Jern som mineral
Det er meget sjældent, at jern optræder i helt ren form. Mineralet krystalliserer så i et terningeformet krystalsystem. Det har en hårdhed på 4,5 og en stålgrå til sort farve. Også stregfarven er grå. På grund af reaktion med vand og ilt er rent jern ikke stabilt. Det optræder derfor, legeret med nikkel, kun i jernmeteoritter eller i basaltiske bjergarter, hvor der ofte sker en reduktion af jernholdige mineraler.
Anvendelser
Jern er med 95% af tonnagen det materiale, der bruges mest i Verden. Grunden til det ligger i, at det er til rådighed de fleste steder, hvad der gør det billigt, men også i jernlegeringernes fasthed og sejhed, der gør dem nyttige på mange områder. Meget jern bliver anvendt ved fremstillingen af biler, skibe og i højhusbyggerier (Jernbeton).
Jern er det ene af de tre magnetiske metaller (kobolt og nikkel er de andre), og det muliggør dermed den storindustrielle brug af elektromagnetisme i generatorer, transformatorer og elektromotorer.
Rent jernpulver bruges kun i kemien. Derimod er de forskellige stålarter meget udbredt i industrien. Jern bruges i følgende former:
- Råjern indeholder 4-5% kulstof sammen med forskellige andele af svovl, fosfor og silicium. Det er et mellemprodukt i fremstillingen af støbejern og stål.
- støbejern 2-4,5% kulstof og flere andre legeringsstoffer som f.eks. silicium og mangan. Afhængigt af afkølingstempoet findes kulstoffet i støbejern enten som karbid eller i ren form som grafit. Med henvisning til brudfladernes udseende taler man i det første tilfælde om hvidt og i det andet tilfælde om gråt støbejern. Støbejern er meget hårdt og skørt. Det lader sig almindeligvis ikke omforme plastisk.
- stål indeholder 0-2,5% kulstof. I modsætning til støbejern er det plastisk formbart. Ved legering og ved en egnet kombination af varmebehandling og plastisk omformning kan man variere de mekaniske egenskaber hos stål i bred forstand.
- Hæmoglobin: Jern indgår i blodets røde farvestof og medvirker til oxygentransport
- plantenæringsstof: Jern er et uundværligt stof for alle organismer (f.eks. planter og dyr). Hos planter giver jernmangel sig til kende ved, at bladkødet bliver lysegrønt, mens bladribberne og det nærmeste bladkød bliver ved med at være normalt grønt. Bladene vil vise et billede af en mørkegrøn fjer på en lysegrøn bund. Jernmangel hos planter afhjælpes enten ved at øge jordens surhedsgrad (hvad der frigør mere jern i en form, der kan optages) eller ved at strø jernvitriol (jernsulfat) på jorden under planten. 10 g/m2 er passende.
Se også
- Jernets historie
- Jernets teknologiske karakter
- Myremalm
- Okker
- Pyrit
- Rust
Kategori:Grundstoffer
Kategori:Metaller
kategori:genbrug
kategori:affaldsprodukter
ja:鉄
ko:철
ms:Besi
simple:Iron
th:เหล็ก
MagnetfeltI fysik er et magnetfelt et felt, som omgiver en magnet. Et felt, i denne sammenhæng, er et vektorfelt, som består af vektorer for hvert punkt i rummet, som evt. ændrer sig over tid.
Magnetfelter dannes ved ladning i bevægelse. Ladning og et magnetfelt påvirker hinanden gensidigt, når en af dem er i bevægelse i forhold til den anden. Subatomare partiklers kvantemekaniske spin danner også et magnetfelt og dette er kilden til feltet i ferromagnetisme, som er årsagen til almindelige magneters magnetfelt.
I fjernsynets billedrør anvendes et magnetfelt genereret af 4 afbøjningsspoler til at afbøje elektroner med. Se billedrør.
Se også
- Magnetisme
- elektromagnetisme
- Elektromotor
- Elektromagnet
Kategori:Fysik
ja:磁場
LysFor andre betydninger se: Lys (flod) og Oplysning
----
Lys er sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum, som er synligt for det menneskelige øje, men kan også betegne andre former for elektromagnetisk stråling.
Lysets egenskaber
Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisering.
Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder sjældent kun sender på en frekvens.
Synligt lys er spektret mellem bølgelængderne ca. 740 nm og 380 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet(omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:
| farve |
bølgelængdeinterval (målt i vakuum) |
frekvensinterval |
| rød |
~ 625-740 nm |
~ 480-405 THz |
| orange |
~ 590-625 nm |
~ 510-480 THz |
| gul |
~ 565-590 nm |
~ 530-510 THz |
| grøn |
~ 520-565 nm |
~ 580-530 THz |
| cyan |
~ 500-520 nm |
~ 600-580 THz |
| blå |
~ 450-500 nm |
~ 670-600 THz |
| indigo |
~ 430-450 nm |
~ 700-670 THz |
| violet |
~ 380-430 nm |
~ 790-700 THz |
Spektrets frekvenser udenfor vore øjnes synsopfattelse kaldes ultraviolet eller UV (bølgelængder mindre end ca. 380 nm) og infrarød, kortbølget-IR (eng. near-IR) eller bare IR (bølgelængder større end ca. 740 nm). Selvom om vi ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Vi kan ikke opfatte UV stråling, men mærke dens senere virkning i form af solbrændthed eller solskoldning. Nogle dyr, som f.eks. bier kan se UV stråling, mens andre f.eks. klapperslanger kan se langbølget-IR.
Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i vakuum. Selv iagttagere i bevægelse, i forhold til en lyskilde, vil måle den samme endelige hastighed - nemlig lysets hastighed i vakuum c:
c = 299.792.458 meter per sekund.
Når lys passerer gennemsigtige medier som f.eks. luft, vand eller glas, vil lysets hastighed i mediet være mindre og lyset har her kortere bølgelængde end i vakuum. I medieovergangene vil lyset blive refrakteret.
Studiet af vekselvirkningen mellem lys og stof benævnes optik.
Måling af lys
Følgende kvantiteter og enheder anvendes til at måle lys:
- lys temperatur
- belysning (eng. illuminance) (SI enhed: lux)
- lysstrøm (eng. flux) (SI enhed: lumen)
- lysstyrke (eng. intensity) (SI enhed: candela)
Lyskilder
- termisk stråling (også sortlegeme-stråling)
- glødelamper
- Solens lys
- glødende partikler i flammer (se ild)
- atomiske spektrale emission (emissionslinjer kan enten være stimuleret eller spontan)
- laser og maser (stimuleret emission)
- lysdiode
- gasudladningslamper (neon-skilte, kviksølv-lamper, osv.)
- flammer (lys fra selve de varme gasser, se også ovenfor)
- acceleration af frie ladede partikler (f.eks. elektroner)
- cyklotronstråling
- Bremsstrahlung-stråling
- Cherenkov-stråling
- fluorescens
- fosforescens
- katodestrålerør (eng. eng. Cathode Ray Tube, CRT)
- bioluminiscens
- sonoluminiscens
- triboluminiscens
- radioaktivt henfald
- partikel-antipartikel-annihilation
Kilder
- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756
Se også
- fysik
- økologi
- luxmeter
Eksterne henvisninger
- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum...levetid vil være mange gange større end elektriske pærers... (App. Phys. Let. 30/7-01)".
- [http://www.altair.org/ Altair - Exploring the Electromagnetic Spectrum], [http://www.altair.org/specmap.html The Known Spectrum, an explorer's map]
- [http://www.adobe.com/support/techguides/color/colortheory/light.html Adobe: light colortheory]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/523-2.html Number 523 #2, February 1, 2001, AIP: How Light Gets Through Tiny Holes] Citat: "...Now, two research collaborations independently explain the results by showing that plasmons (themselves collective objects) and the photons of light form a composite object, known as a "surface plasmon polariton."..."
Kategori:Fysik
Kategori:Elektromagnetisk spektrum
Kategori:Økologi
ja:光
ko:빛
ms:Cahaya
simple:Light
th:แสง
Elektrisk strømNår en elektrisk ladning bevæger sig i "samlet flok", kaldes denne samlede ladnings-bevægelse for en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan ikke "stå alene"; det "sidder" altid på en partikel af en eller anden art, f.eks. elektroner eller ioner.
Størrelsen eller omfanget af en elektrisk strøm udtrykkes som den samlede ladning der flyttes pr. tidsenhed. SI-enheden for elektrisk strøm er Ampere; ved en strømstyrke på 1 Ampere flyttes der 1 Coulomb, eller godt seks milliarder milliarder elektroner, hvert sekund.
Metaller er kendetegnet ved, at de rummer mange elektroner som kan bevæge sig frit fra det ene atom i metallet til det næste, og derved blive en del af en elektrisk strøm. Tilstedeværelsen af disse såkaldt frie elektroner gør, at metaller generelt er gode elektriske ledere: Elektriske ledninger er gerne lavet af kobber, som er det næst-bedste metal til at lede strømmen - kun sølv er en lille smule bedre, men til gengæld alt for dyrt.
Helt rent (demineraliseret) vand er i sig selv en dårlig leder, men ved at tilsætte vandet en smule salt, skabes positive og negative ioner, som kan fungere som "ladnings-transportører", og derved forøges vandets ledningsevne drastisk.
Hurtig strøm af langsomme partikler
Når man tænder eller slukker for et elektrisk kredsløb, starter eller stopper den elektriske strøm i hele kredsløbet indenfor en brøkdel af et sekund - selve strømmen ("elektron-bevægelsen") udbreder sig igennem ledningerne med lige knap lysets hastighed. Men de enkelte elektroner (eller ioner) flytter sig i meget små "skridt" ad gangen, så de ender med at flytte sig meget langsomt; denne såkaldte drifthastighed er typisk mindre end en millimeter i sekundet.
For at forstå dette, kan man forestille sig en ledning som et (evt. gennemsigtigt) "rør", fyldt med kugler der passer ind i røret - disse kugler er de frie elektroner i ledningen. Hvis man nu skubber en ny kugle ind i den ene ende af røret, skubber kuglerne inde i røret til hinanden, og den yderste kugle i den modsatte ende skubbes ud af røret. Dette sker nærmest "med det samme" når man putter den nye kugle i, og det er forklaringen på at elektrisk lys tænder med det samme når man trykker på kontakten.
Hvis man nu "mærker" en af kuglerne, f.eks. med en afvigende farve, kan man se hvordan den enkelte kugle rykker én plads fremad for hver ny kugle. Først når der er puttet en hel del nye kugler ind efter den mærkede kugle, kommer den ud af den anden ende: Denne langsomme vandring igennem "lednings-røret" demonstrerer den lave drifthastighed.
Elektricitet og magnetisme
Elektriske strømme er nært knyttet til magnetisme: Hans Christian Ørsted påviste i 1820 hvordan en elektrisk strøm påvirker magnetfeltet omkring lederen, og Michael Faraday demonstrerede, at et varierende magnetfelt skaber tilsvarende varierende strømme i elektriske ledere.
Mere præcist formuleret, skaber en ændring i den elektriske strøm en tilsvarende ændring i magnetfeltet, og omvendt skaber ændringer i magnetfeltet omkring en leder ændringer i strømmen i lederen.
Se også
- Strøm - for andre betydninger.
- Elektricitet, Elektrisk ladning, Elektronik, Ohms lov, vekselstrøm, jævnstrøm
Kategori:Elektroniske begreber og fænomener
ja:電流
ko:전류
Maske
En maske består af et stykke materiale, som dækker ansigtet.
Masker har været anvendt i meget lang tid til såvel praktiske som ceremonielle formål.
Det sidste omfatter bl.a. religiøse formål, hvor bærerne af masker skal forestille ånder eller dæmoner. Brugen af masker i dramaet i det antikke Grækenland har forbindelse hertil.
I forbindelse med karneval - f.eks. i Brasilien og Venedig - anvendes ofte masker.
I Danmark var fastelavn tidligere en kærkommen lejlighed for skolebørn, hvor de kunne tjene en skilling eller to ved at klæde sig ud, bl.a. med masker.
Masketyper
- Dødsmaske
- Gasmaske
Kategori:Kultur
Kategori:Tøj
ja:マスク
ImpedansImpedans er den elektriske modstand som et elektronisk komponent eller transducer frembyder over for vekselstrøm.
Impedans måles i ohm. Impedansens værdi er et komplekst tal, hvor realdelen er den velkendte elektriske modstand - og imaginærdelen (delen med i eller j med fortegn) er reaktansen. Skrives f.eks. (100 + j
- (+50) ) ohm. Selv om man indenfor matematikken bruger bogstavet i som symbol på den imaginære enhed, bruger man indenfor elektronikken bogstavet j, fordi i i forvejen bruges som symbol for størrelsen af en vekselstrøm.
Impedansen i ohm er per definition den multiplikative inverse af den elektriske admittans i siemens.
Se også
- Elektronik, admittans
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Elektroniske begreber og fænomener
ja:インピーダンス
OscilloskopEt oscilloskop er et måleinstrument, der bruges inden for elektronikken til at visualisere elektriske signaler som en kurve på en skærm: Kurven viser almindeligvis hvordan signalets spænding varierer over tid, og ved at studere denne kurve kan man aflæse en række forskellige egenskaber ved signalet, f.eks. frekvens, spænding, periodetider og puls/pauseforhold.
Sådan virker oscilloskopet
I sin grundlæggende form består et oscilloskop af et lille monokromt ("sort-hvid", om end det "hvide" gerne har en grøn eller blå farve) billedrør, nogle forstærkere, en præcis oscillator til tidsstyring og en fælles strømforsyning. Billedrøret danner en skarp lysplet et sted på skærmen, og denne lysplet kan dirigeres op og ned med ét elektrisk signal, og til venstre og højre med et andet signal.
Oscillatoren leverer et "savtak-formet" signal som stiger støt og lineært med tiden fra en vis "start-spænding", når til en vis topgrænse, for så at falde brat tilbage til "start-spændingen": Dette signal bringes til at styre lysplettens vandrette position, så pletten vandrer med konstant hastighed fra venstre mod højre på skærmen og derefter springer tilbage til skærmens venstre kant og starter forfra. Det signal der skal måles på, forstærkes efter behov og bruges så til at styre lysplettens position i lodret retning.
Hvis det signal der måles på, gentager sig selv tilpas hurtigt, kan man få lyspletten til at "gennemløbe" kurven mange gange i sekundet, og derved snydes øjet til at "tro" at der er en fast linje på skærmen snarere end en vandrende lysplet.
Hvis ikke målesignalet er i nøjagtig samme fase hver gang pletten springer tilbage til skærmens venstre kant, vil hver gentagelse af kurven blive forskudt i vandret retning. Derfor styres oscillatoren af et kredsløb der undersøger målesignalet: Når målesignalets spænding enten stiger eller falder igennem en vis grænseværdi (dette vil almindeligvis forekomme en gang for hver af målesignalets svinginger, og i samme fasevinkel hver gang), "slippes" lyspletten løs. På den måde tegnes kurven altid det samme sted på skærmen, og illusionen af en ubevægelig, fuldt optrukken kurve opstår.
Sådan bruges oscilloskopet
Det signal der skal måles på, tilsluttes indgangen på oscilloskopets forstærker, og man indstiller forstærkningen og oscillatorens frekvens til skærmen viser en passende stor kurve - måske skal der stilles på det kredsløb der afventer den rette fase i målesignalet før man får et brugbart billede.
Skærmen på et oscilloskop er inddelt i 10 kolonner × typisk 8 rækker af kvadrater (divisions) på hver en kvadratcentimeter, og de betjeningsknapper der styrer oscillatorens frekvens og forstærkningen af målesignalet, har skalaer der angiver hhv. tid pr. inddeling og volt pr. inddeling. Så ved at bruge centimeterinddelingen på skærmen som "lineal" til at måle på kurven, og multiplicere med de tal føromtalte betjeningsknapper peger på, har man de søgte tider og spændingsændringer.
Flere faciliteter
Selv de "enkleste modeller" blandt oscilloskoper tilbyder nogle flere faciliteter og muligheder end beskrevet ovenfor:
- I stedet for én indgang har man to indgange med hver sin forstærker (og tilhørende betjeningsknapper til justering af forstærkningsgraden): Ved at skifte mellem de to signaler, enten for hver gang lyspletten løber hen over skærmen eller blot så hurtigt som teknikken tillader, kan man få kurver for begge signaler vist samtidigt: Hvert signal kan forstærkes i forskellig grad med de to betjeningsknapper; kurverne kan altså have hver sin skala (antal volt pr. inddeling) i lodret retning, mens den vandrette tids-skala vil være fælles for begge kurver.
- Mange af de "enkle modeller" kan lægge de to signaler sammen, og typisk kan man bytte polaritet (svarende til at skifte fortegn) på signalet på én af kanalerne: Kombinerer man de to faciliteter, kan man trække spændingen af det ene signal fra spændingen af det andet, og vise en kurve der angiver hvordan forskellen mellem de to signaler varierer over tid.
- Med to indgange skal det synkroniseringskredsløb der venter på målesignalet og sørger for at kurven bliver stående og ikke forskydes vandret, "vælge" ét af de to signaler - som regel er der også en tredje signalindgang og forstærker, hvis signal dog ikke vises på skærmen, men kan bruges som tidsmæssigt referencesignal for de to signaler der vises. En fjerde valgmulighed man ofte ser, er at billedet kan synkroniseres efter den vekselspænding der strømforsyner oscilloskopet: Hvis man f.eks. måler på en strømforsyning, vil vekselspændingerne i denne stå i et fast faseforhold til vekselstrøms-forsyningen til oscilloskopet, så denne facilitet giver en meget stabil synkronisering uanset målesignalets størrelse eller egenskaber i øvrigt.
- Ved samme synkroniseringskredsløb kan man som regel vælge nogle filtre til eller fra, som får systemet til at se bort fra små hurtige variationer i signalet (noget som ellers kan drille synkroniseringen og få kurven til at springe sidelæns på skærmen), samt specialiserede filtre som fremhæver synkroniseringsimpulser i tv-signaler.
- Med en omskifter kan man vælge om lysplettens vandrette position skal styres som normalt af oscilloskopets egen savtak-oscillator, eller af målesignalet på den ekstra forstærker; dette kan bruges til at undersøge fase- og frekvensforhold mellem to signaler.
Avancerede oscilloskoper
Efterhånden som nye, bedre og billigere komponenter udvikledes, er der kommet mere avancerede oscilloskoper til.
Storage-oscilloskop
Oscilloskoper der virker som beskrevet ovenfor, kan kun vise en blivende og ubevægelig kurve på skærmen, hvis det signal der måles på, nøje gentager sig selv hele tiden. For at overkomme dette problem konstruerede man tidligere såkaldte storage-oscilloskoper (af engelsk storage = "opbevaring") hvis billedrør med et passende hjælpekredsløb ad elektrostatisk vej kunne fastfryse den kurve, som billedrørets elektronstråle havde tegnet én enkelt gang.
Siden 1990'erne har man kunne løse problemet med at fastholde signaler der kun indtræffer en enkelt eller få gange, med digital elektronik: Efter forstærkning måles signalet af en AD-konverter, som leverer hundredevis af måleresultater på digital form for hver gang strålen løber hen over skærmen. Alle resultaterne gemmes i ram-hukommelse, og herfra kan de sidenhen trækkes ud i samme rækkefølge gentagne gange. Ved hjælp af en DA-konverter bringes de digitale informationer tilbage på analog form, så det kan bruges til at styre lyspletten i lodret retning, og dermed gentage den samme kurve så længe det måtte ønskes.
Computerkraft i oscilloskopet
Efter ram-hukommelsen og AD/DA-konverterne blev det næste skridt i udviklingen at tilføje en mikroprocessor; oscilloskopet bliver en art computerstyret måleinstrument med et væld af muligheder for f.eks. matematisk behandling af og analyse af måleresultaterne, programmering, Kommunikation med "normale" computere og meget andet.
Kategori:Elektroniske måleinstrumenter
ja:オシロスコープ
FrekvensFrekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer. Begrebet bruges ofte til at beskrive hvor hurtigt f.eks. bølge- eller svingnings-fænomener forløber, men mere generelt også om f.eks. bog- og bladudgivelser.
Den fysiske dimension for frekvens er (tid)-1, og da SI-enheden for tid er sekund (s), bliver den tilsvarende SI-enhed for frekvens (sekund)-1 (s-1). Denne enhed kaldes også hertz (opkaldt efter tyskeren Heinrich Rudolf Hertz, og forkortes Hz.
Angives en frekvens f.eks. til 35 Hz, skal det således tolkes sådan at det beskrevne fænomen gentager sig selv regelmæssigt 35 gange hvert sekund.
En svingnings frekvens kan beregnes som 1/svingningstiden.
Se også
- bærebølge, radiofoni, frekvensbånd, signal, signalbehandling, transmission
- dagblad, ugeblad, årbog)
Reference
- [http://www.atis.org/tg2k/_frequency.html American National Standard for Telecommunications - Telecom Glossary 2000, T1.523-2001: frequency], [http://www.atis.org/tg2k/ hoved adresse]
Kategori:Signalbehandling
Kategori:Matematik
Kategori:Datalogi
ja:周波数
ko:진동수
th:ความถี่
Tryk (fysik)Tryk er kraft divideret med areal. Således er den afledte SI-enhed for tryk newton pr. kvadratmeter, og denne enhed kaldes for pascal.
Hvis eksempelvis en væske eller en gas opbevares i en beholder, vil den udøve et vist pres på hver arealenhed af de dele af beholderen den er i berøring med; dette pres "mærker" beholderens vægge som en vis kraftpåvirkning pr. arealenhed. Et instrument der måler trykket i beholderen, kaldes et manometer.
Det tryk som Jordens atmosfære øver ved havniveau, varierer med vejret og kan måles med et barometer. Den gennemsnitlige værdi er 101 kPa, se også normaltryk. Til sammenligning er trykket fra en vandsøjle på én meter (ved standardtyngdeacceleration) på cirka 10 kPa.
Trykenheder og konverteringsfaktorer
| |
pascal |
bar |
N/mm2 |
kp/m2 |
kp/cm2 (=1 at) |
atm |
Torr |
| 1 Pa (N/m2)= |
1 |
10-5 |
10-6 |
0.102 |
0.102×10-4 |
0.987×10-5 |
0.0075 |
| 1 bar (daN/cm3) = |
100.000 |
1 |
0,1 |
10200 |
1,02 |
0,987 |
750 |
| 1 N/mm2 = |
105 |
10 |
1 |
1,02×105 |
10,2 |
9,87 |
7500 |
| 1 kp/m2 = |
9,81 |
9,81×10-5 |
9,81×10-6 |
1 |
10-4 |
0,968×10-4 |
0,0736 |
| 1 kp/cm2 (1 at) = |
98100 |
0,981 |
0,0981 |
10000 |
1 |
0,968 |
736 |
| 1 atm (760 Torr) = |
101325 |
1,013 |
0,1013 |
10330 |
1,033 |
1 |
760 |
| 1 Torr = |
133 |
0,00133 |
1,33×10-4 |
13,6 |
0,00132 |
0,00132 |
1 |
Se også
- afledte SI-enheder.
Eksterne henvisninger
- [http://www.formel.dk/enheder/enhedsomregner/menue/valg%20af%20enhed.htm Enhedsomregner]
Kategori:Trykenheder
Kategori:Termodynamik
ja:圧力
ko:압력
ms:Tekanan
Hammer
Ved en hammer forstås normalt et redskab bestående af et metalhoved sat på et skæfte, sædvanligvis lavet af træ, der bruges til at hamre ting i: kiler, nagler søm eller til at sønderdele ting. Men ordet bruges også i andre sammenhænge.
Der findes mange forskellige hamre med vidt forskellig størrelse og funktion; de har naturligvis forskellige navne og bruges af mange fag.
En hammer er et af de enkleste og ældste redskaber ligesom kniven og øksen. Den består af et hoved, der oftest er lavet i metal og et skæfte, der som regel er i træ. Hamre bruges til at flytte, deformere eller knuse ting med. Man kan hamre ting i: kiler, nitter, nagler, søm eller dyvler, og man kan sønderdele ting: metalmalm, klipper eller trækul, og man kan smede og drive metal.
Betydningen af ordet hammer er "sten" eller stenet skrænt jf. Hammeren på Bornholm.
[redigér]
Hammertyper
- Blyhammer
- Brolæggerhammer
- Bænkhammer
- Bødkerhammer
- Digtehammer
- Finerhammer
- Forhammer
- Håndhammer
- Kløftehammer - se illustration
- Krigshammer
- Lægtehammer
- Mukkert
- Plasthammer
- Gummihammer
- Snedkerhammer
- Dørhammer
- Galgehammer
Bødkerhammer, i Fagordbog (1933) er afbildet en hammer med firkantede baner, let krummet hoved og rundt, lige skaft. Materiale, størrelse og tyngde er ukendt, og til hvad og hvordan den anvendes er ikke omtalt.
Digtehammer, træhammer, anvendes ved kalfatring, kalfatrekølle.
Finerhammer er en hammer, der anvendes til at rive finer på vistnok især kanterne, og i grunden kun med varmelim. En hammer med en 2 - 3" bred pen. Det er pennen der anvendes, ikke banen, når fineren skal rives på. Arbejdsmetoden er den, at fineren først forsynes med varmelim, lægges på plads, fugtes en smule med varmt vand og derefter stryges i zigzag med finerhammerens pen. Bliver limen i mellemtiden for kold, noget der meget nemt sker, kan den eventuelt genopvarmes med et varmt strygejern,der så virker som finerpressejern.
Salaman nævner, at finerhammeren undertiden ses lavet af træ (ill.p.496) og forsynet med en aluminiums- eller messingskinne. Finerhamre af træ er ikke almindelige her i landet, men de er dog set hos snedkermester Peder Moos, møbelkonserveringen på Frederiksborg slot. Her er de fremstillet med et hoved af egetræ, påsat en ½" dyvel. Ved brug varmes hovedet på en elektrisk varmeplade.
Fordelen ved en finerhammer i træ er, at pennen meget nemt kan formes efter det emne, der skal fineres.
Snedkerhammeren, der også kaldes bænkhammer har firkantet bane og ensidigt kileformet afrundet tværpen; den bruges i det mindste af snedkere og tømrere, både på værkstedet og på byggepladser.
Den må ikke forveksles med smedens bænkhammer (håndhammer), (vægt 200 - 900 g, som bruges ved skruestikarbejde sammen med den lettere nittehammer, der lejlighedsvis ses blandt træsmede.
En bænkhammer, eller noget der ligner til forveksling, er blevet fundet i en (smede)grav fra Møllerup i Sønderjylland, dateret til jernalder - de første to århundreder e. Kr.f.
Andre betydninger
- Hammer (klaver)- Mekanisk del i et klaver
- Mahlerhammer - et musikinstrument brugt i Mahlers 6. symfoni.
Ekstern Henvisning
Salaman, R. A.: Dictionary of Woodworking Tools, 2nd edn., London 1989 ISBN 0044402562
Folke Jacobsen: Fag-Ordbog for Træindustrien, 1933
ja:ハンマー
simple:Hammer
VoltVolt (V) er en måleenhed for den elektriske spænding. Volt er opkaldt efter den italienske fysiker Alessandro Volta.
Volt er defineret som det elektriske potentiale over en leder med en strøm på en ampere (A) der bruger en watt (W).
Volt er en SI-enhed afledt af enhederne for energi (J for joule) og elektrisk ladning (C for coulomb).
:
Kategori:Afledte SI-enheder
ja:ボルト (単位)
ko:볼트
th:โวลต์
MinutMinut er en tidsenhed på 60 sekunder.
En time består af 60 minutter og et kvarter af 15 minutter.
Et klokkeslæt angives ofte enten som antal timer og minutter (14:35) eller timer, minutter og sekunder (14:35:20).
Frekvensenheder
Frekvenser angives ofte som reciprokke minutter, det vil sige som antal pr. minut. Eksempler på dette er omdrejningstallet for en motor, hjertepulsen i sundhedsvidenskab eller metronomtallet inden for musik. SI-enheden for frekvens er dog hertz (Hz) eller (med præfiks) millihertz (mHz) idet 1 hertz betyder én gang pr. sekund mens 1 millihertz svarer til én gang pr. kilosekund.
Der gælder 1 minut-1 = 0,01667 Hz = 16,67 mHz.
Kategori:Tidsenheder
ja:分
ko:분 (시간)
simple:Minute
Elektronrør
Billede:tube_PF86_with_symbol.jpg
Billedet viser elektronrøret med typenummeret PF86 (pentode) med symbol til venstre. Glødetråden er synlig via den perforerede anode.
|
De fleste elektronrør (kaldes også radiorør) ligner lidt af ydre en klar glødelampe og de er normalt lufttomme. I højeffektselektronrør er glasindkapslingen typisk erstattet af keramik.
Almindelige elektronrørstyper
Elektronrør kommer i mange varianter med forskellig anvendelse. De navngives efter antallet af aktive terminaler/tilledninger/ben:
- Elektronrørsdiode (radiorørsdiode) - 2 aktive terminaler. Blev primært anvendt som ensretter eller i en radiomodtagers signaldetektortrin. Var meget udbredt.
- triode - 3 aktive terminaler. Blev primært anvendt som forstærker. Var meget udbredt.
- tetrode - 4 aktive terminaler. Blev primært anvendt som forstærker.
- pentode - 5 aktive terminaler. Blev primært anvendt som forstærker. Var meget udbredt.
- heptode - 7 aktive terminaler. Blev primært anvendt som en radiomodtagers signalblander.
Specielle elektronrør
- Billedrør, billedrørskanon - med mange terminaler. Anvendes i fjernsynsmodtagere og monitorer til at vise et sort/hvidt- eller farve-billede. Er meget udbredt.
- Det magiske øje - Et radiorør som virker som en art signalstyrkeviser. Var udbredt.
- Thyratron - Rørets svar på thyristoren.
- Klystron - Til at skabe bærebølger med høj effekt.
- Magnetron - Skaber meget højfrekvente bærebølger med høj effekt. Anvendes i radaranlæg og (i lille målestok) i mikrobølgeovne til at generere mikrobølger med en effekt på ca. 600W.
- lysstofrør
Aktive terminaler
Alle elektronrør har en elektrode (katoden) som kan udsende elektroner. Katoden kan være af 2 typer; direkte opvarmet, indirekte opvarmet:
- I den direkte opvarmede katode anvendes glødeterminalerne også som katodeterminal.
- I den indirekte opvarmede katode anvendes glødeterminalerne alene til glødefunktionen og en separat elektrode anvendes til katodeforbindelse. Katoden omfavner den keramikindkapslede glødetråd.
Alle elektronrør har også en elektrode til modtagelse/opsamling af elektroner kaldet en anode. Den er lavet af et elektrisk ledende materiale der kan tåle høje temperaturer som f.eks. grundstoffet wolfram. Grunden er at anoden bliver opvarmet, når elektronerne bliver bremset ned i anoden.
Herudover har elektronrør nul eller flere gitre. Et gitter er et net af elektrisk ledende tråd, som via en potentialeforskel mellem katoden og gitteret virker styrende eller afskærmende på elektroner i deres rejse fra katoden til anoden. Et gitter med et sådant potentiale danner et elektrisk felt. Gitterets formål er alene at styre elektronstrømmen, ikke at opfange elektroner.
Støtteterminaler
Udover de aktive terminaler, havde de fleste elektronrør terminaler, der støttede radiorørsfunktionen:
- Katodeglødetrådsterminaler (2-3 stk).
- Terminaler til afskærmningsplader.
Almindelige europæiske elektronrør
Almindelige europæiske elektronrør anvendte følgende type nummereringssystem: [http://w1.871.telia.com/~u87127076/tabeller/index.htm#2.European%20type%20numbering%20system%20from%201934 Åke's Tubedata: European type numbering system from 1934] ([http://w1.871.telia.com/~u87127076/tabeller/index.htm Andre nummereringssystemer]):
Elektronrørseksempler:
- elektronrørsdiode - (effekt-) PY88, PY500, GZ34; (detektor-) EAA81.
- triode - (effekt-) PD500; (småsignal-) PC88, ECC83; (højfrekvens-) ECC88, ECC188.
- pentode - (effekt-) PL509, PL508, EL84; (småsignal-) PF86; (mellemfrekvens-) EF184, EF183.
- heptode - (højfrekvens-) EH90.
Mange almindelige elektronrør havde flere ens eller forskellige rørfunktioner i samme hylster f.eks.: PCH200, PCF86, ECL84, ECC83, EABC80.
Se også
- Transistor, diode, Lee De Forest
Eksterne adresser
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Technology/Electronics/Reference/Vacuum_Tubes/ Vacuum Tubes]
- [http://www.ginko.de/user/franz.hamberger/roehren/history.html Electron Tubes' History and Basics. Inventions and History of Tube Development]
- [http://www.milbert.com/tstxt.htm Russell O. Hamm, Tubes Vs. Transistors: Is There An Audible Difference? (HTML)], [http://www.milbert.com/tvt.pdf (pdf)], [http://ken-gilbert.com/images/pdf/tvt.pdf mirror (pdf)]
- [http://vinyl.and.triodes.net/ Vinyl & triodes, (Om rørforstærkere MC, RIAA, Line, Poweramps også diagrammer)]
- [http://www.valvesunlimited.demon.co.uk/Noframes/valves.htm Valves & Related Stuff]
- [http://utopia.knoware.nl/users/ecremers/links/__Tube_related_sites/__tube_related_sites.html Tube related sites]
- [http://www.epanorama.net/links/audiohifi.html#tube Epanorama.net: Tube amplifiers]
- [http://w1.871.telia.com/~u87127076/index.htm Welcome to Åke's Tubedata]
- [http://www.nj7p.org/cgi-bin/tube NJ7P Tube Database Search]
Kategori:Elektroniske komponenter
Kategori:DK5 62.375
ja:真空管
ko:진공관
Kategori:Elektroniske komponenterDenne kategori giver en alfabetisk oversigt over artikler der beskriver en bestemt elektronisk komponent. For en mere generel beskrivelse af emnet, se artiklen Elektronisk komponent.
Kategori:DK5 62.3
Kategori:Elektronik
ja:Category:電子部品
ko:분류:전자 부품
Kategori:Dagens artikelDenne kategori består af artikler der har været dagens artikel.
Kategori:Wikipedia Double StandardA double standard according to the World Book Dictionary is a standard applied more leniently to one group than to another, especially the stricter moral behavior demanded of women than of men. Example, " He uses one set of rules for his diary, using one set for his side and one for the enemy. (A New Yorker); is a rule which is applied more stringently to one party than to others. Double standards are seen as unjust, because they violate a principle of justice known as impartiality. Impartiality is the principle that the same standards should be applied to all people, without regard to subjective bias or favoritism. A double standard violates this principle, by holding different people to different standards.
While double standards are generally condemned in the abstract, they are also very common. Efforts to defend purported double standards usually take the form of denying that a double standard is being applied, or attempting to give a good reason for the disparate treatment.
For example, children are generally forbidden from acts such as drinking and smoking while adults are permitted to perform such acts. This differential treatment could be described as a double standard, because people are being held to different standards. However, one defending this differential treatment could argue that there is a good reason for the different treatment -- that children are inherently less capable of making mature decisions regarding those activities, so they should be protected from risky and potentially harmful behavior. The counterargument would then be that children are not inherently less able to make good decisions, as there are some people who are more mature in their decision-making than other adults, so that age is an arbitrary criterion.
Thus, the key factor in determining whether a double standard is being applied is whether or not there is adequate justification for the different treatment.
There is a subtle distinction to be made between double standards and hypocricy. The latter implies the acceptance of a single standard, but the disregard of it in practice. A man who believes that he has a right to have extra-marital affairs but his wife does not holds a double standard. A man who condemns all adultery while maintaining a mistress is a hypocrite.
Other examples of double standards
A traditional example in many societies is adultery and other
sexual behaviors if it is socially more acceptable for a husband than a wife to have a lover. Similarly a man who has sex with many different women may be considered a "stud" or "player", while a woman who has sex with many different men may be considered a "slut" or a "whore", "tease", "tramp", etc... Also male sex offenders would get more time than female sex offenders.
Another common double standard is the prevalence of romantic partners by gender and ethnic group, often where one gender and race are paired with one another much more frequently. Accusations of "racism" or "sexism" can be argued to involve double standards in the United States, as it is widely perceived to be "OK" for African-Americans to use derogatory terms for Caucasians in public while Caucasians using derogatory terms for Non-Whites can cause significant backlash. It has also been argued that women can use offensive terms about men more readily that men can about women. Both of these alleged modern double standards arise from the reversal of pre-existing, more powerful and accepted double standards of the opposite kind.
In the context of religion, many argue that accusations of blasphemy are an especially common example of double standards in that the very concept of blasphemy relies on applying or seeking to apply different standards to the theology seeking protection than to other matters.
The ancient Roman aphorism, Quod licet Iovi, non licet bovi (Gods may do what cattle may not), captures the idea of the easier norms of behavior that the elite apply to themselves and the harsher norms of behavior they apply to the masses.
Specific political examples are harder to give because almost no one, whichever part of the political spectrum they are on, will admit to double standards, although all sides are quick to point fingers at the "liberal media" or "conservative media" (in the US) for giving a "pass" to one side of the political spectrum while virtually slandering the other. In the UK, this is less of a problem, as all newspapers are accepted to be biased and there is no move towards pretending otherwise. However, the BBC has been attacked throughout recent times for having a left-wing bias, and it is true that of the major newspapers, the majority tend to favour the Conservative Party.
Category:Ethics
spalacze tuszczu online casinos mieszne gry tablice wydarzenia
|
|
|
|
