:: wikimiki.org ::

Kemi

Kemi

Kemi er læren om materiens forvandling, i modsætning til fysik der er læren om energiens forvandling. Kemi er også studiet af de basale atomare byggestene i naturen og hvordan de kan kombineres til at forme stoffer i fast fase, væske fase og gasfase, som former liv og alt andet vi kender. Kemien undersøger molekyler i alle aspekter fra deres dannelse, over deres vekselvirkninger, til den måde hvorpå de går i stykker.

For at læse om mange forskellige discipliner indenfor kemien se

- Det periodiske system
- Uorganisk kemi, inklusive faststofkemi, der studerer de basale principper bag mineralogi og materialelære
- Organisk kemi, der danner basis for biokemi og polymer-kemi
- Fysisk kemi, der blandt andet omfatter beregningskemi, kvantekemi og overfladekemi
- Analytisk kemi
- Miljøkemi
- Krystallografi

For nogle basale koncepter se

- Kinetik
- Termokemi
- Elektrokemi
- Kemisk binding
- Isomer
- Molekyle
- Kemisk reaktion
- Valens
- SI-enhed

Se også under de enkelte grundstoffer

- Grundstoffer efter atomnummer
- Grundstoffer (alfabetisk)

For en række kemiske forbindelser, se

- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper

Lidt om kemien

Atomteorien er en grundlæggende teori indenfor kemien. Teorien siger, at alt stof er dannet af en mængde meget små enheder kaldet atomer. En af de første love, der blev opdaget, og som ledte til fremkomsten af kemien som en videnskab, er stofbevarelsesloven. Loven siger, at der ikke sker nogen målelig ændring i stofmængden under en almindelig kemisk reaktion. Overfladisk set betyder dette, at hvis man starter med 10.001 atomer og lader disse gennemgå en række kemiske reaktioner, så vil man stadig have 10.001 atomer, når reaktionerne er løbet til ende. Massen vil ligeledes være den samme, når der er gjort rede for den energi, der er tilført eller fjernet. Kemien studerer disse atomers interaktioner med hinanden, nogle gange som enkeltatomer, men oftere kombineret med (bundet til) andre atomer i form af ioner og molekyler. Disse atomer, ioner og molekyler kan reagere med hinanden (når man f.eks. brænder træ, kombineres iltatomer fra luften med kulstofatomer og brintatomer i træet), eller de kan reagere med lys og andre former for stråling (et fotografi dannes ved, at lys ændrer molekyler på en film). En af de tidlige opdagelser var, at atomerne næsten altid er kombineret med hinanden i et bestemt talforhold, hvilket har dannet grundlag for valensbegrebet. En anden vigtig opdagelse var, at ved en given kemisk reaktion vinder eller mister man altid den samme mængde energi. Denne opdagelse har ledt frem til vigtige koncepter som kemisk ligevægt, termodynamik og kinetik. En vigtig teori til beskrivelse af kemiske fænomener er kvantemekanikken. Denne teori er kompleks, ikke-intuitiv og svær at forstå og håndtere, og ofte bruger man simplere teorier til at forudsige udfaldet af kemiske eksperimenter. Disse teorier (f.eks. syre/base-reaktioner) dækker hver især et snævrere område, men de er langt nemmere at forstå og bruge.

Eksterne henvisninger

- [http://www.woodrow.org/teachers/chemistry/institutes/1992/ Kemiens historie] Kategori:Naturvidenskab Kategori:Kemi Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 54 als:Chemie ja:化学 ko:화학 ms:Kimia simple:Chemistry th:เคมี

Fysik

Fysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem. Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin. Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs] Kategori:Fysik Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 53 als:Physik ja:物理学 ko:물리학 ms:Fizik simple:Physics th:ฟิสิกส์ zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k

Atom

Et atom er den mindste bestanddel af et grundstof. Ordet atom stammer fra det græske ord atomos der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig atomet som en absolut "mindste" enhed som materien kan opdeles i.
I dag ved man, at atomer består af elementarpartikler, men den græske antagelse er korrekt for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. svovl der har nr. 16 i det periodiske system) man kan have. Hvis man delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to ilt-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl. En kemisk sammensætning af atomer kaldes en kemisk forbindelse. eksempler på kemiske forbindelser er molekyler og salte. Der findes flere forskellige modeller der beskriver atomernes struktur blandt andet Bohr's atommodel og bølgemodellen.

Historie

Filosoffen Demokrit (460-370 f.Kr) menes at være den første, som i 440 f.Kr. fremsatte en teori om at verdenen består af en masse små dele. Dem kaldte han atomos. Han postulerede at atomerne udførte mekaniske bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størelser og former. Denne teori fik stor modstand. Folk kunne ikke acceptere at alt bestod af atomer, også immaetrialistiske begreber, som f.eks. sjæl og mod, og de kunne ikke acceptere den determinisme, som lå i teorien. Omkring samme tid kom Aristoteles med sin berømte teori om at verden bestod af de 4 elementer jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket er grunden til at dette blev den dominerende teori. Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev meget integreret i religionen, så man blev betragtet som en kætter, hvis man ikke troede på Aristoteles. Demikrits teori gik i glemmebogen. Man skal helt frem til 1500-tallet for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. Peter Ramus forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise at vindampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori. I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, så at den var mere forenelig med religionen. Pierre Gassandi sagde, at atomerne var skabt af Gud, så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori. I 1803 gjorde John Dalton en opsigtsvækkende opdagelse. Han havde studeret atomteorien og det lykkedes ham vha. forskellige eksperimenter at finde et system i atomerne. Han regnede ud hvor mange slags af hvilke atomer, der skulle til at danne bestemte molekyler.

Se også

- Fysik
- Partikelfysik
- Subatomar partikel
- Proton
- Neutron
- Elektron Kategori:Kvantemekanik Kategori:Grundstoffer Kategori:DK5 53.22 ja:原子 ko:원자 ms:Atom simple:Atom th:อะตอม

Gas

Slangbetegnelse for at sige noget sjovt til andre: "at tage gas på nogen".

Gasform

Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand/stof, et materiale eller grundstof kan have. Når et stof er på gasform, er dets atomer ikke bundet til hinanden og kan bevæge sig helt frit i forhold til hinanden. Hvis en gas varmes meget op og sættes under et højt tryk, frigøres de mindst bundne elektroner fra atomerne og stoffet er på plasmaformen. Et tændt lysstofrørs gasser er på plasmaform.

Andre betydninger

Ordet "Gas" bliver også anvendt som kortform for:
- naturgas (metan, propan, butan)
- bygas
- Lattergas
- Narkosegasser
- Acetylen
- Kemisk krigsgas.

Se også

- Idealgasligning
- Luft
- Fast form
- Væske
- Flydende form
- Plasma ja:気体 ko:기체 ms:Gas simple:Gas th:แก๊ส

Det periodiske system

Det periodiske system er et system, der ordner de ikke-ioniserede grundstof-atomer efter antallet af protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre orbitaler.

Se også

- isotop, kemi, molekyle, grundstoffer efter atomnummer. Periodiske system
- Periodiske system als:Periodensystem ja:周期表 ko:주기율표 ms:Jadual berkala simple:Periodic table th:ตารางธาตุ

Faststofkemi

Faststofkemi (eller fastfasekemi) dækker over studiet af faste stoffer og materialer. Faststofkemien beskæftiger sig med både syntesen, strukturen og de fysiske egenskaber af faste materialer. Der er derfor et stort overlap med faststoffysik, mineralogi, krystallografi, keramik (keramiske materialer), metallurgi, termodynamik, materialevidenskab og elektronik med fokus på syntesen af nye materialer. Kategori:Uorganisk kemi Kategori:Faststofkemi ja:固体化学

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indholder kulstof(carbon), såkaldte organiske forbindelser. Denne gren af kemien kaldes organisk, fordi man troede, at de organiske stoffer kun kunne dannes af levende organismer og ikke syntetisk i et laboratorium. Når der kan dannes så mange forskellige kemiske forbindelser med kulstof, skyldes det, at kulstofatomer kan danne op til fire stabile bindinger med sig selv og med andre grundstoffer som f.eks. oxygen, nitrogen, fosfor og brint. Det gør, at der kan dannes millioner molekyler med lange kæder og ringe af kulstofatomer og disse grundstoffer. Eksempler:

  H H        H H H          H H H         
  | |        | | |          | | |      
H-C-C-H    H-C=C-C-H      H-C-C-C-O-H  
  | |            |          | | |      
  H H            H          H H H

 Ethan      Propen        1-Propanol

C₂H₆ C₃H₆ C₃H₈O Kulstof kan danne flere typer af kovalente bindinger. Det er som vist enkelt og dobbelt bindinger som vist og derudover aromatiske og trippelbindinger. For at kunne klassifisere alle disse forbindelser er der lavet en systematisk navngivning under organisationen IUPAC. De systematiske navne er ofte uoverskuelige og suppleres typisk af en tegning som de viste. De viste er dog meget primitive og organiske forbindelser tegnes oftes som stregtegninger hvor der sidde et carbon i hvert knæk på stregen: Billede:Stregtegning.gif Med den måde at tegne molekyler i mente er der her en oversigt over de mest almindelige stofklasser i den organiske kemi, de forbindelser der er vist her er C3 og C2 forbindelser: Billede:stofklasser.gif

Organiske forbindelsers karakteristika

- Carbonylgruppe
- Keton (=Alkanon)
- Carboxylsyre (fedtsyre (=Enbasisk syre), Tobasisk syre...)
- Alkan (=Paraffiner)
- Aldehyd (=Alkanal)
- Alkoholer (=Alkanol)
- alken (=Olefin)
- Ester
- Fedtstof
- Carbonhydrat (sukker, saccharid...)
- Naphthen (=polymethylen)
- Alkyn (=alkin)
- Æggehvide
- Kunststof Kategori:Kemi Kategori:Organisk kemi ja:有機化学 ko:유기 화학 ms:Kimia organik simple:Organic chemistry

Polymer

Et polymer er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere millioner identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer). Oligomerer består kun af 2-4 monomerer. Sammenkædningsprocessen kaldes polymerisering.

Eksempler på polymerer

- Den olie, som udvindes af Hør (Linum usitatissimum), linolie, består af monomerer. De bliver polymeriseret ved adgang til luftens ilt og danner det faste, rumligt opbyggede stof linoxyn. Det er den egenskab, man har udnyttet igennem århundreder ved fremstilling af træbeskyttende, linoliebaserede malinger og ferniser. Hvis man har brug for en hurtigere polymerisering, kan malingen tilsættes de såkaldte sikkativer.
- Lignin er et polymer, som består af tre forskellige monomerer, som alle er fenylpropanoider (C6-C3): coniferylalkohol, sinapylalkohol og 4-kumarylalkohol. De sammenbygges i forskellige blandingsforhold, hvor dækfrøede planters lignin består af stort set lige dele af alle tre stoffer, mens de nøgenfrøedes indeholder mest af coniferylalkohol og mindre mengder af 4-coumarylalkohol.
- En limtype, som skal hærde, indeholder enten monomerer, præpolymerer (polymerer opbygget af et begrænset antal monomerer) eller begge dele. Når limen hærder, bindes monomerer og eventuelle prepolymerer sammen til en "uendeligt", sammenhængende masse af polymerer. I limen må der være reaktive endegrupper på monomererne eller polymererne. Det kan f.eks. være epoxy (epoxylim), metakrylater (akrylat og cyanoakrylatlim), eller isocyanater (polyuretanlim). ja:重合体 ko:중합체 ms:Polimer th:โพลีเมอร์

Kvantekemi

Kvantekemi er anvendelsen af kvantemekanik på kemiske problemstillinger. Beskrivelsen af, hvordan elektroner opfører sig i atomer og molekyler med hensyn til reaktivitet er et betydningsfuldt område indenfor kvantekemien. Da kvantemekaniske undersøgelser af atomer anses for at ligge på grænsefladen mellem fysik og kemi, og ikke altid medtages i kvantekemien, anser man ofte de tyske videnskabsmænd Walter Heitler og Fritz London's beregning på hydrogenmolekylet (H₂) i 1927 som værende den første ægte kvantekemiske beregning (selvom Heitler og London normalt betragtes som fysikere). Heitler og London's metode blev videreudviklet af to amerikanske kemikere, John C. Slater og Linus Pauling, til "Valence-Bond" (VB) metoden (også kaldet Heitler-London-Slater-Pauling (HLSP) metoden). I denne metode er opmærksomheden primært rettet mod hvordan atomer parvist påvirker hinanden, og metoden har derfor en tæt sammenhæng med den klassiske kemis beskrivelse af en kemisk binding mellem to atomer. Friedrich Hund og Robert S. Mulliken udviklede en alternativ metode, hvor elektronerne beskrives ved hjælp af matematiske funktioner, delokaliseret ud over et helt molekyle. Hund-Mulliken metoden (eller molekylorbital (MO) metoden) er ikke så intuitiv, set fra kemikerens synspunkt, men da det har vist sig, at den er bedre end VB-metoden til at forudsige egenskaberne for molekyler, er det i praksis kun denne metode der bruges i dag. Nogle emner indenfor kvantekemien:
- Born-Oppenheimer approximationen
- Hartree-Focks "self consistent field" (SCF) teorien
- Tæthedsfunktionsteorien ---- Personer, udover de ovenfor nævnte, der har haft betydning for udviklingen af kvantekemien:
- Erich Hückel
- Rudolph Pariser
- Robert G. Parr
- John Pople
- Henry Eyring Kategori:Fysisk kemi Kategori:Kvantekemi ja:量子化学

Analytisk kemi

Analytisk kemi beskæftiger sig med at analysere materialeprøver, med det formål at fastslå prøvens kemiske sammensætning. Der er to hovedområder indenfor kemisk analyse:
- Kvalitativ analyse, der søger at fastslå tilstedeværelsen af et givent grundstof eller en kemisk forbindelse.
- Kvantitativ analyse, der søger at fastslå mængden eller koncentrationen af et grundstof eller en forbindelse i prøven.

Se også

- Spektroskopi Kategori:Kemi Kategori:Analytisk kemi ja:分析化学 ko:분석화학 th:เคมีวิเคราะห์

Miljøkemi

Miljøkemi er den videnskabelige disciplin, hvor kemiens metoder og resultater anvendes på miljøet. Faget er opstået, fordi man har erkendt, at kemiske stoffer af naturlig såvel som menneskelig oprindelse har indflydelse på en lang række naturligt forekommende processer og organismer. Man søger at forstå disse fænomener ved hjælp af kontrollerede kemiske eksperimenter og målinger, idet de indvundne resultater tolkes ud fra kemiens og fysikkens love. Dermed opnås en fundamental forståelse for de kemiske processer i den givne sammenhæng. Ofte er endemålet for miljøkemiske studier, at kunne påvirke og ændre observerede miljøforureninger; hertil er en grundlæggende forståelse for de kemiske og biologiske fænomener altid nødvendig. Kategori:Kemi Kategori:Miljøkemi

Kinetik

Læren om bevægelse og hastighed. Dette forekommer indenfor en række felter: #I fysik er kinetik er del af mekanikken. #I kemi er kinetik er læren om hastigheden i kemiske reaktioner. #Farmakokinetik er en del af den kemiske kinetik, der beskriver eksogene kemikaliers og lægemidlers vandring i den biologiske organisme. Kategori:Fysik Kategori:Fysisk kemi Kategori:Kinetik ja:キネティクス

Elektrokemi

Daniell-elementet Se hvorledes et Daniellelement virker: http://web-uv.acu-vejle.dk/flash/flash-lf/andet_materiale/kemi/Daniell.html

Molekyle

I kemi er et molekyle en sammensætning af to eller flere atomer. For eksempel er vand (H₂O) et molekyle, der består af 2 hydrogenatomer og 1 oxygenatom. Et molekyle er karakteriseret ved, at alle atomerne i molekylet er bundet sammen ved hjælp af kovalente bindinger, dvs. at atomerne deler et eller flere elektronpar imellem sig, i modsætning til salte, der kun hænger sammen ved hjælp af elektrostatiske kræfter (ion-ion-tiltrækning). Kategori:Kemi als:Molekül ja:分子 ko:분자 simple:Molecule th:โมเลกุล

Valens

I Kemi er valens betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle. Nogle grundstoffer kan danne forskellige antal bindinger i forskellige molekyler, så det samme grundstof kan altså have flere mulige valenser, afhængig af hvilke forbindelser det indgår i. Antallet af bindinger, et grundstof kan danne (dvs. valensen), afhænger primært af, hvilke oxidationstrin grundstoffet kan optræde i. Når man snakker om valens i forbindelse med syrer og baser er definitionen lidt anderledes end for atomers valens. For syrer og baser er valensen udtryk for, hvor mange brintioner et molekyle som helhed kan afgive eller optage, hvorimod den for atomernes vedkommende udtrykker antallet af bindinger, som ét atom kan danne. En syre, der kan afgive ét brintatom er monovalent, mens en divalent syre kan afgive to brintatomer, en trivalent tre og så fremdeles. Modsvarende kan en monovalent base optage ét brintatom, en divalent to osv. Kategori:Grundstoffer

SI-enhed

Ordet si har flere betydninger:
- I romanske lande noden h.
- Si (filter) - Et groft filter.
- SI-enheder måleenheder ifølge det Internationale Enhedssystem (SI).

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Grundstoffer efter atomnummer

Atomnummer	Symbol	Navn(e)
1	H	Hydrogen, Brint
2	He	Helium
3	Li	Lithium( - ), Litium
4	Be	Beryllium
5	B	Bor
6	C	Carbon( - ), Karbon, Kulstof
7	N	Nitrogen, Kvælstof
8	O	Oxygen, Ilt
9	F	Fluor
10	Ne	Neon
11	Na	Natrium
12	Mg	Magnesium
13	Al	Aluminium
14	Si	Silicium
15	P	Phosphor( - ), Fosfor
16	S	Svovl
17	Cl	Chlor( - ), Klor
18	Ar	Argon
19	K	Kalium
20	Ca	Calcium, Kalcium
21	Sc	Scandium( - ), Skandium( - )
22	Ti	Titan, Titanium
23	V	Vanadium, Vanadin
24	Cr	Chrom( - ), Krom
25	Mn	Mangan
26	Fe	Jern
27	Co	Cobolt( - ), Kobolt, Cobalt( - )
28	Ni	Nikkel
29	Cu	Kobber
30	Zn	Zink
31	Ga	Gallium
32	Ge	Germanium
33	As	Arsen
34	Se	Selen
35	Br	Brom
36	Kr	Krypton
37	Rb	Rubidium
38	Sr	Strontium
39	Y	Yttrium( - )
40	Zr	Zirkonium( - ), Zirkon, Zirconium( - )
41	Nb	Niobium, Niob( - )
42	Mo	Molybdæn
43	Tc	Technetium( - ), Teknetium( - )
44	Ru	Ruthenium( - ), Rutenium( - )
45	Rh	Rhodium( - ), Rodium( - )
46	Pd	Palladium
47	Ag	Sølv
48	Cd	Cadmium, Kadmium
49	In	Indium
50	Sn	Tin
51	Sb	Antimon
52	Te	Tellur, Tellurium( - )
53	I	Iod( - ), Jod
54	Xe	Xenon
55	Cs	Cæsium
56	Ba	Barium
57	La	Lanthan( - )
58	Ce	Cerium
59	Pr	Praseodym( - ), Praseodymium( - )
60	Nd	Neodym( - ), Neodymium( - )
61	Pm	Promethium( - ), Prometium( - )
62	Sm	Samarium( - )
63	Eu	Europium( - )
64	Gd	Gadolinium( - )
65	Tb	Terbium( - )
66	Dy	Dysprosium( - )
67	Ho	Holmium( - )
68	Er	Erbium( - )
69	Tm	Thulium( - ), Tulium( - )
70	Yb	Ytterbium( - )
71	Lu	Lutetium( - )
72	Hf	Hafnium
73	Ta	Tantal
74	W	Wolfram, Tungsten
75	Re	Rhenium( - ), Renium( - )
76	Os	Osmium
77	Ir	Iridium
78	Pt	Platin
79	Au	Guld
80	Hg	Kviksølv
81	Tl	Thallium( - ), Tallium
82	Pb	Bly
83	Bi	Bismuth( - ), Bismut, Vismut, Vismuth( - )
84	Po	Polonium
85	At	Astat( - )
86	Rn	Radon
87	Fr	Francium( - )
88	Ra	Radium
89	Ac	Actinium( - ), Aktinium( - )
90	Th	Thorium, Torium( - )
91	Pa	Protactinium( - ), Protaktinium( - )
92	U	Uran
93	Np	Neptunium
94	Pu	Plutonium
95	Am	Americium( - )
96	Cm	Curium( - )
97	Bk	Berkelium( - )
98	Cf	Californium( - )
99	Es	Einsteinium( - )
100	Fm	Fermium( - )
101	Md	Mendelevium( - ), Mendelejevium( - )
102	No	Nobelium
103	Lr	Lawrencium( - )
104	Rf	Rutherfordium( - )
105	Db	Dubnium( - )
106	Sg	Seaborgium( - )
107	Bh	Bohrium( - )
108	Hs	Hassium( - )
109	Mt	Meitnerium( - )
110	Ds	Darmstadtium( - )
111	Rg	Røntgenium( - ), Roentgenium( - )
( - ) Stavemåde, der er af og til bruges i dansk faglitteratur, men som ikke er godkendt iflg. retskrivningsordbogen. ( - ) Grundstoffet ikke medtaget i netudgaven af retskrivningsordbogen.

Grundstoffer med højere atomnummer tildeles et foreløbigt, systematisk navn indtil der opnås international enighed om det endelige navn. Navnet og symbolet baseres da på de tre cifre i atomnummeret.
Atomnummer	Symbol	Navn
112	Uub	ununbium
113	Uut	ununtrium
114	Uuq	ununquadium
115	Uup	ununpentium
116	Uuh	ununhexium
117	Uus	ununseptium
118	Uuo	ununoctium
119	Uue	ununennium
120	Ubn	unbinilum
121	Ubu	unbiunium
og så videre

- ja:元素の番号順一覧

Grundstoffer (alfabetisk)

Alfabetisk liste over grundstoffer

- Aluminium
- Argon
- Arsen
- Barium
- Beryllium
- Bismuth
- Bor
- Bly
- Brint
- Brom
- Calcium
- Carbon
- Cæsium
- Fluor
- Fosfor
- Francium
- Gallium
- Germanium
- Guld
- Helium
- Ilt
- Indium
- Iod
- Iridium
- Jern
- Kalium
- Klor
- Kobber
- Krom
- Krypton
- Kviksølv
- Kvælstof
- Lithium
- Magnesium
- Mangan
- Natrium
- Neon
- Platin
- Polonium
- Protactinium
- Radium
- Radon
- Rubidium
- Selen
- Silicium
- Strontium
- Svovl
- Sølv
- Tellur
- Thallium
- Tin
- Uran
- Xenon
- Zink

Se også:

Grundstoffer efter atomnummer, Det periodiske system, Kemi, Kemiske stofgrupper ja:元素の名前順一覧 simple:List of elements by name

Kemisk forbindelse

En kemisk forbindelse er et stof der består af flere forskellige atomer der er sat sammen med en kemisk binding. Det er de kemiske bindinger mellem atomerne der afgør hvilken slags kemisk forbindelse det er. Hvis atomerne holdes sammen af et fælles elektronpar (kovalent binding) er det et Molekyle, hvis det derimod holdes sammen af ionbindinger er det enten et salt, en syre eller en base. Kategori:Kemi

Kemiske forbindelser (liste)

Dette er en liste over de kemiske forbindelser der er beskrevet på den danske Wikipadia. Den er langt fra komplet, idet den kun omfatter 61 unikke kemiske forbindelser ud af de ca. 20 millioner der kendes i dag. Mange kemiske forbindelser kendes under flere forskellige navne, og de systematiske navne (til tider efter flere forskellige systemer) bliver i alfabetiske oversigter som denne traditionelt sorteret under større eller mindre hensyntagen til tal- og bogstavpræfixer m.v.
I denne liste er der for hver forbindelse valgt én navn, som også er navnet på artiklen om pågældende forbindelse. Andre navne og synonymer for samme stof er nævnt med en henvisning til den artikel der beskriver det pågældende stof.

1

1,2-dihydroacenaphthylen; se Acenaphthen
1-phenylethanon; se Acetophenon

2

2-propanon; se Acetone

3

3-oxobutansyre; se Acetoacetat

A

Acenaphthen
Acenaphthylen
Ammoniumdichromat Acesulfam-kalium
Aceteddikesyre; se Acetoacetat
Acetoacetat
Acetone
Acetophenon
Acetylen
Acetylsalicylsyre
Adrenalin
Alkohol; se Ætanol
Ammoniak
Ammoniumklorid
Arsin

B

Benzen
Biogas; se Metan
Butylparaben

C

Carbamid; se Urinstof
Carbondioxid
Carbonsyrediamid; se Urinstof

D

Diklormetan; se Metylenklorid
Dimetylketon; se Acetone
Dinitrogenoxid
Dinitrogenpentoxid
Dinitrogentetraoxid
Dinitrogentrioxid
Druesukker; se Glukose

E

Eddikesyre
Epinephrin
Etanol; se Ætanol
Etansyre; se Eddikesyre
Etylacetat; se Ætylacetat
Etylalkohol; se Ætanol

F

Fenol
Fenylalanin
Flussyre
Formaldehyd

G

Glukose
Glykogen
Gyromitrin

H

Helvedessten; se Sølvnitrat
Hydrogenfluorid; se Flussyre
Hydrogenoxid; se Vand

I

Insulin
Iseddike; se Eddikesyre

K

Kaliumpermanganat
Karbolsyre; se Fenol
Kloroform
Kobber-I-klorid
Kobber-I-sulfat
Kobber-II-klorid
Kobber-II-sulfat
Kuldioxid; se Carbondioxid
Kultveilte; se Carbondioxid
Kvælstofdioxid
Kvælstofforilte; se Dinitrogenoxid
Kvælstofoxid

L

Lapis; se Sølvnitrat
Lattergas; se Dinitrogenoxid

M

Magnesia; se Magnesiumoxid
Magnesiumoxid
Metan
Metanal; se Formaldehyd
Metanol
Metylaldehyd; se Formaldehyd
Metylalkohol; se Metanol
Metylcarboxylsyre; se Eddikesyre
Metylenklorid
Metylenoxid; se Formaldehyd
Metylhydrid; se Metan
Metylklorid
Metylsufonylmetan
Myresyre

N

Natriumhydroxid
Natriumklorid
Nitrogendioxid; se Kvælstofdioxid

P

Paraquat
Phenol; se Fenol
Propan-2-ol; se Acetone
Propanon; se Acetone

S

Salpetersyre
Saltsyre
Sprit; se Ætanol
Sucrose
Sumpgas; se Metan
Svovlsyre
Sølvnitrat

T

Testosteron
Tetradotoxin
Tetraklorkulstof
Triklormetan; se Kloroform
Træsprit; se Metanol

U

Uranhexafluorid
Urea; se Urinstof
Urinstof

V

Vand
Vinånd; se Ætanol

Æ

Ætanol
Ætylacetat
Ætylalkohol; se Ætanol

Ø

Østrogen
ja:化合物一覧 ko:화합물일람

Kemiske stofgrupper

I kemien samler man ofte stoffer, der har et eller andet til fælles, i grupper. Det kan for eksempel være en delstruktur eller stoffernes virkemåde. Nogle stoffer falder ind under flere grupper, ligesom nogle grupper er undergrupper af andre. Her er en liste over forskellige stofgrupper: Se også: Kemiske forbindelser (liste)

A

Aldose
Alkan
Alkohol
Aminosyre

B

Base (kemi)

D

DNA

E

Ester
Enzymer

F

Fedtsyre

H

Hormon

K

Katalysator
Kulhydrat
Kvælstofilte
Kønshormon

P

Protein

R

RNA

S

Salt
Syre

V

Vitamin

X

Xantogen-forbindelse
Xylan

Atom

Historie

Se også

- Fysik
- Partikelfysik
- Subatomar partikel
- Proton
- Neutron
- Elektron Kategori:Kvantemekanik Kategori:Grundstoffer Kategori:DK5 53.22 ja:原子 ko:원자 ms:Atom simple:Atom th:อะตอม

Masse fysik

I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme. Der er strengt taget to former for masse: #Den træge masse, der populært kan beskrives som legemets modstand mod at ændre hastighed #Den gravitationelle masse, der kort sagt er den faktor der indgår i massetiltrækningsloven. De to masse-begreber er indholdmæssigt helt forskellige, men de mest omhyggelige eksperimenter har vist at de to betydninger giver det samme resultat, indenfor den målenøjagtighed, det har været muligt at opnå. Se også ækvivalensprincippet. I SI-systemet måles masse i kilogram.

Se også

- Masse for andre betydninger
- Massefylde
- vægt
- Gravitation
- Præcession
- Stof

Eksterne henvisninger

- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/Mass.htm Robert Rutkiewicz: Defining Mass] Citat: "...The value of mass is not being redefined. But the concept of mass being a fundamental property is reviewed...A new physical law is postulated: All known particles are elements of momentum moving at a velocity c....This extension is based on special relativity and uses SR equation for mass..." Kategori:Klassisk mekanik ja:質量 ko:질량 ms:Jisim simple:Mass th:มวล

Molekyler

Wikipedia:Votes for deletion/Judahite

This page is an archive of the discussion about the proposed deletion of the article below. This page is no longer live. Further comments should be made on the article's talk page rather than here so that this page is preserved as an historic record.
The result of the debate was delete. Mindspillage (spill yours?) 12:44, 12 May 2005 (UTC)

Judahite

POV, original research Jayjg ^(talk) 21:44, 26 Apr 2005 (UTC)
- Delete. Jayjg ^(talk) 21:44, 26 Apr 2005 (UTC)
- Delete. Nonsense. -- 8^D [http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=User:BDAbramson BDAbramson]^gab 22:21, 2005 Apr 26 (UTC)
- Delete. patent nonsense. --MPerel ^{( talk | contrib)} 00:03, Apr 27, 2005 (UTC)
- Delete. I don't think this qualifies as patent nonsense, but it's POV and original research as claimed above. Josh Cherry 04:01, 27 Apr 2005 (UTC)
- Delete, POV, original research. Megan1967 06:00, 27 Apr 2005 (UTC) :This page is now preserved as an archive of the debate and, like some other VfD subpages, is no longer 'live'. Subsequent comments on the issue, the deletion, or the decision-making process should be placed on the relevant 'live' pages. Please do not edit this page.

mBank Strona Informacyjna dieta narty we francji keno �mieszne filmy

:: RELATED NEWS ::

Kammlinie
Die Kammlinie ist diejenige Linie in einem (idealerweise) Kammgebirge, die die höchsten Punkte miteinander verbindet. Die Kammlinie ist dabei immer auch Wasserscheide und die Verbindung mehrerer Rückenlinien und Sattelpunkte. Das Feststellen der Kammlinie in Gebirgen, die kein klassisches

Johann Michael Ludwig Rohrer
Johann Michael Ludwig Rohrer (
- 1683 in Tissau bei Karlsbad; † 24. April 1732 in Ettlingen) wurde bekannt als Hofbaumeister von Franziska Sibylla Augusta der Markgräfin von Baden mit Sitz in <

Haagen-Dass
Häagen-Dazs [] ist eine amerikanische Marke von hochpreisigem Speiseeis (schweiz. Glacé). Die gleichnamige Herstellerfirma wurde 1961 von Reuben Mattus in den USA gegründet. Von 1976 an wurden auch Eiscafés nach dem ver.di (früher IG Druck und Papier) mit derzeit etwa 4.000 Mitgliedern. Er unterteilt sich in verschiedene Sparten wie Übersetzer, Journalisten und Schriftsteller. Der VS ist in Landesgruppen und Bezirksgruppen unterteilt. Der mitgliederstärkste Landesverband ist Nordrhein-Westfalen, mit über 150 Mitgliedern ist Köln die größte Bezirksgru

Rhombencephalon
Das Rhombencephalon (lat., "Rautenhirn") ist der hinterste Abschnitt des Gehirns und stellt die Verbindung mit dem Rückenmark her. Es gehört zum Zentralnervensystem und ist ein Teil des Hirnstamms. Es besteht aus
- Metencephalon (Hinterhirn) mit Cere

Neuses
Neuses ist die Bezeichnung für:
- einem Stadtteil von
- Ansbach: Ansbach-Neuses
- Coburg
- Ebermannstadt im Landkreis Forchheim (Neuses-Poxstall)
- Erlangen
- Kronach
- Merke

Nichtigerklärung
Die Rechtswissenschaft bezeichnet einen Rechtsakt (Ehe, Vertrag, Kündigung, Genehmigung, Gesetz, Satzung, usw.) als unwirksam (auch: nichtig), wenn er nicht wirksam ist, also keine rechtlichen Wirkungen entfaltet, von niemandem beachtet werden muss, sozusagen rechtlich nicht existent ist. Nach österreichischem Recht kann eine Ehe aus folgenden Gründen für nichtig erklärt werden:
- Formmangel (z.B. "Trauung" durch einen anderen als den Standesbeamten)
- Mangel der Geschäftsfähigkeit (z.B. Betrunkenheit)
- Namens- und Staatsbürgerschaftsehe (z.B. Ausländer heir

Naturschutzjugend NAJU
Die Naturschutzjugend (NAJU) ist die selbstständige Jugendorganisation des Naturschutzbundes (NABU) mit inzwischen ca. 80.000 jungen Mitgliedern. In Landes-, Kreis- und Ortsverbänden haben sich zahlreiche NAJU-Gruppen gebildet, in denen sich Kinder und Jugendliche in gezielten Projekten für den Erhalt und den Schutz der natürlichen Umwelt engagieren. Siehe auch: BUNDjugend

Weblinks

- [http://www.na

NAJU
Die Naturschutzjugend (NAJU) ist die selbstständige Jugendorganisation des Naturschutzbundes (NABU) mit inzwischen ca. 80.000 jungen Mitgliedern. In Landes-, Kreis- und Ortsverbänden haben sich zahlreiche NAJU-Gruppen gebildet, in denen sich Kinder und Jugendliche in gezielten Projekten für den Erhalt und den Schutz der natürlichen Umwelt engagieren. Siehe auch: BUNDjugend

Weblinks

- [http://www.na

Nikola
Nikola ist eine weibliche oder männliche Variante des Vornamens Nikolaus.

Bekannte Namensträger

- Nikola I. Petrović Njegosch von Montenegro
- Nikola Tesla
- Nikola "Niki" Pilić

Fernsehserien

Nikola (Serie)

Siehe auch

Kemi

For at læse om mange forskellige discipliner indenfor kemien se

For nogle basale koncepter se

Se også under de enkelte grundstoffer

For en række kemiske forbindelser, se

Lidt om kemien

Eksterne henvisninger

Fysik

Centrale teorier

Foreslåede teorier

Begreber

Naturkræfter

Partikler

Tabeller

Historie

Beslægtede områder

Uløste problemer

Eksterne henvisninger

Atom

Historie

Se også

Gas

Gasform

Andre betydninger

Se også

Det periodiske system

Se også

Faststofkemi

Organisk kemi

Organiske forbindelsers karakteristika

Polymer

Eksempler på polymerer

Kvantekemi

Analytisk kemi

Se også

Miljøkemi

Kinetik

Elektrokemi

Molekyle

Valens

SI-enhed

Kilder/henvisninger

Grundstoffer efter atomnummer

Grundstoffer (alfabetisk)

Alfabetisk liste over grundstoffer

Se også:

Kemisk forbindelse

Kemiske forbindelser (liste)

1

2

3

A

B

C

D

E

F

G

H

I

K

L

M

N

P

S

T

U

V

Æ

Ø

Kemiske stofgrupper

A

B

D

E

F

H

K

P