:: wikimiki.org ::

Kentaur

Kentaur

Kentauren er et fabeldyr fra den græske mytologi, per definition består fabeldyret af en menneske overkrop (med hoved), som sidder på forkroppen af en lille hest, i stedet for hestens hoved og hals. Ofte har de hesteøre. De mest kendte kentaurer er Chiron og Nessus. Kentauren har givet navn til både en asteroide og et stjernebillede (se Kentauren) foruden talrige andre ting. Varianter af kentaurer:
- Den klassiske græske kentaur.
- Hun-Kentaur, findes også i den græske mytologi, selvom de sjældent er afbildet.
- Mennesker med en heste bagkrop i forlængelse af hofterne. Kendes kun fra nogen få gamle græske vaser og figure.
- Mennesker med en heste bagkrop i stedet for ben og underkrop. Kendes fra middelalderen. Ikke rigtige kentaurer. Måske misforstået en Onocentaur.
- Onocentaur er en slags æsel-kentaur, med menneske overkrop istedet for hals, men med æselhoved. Kendes fra middelalderen.
- Horsies er næsten, som en Onocentaur bare med hestehoved og hale.
- Løve-kentaur fra middelalderen Billede:Llioncentaur.gif
- Chakat er et gensplejset fremtidsvæsen, som er opfundet af [http://www.furry.org.au/chakat/Intro.html Bernard Doove] i 1995.
En Chakat er en stærk, klog og tvekønnet tiger-kentaur, (eller en anden form for stor katte-kentaur) med et katteagtigt hoved.
- Kentaur-former, er en stor gruppe fantasivæsner eller uhyre, som minder lidt om kentaurer, altså typisk med fire ben plus to arme. Tilsyneladende er de kun begrænset i udformingen, af mangler i den menneskelige fantasi. ---- Billeder af kentaurer:
- [http://elfwood.lysator.liu.se/loth/m/e/meg/chiron.jpg.html En kentaur af Megan Giles]
- [http://www.furnation.com/Bewildered/centauress_archer.html Hun-kentaur af Bridget E. Wilde]
- [http://gerulf.acsu.unsw.edu.au/share/pics/furry/centaur-.jpg Foto af hun-kentaur, lavet af Jeff Schewe]
- [http://monsters.monstrous.com/female_centaur.htm hun-kentaur, lavet af GyP] Billeder: Kentaur-former:
- [http://www.furry.org.au/chakat/Visions.html Chakat-er]af Bernard Doove
- [http://www.solfire.com/yna/showimage.php?ident=meg&name=bunnytaur.JPG Kanin-kentaur] af Megan Giles
- [http://www.brickshelf.com/cgi-bin/gallery.cgi?i=279635 Lego-kentaur]
- [http://yerf.com/gilemega/foxtarr.jpg Ræve-kentaur] af Megan Giles
- [http://epilogue.net/cgi/database/art/view.pl?id=29141 Edderkoppe-kentaur og Slange-kentaur?] af Ric Quiroz
- [http://www.solfire.com/yna/showimage.php?ident=meg&name=wolftaur.JPG Ulve-kentaur] af Megan Giles Andre henvisninger:
- [http://www.centaur.org/ www.centaur.org] Kategori:Fabeldyr ja:ケンタウロス th:เซนทอร์

Fabeldyr

Fabeldyr er fantasiskabninger og væsner, som kan forekomme i fabler og eventyr. Kategori:Fabeldyr ko:요괴

Græske mytologi

Guder og gudinder

- Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Boreas, Demeter, Dionysos, Eileithyia, Eos, Eros, Eris, Faeton, Gaia, Hypnos, Hades, Hefaistos, Hekate, Helios, Hemera, Hera, Hermes, Hestia, Hybris, Hypnos, Iris, Kronos, Morfeus, Nemesis, Nereus, Nike, Nyx, Pan, Poseidon, Rhea, Selene, Thanatos, Thetis, Triton, Uranus, Zefyr, Zeus.

Helte

- Achilleus, Ajax, Bellerofon, Charon, Hektor, Herakles, Jason, Odysseus, Orfeus, Peleus, Perseus, Theseus, Ødipus.

Fantastiske væsener

- Karybdis, Chimaira, De hundredarmede, Dryader, Føniks, Gorgonerne, Hydra, Kentaurer, Kerberos, Kraken, Kykloper, Meliader, Mænader, Minotauros, Najader, Nereider, Nymfer, Pegasus, Python, Satyrere, Skylla, Sirener, Sylfider, Tyfon.

Titaner

- Atlas, Koeus, Helios, Hyperion, Iapetos, Kronos, Leto, Metis, Mnemosyne, Phoebe, Prometheus, Rhea.

Sagnkonger

- Agamemnon, Laios, Menelaos, Midas, Minos, Priamos, Sisyfos, Tantalos.

Stednavne

- Elysion, Ilion, Olympen, Styx, Tartaros

Andet

- Erebos, Iliaden, Odysseen, Pandoras æske.

Se også

- De græske guders familietræ
- Græske guder
- Nordisk mytologi
- Romerske gudenavne vs. græske

Links

- [http://www.netspirit.dk/index.php?module=pagemaster&PAGE_user_op=view_page&PAGE_id=587 Netsprit: De græske guder]
- Gudeliste: [http://www.natsunivers.dk/graesk_mytologi.php Græsk mytologi på Nats univers]
- [http://www.natsunivers.dk/gudinder.php Nats univers: Græsk mytologi] Kategori:Mytologi Kategori:Græsk mytologi Kategori:DK5 29.2 ja:ギリシア神話 ko:그리스 신화

Chiron

Cheiron (lat. Chiron) er den vise og lægekyndige kentaur som opdrog Achilleus og Asklepios på bjerget Pelion. Han er desuden en af de få navngivne kentaurer. Cheiron blev senere iflg. mytologien forvandlet til stjernebilledet Kentauren/Skytten. Kategori:Mytologi ja:ケイロン

Asteroide

En småplanet (asteroide, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen. Der er opdaget mere end 50.000 småplaneter og de fleste befinder sig i et bælte mellem Mars og Jupiter. Den største kendte småplanet er Ceres med en diameter på 933 km. Se landingen af rumsonden NEAR Shoemaker på småplaneten 433 Eros (1898 DQ).

Se også

- Nærjords-asteroide
- Trans-Neptunske objekter

Eksterne henvisninger

- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/Solar_System/Asteroids,_Comets_and_Meteors/Asteroids/ Asteroids]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/asteroids.html Asteroider]
- [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/Kapitel3.html 3. Asteroider og Kometer], [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/index.html Studenterkollokvium: Jorden som skydeskive]
- [http://www.oersted.dtu.dk/PR/presscoverage/dansk_rumsonde_skal_udforske_truende_asteroider.html 8. maj 2002, Dansk rumsonde skal udforske truende asteroider]
- [http://home.worldonline.dk/obeck/univers/univers16.html Asteroider 2]
- [http://www.astroinfo.frip.dk/asteroider.htm Her følger en tabel over de mest kendte (og største) asteroider i Asteroidebæltet]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011206/ramjorden.html Ingeniøren 06/12/2001: Solen presser asteroider mod Jorden]
- [http://www.transhumanist.com/volume4/space.htm]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030512/RUMFART/105160015 Ing.dk, 12.05.2003, Rester fra asteroidekollision regnede ned på jorden] Forskere har fundet beviser for, at der for nogle få millioner år siden fandt et asteroidesammenstød sted tæt ved jorden. Dette skabte en mindre ildregn over Jorden. Kategori:Solsystem Kategori:Småplanet ja:小惑星 ko:소행성 ms:Asteroid simple:Asteroid

Stjernebillede

Stjernebillede kaldes hvert af de områder som nattehimlen er opdelt i. Stjernebilleder er et praktisk hjælpemiddel for astronomer når de ønsker at fortælle omtrent hvor på himlen en observation er gjort. I moderne tid inddeles himlen i 88 stjernebilleder med veldefinerede grænser. Ét af dem, Slangen, består dog af to adskilte komponenter. Navnene på stjernebillederne er historiske, og de ældste af dem er opkaldt efter mytologiske skikkelser. Mange klare stjerner og andre objekter har navne der afslører i hvilket stjernebillede de ligger.

De 88 stjernebilleder

Hvor det internationale (latinske) navn afviger fra det danske, er det anført i parentes. # Agterstavnen el. Agterskibet (Puppis) # Alteret (Ara) # Andromeda # Berenikes Lokker el. Berenices Hår (Coma Berenices) # Billedhuggerværkstedet el. Billedhuggeren (Sculptor) # Bjørnevogteren (Boötes) # Bægeret (Crater) # Cassiopeia # Cepheus # Delfinen (Delphinus) # Dragen (Draco) # Duen (Colomba) # Enhjørningen (Monoceros) # Firbenet (Lacerta) # Fiskene (Pisces) # Floden (Eridanus) # Fluen (Musca) # Flyvefisken (Volans) # Føllet (Equuleus) # Føniks (Phoenix) # Giraffen (Camelopardus) # Guldfisken (Dorado) # Haren (Lepus) # Hercules el. Herkules (Hercules) # Hvalfisken el. Hvalen (Cetus) # Indianeren (Indus) # Jagthundene (Canes Venatici) # Jomfruen (Virgo) # Kamæleonen (Chamaeleon) # Kemiske Ovn el. Ovnen (Fornax) # Kentauren (Centaurus) # Kikkerten el. Teleskopet (Telescopium) # Kompasset (Pyxis) # Krebsen (Cancer) # Kusken (Auriga) # Kølen (Carina) # Lille Bjørn (Ursa Minor) # Lille Hund (Canis Minor) # Lille Løve (Leo Minor) # Lille Søslange el. Lille Havslange (Hydrus) # Lossen (Lynx) # Luftpumpen el. Pumpen (Antlia) # Lyren (Lyra) # Løven (Leo) # Mejslen el. Gravstikken (Caelum) # Mikroskopet (Microscopium) # Nettet (Reticulum) # Nordlige Krone (Corona Borealis) # Oktanten (Octans) # Orion # Paradisfuglen (Apus) # Passeren (Circinus) # Peberfuglen el. Tukanen (Tucana) # Pegasus # Perseus # Pilen (Sagitta) # Påfuglen (Pavo) # Ravnen (Corvus) # Ræven (Vulpecula) # Sejlet (Vela) # Sekstanten (Sextans) # Skjoldet (Scutum) # Skorpionen (Scorpius) # Skytten (Sagittarius) # Slangeholderen el. Slangebæreren (Ophiuchus) # Slangen (Serpens) # Staffeliet el. Maleren (Pictor) # Stenbukken (Capricornus) # Store Bjørn (Ursa Major) # Store Hund (Canis Major) # Svanen (Cygnus) # Sydkorset (Crux) # Sydlige Fisk (Piscis Austrinus) # Sydlige Krone (Corona Australis) # Sydlige Trekant (Triangulum Australe) # Søslangen el. Havslangen (Hydra) # Taffelbjerget (Mensa) # Tranen (Grus) # Trekanten el. Trianglen (Triangulum) # Tvillingerne (Gemini) # Tyren (Taurus) # Ulven (Lupus) # Uret (Horologium) # Vandmanden el. Vandbæreren (Aquarius) # Vinkelmåleren el. Vinkelmålet (Norma) # Vædderen (Aries) # Vægten (Libra) # Ørnen (Aquila) Karlsvognen er en populær dansk betegnelse for en del af stjernebilledet Store Bjørn. Der findes også andre populære betegnelser for stjernemønstre, fx Sommertrekanten der udgøres af tre stjerner der ligger i henholdsvis Ørnen, Svanen og Lyren.

Stjernebilleder og stjernetegn

Ekliptika passerer igennem 13 af de 88 stjernebilleder, nemlig Vædderen, Tyren, Tvillingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen, Slangeholderen, Skytten, Stenbukken, Vandmanden og Fiskene. Bemærk at med de grænser som de moderne stjernebilleder har, opdeler dette ekliptika i 13 stykker der ikke er lige lange. Inden for astrologien opererer man derimod med 12 lige store sektioner af dyrekredsen. Disse kaldes stjernetegn og har navne der svarer til stjernebillederne. På grund af præcessionen fra oldtiden til i dag er der dog ikke længere særlig god overensstemmelse mellem retningerne til stjernebillederne og stjernetegnene.

Ekstern henvisning og kilde

- [http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/stjernebilleder/indhold.htm Stjernebillederne] på Rundetårns hjemmeside.
- ko:별자리 ja:星座 th:กลุ่มดาว

Græske mytologi

Guder og gudinder

Helte

- Achilleus, Ajax, Bellerofon, Charon, Hektor, Herakles, Jason, Odysseus, Orfeus, Peleus, Perseus, Theseus, Ødipus.

Fantastiske væsener

Titaner

- Atlas, Koeus, Helios, Hyperion, Iapetos, Kronos, Leto, Metis, Mnemosyne, Phoebe, Prometheus, Rhea.

Sagnkonger

- Agamemnon, Laios, Menelaos, Midas, Minos, Priamos, Sisyfos, Tantalos.

Stednavne

- Elysion, Ilion, Olympen, Styx, Tartaros

Andet

- Erebos, Iliaden, Odysseen, Pandoras æske.

Se også

- De græske guders familietræ
- Græske guder
- Nordisk mytologi
- Romerske gudenavne vs. græske

Middelalder

Middelalderen (på latin: media ætas) betegner i europæisk historie perioden fra antikkens afslutning i folkevandringstiden til tidlig moderne tid eller renæssancen. Det har været almindeligt at tidsfæste den mere præcist til 476-1453 med henholdsvis det vest- og østromerske riges fald som yderpunkterne. I dag bruges det almindeligvis om perioden ca. 500-1500. Begrebet middelalder blev opfundet af italienske renæssancehumanister i første del af 1400-tallet. Indtil da (og relativ lang tid efter) delte man almindeligvis historien op i de seks verdensaldre med udgangspunkt i de bibelske seks skabelsesdage eller i de fire verdensmonarkier med udgangspunkt i Dan 2,40. De tidlige renæssancehistorikere (med Francesco Petrarca som den første) opererede i stedet med to perioder i historien: Antikken og "den mørke tid". I midten af 1400-tallet mente man, at historien nu var kommet ud af den mørke tid og ind i den moderne tid, hvilket gav grundlag for at beskrive tiden mellem antikken og den moderne tid som en mellemperiode, middelalderen. Så vidt vides var italieneren Giovanni Andrea Bussi den første til at bruge betegnelsen (media tempestas) i 1469. Denne tredeling af historien kom til at få langvarig betydning og danner i vidt omfang grundlaget for historikeres opdeling af historien den dag i dag. Man har dog i høj grad forladt renæssancens syn på middelalderen som en unyttig ventetid på antikkens genfødsel og taler i højere grad om kontinuitet mellem middelalderen og den moderne tid. Opdelingen af historien i tre perioder blev introduceret i Danmark af kongelig historiograf Jon Jakobsen Venusinus i skriftet De historia dissertatio prima, qva ejus definitio et divisio comprehenditur fra 1604, hvor han skelner mellem ætas prisca, ætas media og ætas recentior. Så sent som i Ludvig Holbergs Synopsis Historiæ Universalis fra 1733 benyttes dog stadig opdelingen i de fire verdensmonarkier, men Holberg kendte og brugte også begrebet middelalder ("Middel Alder", "Middel-Alder", "middel Alderen") i lighed med de lidt yngre historikere Peter Friderich Suhm ("den midlere Historie") og Gerhard Schøning ("de saakaldte midlere Tider"). Ove Høegh-Guldberg benyttede i sin Verdens Historie (1768-1772) opdelingen i de seks verdensaldre. Den latinske betegnelse blev først fastlagt som media ætas efter nogen tid, hvor flere forskellige betegnelser var i brug. Det drejer sig om entalstalsformerne (årstallet for første kendte brug er angivet i parentes) media tempestas (1469), media ætas (1518), media antiquitas (1519), medium ævum (1604) og medium sæculum (1625) samt flertalsformerne media tempora (1531) og media sæcula (1625). Denne vaklen er formodentlig årsag til, at betegnelsen for perioden på engelsk (Middle Ages), nederlandsk (Middeleeuwen), russisk (Средние века) og islandsk (miðaldir) har en flertalsform, mens den på de øvrige europæiske sprog har entalsform. Det er almindeligt at opdele perioden i yderligere i tre perioder:
- Tidlig middelalder (ca. 500-1000)
- Højmiddelalder (ca. 1000-1300)
- Senmiddelalder (ca. 1300-1500) Denne opdeling blev dominerende efter Første Verdenskrig gennem artikler og bøger af historikerne Henri Pirenne og Johan Huizinga.

Dansk middelalder

Johan Huizinga Middelalderen betegner i dansk (og nordisk) sammenhæng en lidt anden periode end i det sydligere Europa. I almindelighed bruges begrebet middelalder om perioden fra ca. 1000 til 1536 og betegner således den periode, hvor den romersk-katolske kirke var den officielle kirke i Danmark. Det er dog også normalt først at regne middelalderens begyndelse i Danmark fra vikingetidens ophør omkring 1050 eller allerede fra kongemagtens overgang til kristendommen ca. 965. Ofte nævnes Svend 2. Estridsens regeringsperiode som tiden, der bragte Danmark fra vikingetiden ind i middelalderen. Det var bl.a. i denne periode, at Danmark kirkeligt blev delt ind i otte stifter. Udover den katolske kirkes centrale position var perioden karakteriseret ved, at magten i samfundet til en hvis grad var delt mellem kongemagt, adel og kirke med skiftende styrke hos de tre grupper. Det kom bl.a. til udtryk ved institutioner som danehof og rigsråd. Ved reformationen i 1536 blev dette forhold ændret, da kirken mistede sin direkte politiske indflydelse. Derfor kaldes perioden efter reformationen og frem til enevældens indførelse i 1660 ofte adelsvælden. Historikere bruger ofte en opdeling af den danske middelalder, der ser ca. sådan ud:
- Vikingetid (ca. 800-1050)
- Højmiddelalder (1050-1350)
- Senmiddelalder (1350-1536) Skellet mellem højmiddelalder og senmiddelalder kan begrundes dels med de samfundsforandringer, som Den sorte Død medførte, og dels med den gensamling af riget, der satte ind, da Valdemar 4. Atterdag blev konge i 1340 og dermed afsluttede den kongeløse tid, hvor Danmark havde været pantsat til grev Johann og grev Gerhard. Senmiddelalderen blev også Kalmarunionens tid (1397-1523). Kampen for at holde sammen på unionen eller genetablere den blev for flere danske konger et primært politisk mål, samtidig med at der foregik en kamp mellem adelen og kongemagten om den politiske dominans ud fra principperne regimen regale og regimen politicum.

Videnskab

regimen regale og regimen politicum Før i tiden troede man, at middelalderen var en tilbagestående periode, hvor mennesker end ikke vidste, at Jorden er rund. I dag ved vi, at de udmærket godt vidste, at Jorden er kugleformet. Ydermere var de på alle områder teknologisk mere avancerede end i klassisk tid. Filosofisk blev de klassiske tanker videreudviklet (man udviklede middelalderlatin til formålet), og man oprettede universiteter rundt omkring i Europa. Universiteterne blev til i et kulturelt møde mellem katolikker og muslimer i Spanien og spredte sig derfra til resten af Europa. Marco Polo drog på opdagelsesrejse og besøgte Kina. Han er forløberen for de senere opdagelsesrejser i renæssancen, men har altså sit udgangspunkt i middelalderen.

Kunst og ideer

I middelalderen opstår den idé, at mænd og kvinder er født intellektuelt lige, og at kvinden derfor skal have lige rettigheder med manden. Dette begrundedes med, at hvis en ufri kvinde ikke har frihed til at synde, kan hun ikke angre og derved modtage nåden. Før middelalderen var tanken om lighed nærmest utænkelig. Da mennesker er lige overfor Gud sker der også en massebevægelse i retning af at frigive og frikøbe slaver. Slaveri opfattedes som en ukristelig foreteelse og blev gjort ulovligt i de fleste europæiske lande omkr. år 1000, selv om det forsatte med at eksistere frem til nutiden. Først i oplysningstiden genindføres slaveriet for alvor i den vestlige verden. Giotto di Bondone (c. 1267–1337) opfandt det korrekte naturalistiske billede. Ideen kopieredes og masseproduceredes i renæssancen. Dante Alighieri (1265-1321) skrev Den Guddommelige Komedie, som stadigvæk står som et af de allerstørste værker nogensinde i litteraturhistorien.

Se også

- Danmarks historie
- Dannebrogordenen
- Feudalisme
- Hede
- Kirkeret
- Liste over middelaldervåben
- Militær teknologi og udstyr
- Ridder
- Ridderskab
- Tidslinje for Tidlig Middelalder

Litteratur

- Robert Bartlett: The Making of Europe - Conquest, Civilization and Cultural Change 950-1350, Allen Lane 1993 (Penguin Books 1994 ISBN 0-14-015409-4)
- Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Kristian Madsen og Jens Vellev (red.): Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation, Gad:København 1999 ISBN 87-12-03370-7
- Fred C. Robinson: "Medieval, the Middle Ages" i Speculum 59:4 (1984), s. 745-56
- Else Roesdahl (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie, Gyldendal:København 1999 ISBN 87-00-22888-5

Eksterne henvisninger

- [http://www.danskmiddelalder.dk/ www.danskmiddelalder.dk]
- [http://www.bornholmsmiddelaldercenter.dk/ Bornholms Middelaldercenter]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/de_aeldste_tider.htm Nomos, Skræp: De ældste tider / Vikingetid/ Tidlig middelalder]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1200-1400.htm Nomos, Skræp: 1200-1400 tallet]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1500-1600.htm Nomos, Skræp: 1500-1600 tallet] (inkl. folkeviser)
- [http://www.middelalderinfo.dk/ MiddelalderInfo] - omfattende samling af information om middelalderen, arrangementer, middelaldergrupper, musik, bøger, instrumenter, mad opskrifter, aktører og meget andet. Bliver løbende ajourført med ny viden.
- [http://www.middelalderfestival.dk/ Europæisk Middelalder Festival i Horsens]
- [http://www.aabne-samlinger.dk/venderprojekt/ Venner og fjender omkring Østersøen] - de dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder. Et forsknings- og formidlingsprojekt i Storstrøms Amt]
- [http://www.duda.dk/Grundfag/Historie/Middelalderen/middelalderen.html DUDA om middelalderen]
- [http://www.middleages.dk/ Middleages.dk] (på dansk)
- [http://www.historie-nu.dk/historie-nu_links_portal.htm#middelalder1 historie-nu.dk: Middelalder]
- [http://www.roskildeskoler.dk/Kroenikke/Indledning.htm Roskildekrøniken] - citat: "...Roskilde Krønike er et resultat af alle Roskildes skolers samarbejde i anledning af, at byen fejrede sit 1000 års jubilæum. Den har hentet sin titel fra den ‘rigtige’ Roskilde Krønike - et håndskrift og en vigtig historisk kilde fra omkring 1140...Det er mest elevernes egen fantasi og indlevelse, der har formet krøniken..."
- [http://cunnan.sca.org.au/ Cunnan] - a Wiki collecting information for re-enactors of the Middle Ages and Renaissance with a heavy slant towards members of the SCA
- [http://www.ivh.au.dk/dvh/bog-udvikling.dk.htm Institut for Videnskabshistorie, Århus Universitet] - Dansk Videnskabs Historie: DVH-projektets firebindsværk (tekstudkast)
- [http://sunsite.berkeley.edu/OMACL/ The Online Medieval and Classical Library] Kategori:Middelalder Kategori:Tidsperioder ja:中世 simple:Middle Ages

Science fiction

Science fiction er en litterær genre, som oprindeligt omfatter romaner og noveller, hvis handling udspiller sig i et tænkt miljø, hvor videnskaben, og herunder særlig den teknologiske udvikling, har gennemgået mere eller mindre markante ændringer med virkning på både samfundet og individerne. Genrens afgrænsning er lidt flydende, så det ikke kun er et værks indhold, som er afgørende for, om det medregnes til den. Værkets skaber, eller hvordan det bliver markedsført, kan også være af betydning. Genren har efterhånden bredt sig til mange andre medier, hvorunder kan nævnes radio, fjernsyn og tegneserier.

Forkortelser

Science fiction kan både forkortes til sci-fi og sf. Begge har dog deres problemer. Sci-fi blev oprindeligt opfundet som en pendant til "hi-fi", og skulle signalere høj kvalitet. Betegnelsen vandt hurtigt udbredelse i de populære medier. Som resultat deraf fik betegnelsen en negativ association blandt mange fans, der forbandt det med blød science fiction, space opera, eller bare science fiction af lav kvalitet generelt. Det stod i modsætning til "den ægte vare", der enten var hård science fiction eller science fiction af høj kvalitet, og som skulle forkortes "sf". Som en yderligere tvist blev "sf" senere forsøgt omdefineret til at står for spekulative fiction, der omfattede både science fiction og fantasy.

Undergenrer

Der er en række typer af fortællinger under science fiction-genren, der har fået deres egen betegnelse, og ofte også deres egen fanskare. #Alternativ historie eller kontrafaktisk historie er fortællinger, der foregår i vores historiske virkelighed, bortset fra at visse personer eller begivenheder falder anderledes ud. #Cyberpunk foregår i den nære fremtid i et samfund, hvor skillelinien mellem mennesker og maskiner er ved at blive udvisket. #Steampunk er fortællinger, der foregår i det videnskabelige miljø i det 19. århundrede, hvor den videnskabelige optimisme var på sit højeste, og den teknologiske udvikling foregik med en hidtil uset fart. #Space opera er storslåede fortællinger, der foregår med rummet som kulisse, ofte med intergalaktiske imperier, der fødes og dør. Ordet har dog også en vis negativ klang og bruges af nogle til at betegne al science fiction, der ikke er idebaseret.

Generelle betragtninger

På tværs af de etablerede undergenrer er der en række begreber og inddelinger, der ofte bliver brugt i beskrivelse af science fiction.

Fremtiden

Science fiction foregår ofte - men ikke altid - i fremtiden, og omvendt er langt fra alle historier, det er tidssat i fremtiden, udtryk for science fiction. Hvis ikke samfundet har undergået betydningsfulde ændringer (og således er udtryk for en ekstrapolation), regnes det normalt ikke for science fiction. Selv når science fiction-historier foregår i fremtiden, handler de sjældent om fremtiden. Science fiction er, når det ikke bare er underholdning, som regel et forsøg på at forstå nutiden snarere end at komme med forudsigelser om fremtiden. Det er en udbredt misforståelse at vurdere science fiction ud fra hvor mange af dens forudsigelser der bliver opfyldt.

Forholdet til naturvidenskaben

Der skelnes i nogen sammenhænge mellem hård science fiction, hvor den teknologiske udvikling skal holde sig indenfor, hvad samtidens naturvidenskab forventer vil være muligt, og blød science fiction, hvor der ikke er lagt sådanne begrænsninger på den teknologiske udvikling. I nogen kredse bruges science fiction som synonym for hård science fiction, og blød science fiction kaldes "sci-fi" og regnes for en form for fantasy. At specielt grænsen til fantasy er vanskelig at definere fremgår af forfatterens Arthur C. Clarkes tredje lov "Enhver tilstrækkelig avanceret teknologi kan ikke skelnes fra magi."

Idebaseret

I science fictions kerneområde, hvor den adskiller sig mest fra andre genrer i litteraturen, flyttes fokus væk fra personerne og historien og rettes i stedet mod det omgivende samfund. Her vil de ideer, som forfatteren ønsker at udforske, være manifesteret. Det kan ofte være tale om ekstrem ekstrapolering eller opskalering af udviklingstendenser i tiden, men helt nye ideer kan også undersøges litterært på denne måde. Dette kan være vanskeligt at forholde sig til for en kritiker, som er skolet indenfor personorienteret litteratur. En science fiction forfatter sammenlignede det med at vurdere et landskabsmaleri efter de samme kriterier som et portrætmaleri. Det er som oftest ideer fra naturvidenskaben og teknologien, der fokuseres på, men i dystopier og utopier er det normalt politiske eller sociale ideer, der udforskes, tit med en klar politisk agenda. Dystopier som 1984 og Fagre Nye Verden har haft stor inflydelse på den politiske diskussion. Idebaseret science fiction er ofte, men ikke altid, hård science fiction.

Handling- og personbaseret

I mange science fiction-fortællinger er fokus flyttet fra selve ekstrapoleringen over til mere almengyldige historier med vægt på personer og handling, men hvor science fiction-elementer, som for eksempel en futuristisk teknologi, bruges som ydre ramme for at fortælle en historie fra en anden genre. Således er Star Wars et traditionelt eventyr fortalt med rumskibe og lyssværd, i stedet for sejlskibe og metalsværd. Ved at flytte handlingen til en verden forskudt i tid eller rum får forfatteren mulighed for at benytte virkemidler, der ville virke fremmede i en mere nutidig og nærværende ramme. Handlings- og personbaseret science fiction er ofte, men ikke altid, blød science fiction.

Udefrakommende betragter

Et trick, der ofte benyttes, er at lade fortællingen forgå gennem en person, der er fremmed i den verden, hvor handlingen udspiller sig. På den måde kan det beskrevne samfund ses udefra. Det gør det mere naturligt at bruge plads på at beskrive fænomener, som må virke helt dagligdags for dem, der er opvokset i samfundet. Rejser i tiden, rummet eller i helt andre dimensioner er alle metoder, som kan bruges til at bringe den udefra kommende til den beskrevne verden. Som oftest lader man en person fra en verden, der ligner vores, komme til en fremmed verden og fungere som tolk for læseren. Det modsatte ses dog også: man kan lade en fremmed komme til vores verden og beskrive vores dagligdag fra en ny vinkel. Den udefra kommende betragter er især nyttig i idebaseret science fiction, hvor selve samfundet er i fokus. Men den udefrakommende betragter kan også bruges i eskapistisk, handlingsorienteret science fiction, hvor helten udover rollen som tolk også kan fungere som et identifikationsobjekt.

Elementer

Der er en række elementer, som optræder i mange science fiction-historier, men sjældent i andre genrer, og som derfor er med til at danne en prototypisk definition af science fiction. Herunder: Robotter, androider, mutanter, esp (fx telepati, telekinese og clairvoyance), computere, kunstig intelligens, virtual reality, nanoteknologi, tidsrejser, rumskibe, laservåben, parallelle dimensioner og rumvæsener.

Historie

Der er mange ældre værker fra før genren opstod, der ville kunne rubriceres som science fiction efter dagens normer. For eksempel kunne Dante Alighieris Den guddommelige komedie kaldes en science fiction-trilogi med den tids dominerende videnskab (teologi) som den bærende kraft. Ligeledes kan en politisk satire, hvor fremmede verdener bruges til at kommentere samfundet med, for eksempel Gullivers Rejser, også falde under genren. Eller ville have kunnet, hvis de havde været udgivet senere. Jules Verne og H.G. Wells regnes normalt for at være genrens fædre. Hvor Jules Vernes historier som En verdensomsejling under havet havde karakter af rene eventyr, var H.G. Wells historier som Tidsmaskinen stærke sociale kommentarer. I mellemkrigstidens USA blomstrede pulpgenren. Det var let læselige og fantastiske romaner, hvoraf mange også faldt ind under science fiction, specielt space opera. Genren fandt i denne periode også vej til de visuelle medier, som for eksempel figuren "Flash Gordon" (dansk: Jens Lyn), der optrådte både som tegneserie og forfilm. Joseph W. Campell fik i tiden omkring anden verdenskrig sat gang i en strøm af idebaseret og ofte hård science fiction med forfattere som Isaac Asimov og Robert A. Heinlein. I 1960'erne begyndte en række forfattere under fællesbetegnelsen "den nye bølge" at skrive science fiction, hvor der i højere grad end tidligere blev lagt vægt på traditionelle litterære værdier. I 1980'erne indledte William Gibsons roman, Neuromancer, cyberpunk-genren, hvor der blev lagt vægt på forholdet mellem menneske og maskine, beskrevet i samfund, der ikke ligger tidsmæssigt langt fra vores. I tiden op til (og efter) årtusindskiftet blev tidsperspektivet for megen science fiction kortere og kortere, og mange forfattere som for eksempel Neal Stephenson i Cryptonomicon lod handlingen udspille sig i fortiden.

Fankultur

I USA er der opstået en særlig subkultur (fandom) omkring science fiction-genren, hvis fans kalder sig fen, og som mødes til messer, kaldet cons (kortform af conventions), hvor de også får mulighed for at møde skaberne. Mange møder op udklædte til disse messer. Mellem messerne holdes kontakten vedlige gennem blade, som er skabt af og for fans (fanzines), og hvor der udover nyheder og rygter også publiceres fanskrevne noveller (fan fiction). Nogle science fiction-forfattere har indledt deres karriere med at skrive fan fiction. Der er en udbredt følelse i subkulturen af, at man ikke bliver forstået af det omgivende samfund, og at man til en vis grad står udenfor og i opposition til dette. Den generelle sf-fandom har sit primære fokus rettet med den skrevne del af genren, men derudover eksisterer der nogle mere specifikke subkulturer (subsubkulturer?) rettet mod enkelte værker, oftest fra visuelle medier, såsom Star Trek og Star Wars. Science fiction-subkulturen har i varierende grad både fællestræk, overlapninger, og organisatorisk samarbejde med tilsvarende subkulturer, der er dannet omrking fantasy, anime og manga, samt tegneserier, men den er den ældste og bedst organiserede af disse. Fankulturen har bredt sig udenfor USA, hvor den især har fundet fodfæste i den engelsktalende del af verden.

Dansk science fiction

Ludvig Holberg nævnes gerne som proto-science fiction-forfatter med sit utopiske værk Niels Klims Underjordiske Rejse (1741). H. C. Andersen skrev egentlig science fiction i form af to noveller nemlig Om Aartusinder (1853) og Den store Søslange (1872). Niels Meyn skrev sin første science fiction-roman i samarbejde med A. Klingsey kaldet Med Luftskib til Mars (1911). Denne blev senere fulgt op af egne science fiction-udgivelser med nøjagtig samme plot. Knap så kendt er Valdemar Hanøls racistiske pulp fiction-roman Sølvhjerneskallerne (1930). Men den mest konsekvente danske science fiction-forfatter var uden tvivl Niels E. Nielsen, der gennem et helt liv skrev dystopiske romaner om verdens undergang en dag i fremtiden pga. menneskets misbrug af teknologi. Siden har Inge Eriksen, Svend Aage Madsen, Erwin Neutzsky-Wulff og Anders Bodelsen forsøgt sig med genren.

Se også

Kendte udenlandske forfattere
- Brian Aldiss, Poul Anderson, Isaac Asimov, J.G. Ballard, Karin Boye, Ray Bradbury, Orson Scott Card, Arthur C. Clarke, Philip K. Dick, William Gibson, Harry Harrison, Robert A. Heinlein, Frank Herbert, Ursula K. Le Guin, H.P. Lovecraft, Julian May, Anne McCaffrey, George Orwell, Frederik Pohl, Gene Roddenberry, Carl Sagan, Robert Silverberg, Clifford D. Simak, Mary Shelley, Dan Simmons, Bruce Sterling, William Tenn, Jules Verne og H.G. Wells

Eksterne henvisninger

- [http://www.phantazm.dk/ Phantazm, Magasin for parallelle verdener]
- [http://scifi-forum.dk Dansk scifi-forum]
- [http://www.gaylactica.dk/ Gaylactica, en visuel side om sf-film]
- [http://www.sciencefiction.dk/ Science Fiction Cirklen]
- [http://www.scifisiden.dk/ SciFiSiden]
- [http://www.trekkers.dk/ Trekkers]
- [http://www.fantastik.dk/ Foreningen Fantastik]
- [http://www.fanzine.dk/ Fanzine weblog]
- [http://www.flyvefisken.blogspot.com/ Den Fantastiske Flyvefisk]

Litteratur

- Niels Dalgaard: Fra Platon til cyberpunk. Science fiction-litteraturens historie, Science fiction Cirklen, 2004.
- Niels Dalgaard: Fanmarkshistorien. Dansk science fiction fandoms historie. Science fiction Cirklen, 1999. Kategori:Fiktion
- ja:サイエンス・フィクション ko:과학 소설 th:นิยายวิทยาศาสตร์ zh-min-nan:Kho-hoàn sió-soat

1995

Begyndelsen på det internationale årti for verdens oprindelige folk. (1995-2005)

Begivenheder

- 1. januar - Østrig, Finland og Sverige bliver medlemmer af den Europæiske Union.
- 9. januar - Den 51-årige russiske kosmonaut Valeri Poliakov har i dag tilbragt 366 dage ombord på rumstationen Mir. Det er ny rekord for ophold i rummet.
- 17. januar - Et jordskælv på 7,2 på Richterskalaen bryder klokken 5.46 lokal tid ud nær Kobe i den sydlige del af Hyogo i Japan. Skaderne er enorme, men mange frivillige fra hele Japan samt den øvrige verden hjælper til med oprydningen og hjælp til jordskælvsofrene.
- 20. marts - Medlemmer af Aum Supreme Truth sender sarin-gas ud i Tokyos metrosystem.
- 19. april - Murrah Federal Building i Oklahoma City i USA udsættes for et bombeattentat.
- 23. maj - Programmeringssproget Java udgives.
- 24. august - Microsoft udgiver Windows 95.
- 15. september - Torben Rechendorff overlader posten som de konservatives landsformand til Hans Engel.
- 18. september - Danske FN-soldater i Kroatien kommer under kraftig beskydning. 2 bliver dræbt og 10 såres. Lejrerne i Dvor og Kostanica bliver hårdest ramt.
- 18. november - Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark, bliver i Frederiksborg Slotskirke gift med Alexandra Christina Manley, Prinsesse af Danmark.

Født

Dødsfald

- Murray Rothbard , amerikansk økonom.
- 9. januar - Peter Cook, komiker, satiriker og forfatter.
- 26. februar - Bill Hicks.
- 12. juni - Arturo Benedetti Michelangeli, italiensk pianist.
- 17. juli - Juan Manuel Fangio, argentinsk racerkører.
- 19. august - Pierre Schaeffer, komponist og pioner indenfor musique concrete.
- 2. oktober - Carl Scharnberg, dansk forfatter
- 4. november - Yitzhak Rabin, Israels ministerpræsident, myrdes af højreekstremistisk jødisk fanatiker
- 2. december - Robertson Davies, canadisk novelleforfatter.

Sport

- 29. januar - Super Bowl XXIX San Francisco 49ers (49) besejrer San Diego Chargers (26).
- 11. februar - Danyon Loader slår verdensrekorden på 400 meter fri (svømning).
- 11. februar - Mark Foster slår verdensrekorden på 50 meter butterfly (svømning).
- 11. februar - Sandra Volker slår den europæiske rekord på 50 meter rygsvømning.
- 11. februar - Det amerikanske skøjtefigur-mesterskab vindes af Todd Eldredge.
- Ryder Cup, golf - Europa 14½-USA 13½

Nobelprisen

- Fysik - Martin L. Perl, Frederick Reines
- Kemi - Paul J Crutzen, Mario J Molina, F Sherwood Rowland
- Medicin - Edward B Lewis, Christiane Nüsslein-Volhard, Eric Wieschaus
- Litteratur - Seamus Heaney
- Fred - Joseph Rotblat (Polen/Storbritannien) og Pugwash konferencen om videnskab og verdenshandel
- Økonomi - Robert Lucas Jr

Bøger

- Germany Unified and Europe Transformed: A Study in Statecraft Condoleeza Rice og Philip Zelikow.

Film

95 als:1995 ja:1995年 ko:1995년 ms:1995 simple:1995 th:พ.ศ. 2538

Kategori:Fabeldyr

Kategori:Mytologi Kategori:Dyr Kategori:Eventyr ja:Category:伝説の生物

Greipl

Adalbert Stifter (
- 23. Oktober 1805 in Oberplan, tschechisch: Horní Planá, Böhmen – damals Kaisertum Österreich; † 28. Januar 1868 in Linz) war ein österreichischer Schriftsteller, Maler und Pädagoge. Er zählt zu den bedeutendsten Schriftstellern des Biedermeier.

Leben

Adalbert Stifter wurde am 23. Oktober 1805 als ältester Sohn des Leinwebers und dann als Garnhändler tätigen Johann Stifter und dessen Frau Magdalena in Oberplan an der Moldau geboren und trug anfänglich den Namen Albert. Der Vater verstarb früh durch einen Arbeitsunfall, als ihn ein umstürzender Flachswagen 1817 erschlug. Bis der Großvater mütterlicherseits, Franz Friepes, Adalbert 1818 gegen einigen Widerstand auf die Lateinschule schickte, arbeitete der bei der Mutter aufwachsende Stifter vor allem in der Landwirtschaft des väterlichen Großvaters Augustin Stifter, um die kargen Lebensverhältnisse der Familie zu bessern. 1820 heiratete die Mutter den Bäckermeister Ferdinand Mayer. 1825 erkrankte Stifter an den als »echte Blattern« bezeichneten Pocken. Pocken Bis 1826 besuchte Stifter die Lateinschule der Benediktiner in Kremsmünster. Während dieser Zeit in der Klosterschule, die er später als besonders glücklich bezeichnete, wurden die Grundlagen für eine aufgeklärte Betrachtung der Natur, Literatur und Kunst gelegt. 1826 nahm er ein Studium der Rechte in Wien auf und erzielte bei den ersten Prüfungen gute Ergebnisse. Sein Studium finanzierte er durch Privatunterricht, den er als Hauslehrer gab. In die Zeit seines Studiums fallen auch erste dichterische Versuche (1827), die von Goethe, Herder und Jean Paul beeinflusst sind. Zu dieser Zeit verliebte er sich unglücklich in Fanny Greipl; gleichzeitig verfiel er in zunehmende Selbstzweifel, die er durch Alkoholmissbrauch zu verdrängen versuchte. Die unglückliche Beziehung zu Fanny belastete auch seine Leistungen an der Universität, bis er 1830 sein Studium ohne Abschluss abbrach. Um 1829/30 entstand Stifters erste Prosaarbeit Julius, eine unvollendete Erzählung, in der noch immer das Vorbild Jean Pauls spürbar ist. 1832 und 1833 bemühte sich Stifter erfolglos um amtliche Lehrstellen. Im Februar 1833 brach Fanny die sporadische Beziehung dann ab, und kurz darauf lernte Stifter die Putzmacherin Amalie Mohaupt (1811-1883) kennen, die von seiner Umgebung als ihm intellektuell unterlegen geschildert wird. Erst nach dem Scheitern eines letzten Reuebriefes an Fanny am 20. August 1835 versprach er Amalie die Ehe. Um 1834/35 dürfte auch Der Condor entstanden sein, der aber erst 1840 zur Veröffentlichung gelangte. 1836 heiratete Fanny den Finanzbeamten Fleischanderl, am 15. November 1837 heiratete Stifter Amalie und versuchte offenbar auf diese Weise, die innere Ordnung seines Lebens wiederherzustellen. Die materiellen Sorgen aber wurden umso augenfälliger und verließen den Dichter auch in der Ehe mit der fast verschwendungssüchtigen Amalie nicht mehr, wie Pfändungen 1837 und 1841 belegen. Um 1836/37 entstanden auch die Feldblumen, die 1841 veröffentlicht wurden. Noch vor der Eheschließung hatte sich Stifter 1837 um eine Anstellung an der Forstlehranstalt Mariabrunn beworben. 1839 entstanden die ersten wichtigeren Gemälde Blick auf Wiener Vorstadthäuser sowie Blick in die Beatrixgasse und Ruine Wittinghausen. Im selben Jahr verstarb auch Fanny. 1840 erschien Der Condor in der Wiener Zeitschrift für Kunst, Literatur, Theater und Mode und wurde wohlwollend aufgenommen. Im Jahr 1841 folgte die Erzählung Feldblumen im Almanach Iris nach. Nach 1841 nahm Stifter wieder die Tätigkeit als Hauslehrer auf und unterrichtete u. a. von 1843 bis 1846 Richard von Metternich, den Sohn des österreichischen Staatskanzlers. Der Pester Verleger Gustav Heckenast, der schon den Condor herausgegeben hatte, begann nun, Stifter zu fördern: er wurde Herausgeber des Sammelbandes Wien und die Wiener und veröffentlichte 1842 die Erzählung Der Hochwald in der Iris. Es folgten einige journalistische Arbeiten, bis dann mit Abdias 1842 der Durchbruch gelang, der Stifter auch materiell zunehmende Unabhängigkeit brachte. Es folgten bis 1844 Brigitta und Das alte Siegel, dann Der Hagestolz und Der Waldsteig. 1843 arbeitete er seine ersten Erzählungen um, und schon 1844 konnte der nunmehr vorwiegend schriftstellerisch tätige Stifter bereits seine gesammelte Erzählungen in den ersten Bänden der Studien vorlegen. Während diese ersten Bände schnell Anerkennung fanden, hatte Stifter mit den 1847 erschienen letzten zwei Bänden der Studien keinerlei Erfolg mehr. Auch der Dichter Friedrich Hebbel kritisierte die Werke des Neulings nun scharf. Die Unruhen des Revolutionsjahres 1848 brachten Stifter, der als ein Anhänger der revolutionären Bewegung und als der »fortgeschrittenste Liberale« galt und auch als Wahlmann für die Nationalversammlung fungierte, dazu, Wien zu verlassen und nach Linz zu übersiedeln. Hier veröffentlichte er 1849 die Erzählung Die Landschule, die die Arbeit der Landschullehrer positiv hervorhob. 1850 wurde er selbst, nun wieder zunehmend von finanziellen Sorgen geplagt, zunächst provisorisch und 1853 enddgültig zum Schulrat ernannt. Die Ehe mit Amalie hat Stifter selbst als glücklich beschrieben, doch scheint die Kinderlosigkeit das Paar belastet zu haben. Die Stifter nahmen eine Nichte Amalies als Tochter auf. Diese riss aber mehrmals von zu Hause aus; nachdem sie auch im Winter 1859 mehrere Tage verschwunden war, fand man schließlich ihre Leiche in der Donau. Ob der Tod durch einen Unfall verursacht wurde oder ob sich das Mädchen umgebracht hat, blieb ungeklärt. In jedem Falle hat der Verlust die Stifters schwer getroffen. Adalbert Stifter wird als unmäßiger Esser und Trinker geschildert, der pro Jahr 600 Liter Wein und Bier verbrauchte. Diese Maßlosigkeit blieb nicht ohne Folgen. Stifters Gesundheitszustand verschlechterte sich rasch. Mehrmals begab er sich zu Kuraufenthalten für ein "Nervenleiden"; die Arbeit an seinem historischen Roman "Witiko" zögerte sich dadurch - sehr zum Leidwesen seines Verlegers - über mehrere Jahre hinweg. Schließlich war er nicht mehr in der Lage, sein Amt zu erfüllen. Durch die Intervention eines Gönners wurde er mit dem Titel eines Hofrates pensioniert. Von den zunehmenden Beschwerden einer Leberzirrhose geplagt, öffnete sich Stifter am 26. Januar 1868 auf dem Krankenbett mit einem Rasiermesser die Halsschlagader und starb zwei Tage darauf. Auf dem St.-Barbara-Friedhof der Stadt Linz fand Adalbert Stifter schließlich seine letzte Ruhestätte.

Würdigung

Wie kaum ein anderer vermag Stifter noch heute seine Leserinnen und Leser zu berühren, sie zu schroffer Abgrenzung oder unbedingter Liebe zu verleiten. Und dies, obwohl für manche seiner Kritiker seine Figuren eigentlich keine Figuren sind, sein Werk sich im Darstellen von Natur und Landschaft erschöpfen soll und zuletzt auch seine unausgesprochen das Werk durchwirkende Sittlichkeit eher konservativ oder restaurativ genannt wurde. Kritisiert wird auch Stifters Stil mit seinen weitschweifigen und langatmigen Worten. »Was wird hier nicht alles betrachtet und geschildert…«, beschwerte sich schon Hebbel über den Nachsommer, »… es fehlt nur noch die Betrachtung der Wörter, womit man schildert, und die Schilderung der Hand, womit man diese Betrachtung niederschreibt …« (in: Leipziger Illustrierte Zeitung, 4. September 1858). Von ähnlichen Kritiken, die auf den Mangel an »Leidenschaft und Tatkraft« sich setzte und das »Dargestellte altväterisch und beschränkt« nannte, berichtet auch Hugo von Hofmannsthal in einem Nachwort zu dem Roman. Zu Stifters Bewunderern zählt dagegen Friedrich Nietzsche, der den Nachsommer und Kellers Leute von Seldwyla, den ersten Teil der Jung-Stillingschen Lebensgeschichte und Lichtenbergs Aphorismen einzig neben Goethe, vor allem dessen Gespräche mit Eckermann stehen sieht, oder Karl Kraus, der die Zeitgenossen, sofern sie noch »… ein Quäntchen Menschenwürde und Ehrgefühl …« besäßen, auffordert, »… vor das Grab Adalbert Stifters [zu] ziehen, … um Verzeihung [zu] bitten und hierauf einen solidarischen leiblichen Selbstmord auf dem angezündeten Stoß ihrer schmutzigen Papiere und Federstiele [zu] unternehmen.« (in: Die Fackel, April 1916). Kritik und Lob machen sich vor allem an zwei Aspekten fest: Sittlichkeit und Natur in Stifters Werk. Stifter selbst »… gibt nicht das Bild des Idyllikers der Biedermeierzeit …« (Weiss 1924, 108), steht dem Zweifeln und Leiden und Suchen im Abdias näher, lotet Grenzen aus, vermeidet Pathos, vor allem jenen der Revolution. Die Landschaft des Menschen, der Seele aber ist in der Parallelwelt der Natur gespiegelt. »So verschwindet zu unserer tiefsten Befreiung und Befriedigung die Grenze zwischen dem Menschen in der Landschaft und der Landschaft im Menschen.« (Weiss 1924, 110). Und dennoch ist die Leidenschaft nicht ausgetilgt, sondern im Ursprünglichen sublimiert. Eine eifernde Leidenschaft, dem »… Blitz, welcher Häuser spaltet…« (3/8) gleich, lehnt Stifter ab, so dass Joseph von Eichendorff sagen kann, er hätte »nicht eine Spur von moderner Zerrissenheit, von selbstgefälliger Frivolität, von moralisch experimentierender Selbstquälerei …« (Zur Geschichte der neuern romantischen Poesie in Deutschland, in: Historisch-politische Blätter, 1846) und dennoch Thomas Mann Recht behält, wenn er findet, »… dass hinter der stillen, innigen Genauigkeit gerade seiner Naturbetrachtung eine Neigung zum Exzessiven, Elementar-Katastrophalen, Pathologischen wirksam ist …« (Die Entstehung des Doktor Faustus, 1949). Neben den Genannten wirkte Stifter u. a. auch auf Rosegger und Ganghofer, auf Heyse, Freytag und Wildenbruch, auf Storm und Fontane und schließlich Hesse.

Werke im Überblick

Hesse
- Julius (1830)
- Der Condor (3 Bände - 1839)
- Feldblumen (1841)
- Das alte Siegel (1844)
- Die Narrenburg (1844)
- Studien (6 Bände - 1842-1845)
- Das Haidedorf (1840)
- Der Hochwald (1841)
- Abdias (1842)
- Brigitta (1844)
- Der Hagestolz (1845)
- Der Waldsteig (1845)
- Der beschriebene Tännling (1846)
- Der Waldgänger (1847)
- Der arme Wohltäter (1848)
- Prokopus (1848)
- Die Schwestern (1850)
- Der Pförtner im Herrenhause (1852)
- Bunte Steine (2 Bände - 1853)
- Granit (1849)
- Kalkstein
- Turmalin
- Der Bergkristall
- Katzensilber
- Bergmilch
- Freiherr von Riesach
- Der Nachsommer (1857)
- Die Mappe meines Urgroßvaters (1864)
- Nachkommenschaften (1864)
- Witiko (3 Bände - 1865-1867)
- Der Kuß von Sentze (1866)
- Erzählungen (1869)

Stifter heute

Stifters Leben und Wirken im Grenzbereich zwischen deutscher und tschechischer Kultur ließ Adalbert Stifter zum Namenspatron einiger verbindender Projekte werden:
- So hat sein Heimatort 2003 ein "Adalbert-Stifter-Zentrum" eröffnet. In diesem Begegnungs- und Studienzentrum soll die kulturelle Bindung zwischen Österreich, Tschechien und Deutschland vertieft werden.
- Seit 1947 engagiert sich der Adalbert-Stifter-Verein in München, das Erbe der deutschsprachigen Kunst und Kultur in Böhmen zu erhalten. Seit 2001 ist hier auch das offizielle deutsch-tschechische Kulturinstitut angesiedelt, das den kulturellen Austausch zwischen Deutschland und Tschechien fördert und unterstützt.
- In Gersthofen gibt es die Adalbert-Stifter-Siedlung mit dem Stifter-Platz, auf dem ein Denkmal zu Ehren Adalbert Stifters errichtet ist.
- Mehrere Schulen wurden nach Stifter benannt, so z. B. Gymnasien in Passau, Castrop-Rauxel und Linz.
- Das Stifter-Denkmal beim Plöckenstein befindet sich bei einem Aussichtspunkt auf den Plöckensteinsee.
- In Linz gibt es ein StifterHaus, welches ein Literatur-Institut für die Literatur Oberösterreichs ist. Es ist Veranstaltungsort für diverse Literaturausstellungen. Im Mai 2005 wurde das Literaturmuseum im StifterHaus zum Museum des Monats ernannt.
- Im 20. Wiener Gemeindebezirk heisst die Adalbert Stifterstraße nach ihm.

Literatur (Auswahl)

- Becher, Peter: Adalbert Stifter. Sehnsucht nach Harmonie. Eine Biografie. Regensburg: Friedrich Pustet, 2005. ISBN 3-7917-1950-5 (Der Autor ist Geschäftsführer des [http://www.asv-muen.de/de/main/start.htm Adalbert Stifter Vereins] in München)
- Erik Lunding: Adalbert Stifter. Mit einem Anhang über Kierkegaard und die existentielle Literaturwissenschaft. (Studien zur Kunst und Existenz B. I) Kjøbenhavn: Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1946.
- Wolfgang Matz: Adalbert Stifter oder Diese fürchterliche Wendung der Dinge. Biographie. München: Hanser 1995. ISBN 3-446-18317-5 (2005 auch als Taschenbuch bei dtv: ISBN 3-423-34220-X)
- Franz Baumer: Adalbert Stifter, München 1989
- Michael Fuchs: [http://www.bbkl.de/s/s4/stifter_a.shtml Stifter]; Artikel in: BBKL 10 (1990), 1460-1463 (mit weiterer Literatur)
- Mathias Mayer: Adalbert Stifter, Ditzingen 2001
- Karl Pörnbacher: Literaturwissen Adalbert Stifter, Ditzingen 1998
- Urban Roedl: Adalbert Stifter in Selbstzeugnissen und Bilddokumenten. Reinbek bei Hamburg: Rowohlt Verlag,
- Erich Fechner: Recht und Politik in Adalbert Stifters Witiko, 1952
- Margaret Gump: Alles um der Ehre willen: Stifters »Das alte Siegel« und Fontanes »Effi Briest«, in: Adalbert-Stifter-Institut des Landes Oberösterreich. Vierteljahresschrift 28, 1979, 49-50
- Hendrik Achenbach: Natur versus Kultur? 'Wilde Mädchen' im Erzählwerk Adalbert Stifters. Magisterarbeit, Siegen 1998 ([http://hendriks-web.gmxhome.de/wm/wm.htm HTML], [http://hendriks-web.gmxhome.de/pdf/wm.pdf PDF])
- Arnold Stadler: Mein Stifter. Porträr eines Selbstmörders in spe. Köln: DuMont, 2005. ISBN 3-832-17909-7
- Wolfgang Matz: Gewalt des Gewordenen. Zu Adalbert Stifter, Graz 2005. ISBN 3854206917

Filme

- Der Schnitt durch die Kehle, Dokumentarfilm von Kurt Palm (2003)

Weblinks

-
- [http://www.adalbertstifter.at/ Adalbert-Stifter-Website]
- [http://www.asv-muen.de/ Adalbert-Stifter-Verein München]
- [http://www.stifter-haus.at/ Adalbert-Stifter-Institut des Landes Oberösterreich]
- [http://www.stifter2005.at/alias/stifter_startseite Stifterjahr 2005] (Amt der oberösterreichischen Landesregierung)
- [http://www.br-online.de/alpha/forum/vor0403/20040327_i.shtml Adalbert Stifter im BR-alpha Forum]
- [http://www.ub.fu-berlin.de/internetquellen/fachinformation/germanistik/autoren/multi_pqrs/stift.html www.ub.fu-berlin.de/] – kommentierte Linksammlung
- [http://www.bruehlmeier.info/hagestolz.htm Arthur Brühlmeier: Die Interpretation eines Textes am Beispiel von Stifters Novelle "Der Hagestolz"]
- [http://www.dtv.de/dtv.cfm?wohin=special_stifter/start_special.cfm Großes Stifter-Special des dtv mit ausführlicher Biographie, Hintergrundinformationen zu den Erzählungen, Zeittafel usw] Stifter, Adalbert Stifter, Adalbert Stifter, Adalbert Stifter, Adalbert Stifter, Adalbert Stifter, Adalbert Stifter, Adalbert Stifter, Adalbert Stifter, Adalbert Stifter, Adalbert Stifter, Adalbert Stifter, Adalbert Stifter, Adalbert Stifter, Adalbert ja:アーダルベルト・シュティフター

disco polo litera h online casinos rozst�py po�ciel

:: RELATED NEWS ::

Musikglossar/T
----
- Tabla - Schlaginstrument
- Tamburin - Musikinstrument
- Tamtam
- Tango - Tanz
- Techno
- tedesco
- Tenorhorn - Veloce - Tempoanweisung
- Verismo - Musikstil/Musik Italiens
- Verminderte Intervalle
- Verzierung
- vibrato - Spielanweisung
- Viertel