Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Kinetisk Energi

Kinetisk energi

Kinetisk energi, eller "bevægelsesenergi", er den energi som "træge" legemer (dvs. legemer med en vis masse) i bevægelse, besidder i kraft af deres bevægelse. Der kræves en vis energi for at bibringe stillestående legemer en vis fart, og tilsvarende skal denne energi "fjernes" fra legemet igen (for eksempel ved hjælp af en bremse, som almindeligvis omsætter energien til varme) hvis man ønsker at standse legemet igen.

Beregning af kinetisk energi

For legemer i lineær bevægelse (for eksempel køretøjer) afhænger den øjeblikkelige kinetiske energi Ekin af legemernes masse m samt deres fart, eller "størrelse af hastigheden" v:
E_ = \frac \cdot m \cdot v^2 For roterende legemer (for eksempel hjul) med inertimomentet I og vinkelhastigheden ω er den kinetiske energi Ekin givet ved:
E_ = \frac \cdot I \cdot \omega^2 Når f.eks et pendul sættes i svingninger fra yderposition vil dets potentielle energi blive omdannet til kinetisk energi idet det bevæger sig. Når det når midten, og derfor bevæger sig mod næste yderposition vil dets kinetiske energi langsomt blive omdannet til potentiel energi indtil det standser. Et legeme der bliver hævet op vil lagre potentiel energi i sig, som derefter bliver udløst som kinetisk energi når legemet bliver sat i bevægelse. Jo højere legemet bliver løftet, des mere potentiel energi bliver der lagret, og des mere kinetisk energi vil der komme når legemet bliver sat i bevægelse (des mere potentiel, des mere kinetisk, des højere fart).

Se også


- Potentiel energi ("beliggenhedsenergi")
- Fysik Kategori:Klassisk mekanik ja:運動エネルギー ko:운동 에너지 ms:Tenaga kinetik simple:Kinetic energy

Fart

Fart er et udtryk for hvor lang distance et objekt i bevægelse tilbagelægger pr. enhed tid. Den fysiske dimension for fart er længde divideret med tid, og følgelig bliver den afledte SI-enhed for fart m/s (meter pr. sekund). Fart angives altid som et tal, og dette tal fortæller alene hvor langt objektet flytter sig pr. tidsenhed, i modsætning til hastighed, som er en vektor der angiver både hvor hurtigt objektet bevæger sig, og i hvilken retning.

Se også


- Hastighed Kategori:Klassisk mekanik

Hastighed

Hastighed er en vektor-størrelse, som beskriver hvor langt og i hvilken retning et objekt flytter sig pr. enhed tid. Størrelsen (Magnituden) af denne vektor er en skalar, som kaldes for fart. Dimensionen for hastighedsvektorens magnitude er længde divideret med tid, så den afledte SI-enhed for hastighedens størrelse er m/s (meter pr. sekund).
I vejtrafikken benyttes angivelsen km/t (kilometer i timen) og i skibsfarten knob.

Se også


- Fart Kategori:Klassisk mekanik ja:速度 ko:속도 simple:Velocity

Hjul

Et hjul er en genstand der er lavet til at dreje om en akse. De fleste hjul er runde, men især tandhjul kan i visse sammenhænge laves ovale eller med et eller flere udspring for en periodisk påvirkning af en enhed der skal bevæge sig. Personer der har set meget svensk TV i starten af 1980'erne vil vide at Sverige 1 og 2 som pausebillede viste en opstilling af et stort antal ovale tandhjul der indbyrdes passede sammen. Hjul bruges til transport, hvor rullebevægelsen fjerner det meste af friktionen mellem byrden og underlaget. I tidligere tider kunne et hjul være en skive af en træstamme, en skive lavet af tilskårne planker eller hvad datidens fantasi ellers kunne præstere. I dag er de fleste transporthjul lavet med et nav, en fælg og et dæk. På visse lette hjul, bl.a. på cykler, er der kun fælg foruden forbundet til navet med eger. I en motor kan et svinghjul holde rotationen i gang med sin masse. Hvis et hjul bliver tilpads bredt eller opbygget på en bestemt måde, kaldes det en rulle. Hjul bruges også i spil, f.eks. lykkehjul, roulette og andre spil hvor du vædder om eller får gevinst efter hvor hjulet standser. I Indien var hjulet symbol for verdensherskeren, som satte alt i bevægelse. Hjulet ses stadig i Indiens flag. En kendt talemåde herhjemme er : "Små hjul kan flytte store ting". Med det menes at selvom man ikke er den vigtigste deltager, så kan man alligevel yde en præstation. Af og til udtrykkes det klarere at mange "små hjul" i fællesskab flytter "byrden" som det største hjul alene ikke kunne bære.

Kilder/henvisninger


- Lexopen

Se også


- transport

Eksterne henvisninger


- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4178.html 02/07/01 Australier patenterer hjulet]
- Et heftigt el-hjul på 120kW: [http://www.e-traction.com/TheWheel.htm e-traction.com: TheWheel™ - what it is and what it does] Citat: "...operating at more than 90% energy efficiency...delivers up to 120 KW of direct drive traction at the only place where it matters,.....at the wheel...the braking action is converted back to electrical power. This process is called regenerative braking..." Kategori:Klassisk mekanik ja:車輪 ms:Roda simple:Wheel

Inertimoment

Inertimoment er et begreb fra den klassiske mekanik, som beskriver trægheden i legemer, der er monteret så de kan dreje rundt, f.eks. et hjul. Inertimomentet er for roterende legemer, hvad masse er for legemer, der kan forskydes lineært (translateres), f.eks. togvogne: Ligesom det kræver en større kraft for at få en tung vogn til at accelerere lige så hurtigt som en lettere vogn, så kræver et svinghjul med et stort inertimoment et større drejningsmoment for at accelerere lige så hurtigt som et hjul med mindre inertimoment. Den fysiske dimension for inertimoment er masse gange længde i anden, hvoraf SI-enheden for inertimoment bliver kg·m2.

Beregning af inertimoment

Inertimomentet for et givent legeme afhænger af legemets dimensioner og geometriske udformning i forhold til omdrejningsaksen, samt mængden og fordelingen af masse i legemet.

Den generelle metode

Inertimomentet kan beregnes ved at legemet matematisk set opløses i utallige, bittesmå "partikler" med forskellige masser mn, i forskellige afstande dn fra rotationsaksen. Den enkelte partikel har inertimomentet In=mn·dn2, og hele legemets samlede inertimoment er således summen af samtlige partiklers "bidrag".

Inertimoment for visse homogene legemer

Den generelle beregningsmetode kan bruges for alle legemer med veldefineret geometrisk udformning, massefordeling og rotationsakse, men gør brug af bl.a. kompliceret integralregning. I følgende tabel findes en række formler som gælder for legemer med ensartet massefordeling (dvs. massefylden er konstant overalt i legemet), og med bestemte udformninger og rotationsakser:
Formler for inertimomentet I for visse homogene legemer med masse m
Billede:Inertimoment_beregning_A.jpg Cylinderen har længden L og er monteret med længdeaksen vinkelret på rotationsaksen. Hvis rotationsaksen går igennem midten af cylinderen, beregnes I som:
I = \frac \cdot m \cdot L^2
Hvis rotationsaksen går igennem et af cylinderens endepunkter, er I givet ved:
I = \frac \cdot m \cdot L^2
Billede:Inertimoment_beregning_B.jpg Den rektangulære kasse er monteret sådan at rotationsaksen går vinkelret gennem sidefladen og igennem midten af kassen. Den sideflade som aksen går igennem, har længden a og bredden b. I er da givet ved:
I = \frac \cdot m \cdot (a^2 + b^2)
Billede:Inertimoment_beregning_C.jpg En rektangulær plade med ubetydelig tykkelse er monteret med den ene langside langs rotationsaksen. I retningen vinkelret på aksen har pladen længden L. Inertimomentet I er da:
I = \frac \cdot m \cdot L^2
Billede:Inertimoment_beregning_D.jpg En cylinder, enten massiv eller hul som et "rør", er monteret så den kan dreje omkring sin egen længdeakse. Hvis den ydre radius er R, og en eventuel cylindrisk hulhed har den indvendige radius r, er intertimomentet I givet ved:
I = \frac \cdot m \cdot (R^2 + r^2)
Heraf følger, at hvis cylinderen er massiv (r = 0), bliver inertimomentet:
I = \frac \cdot m \cdot R^2,
og for en hul cylinder med ubetydelig "vægtykkelse" (r ≈ R) fås:
I = m \cdot R^2
Billede:Inertimoment_beregning_E.jpg En kugle med radius R er monteret så omdrejningsaksen går igennem kuglens centrum. Hvis kuglen er massiv, er dens inertimoment:
I = \frac \cdot m \cdot R^2
Hvis kuglen er en hul "skal" med ubetydelig vægtykkelse, bliver dens inertimoment:
I = \frac \cdot m \cdot R^2
Det ses af formlerne, at en tyndvægget cylinder giver det største mulige inertimoment I for en given mængde "byggemateriale" (massen m): Dette forklarer hvorfor svinghjul på f.eks. dampmaskiner udformes med en kraftig (dvs. tung) og udpræget bred "fælg".

Parallelforskudt omdrejningsakse

Hvis rotationsaksen går igennem et legemes tyngdepunkt (massecenter), hænger det populært sagt "i balance"; så kan legemet bringes til hvile i enhver stilling uden brug af bremse- eller låsemekanismer, og uden at tyngdekraften får legemet til at dreje "af sig selv". Legemet har omkring denne "balancerede" omdrejningsakse et vist inertimoment IT. Parallelforskyder man nu omdrejningsaksen til en vis afstand d, får man en art pendul som på grund af tyngdekraften søger tilbage mod en ligevægtsstilling. Den "lange ende" af pendulet forøger legemets inertimoment omkring den forskudte akse, set i forhold til inertimomentet for aksen gennem legemets tyngdepunkt, så pendulets inertimoment I bliver:
I = I_T + m \cdot d^2,
hvor m er massen af det roterende legeme/pendulet.

Fordele og ulemper ved inertimoment

Inertimoment er overalt, hvor genstande drejer om sin egen akse. Det er en ulempe, hvor man ønsker at stoppe, starte eller vende rotationsretningen hurtigt. Eksempler:
- Step-motor
- Filmspole
- Båndspole Netop det at det kræver energi at starte/øge rotationen - og at der skal fjernes energi for at bremse rotationen, kan anvendes positivt til at gemme energi eller gøre en bevægelse jævn:
- Cykelhjul
- Spolebåndoptager eller kassettebåndoptager kapstanssvinghjul
- Grammofon pladetallerken
- DVD/CD-afspillerens DVD/CD-plade
- Generator-/dynamo-svinghjul (anvendes til at udjævne belastninger)
- Energilagring
- Helikopterrotor
- Karrusel Ganske som legemer i bevægelse besidder en vis kinetisk energi, repræsenterer rotation også en vis mængde mekanisk energi E: :E = \frac \cdot I \cdot \omega^2
hvor
- E er rotationsenergien i joule.
- I er inertimomentet i kg·m2.
- ω er vinkelfrekvensen, dvs. (antal omdrejninger per sekund) · 2 · π.

Se også


- Fysisk pendul
- Præcession
- Svinghjul
- Fysik
- Impulsmoment Kategori:Klassisk mekanik ko:관성모멘트

Vinkelhastighed

Vinkelhastighed er for et legeme som roterer om en akse den vinkel, som legemet drejer sig i en tidsenhed. I matematiske og fysiske formler betegnes en vinkelhastighed typisk med det græske bogstav ω (lille omega). I tre dimensioner angives vinkelhastigheden ofte som en vektor hvis størrelse er den vinkel legemet drejer sig i en tidsenhed og hvis retning angiver rotationsaksens retning i rummet. Vektorformen af vinkelhastigheden noteres Ω eller ω.

Fysik

Fysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem. Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin. Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.

Centrale teorier

:Klassisk mekanik - Termodynamik - Statistisk mekanik - Elektromagnetisme - Speciel relativitet - Almen relativitetsteori - Kvantemekanik - Kvantefeltteori - Standardmodellen

Foreslåede teorier

:Teorien om alting - Den store samlende teori - M-teori - Tolkning af kvantemekanikken

Begreber

:Stof - Antistof - Partikelfysik (elementarpartikel, subatomar partikel) - Boson - Fermion :Symmetri - Bevarelseslove - Masse - Energi - Inerti - Vinkelhastighed - Spin :Tid - Rum - Dimension - Rumtid - Længde - Hastighed - Kraft - Bevægelsesmængde - Impuls :Bølge - Bølgefunktion - Harmonisk oscillator - Magnetisme - Elektricitet - Elektromagnetisk stråling - Temperatur - Entropi - Fysisk information

Naturkræfter

:Gravitation (Tyngdekraft) - Elektromagnetisme - Svag kernekraft - Stærk kernekraft

Partikler

:Atom - Proton - Neutron - Elektron - Kvark - Foton - Gluon - W-boson - Z-boson - Graviton - Neutrino - Partikelstråling

Tabeller

:Fysiske konstanter - Grundlæggende SI-enheder - afledte SI-enheder - SI-præfiks - Konvertering af enheder

Historie

:Fysikkens historie - Kendte fysikere - Nobelprisen i fysik - Alternativ fysik

Beslægtede områder

:Matematisk fysik - Astronomi - Astrofysik- Biofysik - Elektronik - Ingeniørvidenskab - Meteorologi

Uløste problemer

:Fysikkens uløste gåder

Eksterne henvisninger


- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs] Kategori:Fysik Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 53 als:Physik ja:物理学 ko:물리학 ms:Fizik simple:Physics th:ฟิสิกส์ zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k

Grand Prix der Volksmusik 2006

Auch im Jahr 2006 wird es wieder einen Grand Prix der Volksmusik geben. Es wird die 21. Veranstaltung dieser Art sein. Teilnehmerländer werden - wie in den Vorjahren - Deutschland, Österreich, die Schweiz und Südtirol sein. In jedem Land wird es eine öffentliche Vorentscheidung im Fernsehen geben. Dabei werden jeweils 4 Titel für das Finale ermittelt. Die schweizerische Vorentscheidung wird am 22. April, die deutsche am 25. Mai in München, die südtiroler (voraussichtlich) am 2. Juni in Meran und die österreichische am 17. Juni in Wien stattfinden. Die Veranstaltungen, zu denen wohl jeweils eine CD mit allen Teilnehmern erscheinen wird, werden live übertragen. Das Finale wird voraussichtlich am 2. September 2006 aus München vom ZDF im Rahmen einer Eurovisionssendung übertragen werden und vom ORF, von der SRG und von der RAI Bozen übernommen. Die Titel können noch bis Februar 2006 eingereicht werden. Danach werden die Jurys die 15 Teilnehmer der Vorentscheidungen ermitteln. Sobald die Titel bekannt sind, werden sie auch hier zu finden sein. Kategorie:2006

ruletka hoteles amsterdam zujer eba jelenia gra ogoszenia










































:: RELATED NEWS ::
David Scott (politician)
David Scott (born June 27 1946), American politician, has been a Democratic member of the United States House of Representatives since 2003, representing the 13th District of
Neil Abercrombie
Neil Abercrombie (born June 26, 1938) is an American politician and elder statesman of the Democratic Party of Hawaii. He is most notable for his service in the United States House of Representatives representing the September 27, 1952), popularly known as Ed Case, is a politician from Hawai'i in the United States. He currently serves the residents of the Hawai'i Second Congressional District ([http://nationalatlas.gov/printable/images/preview/congdist/hi02_109.gif map]) in the
Divine intervention
:For other uses, see Miracle (disambiguation). According to many religions, a miracle, derived from the old Latin word miraculum meaning 'something wonderful', is a striking interposition of divine intervention by God in the universe by which the operations of the ordinary course of Nature are overrul
Kawakami Hiromi
Kawakami Hiromi (川上 弘美 Kawakami Hiromi) born April 1,1958, is a Japanese writer. Born in Tokyo, she graduated from Ochanomizu Women's College. Her first novel God (Kamisama) was published in 1994. In 1996, she was awarded the Akutaga
C. L. Otter
Clement Leroy Otter, (born May 3, 1942), usually known as Butch Otter, is an American Republican politician from Idaho. He has represented the state's 1st District ([http://nationalatlas.gov/printable/images/preview/congdist/id01_109.gif map]) since 2001.

All Rights Reserved 2005 wikimiki.org