:: wikimiki.org ::
| Kollision |
KollisionEn kollision er et sammenstød mellem to objekter i bevægelse.
To biler kan støde sammen, men en enkelt bil kan også støde ind i et vejtræ.
Eller et skib kan støde ind i et isbjerg, som det skete for Titanic i 1912.
Fly kan støde sammen i luften og på jorden.
Atomer kan støde sammen, og gør de det hurtigt nok, kan det blive til en stor eksplosion i form af en atombombe eller en mere fredelig og kontrolleret udvikling af energi.
I datakommunikation kan man i et ethernet opleve kollisioner, når nettet overbelastes.
I overført betydning - men også under praktiske transportforhold - kan man komme på kollisionskurs.
Se også
- krater
- stød (fysik) – om kollisioner af partikler inden for klassisk mekanik
Kategori:Klassisk mekanik
Bil
En bil (eller et automobil) er et selvkørende, motoriseret køretøj opfundet i slutningen af det 19. århundrede.
Der findes ingen præcise optegnelser over hvornår den første bil kørte af egen kraft, men patentet (DRP 37435) der blev registreret 29. januar 1886 anses for at være verdens første bil. Patentindehaveren var Carl Benz (1844-1929), og opfindelsen "Motorwagen Modell 1" et trehjulet køretøj med en encylindret vandkølet benzinmotor på 958 cm³ der ydede 0,75 hestekræfter ved 400 o/min.
Det første køretøj der gik i serieproduktion var Modell 3. Og det var netop i en Modell 3 at Carl Benz' hustru Bertha, med sønnerne Eugen og Richard, uden sin mands viden, foretog den berømte køretur på ca. 80 km fra hjemmet i Mannheim til Pforzheim for at bevise, at når en kvinde kunne køre et automobil, så kunne det jo ikke være så farligt som samtiden ellers mente.
Denne køretur er efter al sandsynlighed den første længere afstand der er tilbagelagt i en automobil. Verdens første bilist var således en kvinde - der havde lånt sin mands bil uden at spørge om lov.
Automobil betyder slet og ret "selvbevægende" - altså kan bevæge sig af sig selv, men blev på dansk erstattet af det mere mundrette ord bil efter en enquete i dagbladet Politiken i 1902.
Spritbiler
I dag kan man købe biler som kan køre på mere eller mindre sprit. Almindelige biler kan ifølge [http://www.dr.dk/Videnskab/viden_om/Programmer/Spritbiler/0307113359.htm DR Videnom], køre på op til 5% (vandfri) sprit.
Der findes også biler, vis motorer der kan køre på op til 85% sprit og mindst 15% benzin. Her er en liste over E85 biler: [http://www.eere.energy.gov/cleancities/progs/afdc/search_type.cgi?1|E85_GSLN EERV. Clean Cities: Search for light-duty vehicles using fuel: Ethanol].
Nogle få bilmotorer kan køre på 100% sprit. Bemærk at Skycar også kan flyve på 100% sprit.
Selvom sprit bliver til H2O og CO2 i forbrændingsmotorer og brændselsceller, kan sprit godt være CO2-neutralt, hvis CO2 som blev anvendt til at fremstille spritten, oprindeligt kom fra atmosfæren under forbrug af f.eks. solenergi (planter, solceller), vindenergi eller fusionsenergi. Spritten kaldes i så fald bioethanol.
Selvom om samfundet i dag ikke kan lave al spritten der er nødvendig, vil en motorpark (f.eks. bil, lastbiler) som har mulighed for spritanvendelse, stille samfundet som helhed friere i fremtiden.
Biltyper
- Bus (rutebil, omnibus)
- Lastbil
- Personbil
- Varevogn
Se også
- Flyvende bil
- Transport
- Færdselsbøder
Kilder/henvisninger
- [http://www.komenda.at/ Erwin Komenda Porsche Designer] (på engelsk og tysk)
- [http://www.sprakrad.no/snytt021.htm#vigleik Nyord i hundre år] - om ordets oprindelse (på norsk)
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/uk/4252359.stm 10 February, 2005, BBC News: Ratings show how green cars are] Citat: "...Cars will be rated on a scale from A to F, based on their carbon dioxide (CO2) emissions - the same system already used for fridges..."
Spritbilsrelateret
- Webarchive backup: [http://web.archive.org/web/20040224141344/running_on_alcohol.tripod.com/index.html Robert Warren: Make your own Fuel] Citat: "...In fact, over 2 million cars per year in the USA already are set up to run on E85, and no one told us about this..."
- [http://web.archive.org/web/20040224141344/running_on_alcohol.tripod.com/id8.html "...This is an alcohol fuel still, not a whisky still. It is designed for making 20 litres/hour of fuel grade alcohol... You can turn thrown-away food into fuel..."]
- Adresse virker ikke: [http://running_on_alcohol.tripod.com/id10.html "...Getting a licence from the Bureau of Alcohol, Tobacco, and Firearms (BATF) is not difficult, and only takes about a month..."]
- Adresse virker ikke: [http://web.archive.org/web/20040224141344/running_on_alcohol.tripod.com/id26.html Converting your engine] Citat: "...If you want to use your home-made ethanol in your car as E-85 (85% ethanol and 15% gasoline, before you mix it with gasoline, it has to be 100% pure...To get the water out of the zeolite [type 3A] we just broil it on the backyard grill - it is reusable indefinitely..."
- [http://web.archive.org/web/20040224141344/running_on_alcohol.tripod.com/id36.html Make your own E85 fuel] Citat: "...According to Joao Alvarez Filho, a Volkswagen plant manager in Brazil, "The new Brazilian models can run on just gasoline, or 100 percent alcohol, or any proportion mix of the two,"..."
- Webarchive backup: [http://web.archive.org/web/20030623124948/terrasol.home.igc.org/alky/alky.htm How To Modify Your Car To Run On Alcohol Fuel. With Specific Instructions for Air-Cooled Volkswagens. By Roger Lippman. April 1982]
Supplerende spritinformation
- [http://desmoinesregister.com/apps/pbcs.dll/article?AID=/20050303/BUSINESS01/503030430/1029/BUSINESS March 3, 2005, desmoinesregister.com: Indy's Gasoline Alley becomes Ethanol Avenue] Citat: "...The agreement involves three companies that design and build ethanol plants: ICM Inc., Fagen Inc. and Broin Cos., which recently opened a plant in Emmetsburg...Iowa has 16 plants that can produce 947 million gallons of ethanol annually, the most of any state. Five more are under construction..."
- [http://www.greencarcongress.com/2005/03/stockholm_adds_.html March 03, 2005, Green Car Congress: Stockholm Adds 123 New Ethanol (E95) Buses to its Fleet]
- [http://www.ethanol.org/ American Coalition for Ethanol]
- [http://www.ethanolrfa.org/ereports/er020904.html Renewable Fuels Association (RFA). Ethanol Report -- February 9, 2004: Ethanol use reduced greenhouse gases by 5.7 M tons in 2003]
- [http://www.daviesand.com/Perspectives/Forest_Products/Ethanol/ Ethanol from Cellulose: Too Good To Be True?] Citat: "...A Department of Energy (DOE) brochure says that ethanol is...A nonfossil transportaion fuel that contributes little, if any, net carbon dioxide to the atmosphere during production and use...A potentially clean-burning fuel that reduces smog and emissions of carbon monoxide..."
- [http://www.ilsr.org/columns/2004/021504.html Cruising the Ethanol Highway. (Originally published in the Los Angeles Times, February 15, 2004)] Citat: "...Three years ago, California's cars used no ethanol. Last year, the state used about 700 million gallons. There's no reason that California can't take this beginning and make the state the leader in ending the nation's reliance on fossil fuels. The executive order should be "ethanol highways," not "hydrogen highways."..."
Kategori:Køretøjer
ja:自動車
ko:자동차
ms:Kereta
simple:Car
th:รถยนต์
Isbjerg
Et isbjerg er en stor ismasse flydende i havvand. Består ofte af ferskvandsis brækket af en bræ.
Ca. 1/7 del af isbjerget er over vandoverfladen mens de resterende 6/7 dele under, hvilket gør isbjerge farlige for skibe, da der er stor risiko for at støde ind i den del under vandoverfladen, selvom man sejler uden om den synlige del af isbjerget. Mere farligt er det dog når isbjeget ruller hurtigt rundt eller brækker over og rejser en stejl bølge. Men allerværst er de stykker, som brækker af isbjergets underside og med stor fart stiger op mod overfladen, langt fra isbjeget. Når Isbjerge flyder så højt i vandet så skyldes det der er luft fanget i isen, og at saltvandet bærer bedre oppe end ferskvand.
Det meste kendte offer for isbjerge er oceandamperen Titanic 15. april 1912.
Men M/S Hans Hedtofts forlis den 30. januar 1959, hvor 95 passagerer og besætningsmedlemmer omkom var også slem.
Isbjerge findes i de arktiske og antarktiske have, hvor der er på søkort er angivet grænser for isbjergenes normale udbredelse.
Der udarbejdes også kort med den aktuelle udredelse, som kan hentes via internettet, hvilket sker i samarbejde med Danish Center for Remote Sensing (DCRS) på DTU (se eksterne sider nedenfor).
Se også
- Isbryder
Eksterne sider
- [http://www.dcrs.dtu.dk/DCRS/latest-ice.html Den aktuelle udbredelse hentet fra DCRS på DTU]
- [http://www.ecoscope.com/iceberg/index.htm Isbjerggalleri]
Fly
Flyvemaskiner generelt
En flyvemaskine (også kaldet et fly eller et aeroplan) er et luftfartøj med faste vinger, som i modsætning til f.eks. en helikopter ikke kan "stå stille" i luften - enhver flyvemaskine har en vis minimums-fart under hvilken den ikke er i stand til at flyve. Vingerne udnytter forskellen på luftstrømmenes hastighed over og under vingen (den er "buet" for oven og "flad" i bunden i en konventionel kommerciel vingekonstruktion) til at skabe den løftekraft der skal til for at holde maskinen i luften.
Historie
Den 17. december 1903 gennemførte brødrene Wright (Wilbur og Orville Wright) historiens første bemandede flyvning med en motoriseret maskine med større massefylde end den omgivende luft (i modsætning til f.eks. balloner og luftskibe). Forinden havde andre pionerer, bl.a. Otto Lilienthal, eksperimenteret med svæveflyvning, og det var ved systematiske studier af deres resultater, at Wright-brødrendes Flyer blev en succes.
Se dog også:
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/magazine/3307743.stm 12 December, 2003, BBCNews: Flights of fancy?]
- [http://web.archive.org/web/20020913132118/www.aopa.ch/xeole.htm webarchive kopi, Question: Who performed the first powered flight: Wright or Wrong?]
- [http://www.flyingmachines.org/ader.html Clement Ader claimed that while he was aboard the Ader Eole he made a steam-engine powered low-level flight of approximately 160 feet on October 9, 1890, in the suburbs of Paris]
- [http://pub26.bravenet.com/freelink/show.php?usernum=2228036903#catid658 Aviation Pioneers Links: 7.Before 1903]
De første ca. tyve år havde flyvemaskiner altid to eller flere sæt vinger (biplaner og triplaner - til den sidste kategori hører bl.a. den navnkundige "Røde Baron", Baron von Richthofens ildrøde Fokker DR-1), men under 1. verdenskrig gennemgik teknologien alligevel en rivende udvikling med hensyn til aerodynamik og lette, men ydedygtige motorer.
Og under 2. verdenskrig pressedes flyvningens udvikling yderligere frem: Udviklingen af store bombefly lærte flyfabrikkerne at "bygge stort", og sammen med jetmotoren havde fabrikanterne redskaberne til at skabe de store passager-jetfly som blev grundlaget for 1960'ernes eksplosive vækst i den civile luftfart.
Flyvemaskiner fungerer kun som sådanne i en egentlig atmosfære, og rumfærgen må siges at have udvidet flyvemaskinens praktiske anvendelsesområde ud til denne grænse for Jordens atmosfæres vedkommende. Der foreligger i øvrigt planer om at anvende et ubemandet fly med en computer "ved pinden" i Mars' atmosfære med henblik på at studere store områder af planetens overflade.
Flytyper
- Amfibiefly
- Cykelfly
- Gyroplan - blanding af helikopter og flyvemaskine.
- Jetfly
- Scramjetfly, Scramjet
- Militærfly
- Modelfly
- Passagerfly
- Propelfly
- Sportsfly
- Raketfly
- Skycar
- Svævefly
- Vandfly
- Veteranfly
Se også
- Cockpit
- Jacob Christian Hansen Ellehammer
- Luftfart
- Luftfartøj
- Lufthavn
- Pilot
- Svæveflyvning
- Testpilot
- Ornithopter
Eksterne henvisninger
- [http://www.flight100.org/history/timeline.cfm?period=1900s flight100.org: The History of Flight from Around the World 1900s]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4018117.stm 16 November, 2004, BBC News: Superfast Nasa jet pushes Mach 10]
Kategori:DK5 62.95
Kategori:Flyvemaskiner
Kategori:Luftfart
Kategori:Maskiner
Atombombe
Atomvåben, også kaldet a-våben eller kernevåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som "energikilde" til deres voldsomme ødelæggelseskraft. Man skelner imellem:
- Atombomben, som virker ved fission (spaltning) af atomer af tunge grundstoffer, f.eks. af uran eller plutonium.
- Brintbomben, som virker ved fusion (sammensmeltning) af atomer af lette grundstoffer, typisk isotoper af brint. Brintbomben har 1000 gange kraftigere slagstyrke end den ovenfor nævnte fissions-baserede atombombe, som i øvrigt bruges som "tændsats" i brintbomben til at starte fusionsreaktionen.
- Den såkaldt "beskidte bombe", virker ved hjælp af konventionelt sprængstof pakket med ekstremt giftigt, radioaktivt materiale, som ved detonationen spredes over et område.
Atombomben blev udviklet i USA under 2. verdenskrig i et gigantisk projekt med kodenavnet Manhattan-projektet under ledelse af fysikeren J. Robert Oppenheimer. Den første atombombe (bortset fra testsprængning) blev kastet over Hiroshima den 6. august 1945, og 3 dage efter fulgte endnu én over Nagasaki. Herefter kapitulerede Japan. Siden er A-våben ikke blevet anvendt i krig. Men muligheden for brug af atomvåben har haft stor betydning i det politiske spil mellem nationerne, især under Den kolde krig. Der er også stor frygt blandt mange for spredning af A-våben, bl.a. for at minibomber eller beskidte bomber ville kunne udnyttes af terrororganisationer.
Formålet med Traktaten om ikke-spredning af kernevåben er at undgå spredning af atomvåben og arbejde for en fjernelse alle atomvåben.
Se også:
- Atomkraft
- Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki
Kategori:Våben
ja:核兵器
ko:핵무기
ms:Senjata nuklear
simple:Nuclear weapon
th:อาวุธนิวเคลียร์
EnergiEnergi kommer fra græsk εν = "i" og εργον = "arbejde".
Begrebet energi betyder i hverdagssproget både legemlig og åndelig kraft, eller vitalitet. I fysikken er energi en betegnelse for evnen til at udføre arbejde. Den kan f.eks. opgives i den afledte SI-enhed joule (J). En anden lidt ældre energienhed er kalorie.
Elektrisk energi leveret fra elkraftværkerne måles i (kilo)watt-timer (Wh eller kWh). Én kWh er 3,6 MJ, da ét wattsekund (Ws) per definition er lig 1 joule.
Det kræver samme energi at hejse en spand vand op af en brønd, hvad enten man hejser spanden hurtigt eller langsomt op. Derfor er effekt somme tider et nyttigt begreb. Effekt er lig energi per tidsenhed og måles i watt.
Energi kan lagres til senere brug. Se f.eks. energilagring.
Kort om Energi
- Energi er evnen til at udføre arbejde eller lave varme.
- Energi kan ændres fra en form til en anden men aldrig forsvinde.
- Energien i universet er konstant.
----
Definition
Fra et fysisk synspunkt indeholder (eller lagrer) ethvert virkeligt system en mængde, som man kalder energi. Man kan ikke forestille sig energi som en fast enhed, og det er bedst at betragte den som noget, der gør det muligt at lave forudberegninger.
Energi er en måde at beskrive et legemes tilstand på, den såkaldte tilstandsstørrelse. Med tilstand kan der menes både temperatur, form, beliggenhed, bevægelsestilstand osv. Når legemet bliver udsat for et arbejde, stiger dets energi, men udretter legemet selv et arbejde, mindskes dets energi. Her fremkalder arbejdet altså en tilstandsændring f.eks. i form af en temperatur-, form-, placerings- eller hastighedsændring. Energi kan hverken skabes eller fjernes i fysiske processer, men kun omdannes til andre energityper, og arbejde findes ikke i et hvilende system.
Energi er knyttet til beregning af, hvor meget arbejde et fysisk system kan bringes til at udføre. Det kræver energi at arbejde, og derfor begrænser energibeholdningen i et system den mængde arbejde, som systemet kunne tænkes at udføre.
Det bør bemærkes, at det ikke er al energien i et system, der er opbevaret på en måde, så det kan udføre arbejde. Derfor kan det i praksis være en meget mere begrænset mængde energi, der er til rådighed, end den totale mængde i systemet.
Energibegrebet gør det også muligt at lave tværfaglige forudberegninger. Hvis man f.eks. antager, at man er i et lukket system (dvs. i et system, hvor loven om energiens konstans gælder), kan man forudsige hvor hurtigt et hvilende legeme kan bringes til at bevæge sig, hvis en præcis mængde varme blev fuldstændig omdannet til bevægelse i legemet (Altså: hvor langt vil kanonkuglen nå ud, når man bruget 1 kg krudtladning?) Tilsvarende kan man beregne, hvor meget varme der vil komme ud af at ophæve nogle bestemte, kemiske bindinger. (Altså: hvor meget varme vil det give, hvis gæren slår 100 g sukker i stykker?)
Formler
- Beliggenhedsenergi er lig med masse gange tyngdeacceleration gange højde.
- Elektrisk energi er lig med spænding gange strømstyrke gange tid
- Energien i en partikel er lig med masse gange lystets hastighed i 2.
- Kvanteenergi er lig med det Planckske virkningskvant gange frekvensen (betegnes med det græske bogstav "nu")
SI-enheden for bade energi og arbejde er joule (J). Den er opkaldt efter James Prescott Joule til ære for hans eksperimenter over forholdet mellem mekanik og varme. I lidt mere simple begreber er 1 joule lig med 1 newton meter, eller udtrykt i grundlæggende SI-enheder: 1 J = 1 kg m2/s2. I cgs-enheder er 1 erg = 1 g cm2/s2.
Energiformer
Energi kan omdannes til forskellige typer. Man skelner mellem følgende:
- Mekanisk energi
- Bevægelsesenergi: Energi, som befinder sig i en genstand, der er i bevægelse (i forhold til et miljø, der bevæger sig anderledes). Bevægelsesenergi er den energiform, som er knyttet til legemers bevægelse. (Altså: hvor meget mere energi er der i en bil, der kører 60 km/t end i en, der overholder trafikbestemmelserne?)
- Potentiel energi: Energien i en genstand, der befinder sig i et potentiale, f.eks. Jordens tyngdefelt. Potentiel energi er energi, der er knyttet til muligheden for at overgå til en lavere energitilstand. En masse, der bliver sluppet over jorden, har en potentiel energi, der skyldes at trækket fra jordens tyngdekraft omsættes til bevægelsesenergi. (Altså: hvor dybt skal vandet være, hvis jeg vil overleve at lave hovedspring fra 3 m højde?)
- Elektrisk energi F.eks. en elektron i et elektrisk felt.
- Kemisk energi: Egentlig potentiel energi på det atomare plan. Under kemiske reaktioner bliver denne energi forvandlet til andre. Kemisk energi er egentlig en form for potential energi, der hænger sammen med danne eller bride kemiske bindinger. (Altså: hvor meget sukker kan planten danne, når den har opfanget 10 fotoner i bølgelængden 470 nm?)
- Strålingsenergi: Potentiel energi på det subatomare plan. Se elektromagnetisk stråling.
- Varmeenergi (begrebet termisk energi er bedre, for varme er en processtørrelse, mens energi er en tilstandstørrelse): Bevægelse hos molekyler og atomer i alle stoffer ud over den temperaturgivne, termiske energi. Varme er knyttet til den indre bevægelsesenergi i en masse, ’’men den er ikke en egentlig energiform’’. Varmen har mere med arbejde at gøre, for den er et udtryk for energiskift. Når man siger, at varme repræsenterer et skift henviser præcist til den energi, så er udtrykket forbundet med den tilfældige bevægelse ved faseskift hos atomer og molekyler i en kendt masse. Den konstante mængde af varme og arbejde i et lukket system udtrykkes i termodynamikkens 1. lov. (Altså: når drinken bliver ved med at være 0 grader varm, så længe der er en stump af isterningen tilbage, så skyldes det energiforbruget ved vandmolekylernes overgang fra fast fase til flydende fase).
Masse
Efter Albert Einstein ved man, at masse og energi kann omveksles til hinanden efter den berømte formel:
:
hvor c er lysets hastighed. Ligningen viser, at masse yder et bidrag til energien i et system.
Når man ser bort fra kernespaltning ved fusionskraftværkerne, og de forskellige eksperimenter vedrørende kvantefysik, er masseforskellen i forbindelse med energiforandringer dog langt under målenøjagtigheden.
Energiforbrug i hverdagen
- Opvarmning som kemisk energi, der bliver forvandlet fra brændstoffets kemiske energi til termisk energi og frigivet fra systemet som varme.
- Elektrisk strøm som transporteret elektrisk energi.
- Brændstof som bærer af kemisk energi, der bruges til fremdrift efter forvandling til bl.a. bevægelsesenergi.
Energireserver
Fossile energistoffer
- Kul (Stenkul, Brunkul)
- Tørv
- Mineralolie
- Oliesand/Olieskifer
- Naturgas
- Uran
- Thorium
Vedvarende energikilder
- Bioenergi er kemisk energi
- Geotermisk energi er termisk energi
- Tidevandskraft er for det meste potentiel energi
- Solenergi er også strålingsenergi
- Vandkraft er for det meste potentiel energi
- Bølgeenergi er potentiel energi
- Vindenergi er bevægelsesenergi
Alle stoffer har kemisk energi, som bliver forandret i de kemiske reaktioner.
Målestokke
De følgende opstillinger skal hjælpe til at få en fornemmelse af de størrelsesforhold i forbindelse med energi (værdierne er ikke nøjagtige):
; 100 J = 1 J = 1 Ws = 1Nm : potentiel energi, som bliver oplagret i et stykke chokolade (ca. 100 g), når man løfter det ca. 1 m.
; 2,5
- 106 J = 2500 kJ : et menneskes daglige energibehov.
; 3,6
- 106 J = 3600 kJ = 3600 kWs = 1kWh : Afregningsenhed for strøm/gas osv.
Se også
atomkraft
brændselscelle
bølgeenergi
distribueret elproduktion
dynamo
dæmning
elektricitet
Entropi
Enthalpi
energilagring
energioverførsel
fotosyntese
saltkraft
solcelle
solenergi
solvarme
Termodynamik
tidevandsenergi
transducer
turbine
vandkraft
vandmølle
vindenergi
vindmølle
Eksterne henvisninger
- Robert P Crease, "What does energi really mean?", Physics World, July 2002
- Online version: http://www.physicsweb.org/article/world/15/7/2
- [http://www.zero.no/fakta/20030216.php 16/02-2003, zero.no: De fornybare energikildene - Zero Emission Resource Organisation]
- http://www.energycamp.dk/
Litteratur
- Feynman, Richard. Six Easy Pieces: Essentials of Physics Explained by Its Most Brilliant Teacher. Helix Book. See the chapter "conservation of energi" for Feynman's explanation of what energi is, and how to think about it.
- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756
Kategori:Fysik
Kategori:Klassisk mekanik
Kategori:Energi
Kategori:Økologi
ja:エネルギー
ko:에너지
ms:Tenaga
simple:Energy
th:พลังงาน
Klassisk mekanikKlassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer i tilfælde af små hastigheder (i forhold til lysets hastighed) og store energier (formelt virkninger, målt i forhold til Plancks virkningskvant), f.eks. bevægelser af planeter i vores solsystem. Den kaldes også Newtonsk mekanik efter Isaac Newton som skabte grundlaget for teorien.
Betegnelsen "klassisk" bruges for at skelne mellem denne beskrivelse og f.eks. kvantemekanik eller relativistisk mekanik. Klassisk mekanik går over i relativitetsteori, hvis hastighederne nærmer sig lysets hastighed , og med kvantemekanik, hvis virkninger nærmer sig Plancks virkningskvant ħ (typisk hvis dimensionerne og/eller energierne er meget små); og med kvantefeltteori hvis begge betingelser er til stede. I et stærkt tyngdefelt eller ved hurtig bevægelse i et vilkårlig tyngdefelt erstattes klassisk mekanik med almen relativitetsteori. Desværre findes der endnu ikke en samlet kvantetyngdefeltsteori.
Specialiserede felter indenfor den klassiske mekanik er statik ("ligevægtslære") og dynamik ("bevægelseslære").
Historie
Arkimedes og Galilei har ydet væsentlige bidrag til den klassiske mekanik med praktiske eksperimenter og empiriske resultater. Galileis praktiske arbejde og måleresultater omkring blandt andet frit faldende legemer fik det teoretiske grundlag, da Isaac Newton med sin infinitesimalregning forfinede den klassiske mekaniks teoretiske grundlag så vidt, at selv himmellegemernes bevægelser nu kunne forklares matematisk - en disciplin der kaldes himmelmekanik eller celest mekanik.
Efter Newton fik videnskaben det indtryk af den fysiske verden, at alting lod sig beregne og forudsige, hvis blot man kendte verdens øjeblikkelige "tilstand" tilstrækkelig nøjagtigt. Men i årene omkring det 20. århundredes begyndelse gjorde man en række opdagelser, blandt andet omkring atomets opbygning, som tvang fysikerne til at kuldkaste forestillingen om det deterministiske univers.
I vor tid råder fysikken over mere præcise modeller, og her viser det sig, at den Newtonske mekaniks resultater er tilnærmelsesvist rigtige, så længe farten er meget mindre end lysets, og det stedlige tyngdefelt er svagt (begge dele gælder i høj grad for alle "dagligdags situationer"). For mere om dette, se artiklen Almen relativitetsteori og klassisk mekanik
Simple maskiner
- Evighedsmaskine, hvorfor den ikke kan virke.
- Gear
- Kniv
- Kile
- Skrue
- Snekke
- Tandhjul
- Trisse
- Vægtstang
Se også
- Acceleration
- Drejningsmoment
- Fart
- Frit fald
- Hastighed
- Inertimoment
- Kasteparabel
- Penduler, herunder
- Fysisk pendul
- Matematisk pendul
- Stød
Eksterne henvisninger
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20030503&Kategori=NATUR&Lopenr=105090004&Ref=AR 03.05.2003, ing.dk: Spydkasteren får ekstra kraft med en "atlatl"] Citat: "...En atlatl er et kastebræt, der kan slynge et spyd afsted med 120 km/h. En forskerne har nu analyseret de fysiske hemmeligheder...Pilens starthastighed når ofte op på mere end 120 km/hr, og rækkevidden når op over 200 meter...Han fandt, at den optimale atlatl-længde ligger omkring 40 cm, og at en elastisk atlatl kan øge hastigheden med omkring 15 procent..."
- [http://www.onagocag.com/atlatl.html Secrets of the atlatl] Citat: "...Many sources have documented the chilling effect that the atlatl had on the conquistadors who accompanied Cortez on his trek through Mexico in 1520 A.D...this weapon had the ability to pierce their armor and plow right on through and into their chests..."
Kategori:Klassisk mekanik
ja:古典力学
ko:고전 역학
Ein Colt für alle Fälle
Ein Colt für alle Fälle (Originaltitel The Fall Guy) ist eine amerikanische Fernsehserie mit Lee Majors und Heather Thomas, die von 1981 bis 1986 mit 109 Folgen produziert wurde.
Handlung
Colt Seavers ist Stuntman und arbeitet nebenbei als Kopfgeldjäger für eine Firma, die Kautionen für Angeklagte stellt.
Unterstützt wird er dabei von seinem Cousin, dem tolpatschigen Schönling Howie Munson, und seiner Assistentin Jody, einer blonden kalifornischen Schönheit mit Stuntfrauambitionen. Die meisten Aufträge erhalten die drei von den Kautionshelferinnen Samantha und Terri.
Bereits der Vorspann zeigte, worum es in dieser Serie ging: Action und Stunts, da hier einige der berühmtesten Stunts der 1970er und 1980er-Jahre aneinandergereiht waren. Ergänzt durch ein Minimum an Handlung, ein wenig Selbstironie, diverse Cameo-Auftritte ehemaliger Fernseh- und Filmstars (Doug McClure, James Coburn, Richard Burton, Farrah Fawcett, Linda Evans, Robert Wagner, Albert Salmi etc.) und die ansehnliche Heather Thomas lief die Serie sowohl in den USA als auch im deutschsprachigen ZDF-Vorabendprogramm Mitte der 1980er-Jahre recht erfolgreich. Zahlreiche Wiederholungen im Privatfernsehen folgten.
Das Titellied The Unknown Stuntman wurde von Lee Majors selbst gesungen und von Glen A. Larson, Gail Jensen und David Sommerville komponiert und schaffte es in die deutschen Charts bis auf Platz 11.
Weblinks
-
- [http://www.fallguy.de/ Umfangreiche deutsche Fanpage]
Colt für alle Fälle, Ein
zujer backup software download Skrty angielskie okucia metalowe cheap tickets
|
|
|
|
