:: wikimiki.org ::

Kommune

Kommune

En kommune (primærkommune) er den mindste politiske, geografiske og organisatoriske enhed i Danmark. Danmark er opdelt i 271 primærkommuner. En kommunes øverste myndighed er den demokratisk valgte kommunalbestyrelse med borgmesteren i spidsen. Der er i Danmark normalt kommunalvalg hver 4. år. Den daglige ledelse varetages dog af kommunaldirektøren. Deres hovedopgaver er drift og administration af social-, sundheds- og skolevæsen, veje, sociale hjælpeordninger, folkeregister, parkvæsen, byplanlægning, biblioteker, kommunale værker, offentlig transport, børnetandpleje, arbejdsmiljøforanstaltninger samt beskæftigelse af arbejdsledige. Finansieringen af disse opgaver kommer fra kommuneskatten, ejendomsskatter, tilskud fra staten (bloktilskud) og udligningsordninger mellem de enkelte kommuner. Ordet kommune er også brugt som dansk oversættelse for lignende enheder i udlandet.

Se også

- Kommuner i Danmark
- Kommunalreformen i 1970
- Kommuner på Færøerne
- Kæmner

Kilder/henvisninger

- Lexopen
- [http://www.kl.dk/ Kommunernes Landsforening]
- [http://www.danmark.dk/txt/kommuner.asp?page=gruppe&objno=350128 Danske kommuner] på www.danmark.dk
- [http://www.byhistorie.dk/kommuner/ Danmarks lokaladministration 1660-2007] Kategori:Politik Kategori:Kommuner nb:Kommune

Politik

Erik Rasmussens definition af politik: "Politik er fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund" I Danmark (som i alle andre demokratier) vælger vi politikere til at tage sig af politik i kommuner, amter, folketinget og til den Europæiske Union. Politikere er normalt delt op i politiske partier, disse partier har normalt også en tilhørende ungdomsorganisation. Danmark karakteriseres ofte som en velfærdsstat. En eventuel trussel mod (og en mulig gevinst for) velfærdsstaten er globaliseringen og outsourcing som er et led i globaliseringsprocessen Den mere grundlæggende og ideologiske debat, finder bl.a. sted indenfor politisk filosofi.

Se også

- DK5 32
- Magtudredningen
- Offentlig politik

Kilde/reference

- [http://hjem.get2net.dk/mehran/politik/nedpol.htm Politik - en definition]

Eksterne henvisninger

- [http://www.leksikon.org/art.php?n=2049 Politik] ved Leksikon.org
- [http://www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/bevaeg.htm POLITIK - magt, identitet og bevægelser]
- [http://www.ps.au.dk/froelund/Project2/ProjectPresentation_2.htm Politik i det moderne samfund] Kategori:Politik Kategori:Samfundsvidenskab ja:政治 ko:정치 ms:Politik simple:Politics th:การเมือง

Demokrati

Demokrati (græsk δημοκρατία, af δήμος, démos - folk og κρατία, kratía - styre, herredømme), folkestyre, et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Historie

Demokrati blev først brugt til at beskrive styreformen i bystaten Athen, hvor alle væsentlige beslutningen blev afgjort af en forsamling, hvor alle frie mænd over 30 havde ret til at deltage. I renæssancen kom demokratiet på mode igen, som følge af den borgerlige klasses voksende økonomiske magt. Der har været mange steder med styreformer, der var demokratiske, men som blot ikke var kendt under det navn. Det oprindelige islandske alting er et eksempel på dette.

Former for demokrati

Den oprindelige form for demokrati var direkte demokrati, hvor beslutningerne blev taget direkte af folket. Denne form for demokrati kendes stadig i form af bindende folkeafstemninger. Et problem med direkte demokrati er, at folkestemningen kan være meget følsom overfor enkeltsager, og derved kan beslutningerne virke meget vilkårlige. For at løse dette problem, samt af hensyn til det upraktiske ved en forsamling af alle borgere i samfund, der er væsentligt større og mere spredte end den gamle athenske bystat, er repræsentativt demokrati i dag det mest udbredte. I et repræsentativt demokrati vælger borgerne et mindre antal folk til at repræsentere sig, og disse repræsentanter tager så beslutningerne på borgernes vegne. Den udbredte brug af meningsmålinger og fokusgrupper ses af nogen som en trussel mod de fordele med hensyn til stabilitet, som det repræsentative demokrati giver i forhold til det direkte demokrati. Da politikere ikke kan forventes at være helt upåvirkede af folkestemningen, forventes det, at et moderne samfund supplerer og begrænser demokratiet med en retsstat. I en retstat er der opstillet en række procedurer, der skal følges i forbindelse med afgørelser, og disse procedurer er forholdsvis svære at ændre. Det er med til at sikre den enkelte borger mod at blive offer for vilkårlige og midlertidige folkestemninger. I nogle diskussioner bliver selve demokratibegrebet udvidet til også at omfatte de begrænsninger, der er indbygget i retsstatsbegrebet.

Se også

- Platon
- Thomas More
- Erasmus af Rotterdam (født Geert Geertsen)
- John Locke
- Jean-Jacques Rousseau
- N. F. S. Grundtvig
- Søren Kierkegaard
- Det athenske demokrati Kategori:Politiske systemer ja:民主主義 ko:민주주의 simple:Democracy th:ประชาธิปไตย

Borgmester

En borgmester er den øverste administrative og politiske leder indenfor i en kommune. I København hedder den øverste politiske leder imidlertid overborgmester, mens en borgmester er leder af et bestemt forvaltningsområde, f.eks. skoleområdet. Kategori:Politiske embeder ja:首長

Kommunalvalg

Kommunalvalg er betegnelsen for valg til forskellige kommunale råd - i Danmark primært byråd/kommunalbestyrelser og amtsråd. Der afholdes altid kommunalvalg hvert fjerde år på den tredje tirsdag i november, fx den 15. november 2005. Det er ikke muligt at udskrive kommunalvalg i utide, i modsætning til folketingsvalg. En ny kommunalbestyrelses valgperiode begynder den førstkommende 1. januar efter et kommunalvalg, dvs. at den afgående kommunalbestyrelse fortsætter til den 31. december samme år som kommunalvalget blev afholdt. Som følge af kommunalreformen med ikrafttrædelse den 1. januar 2007, er kommunalvalget i 2005 dog en undtagelse i 65 af de 66 nye kommuner. I disse 65 nye kommuner sidder de nedlagte kommuners kommunalbestyrelser et år længere, dvs. valgperioden forlænges med hele 2006. Samtidig udgør kommunalbestyrelsesmedlemmerne valgt den 15. november 2005 de nye kommuners sammenlægningsudvalg i hele 2006, med de kommende borgmestre som formænd for sammenlægningsudvalgene. Den 1. januar 2007 bliver sammenlægningsudvalgene i de 65 nye kommuner til kommunalbestyrelser. I de resterende 31 kommuner, som ikke er berørt af kommunalreformen, samt i den nye Ærø Kommune, begynder de nye kommunalbestyrelsers valgperiode planmæssigt den 1. januar 2006. Næste kommunalvalg for alle - til den tid 98 - danske kommuner finder sted den tredje tirsdag i november i 2009. Regionsrådsvalg er principielt ikke et kommunalvalg, da regionerne ikke er kommuner. Regionsråds- og kommunalvalg afholdes imidlertid samtidig, så betegnelsen kommunalvalg anvendes gerne om begge.

Skole

Skole (af det latinske ord schola, der igen kommer af det græske ord schole, frihed, dvs. frihed fra praktisk arbejde og mulighed for intellektuel udfoldelse) er en undervisningsinstitution eller den bygning, hvor undervisningsinstitutionen hører til. Formålet er at giver elever undervisning, så de får en uddannelse.

Se også

- Folkeskolen
- Fri grundskole
- Folkehøjskole
- Latinskole Kategori:Uddannelsesinstitutioner ja:学校 ko:학교 ms:Sekolah simple:School

Byplanlægning

Geografi, byplanlægning ---- Byplanlægning handler om at planlægge infrastrukturen og byggeriet. Enhver udstykning af parcelhusgrunde, ethvert større byggeri, ethvert vejanlæg, ethvert nyt kraftvarmeværk o.s.v. medfører en række konsekvenser såsom behov for parkeringspladser, vandforsyning, renovation m.v. Det var derfor en fordel, ifald alle anlægsarbejder var indbyrdes afstemt; at der fandt en planlægning sted. Dette gælder såvel lokalt (i kommunen) som for landet som helhed; ja i visse tilfælde er en international planlægning ønskelig. Når vi tager byområdernes stærke vækst, det stigende behov for sommerhus- og rekreative områder, landbrugets ønsker og naturfredningnen i betragtning, er det givet, at der må forekomme interessemodsætninger, som må finde deres løsning efter visse helhedssynspunkter. Fra tid til anden giver dagspressens egns-, by- og landsplanlægningsdebat et indtryk af de bestræbelser, der udfoldes for at sikre byer og regioner en fornuftig udvikling. I denne sag vil individets og samfundets interesser ofte komme i konflikt. Denne konflikt har eksisteret lige så længe som samfundene, I stater med en stærk statsmagt - især i totalitære stater - er en vidtdreven og meget konsekvent planlægning mulig. I demokratiske samfund har planlæggerne yderst sjældent magt som de har agt, hvorfor det private initiativ har større spillerum på godt og ondt. Det må i et samfund som vort være planlæggernes opgave at udarbejde udkast til planer som befolkningen og politikerne kan tage stilling til.

Se også

- Transport

Eksterne henvisninger

- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20040906/MILJO/109100017 06.09.2004, ing.dk: Hovedstadens bilkøer koster samfundet 5,5 mia. kr.] Nyt forskningsprojekt: Storkøbenhavns trafik venter 100.000 timer i døgnet - og det koster samfundet 5,5 mia. kroner årligt. Kategori:Geografi Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg ja:都市計画

Kommuneskat

Indkomstskat er beskatning af personlig indkomst, modsat virksomhedsskat eller selskabsskat, der er beskatning af indtjeningen for firmaer og organisationer, og også til forskel fra formueskat, arveafgift og moms, der er andre skatteformer. I Danmark tager indkomstskatten i øjeblikket en række former:
- Bruttoskat, også kaldet AMBI eller arbejdsmarkedsbidrag. I dens nuværende form er den indført at Nyrup-regeringen, som flyttede den fra værende arbejdsgiverbetalt (indført under Schlüter-regeringen - denne AMBI dømtes ulovlig), til lønmodtagerbetalt. Bruttoskatten er på 8% af al indkomst, uanset bundfradrag.
- Særlig pensionsopsparing - suspenderet for 2004 + 2005 af Fogh Rasmussen-regeringen. Er ellers på 1%, som medregnes i bruttoskatten.
- Bundskat, der er på 5,5% af al indkomst over 37.600 kr/år (2005-sats), dog minus 3 % i arbejdstagerfradrag (indført af Fogh Rasmussen-regeringen i 2003), fraregnet det beløb der allerede er betalt i bruttoskat. Dvs den effektive bundskatteprocent er: (92%
- (5,5% - 3%)) = 2,3% af indkomsten over 37.600 kr/år (2005-sats). Arbejdstagerfradraget på 3% er kun effektivt til og med mellemskattegrænsen, dvs. kun på indkomst op til 259.500 kr/år.
- Mellemskat, på 6% før bruttoskatten regnes med, af al indkomst over 259.500 kr/år. (2005-sats).
- Topskat, på 15% før bruttoskatten regnes med, af al indkomst over 311.500 kr/år (2005-sats).
- Kommuneskat, der dækker den kommunale service. Ligger på landsplan mellem 18 - 22 %. Udregnes på samme måde som bundskatten. Efter Strukturreformen ventes de nye, større kommuner som udgangspunkt at sætte skatten som et vægtet gennemsnit af de gamle kommuner.
- Amtsskat, der betales til amterne, hvilke står for sundhedsvæsenet (læger, sygehuse, ambulancer osv). Ligger på omkring 10% på landsplan, udregnes på samme måde som kommuneskatten. De nye regioner der indføres med den kommende kommunalreform (2007) bliver ikke skatteudskrivende. Man taler i forbindelse om indkomstskatter også om en marginalbeskatning, hvilket defineres som skatten af den sidst tjente krone du tjener på et år. Fx. har en topskatteyder en marginalskat på 61,82%. Endelig har man et skatteloft på 59% af den samlede indkomst (marginalbeskatningen kan være højere).

Se også

- [http://www.erhverv.toldskat.dk/ToldSkat.aspx?oID=133799 ToldSkats oversigt over skattesatser, bundgrænser, procenter og fradrag] Kategori:Skatter

Danske stat

Når man i almindelig forstand taler om den "danske nation", plejer folk at opfatte det som den danske stat eller det danske samfund. Det vil sige den nuværende statsdannelse der mod syd afgrænser sig til Tyskland og mod nord og øst til de andre skandinaviske lande, Sverige og Norge. Men nations-begrebet kan betyde mere end det. 'Nation' betyder egentlig 'fødsel' eller 'opvågnen', med andre ord: i en kulturhistorisk og statslig forstand, da det danske folk blev 'født' som nation. Det er i vores historie sket første gang med krisen i 1848 og opgøret med Slesvig-Holsten. Sidenhen ved vigtige historiske øjeblikke som 1864, 1920 og 1940. Den danske statsdannelse som vi kender den i dag er dog ikke identisk med tidligere tiders statsgrænser. Før 1658 var Danmark som stat ca. 40 % større end nu, med Skåne, Halland og Blekinge som en del af riget. Men de er ikke i national forstand en del af Danmark som nation betragtet, da de ikke har været gjort til genstand for en national vækkelse eller som en del af det danske folks fødsel som nation. De er snarere, som det sydslesvigske danske mindretal, at betragte som en del af de mange europæiske etniske mindretal, der har en oprindelig historisk tilknytning til et 'moderland'. Fx. de tyske mindretal i Østeuropa eller det serbiske mindretal i Bosnien. Færøerne og Grønland er derfor heller ikke en del af den danske nation. De er med i rigsfællesskabet og som sådan tilknyttet den danske stat. Og det er noget ganske andet. De føler som grønlændere måske mere som en del af en eskimoisk nation, ligesom indianerne. En række udvandrere, for eksempel i USA og Argentina, føler sig måske som danskere - men de er ikke i statsretslig forstand en del af den danske nation. Det handler dog om følelser og identitet. Man er dansksindet - i kraft af den nationalfølelse man har som dansker. Men man kan sagtens have et andet fædreland, fx. som amerikansk statsborger, og alligevel føle sig som dansker. Du tilhører mao. den nation du ønsker at være en del af. Og der kan således være flere nationaliteter på spil for den enkelte.

Kommunalreformen (1970)

Den 1. april 1970 blev den største kommunalreform i danmarkshistorien gennemført. Før 1970 var der mere end 1.300 købstads- og sognekommuner der havde været fordelt på 25 amter. Sådan havde det i det store hele været siden begyndelsen af 1800-tallet. Ved en række kommunesammenlægninger blev antallet skåret ned fra 1386 til 275, og antallet af amter blev reduceret fra 25 til 14, ligesom kommunalreformen fjernede de sidste rester af købstædernes særstilling. Langt de fleste kommuner blev større ved reformen, så de blev i stand til at påtage sig og løse langt flere og større opgaver. Kommunalreformens kommunestruktur synger nu på sidste vers, da Strukturreformen med virkning fra 1. januar 2007 vil nedlægge amterne og reducere antallet af kommuner til 99.

Eksterne links

[http://www.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=kommunalreform_1970.xml Kommunalreformen 1970] Kategori:Danmark Kategori:Politik

1970

Begivenheder

- 1. januar - Kildeskatten indføres.
- 14. januar - Som den første danske forfatter får Klaus Rifbjerg Nordisk Råds Litteraturpris på 50.000 kr.
- 14. januar - Diana Ross optræder for sidste gang med sangsildene The Supremes.
- 15. januar - efter 32 måneders kamp for uafhængighed af Nigeria overgiver Biafra sig.
- 11. februar - John Lennon betaler en bøde på £1.344 for 96 personer som protesterede imod, at det sydafrikanske rugby hold spiller i Skotland.
- 11. februar - Japan bliver det fjerde land, som opsender en satellit i kredsløb om jorden.
- 1. marts - Rhodesia opnår fuld uafhængighed af den britiske krone og erklærer sig selv for en raceopdelt republik.
- 31. marts - Explorer I vender tilbage til jorden efter 12 år i kredsløb.
- 1. april Kommunalreformen reducerer antallet af kommuner i Danmark til 275, og antallet af amter til 14.
- 1. maj - amerikanske styrker invaderer Cambodia.
- 4. maj - fire studenter på Kent State University i Ohio dræbes af nationalgarden under en demonstration mod amerikansk invasion i Cambodia.
- oktober - Front de Libération du Québec (FLQ) kidnapper James Cross og myrder Pierre Laporte. Hermed opstår Quebec's Oktoberkrise.
- 12. oktober - Løjtnant William Calley stilles for en krigsret for massakren på 102 civile vietnamesere i landsbyen My Lai i 1968
- 21. oktober - Den nye Lillebæltsbro indvies.
- 18. december - Italien legaliserer skilsmisse.

Født

- 13. januar - Marco Pantani, professionel cykelrytter fra Italien.
- 11. februar - Jason Allyn Scott.
- 27. marts - Mariah Carey, sangerinde.
- 29. april - Andre Agassi, amerikansk tennisspiller.

Dødsfald

- 10. januar - Pavel Beljajev, russisk kosmonaut
- 15. januar - Viggo Brodthagen - skuespiller og revydirektør (68 år).
- 21. januar - Mogens Brandt, dansk skuespiller og madskribent (fødes 1909).
- 2. februar - Bertrand Russell, filosof.
- 11. februar - Emil Abranyi, komponist.
- 3. april - Bjarne Forchhammer, dansk skuespiller. (Fødes 1903).
- 6. juni - Kjeld Jacobsen, dansk skuespiller. Født 1915.
- 3. september - Vince Lombardi, amerikansk fodbold træner.
- 18. september - Jimi Hendrix, rockmusiker.
- 28. september - Gamal Abdal Nasser, den første egyptiske præsident.
- 4. oktober - Janis Joplin, blues- og rock and roll-sanger.
- 5. september - Jochen Rindt, tysk racerkører.
- 9. november - Charles de Gaulle, fransk general og politiker (født 1890)

Sport

- 11. januar - Super Bowl IV Kansas City Chiefs (23) besejrer Minnesota Vikings (7).
- Brasilien vinder VM i fodbold i Mexico.
- Commonwealth legene afholdes i Edinburgh, United Kingdom.

Nobelprisen

- Fysik - Hannes Olof Gösta Alfvén, Louis Eugène Félix Néel
- Kemi - Luis F Leloir
- Medicin - Sir Bernard Katz, Ulf von Euler, Julius Axelrod
- Litteratur - Alexander Solsjenitsyn
- Litteratur - Norman E. Borlaug
- Økonomi - Paul Samuelson 70 als:1970 ja:1970年 ko:1970년 ms:1970 simple:1970 th:พ.ศ. 2513

Kæmner

Kæmner er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Kæmner svarer omtrent til den nutidige betegnelse kommunaldirektør, men da den kommunale administration førhen var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor samtidig også den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen. Betegnelsen stammer fra det latinske camerarius, kammermester (eller kassemester). Formodentlig er udtrykket dog kommet ind i dansk via det tyske udtryk kämmerer, der har samme betydning. Oprindeligt blev det på dansk brugt om de ansvarlige for købstædernes kassebeholdninger, men da sognekommuner blev oprettet på landet i midten af 1800-tallet, blev der også behov for kæmnere i disse. I forbindelsen med kommunalreformen (1970) ophørte man stort set med at bruge betegnelsen, men på Grønland var den dog fortsat i brug frem til indførelsen af hjemmestyret i 1979. Kategori:Titler

Kategori:Politik

Politik ::Partier, ideologier Kategori:DK5 30-39 Kategori:Menneskesamfund ja:Category:政治 ko:분류:정치 zh-min-nan:Category:Chèng-tī

QUOTE programming language

QUOTE (Quite Unusually Odd Text Engine) is a non-Turing-complete programming language along the lines of brainfuck and Logo. Originally conceived as a joke programming language, QUOTE has evolved into an extremely esoteric joke language, and can be learned by just about anyone in under a half hour. It makes an excellent beginner programming language.

External link

- [http://phat.woided.com/quote/ QUOTE homepage] Category:Esoteric programming languages

Black-Breath Biuro Rachunkowe Kielce piesni sms Sepsa

:: RELATED NEWS ::

Valgbar
Valgbar er et udtryk som bruges i forbindelse med demokratiske valg til at betegne personer som har ret til at opnå valg. Gruppen af valgbare personer er ikke nødvendigvis sammenfaldende med gruppen af personer med valgret. Valgbar til det danske Folketing er ifølge Grundloven § 30 alle med valgret til Folketinget på nær personer som er straffet for en handli

Thomas Paine
Thomas Paine (29. januar 1737 - 8. juni 1809) var en engelsk-amerikansk kritisk skribent, der udfordrede og provokerede datidens magthavere. Hans udgivelse Common Sense (Sund fornuft), som opfordrede til amerikansk selvstændighed dannede grundlag for den amerikanske

Robert G. Ingersoll
Robert G. Ingersoll (1866-1899) var en gudbenådet foredragsholder, og han var sin tids mest beundrede taler, som turnerede hele USA rundt et dusin gange sidst i 1800-tallet. Han havde nationens største tilhørerskare, og ikke mindst hævede han de højeste honorarer. Han fik salene mere end stuvende fulde, og der var faktisk trafikkaos ved indgangene, som måtte styres af politibetjente. Til tider var der 20.000 tilhørere i lokalerne. Billetten kostede 1 dollar, et uhørt højt beløb på den tid. I dag ville man i USA nok have givet Ingersoll sit eget TV-show. Den, som læser Ingersoll

Cyanid
Cyanid tilhører en gruppe af kvælende gifte, hvori også kulilte og svovlbrinte findes. Fælles for stoffer i denne gruppe er deres evne til at forhindre transport af ilt til cellerne, for eksempel ved at konkurrere med ilt i blodets hæmoglobin eller ved at gribe ind i transporten af ilt i de enkelte celler, som det beskrives i dette afsnit for cyanids vedkommende. Røg fra brand i forskellige kunststoffer, for eksempel skumplast eller vinyl, eller naturstoffer, for eksempel uld eller silke, indeholder ofte store mængder blåsyre (cyanbrinte eller hydrogencyanid). Cyanid kan også bruges

Sirenia
Dugongidae
Trichechidae Søkøer (Sirenia) er en orden af pattedyr. Ordenen indeholder 2 familier med 4 nulevende arter. Søkøer har ingen naturlige fjender kun mennesket har truet søkøernes eksistens. Der findes kun omkring 130.000 søkøer i verden i dag. Søk�

Lca
Tilbage til økologi ---- Livscyklusvurderinger kaldes ofte bare LCA (efter engelsk Life Cycle Assessment). Det er nogle metoder, der kan bruges til at vurdere produkters eller produktsystemers miljøbelastning gennem hele deres livscyklus fra "vugge til grav" dvs. fra udvinding af råmaterialer og fremskaffelse af naturressourcer, over fremstilling af produktet, brugen af det inklusive vedligeholdelse og reparation, til bortskaf