Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Kommunisme

Kommunisme

Kommunisme er en politisk ideologi, der hævder at bygge på videnskabeligt grundlag, populariseret af Karl Marx i værket det Kommunistiske Manifest. Kommunisme omfatter bl.a. afskaffelse af privat ejendomsret til produktionsmidler. En kendt parole, der i grove træk beskriver idegrundlaget for kommunisme, er, at "man yder efter evne og nyder efter behov". Kommunismen beskriver således et idealsamfund, hvor alle mennesker yder efter bedste evne og frit tillader andre at nyde af deres arbejdsindsats via delte/fællesejede goder. Kommunisme er en revolutionær ideologi på grund af dens kritik af kapitalismen som et værktøj til undertrykkelse af arbejderklassen. Kommunisme er i sin grundvold syndikalistisk, og teorien forudsiger, at staten med tiden vil "visne hen", når de fleste af et givent samfunds medlemmer er blevet kommunister (jf. det kommunistiske menneske). Ingen af de såkaldt socialistiske stater i det 20. århundrede hævdede at været nået frem til kommunismen.

Kritik

Kommunismen kritiseres bl.a. for at være grundlæggende i uoverensstemmelse med den menneskelige natur, bl.a. omkring ejerskabsforhold. Det antages af nogle, at det er en naturlig og automatisk proces, at et menneske tilegner sig ejendom (jordarealer/territorium eller fysiske ejendele). Skulle et kommunistisk samfund realiseres, ville dets grundteser således være i strid med det basale menneskelige behov for ejendom. Spørgsmålet er dog, om behovet for konkurrence eller behovet for samarbejde er vigtigst for mennesker (og andre biologiske arter). Den russiske tænker og naturvidenskabsmand Peter Kropotkin pegede i bogen Mutual Aid på, at alle organismer udvikler sig gennem gensidig hjælp. Disse tanker er i nyere tid videreudviklet af den amerikanske biolog Lynn Margulis, der peger på, at alle flercellede organismer er udviklet gennem samarbejde mellem oprindelige, éncellede væsener. Kommunismen kritiseres også for sine negative samfundsøkonomiske konsekvenser, da man ved at fratage kapitalisterne frugten af deres investeringer angivelig vil fjerne incitamentet til at udføre det arbejde, der fører til udbyttet/overskuddet. Ud fra denne synsvinkel vil indførelsen af kommunismen nulstille den velstand, som den vestlige verden nyder i dag. Dette synspunkt kan tilsyneladende støttes af de såkaldt socialistiske staters kollaps omkring 1990 efter en langvarig stagnationsperiode, men modsiges af de store økonomiske fremskridt, der tidligere fandt sted i de socialistiske lande. Samtidig kunne de socialistiske lande opnå forbløffende resultater inden for sundhedsvæsen (dødeligheden i Kina blev halveret fra 1949 til 1957, mens den fortsat var lige høj i Indien), undervisning, teknologi, rumfart og kultur. Både støtte til kommunismen og kritik af den bygger på ubeviste forudsætninger. I bund og grund forudsætter støtte til kommunismen en tro på, at menneskene er gode og gerne vil dele med hinanden eller i det mindste på, at menneskene er rationelle og kan indse, hvad der tjener flertallets interesser. Kritikken bygger som vist ovenfor på forudsætningen om, at mennesket rummer en medfødt besiddelsestrang, eller på den forudsætning, at mennesker kun vil bestille noget, hvis de har økonomisk fordel af det. Man kan påstå, som de tjekkiske systemkritikere gjorde i 1968, at kommunismen var et socialt eksperiment i fuld skala, eller som andre kritikere, der peger på, at de socialistiske lande stivnede i bureaukrati, manglende deltagelse i politiske processer og nepotisme, hvorefter det blev let for en gruppe partipampere og topfunktionærer at genindføre kapitalismen. Mange socialistiske tænkere i dag mener, at socialismen og kommunismen må opfattes som ledestjerner snarere end som fuldt realiserbare samfund - at det er bevægelsen frem mod de definerede mål, der er vigtig, snarere end forsøg på at indføre en statsorden, der vil gennemtvinge en grundlæggende forandring her og nu.

Kendte danske kommunister


- Aksel Larsen (stifter af Socialistisk Folkeparti)
- Carl Madsen
- Ole Sohn (senere folkesocialist)
- Hans Scherfig
- Hans Kirk
- Otto Gelsted
- Carl Scharnberg
- Dea Trier-Mørch
- Hanne Reintoft
- Lars Bonnevie
- Erik Clausen
- Willy Brauer
- Børge Houmann
- Mogens Fog
- Ib Nørlund
- Alfred Jensen
- Martin Andersen Nexø
- Christian Brønnum
- Villy Fuglsang

Kendte internationale kommunister


- Karl Marx
- Lenin
- Mao Zedong
- Ho Chi Minh
- Fidel Castro
- Che Guevara
- Pablo Neruda
- Cesar Vallejo
- Alberto Moravia
- Jean-Paul Sartre
- Enver Hoxha
- Rosa Luxemburg
- Karl Liebknecht
- Friedrich Engels
- Stalin
- Georgi Dimitrov

Se også


- Dialektisk materialisme
- Motivation
- Proletariatets diktatur
- Socialisme

Eksterne henvisninger


- [http://www.leksikon.org/art.php?n=1412 Leksikon.org om kommunisme] Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Politik Kategori:Ideologier Kategori:Politiske systemer ja:共産主義 ko:공산주의 ms:Komunisme simple:Communism zh-min-nan:Kiōng-sán-chú-gī

Karl Marx

Karl Marx (5. maj 1818- 14. marts 1883) var en tysk økonom, filosof og socialist. Marx anses som "socialismens fader" og ophav til begrebet marxisme. Han optrådte i mange af det 20. århundredes sovjetiske og kommunistiske idolbilleder sammen med Friedrich Engels og Vladimir Lenin som en af "kommunismens 3 fædre".

Liv

Marx levede i landflygtighed en stor del af sit liv i London. Forvist fra Paris i 1845 på grund af revolutionære aktiviteter samt forvist fra Belgien i 1847 af samme grund. Han er begravet i England.

Ideologi og filosofi

Karl Marx var inspireret af Hegel og dennes dialektik, men mente dog samtidig, at Hegels idealistiske historieopfattelse var at betragte historien på hovedet. Mens Hegel mente, at det var ånden, der fremprovokerede de materielle ændringer i samfundet, var Marx af den helt modsatte opfattelse: Det er de materielle forudsætninger, der ændrer "menneskeånden" og derfor også de tanker, der florerer i hver epoke. De ændringer sker i et dialektisk sammenspil mellem modsætninger, hvilket han har lært af Hegel. Den materialistiske vinkel får han fra den tyske unghegelianer Feuerbach. På denne måde kombinerer Marx det dialektiske og materialistiske til den historieopfattelse, han sidenhen er blevet så velkendt for: dialektisk materialisme eller materialistisk historieopfattelse, som man også betegner den som.

Bibliografi


- Das Kapital
- Det Kommunistiske Manifest
- Om Jødespørgsmålet
- Kritik af den hegelske retsfilosofi
- Teser om Feuerbach Marx,Karl Marx,Karl Marx, Karl Marx, Karl ja:カール・マルクス ko:카를 마르크스 ms:Karl Marx simple:Karl Marx th:คาร์ล มาร์กซ zh-min-nan:Karl Marx

Kommunistiske Manifest

"Et spøgelse går gennem Europa - kommunismens spøgelse. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, paven og tsaren, Metternich og Guizot, franske radikale og tysk politi." Således begynder Det kommunistiske partis manifest af Karl Marx og Friedrich Engels, 25. februar 1848. Læs manifestet i sin helhed på Wikisource. Kategori:Politik Kategori:Filosofiske skrifter ja:共産党宣言 ko:공산당선언 th:คำประกาศเจตนาคอมมิวนิสต์

Ejendomsret

Ejendomsret er grundlæggende det forhold at man som menneske kan eje ting, som andre således ikke kan råde over. Ejendomsretten er således dels et forhold mellem ejeren og det ejede, dels et forhold mellem ejeren og samfundets øvrige medlemmer. Begrebet ejendomsret vedrører ikke kun fysiske genstande, såsom fast ejendom og løsøre. Også fordringer og immaterialrettigheder kan være genstand for ejendomsret. I Danmark er ejendomsretten sikret ved bestemmelser i Grundlovens § 73. Ejendom her er beskyttet over for det offentlige ved bestemmelserne om ekspropriation. Kategori:Retsvidenskab Kategori:Økonomi simple:Property

Syndikalisme

Syndikalisme kan placeres blandt de venstreorienterede ideologier. Ordet er oprindeligt fransk, idet det franske ord for "fagforening" er syndicat. Fagforeningen og dermed arbejderbevægelsen er også helt central for syndikalismen. I modsætning til marxismen, hvis grundlag er den historiske materialisme, mener syndikalister ikke, at man skaber revolutionen gennem det man populært kalder "proletariatets diktatur", altså arbejderpartiets magtovertagelse af statsapparatet og produktionsmidlerne med det mål at skabe et kommunistisk samfund. Derimod mener de, at arbejderklassen må gennemtvinge sine krav overfor sine modstandere og udbyttere, kapitalisterne, ved at bruge de midler, arbejderbevægelsen har for hånden. Det vil sige strejker, herunder generalstrejke og sabotage. Altsammen kaldet "direkte aktion". Syndikalisterne afviser dermed at skaffe sig magt gennem brug af statsapparatet og gennem partidannelse. Syndikalisterne er libertære, idet de ikke vil påtvinge andre ideologien, men kun selv og i samarbejde med andre vil overtage kontrollen over deres eget arbejde og dermed afskaffe lønarbejdet. Et endemål, de har til fælles med marxisterne. De syndikalistiske fagforbund kan omfatte alle arbejdere, der sælger deres arbejdskraft til kapitalister, men også selvstændige arbejdere, såsom landmænd, der selv har en landbrugsproduktion uden at købe andres arbejdskraft og studerende. Syndikalistiske fagforeninger er også kendt for deres særlige måde at undgå en bureaukratiseret fagforening på, som vi ser i den danske fagbevægelse. De syndikalistiske fagforeninger er selvorganiserede, således arbejder alle frivilligt og i fritiden med det administrative arbejde i fagforeningen.

Syndikalisme udenfor Danmark

I udlandet er der større tradition for syndikalismen end i Danmark. Således har f.eks. Spanien og Frankrig stærke syndikalistiske fagforbund med hhv. navnene Confederación Nacional del Trabajo og Confédération Nationale du Travail (CNT). De er begge organiseret i det internationale fagforbund af syndikalistiske fagforeninger (IWA), der også tæller både de svenske og tyske syndikalistiske fagforbund og adskillige uden for Europa. I Spanien opnåede CNT stor styrke gennem 1920'erne og 30'erne, men da borgerkrigen brød ud i Spanien i 1936 efter at general Francos tropper kom fra Marokko og til Spanien for at overtage magten, måtte de se sig som tabere af krigen, hvorefter Spanien havde et fascistisk styre frem til 1975. I Franco-tiden undertryktes særligt CNT. Men endnu i dag er syndikalismen en betydelig kraft i den spanske arbejderbevægelse - særligt i Katalonien og Baskerlandet.

Syndikalisme i Danmark

Syndikalismen i Danmark er i dag ikke synligt eksisterende som selvstændig bevægelse i arbejderbevægelsen, der domineres af den socialdemokratiske ideologi. Dette skyldes bl.a., at de danske syndikalister ikke ønsker at splitte den traditionsrige danske fagbevægelse. Men også i starten af det 20. århundrede som i andre europæiske lande oplevede den syndikalistiske bevægelse en stor fremgang i Danmark. Efter at Hovedaftalen (Septemberforliget) var blevet indgået mellem DsF (nu LO) og arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening i september 1899 efter lang tids strejke og lock-out, var utilfredsheden stor i dele af den danske fagbevægelse. Man mente, at DsF's forhandlere havde accepteret alt for mange af DA's krav, ja, nærmest bare accepteret DA's udkast. Arbejder var særligt utilfredse med fredspligten, konfliktløsningssystemet og arbejdsgivernes ledelsesret, der ville svække arbejdernes faglige kamp. Derfor oprettedes i ca. 1910 Fag-Oppositionens Sammenslutning, hvis mest markante figur var Christian Christensen. Tilslutningen til Fag-Oppositionens Sammenslutning var stor i det efterfølgende årti. Dette skyldtes bl.a. stor arbejdsløshed i visse fag. Syndikalisterne engagerede sig ikke kun i den direkte faglige kamp, hvor deres indflydelse ikke var så stor, men også i den sociale og kulturelle kamp. Bl.a. kæmpede de mod kvindeundertrykkelse, for bedre boligforhold og mod militarismen, der gik som en bølge over Europa under 1. verdenskrig. Det var også syndikalisterne, der var den største faktor i mobiliseringen til den direkte aktion og demonstrationen "Stormen på Børsen" i 1918. Fag-Oppositionens Sammenslutning gik dog i opløsning omkring 1921, da mange søgte over i det nyoprettede Danmarks Kommunistiske Parti i forbindelse med den russiske oktoberrevolution.

Anarko-syndikalisme

En speciel retning af syndikalismen er anarko-syndikalismen. Anarko-syndikalismen implementerer anarkistiske idéer i syndikalismen og radikaliserer dermed også syndikalismen i forhold til andre ideologier. Når man siger, at syndikalisterne afviser brugen af det politiske system, så passer det kun delvist. Nogle medlemmer havde aktiviteter i politiske partier. Historisk set sad Spaniens CNT f.eks. i parlamentet en overgang, og for de danske syndikalisters vedkommende er det tydeligt, at flere har accepteret brugen af det politiske system, eftersom de gik over i DKP. Nogle syndikalister lægger bare hovedvægten af den revolutionære kamp på den faglige kamp og organisering. Med anarko-syndikalismen afvises denne tankegang totalt. Her bruger man udelukkende direkte aktion til at opnå sine mål. Mange syndikalistiske fagforeninger, der er en del af IWA, kalder sig dog også anarko-syndikalistiske idag. En kendt person, der særligt i sine ungdomsår var anarko-syndikalist, var den folkekære forfatter, Halfdan Rasmussen.

Eksterne henvisninger


- [http://www.geocities.com/syndikalister/linkx.htm - netværk af danske syndikalister]
- [http://welcome.to/anarki - med en introduktion til syndikalismen og med henvisninger til litteratur]
- [http://www.anarkister.dk/Tekster.htm - tekster om syndikalisme] Kategori:Politik Kategori:Ideologier

Aksel Larsen

Aksel Larsen (5. august 1897 - 10. januar 1972) var en dansk politiker, oprindeligt socialdemokrat, blev kommunist i 1920, siden stifter af Socialistisk Folkeparti (SF) i 1958. Aksel Larsen blev født i 1897 som søn af træskomager Lars Larsen og Ehrengott Larsen. Han voksede op i Odense i en børneflok på 9. Han var det eneste af børnene der fik en realeksamen. Måneden efter han fik sin realeksamen startede han som elev ved de Sydfyenske Jernbaner, hvor han efter endt uddannelse blev ansat som trafikassistent i april 1917. Det var åbenbart ikke det Aksel Larsen gad, så i maj 1918 flyttede han til København. Han flyttede ind på et lille kvistværelse på Istedgade. Han tjente sine penge på at være cykelbud og meldte sig ind i Socialdemokratiet. Aksel Larsen deltog i de voldsomme demonstrationer på Grønttorvet (nuværende Israels Plads) i november 1918. Han optrådte som folketaler i 1920 under Påskekrisen og blev efterhånden mere radikal i sine synspunkter. Imidlertidig indgik Socialdemokraterne og De Samvirkende Fagforbund forlig og så blev det for meget for Aksel Larsen. Han meldte sig ud af partiet og straks meldte han sig ind i det nystiftede Venstresocialistisk parti (som siden skiftede navn til Danmarks Kommunistiske Parti, DKP). 9. oktober 1931 holdt Aksel Larsen sin berømte 'robådstale' fra robåden Rosa i Frederiksholms Kanal. Talen var rettet mod en gruppe kommunistiske demonstranter. Ved Folketingsvalget i november 1932 kom Aksel Larsen ind, og blev senere samme år formand for partiet til trods for modstand fra Komintern. Under besættelsen blev han, da Tyskland invaderede Sovjetunionen, efterlyst af Gestapo. 5. november 1942 blev han fanget og overført til tyske afdeling i Vestre Fængsel, blev han blev afhørt i 17 timer - forhørsprotokollen fylder 83 sider. Hvor lidt eller hvor meget, Larsen fortalte, er uklart. Larsen blev 28. august 1943 overført til særfængsel i koncentrationslejren Sachsenhausen. I april 1945 kom han med de Hvide Busser til Sverige, og vendte hjem til Danmark 5. maj om morgenen. Efter opstanden i Ungarn i 1956 blev han og andre ledende kommunister ekskluderet 16. november 1958, efter kritik af kommunismen og Sovjetunionen. Det blev til Socialistisk Folkeparti. 24. november 1958 anmeldte han SF i Folketinget og 15. februar 1959 holdt partiet stiftende kongres. Grundlaget skulle være en dansk demokratisk socialisme. Aksel Larsen døde 10. januar 1972. 30. juni 2005 afsløredes det i en rapport om Danmark under den kolde krig udgivet af Dansk Institut for Internationale Studier, at Aksel Larsen i perioden fra november 1958 til maj 1964 holdt en række møder med repræsentanter for vestlige, allierede myndigheder.

Kilde/ekstern henvisning


- http://www.leksikon.org/art.php?n=1538 Larsen, Aksel Larsen, Aksel

Carl Madsen

Carl Madsen (1903-1978), dansk kommunist og jurist, født i Nordjylland. Faderen var lærer og via Langeland flyttede han og resten af familien til en stilling i Brede nord for København, hvor der på det tidspunkt stadig var en del industri, og dermed også arbejdere. Carl Madsen blev student i 1922 og cand.jur. i 28. Han var i sin studietid medlem af Studentersamfundet og organiseret socialdemokrat, men specielt påvirkningen i Studentersamfundet trak ham mod venstre. Under en togtur mellem Bremen og Hamburg mødte han tilfældigt Broby Johansen, og sammen besluttede de at danne Mondegruppen. I slutningen af 1928 meldte han sig ind i DKP, og i Mondegruppen fremstod han som DKP's mand, ligesom han spillede en central rolle ved gruppens sprængning i 1932. Kort efter sin embedseksamen fik han ansættelse i statens 4. hovedrevisorat, og fra 1935 fik han egen sagførervirksomhed. Hans opfattelse af det borgerlige retssystem var meget klar: "..opretholdelsen af borgerskabets klasseherredømme". En holdning han fastholdt resten af livet og som var baggrunden for, at han brugte sin juridiske indsigt til at forsvare samfundets svageste og til at udstille systemets karakter. Allerede i 1930'erne var hans forsvarstaler tilløbsstykker for unge kommunister. Hans hurtighed skaffede ham tilnavnet Hjernemadsen, og når rygtet gik, at Hjernemadsen var i retten, var der tæt besat på tilhørerpladserne. Gennem 1930'erne skrev han en lang række artikler til partiets avis, Arbejderbladet, en lang række artikler ud fra samme grundholdning. Hans kritiske holdning til retssystemet i vesten modsvaredes af en tilsvarende ukritisk holdning til retsvæsenet i Sovjetunionen. Under Moskvaprocesserne i 1930'erne forsvarede han deres juridiske holdbarhed. F.eks. skrev han om processen mod Karl Radek i 1936/37: "Ingen af de Anklagede har tilstået en tøddel mere end det, hvorom der forelå fuldt tilstrækkelig Bevis, saaledes at der var Grundlag for en Domfældelse på Indicier, og de har forsøgt at forvare sig så energisk og behændigt som muligt" (Sovjet i dag, marts 1937). I forbindelse med processen mod Bukharin skrev han: "Der er intet mærkeligt ved, at Folk, der har begaaet en Forbrydelse, og som har indset, at Politiets Beviser er fældende, gentager deres tidligere Tilstaaelser i Retssalen" (Arbejderbladet, 31. juli 1938). Der skulle gå over 30 år, før han kom i tvivl om disse ukritiske holdninger. I forbindelse med det danske politis arrestation af de danske kommunister i juni 1941 blev han den 23. juni om natten arresteret og interneret i Horserød. Sammen med flere andre lykkedes det ham den 29. august 1943 at flygte, og han gik ind i det illegale arbejde. Sammen med bl.a. Robert Nielsen udfærdigede han stikkerkartoteker på baggrund af indberetninger fra de illegale partiafdelinger. Det var dette kartotek der blev anvendt ved arrestationerne efter befrielsen i 1945. Siden kom han med i det udvalg under Frihedsrådet, der udfærdigede det lovudkast, som retsopgøret skulle foregå efter. I juni 1945 blev han udnævnt til ekstraordinær statsadvokat og skulle tage sig af landssvigersagerne. Efter at have ryddet op i sagerne tog han i foråret 1946 fat på den største - mod Wright, Thomsen & Kier. Han troede endnu at have det nødvendige spillerum for at føre disse sager, men der tog han fejl. Rigsadvokat Pihl henstillede kraftigt til ham at ansætte en bestemt revisor til at gennemgå regnskaberne. Han adlød henstillingen, men det kom hurtigt til et modsætningsforhold med revisoren, der havde ansat Wright, Thomsen & Kiers egen revisor til at forestå arbejdet. Den 2. november 1946 blev Carl Madsen fritaget for tjeneste, og kort efter besluttede rigsadvokaten at henlægge denne, den største af værnemagersagerne, uden tiltale af nogen art. I august 1948 tog Børge Houmann fat på sagen i Land og Folk, og den 31. oktober blev Carl Madsen afskediget som statsadvokat - for påstået promillekørsel. Houmann blev anklaget og dømt ved Højesteret for sine skriverier. Til gengæld blev sagen mod Wright, Thomsen & Kier aldrig kulegravet. Carl Madsen vendte nu tilbage til sin landsretssagførerpraksis, som han drev til sin død i 1978. I 1966 begyndte han at skrive, og de fleste af hans bøger tog udgangspunkt i hans erfaringer som sagfører. Det startede med bogen Den gode læge (1966), og blev fulgt af En litterær proces (1968) og Proces mod politiet (1969). Sidstnævnte beskæftigede sig med retssagen i kølvandet på den store Vietnamdemonstration 27. april 1968, der var blevet overfaldet af politiet. I Vi skrev loven (1968) vendte han tilbage til krigens tid og især arrestationen af kommunisterne. Med Flygtning 33 søgte han tilbage til spørgsmålet om, hvad der skete med de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter 1933 - på flugt for nazismen i Tyskland. Den byggede på samtaler med flygtninge og arkivalier fra østtyske arkiver, og den anklagede de danske myndigheder for i mange tilfælde at have udleveret flygtninge til KZ-lejr og halshugning i Tyskland. I 1973 udsendte han sine erindringer frem til engang i 30'erne: Fortids møre mur. Gennem sine skriverier og undersøgelser var han begyndt at tvivle på stadig flere elementer af sit partis politik under og efter krigen. Det gjaldt især Richard Jensen sagen, som han ønskede genoptaget, men som især Alfred Jensen ikke ønskede genåbnet. Disse forhold og hans rolle som partiets revisor skabte stigende irritation i partiledelsen over hans «selvrådighed». Endelig begyndte han at lægge afstand til centrale dogmer i partiets nye teori om den statsmonopolitiske kapitalisme. Det kom klart frem ifbm. DKP's nye program, som han tog kraftigt afstand fra i pjecen: DKPs programudkast - en kommentar (1975) og i hæftet: 63 randbemærkninger om «Diskussionsgrundlag til partiprogram» for DKP (1975). Her i kritiserede han Stamokap-teorien som den kaldtes, men fra en position han hentede i Kominterns program fra 1928. Der var ikke længere plads til hans kritik indenfor partiets rammer. Det ekskluderede ham i slutningen af 1975.

Kilde


- [http://www.leksikon.org/art.php?n=3242 Leksikon for det 20. århundrede] Madsen, Carl Madsen, Carl

Ole Sohn

Ole Christian Liep Sohn (født 12. september 1954) er en dansk politiker. Han var partiformand for Danmarks Kommunistiske Parti 1987-1991. Han skiftede i 1992 til Socialistisk Folkeparti som han har repræsenteret i Folketinget fra 1998.

Biografiske oplysninger

Født 12. september 1954 i Torsted, søn af repræsentant Henning Sohn og lærer Grete Sohn.

Uddannelse


- Egebjerg Skole 1960-70
- Gedved Seminarium, hf-kursus 1972-73

Ansættelser


- Arbejdsdreng, skibskok 1970-72
- Jord- og betonarbejder 1973-76
- Forfatter, foredragsholder, konsulent.

Politiske hverv


- Talsmand for hf-kursisterne Gedved Seminarium 1972-73
- Landstalsmand for de menige ved forsyningstropperne Fredericia kaserne 1976
- Medlem af bestyrelsen for SiD-Horsens fra 1974, formand 1977-87
- Forretningsudvalgsmedlem i Fællesorganisationen i Horsens 1979-85 og 1986-87
- Medlem af SiD's hovedbestyrelse 1981-87
- Medlem af Horsens Byråd 1982-84
- Centralkomitémedlem i DKP 1981-91, formand for DKP 1987-91
- Medlem af forretningsudvalget for Folkebevægelsen mod EF 1989-92
- Midlertidigt medlem af Folketinget for Vestsjællands Amtskreds 6.-22. okt. 1994 og 28. nov.-15. dec. 1997
- Folketingsmedlem for Vestsjællands Amtskreds fra 11. marts 1998.

Opstillet


- Til Folketinget for Danmarks Kommunistiske Parti i Århus Øst- og Nordkredsene 1987-89
- For Enhedslisten i Glostrup- og Rødovrekredsene 1989-91
- For Socialistisk Folkeparti i Slagelse- og Korsørkredsene fra 1992

Bøger, artikler osv.

Forfatter til bøgerne »Fra Folketinget til celle 290« 1992. »Et liv i kamp og kærlighed« 1993. »Der var bud efter dem« 1994. »Her kommer fra dybet den mørke armé« 1995. »Den højeste straf« 1996. »Frihedens Port«, 1999 og »Vanviddets logik«, 2000.

Hæderspriser

Har modtaget Lyngsie-prisen, som uddeles af Arbejdsmændenes Kulturfond i Horsens, 1991

Kilde


- [http://www.folketinget.dk Folketinget.dk] Dato: 25. juli 2003 Sohn, Ole Sohn, Ole Sohn, Ole

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkeparti (SF) er et dansk politisk parti, hvis ideologiske udgangspunkt som navnet antyder er socialismen. Socialistisk Folkeparti blev dannet i 1959 efter en splittelse i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Splittelsen skyldtes bl.a. forholdet til Sovjetunionen. SF tog fra starten afstand fra diktaturet i Sovjetunionen, fordi partiet mente, at socialismen er udtryk for en udvidelse af demokratiet, ikke det modsatte. Partiet har en rød-grøn profil, og har i de senere år bevæget sig fra at være EU-kritisk til at være tilhængere af EU, ligesom partiet også anerkender at markedsøkonomien er en grundlæggende præmis. Man ønsker dog at indføre en mere social udligning end det er tilfældet i dag. Partiets ungdomsorganisation hedder Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU).

Partiformænd


- Aksel Larsen - 1959-1968 (+1972)
- Sigurd Ømann - 1968-1974
- Gert Petersen - 1974-1991
- Holger K. Nielsen - 1991-2005
- Villy Søvndal (28.april) 2005-

Folketingsmedlemmer


- Anne Baastrup
- Steen Gade
- Pernille Vigsø Bagge
- Poul Henrik Hedeboe
- Anne Grete Holmsgaard
- Morten Homann
- Kristen Touborg Jensen
- Holger K. Nielsen
- Kamal Qureshi
- Ole Sohn
- Villy Søvndal

Henvisninger


- SF-Rebild

Ekstern kilde/henvisning


- [http://www.sf.dk/ Socialistisk Folkepartis websted] Kategori:Danske politiske partier

Hans Scherfig

Hans Scherfig (1905-79) var en dansk forfatter, billedkunstner og kommunist, født i 1905 på Østerbro i København. Han er mest kendt for romanerne Det forsømte forår, Den forsvundne fuldmægtig og Idealisterne. Scherfig er begravet på Assistens Kirkegård i København

Eksterne link


- [http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=400 Hans Scherfig 1905-1979] Link til artikler af og om Hans Scherfig (Tidsskriftcentret.dk - progressivt online bibliotek)

Martin Andersen Nexø

Martin Andersen Nexø (født 26. juni 1869 i København - død 1. juni 1954 i Dresden) var en dansk forfatter. Som 7-årig flyttede han med sin familie til Bornholm. Hans barndomshjem i Nexø er i dag indrettet som museum. Navnet Nexø blev føjet til hans efternavn. En kuriøs forklaring er, at han ikke ønskede, at hans bøger skulle stå i øverste venstre hjørne hos boghandleren (under Andersen). Martin Andersen Nexø var i sin levetid måske mere anerkendt uden for landets grænser end i sit fædreland, idet hans bøger om de fattige og undertrykte blev specielt efterspurgte i Tyskland og Sovjetunionen. Han var ikke blot forfatter, men deltog også aktivt i politik. Først som socialdemokrat og siden 1918 som kommunist. Han flyttede sent i livet til Dresden, hvor han blev udnævnt til æresborger. Blandt hans hovedværker er Pelle Erobreren (1906-10) og Ditte Menneskebarn 1917-21. Begge disse romaner blev filmatiseret. Filmen Pelle Erobreren er instrueret af Bille August, og den fik en Oscar i 1989 som bedste udenlandske film. Desuden hans biografi i fire bind: 1. Et lille Kræ, 2. Under aaben Himmel, 3. For Lud og koldt Vand og 4. Vejs Ende Martin Andersen Nexø er begravet på Assistens Kirkegård i København, afd. H-211/212.

Ekstern henvisning


- [http://www.leksikon.org/art.php?n=1855 Leksikon for det 21. århundrede] Nexø, Martin Andersen

Karl Marx

Karl Marx (5. maj 1818- 14. marts 1883) var en tysk økonom, filosof og socialist. Marx anses som "socialismens fader" og ophav til begrebet marxisme. Han optrådte i mange af det 20. århundredes sovjetiske og kommunistiske idolbilleder sammen med Friedrich Engels og Vladimir Lenin som en af "kommunismens 3 fædre".

Liv

Marx levede i landflygtighed en stor del af sit liv i London. Forvist fra Paris i 1845 på grund af revolutionære aktiviteter samt forvist fra Belgien i 1847 af samme grund. Han er begravet i England.

Ideologi og filosofi

Karl Marx var inspireret af Hegel og dennes dialektik, men mente dog samtidig, at Hegels idealistiske historieopfattelse var at betragte historien på hovedet. Mens Hegel mente, at det var ånden, der fremprovokerede de materielle ændringer i samfundet, var Marx af den helt modsatte opfattelse: Det er de materielle forudsætninger, der ændrer "menneskeånden" og derfor også de tanker, der florerer i hver epoke. De ændringer sker i et dialektisk sammenspil mellem modsætninger, hvilket han har lært af Hegel. Den materialistiske vinkel får han fra den tyske unghegelianer Feuerbach. På denne måde kombinerer Marx det dialektiske og materialistiske til den historieopfattelse, han sidenhen er blevet så velkendt for: dialektisk materialisme eller materialistisk historieopfattelse, som man også betegner den som.

Bibliografi


- Das Kapital
- Det Kommunistiske Manifest
- Om Jødespørgsmålet
- Kritik af den hegelske retsfilosofi
- Teser om Feuerbach Marx,Karl Marx,Karl Marx, Karl Marx, Karl ja:カール・マルクス ko:카를 마르크스 ms:Karl Marx simple:Karl Marx th:คาร์ล มาร์กซ zh-min-nan:Karl Marx

Mao Zedong

Mao Zedong (Mao Tse-Tung) (26. december 1893 i Shaoshan, Hunan - 9. september 1976) var formand for Kinas Kommunistparti fra 1935 indtil sin død. Under hans lederskab, blev partiet det herskende i fastlands-Kina, som følge af dets sejr i den Kinesiske borgerkrig og grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina i 1949. Kategori:Kinesere ja:毛沢東 ko:마오쩌둥 simple:Mao Zedong th:เหมาเจ๋อตุง

Ho Chi Minh

Ho Chi Minh, 19. maj 1890 - 2. september 1969 var en vietnamesisk statsleder. vietnamesisk Kategori:Vietnamesere ja:ホー・チ・ミン

Fidel Castro

Dr. Fidel Alejandro Castro Ruz (født 13. august 1926) cubansk diktator har ledet Cuba siden han den 16. februar 1959 blev statsminister. Den 3. december 1976 blev han præsident for Republikken Cuba. I november 2005 gik der rygter om, at han var alvorligt syg, idet han angiveligt skulle lide af Parkinsons sygdom. Dette rygte afvises dog på det kraftigste af Castro selv. Castro, Fidel ja:フィデル・カストロ simple:Fidel Castro th:ฟิเดล คาสโตร

Pablo Neruda

Pablo Neruda (12. juli 1904 - 23. september 1973) var en chilensk digter. I 1971 vandt han Nobelprisen i litteratur. Han anses for at være en af de vigtigste latinamerikanske digtere i det 20. århundrede. Hans rigtige navn var Ricardo Eliecer Neftalí Reyes Basoalto, men han brugte pseudonymet Pablo Neruda (efter den tjekkiske forfatter og digter Jan Neruda) for at hans forældre ikke skulle opdage, at han imod deres ønsker arbejdede som forfatter; senere tog han navnet Neruda. Under valgkampen i 1970 stillede Neruda op som præsidentkandidat for Kommunistpartiet, men trådte tilbage for at støtte Folkefrontens samlede præsidentkandidat Salvador Allende. Allende blev den vestlige verdens første demokratisk-valgte præsident. Da en militærjunta væltede og dræbte Præsident Allende 11. september 1973, knustes alle Pablo Nerudas drømme og håb og han døde midt i alle forbrydelserne. Nerudas digte er blevet sat i musik af bl.a. Sergio Ortega, Daniel Viglietti og Allan Pettersson. Neruda, Pablo Neruda, Pablo ja:パブロ・ネルーダ

Jean-Paul Sartre

Jean-Paul Sartre (21. juni 1905 - 15. april 1980) var en fransk eksistentialist og forfatter. Sartre er sandsynligvis den bedst kendte eksponent for eksistentialismen. Han var succesfuld forfatter af romaner og skuespil. De eksistentielle temaer blev ofte udforsket i hans fiktionsværker og i værker af Simone de Beauvoir, hans livslange ledsager. Han skrev blandt andet Terningerne er kastet, Kvalme (La nausée), Muren, Ensom blandt mennesker og Eksistentialisme er humanisme. Af hans fiktionsværker gav La nausée (1938) sikkert det bedste indblik i hans filosofiske tænkning. Én af Sartres hovedidéer var, at mennesket er dømt til at være fri. "Dømt fordi han ikke har skabt sig selv - men er ikke desto mindre fri. Fordi han nu engang er hvirvlet ind i verden, er han ansvarlig for alt, hvad han gør". "Mennesket er den eneste forfatter til sin egen opførsel". "Mennesket har ikke en given menneskelig natur, men må skabe sin egen. Mennesket er ikke andet, end hvad han skaber sig selv til". I sine senere værker forsøgte Sartre at kombinere individualismen med en slags marxisme. Sartre forklarede i sin selvbiografi, at hans forfatterskab i høj grad var et resultat af den afvisning, han var ude for som barn. Indtil 1945 underviste han på forskellige skoler. Herefter brugte han sit liv på at skrive og han redigerede i mange år Les Temps Modernes. Han sad 1 år i fængsel under 2. verdenskrig, og han var et symbol for de franske intellektuelles modstand mod nazismen. Sartre fik nobelprisen i litteratur i 1964, men afslog den. Han blev begravet i Cimetière de Montparnasse i Paris, Frankrig.

Eksterne henvisninger


- [http://www.biblioweb.org/-SARTRE-Jean-Paul-.html Biblioweb : biografi, bibliografi, analyse] (fransk) Satre, Jean-Paul Satre, Jean-Paul Sartre, Jean-Paul Sartre, Jean-Paul ja:ジャン＝ポール・サルトル ko:장 폴 사르트르 th:ฌอง ปอล ซาร์ต

Friedrich Engels

Friedrich Engels (28. november 1820 - 5. august 1895) var en tysk socialistisk teoretiker. Sammen med Karl Marx var han med til at forme marxismen. Sammen udgav de i 1848 det Kommunistiske Manifest og efter Marx' død redigerede og udgav Engels andet og tredje bind af Kapitalen. Gennem mange år støttede Engels Marx økonomisk, så denne kunne koncentrere sig om arbejdet, der førte til Kapitalen.

Ekstern henvisning


- [http://www.leksikon.org/art.php?n=684 Friedrich Engels] ved leksikon.org Engels, Friedrich Engels, Friedrich ja:フリードリヒ・エンゲルス ko:프리드리히 엥겔스 simple:Friedrich Engels

Stalin

Josef Stalin, eller mere præcist Iosif Vissarionovitj Stalin (russisk Иосиф Виссарионович Сталин), oprindeligt kaldt Iosif Vissarionovitj Dsjugasjvili (Иосиф Виссарионович Джугашвили) på russisk og Ioseb Djughasjvili (იოსებ ჯუღაშვილი) på georgisk, (21. december 1879 – 5. marts 1953), var Sovjetunionens diktator i 29 år.

Barndom

Han blev født den 21. december 1879 i Gori ved Tbilisi i Georgien som søn af Besarion Djughasjvili og Ekaterina Geladse. Hans far var bonde og maskinskomager, og han døde som følge af en arbejdsulykke. Hans mor var en religiøs bondekone, der efter mandens død tog arbejde som vaskekone.

Uddannelse og unge år

I 1894 begyndte Stalin på et præsteseminarium, og det var her, Stalin i 1894 først stiftede bekendtskab med den marxistiske tankegang. Han blev politisk aktiv i 1898 og meldte sig ind i det socialdemokratiske parti for så at fungere som agitator i Kaukasus. I 1899 blev Stalin smidt ud fra præsteseminariet på grund af sin politiske virksomhed, og i 1902 blev han arresteret og forvist til Sibirien, men det lykkedes ham at flygte og vende tilbage til Kaukasus. Da det socialdemokratiske parti blev sprængt i 1903, sluttede Stalin sig til bolsjevikkerne. Han blev i 1913 atter arresteret og forvist til Sibirien, hvorfra han blev løsladt ved martsrevolutionen i 1917.

Den sovjetiske tid

I 1922 blev han det kommunistiske partis generalsekretær. Den 4. januar 1923 skrev Vladimir Lenin sit politiske testamente, hvori han advarede imod Stalin, efter at han i de foregående år havde haft flere diskussioner med ham, og han havde også opdaget, at Stalin havde været grov overfor Nadezjda Krupskaja i telefonen. Stalin efterfulgte alligevel Lenin som Sovjetunionens leder ved Lenins død. Den 28. december 1934 indledte Stalin den brutale udrensning af sine politiske modstandere, der blev skudt, og han sendte i årene, der fulgte, millioner af mennesker i Gulag-koncentrationslejre. Det er usikkert, hvor mange sovjetiske borgere, der egentlig døde som et direkte eller indirekte resultat af Stalins handlinger, men man anslår ofte et tal mellem 8 og 20 millioner. Beregninger besværliggøres især af, at regeringsapparatet også er mistænkt for at manipulerere med folketællingerne i perioden. Stalin døde den 5. marts 1953 i Kreml i Moskva officielt af en hjerneblødning, ifølge rygter af rottegift. Den 25. februar 1956 blev Stalin fordømt af Khrusjtjov, og den 11. november 1961 blev Stalingrad omdøbt til Volgograd. Det blev den 30. oktober 1961 besluttet, at Stalins kiste den 31. oktober 1961 skulle fjernes fra Lenins mausoleum, og han ligger nu begravet ved Kremls mur. Stalin,Josef Stalin,Josef Stalin, Josef ja:ヨシフ・スターリン ko:이오시프 스탈린 simple:Josef Stalin th:โจเซฟ สตาลิน

Socialisme

Socialisme er en politisk og social ideologi som bygger på ideen om social lighed og retfærdighed, og som er opstået i begyndelsen af 1800-tallet. Socialismens udgangspunkt var at uretfærdigheder kunne fjernes gennem fælleseje. Med tiden blev Karl Marx' og Friedrich Engels' teorier grundlaget for næsten alle socialister. I begyndelsen af 1900-tallet delte socialismen sig i to grene: den reformistiske og den kommunistiske; den reformistiske gren tog mere eller mindre afstand fra flere af Marx' og Engels' grundtanker som revolutionen og proletariatets diktatur, for i stedet pragmatisk at stræbe efter social retfærdighed ved hjælp af lovgivning og indkomstoverførsler. I dag er socialismen primært repræsenteret i den vestlige verden i den socialdemokratiske udgave, hvilket bl.a. forfattere som George Orwell var kraftige fortalere for, frem for revolutionær socialisme. I Folketinget repræsenteres socialismen af følgende partier:
- Socialdemokraterne
- Socialistisk Folkeparti
- Enhedslisten

Kritik af socialisme og marxisme

Kritikere af de kollektivistiske tanker der ligger til grund for socialismen, omfatter bl.a.:
- Ayn Rand, der stiftede objektivismen, som anser det som grundlæggende amoralsk, at frugten af et menneskes arbejdsindsats kan konfiskeres af en gruppe eller staten, som ikke har adkomst til resultatet af en andens arbejdsindsats.
- De Østrigske Økonomer, bl.a. Ludwig von Mises (bl.a. i bogen [http://www.econlib.org/library/Mises/msS.html Socialism]), samt Eugen Böhm-Bawerk, der er kommet med omfattende analyser om de negative konsekvenser af indførelsen af marxistiske økonomiske systemer.
- Den politiske filosof Robert Nozick Kategori:Politiske systemer Kategori:Ideologier ja:社会主義 ms:Sosialisme simple:Socialism zh-min-nan:Siā-hoē-chú-gī

Kategori:Samfundsvidenskab

Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 30-39 Kategori:Videnskab ja:Category:社会科学 ko:분류:사회과학 zh-min-nan:Category:Siā-hōe kho-ha̍k

Kategori:Ideologier

Ideologier ::Læs mere dette emne i artiklen Ideologi. Kategori:DK5 32 Kategori:Politik Kategori:Filosofi ko:분류:정치 이론

Sad Clown Bad Dub 3

Tracklist

#Aspiring Sociopath #Woman with the Tattooed Hands #Between the Lines #Like Today #3.2 Red Dog 2.28.96 #It Goes #Abusing of the Rib #Party for the Fight to Write #Don't Ever Fucking Question That #The River #Scapegoat #Shrapnel

heavy metal tablice webmaster porady budowlane jastrzbia gra










































:: RELATED NEWS ::

1303
ul Düşämbe könennän başlanğan yıl.

Yıl yomğağı

Waqíğalar