:: wikimiki.org ::
| Konge |
Konge
En konge (norrønt konungr) er normalt et livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat som benævnes et kongerige eller kongedømme. Uden for Europa (historisk også i Europa) forekommer der også valgkongedømmer hvor kongen vælges for en tidsbegrænset periode.
Ofte bruges den latinske form Rex, forkortet R.
Kongeriger i Europa
- Belgien
- Danmark
- Norge
- Nederland
- Spanien
- Storbritannien
- Sverige
Oldtiden
En oldtidskonges opgave var i folkets bevidsthed først og fremmest at sikre gudernes velvilje.
Hvis kongen ikke stod sig vel med guderne under en krig, måtte han dø i kamp - måske fordi hans mænd svigtede ham.
Gudernes velvilje var også nødvendig for at undgå hungersnød. For at formilde guderne igen, kunne det være nødvendigt at ofre kongen til guderne.
Kongerne blev sandsynligvis valgt ved håndsoprækning på tinge, og kandidaterne var ofte sønner eller sønnesønner af konger, som man antog stod sig vel med guderne. Oftest valgtes brodersønner. Man foretrak som regel unge mænd frem for ældre.
Se også
- Kongerækken og Sagnkongerne
- Kongehus titel
Eksterne henvisninger
- [http://www.hurstwic.org/history/articles/society/text/social_classes.htm Hurstwic: Social Classes in Norse Society] Citat: "...Three social classes existed in Norse society...karls...jarls...þræll...Kings and earls in Norse lands were regional (rather than national) rulers in the beginning of the Viking era...In the presence of the king, the Danes were ordered to show their submission by kissing the foot of the king. The leader of the Danes refused..."
Kategori:Politiske systemer
Kategori:Regenters titler
ja:国王
simple:King
NorrøntNorrønt eller oldnordisk er en betegnelse på det vestnordiske eller blot islandske sprog i perioden ca. 700-1350 e.Kr. Det er det sprog, som de islandske sagaer og den Ældre og Yngre Edda er skrevet på.
Den misvisende betegnelse oldnordisk (ligeledes tysk altnordisch, engelsk Old Norse) stammer fra en tid, da man antog, at det norrøne sprog for at være stamsprog til alle de nordiske sprog. Selv om norrønt generelt er mere arkaisk end middelalderens dansk og svensk (gammeldansk og fornsvensk), så har sproget visse innovationer, som de østnordiske sprog ikke kender (f.eks. omlyd foran
- z > r: ker "kar"). Man vil i dag derfor snarere sige, at den fælles stamfader er urnordisk (selv om dette sprog også kender dialektforskelle). Norrønt er derimod det fælles vestnordiske sprog, der ad åre skulle viderudvikle sig til norsk, færøsk, islandsk og det uddøde norn.
Eksterne henvisninger
- [http://www.heimskringla.no «Kulturformidlingen Norrøne Tekster og Kvad»].
- [http://nenna.bebto.com/indexs.htm Forngutnisk Ordlista]
- [http://nenna.bebto.com/ Old Gutnish Wordlist]
- [http://www.hamar-katedral.vgs.no/skolen/personalet/mahlum/spraak/norron/ordliste.doc Norrøn ordliste (Word format)], hovedadresse: [http://www.hamar-katedral.vgs.no/skolen/personalet/mahlum/ Lars Mæhlums hjemmeside]
- Webarchive backup: [http://web.archive.org/web/20020820121914/www.melkstavik.no/norront/ord/ord.htm Ordliste]
Kategori:Germanske sprog
Kategori:Nordisk folkeminde
Kategori:Vikingetid
Kategori:Middelalder
ja:古ノルド語
ko:고대 노르드어
KongerigeMonarki kommer fra græsk og betyder enestyre. Ordet kan også referere til en monark og monarkens familie eller en stat, hvor styreformen er monarkisk. Hvis monarken er en konge eller dronning tales der om et kongerige eller kongedømme.
I dag er monarker sjældent eneherskere.
- I et konstitutionelt monarki som det danske, norske eller svenske er monarkens rolle at være det formelle statsoverhoved og som sådan repræsentere landet i visse internationale og nationale sammenhænge. I Danmark præsiderer dronningen i Statsrådet og underskriver de af Folketinget vedtagne love. Herudover varetager dronningen en lang række repræsentative opgaver.
- I de fleste monarkier har monarken formelt den udøvende magt, men også den dømmende magt kan bero hos monarken, og den parlamentariske kontrol kan mangle. Sådanne statskonstruktioner er typisk i fare for at blive totalitære p.g.a. den manglende kontrol med magtudøvelsen.
Indtil 1864 var det danske Monarki en sammenfattende betegnelse for kongeriget Danmark og hertugdømmerne.
Modstandere af monarkiet som styreform kaldes ofte republikanere.
Eksterne henvisninger
- [http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=343 Bryd kronen : Imod monarki og kongerøgelse] Artikler, sites, bøger, pjecer mv. (Tidsskriftcentret.dk)
Se også
Statsform
Kategori:Politiske systemer
ja:君主制
ko:군주제
KongedømmeMonarki kommer fra græsk og betyder enestyre. Ordet kan også referere til en monark og monarkens familie eller en stat, hvor styreformen er monarkisk. Hvis monarken er en konge eller dronning tales der om et kongerige eller kongedømme.
I dag er monarker sjældent eneherskere.
- I et konstitutionelt monarki som det danske, norske eller svenske er monarkens rolle at være det formelle statsoverhoved og som sådan repræsentere landet i visse internationale og nationale sammenhænge. I Danmark præsiderer dronningen i Statsrådet og underskriver de af Folketinget vedtagne love. Herudover varetager dronningen en lang række repræsentative opgaver.
- I de fleste monarkier har monarken formelt den udøvende magt, men også den dømmende magt kan bero hos monarken, og den parlamentariske kontrol kan mangle. Sådanne statskonstruktioner er typisk i fare for at blive totalitære p.g.a. den manglende kontrol med magtudøvelsen.
Indtil 1864 var det danske Monarki en sammenfattende betegnelse for kongeriget Danmark og hertugdømmerne.
Modstandere af monarkiet som styreform kaldes ofte republikanere.
Eksterne henvisninger
- [http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=343 Bryd kronen : Imod monarki og kongerøgelse] Artikler, sites, bøger, pjecer mv. (Tidsskriftcentret.dk)
Se også
Statsform
Kategori:Politiske systemer
ja:君主制
ko:군주제
LatinLatin er et sprog, der blev talt i oldtidens Rom, og som har været brugt som internationalt sprog indtil nutiden.
Latin hører til den italiske gruppe af de indoeuropæiske sprog sammen med de uddøde sprog oskisk og umbrisk. Latin er egentlig betegnelsen på den dialekt, der blev talt i det antikke Latium (Lazio), dvs. landskabet syd for Rom. Efterhånden som Rom underlagde sig resten af Italien og siden landene omkring Middlehavet, voksede latin i indflydelse, og latin blev administrationssprog i den vestlige del af Romerriget. I øst holdt man derimod fast ved græsk, der var blevet udbredt efter Alexander den Stores erobringer, og som alle dannede romere alligevel talte.
Fra omkring 300 e.Kr. blev latin den vestlige kirkes sprog, en stilling, som sproget fastholdt gennem hele middelalderen. Latin blev dermed det internationale sprog, hvorpå lærde og videnskabsmænd i det vestlige Europa udvekslede tanker og opdagelser. Det var almindeligt at skrive videnskabelige værker på latin indtil midten af 1800-tallet.
Da Romerriget brød sammen og de enkelte provinser faldt i forskellige germanske kongers hænder, begyndte det latinske sprog også at blive splittet op i en række dialekter, der til sidst var så forskellige fra hinanden, at der var tale om forskellige sprog, de romanske sprog. I lang tid blev man ved med at skrive, som man altid har gjort, og det er først i det 9. årh., vi finder de tidligste tekster på romansk. På det tidspunkt har det talte sprog bevæget sig så langt væk fra det skrevne sprog, at almindelige mennesker næppe har kunnet forstå ret meget af de lærdes latin.
Udtale
Forskningen har et ganske godt indtryk af, hvordan latin blev udtalt i oldtiden. Den latinske sprogvidenskab har en række indicier at støtte sig til: 1) De romerske grammatikeres beskrivelse af udtalen. 2) Stavefejl i indskrifterne. 3) Lydenes videre udvikling i de romanske sprog. 4) Latinske låneord i fremmede sprog (især græsk og germansk). 5) Fremmede låneord i latin (især fra græsk).
Den danske skoleudtale har traditionelt fulgt det danske lydsystem og har desuden haft en række senlatinske udtalevaner, der også kendes fra den latinske udtale i de andre europæiske lande, først og fremmest c = [s] foran fortungevokaler og ae = [ε:]. I løbet af det 20. århundrede har man gjort stadig flere indrømmelser til den klassiske udtale, som den sprogvidenskaben har rekonstrueret. De fleste udtaler derfor c og ae som [k] og [ai].
Det er derimod kun få specialister, der konsekvent skelner vokallængde og konsonantlængde, selv om vi ved, at kvantitetsforskellen var betydningsbærende. Et typisk eksempel er anus 'gammel kone', ānus 'røvhul', annus 'år', der på klassisk latin alle blev udtalt forskelligt, hvorimod de to første falder sammen i det europæiske latin. Hvor konsonantlængden normalt bliver gengivet med en dobbeltskrivning af den pågældende konsonant, bliver vokallængden normalt ikke markeret i de latinske tekster (en del ældre indskrifter bruger dog en såkaldt apex til at markere de lange vokaler, men ikke konsekvent). I dansk eksisterer der ingen forskel mellem lange og korte konsonanter, men derimod mellem korte vokaler i lukkede stavelser (og foran oprindeligt lange konsonanter) og lange vokaler i åbne stavelser.
Trykket falder på den næstsidste stavelse, hvis den indeholder en lang vokal eller en diftong, eller hvis stavelsen er lukket: amátur, amóenus, perféctus. Ellers falder det på den tredjesidste stavelse: ínsula, Július. (Eftersom vokallængden normalt ikke er markeret skal trykket i tvivlstilfælde slås efter eller læres udenad.) Det gælder både i den klassisk latinske udtale og i den danske skoleudtale. Når trykkket falder på den tredjesidste stavelse, har den danske skoleudtale imidlertid også et stød (et strubelukke) på en eventuelt lang vokal eller diftong eller på n, m, r, l, f.eks. úl’timus, Tá’citus, ter’ritus. Det samme gælder i den næstsidste stavelse, hvis den ordet ender på -er, f.eks. pa’ter, Alexan’der.
Se også
- Lægelatin og Gartnerlatin
Eksterne henvisninger
Denne side kan analysere latinske ord [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/morphindex?lang=la perseus] for køn og kasus
Generelle
- [http://www.perseus.tufts.edu/ The Perseus Project]; en nyttig side, dedikeret til studering af klassiske sprog og klassisk litteratur. Indeholder [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/resolveform?lang=Latin en interaktiv latinordbog].
- [http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=LTN Etnologisk rapport af latin]
- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/resources.html Andre latinske ressourcer]
Udtale, betydning og stavning
- [http://roundrobin2001.0catch.com/audio.html Botanisk udtale]. Denne side indeholder lydfiler, som du kan klikke på for at høre udtalen af de botanisk/latinske navne på en plante eller terminologi.
- [http://members.aol.com/stlmetros/latin.html Amerikansk Organistsammenslutning, udtale af kirkelatin]
- [http://home.tiscali.be/mauk.haemers/collegium_latinum/pronounce.htm Latinsk udtale, af Gn. Dionysius Scorpio Invictus]
- [http://www.malmoea.com/junebug/latin/writing&pronunciation.html Latinsk stavning og udtale]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/scientific_names.html Videnskabelige betegnelser: Hvordan fungerer de?, af Francesco Zezza]
- [http://courses.washington.edu/insects/445Students/Methods/Pronounciation.htm Stavning, udtale og betydning af videnskabelige betegnelser]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/greek_pronounce.html Udtale og stavning af videnskabelige betegnelser, en artikel af Kalliope K. Bechraki og Andreas I. Iliopoulos]
Kurser
- [http://www.sprachprofi.de.vu/latin Gratis online kursus i latin]
- [http://ccwf.cc.utexas.edu/%7Edcramer/506dec.htm David Cramer: Latin 506], [http://www.utexas.edu/courses/cc303/sounds/ Udtale]
Ordbøger
- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/ Latin - Engelsk ordbog]
- [http://www.atlenes.com/privat/latin.html Latinske ord og vendinger]
----
Bemærk at der findes en [http://la.wikipedia.org/ latinsk Wikipedia]
Kategori:Antikken
Kategori:Indoeuropæiske sprog
als:Latein
ja:ラテン語
ko:라틴어
simple:Latin language
th:ภาษาละติน
zh-min-nan:Latin-gí
BelgienKongeriget Belgien er et lille vesteuropæisk land der grænser mod vest til Nordsøen, mod nord til Nederland, mod øst til Tyskland og Luxembourg, og mod syd til Frankrig. Belgien er en føderation der omfatter det nederlandsksprogede Flandern og det fransksprogede Wallonien. Landet opstod i 1830 da det afsplittede sig fra de nordlige Nederlande.
Historie
Uddybende artikel: Belgiens historie
Geografisk og kulturelt har Belgien i de sidste 2000 år ligget som en korsvej i Europa. Landet har oplevet en lang række af menneskevandringer og kulturer. Som et resultat heraf er Belgien i dag en af Europas smeltedigler med keltiske, tyske, franske, hollandske og spanske kulturpåvirkninger.
De først nævnte indbyggere i Belgien var belgerne. Dette folk nævnes også af Julius Cæsar. Efter at det romerske rige brød sammen tog frankerne over.
Ved arvedelingen efter Karl den Stores død kom området sammen med Nederlandene under hertugen af Burgund. Ved senere giftermål og arvedelinger endte fyrstendømmerne under spansk herredømme, indtil de protestantiske provinser opnåede uafhængighed i forbindelse med fredsslutningen i 1648 efter Trediveårskrigen. Fyrstendømmerne fulgte med den østrigske del, da det habsburgske rige blev delt, og der fulgte en periode under Østrigs overherredømme samt en kort årrække under Napoleon. Efter Napoleons afgang i 1815 blev Belgien genforenet med Nederlandene indtil den belgiske revolution i 1830, som blev starten på den uafhængige, belgiske stat.
Belgien blev invaderet 2 gange i det 20. århundrede. Først under den 1. verdenskrig og senere under den 2. verdenskrig. Dette på trods af, at de erklærede deres neutralitet op til begge krige. Efter den 2. verdenskrig opgav Belgien denne neutralitetspolitik og blev en del af NATO.
Der har traditionelt været større eller mindre rivaliseringer mellem flamlændere og walloner. Mens minedrift og sværindustri endnu var rentable, klarede den sydlige, wallonske, del af landet sig bedst, økonomisk set. Størstedelen af den belgiske befolkning er flamlændere, og med lukningen af miner og højovne i Wallonien er det blevet dem, der er de rigeste. Det har givet vind i sejlene til flamske (og senere også wallonske) bevægelser, der ønsker at splitte landet efter de sproglige tilhørsforhold.
Belgien har nydt godt af, at NATO og senere også EU valgte at lægge deres hovedkvarterer i Bruxelles. Det har gjort byen til et moderne administrationscentrum for politiske og økonomiske beslutningstagere fra hele Europa.
Regioner & provinser
Uddybende artikel: Belgiens regioner og provinser
Belgien er opdelt i tre føderale regioner; 2 regioner er hver inddelt i 5 provinser.
Belgiens regioner og provinser
Belgiens regioner og provinser
#Flandern, nederlandsksproget (nederlandsk Vlaanderen, fransk Flandre eller Flandres, tysk Flandern):
#
- Antwerpen
#
- Limburg
#
- Oost-Vlaanderen
#
- West-Vlaanderen
#
- Vlaams-Brabant
#Vallonien, fransksproget med tysk minoritet (fransk Wallonie, tysk Wallonien, nederlandsk Wallonië):
#
- Brabant Wallon
#
- Namur
#
- Liège
#
- Hainaut
#
- Luxembourg
#Hovedstadsregionen Bruxelles, tosproget fransk-nederlandsk (nederlandsk Brussels Hoofdstedelijk Gewest, fransk Région de Bruxelles-Capitale, tysk Region Brüssel-Hauptstadt).
Hver provins er yderligere opdelt i en række kommuner (nederlandsk gemeenten, fransk communes, tysk Gemeinden).
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Belgien
Kategori:Europarådet
als:Belgien
fiu-vro:Belgiä
ja:ベルギー
ko:벨기에
ms:Belgium
simple:Belgium
th:ประเทศเบลเยียม
zh-min-nan:Belgien
NorgeKongeriget Norge er et nordisk land, der ligger vest for Sverige på den skandinaviske halvø og nord for Danmark med Skagerrak imellem. Landet har en aflang form og en lang kystlinje langs med Nordatlanten, hvor også Norges kendte fjorde befinder sig. Norge har grænse til Sverige, Rusland og Finland. Øerne Svalbard og Jan Mayen er under norsk suverænitet. Bouvetøen i Sydatlanten i det sydlige Stillehav er norsk biland. Derudover har Norge et territorialkrav på Dronning Maud Land på Antarktis og Peter I's ø ud for kysten af Antarktis. Grundet uenighed om grænsedragning i Barentshavet er der et område mellem Norge og Rusland som administreres af begge lande, den såkaldte Gråzone.
En indbygger i Norge kaldes en nordmand, flertal nordmænd.
Historie
Uddybende artikel: Norges historie
Norges vikingeperiode fra det 9. århundrede til det 11. århundrede var en tid med national forening og ekspansion. Den norske kongerække uddøde i 1387, og landet gik ind i en unionsperiode med Danmark. Efter 1450 stadfæstet i en traktat. Dette markerede en periode som i Norge kendes under betegnelsen "400-års natten", hvor Norge var den svagere part i unionen med Danmark. Efter at Danmark-Norge mistede sin flåde under napoleonskrigene og sluttede sig til den tabende part og yderligere var gået bankerot, blev kongen ved Freden i Kiel tvunget til at afstå Norge til kongen af Sverige. Norge forsøgte at etablere sig som uafhængig stat med Eidsvoll-forfatningen den 17. maj 1814 og valget af statholderen, prins Christian Frederik (den senere kong Christian VIII af Danmark), til konge af Norge, men straks tvang Sverige med militær magt Norge ind i en ny union. Den svenske tronarving Carl Johan (Bernadotte) godtog dog Eidsvoll-forfatningen, og det norske Storting accepterede 4. november en personalunion under fælles konge.
Stigende norsk irritation gennem det 19. århundrede over svenske bestræbelser for at befæste overhøjheden i unionen lagde grunden til opløsningen af den norsk-svenske union i 1905, hvor den norske regering tilbød den norske trone til den danske prins Carl. Efter en folkeafstemning kårede Stortinget ham til konge. Han tog navnet Haakon VII.
Norge blev angrebet af Tyskland 9. april 1940. Modstanden i Norge blev opgivet 7. juni, men kongen og regeringen fortsatte kampen fra Storbritannien. Den tyske besættelsesmagt etablerede en marionetregering under Vidkun Quisling, leder for det nazistiske parti Nasjonal Samling. Norsk modstandsbevægelse (Hjemmefronten, Mil.org.) modarbejdede Quisling-styret og de tyske okkupanter. Finnmark fylke blev befriet af Den røde armé i 1944-45. Den tyske stridsmagt kapitulerede 8. maj 1945. 2. verdenskrig Som et resultat af den tyske invasion og besættelse under 2. verdenskrig blev nordmændene langt mere skeptiske over for neutraliteten. Landet tog en drejning mod en mere kollektiv sikkerhedsaftale for landet. Norge var en af de underskrivende partnere ved NATO's dannelse i 1949 og var et af de grundlæggende medlemmer af FN. Norge har to gange stemt imod at blive en del af EU. (i 1972 og i 1994). Landet har dog en associeringsaftale (medlemskab i EØS).
Politik
Uddybende artikel: Norges politik
Norge er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk regeringssystem. Kongens funktion er primært ceremoniel, men formelt udstyret med udøvende magt, udover at han er chef for hæren og marinen. Grundloven fra 1814 giver altså vidtrækkende rettigheder til kongen. Statsrådet eller regeringen består af en statsminister og hans regering udnævnt af kongen. Kongen må i teorien udnævne hvem han vil, men en parlamentarisk styreform blev indført i 1884, uden at det fremgår af grundloven.
Det norske parlament har 165 medlemmer, som vælges fra de 19 fylker for en 4-årig periode udfra et system med proportional repræsentation. Systemet ligger tæt op ad det danske valgsystem. Efter valget deles Stortinget op i to kamre, Odelsting og Lagting, som mødes separat eller fælles alt efter det lovgivningsmæssige emne, der er til debat.
Den specielle Rigsret varetager anklager for embedsforbrydelser; den regulære ret omfatter højesteret (17 faste dommere og en præsident), appelretten, by- og regionsretsinstanser, arbejdsretten og mæglingsretsinstanser. Dommerne ved de regulære retsinstanser udnævnes af statsrådet efter indstilling fra justitsministeren.
Provinser
Uddybende artikel: Norges fylker
Norge er opdelt i 19 amter (fylker, ental - fylke) og 433 kommuner, tidligere 434.
Geografi
Uddybende artikel: Norges geografi
Norges landskab er generelt forrevent og bjergrigt. Kystlinjen på mere end 20.000 kilometer afbrydes af stejle fjorde samt et virvar af øer og holme. Norge kendes også som landet med midnatssolen, idet det delvis ligger nord for polarkredsen. Her går solen ikke ned ved midsommer, og om vinteren er de mange dale i lange perioder uden lys.
Norge følger Nordatlanten i hele sin længde. Tre have udgør kystlinjen. Nordsøen i sydvest, Skagerrak i syd og Norskehavet mod vest og Barentshavet mod nordøst. Norges højeste punkt er Galdhøpiggen med sine 2.469 meter.
Det norske klima er tempereret, specielt langs kysten, som påvirkes af Golfstrømmen. Østlandet, d.v.s. egnen omkring Oslo, hvor majoriteten af befolkningen bor, har samme klimatiske og naturmæssige forhold som Sydsverige. Skandinaviens varmeste sted er en tidligere norsk ø lige syd for den nuværende norsk-svenske grænse, i Bohuslän (der var norsk frem til freden i Roskilde i 1658). Klimaet inde i landet er mere barskt, og i den nordlige del hersker subarktiske forhold.
Økonomi
Uddybende artikel: Norges økonomi
Den norske økonomi er et rigt kapitalistisk velfærdssamfund, med en kombination af de frie markedskræfter og offentlig regulering. Regeringen kontrollerer vitale områder som den petro-kemiske sektor (igennem store statsselskaber). Landet er rigt på naturressourcer - olie, vandkraft, fisk, skovbrug og mineraler. De store naturressourcer (specielt olien) har dog også gjort landet stærkt afhængigt af de internationale oliepriser. I 1999 udgjorde olieeksporten 35 % af eksportindtægterne. Saudi-Arabien og Rusland er de eneste lande som eksporterer mere olie end Norge.
Norge står uden for EU efter en folkeafstemning i november 1994. Landet er dog sammen med Island og Lichtenstein en del af det indre marked i EU gennem deres aftaler via EØS.
Den økonomiske vækst var i 2000 2,7 %, sammenlignet med 0,8 % i 1999. Væksten faldt dog tilbage i 2001 til 1,3 %. Der blev igangsat privatiseringer i 2000, hvor regeringen solgte 1/3 af det 100 % statsejede oliefirma Statoil.
På trods af flere undersøgelser, der viser, at nordmænd har den største livskvalitet i verden, er der stadig bekymringer omkring hvor landet står, når olie- og gasforsyningerne løber ud om cirka to årtier. En stor del af den overskydende indtægt ved det nuværende oliesalg er derfor placeret i regeringens oliefond og efterfølgende investeret i udlandet. Fonden har nu en formue på ca. 1200 milliarder norske kroner (august 2005).
Demografi
Uddybende artikel: Norges demografi
Det norske sprog har to officielle skrevne former, kaldet bokmål og nynorsk. Det moderne norske bokmål er udviklet fra dansk, og forskellen mellem skriftlig dansk og norsk er minimal. Først i begyndelsen af det tyvende århundre har norsk bokmål gennem flere retskrivningsreformer fjernet sig fra dansk. Derudover findes den uofficielle skriftlige form rigsmål, der ligger en smule tættere på dansk end de officielle sprog. Denne form er mest forbundet med Østlandet (egnen omkring Oslo) og i højere samfundsklasser. Majoriteten af den norske befolkningen skriver dog bogmål eller rigsmål (forskellen mellom disse er ikke stor og grænserne er flydende). Nynorsk eller landsmål blev skabt i 1800-årene som en syntese af norske dialekter, hovedsagelig de vest-norske, som stod det oldnorske sprog nærmest. Gennem det 20. århundre forsøgte man bevisst at udbringe en tilnærmelse mellem de to sprog ved retskrivningsreformer i 1907, 1917 og 1937. Denne politik blev dog opgivet i 1960-årene.
Hovedparten af nordmændene (86%) tilhører den lutheranske norske statskirke. Andre mindretal som øvrige protestantiske kirkesamfund og romersk-katolikker udgør cirka 4% af befolkningen.
Kultur
Uddybende artikel: Norges kultur
Kendte nordmænd er Ludvig Holberg, Henrik Ibsen, Knut Hamsun, Sigrid Undset, opdagelsesrejsende Roald Amundsen, søhelt Peter Wessel (Tordenskiold), den ekspressionistiske maler Edvard Munch, komponisten Edvard Grieg.
International pressefrihed
- [http://www.rsf.org/article.php3?id_article=4116 Presse friheds indeks:] Rangeret 1 ud af 139 lande.
Øvrige emner
- Norges regenter
- Norges arkitektur
- Norges kendte personer
- Norges kommunikation
- Norges militær
- Norges nation
- Norges transport
- Norges turisme
- Norges udenrigsforhold
- Norske adelsslægter
- Samer
Se også
- Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://norge.no Norge.no] - Officiel regeringsportal
- [http://www.stortinget.no Stortinget] - Officiel side for Stortinget
- [http://www.norsk.dk Norges Ambassade i Danmark ]
Verdens lande | Europa
Kategori:Skandinavien
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Norge
als:Norwegen
[[got:
Nederland
Holland, Nederland eller Nederlandene er et europæisk land. Landet er den nordlige del af de historiske Nederlande, hvor den sydlige del blev udskilt som Belgien i 1830. Landet danner sammen med Aruba og de Nederlandske Antiller Kongeriget Nederlandene.
Holland er et af de tættest befolkede og geografisk lavestliggende lande i verden, og det er kendt for sine diger, vindmøller, tulipaner, træsko og den sociale tolerance. Landet huser også Den Internationale Domstol. Amsterdam er den officielle hovedstad, og Haag huser regeringen og parlamentet ('De Eerste en Tweede Kamer der Staten-Generaal').
Nederland(ene) eller Holland?
Haag]
Historisk set er Holland kun et delområde inden for Nederland langs kysten nord for Rhinens munding. Området udgøres i dag af to af landets 11 provinser, Nord- og Sydholland, der ligger ved kysten mellem IJsselmeer og Zeeland (se kort længere nede). Det var en overgang det altdominerende område i de nordlige Nederlande, og derfor har navnet Holland i lang tid været synonymt med hele landet. Ordet 'Holland' kommer oprindeligt fra oldfrankisk 'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at området oprindeligt var dækket af skov.
Holland var tidligere en del af Nederlandene (lavlandene), men efter at Belgien blev dannet af nogle af provinserne, opstod der et land, der officielt hedder Nederland, ikke Nederlandene. Ligesom Kongeriget Danmark består af det egentlige Danmark samt Færøerne og Grønland, består Kongeriget Nederlandene af Nederland samt et antal øer rundt om i verden. Nederland består af flere provinser, hvoraf de 2 hedder Holland, (nord og syd). Når englænderne og danskerne i gamle dage kom sejlende til landet, gik de som regel i land i provinserne Holland, og derved kom hele landet på engelsk og dansk til at hedde Holland, hvor man så taler hollandsk.
I dag gør Holland selv meget for at markedsføre sig som Holland, muligvis af hensyn til de engelsksprogede lande, men også i Tyskland hvor der sælges ost under sloganet, ”Käse aus Holland”. Polyglotts tyske rejsefører hedder ”Holland”, og mange hollandsk producerede bøger og kalendere bruger også kun navnet Holland.
På internettet finder man officielle hjemmesider for hele Holland som f.eks. www.Holland.com, hollandhotels.nl, frieslandholland.nl, og hollandtulipparcs.nl. Det hollandske udenrigsministeriums officielle organ hedder ”Holland” .
På dansk hedder landet Holland, men ifølge Dansk Sprognævn er både Nederland og Holland korrekte danske betegnelser. Nederlandene eller Kongeriget Nederlandene er dog den officielle betegnelse og anvendes derfor af Udenrigsministeriet, Folketinget og Europa-Parlamentets kontor i Danmark. I virkeligheden kan navnet 'Nederland' dog siges at være mere præcist, fordi 'Nederlandene' kan forveksles med det område, som udgjorde de historiske Nederlande.
En del nederlændere - og måske især dem, der stammer fra andre provinser end de to "hollandske" - anser det for mest politisk korrekt, at landet altid tituleres Nederland eller Nederlandene.
Selvom en del hollændere vil have danskerne til at sige Nederland, så er det også korrekt at kalde landet Holland på dansk.
Politik
Nederland har været et konstitutionelt monarki siden 1815. Før det var det en republik fra 1581 til 1806 (det var besat af Frankrig mellem 1806 og 1815).
Dronning Beatrix af huset Oranje-Nassau har været landets statsoverhoved siden 1980. De nederlandske regeringer består altid af en koalition, da et enkelt politisk parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det dronningen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter en periode med forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så efterfølgende officielt af dronningen. Regeringslederen som kaldes "ministerpræsident" eller "premier" er normalt lederen af det største parti i koalitionen.
Jan Peter Balkenende fra det kristendemokratiske parti (CDA) (konservativt) har været ministerpræsident siden 22. juli 2002. Hans parti er i koalition med Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD, liberalt) , og De social-liberale demokrater '66 (D66).
Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer) som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer) som vælges af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for Staten Generaal. Provinsernes parlamenter vælges ligesom underhuset hvert fjerde år ved direkte valg.
Geografi
Holland er et meget fladt land. Omkring halvdelen af dets areal ligger mindre end 1 meter over havniveau, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system af diger beskytter disse områder mod oversvømmelse, og et stort antal pumpestationer holder grundvandsstanden nede. Store arealer, bl.a. hele Flevoland og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav - disse områder kaldes poldere. Det højeste punkt, Vaalserberg, ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havniveau.
Landet deles i tre hovedområder af floderne Rhinen (Rijn), Waal og Maas. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektale grænser.
Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat kystklima med kølige somre og milde vintre.
Administrativ inddeling
kystklima
Holland er inddelt i tolv provinser (provincies):
- Drenthe - hovedstad Assen
- Flevoland - hovedstad Lelystad
- Frisland/Fryslân - hovedstad Leeuwarden
- Gelderland - hovedstad Arnhem
- Groningen - hovedstad Groningen
- Limburg - hovedstad Maastricht
- Nord-Brabant - hovedstad 's-Hertogenbosch
- Nord-Holland - hovedstad Haarlem
- Overijssel - hovedstad Zwolle
- Utrecht - hovedstad Utrecht
- Zeeland - hovedstad Middelburg
- Syd-Holland - hovedstad Haag
Provinserne består af i alt 483 kommuner (gemeenten). Derudover er landet inddelt i 37 vandadministrationer (waterschappen), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne.
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Nederland
Eksterne henvisninger
- EU: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret - Vejledning i Udformning af EU-publikationer — 7.1.1. Betegnelse og forkortelser]
- [http://europa.eu.int/abc/european_countries/eu_members/netherlands/index_da.htm Holland] på [http://europa.eu.int/index_da.htm EU-online]
- [http://www.Nederlandsk.net/ Nederlandsk.net] - hjemmeside som argumenterer for brug af ordet Nederland frem for Holland]
- [http://www.ambassade.dk/nederlandene-da.php3 Hollandske ambassader og konsulater]
Kategori:Europarådet
ja:オランダ
ko:네덜란드
ms:Belanda
nb:Nederland
simple:Netherlands
zh-min-nan:Kē-tē-kok
Spanien
Spanien er et land i Europa, der mod nord grænser op til Atlanterhavet, Andorra og Frankrig, mod syd til Middelhavet og Gibraltar og mod vest til Portugal. Spanien er det største land på Den Iberiske Halvø.
Se også:
- Spanske regenter
- Spanske byer
- Bilbao
Eksterne henvisninger
- http://www.casareal.es/casareal/home2i.html Det spanske kongehus
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
-
fiu-vro:Hispaania
ja:スペイン
ko:에스파냐
ms:Sepanyol
simple:Spain
th:ประเทศสเปน
zh-min-nan:Se-pan-gâ
StorbritannienDenne artikel handler om det geografiske begreb Storbritannien som ofte forveksles med staten Det Forenede Kongerige.
----
Storbritannien er geografisk set en ø som ligger i Atlanterhavet vest for kontinentet Europa. Storbritannien udgør det største sammenhængende område i Det Forenede Kongerige.
Storbritannien, som er den største af de Britiske Øer, har et areal på 229.850 km².
Storbritannien forveksles ofte med det Forenede Kongerige, men i svensk og dansk sprogbrug anvendes benævnelsen Storbritannien synonymt for denne stat.
Se også:
- Engelske regenter
Eksterne henvisninger
- Europæiske Union, Europa-Kommissionen: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret – Vejledning i Udformning af EU-publikationer ? 7.1.1. Betegnelse og forkortelser]
Kategori:Britiske øer
Kategori:Storbritannien
ja:グレートブリテン島
ko:그레이트브리튼 섬
simple:Great Britain
Menneskets oldtidMenneskets urhistorie og forhistorie som tilsammen udgør menneskets oldtid er den lange periode, som er uden nedskrevne kilder.
Urhistorien er den allerældste tid, hvor mennesker med stenalderredskaber levede i jæger-samlerkulturer, der ikke afsætter særligt mange spor.
Forhistorien har en uklar begyndelse i forhold til urhistorien, men den slutter på det tidspunkt, hvor bevarede, skriftlige kilder giver indsigt i begivenhederne. Forhistorien slutter af samme grund på vidt forskellige tidspunkter (se nedenfor).
Ur- og forhistorien inddeles i stenalderen, bronzealderen og jernalderen. Denne tredeling blev introduceret af danskeren Christian Jürgensen Thomsen.
Efter forhistorien begynder historien.
Forhistoriens afslutning
- Mellemøsten Ca. 3000 f.Kr. dvs. ved overgangen fra stenalder til bronzealder
- Kreta: Ca. 2000 f.Kr. dvs. ved begyndelsen af bronzealderen
- Indien: Ca. 1000 f.Kr. dvs. ved overgang fra bronzealder til jernalder
- Kina: Ca. 1000 f.Kr. dvs. slutningen af bronzealderen
- Grækenland: ca. 800 f.Kr. dvs. ved begyndelsen af koloniperioden (jernalder)
- Rom: Ca. 600 f.Kr. dvs. ved befrielsen fra etruskerne (jernalder)
- Mesoamerika: Ca. 0 dvs. ved etablering af højkultur (stenalder)
- Danmark: Ca. 1050 dvs. ved slutningen af vikingetid (jernalder)
Se også
- Danmarks forhistorie
- Sagnkonger (Den forhistoriske danske kongerække)
- Menneskets udvikling
- Atlatl
- Spyd
Kategori:Urhistorie og forhistorie
Kategori:Stenalder
Kategori:Bronzealder
Kategori:Jernalder
Kategori:DK5 91.1
ja:先史時代
ko:선사시대
th:ยุคก่อนประวัติศาสตร์
Kongerækken
Dette er konge-/dronningerækken over danske regenter gennem tiderne.
Danmark er det eneste land - foruden Japan - der er blevet regeret af et enkelt dynasti, gennem mere end 1000 år.
Den danske kongerække indledes traditionelt med Gorm den Gamle, idet han er den ældste konge, om hvem der foreligger nogenlunde sikre kilder. Den sikre historiske tid begynder først under Knud 2. den Store hvor vi får en dansk årbog fra Lund. Alle tidligere oplysninger stammer fra udenlandske kilder og fem runesten.
Før kongerækken er der en overlappende række af sagnkonger.
- Gorm den Gamle
- nævnt 973 Harald Blåtand
- nævnt 987-1014 Svend Tveskæg
- Harald 2.
- senest 1018-1035 Knud 2. den Store -- Historisk tid begynder.
- 1035-1042 Knud 3. Hardeknud
- 1042-1047 Magnus den Gode
- 1047-1074 Svend 2. Estridsen
- 1074-1080 Harald 3. Hen
- 1080-1086 Knud 4. den Hellige
- 1086-1095 Oluf 1. Hunger
- 1095-1103 Erik 1. Ejegod
- 1104-1134 Niels
- 1134-1137 Erik 2. Emune
- 1137-1146 Erik 3. Lam
- 1146-1157 Svend 3. Grathe, Knud 5. og Valdemar 1. den Store
- 1157-1182 Valdemar 1. den Store
- 1182-1202 Knud 6.
- 1202-1241 Valdemar 2. Sejr
- 1241-1250 Erik 4. Plovpenning
- 1250-1252 Abel
- 1252-1259 Christoffer 1.
- 1259-1286 Erik 5. Glipping
- 1286-1319 Erik 6. Menved
- 1320-1326 Christoffer 2.
- 1326-1329 Valdemar 3.
- 1329-1332 Christoffer 2.
- 1332-1340 Den kongeløse tid (Danmark pantsat til de holstenske Grever)
- 1340-1375 Valdemar 4. Atterdag
- 1376-1387 Oluf 3.
- 1387-1412 Margrete 1.
- 1412-1439 Erik 7. af Pommern
- 1440-1448 Christoffer 3. af Bayern
Oldenborgerne
- 1448-1481 Christian 1.
- 1481-1513 Hans
- 1513-1523 Christian 2.
- 1523-1533 Frederik 1.
- 1534-1559 Christian 3.
- 1559-1588 Frederik 2.
- 1588-1648 Christian 4.
- 1648-1670 Frederik 3.
- 1670-1699 Christian 5.
- 1699-1730 Frederik 4.
- 1730-1746 Christian 6.
- 1746-1766 Frederik 5.
- 1766-1808 Christian 7.
- 1808-1839 Frederik 6.
- 1839-1848 Christian 8.
- 1848-1863 Frederik 7.
Glücksborgerne
- 1863-1906 Christian 9.
- 1906-1912 Frederik 8.
- 1912-1947 Christian 10.
- 1947-1972 Frederik 9.
- Siden 1972 Margrethe 2.
Kronprins Frederik er den nuværende efterfølger til Margrethe 2. Liste over Den danske tronfølge.
# all measures are in pixels
ImageSize = width:260 height:1200
PlotArea = width:26 height:1180 left:50 bottom:10
AlignBars = early
DateFormat = yyyy
Period = from:936 till:2005
TimeAxis = orientation:vertical
ScaleMajor = unit:year increment:50 start:950
ScaleMinor = unit:year increment:10 start:940
# there is no automatic collision detection,
# so shift texts up or down manually to avoid overlap
Define $dx = 25 # shift text to right side of bar
PlotData=
bar:Leaders color:red width:25 mark:(line,white) align:left fontsize:S
from:start till:958 shift:($dx,0) text:Gorm den Gamle
from:944 till:984 shift:($dx,0) text:Harald Blåtand
from:980 till:1014 shift:($dx,0) text:Svend 1. Tveskæg
from:1014 till:1018 shift:($dx,0) text:Harald 2.
from:1018 till:1035 shift:($dx,0) text:Knud 2. den Store
from:1035 till:1042 shift:($dx,0) text:Knud 3. Hardeknud
from:1042 till:1047 shift:($dx,2) text:Magnus den Gode
from:1047 till:1074 shift:($dx,0) text:Svend 2. Estridsen
from:1074 till:1080 shift:($dx,-3) text:Harald 3. Hen
from:1080 till:1086 shift:($dx,0) text:Knud 4. den Hellige
from:1086 till:1095 shift:($dx,2) text:Oluf 1. Hunger
from:1095 till:1103 shift:($dx,3) text:Erik 1. Ejegod
from:1104 till:1134 shift:($dx,0) text:Niels
from:1134 till:1137 shift:($dx,-2) text:Erik 2. Emune
from:1137 till:1146 shift:($dx,0) text:Erik 3. Lam
from:1146 till:1157 shift:($dx,12) text:Svend 3. Grathe,~Knud 5._og_Valdemar 1. den Store
from:1157 till:1182 shift:($dx,4) text:Valdemar 1. den Store
from:1182 till:1202 shift:($dx,0) text:Knud 6.
from:1202 till:1241 shift:($dx,0) text:Valdemar 2. Sejr
from:1241 till:1250 shift:($dx,-6) text:Erik 4. Plovpenning
from:1250 till:1252 shift:($dx,0) text:Abel
from:1252 till:1259 shift:($dx,6) text:Christoffer 1.
from:1259 till:1286 shift:($dx,0) text:Erik 5. Glipping
from:1286 till:1319 shift:($dx,0) text:Erik 6. Menved
from:1320 till:1326 shift:($dx,-12) text:Christoffer 2.
from:1326 till:1329 shift:($dx,-8) text:Valdemar 3.
from:1329 till:1332 shift:($dx,-4) text:Christoffer 2.
from:1332 till:1340 shift:($dx,2) text:Den kongeløse tid
from:1340 till:1375 shift:($dx,0) text:Valdemar 4. Atterdag
from:1376 till:1387 shift:($dx,0) text:Oluf 3.
from:1387 till:1412 shift:($dx,0) text:Margrete 1.
from:1412 till:1439 shift:($dx,0) text:Erik 7. af Pommern
from:1440 till:1448 shift:($dx,0) text:Christoffer 3. af Bayern
from:1448 till:1481 shift:($dx,0) text:Christian 1.
from:1481 till:1513 shift:($dx,0) text:Hans
from:1513 till:1523 shift:($dx,0) text:Christian 2.
from:1523 till:1533 shift:($dx,0) text:Frederik 1.
from:1534 till:1559 shift:($dx,0) text:Christian 3.
from:1559 till:1588 shift:($dx,0) text:Frederik 2.
from:1588 till:1648 shift:($dx,0) text:Christian 4.
from:1648 till:1670 shift:($dx,0) text:Frederik 3.
from:1670 till:1699 shift:($dx,0) text:Christian 5.
from:1699 till:1730 shift:($dx,0) text:Frederik 4.
from:1730 till:1746 shift:($dx,0) text:Christian 6.
from:1746 till:1766 shift:($dx,0) text:Frederik 5.
from:1766 till:1808 shift:($dx,0) text:Christian 7.
from:1808 till:1839 shift:($dx,0) text:Frederik 6.
from:1839 till:1848 shift:($dx,0) text:Christian 8.
from:1848 till:1863 shift:($dx,0) text:Frederik 7.
from:1863 till:1906 shift:($dx,0) text:Christian 9.
from:1906 till:1912 shift:($dx,0) text:Frederik 8.
from:1912 till:1947 shift:($dx,0) text:Christian 10.
from:1947 till:1972 shift:($dx,0) text:Frederik 9.
from:1972 till:end shift:($dx,0) text:Margrethe 2.
Kilder/henvisninger
- [http://www.roennebech.dk/historie/konger/g_k_i_d_1.html Danske Monarker fra Gorm den Gamle]
- [http://kongehuset.dk/monarkiet/stamtraeer/gorm/ Gorm den Gamles stamtræ] på [http://kongehuset.dk/ Kongehusets] hjemmeside.
- [http://kongehuset.dk/monarkiet/stamtraeer/oldenburgske/ Oldenborgernes stamtræ] på [http://kongehuset.dk/ Kongehusets] hjemmeside.
- [http://kongehuset.dk/monarkiet/stamtraeer/gluckburgske/ Glückborgernes stamtræ] på [http://kongehuset.dk/ Kongehusets] hjemmeside.
Kategori:Danmarks historie
Kategori:Danske regenter
Kategori:Middelalder
Kategori:Tidslinje
Kongehus titel
Medlemmer af konge- og fyrstehuse har som regel titler, der afspejler deres forhold til monarken eller tronen.
Kongelige højheder
Titlen Hans Kongelige Højhed og Hendes Kongelige Højhed (H.K.H) benyttes af kronprinsen og kronprinsessen, monarkens øvrige børn og deres ægtefæller samt af monarkens ægtefælle.
Andre medlemmer til kongehuset har titlen Hans Højhed / Hendes Højhed (H.H.).
Titler i det danske kongehus
Personer som er arveberettigede til den danske trone, har titlen til Danmark, mens personer, som ikke er arveberettigede, har titlen af Danmark.
Kronprins Frederik og prins Joachim er således prinser til Danmark, ligesom Prinsesse Benedikte er prinsesse til Danmark.
Kronprinsesse Mary er kronprinsesse af Danmark, og vil til sin tid blive dronning af Danmark. Prins Henrik er ligeledes prins af Danmark
Dronning Margrethe har valgt titlen Danmarks dronning.
Titler i den danske kongefamilie
- Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, Danmarks Dronning
- Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, Prins af Danmark.
- Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, Kronprins til Danmark
- Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Elizabeth, Kronprinsesse af Danmark.
- Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, Prins til Danmark
- Hendes Højhed Prinsesse Alexandra, Prinsesse af Danmark, grevinde af Frederiksborg.
- Hans Højhed Prins Nikolai til Danmark
- Hans Højhed Prins Felix til Danmark.
- Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, Prinsesse til Danmark
- Hans Højhed Prins Richard, Prins til Sayn-Wittgenstein-Berleburg
:
- Deres børn er H.H. prins og H.H. prinsesse.
- Hendes Majestæt Anne Marie, Dronning af Grækenland
- Hans Majestæt Konstantin II, Konge af Grækenland
:
- Deres børn er prins og prinsesse af Danmark og Grækenland.
Se også
- Konge
- Kongerækken
Eksterne henvisninger
- [http://www.kongehuset.dk Kongehuset]
- [http://hkhkronprinsen.dk/ Kronprinsen og Kronprinsessen]
-
-
KarlKarl har flere betydninger:
- Karl er et drengenavn.
Der findes udenlandske udgaver af navnet:
Spansk & Portugisisk: Carlos.
Fransk & Engelsk: Charles.
Italiensk: Carlo.
Polsk: Karol.
Rumænsk: Carol.
Nederlandsk: Karel.
- En karl er det modsatte af en kvinde. Altså voksent menneske af hankøn. Karl kan betyde både gift og ugift menneske af hankøn.
- Karl er i nordisk mytologi søn af Amma og Heimdal. Tager Snør til hustru og bliver med hende ophav til alle frimænd og bønder. Læs også Rigs vandring.
JarlOrdet Jarl har flere betydninger:
#Jarl (titel)
#Jarl (drengenavn)
#Jarl (nordisk mytologi)
TrælTræl er den gamle nordiske betegnelse for slave. Trældom var arvelig på den måde, at havde man trælle som forældre, blev man selv træl. Også krigsfanger blev i stort omfang gjort til trælle, hvilket var praksis under vikingetogene.
En træl var ufri og retsløs. Han kunne ikke eje jord, føre sag, vidne eller aflægge ed, og han tilhørte sin husbond, som kunne købe og sælge ham og hans familie.
I løbet af den tidlige middelalder skete der på grund af kirkelig indflydelse en langsom afvikling af trælleforholdet, og det forsvandt helt i 1200-tallet. Man må antage, at trællene er blevet opsuget i de lavere sociale lag af samfundet, især i bondestanden.
Se også slave, stavnsbåndet.
Træl er desuden i nordisk mytologi søn af Edda og Heimdal. Tager sig Thir til hustru, og de bliver sammen ophav til trællenes æt. Ordet "Træl" har her samme betydning som ovenfor.
Se også
- Rigs vandring.
Kategori:Nordisk mytologi
Kategori:Vikingetid
Kategori:Politiske systemerKategori:Politik
Kategori:Statskundskab
ko:분류:정치 제도
Kategori:Regenters titler
Kategori:Titler
Kategori:Politiske embeder Tripp, WisconsinTripp is a town located in Bayfield County, Wisconsin. As of the 2000 census, the town had a total population of 209.
Geography
2000According to the United States Census Bureau, the town has a total area of 90.4 km² (34.9 mi²). 89.9 km² (34.7 mi²) of it is land and 0.5 km² (0.2 mi²) of it is water. The total area is 0.57% water.
Demographics
As of the census2 of 2000, there are 209 people, 78 households, and 58 families residing in the town. The population density is 2.3/km² (6.0/mi²). There are 130 housing units at an average density of 1.4/km² (3.7/mi²). The racial makeup of the town is 91.39% White, 0.96% African American, 4.78% Native American, 0.00% Asian, 0.00% Pacific Islander, 0.00% from other races, and 2.87% from two or more races. 0.48% of the population are Hispanic or Latino of any race.
There are 78 households out of which 41.0% have children under the age of 18 living with them, 64.1% are married couples living together, 2.6% have a female householder with no husband present, and 24.4% are non-families. 20.5% of all households are made up of individuals and 6.4% have someone living alone who is 65 years of age or older. The average household size is 2.68 and the average family size is 3.08.
In the town the population is spread out with 30.6% under the age of 18, 3.8% from 18 to 24, 36.4% from 25 to 44, 20.1% from 45 to 64, and 9.1% who are 65 years of age or older. The median age is 34 years. For every 100 females there are 120.0 males. For every 100 females age 18 and over, there are 123.1 males.
The median income for a household in the town is $35,000, and the median income for a family is $35,938. Males have a median income of $23,438 versus $16,250 for females. The per capita income for the town is $12,653. 6.3% of the population and 1.9% of families are below the poverty line. Out of the total population, 10.2% of those under the age of 18 and 0.0% of those 65 and older are living below the poverty line.
Category:Bayfield County, Wisconsin
Category:Towns in Wisconsin
Casino online spielautomaten hostel krakow seo Muzyczne gry online
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Richard Dedekind
Julius Wilhelm Richard Dedekind (ur. 6 października 1831 r. - zm. 12 lutego 1916 r.) - Niemiecki matematyk.
right
Urodzony w Brunszwiku. Był uczniem
|
Julius Wilhelm Richard Dedekind
Julius Wilhelm Richard Dedekind (ur. 6 października 1831 r. - zm. 12 lutego 1916 r.) - Niemiecki matematyk.
right
Urodzony w Brunszwiku. Był uczniem
|
Park Narodowy Yellowstone
|
Park Narodowy Yellowstone |
|
|
| Status |
Park narodowy |
| Położenie |
Idaho, Montana, parków narodowych o łącznej powierzchni 3 710 km² (co stanowi nieco ponad 2% powierzchni kraju).
- Park Narodowy Cévennes (Parc National des Cévennes)
- Park Narodowy Ecrins (Parc National des Écrins)
- Park Narodowy Gua
|
Stara Różanka
Stara Różanka (niem. Alt Rosenthal) wieś w województwie warmińsko-mazurskim, powiat kętrzyński
Wieś pierwotnie lokowana była w 1390 r. na prawie chełmińskim. Po zniszczeniach w czasie wojny trzynastoletniej wielki mistrz krzyżacki HMS Enterprise - nazwa noszona przez brytyjskie okręty,
- Enterprise (jacht klasy J) - amerykański jacht, obrońca Pucharu Ameryki w 1930 roku,
- USS Enterprise (CV-6) - amerykański lotniskowiec z czasów
|
|
Syriusz B
]]
Syriusz (Psia Gwiazda, α CMa) - najjaśniejsza gwiazda nieba (wielkość widoma: -1,44m; wielkość absolutna: +1,42m), położona w gwiazdozbiorze Wielkiego Psa. Jednocześnie jedna z bliższych. Odległa o 8,6 lat świetlnych od
|
Śmigłowiec
Śmigłowiec (helikopter) - statek powietrzny cięższy od powietrza (aerodyna), który wytwarza siłę nośną dzięki wirnikowi lub wirnikom poruszanym przez silnik. Wirnik zbudowany jest z odpowiednio profilowanych łopat osadzonych w głowicy.
Chociaż pierwsze projekty maszyn działa
|
|
|
