:: wikimiki.org ::

Korstog

Korstog

Korstog er i historisk forstand en serie felttog, de fleste godkendt af paven, som fandt sted fra 11. til 13. århundrede. De fleste havde som mål at sikre kristen kontrol over Det hellige land, som var under muslimsk kontrol. I en bredere forstand bruges ordet korstog ofte om enhver krig som udkæmpes af religiøse årsager eller hvor modsætningerne falder sammen med religiøse skillelinjer, om specielt aggressive kristne kampagner omkring specielle temaer (korsstog mod umoral), og stigmatiserende som karakteristik særlig af kristnes stærke engagement i samfundsspørgsmål. På engelsk, særlig amerikansk engelsk, bruges ordet (crusade) om nærmest enhver kampagne (f.eks. mod narkotika).

1. korstog 1096-1099

Pave Gregor VII havde allerede kort efter sin tiltrædelse i 1073 opfordret til et korstog til Jerusalem. Der kom dog mange krige og misvækstår imellem (Oluf Hungers tid), så det blev først hans efterfølger, pave Urban II, der kom til at virkeliggøre ideen. Han indkaldte til et kirkemøde i Clermont i november 1095, hvor han blandt tusinder af riddere og i en mægtig folkeskare kom med en brændende opfordring til at befri Kristi grav fra de vantro, og under stor begejstring vedtog man at mødes året efter i Konstantinopel, det nuværende Istanbul. Uddrag af pave Urbans tale:

"Jeres brødre, som lever i østen har stort behov for jeres hjælp, og I må haste med at komme dem til undsætning, som det så ofte er blevet lovet dem. For, som de fleste af jer har hørt, tyrkerne og araberne har angrebet dem og har erobret Romanias territorium (det græske rige) så langt vestpå som til Middelhavet og Hellespont, det vi kalder St. Georgs Arm. De har besat flere og flere af de kristnes lande, og har besejret dem i 7 slag. De har dræbt og fanget mange, og har ødelagt kirkerne og lagt riget øde. Hvis I tillader at fortsætte således et stykke tid endnu vil de som tror på gud blive angrebet endnu mere. På baggrund af dette bønfalder jeg, eller snarere gud, jer som Kristus's sendebude om at offentliggøre dette allevegne og overtale alle uanset rang, infanterister, riddere, rig og fattig om at komme disse kristne til hjælp snarest og fjerne denne onde race fra vores venners land. Desuden er det Kristi krav."

Opfordringen blev prædiket rundt i hele Europa og medførte en større folkevandring af totalt uforberedte mennesker, hvoraf en stor del gik til undervejs. I foråret 1097 var korstogshæren under ledelse af en række franske stormænd sat over til Lilleasien, og man begav sig mod øst. Efter mange hårde kampe mod tyrkernes bueskytter nåede man i efteråret frem til Antiochias mure. Byen holdt længe stand og var først endelig indtaget i slutningen af juni året efter. I juni 1099 nåede man frem og erobrede Jerusalem, som man holdt til 1187. Svend Estridsens søn Svend deltog, men faldt i kamp i Tyrkiet i 1097, da en gruppe nordiske krigere blev overfaldet og nedkæmpet ved Antiochia.

2. korstog 1147-1149

På initiativ af Bernhard af Clairvaux, der inspirerede Ludvig 9. til at gå i spidsen, da der kaldt om hjælp fra Antiochia og Edessa i Syrien, der også var blevet erobret under det første korstog.

3. korstog 1189-1191

Ledet af Richard Løvehjerte, Filip 2. August og Frederik Barbarossa

4. Korstog 1202-1204

Venedig - Konstantinopel I begyndelsen af 1200-tallet var turen kommet til de baltiske lande, bl.a. med danske korstog mod Estland. Korsfarerne drog ofte af sted af personlige grunde, og først og fremmest af religiøs overbevisning, men også ønsket om at markere sig som ridder, opnå anerkendelse eller finde store rigdomme i det mystiske østen har formentlig gjort sig gældende.

Korsridderordner

Korsriddere organiserede sig i ridderordner, hvor den første, Tempelridderne blev grundlagt 1118 efter det første korstog for at hjælpe det nye kristne kongerige Jerusalem. De to andre betydelige korsridderordner er den Tyske orden og Malteserordenen.

Kilder/henvisninger

- Gyldendals illustrerede verdenshistorie, 1922
- Politikens historiske atlas
- http://www.fordham.edu/halsall/source/urban2-fulcher.html (Urbans tale)

Se også

- Reconquista Kategori:Middelalder als:Kreuzzug ja:十字軍 ko:십자군 simple:The Crusades th:สงครามครูเสด

Felttog

Et Felttog er en større krigsoperation der omfatter mange hærenheder. -Nudansk Ordbog

11. århundrede

Århundreder: 10. århundrede - 11. århundrede - 12. århundrede ----

1000'erne		1001	1002	1003	1004	1005	1006	1007	1008	1009
1010'erne	1010	1011	1012	1013	1014	1015	1016	1017	1018	1019
1020'erne	1020	1021	1022	1023	1024	1025	1026	1027	1028	1029
1030'erne	1030	1031	1032	1033	1034	1035	1036	1037	1038	1039
1040'erne	1040	1041	1042	1043	1044	1045	1046	1047	1048	1049
1050'erne	1050	1051	1052	1053	1054	1055	1056	1057	1058	1059
1060'erne	1060	1061	1062	1063	1064	1065	1066	1067	1068	1069
1070'erne	1070	1071	1072	1073	1074	1075	1076	1077	1078	1079
1080'erne	1080	1081	1082	1083	1084	1085	1086	1087	1088	1089
1090'erne	1090	1091	1092	1093	1094	1095	1096	1097	1098	1099
1100'erne	1100

Begivenheder

Personer

- ----- Det 11. århundrede består af årene 1001 til 1100, som ofte forveksles med 1000-tallet, som består af årene 1000 til 1099. å ja:11世紀 ko:11세기 simple:11th century th:คริสต์ศตวรรษที่ 11

13. århundrede

Århundreder: 12. århundrede - 13. århundrede - 14. århundrede ----

1200'erne		1201	1202	1203	1204	1205	1206	1207	1208	1209
1210'erne	1210	1211	1212	1213	1214	1215	1216	1217	1218	1219
1220'erne	1220	1221	1222	1223	1224	1225	1226	1227	1228	1229
1230'erne	1230	1231	1232	1233	1234	1235	1236	1237	1238	1239
1240'erne	1240	1241	1242	1243	1244	1245	1246	1247	1248	1249
1250'erne	1250	1251	1252	1253	1254	1255	1256	1257	1258	1259
1260'erne	1260	1261	1262	1263	1264	1265	1266	1267	1268	1269
1270'erne	1270	1271	1272	1273	1274	1275	1276	1277	1278	1279
1280'erne	1280	1281	1282	1283	1284	1285	1286	1287	1288	1289
1290'erne	1290	1291	1292	1293	1294	1295	1296	1297	1298	1299
1300'erne	1300

Begivenheder

Personer

- ----- Det 13. århundrede består af årene 1201 til 1300, som ofte forveksles med 1200-tallet, som består af årene 1200 til 1299. å ja:13世紀 ko:13세기 simple:13th century th:คริสต์ศตวรรษที่ 13

Muslim

Islam (الإسلام) er en religion, baseret på profeten Muhammeds åbenbaringer, der ifølge muslimerne blev nedskrevet som Koranen samtidig med at de blev åbenbaret. Koranen blev memoreret og videregivet mundtligt, som det var traditionen på det tidspunkt, men efter Profetens død blev Koranen nedskrevet som en samlet bog på arabisk, i den dialekt, den ifølge muslimerne var blevet åbenbaret på. Koranen opfattes som Guds ord, der er blevet bragt til Profeten Muhammed af ærkeenglen Gabriel. Islam betrager sig som en åbenbaringsreligion, dvs. at Gud har givet sig til kende gennem profeter, som har givet hans budskaber videre. Islam er en verdensreligion, som opstod i Mekka år 611 e.Kr. Udøvere af islam kaldes muslimer. Ordet 'muhammedaner' kan opfattes som skældsord og går imod muslimernes egne ønsker, idet ordet opfattes således, at muslimerne skulle tilbede profeten Muhammed, hvilket går imod deres principper, hvor kun Gud bør tilbedes. 'Muslim' betyder 'person der giver sig hen til Gud', og deres religion 'Islam' betyder ligeledes 'hengivelse' eller 'underkastelse' (til Gud). Hos muslimerne bliver børnene ikke døbt som i kristendommen, for Muhammed har sagt, at "ethvert barn fødes i islam." Alle mennesker fødes med andre ord som muslimer. og man behøver derfor ikke en særlig optagelsesceremoni som i kristendommen. Den nyfødte får straks et navn. Hvis man ikke er vokset op som muslim, kan man konvertere ved islam blot ved at fremsige den muslimske trosbekendelse (shahada) på arabisk: محمد رسول الله (la ilaha illa llah) لا اله إلا الله (muhammad rasulu llah) "Der er ikke anden Gud end Allah, og Muhammed er hans profet".

Forskrifter

Som troende muslim skal man udføre en række ritualer, hvoraf fx bøn og almisse er foreskrevet i Koranen. Disse handlingsaspekter, som de nuværende muslimer udfører, stammer fra trosapekter; troen på Muhammed, på Koranens rigtighed og vigtighed og ikke mindst på Allah og dommedag. Disse handlingsaspekter bygger på de fem søjler og i det hele taget regler for den generelle livsførelse. Udover bønner og andre ritualer (se link ovenfor) er det at sige trosbekendelse også en god ting at gøre; det kan ikke gøres for ofte. Det er vigtigt at gøre, hvad der er passende som henholdsvis en muslimsk mand og som en muslimsk kvinde. Der er mange opfattelser af, hvad man bør gøre som muslim, men der kræves selvfølgelig også overensstemmelse mellem ens levevis og holdningen til f.eks. bønnen. Der findes også forskellige personlige tilgange til det at være muslim når det f.eks. gælder ens aktivitetsniveau. Man snakker herunder om en kviatistisk, en aktivistisk og militant måde at være aktiv i sin religion på.

Hellige skrifter

De skriftlige grundværker i islam er, udover Koranen (Qur'an, Guds ord - egtl. læsning), også Hadith (beretninger om Profetens gerninger og udtalelser) hvorfra Sunna udledes. Islams lov udledes fra Koranen og Sunna, og ud fra de principper som udledes fra disse.

Gudsopfattelse

Den islamiske gudsopfattelse er monoteistisk, hvor mennesket er underkastet Gud, omtrent ligesom i jødedommen og kristendommen. Islam er ligesom jødedommen en lovreligion, hvorved den adskiller sig fra kristendommen.

Religiøs arkitektur

kristendom Bygninger hvor muslimer samles til bøn kaldes moskeer. Muslimernes mest religiøse sted er Mekka med den centrale Ka'ba, i hvilken sidder en sten der ifølge tradition stammer fra Paradis, og blev sort af menneskets synder (?). Af andre religiøse "hovedstæder", kan nævnes Medina, hvor Profeten Muhammed emigrerede til og hvor han er begravet samt Jerusalem.

Højtider

Ramadanen er en stor islamisk hellig tid, hvor de troende ikke må spise og drikke, eller have seksuel samkvem fra solopgang til solnedgang. Derudover er det en meget åndelig tid, med særlig fokus på tilbedelse og perfektion af karakter.

Hellige personer

Muslimer tror på alle de tidligere profeter, der er nævnt i det Ny og Gamle Testamente. En ældre profet i islam er således Jesus, på arabisk Isha. Muslimerne tror imidlertid ikke, at Jesus var Guds søn (endsige den inkarnerede Gud), og heller ikke, at Jesus døde på korset og herefter stod op af graven. Jesus var blot en betydningsfuld profet i en lang række af profeter, som Muhammed så var den sidste og endegyldige repræsentant for ("profeternes segl").

Religionens udbredelse

Jesus Ca. 1,3 mia. mennesker verden over er i dag muslimer. Islam er mest dominerende i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Indonesien. Der findes også betydelige muslimske befolkningsgrupper i Afrika, Indien og i Sydøsteuropa. I Europa er islam primært en mindretalsreligion.

Retninger inden for islam

Muslimerne er delt i to hovedgrupper: Sunni og Shia. Begge grupper har stort set samme religiøse udøvelse, men visse teologiske og politiske anliggender deler dem. Den største gruppe er sunni-muslimerne (der udgør ca. 90 procent) mens shia-muslimerne udgør de resterende ti procent. Det afgørende for shia-muslimerne er, at der skal være en forbindelse til Muhammed gennem slægtsforhold. Shia betyder "parti", og det står her for Alis parti. Ali ibn Abi Talib var gift med Muhammeds datter, og han opfattes derfor af shia-muslimerne som den første rigtige kalif. Sunni-muslimerne mener, at forbindelsen til Muhammed skal hentes gennem handlemønstre. Fortællingerne om, hvad Muhammed sagde og gjorde, er blevet samlet i hadith-samlinger, hvilke fungerer som en slags grundlov, man henviser til. Af andre større grupper kan nævner wahhabi-islam, samt sufier/sufister, som er en form for mystikere. Ahmadiyya-bevægelsen, der har en moské i Hvidovre, betragtes almindeligvis ikke som værende muslimer, men ser sig selv som en del af islam.

Hellige genstande

Vers fra Koranen på skrift, såvel som Profeten Muhammeds hadith, og andre ting der har tilhørt Profeten betragtes som hellige genstande.

Se også

- Islamiske begreber
- Islamiske kalender
- Kalifat
- Islamisme

Eksterne henvisninger

- [http://islamisk.dk Islamisk.dk]
- [http://www.islam.dk Islam.dk]
- [http://wwwuser.gwdg.de/~mriexin/euroislam.html Links: Islam i Vest-Europa] Kategori:Religion Kategori:Islam Kategori:DK5 29.7 ja:イスラム教 ko:이슬람교 ms:Islam simple:Islam th:ศาสนาอิสลาม

1073

Århundreder: 10. århundrede - 11. århundrede - 12. århundrede Årtier: 1020'erne 1030'erne 1040'erne 1050'erne 1060'erne - 1070'erne - 1080'erne 1090'erne 1100'erne 1110'erne 1120'erne Årstal: 1068 1069 1070 1071 1072 - 1073 - 1074 1075 1076 1077 1078 ---- Se også 1073 (tal) ----

Begivenheder

Født

Dødsfald

- 73 ko:1073년

Oluf 1. Hunger

Oluf 1. Hunger, dansk konge 1086-1095. Oluf var den tredje af Svend Estridsens fem sønner, der opnåede at blive dansk konge. Gift med dronning Ingegerd, datter af Harald Hårderåde. Hun giftede sig siden med kong Filip af Västergötland. Broderen Knud blev dræbt i Albani kirke 10. juli 1086. Oluf valgtes herefter som konge på Viborg ting, men opholdt sig på det tidspunkt som fange i Flandern hos grev Robert. Det lykkedes imidlertid at få ham byttet med den yngre bror Niels, så Oluf kunne vende hjem til Danmark. I disse år satte det ind med misvækst i Nordeuropa, og høsten svigtede flere år i træk. Herfra fik Oluf tilnavnet Hunger. Samtidig berettedes der om jærtegn og undere, der var sket ved Knuds grav i Odense, og man var ikke sen til at forbinde misvæksten med den guddommelige vrede over drabet på Knud. Samtidens krønikeskrivere med Saxo i spidsen holdt sig heller ikke tilbage med at skildre ulykkerne i de sortest mulige farver. Der var en kirkelig, men dog især en klar politisk interesse i at få gjort Knud til helgen til styrkelse af kongemagten. Oluf døde 18. august 1095, og det siges, at han "nedlagde sin værdighed". Meningen hermed er dunkel. Nogle har hævdet, at vi her har et eksempel på et "kongeoffer", og den formodning styrkes måske af nogle kryptiske bemærkninger hos Saxo. Han skriver "da han villigt gav sig selv hen for at løse landet af ulykken og bad om, at alles vånde måtte komme over hans hoved alene. Så ofrede han da sit liv for sine landsmænd...". Han er den eneste danske konge, hvis begravelsesplads, man ikke kender. Det er blevet nævnt, at man kan se bort fra den mulighed, at kongen er blevet "fordelt" mellem landsdelene for at skaffe lykkelige tider tilbage. Fortilfældene lå ikke langt tilbage i tiden.

Kilder/henvisninger

- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk) Kategori:Danske regenter Kategori:Danskere fra før år 1500 Kategori:Middelalder

Pave Urban 2.

Pave Urban II (omkr. 1042 - 29. juli 1099), pave fra 12. marts 1088 til sin død, hed Odo de Lagery (eller Otto, Otho eller Eudes) før han blev pave og blev født i Lagery nær Châtillon-sur-Marne i Frankrig. Han er bedst kendt for at have igangsat det første korstog. I koncilet i Clermont, erklærede Urban krig mod de vantro og lovede syndsforladelse for alle synder, for dem der deltog i korstoget. Urban II døde 29. juli 1099, fjorten dage efter Jerusalems erobring, men nyheden havde da endnu ikke nået Italien. Han efterfulgtes af Paschalis II. Urban 02 ja:ウルバヌス2世 (ローマ教皇) ko:교황 우르바노 2세

Konstantinopel

Konstantinopel var oprindeligt den gamle græske by Byzans, grundlagt i 667 f.Kr.. Efter romerne indtog byen omkring år 330 blev byen omdøbt til Konstantinopel. Konstantinopel blev hovedstad i det Østromerske Kejserdømme. I det 20. århundrede blev byen omdøbt til Istanbul. Østromerske rige var et selvstændigt kejserdømme ved delingen af Romerriget i 395. Hovedstaden var Konstantinopel, som dens første kejser Konstantin den Store ændrede fra Byzantion til Konstantinopel. Efter 476 blev byen hovedstad for hele romerriget. Konstantinopel var den sidste del af Det romerske Rige og var den sidste rest af det engang så mægtige Romerrige, da de tyrkiske ottomanere, erobrede byen og omegn i 1453. Konstantinopel har haft langt større betydning for Europas historie end hvad historie bøgerne normalt antyder. Mange danske kom i vikingetiden og tidlig middelalder til Konstantinopel, og Kalundborg kirke viser en påvirkning derfra. I det 9. og 10. århundrede angreb russere/vikinger (bl.a. Prins Oleg af Kiev) byen uden det store held, men det resulterede dog i, at der blev indgået nogle handelsaftaler parterne imellem. Det var smartere at blive allieret med vikingerne end at bekæmpe dem, hvilket resulterede i at man senere benyttede væringer som vagter i Konstantinopel.

Se også

- Østromerske Kejserdømme
- Konstantinopolitanerinde Kategori:Antikken ja:コンスタンティノポリス ko:콘스탄티노폴리스

1097

Århundreder: 10. århundrede - 11. århundrede - 12. århundrede Årtier: 1040'erne 1050'erne 1060'erne 1070'erne 1080'erne - 1090'erne - 1100'erne 1110'erne 1120'erne 1130'erne 1140'erne Årstal: 1092 1093 1094 1095 1096 - 1097 - 1098 1099 1100 1101 1102 ---- Se også 1097 (tal) ----

Begivenheder

Født

Dødsfald

- 97 ko:1097년

Lilleasien

Lilleasien er en ældre betegnelse på den store halvø som i dag hedder Tyrkiet, ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellererne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. Et andet gammelt navn på området er Anatolien. I antikken var Lilleasien opdelt i følgende landskaber: Kappadokien, Pontos, Paflagonien, Bitynien, Galatien, Frygien, Mysien, Troas, Aiolis, Lydien, Karien, Lykien, Milyas, Kabalia, Pamfylien, Pisidien, Lykaonien, Isaurien og Kilikien. Kategori:Tidligere riger, stater, protektorater, kolonier og lande

Antiochia

Antiokia , Antiochia eller idag Antakiya er en nu tyrkisk men oprindelig syrisk oldtidsby, beliggende ved floden Orontes omkring 25 km fra Middelhavet.

Seleukiderne

Den blev grundlagt circa 300 f.Kr. af Seleukos 1. af en græsk kongeslægt, og opkaldt efter dennes fader Antiochos. Den blev Seleukidernes hovedstad og udvidedes meget. Den var regelmæssigt anlagt, og havde mange pragtbygninger, hvorfor byen kaldes »den smukke« (kalé). En 36 stadier lang, af søjlehaller indesluttet gade strakte sig midt igennem byen. Under Antiochos Epifanes bestod Antiokia af 4 byer med egne mure og fælles ringmur.

Romerriget

Antiokia voksede stærkt under Romerriget hvor den fik autonomi, indtil den under Antoninus Pius blev koloni og hovedstad for Roms asiatiske provinser. Der var møntprægested for Østen og residens for Kejserne, naar de opholdt sig i Østen. Der var en af tidens største byer med over 500.000 indbyggere. Antiokia var hjemsted for blandt andet omfattende våbenindustri.

Kristendommen

I Antiokia opstod den første større kristne menighed uden for Palæstina grundlagt Paulus ; Det var her navnet Kristne først kom i brug.
Der var en anset teologisk skole der havde navn efter byen.
252-380 afholdtes 10 kirkeforsamlinger i Antiokia .
Fra 500-tallet sæde for patriarken af Antiokia

Krige

Efter flere ødelæggende krige opbyggede Justinian 1. atter en by på stedet: Theupolis og omgav den med en kolossal ringmur med 130 indtil 25 m høje tårne; Omar indtog byen 638. Korsfarerne erobrede 3. Juni 1098 Antiokia og til 1268 var den hovedstad for korsfarernes rige i området. 1268 indtoges den af Mamelukkerne. Senere erobredes den i 1516 af Selim 1. og derefter kom Antiokia under det Osmanniske Rige. Byen hjemsøgtes ofte af voldsomme jordskælv, således 148 f.Kr., 115 og igen i 1872.

Eksterne henvisninger:

- [http://www.pbase.com/dosseman/antakya_museum Samling af billeder fra Antakya Museum] taget af Dick Osseman ja:アンティオケイア

1187

Århundreder: 11. århundrede - 12. århundrede - 13. århundrede Årtier: 1130'erne 1140'erne 1150'erne 1160'erne 1170'erne - 1180'erne - 1190'erne 1200'erne 1210'erne 1220'erne 1230'erne Årstal: 1182 1183 1184 1185 1186 - 1187 - 1188 1189 1190 1191 1192 ---- Se også 1187 (tal) ----

Begivenheder

- 2. oktober: Saladin indtager Jerusalem.

Født

Dødsfald

- 17. december - Pave Gregor 8. 87 ko:1187년

Svend 2. Estridsen

Svend 2. Estridsen (ca. 1019-1074?) hed også Svend den Yngre i sin samtid. Kilde Adam af Bremen Konge af Danmark 1047-1074 (eller 1076), søn af Ulf Jarl og Knud den Stores søster, Estrid. Svend voksede op i England. Da Hardeknud døde i 1042, gjorde Svend krav på den danske trone. Imidlertid vandt Magnus magtkampen, og Svend blev indsat som jarl) i Danmark. På sit dødsleje i 1047 erklærede Magnus, at Svend skulle arve Danmark og Harald Hårderåde Norge, og Svend kåredes til Danmarks konge på samtlige landsting. Harald, som ikke var tilfreds med at have fået Norge, bekrigede Danmark og hærgede blandt andet Hedeby, som ødelægges ved brand. Først i 1064 sluttede de stridende fred. Svend, hvis morbroder, Knud den Store, havde været konge af England, forsøgte at gøre krav gældende, men det lykkedes ham ikke at gennemføre det. Svend begyndte nu at organisere landet, som på det tidspunkt omfattede Jylland, Slesvig, Fyn, Sjælland, Øerne, Bornholm, Skåne og Halland. Svend var den konge som bragte Danmark fra vikingetiden ind i middelalderen. Svend ønskede et godt forhold til kirken. Han søgte at få sin oldefar Harald Blåtand helgenkåret og sendte sin søn Magnus til Rom for at blive salvet og indviet som tronfølger, men Magnus døde undervejs. Svend ønskede en national kirke, uafhængig af det tyske ærkebispesæde i Hamburg-Bremen. I 1073 udnævntes pave Gregor VII. Paven søgte allierede mod den tysk-romerske kejser og ønskede at få begrænset dennes muligheder for at udnævne gejstlige i embeder, hvorfor han var positivt stemt overfor Svends ønske. Svend døde imidlertid før dette realiseredes. Det skete den 28. april 1074 (nogle kilder peger på året 1076), og han begravedes i Roskilde Domkirke. Svend Estridsen efterlod sig mange døtre og sønner, hvoraf følgende fem opnåede at blive konge i Danmark: Harald Hen, Knud den Hellige, Oluf Hunger, Erik Ejegod og Niels. Endnu en søn, Svend Korsfarer, vandt stort ry for sin modige kamp mod tyrkerne på det 1. korstog.

Kilder/henvisninger

- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk) Kategori:Danske regenter Kategori:Danskere fra før år 1500 Kategori:Middelalder

Tyrkiet

Tyrkiet er et land med territorium i både Europa og Mellemøsten. Grænselandene er Aserbajdsjan, Georgien, Armenien, Iran, Irak, Syrien, Grækenland, og Bulgarien. Mod nord findes Sortehavet, og mod syd Middelhavet. Istanbul er Tyrkiets største by. Tyrkiet har været beboet af mange inden osmannerne. Tyrkiet prøver at blive optaget indenfor den Europæiske Union.

Türkiye Cumhuriyeti

Billede:Tyrkiet_flag.png

(Detaljer)

Nationalt motto: Ne mutlu Türküm diyene

Billede:Tyrkiet-Pos.png

Officielt sprog

Præsident

Premierminister

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 36
780.580 km²
1,3%

Befolkning
- Total (År)
- Pr. km²

Størrelse 17
67.308.928
86.2/km²

af 1923

Tyrkisk lira

UTC +2

İstiklâl Marşı

.TR

International tlfkode

Se også

- Verdens lande
- Marmarahavet Kategori:Europæiske lande Kategori:Asiatiske lande Kategori:Tyrkiet Kategori:Europarådet ja:トルコ ko:터키 ms:Turki simple:Turkey th:ประเทศตุรกี zh-min-nan:Türkiye

Antiochia

Antiokia , Antiochia eller idag Antakiya er en nu tyrkisk men oprindelig syrisk oldtidsby, beliggende ved floden Orontes omkring 25 km fra Middelhavet.

Seleukiderne

Romerriget

Kristendommen

Krige

Eksterne henvisninger:

- [http://www.pbase.com/dosseman/antakya_museum Samling af billeder fra Antakya Museum] taget af Dick Osseman ja:アンティオケイア

Edessa

Şanlıurfa (også blot Urfa) er hovedbyen i den tyrkiske provins Şanlıurfa og har omkring 390.000 indbyggere (2004), især tyrkere, kurdere og arabere.

Navn

Det kurdiske navn på byen er Riha, den arabiske form er Ar-Raha og på aramæisk kaldes byen Urhay. I antikken og middelalderen var Urfa kendt som Edessa. I 1983 tildeltes byen og provinsen, der begge hed Urfa, tilnavnet şanlı (storslået). Navneændringen skal minde om modstanden mod den franske besættelse under den tyrkiske frihedskrig.

Geografi

Şanlıurfa ligger i det sydøstlige Anatolien på koordinaterne og 477 m over havet. Byen ligger ca. 80 km fra Eufrat og 45 km fra den tyrkisk-syriske grænse.

Syrien

Syrien er et land i Mellemøsten. Grænselandene er Israel, Libanon, Jordan, Irak, og Tyrkiet.

Al-Jumhuriyah al-Arabiyah as-Suriyah

Billede:Syrien_flag.png	Billede:Syrien_coa.jpg
(Detaljer)	(Fuld størrelse)

Nationalt motto: ukendt

Officielt sprog

Præsident

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 86
185.180 km²
0,06%

Befolkning
- Total (År)
- Pr. km²

Størrelse 55
17.585.540
93/km²

Uafhængighed

Pund

UTC +2

Homat ed-Dijar

.SY

International tlfkode

963

Provinser

Uddybende artikel: Syriens provinser Syrien har 14 provinser, eller muhafazat som de kaldes lokalt:
- Al-Hasakah
- Al-Ladhiqiyah
- Al-Qunaytirah
- Ar-Raqqah
- As-Suwayda
- Dara
- Dayr az-Zawr
- Dimashq
- Halab
- Hamah
- Hims
- Idlib
- Rif Dimashq
- Tartus

Karta

Billede:Syrien.jpg Map courtesy of www.theodora.com/maps, used with permission.

Eksterne links

- [http://www.travel-images.com/syria.html Syrien - Billeder] Kategori:Asiatiske lande Kategori:Mellemøsten ja:シリア ko:시리아 ms:Syria simple:Syria th:ประเทศซีเรีย zh-min-nan:Syria

Frederik Barbarossa

Frederik 1. Barbarossa (1122-1190), Konge og kejser over det Tysk-Romerske rige fra 1152 til sin død. Han foretog 6 felttog mod Italien, hvor han i Rom blev kronet til Kejser af pave Hadrian 4. Han var en af lederne af det 3. korstog i 1189, indtil han druknede under badning i Lilleasien i 1190. Tilnavnet Barbarossa fik han på grund af det røde skæg.

Se også:

- Konger og kejsere af det Tysk-romerske rige fra 800-1806 Kategori:Tysk-romerske kejsere Kategori:Middelalder ja:フリードリヒ1世 (神聖ローマ皇帝)

Venedig

Venedig (it. Venezia) er en by i det nordøstlige Italien og er hovedby i regionen Veneto. Den ligger ved en lagune i Adriaterhavet og er spredt over 118 øer. Venedig blev grundlagt i det 5. århundrede, var allerede i det 11. århundrede en stor sømagt og var i det 14. århundrede den førende italienske bystat. Byen tilhørte Østrig frem til 1866, da den blev en del af kongeriget Italien. Preussen havde bortlovet Venedig til kongeriget Sardinien, det senere Italien. Byen blev i 1987 optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. verdens kulturarv Kategori:Italienske byer Kategori:Verdensarvsområder ja:ヴェネツィア ko:베네치아 simple:Venice

Konstantinopel

Se også

- Østromerske Kejserdømme
- Konstantinopolitanerinde Kategori:Antikken ja:コンスタンティノポリス ko:콘스탄티노폴리스

Estland

Eesti Vabariik

Billede:Estland_flag_medium.png	Billede:Estland_coa.png
(Detaljer)

Nationalt motto:

Officielt sprog

Estisk

Hovedstad

Tallinn ("Danskborg")

Præsident

Arnold Rüütel

Areal
- Total
- heraf vand

Areal
45.226 km²
4,56%

Befolkning
- Total (2000)
- Pr. km²

Størrelse 145
1.423.316
31/km²

Uafhængighed

Valuta

Kroon

Tidszone

UTC +2

Nationalmelodi

Mu isamaa, mu õnn ja rõõm

Internetdomæne

.EE

International tlfkode

372

Billede:Estland-Pos.png

Republikken Estland er et lille land i det nordøstlige Europa med grænse til Østersøen i vest og nord (inklusiv den Finske Bugt i nord). Landet har endvidere grænse til Letland i syd og Rusland i øst. Estland blev en uafhængig stat i 1920, men annekteret af Sovjetunionen i 1940. Først da Sovjetunionen blev opløst i 1991 blev Estland igen en uafhængig stat. Estland har to større øer i Østersøen:
- Saaremaa (Øsel)
- Hiiumaa (Dagø) Kendte estiske byer:
- Tallinn
- Pärnu
- Tartu
- Narva

Eksterne henvisninger

- [http://www.estonica.org Estonica - from A to Z about Estonia] Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Estland fiu-vro:Eesti ja:エストニア ko:에스토니아 ms:Estonia roa-rup:Estonia simple:Estonia th:ประเทศเอสโตเนีย zh-min-nan:Eesti

Ridder

- En ridder i Antikken var en mand, som stillede op som rytter til Roms forsvar.
- En ridder i middelalderen var en adelsmand og kriger der i senmiddelalderen var udstyret med en stor kraftig hest som kunne gå tölt (så den tunge ridder ikke rystede op og ned) og solid rustning og kæmpede i ridderturneringer. En ridder er en kriger til hest. En ridder er også ikonet på en periode i Europas historie, og en række aristokratiske idealer der stadig lever.

Riddervæsnets oprindelse

Den teknologiske forudsætning for riddervæsnet er først og fremmest stigbøjlen. Uden den falder rytteren nemt af hvis han prøver at slå på nogen med et sværd eller et spyd. Der findes meget gamle relieffer i Indien, der viser en rytter med storetåen i en lille løkke af reb. Men den moderne stigbøjle af metal blev først og fremmest taget i anvendelse af rytterfolk i Centralasien, og det er også her at riddervæsnet udvikles. Især sarmaterne gjorde sig bemærket ved at presse romerriget på dets grænse ved Donau. De brugte stigbøjler, sadler og lanser, og var iklædt (skæl)panser fra top til tå. De var desuden en løst sammenknyttet koalition af stammer med en skarp social inddeling mellem ridderne, en aristokratisk krigerelite, der red rundt (deres koner kørte i en overdækket vogn med hele husholdningen) og dem der lavede alt det praktiske, der var slaver eller livegne. Presset fra disse stammer førte til at kejser Trajans felttog mellem 102 og 106 e. Kr., hvor han overvandt iazygerne, dacerne og roxolanerne (sarmatiske stammer). Efter Trajans død i 117 holdt hans efterfølger Hadrian fast i Dacia som provins, men gav de to andre stammer deres uafhængighed. Romerne besejrede således sarmaterne, men anerkendte deres militære styrke, og sørgede i 175 for at 5.500 alanske tunge kavalerister (cataphractarii, dvs. klædt i skælpanser) blev posteret ved Hadrians mur, på grænsen mellem det nuværende England og Skotland. Alanerne er endnu en sarmatisk stamme. Da Hunnerne vandrede vestpå og satte skub i en lang række folkevandringer der vendte op og ned på romerriget, sluttede en del af sarmaterne sig til visi- og ostrogotherne, der kæmpede sejrrigt mod romerne, og i sidste ende grundlagde deres egne kongeriger i hhv. Sydfrankrig og Norditalien. Især slaget ved Adrianopel 378 e.Kr. hvor kejser Valens blev slået af en gotherhær med hjælp fra alanske ryttere, regnes for ridderens indtog i Europas militærhistorie. I parentes bemærket blev "Alan" et udbredt navn blandt adelige i middelalderen i de dele af Europa hvor gotherne slog sig ned, samt i Nordengland. Desuden mener nogle at sagnkredsen om Kong Arthur, Lancelot og deres søgning efter den Hellige Gral har rødder i sarmaternes hjemstavn. Arthurmyten er et af de meget vigtige udtryk for middelalderens ridderideal.

Riddertiden

Folkevandringstiden førte til opløsningen af den vestlige del af romerriget, og i stedet opstod en række kongeriger, hvor diverse "barbarer" (ikke-romere) organiserede sig i et hierarkisk system efter deres erfaringer som lejetropper i romernes grænsehær. Hærføreren, kongen, er overhovede, og under ham uddelegers magten og jorden til officerer. Romerhærens officersbetegnelse "dux" ender for eksempel som adelig tittel, "duke" (greve). Dette det feudale samfund knyttes sammen af personlige edsbånd mellem kongen og ridderne. Middelalderen kaldes med god grund riddertiden. Ridderen er den vigtigste militære styrke, ridderen er den centrale figur i samfundet (kongens magt rækker ikke langt) og ridderens selvopfattelse som høvisk, ædel, kristen og guds kriger er bærende for middelalderens kultur. Det kræver megen træning at blive god til at slås til hest. Hesten selv skal opdrættes særligt til formålet, og sværd og rustning, især sværd, kræver den ypperste smedekunst.

Nye former efter krudtet

Da krudtet opfindes i 1300-tallet tager udviklingen af kanonen fat. Dette våben kan skyde huller i feudaladelens borgmure og er samtidig for dyrt til at andre end konger kan bevæbne sig dermed. På slagmarken bliver håndbårne skydevåben, kombineret med fodfolk bevæbnet med lange spyd og hellebarder, en modvægt til det pansrede rytteri. Det fører til at kongen vinder styrke over adelen, og i hele Europa til en centralisering af magten. I samme periode indstifter de europæiske konger en række ridderordener, der skal holde de gamle dyder i hævd. Desuden formaliseres adelens rolle som samfundsklasse, skønt dens militære betydning er forbi. Og selv i vore dage lever "ridderen på den hvide hest" som et romantisk ideal om en modig og uegennyttig mand.

Se også

- liste over middelaldervåben
- korsfarer, korstog, korsridder,
- heraldik, motto, ridderskab, væbner. Kategori:Middelalder Kategori:Adelige titler ja:騎士

Tempelridderne

Den anden orden af korsriddere, grundlagt 1118 efter det første korstog for at hjælpe det nye kristne kongerige Jerusalem. De to andre betydelige korsridderordner er den Tyske orden og Malteserordenen. Den første var hospitalsridderne. Hovedsædet blev placeret på Tempelbjerget, deraf navnet. Ud over at kæmpe i Palæstina deltog de også i den spanske Reconquista. Tempelridderne var organiseret som en krigerisk munkeorden med ret til at indkræve skatter og tiende i deres områder. Ordenen fik hurtigt stor militær magt. De fik samtidig økonomisk magt, fordi de fik så mange donationer og havde politiske forbindelser. Det førte til, at de efterhånden fungerede som en meget effektiv bank, hvilket var en torn i øjet på mange konger og adelige i Europa. Fredag d. 13. oktober 1307 blev alle tempelriddere i Frankrig arresteret og udsat for pinligt forhør efter ordre fra den franske konge Filip den Smukke (Philippe IV Le Bel). Tempelridderne tilstod, formentlig under tortur, alt fra satanisme til homoseksuelle tendenser, men deres virkelige brøde var nok, at Filip ønskede at kontrollere deres bankforretning. Ordenen blev opløst, og mange af deres besiddelser givet til malteserridderne (der også drev bank-virksomhed, men holdt op på dette tidspunkt). 1314 blev deres sidste stormester, Jacques de Molay, brændt i Paris d. 18. marts, hvor de resterende af ordenens medlemmer blev hængt ved Montfauçon. Tempelriddernes dramatiske endeligt har givet inspiration til mange spekulationer om, at de gemte på den hellige gral, Jesu kors eller en tilsvarende stor hemmelighed. Frimurerne hævder at deres selskab blev grundlagt af tempelriddere, der flygtede til Skotland.

Se også

- Ridder
- Ridderskab Kategori:Middelalder ja:テンプル騎士団

Tyske Orden

Den Tyske Orden (Tysk: Deutscher Orden. Latin: Ordo Teutonicus eller Ordo domus Sanctae Mariae Theutonicorum) - den ene af de tre store ridderordner der blev grundlagt under de kristne korstog. De to andre er Johanniter- eller Malteserordnen og Tempelridderne. Tempelridderne] Den Tyske Orden blev grundlagt i 1189-1190 af købmænd fra Bremen og Lübeck under det tredje korstog. Ordenens første hovedsæde var byen Acre (nuv. Akko) i det nuværende Israel. Efter korstoget søgte ordenen nye opgaver og tilbød sig som religiøse lejetropper til kristne riger, der kæmpede mod hedninge i Østeuropa. Dette skete i Burzenland i Transsylvanien, og i Kulmerland mod det baltiske folk preusserne. Som betaling for at erobre Preussen fik de tyske riddere lov at beholde området som deres eget. Den tyske ordens fremrykning mod øst ind i Rusland blev standset i 1242 af en stor russisk hær under fyrst Aleksander Nevskij. Den tyske orden beherskede senere mange områder rundt om Østersøen. I 1346 købte de Estland af Danmark. Deres største rival var Polen-Litauen, som slog dem i det afgørende slag, slaget ved Tannenberg (1410) (polsk: slaget ved Grunwald). De tyske riddere har haft stor betydning for udbredelsen af tysk kultur i Østeuropa.

Se også

- Ridder
- Ridderskab Kategori:Middelalder ja:ドイツ騎士団

Tefe (microregio)

Tefé is een van de dertien microregio's van de Braziliaanse deelstaat Amazonas. Zij ligt in de mesoregio Centro Amazonense en grenst aan de mesoregio's Norte Amazonense in het noordoosten en noorden, Sudoeste Amazonense in het westen en Sul Amazonense in het zuiden en de microregio Coari in het oosten. De microregio heeft een oppervlakte van ca. 39.862 km². Midden 2004 werd het inwoneraantal geschat op 95.856. Drie gemeenten behoren tot deze microregio:
- Alvarães
- Tefé
- Uarini Tefé

tablice gry wegetarianizm ruletka bielizna erotyczna

:: RELATED NEWS ::

Ranks and insignia of NATO Navies Enlisted