:: wikimiki.org ::

Kraftpartikel

Kraftpartikel

Partikler, som er mindre end et atom, kaldes subatomare partikler.

Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)

I fysikken kan partikler have følgende 4 fundamentale vekselvirkningsegenskaber i partikelfysikkens Standardmodel. Det skal bemærkes at gravitation er selvstændig, da den ikke er indeholdt i Standardmodellen (kilde: [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]):
- Egenskaber
- Elektromagnetisme. (Teori: QED). Påvirker partikler med ladning - vekselvirkningskvant; foton.
- Svage kernekraft. Påvirker partikler med Flavor - vekselvirkningskvanter; W og Z bosoner.
- Stærke kernekraft. (Teori: QCD).
- Fundamentale stærke kernekraft. Påvirker partikler med farveladning; kvarker og gluoner - vekselvirkningskvant; gluon.
- Residuelle stærke kernekraft. Påvirker partikler med ??; hadroner - vekselvirkningskvant; meson.
- Gravitation. Påvirker alt med en masse eller energi (dvs. alle subatomare partikler) - vekselvirkningskvant; graviton (som endnu ikke er eksperimentelt påvist).

Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)

I fysikken forsøger man bl.a. at finde ud af om nogle af de kendte 4 fundamentalkrafter kan forenes, med det formål at finde en bedre samlet teori. Det er lykkedes for elektromagnetismen og den svage kernekraft, at få dem samlet i den fælles elektrosvage vekselvirkning. De 2 resterende teorier teorien om alting og den store samlende teori er ikke realiseret endnu.
- Egenskaber
- (Formodet teori: Teorien om alting)
- (Formodet teori: Den store samlende teori, GUT)
- Elektrosvage vekselvirkning. (Accepteret teori: GSW)
-
- Elektromagnetisme
-
- Svage kernekraft
- Stærke kernekraft
-
- Fundamentale stærke kernekraft
-
- Residuelle stærke kernekraft
- Gravitation

Partikelklassifikation

Stofs subatomare partikler består af elementarpartikler og de subatomare partikler kan klassificeres i:
- Subatomar partikel
- Stof
- Fermioner, (stofpartikler der har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
- Baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft) f.eks. hadroner dvs. protoner og neutroner.
-
- Kvarker: u-kvark, d-kvark, c-kvark, s-kvark, t-kvark, b-kvark og deres antipartikler.
- leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft): elektroner, myoner, tauoner, elektronneutrinoer, myonneutrinoer, tauonneutrinoer og deres antipartikler.
- Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere) (Har spin 0, 1, 2,...).
- (gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner)

Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	el.lad./\|e\|	strangeness	Antipartikel
Positiv pion	π⁺	ud	139 MeV	2,6 - 10^-8s	+ 1	0	Negativ pion
Negativ pion	π^-	ud	139 MeV	2,6 - 10^-8s	- 1	0	Positiv pion
Neutral pion	π⁰	uu+dd	135 MeV	8,3 - 10^-17s	0	0
Positiv kaon	K⁺	us	494 MeV	1,2 - 10^-8s	+ 1	+ 1	Negativ kaon
Negativ kaon	K^-	us	494 MeV	1,2 - 10^-8s	- 1	- 1	Positiv kaon
Neutral kaon	K⁰	ds	498 MeV	5,2 - 10^-8s og 8,9 - 10^-11s	0	+ 1	Anti-kaon
Anti-kaon	K⁰	ds	498 MeV	5,2 - 10^-8s og 8,9 - 10^-11s	0	- 1	Neutral kaon
Jot-Psi	J/Ψ	cc	3097 MeV	0,8 - 10^-20s	0	0
Y(3940)	Y(3940)	cc	3940 MeV
Ypsilon	Y	bb	9460 MeV	1,3 - 10^-20s	0	0

I tabellen er symbolet for anti-kaonen vist med understregning. I litteratur anvender man overstregning, men det har HTML endnu ikke mulighed for. Den neutrale kaon og anti-kaon findes i to forskellige versioner med forskellig halveringstid. De neutrale pioner, jot-psi og ypsilon er deres egne antipartikler. I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget nye partikler, som består af 2 kvarker:
- [http://physicsweb.org/article/news/8/6/11 18 June 2004, PhysicsWeb: New particle baffles physicists]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/5/11/1 18 May 2005, PhysicsWeb: Particle physicists discover new meson] Citat: "...the first "hybrid meson"..."

Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
Proton	p	uud	938,3 MeV	stabil eller > 10³² år	1/2	+ 1	0	0
Neutron	n	udd	939,6 MeV	932 s	1/2	0	0	0
Lambda	Λ	uds	1116 MeV	2,6 - 10^{- 10}s	1/2	0	- 1	0
Sigma-plus	Σ⁺	uus	1189 MeV	0,8 - 10^{- 10}s	1/2	+ 1	- 1	0
Sigma-nul	Σ⁰	uds	1192 MeV	5,8 - 10^{- 20}s	1/2	0	- 1	0
Sigma-minus	Σ^-	dds	1197 MeV	1,5 - 10^{- 10}s	1/2	- 1	- 1	0
Xi-nul	Ξ⁰	uss	1315 MeV	2,9 - 10^{- 10}s	1/2	0	- 2	0
Xi-minus	Ξ^-	dss	1321 MeV	1,6 - 10^{- 10}s	1/2	- 1	- 2	0
Omega-minus	Ω^-	sss	1671 MeV	0,9 - 10^{- 10}s	3/2	- 1	- 3	0
Lambda-C-plus	Λ_C⁺	udc	2282 MeV	2,3 - 10^{- 13}s	1/2	+ 1	0	+ 1

Partikler som formodentlig består af 4 kvarker

I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget partikler, som formodentlig består af 4 kvarker:
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3277579.stm 18 November, 2003, BBCNews: Scientists find mystery particle] Citat: "...To explain it, theoretical physicists may have to modify their theory of the colour force; or make X(3872) the first example of a new type of meson, one that is made from four quarks (two quarks and two antiquarks)...".
- [http://www.physicsweb.org/article/news/7/11/7 14 November 2003, Physics Web: New particle turns up in Japan] Citat: "...X(3872)..."
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0309032 8 Sep 2003, High Energy Physics: Observation of a narrow charmonium-like state in exclusive B+ -> K+ pi+pi- J/psi decays]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/643-1.html June 26, 2003, Physics News Update: The Meson Ds(2317)]

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
X(3872) "mystery meson"	?	-	3872 MeV	?	?	?	?	?
D_s(2317)	?	-	2317 MeV	?	?	?	?	?

Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner

I disse www-sider fortælles, at der er blevet opdaget flere partikler, som består af 5 kvarker:
- [http://physicsweb.org/articles/world/18/2/4 Physics in Action: February 2005: Do pentaquarks really exist?] Citat: "...Results from a growing number of experiments at laboratories around the world are casting doubt on the recent discovery of particles containing five quarks..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/3/18 CERN Courier: The challenge of the pentaquarks]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040126072245.htm 2004-01-26, Sciencedaily: The Pentaquark: The Strongest Confirmation To Date]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/644-1.html Number 644 #1, June 30, 2003, Physics News Update: A Five-Quark State Has Been Discovered].
- [http://www.phy.ohiou.edu/%7Ehicks/thplus.html Kenneth Hicks: Physicists Find Evidence for an Exotic Baryon]
- [http://www.physicstoday.org/vol-56/iss-9/p19.html Physics today, September 2003: Four Experiments Give Evidence of an Exotic Baryon With Five Quarks]
- [http://www.cerncourier.com/main/article/43/10/1 December 2003, CERN Courier: New five-quark states found at CERN]
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0310014 (hep-ex/0310014) Observation of an Exotic S = -2, Q = -2 Baryon Resonance in Proton-Proton Collisions at the CERN SPS]
- [http://www.physicsweb.org/article/news/8/3/9 17 March 2004, Physics Web: Charmed pentaquark appears at DESY]
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0403017 hep-ex/0403017: Evidence for a Narrow Anti-Charmed Baryon State]

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
Theta-plus	Θ⁺	uudds	1540 MeV	?	?	+1	+1	?
Xi-minus-minus	Ξ^{- -}	ddssu	? MeV	?	?	-2	-2	?
Xi-zero	Ξ⁰	dussd	1862 MeV	?	?	0	-2	?
"Charmed pentaquark"	?	uuddc	3099 MeV	?	?	?	?	-1

Se også

- Elementarpartikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Fysik
- Kvantemekanik

Eksterne henvisninger

- [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]
- [http://www.nakskov-gym.dk/fysik/la/partikelfysik_webmappe/partikelfysik_hovedside.htm Nakskov Gymnasium: Partikelfysik]
- [http://www.astro-w.dk/rummet/universet/ AstronomyWebsite - The way to heaven...]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/forenet.htm (Ukendt oversætter) Steven Weinberg: En forenet fysik i år 2050?]
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/standard_model.html particleadventure.org: The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/beyond_start.html Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/quarknaming.html What is the World Made of? The Naming of Quarks] (God populær fremstilling på engelsk).
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/chart.html particleadventure.org: Particle chart]
- [http://cft.fis.uc.pt/eef/ Eef van Beveren]
- [http://unisci.com/stories/20013/0828012.htm UniSci: Anti-Proton Mass And Charge Measured For First Time] Citat: "...In this case, the values agree with those of the proton (allowing for the opposite charge) to within 60 parts per billion...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1504267.stm 22 August, 2001, BBCNews: Physicists make 'strange' matter] Citat: "...Strange matter, however, is composed of up, down, and strange quarks...."
- [http://unisci.com/stories/20021/0121021.htm 21-Jan-2002 UniSci: Quantum Gravitational States Observed For First Time] Citat: "...The researchers report seeing a minimum (quantum) energy of 1.4 picoelectron volts (1.4 x 10^-12 eV)..."
- [http://lhcb-public.web.cern.ch/lhcb-public/html/cpviolationtoc.htm LHCB: Everything you ever wanted to know about CP violation and never dared to ask]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/291299.stm BBC News 5-3-1999: 'Sensational' anti-matter discovery] "...The phenomenon they think they spotted is technically called direct Charge-Parity (CP) violation. It means that particles behave differently if you swap matter for anti-matter and also swap left and right. ...The observation of direct CP violation is an exciting one for physicists as it disagrees with all the currently held theories about the nature of matter. "
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/660-2.html Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation] Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- [http://jgalvez.home.cern.ch/jgalvez/School/pdf/LM-WeakIteractions.pdf Jose Galvez: Chapter 1 Electrodynamics (pdf)]
- [http://web.mit.edu/redingtn/www/netadv/qft.html Annotated Physics Encyclopædia: Quantum Field Theory]
- [http://pdg.lbl.gov/ University of California: Particle Data Group]
- [http://bloodaxe.phyast.pitt.edu/exotica/bib/MultiPh.html Multiquarks: Phenomenology] Kategori:Kvantemekanik

Partikel

Partikel har flere betydninger. # indenfor naturvidenskab i betydningen lille stofdel. Synonymer: atom, brøkdel, del, enhed, fnug, gran, ion, korn, stump. Orddannelser: sodpartikel, støvpartikel, jordpartikel, partikelaccelerator, partikelfysik. Se også elementarpartikel og Subatomar partikel. # indenfor sprogvidenskab i betydningen ubøjeligt ord, dvs. præpositioner, konjunktioner, udråbsord og visse adverbier. Orddannelser: verbalpartikel. ja:粒子

Atom

Et atom er den mindste bestanddel af et grundstof. Ordet atom stammer fra det græske ord atomos der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig atomet som en absolut "mindste" enhed som materien kan opdeles i.
I dag ved man, at atomer består af elementarpartikler, men den græske antagelse er korrekt for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. svovl der har nr. 16 i det periodiske system) man kan have. Hvis man delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to ilt-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl. En kemisk sammensætning af atomer kaldes en kemisk forbindelse. eksempler på kemiske forbindelser er molekyler og salte. Der findes flere forskellige modeller der beskriver atomernes struktur blandt andet Bohr's atommodel og bølgemodellen.

Historie

Filosoffen Demokrit (460-370 f.Kr) menes at være den første, som i 440 f.Kr. fremsatte en teori om at verdenen består af en masse små dele. Dem kaldte han atomos. Han postulerede at atomerne udførte mekaniske bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størelser og former. Denne teori fik stor modstand. Folk kunne ikke acceptere at alt bestod af atomer, også immaetrialistiske begreber, som f.eks. sjæl og mod, og de kunne ikke acceptere den determinisme, som lå i teorien. Omkring samme tid kom Aristoteles med sin berømte teori om at verden bestod af de 4 elementer jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket er grunden til at dette blev den dominerende teori. Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev meget integreret i religionen, så man blev betragtet som en kætter, hvis man ikke troede på Aristoteles. Demikrits teori gik i glemmebogen. Man skal helt frem til 1500-tallet for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. Peter Ramus forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise at vindampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori. I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, så at den var mere forenelig med religionen. Pierre Gassandi sagde, at atomerne var skabt af Gud, så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori. I 1803 gjorde John Dalton en opsigtsvækkende opdagelse. Han havde studeret atomteorien og det lykkedes ham vha. forskellige eksperimenter at finde et system i atomerne. Han regnede ud hvor mange slags af hvilke atomer, der skulle til at danne bestemte molekyler.

Se også

- Fysik
- Partikelfysik
- Subatomar partikel
- Proton
- Neutron
- Elektron Kategori:Kvantemekanik Kategori:Grundstoffer Kategori:DK5 53.22 ja:原子 ko:원자 ms:Atom simple:Atom th:อะตอม

Elektromagnetisme

Elektromagnetismen blev opdaget af H.C. Ørsted i 1820, og en teori, udviklet af James Clerk Maxwell i 1873, forklarer sammenhængen og vekselvirkningen mellem elektricitet og magnetisme. Den grundlæggende tanke i teorien er det elektromagnetiske felt. Gian Domenico Romagnosi beskrev første gang elektromagnetisme i to avisartikler i byerne Trento og Rovereto i maj 1802, hvilket er 2 år efter at voltasøjlen første gang blev konstrueret. I 1830 skriver Ørsted i Encyclopedia of Edinburgh at kendskab til Romagnosis opdagelse ville have fremskyndet opdagelsen af elektromagnetisme med 18 år.

Se også

- Elektricitet
- Elektromagnetisk stråling
- almen relativitetsteori
- kvantemekanik
- Elektronik

Kilder/henvisninger

- [http://www.kosmologika.net/Scientists/Maxwell.html Om James Clerk Maxwell]
- [http://www.filosofico.net/romagnosi.htm Om Gian Domenico Romagnosi] Kategori:Fysik Kategori:Kvantemekanik ja:電磁気学 ko:전자기학

Elektrisk ladning

Ladning eller mere præcist elektrisk ladning er et fundamentalt begreb inden for fysikken. Ladning er en slags ophobning af elektricitet på eller i et legeme eller en partikel. Der er to typer af ladning, positiv ladning og negativ ladning. To ladninger af samme fortegn frastøder hinanden, hvorimod to ladninger af modsat fortegn tiltrækker hinanden. Den præcise størrelse af denne kraft er udtrykt i Coulombs lov hvori retningen af kraften (frastødende eller tiltrækkende) elegant fremkommer som fortegnet af produktet af de to ladningstal. Ladning kendes i dagligdagen fra statisk elektricitet som for eksempel opstår når plastic gnides mod hår. Den tiltrækkende kraft er ofte tydelig.

Måleenhed

SI-enheden for ladning er coulomb der forkortes C.

Ladningens mikroskopiske baggrund

Ladning er en grundlæggende egenskab ved de fleste fundamentale elementarpartikler. Elektronen, myonen og tauonen har alle en ladning på -1,602·10^-19 coulomb. Den numeriske værdi af dette tal, 1,602·10^-19 C, kaldes elementarladningen og forkortes ofte e. Elektronens ladning er således -e. Også kvarkerne har ladning på enten +(2/3)e eller -(1/3)e. Ladningen af større partikler (hadroner) får man simpelthen ved at addere ladningerne på de kvarker der indgår i dem. Således får man fx at protonens ladning er +e, og at neutronens er 0. Alle kendte elektriske ladninger stammer fra de ladede leptoner (elektron, myon, tauon), kvarkerne og/eller deres antipartikler. Neutrinoer har ingen ladning.

Ladning og strøm

Elektrisk strøm er blot en transport af elektrisk ladning, for eksempel igennem en ledning. Størrelsen eller styrken af strømmen defineres som den ladning Q der passerer et bestemt punkt på ledningen, divideret med den tid Δt som "passagen" tager. Altså

I = Q/\Delta t

. Strøm kan således opfattes som ladning pr. tid eller en slags "ladningshastighed". Hvis der passerer 1 coulomb pr. sekund, siges strømstyrken at være 1 ampere. Kategori:Elektricitet ja:電荷 ko:전하

Svage kernekraft

Den svage kernekraft eller den svage vekselvirkning er en af de fire naturkræfter. Den er ansvarlig for det radioaktive betahenfald. Den bæres af W-bosonerne (W⁺ og W^-) og Z bosonen (Z⁰). Den svage vekselvirkning påvirker
- neutrinoer
- ladede leptoner
- kvarker Den svage vekselvirkning gør det muligt for leptoner og kvarker at udveksle energi, masse og ladning, i realiteten at de bliver omdannet til hinanden. Kraften er ca. 10⁹ gange svagere end den stærke kernekraft. Og den har en meget kort rækkevidde på grund af vekselvirkningspartiklernes store masse på ca. 90 GeV). Den elektromagnetiske kraft og den svage kernekraft kan beskrives som to sider af den såkaldte elektrosvage kraft.

Eksterne henvisninger

- [http://physicsweb.org/articles/news/9/7/11/1 20 July 2005, PhysicsWeb: New light on the weak force] Citat: "...E158 has now shown that at "long" distances -- roughly 10 times the width of the proton -- the weak charge is only half the size of the charge at short distances..." Kategori:Fysik Kategori:Kvantemekanik ja:弱い相互作用 ko:약한 상호작용

W og Z bosoner

Fra den græske oldtid (antikken) havde man en ide om, at alt stof bestod af noget udeleligt, som på græsk kaldes atomos - heraf navnet atom. De blev da, i princippet, klassificeret som elementarpartikler (det gør de ikke mere). Den første subatomare partikel der blev opdaget, var elektronen (1897). Protonen og neutronen blev først fundet i 1918 henholdsvis 1932. Oprindelig henviste elementar- i elementarpartikel naturligvis til at disse partikler mentes at være usammensatte og udelelige. I dag véd vi at de fleste "elementarpartikler" faktisk er opbygget af mindre bestanddele, men navnet har hængt ved. (På samme måde kaldes et atom stadig sådan selvom det ikke er udeleligt.) Partikelfysikken beskriver i dag elementarpartiklerne og deres vekselvirkninger i en teori der kaldes standardmodellen. I Standardmodellen består stof af 6 kvarker, 6 antikvarker, 6 leptoner, 6 antileptoner. Disse 24 partikler antages i dag at være stofs fundamentale (altså usammensatte) byggesten. Herudover eksisterer der også følgende kraftformidlende elementarpartikler: gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, Higgs. Gravitonen og Higgs-partiklen er hypotetiske partikler, da de endnu ikke er eksperimentelt påvist. Elementarpartikler kan klassificeres i:
- Elementarpartikel
- Fermioner, stofpartikler (Har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
- baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft).
- Kvarker: up-kvark, down-kvark, charm-kvark, strange-kvark, top-kvark, bottom-kvark og deres antipartikler.
- leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft).
- elektron, myon, tauon, elektronneutrino, myonneutrino, tauonneutrino og deres antipartikler.
- Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere)
- Har spin 1, 2,...).
- gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner.
- Har spin 0.
- Higgs-partikel.

Stofpartikeltabel

Udover tabellens, findes der også 12 antipartikler:

Familie	partikel	Masse·c²	el.lad./\|e\|	Baryontal	Vekselvirkning
1. Familie	Elektron (e)	511 keV	-1	0	Gr., em., svage
	Elektron-Neutrino (ν_e)	<2 eV	0	0	Gr., svage
	Up-kvark (u)	4 MeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
	Down-kvark (d)	7 MeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
2. Familie	Myon (μ)	0,1 GeV	-1	0	Gr., em., svage
	Myon-Neutrino (ν_μ)	<0,2 MeV	0	0	Gr., svage
	Charm-kvark (c)	1,5 GeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
	Strange-kvark (s)	0,15 GeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
3. Familie	Tau (τ)	1,8 GeV	-1	0	Gr., em., svage
	Tau-Neutrino (ν_τ)	<0,02 GeV	0	0	Gr., svage
	Top-kvark (t)	174,0 GeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
	Bottom-kvark (b)	4,7 GeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke

Kraftpartikeltabel

(I parentes: Formodede partikler, som endnu ikke er eksperimentielt påvist):

Partikel	Masse·c²	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	formidlet vekselvirkning
Foton	0	1	0	elektromagnetiske kraft
Z⁰	ca. 91 GeV	1	0	svage
W⁺	ca. 80 GeV	1	1
W^-	ca. 80 GeV	1	-1
Gluon	0	1	0	stærke (Farvekraft)
(Graviton)	0	2	0	Gravitation
(Higgs)	mellem ca. 60 GeV og ca. 540GeV	0	0	-----

Se også

- Subatomar partikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Rumtid
- Kvantemekanik
- Sparticle

Eksterne henvisninger

- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/standard_model.html particleadventure.org: The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/beyond_start.html Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/quarknaming.html What is the World Made of? The Naming of Quarks] (God populær fremstilling på engelsk).
- [http://quarkdance.org/ quarkdance.org] ("Nuttede" dansende kvarker med musik)
- [http://www.science-park.info/particle/fundamental.html Fundamental particles: quarks and leptons - Science-Park.info]
- [http://pdg.lbl.gov/ University of California: Particle Data Group]
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/chart.html particleadventure.org: Particle chart]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/02/050213121924.htm 2005-02-17, Sciencedaily: New Measurement Undermines Physicists' Theories For Nature's Hidden 'Particle-force' Collaboration] Citat: "...For some reason, which physicists are still puzzling over, the weak force only ever affects left-handed particles...The theories are really a last ditch effort to make do with the fundamentally flawed Standard Model of physics. If these theories keep getting disproved, we're going to have to go on to an entirely new model of the universe's workings..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/41/2/17 CERNCourier: Season of Higgs and melodrama]
- [http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/1695390.stm 6 December, 2001, BBCNews: 'God particle may not exist] Citat: "...its giant accelerator which should have shown up the presence of the Higgs found absolutely nothing - and this could mean particle physics having to revisit some of its most cherished ideas..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3546973.stm 10 March, 2004, BBC News: 'God particle' may have been seen] Citat: "...If correct, Dr Renton's assessment would place the elusive particle's mass at about 115 gigaelectronvolts...However, there is a 9% probability that the signal could be background "noise"..."
- [http://members.tripod.com/mwolff/body_spin.html Milo Wolff: The Physical Origin of Electron Spin - using quantum wave particle structure] Citat: "...The electron's structure, as well as its spin, had been a mystery. Providing a physical origin of spin for the first time is the purpose of this paper....note that spin, and other properties, are attributes of the underlying quantum space rather than of the individual particle. This is why spin, like charge, has only one value for all particles...This structure settles a century old paradox of whether particles are waves or point-like bits of matter. They are wave structures in space. There is nothing but space. As Clifford speculated 100 years ago, matter is simply, "undulations in the fabric of space". ..."
- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/spin.htm Robert Rutkiewicz: Explaining Particle Spin]
- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/Mass.htm Robert Rutkiewicz: Defining Mass] Citat: "...The value of mass is not being redefined. But the concept of mass being a fundamental property is reviewed...A new physical law is postulated: All known particles are elements of momentum moving at a velocity c...This extension is based on special relativity and uses SR equation for mass..."
- [http://members.tripod.com/mwolff/body_spin.html The Physical Origin of Electron Spin - using quantum wave particle structure] Citat: "...note that spin, and other properties, are attributes of the underlying quantum space rather than of the individual particle. This is why spin, like charge, has only one value for all particles...."
- [http://www.rsystem.org/rs/cwkvk/glimpses.htm Glimpses of a new paradigm. K.V.K. Nehru] Citat: "...Dewey B. Larson introduces the new paradigm that motion is the basic and sole constituent of the physical universe, and space-time is the content—not the container—of the universe...", [http://www.reciprocalsystem.com/dbl/ Dewey B. Larson (1898-1990)]
- [http://www.physicsweb.org/article/news/8/1/3 8 January 2004, PhysicsWeb: Muons continue to defy Standard Model] Citat: "..."The fact that our measurement continues to deviate from theory may be an indication that we are seeing new physics beyond the Standard Model," said Lee Roberts of Boston University..." Kategori:Kvantemekanik ja:基本粒子 ko:기본입자

Gluon

Stofpartikeltabel

Udover tabellens, findes der også 12 antipartikler:

Familie	partikel	Masse·c²	el.lad./\|e\|	Baryontal	Vekselvirkning
1. Familie	Elektron (e)	511 keV	-1	0	Gr., em., svage
	Elektron-Neutrino (ν_e)	<2 eV	0	0	Gr., svage
	Up-kvark (u)	4 MeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
	Down-kvark (d)	7 MeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
2. Familie	Myon (μ)	0,1 GeV	-1	0	Gr., em., svage
	Myon-Neutrino (ν_μ)	<0,2 MeV	0	0	Gr., svage
	Charm-kvark (c)	1,5 GeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
	Strange-kvark (s)	0,15 GeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
3. Familie	Tau (τ)	1,8 GeV	-1	0	Gr., em., svage
	Tau-Neutrino (ν_τ)	<0,02 GeV	0	0	Gr., svage
	Top-kvark (t)	174,0 GeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
	Bottom-kvark (b)	4,7 GeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke

Kraftpartikeltabel

(I parentes: Formodede partikler, som endnu ikke er eksperimentielt påvist):

Partikel	Masse·c²	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	formidlet vekselvirkning
Foton	0	1	0	elektromagnetiske kraft
Z⁰	ca. 91 GeV	1	0	svage
W⁺	ca. 80 GeV	1	1
W^-	ca. 80 GeV	1	-1
Gluon	0	1	0	stærke (Farvekraft)
(Graviton)	0	2	0	Gravitation
(Higgs)	mellem ca. 60 GeV og ca. 540GeV	0	0	-----

Se også

- Subatomar partikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Rumtid
- Kvantemekanik
- Sparticle

Eksterne henvisninger

Meson

En hadron er en elementarpartikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner. En hadron påvirkes af den stærke kraft. Der er to almindelige typer af hadroner.
- En baryon er opbygget af tre kvarker. De kendteste eksempler er protonen og neutronen. (Tilsvarende er en antibaryon opbygget af tre antikvarker.)
- En meson er opbygget af én kvark og én antikvark. Simpleste eksempel er en pion.

Se også

- elementarpartikel
- subatomar partikel Kategori:Kvantemekanik ja:ハドロン

Gravitation

I klassisk mekanik er gravitation en tiltrækningskraft som er mellem alle partikler (stof) med masse i universet. Resultatet af gravitationen er tyngdekraften. I Einsteins almene relativitetsteori er gravitation ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.

Gravitation i klassisk mekanik

I klassisk mekanik antages det at tyngdekraftens virkninger udbreder sig øjeblikkeligt i hele universet. Dette er ikke korrekt, men en god antagelse til mange praktiske formål. Tyngdekraften holder objekter på planeternes overflade, og kombineret med inertiens lov er den ansvarlig for at holde objekter i kredsløb om hinanden.

Newtons universelle gravitationslov

Den engelske fysiker Isaac Newton forklarer, "Ethvert objekt i universet tiltrækker ethvert andet objekt med en kraft med retning langs linjen gennem objekternes centre og som er proportional til produktet af deres masser og omvendt proportional til kvadratet af afstanden mellem objekterne.": :

F = \frac

hvor:
- F = gravitationskraften mellem objekterne i newton.
- m₁ = det første objekts masse i kg.
- m₂ = det andet objekts masse i kg.
- r = afstanden mellem objekternes massecentre i meter.
- G = Den universelle gravitationskonstant. Den er ca.= 6,67390·10^-11 N·m²/kg² Til at starte med havde Newton fundet denne formel for uendeligt små, punktformede legemer - som udgangspunkt burde den altså "kun" kunne bruges på himmellegemer hvis disse var "forsvindende små" sammenlignet med afstanden imellem dem. Det hævdes, at Newton tav om sin formel, indtil han havde bevist at formlen også kan bruges direkte på massecentrene i to kugleformede legemer med homogen massetæthed.

Potentiel energi i tyngdefeltet

To legemer med masserne m₁ og m₁ i en vis afstand r fra hinanden besidder en vis mængde potentiel energi ("beliggenhedsenergi"), populært sagt fordi det ene legeme kan "falde ned på" det andet. Størrelsen af den potentielle energi alene er altid negativ, og i øvrigt givet ved:
:

E_ = -\frac

De to legemer "skylder" tilsyneladende potentiel energi "væk": Hvis deres hastighed er mindre end den såkaldte undvigelseshastighed, besidder de ikke kinetisk energi ("bevægelsesenergi") nok til at opveje "gælden" i potentiel energi. I den situation vil de to legemer bevæge sig i elliptiske baner omkring hinanden, bundet sammen af tyngdekræfterne imellem dem.

Gravitation i den generelle relativitetsteori

Einstein's relativitetsteori forudsiger at gravitationens udbredelseshastighed skal være konsistent med lysets hastighed. Gravitationens udbredelseshastighed kan derfor ikke være større end lysets hastighed (f.eks. øjeblikkelig). lysets hastighed I Einsteins generelle relativitetsteori er gravitationen ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning. Det samme med vores solsystems planeters bane om solen. Planeterne bliver ikke tiltrukket af solen selv, men følger blot rumtidskrumningen som udbreder sig fra solen. Einsteins generelle relativitetsteori er en bedre univers model end den klassiske mekanik, da den er mere konsistent med mange fysiske fænomener - f.eks.:
- Merkurs bane om solen.
- Sorte huller Men der er stadig nogle fysiske fænomener, som endnu ikke er forklaret tilfredsstillende med Einsteins generelle relativitetsteori [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/3912.html]

Se også

- Præcession
- Graviton
- Gravitationslinseeffekt

Eksterne henvisninger

- [http://www.natnet.dk/udfordringer/naturbyggesten/naturkraefter/ NatNet: Hvordan virker naturkræfterne?]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger], [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Den+store+ul%F8ste+g%E5de%22+Tyngdeb%F8lger Tyngdebølger - Den store uløste gåde] Kategori:Fysik Kategori:Klassisk mekanik ja:重力

Masse fysik

I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme. Der er strengt taget to former for masse: #Den træge masse, der populært kan beskrives som legemets modstand mod at ændre hastighed #Den gravitationelle masse, der kort sagt er den faktor der indgår i massetiltrækningsloven. De to masse-begreber er indholdmæssigt helt forskellige, men de mest omhyggelige eksperimenter har vist at de to betydninger giver det samme resultat, indenfor den målenøjagtighed, det har været muligt at opnå. Se også ækvivalensprincippet. I SI-systemet måles masse i kilogram.

Se også

- Masse for andre betydninger
- Massefylde
- vægt
- Gravitation
- Præcession
- Stof

Eksterne henvisninger

- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/Mass.htm Robert Rutkiewicz: Defining Mass] Citat: "...The value of mass is not being redefined. But the concept of mass being a fundamental property is reviewed...A new physical law is postulated: All known particles are elements of momentum moving at a velocity c....This extension is based on special relativity and uses SR equation for mass..." Kategori:Klassisk mekanik ja:質量 ko:질량 ms:Jisim simple:Mass th:มวล

Graviton

En graviton er en hypotetisk elementarpartikel, der formidler tyngdekraft. Partiklen er ikke påvist eksperimentelt, men det forventes at den vil skulle indgå i en kommende kvantegravitationsteori, hvor kvantefysik og relativitetsteori smelter sammen. Kvantegravitation er nødvendig for at beskrive fysiske systemer med så ekstreme temperaturer, at tyngdekraften får kvanteegenskaber. Ved de temperaturer, der optræder i universet i dag, kan tyngdekraften beskrives ved hjælp af relativitetsteorien. Kategori:Kvantemekanik ja:重力子

Elektromagnetisme

Se også

- Elektricitet
- Elektromagnetisk stråling
- almen relativitetsteori
- kvantemekanik
- Elektronik

Kilder/henvisninger

Svage kernekraft

Eksterne henvisninger

Gravitation

Gravitation i klassisk mekanik

Newtons universelle gravitationslov

F = \frac

Potentiel energi i tyngdefeltet

E_ = -\frac

Gravitation i den generelle relativitetsteori

Se også

- Præcession
- Graviton
- Gravitationslinseeffekt

Eksterne henvisninger

Stof (fysik)

Den moderne synsvinkel på stof er, at det er alle videnskabelige observerbare entiteter. Almindeligvis er stofs definition begrænset til den der forskes i fysikkens. Stof kan opfattes som materiale, der består af subatomare partikler, der er fermioner og som derfor respekterer Paulis udelukkelsesprincip.

Se også

- Stof for andre betydninger.
- Antistof
- Fysik
- Materie
- Materiale
- Masse

Eksterne henvisninger

- [http://www.leksikon.org/art.php?n=4779 Lexikon: Standardmodellen] Citat: "...Bosoner har et heltals spin og følger ikke Paulis udelukkelsesprincip..."
- [http://ntserv.fys.ku.dk/nysyn/node15.html Fysik KU: Kvanteverdenen, Mange identiske partikler] Citat: "...Hvis to ens partikler starter på forskellige steder med hver deres hastighed, så vil man ifølge den klassiske fysik kunne beregne deres fremtidige position helt entydigt, og man vil i princippet aldrig være i tvivl om, hvilken partikel man har med at gøre. I kvantemekanikken må situationen være helt anderledes..." Kategori:Fysik ja:物質 ko:물질 ms:Jirim simple:Matter

Spin (fysik)

Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom. Spinnet måles normalt i (underforståede) enheder af den reducerede Planck-konstant

\hbar

. Alt efter om spin er heltalligt eller "halvtalligt", taler man om to forskellige typer af partikler:
- en fermion er en partikel hvis spin ligger midt mellem to hele tal (altså "halvtallige" spin som 1/2, 3/2, 5/2, 7/2, ...). Navnet er opkaldt efter E. Fermi.
- F.eks. kvarker og leptoner (som elektronen), baryoner (proton, neutron, ...), ³He-atomkernen.
- en boson (opkaldt efter S.N. Bose) er en partikel med heltalligt spin (nemlig ét af 0, 1, 2, 3, ...).
- F.eks. foton, gluon, meson, ⁴He-atomkernen. Forskellen på fermioner og bosoner er at fermioner overholder Paulis udelukkelsesprincip mens bosoner ikke gør det. Under særlige omstændighed (som for eksempel ekstremt lav temperatur) opfører en samling af fermioner sig derfor fundamentalt forskelligt fra en samling bosoner.

Se også

- Elementarpartikel
- Subatomar partikel
- Rumtid
- Magnetisme
- Superleder
- Bevægelsesmængde
- Præcession
- Spin-elektronik, spintronics

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciam.com/askexpert_question.cfm?articleID=000CBD34-70B8-1C71-9EB7809EC588F2D7 Scientific American: What exactly is the 'spin' of subatomic particles such as electrons and protons? Does it have any physical significance, analogous to the spin of a planet? ]
- [http://members.tripod.com/mwolff/body_spin.html Milo Wolff: The Physical Origin of Electron Spin - using quantum wave particle structure] Citat: "...The electron's structure, as well as its spin, had been a mystery. Providing a physical origin of spin for the first time is the purpose of this paper....note that spin, and other properties, are attributes of the underlying quantum space rather than of the individual particle. This is why spin, like charge, has only one value for all particles...This structure settles a century old paradox of whether particles are waves or point-like bits of matter. They are wave structures in space. There is nothing but space. As Clifford speculated 100 years ago, matter is simply, "undulations in the fabric of space". ..."
- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/spin.htm Robert Rutkiewicz: Explaining Particle Spin] Citat: "...But an interaction can only occur in set quantum values so that spin is very consistent and seems to be a property of a particle. It really is a result of a combination of hyperspace dimensions perpendicular to normal space and quantum theory. This last is similar to the original theoretical work on spin. PAM Dirac combined special relativity and quantum theory. One result was antimatter another was spin. HyperSpace is an extension of curved space-time so that a model for spin should require quantum theory and relativity..."
- [http://www.cartage.org.lb/en/themes/Sciences/Physics/Atomicphysics/spin/spin.html Spin]
- [http://farside.ph.utexas.edu/teaching/qm/rotation/node1.html Angular momentum]
- [http://www.mathpages.com/rr/s9-04/9-04.htm mathpages.com: 9.4 Spin and Polarization] Citat: "...Photons too have quantum spin (they are spin-1 particles), but since photons travel at the speed c, the "spin axis" of a photon is always parallel to its direction of motion, pointing either forward or backward. These two states correspond to left-handed and right-handed photons...."
- [http://physicsweb.org/article/world/12/8/1 PhysicsWeb: Editorial: August 1999: The power of spin]
- [http://www.rsystem.org/rs/cwkvk/spinthoughts.htm Glimpses of a new paradigm. K.V.K. Nehru: Some Thoughts on Spin] Citat: "...We can immediately see that particles like photons (the bosons), which have integral spin, are based on one-dimensional rotation, whereas those like proton and electron (the fermions), which have half-odd integral spin, are based on two-dimensional rotation...Speaking of spin-½ particles Bhandari states: "...studies... bring out the additional fact that phase changes of 2nπ are real, physical and measurable, something that is often ignored..."
- [http://www.rsystem.org/rs/cwkvk/photbirot.htm Glimpses of a new paradigm. K.V.K. Nehru: The photon as a birotation] Citat: "...The apparent mass of the photon is entirely spin mass..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040505065537.htm 2004-05-05, Sciencedaily: Physics Researchers Find Striking Quantum Spin Behavior] Citat: "...However, the main result of this basic research is the demonstration of yet another phenomenon that can only be explained by the elegant but hard-to-believe theory called quantum mechanics..." Kategori:Kvantemekanik ja:スピン角運動量 ko:스핀

Neutron

Partikler, som er mindre end et atom, kaldes subatomare partikler.

Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)

Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)

Partikelklassifikation

Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	el.lad./\|e\|	strangeness	Antipartikel
Positiv pion	π⁺	ud	139 MeV	2,6 - 10^-8s	+ 1	0	Negativ pion
Negativ pion	π^-	ud	139 MeV	2,6 - 10^-8s	- 1	0	Positiv pion
Neutral pion	π⁰	uu+dd	135 MeV	8,3 - 10^-17s	0	0
Positiv kaon	K⁺	us	494 MeV	1,2 - 10^-8s	+ 1	+ 1	Negativ kaon
Negativ kaon	K^-	us	494 MeV	1,2 - 10^-8s	- 1	- 1	Positiv kaon
Neutral kaon	K⁰	ds	498 MeV	5,2 - 10^-8s og 8,9 - 10^-11s	0	+ 1	Anti-kaon
Anti-kaon	K⁰	ds	498 MeV	5,2 - 10^-8s og 8,9 - 10^-11s	0	- 1	Neutral kaon
Jot-Psi	J/Ψ	cc	3097 MeV	0,8 - 10^-20s	0	0
Y(3940)	Y(3940)	cc	3940 MeV
Ypsilon	Y	bb	9460 MeV	1,3 - 10^-20s	0	0

Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
Proton	p	uud	938,3 MeV	stabil eller > 10³² år	1/2	+ 1	0	0
Neutron	n	udd	939,6 MeV	932 s	1/2	0	0	0
Lambda	Λ	uds	1116 MeV	2,6 - 10^{- 10}s	1/2	0	- 1	0
Sigma-plus	Σ⁺	uus	1189 MeV	0,8 - 10^{- 10}s	1/2	+ 1	- 1	0
Sigma-nul	Σ⁰	uds	1192 MeV	5,8 - 10^{- 20}s	1/2	0	- 1	0
Sigma-minus	Σ^-	dds	1197 MeV	1,5 - 10^{- 10}s	1/2	- 1	- 1	0
Xi-nul	Ξ⁰	uss	1315 MeV	2,9 - 10^{- 10}s	1/2	0	- 2	0
Xi-minus	Ξ^-	dss	1321 MeV	1,6 - 10^{- 10}s	1/2	- 1	- 2	0
Omega-minus	Ω^-	sss	1671 MeV	0,9 - 10^{- 10}s	3/2	- 1	- 3	0
Lambda-C-plus	Λ_C⁺	udc	2282 MeV	2,3 - 10^{- 13}s	1/2	+ 1	0	+ 1

Partikler som formodentlig består af 4 kvarker

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
X(3872) "mystery meson"	?	-	3872 MeV	?	?	?	?	?
D_s(2317)	?	-	2317 MeV	?	?	?	?	?

Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
Theta-plus	Θ⁺	uudds	1540 MeV	?	?	+1	+1	?
Xi-minus-minus	Ξ^{- -}	ddssu	? MeV	?	?	-2	-2	?
Xi-zero	Ξ⁰	dussd	1862 MeV	?	?	0	-2	?
"Charmed pentaquark"	?	uuddc	3099 MeV	?	?	?	?	-1

Se også

- Elementarpartikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Fysik
- Kvantemekanik

Eksterne henvisninger

Kvark (fysik)

Alle baryoner er opbygget af kvarker. Der findes seks forskellige slags kvarker: Up, down, top (tidligere truth), bottom (tidligere beauty), charm og strange og 6 de antikvarker: Anti-up, anti-down, anti-top (tidligere anti-truth), anti-bottom (tidligere anti-beauty), anti-charm og anti-strange. Almindeligt stof består dog udelukkende af up- og down-kvarker samt elektroner. Kvarker findes i to slags subatomare partikler; enten er tre kvarker bundet sammen (baryoner), eller også en kvark plus en antikvark (mesoner). En eksempel på det første er protonen, der består af to op-kvarker samt en ned-kvark. Muligvis findes de også i subatomare partikler bestående af hhv. 4 og 5 (eksotisk boson) kvarker. Derimod er det umuligt for en kvark at optræde isoleret. En partikel som er opbygget af kvarker og/eller antikvarker, kaldes en hadron og er karakteriseret ved at være påvirket af den stærke kraft. Kvarker har farve (rød, grøn eller blå), som dog ikke er en rigtig farve, men nærmest svarer til ladning. Kvarkerne holdes sammen af gluoner, der også har farve. Grunden til at man anvender "farve" til at karakterisere dem, er at kvarkens egenskaber ikke alene kan beskrives ved gravitation og elektrisk ladning. Man har simpelthen opdaget nye egenskaber som ikke direkte optræder i vores hverdag.

Stofpartikeltabel

Ud over tabellens, findes der også 6 antikvarkpartikler:

Familie	partikel	Masse·c²	el.lad./\|e\|	Baryontal	Vekselvirkning
1. Familie	Up-kvark (u)	4 MeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
1. Familie	Down-kvark (d)	7 MeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
2. Familie	Charm-kvark (c)	1,5 GeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
2. Familie	Strange-kvark (s)	0,15 GeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
3. Familie	Top-kvark (t)	174,0 GeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
3. Familie	Bottom-kvark (b)	4,7 GeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke

Eksterne henvisninger

Up-kvark

Stofpartikeltabel

Ud over tabellens, findes der også 6 antikvarkpartikler:

Familie	partikel	Masse·c²	el.lad./\|e\|	Baryontal	Vekselvirkning
1. Familie	Up-kvark (u)	4 MeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
1. Familie	Down-kvark (d)	7 MeV	-1/3</