Kredsløb

Ordet kredsløb har flere betydninger: #Elektronisk kredsløb #Integreret kredsløb # Naturens stofkredsløb; det økologiske kredsløb, se også økosystem #Blodkredsløbet; det fysiologiske kredsløb #Geobiokemisk kredsløb #En satellit der går i kredsløb om jorden. Se også planetbane.

Elektronisk kredsløb

Elektronisk kredsløb generelt

Et elektronisk kredsløb er en samling af elektroniske komponenter, som er indbyrdes forbundet på en måde så det samlede kredsløb udnytter elektriske strømme og spændinger med et eller andet nyttigt formål for øje. I praktisk elektronik realiseres et sådant kredsløb som regel ved, at de involverede komponenter monteres på en eller flere printplader, som monteres i et kabinet; det færdige apparats "ydre skal".
Et elektronisk kredsløb dokumenteres i et diagram, som er en tegning der viser hvilke komponenter kredsløbet omfatter, og hvordan de i elektrisk forstand er forbundet indbyrdes og med "omgivelserne".

Delkredsløb og kredsløbstyper

"Indholdet" i de fleste elektroniske apparater kan inddeles i et antal delkredsløb, som hver især varetager sin del af den opgave, som det samlede apparat løser. Disse delkredsløb kan groft inddeles i tre kategorier: De rent analoge kredsløb, rent digitale kredsløb, samt hybride kredsløb, der formidler signaler mellem de to førstnævnte kredsløbstyper.

Rent analoge kredsløb

Analog elektronik arbejder med signaler (enten som strømme eller spændninger) som kan antage "alle mulige" størrelser indenfor et vist interval. Kredsløb af denne type er f.eks.:
- Blanderkredsløb, som forener to signaler med hver sin frekvens, og herved frembringer et tredje signal.
- Filtre som fremhæver eller undertrykker signaler, typisk på grundlag af signalernes frekvens.
- Forstærkere der forøger størrelsen (i form af enten strøm eller spændning) af et elektrisk signal.
- Impedanstilpasning, som bruges mellem kredsløb der hhv. afleverer og modtager signaler ved forskellig impedans.
- Oscillatorer, som frembringer ensartede signaler med fast eller variabel frekvens.
- Målesender
- Tonegenerator
- Strømforsyning, som f.eks. modtager en høj vekselspænding fra lysnettet, og omformer den elektriske energi til jævnstrøm ved den spænding som de øvrige delkredsløb skal arbejde ved.
- De fleste radioforsatser.

Rent digitale kredsløb

I den digitale elektronik bruges principielt kun signaler i to forskellige størrelser (mht. strøm eller spænding), typisk kaldet "lav" og "høj". Eksempler på kredsløb i denne kategori er:
- Flip-flops er kredsløb bestående af flere gates, som med signaler udefra kan bringes i én af to stabile tilstande.
- Gates er den digitale elektroniks fundamentale byggeelementer: Leverer et enten "højt" eller "lavt" signal afhængigt af kombinationen af høje og lave signaler på gatens indgange.
- Mikroprocessorer og mikrocontrollere er store komplekse digitale systemer, realiseret som et integreret kredsløb.
- Multipleksere er en slags "digital omskifter", som bruges til at udvælge ét af et antal digitale signaler.
- Registre er små hukommelseselementer, som bl.a. kan bruges til at omsætte digital information mellem parallel og seriel form.
- Tællere er arrangementer af gates og flip-flops, som tæller digitale impulser og evt. afgiver "mente-impulser".

Blandede kredsløb

Denne gruppe kaldes også for hybride kredsløb, og omfatter kredsløb der formidler signaler mellem rent analoge hhv. digitale kredsløb. I denne kategori falder f.eks.:
- Analog-til-digital-konverter, som tager imod et analogt signal og afleverer det på digital form som et binært tal.
- Digital-til-analog-konverter, som leverer en strøm eller spænding hvis størrelse afhænger af informationer på digital form.
- Transmissionsgates kan betragtes som en slags "kontakt" for analoge signaler, styret af et digitalt signal.
- mikrocontroller
- Multimeter
- PLL (Phase Locked Loop).
- Switching-mode power supply (en spændingsforsyningstype)
- softwarestyret radio

Se også

- Diagram
- Elektronik
- Printplade Kategori:Elektronik ja:電気回路

Integreret kredsløb

Billede:IC_EPROM_2716.jpg
Billedet viser en EPROM chip med typenummeret 2716 (16 kbit) fremstillet i uge 49 år 1979. Chippen er synlig for at muliggøre sletning af EPROM med UV-lys.

Et integreret kredsløb er et elektronisk kredsløb bestående af adskillige komponenter, bygget sammen i ét hus og mange gange er komponenterne indlejret i samme chip. Bl.a. gør moderne halvleder-teknik det muligt at have millionvis af transistorer samlet indenfor et temmelig beskedent rumfang. Eksempler på integrerede kredsløb er mikroprocessorer og operationsforstærkere. Som modsætning til de integrerede kredsløb kaldes komponenter der er indbygget i hver sit separate hus for diskrete komponenter.

Se også

- Elektronik Kategori:Elektroniske komponenter ja:集積回路 ko:집적회로 ms:Litar bersepadu simple:Integrated circuit

Økosystem

Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer. Det første grundprincip i økologi er, at hver levende organisme har et løbende og vedvarende forhold til ethvert andet element, der indgår i dens miljø. Derfor er det afgørende at se alle økologiske forhold som led i systemers udvikling. I de sneste år har det været praksis blandt forskere at reducere økologiske forhold til deres bestanddele, men økosystemer er andet og mere end summen af deres elementer. Økologi er en holistisk videnskab, og viden på dette område består ikke kun i måling og statistiske beregninger af f.eks. populationer, blodtyper eller træers statik.

Definition

Økosystemer er blevet defineret på mange måder:
Fra et biologisk synspunkt kan økosystemet defineres som biocønosen (dvs. livsfællesskabet) på dens biotop (levested).
Fra et fysisk standpunkt kan definitionen lyde: økosystemet er producenter + konsumenter + destruenter + stofkredsløb + energistrøm.
Endelig kan økosystemet defineres ud fra en mere dagligdags sysnvinkel: det er en situation, hvor man kan iagttage udveksling mellem organismer og deres miljø, en økotop.

Oversigt

Økosystemet består af to enheder: helheden af alt levende (der samlet kaldes biocønosen) og de omgivelser, som livet findes i, biotopen. Inden for økosystemet er arterne indbyrdes forbundet i fødenettet og afhængige af hinanden i fødekæden, og de udveksler bioenergi og stof med hinanden og med deres miljø. Begrebet økosystem kan anvendes om helheder af forskellig størrelse: et vandhul, en dyrket mark eller et dødt træ. En enhed af mindre størrelse hedder et mikroøkosystem. Det kan f.eks. være en sten og alt livet under den. Et mesoøkosystem kunne være f.eks. en skov, og et makroøkosystem kunne være en hel økoregion, afgrænset af dens vandskel.

Forskning

De væsentligste spørgsmål, når man undersøger økosystemer, er følgende:
- Hvad er økosystemets dynamik og ændringer?
- I hvilken grad er den nuværende tilstand i økosystemet stabil?
- Hvordan fungerer et økosystem i lokal, regional og global skala?
- Hvad er værdien af et økosystem?
- Hvordan kan økosystemers funktioner gavne mennesker?

Klassificering

Økosystemer klassificeres ofte med henvisning til deres biotoper, og på den måde kan man nævne følgende økosystemer:
- kontinentalt økosystem (eller landjordens økosystem), f.eks. skovøkosystemer, græslandøkosystemer (enge, stepper, savanner) eller agro-økosystemer (jordbrugssystemer).
- ferskvandsøkosystem f.eks. økosystem i stillestående vand (søer, vandhuller) eller økosystem i rindende vand (floder, åer, bække)
- havøkosystem, f.eks. oceanøkosystem eller marskøkosystem. En anden klassifikation kan laves ved at henvise til økosystemernes samfund, f.eks. et humanøkosystem eller et epifytøkosystem.

Faktorer i økosystemet

- Abiotiske faktorer
- Lys
- Temperatur
- Iltniveau
- Nedbørsmængde
- Jordtype
- Biotiske faktorer
- Populationer
- Producenter
- Konsumenter
- Nedbrydere

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756
- Svend Erik Jørgensen: Økosystemers grænser og bæredygtighed i: Peder Agger (red.) Dansk naturpolitik i bæredygtighedens perspektiv ISBN 8760187913 Kategori:Økologi ja:生態系 ko:생태계

Geobiokemisk kredsløb

Tilbage til økologi ---- Forholdene mellem de forskellige levende væsner går hånd i hånd med en vedvarende opblanding af mineralske og organiske stoffer, som optages af organismerne for at vedligeholde deres vækst, deres trivsel og deres formering og for til sidst at havne som ekskrementer. Disse vedvarende kredsløb af grundstoffer (særligt kulstof, ilt og kvælstof og - ikke at forglemme: vand) kaldes geobiokemiske kredsløb. De sikrer en holdbar stabilitet i biosfæren (i det mindste, når man ser bort fra menneskelig indflydelse og ekstreme vejrforhold). Denne selvregulering, som støttes af negativ feedback i systemet, sikrer økosystemernes lange holdbarhed. Det kan vises ved de meget stabile mængder af de fleste grundstoffer i hvert økosystem. Hele dette balanceforhold kalder man homøostase. Økosystemet har en tilbøjelighed til at nå en tilstand af ideel balance, der opstår efter en lang række af skiftende populationer, en succession. Tilstanden kaldes økosystemets klimaks, og på mange måder kan det ses som en stabil tilstand. I realiteten består stabiliteten dog snarere af en række forbundne, bevægelige balancer. F.eks. kan vandhullet blive til en lavmose, som kan blive til den højmose, der er klimaks på næringsfattig, våd bund.

Se også

- Stofkredsløb

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756 Kategori:Økologi

Rumfart

Rumfart betegner rejse eller transport i rummet. Der skelnes mellem bemandet rumfart og ubemandede rummissioner.

Historie

Mennesket har i umindelige tider drømt og skrevet om at rejse i rummet. Det giver sig blandt andet udtryk i en blomstrende science fiction litteratur. Konstantin Tsiolkovsky (1857-1935) fra Rusland betragtes som rumfartens fader. I slutningen af det 19. århundrede beskrev han teknologien for at kunne rejse i rummet, i særdeleshed raketmotoren. I USA eksperimenterede Robbert H. Goddard (1888-1945) i 1920'erne og 1930'erne med raketter med flydende brændstof i forholdsvis ubemærkethed. Den store praktiske udvikling fandt sted i Tyskland under den 2. verdenskrig, hvor rumalderen blev indledt 3. oktober 1942 med opsendelsen af en A4-raket, forløberen for V2-raketten, fra Peenemünde under ledelse af Wernher von Braun. Udover den militære anvendelse dannede den grundlaget for raketten til brug for rumforskningen. Den egentlige rumalder startede den 4. oktober 1957 hvor Sputnik 1, verdens første kunstige satellit, blev opsendt fra Baikonur Kosmodromen i Sovjetunionen. Laika blev det første levende væsen i rummet den 3. november 1957. Det første menneske i rummet var Jurij Gagarin den 12. april 1961 ombord på Vostok 1, mens Neil Armstrong som det første menneske satte foden på Månens overflade den 21. juli 1969.

Typer af baner

Man kan skelne mellem forskellige former for rumfart:
- ballistiske baner hvor sonden efter opsendelsen falder tilbage til Jorden uden at gå i kredsløb
- kredsløb hvor en satellit sendes i kredsløb om Jorden (eller et andet himmellegeme)
- interplanetar rejse hvor rumsonden foretager en rejse mellem legemer i solsystemet
- interstellar rejse hvor rumsonden foretager en rejse mellem stjernerne.
- intergalaktisk rejse hvor rumsonden foretager en rejse mellem galakserne. For at kunne kaldes en rejse i rummet, har FAI defineret en grænse på 100 km over Jordens overflade. USA anvender også en 50 mile grænse. Personer, der har passeret denne grænse, er rumrejsende eller astronauter.

Se også

- Rumforskning
- Rumkapløbet
- Bemandet rumfart
- Vostok
- Mercury
- Voskhod
- Gemini
- Sojuz
- Apollo
- Saljut
- Skylab
- Rumfærgen
- Mir
- Den Internationale Rumstation
- Shenzhou
- SpaceShipOne
- Ubemandede rummissioner
- Pioneer
- Luna
- Zond
- Venera
- Ranger
- Mariner
- Surveyor
- Viking
- Voyager
- Vega
- Phobos
- Discovery
- Astronaut
- Rumstationer
- Rumturisme
- Privat rumfart
- Kolonisation af rummet
- Rumkatastrofer
- Udforskning af Mars

Eksterne henvisninger

- Open Directory: http://dmoz.org/World/Dansk/Videnskab/Teknologi/Rumfart/
- [http://www.rumfart.dk Dansk Selskab for Rumfartsforskning]
- [http://www.rummet.dk Rummet.dk]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Technology/Space/ Space]
- [http://www.spaceweather.com/ SpaceWeather.com -- News and information about meteor showers, solar flares, auroras, and near-Earth asteroids]
- [http://www.space.com Space.com]
- [http://www.spacedaily.com Spacedaily.com]
- [http://www.iol.co.za/index.php?click_id=31&art_id=iol1055339117995S162&set_id=1 IOL, Popular Mechanics, June 11 2003: Super spaceships not far out]
- [http://www.space.com/businesstechnology/technology/cold_plasma_000724.html Space.com: Force Fields and 'Plasma' Shields Get Closer to Reality]
-

Category:Aboriginal peoples in Quebec

This category may be composed of First Nations, Métis, and Inuit groups located in Quebec, Canada. Category:Aboriginal peoples in Canada Category:Quebec

oty�o�� dating ads site WAKACJE Varsavia appartamenti �mieszne zdj�cia

:: RELATED NEWS ::

Down-Ball
Downball is a playground game similar to table tennis, except that it is played on the ground and the ball (typically a tennis ball but other balls can be used) is hit with a player's hand. The origins of downball can be traced back to Australia. Downball is usually played in primary schools.

Downball Squares

Downball is played on a hard surface. The markings on the ground may have 2, 4 or 6 different squares. A 2 and 4 squares