:: wikimiki.org ::

Kul

Kul

Carbon (også kaldet karbon eller kulstof) er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system. Symbol C. Carbon er den stavemåde, der oftest bruges i dansk faglitteratur, selvom denne stavemåde ikke er godkendt iflg. retskrivningsordbogen. Carbon er den vigtigste bestanddel i de stoffer, der arbejdes med i organisk kemi og carbon bundet i organiske forbindelser kaldes organisk bundet.

Flere former

Grundstoffet carbon findes i mindst 6 krystallinske former, hvoraf de to vigtigste er α-grafit og diamant. Brillant kaldes en diamant med en bestemt slibning, som fremhæver dens lysspil. slibning

Se også

- Buckminsterfulleren
- Diamant
- Fullerener
- Grafit
- Organisk kemi
- Trækul

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/10/031017073950.htm 2003-10-17, Science Daily: New Material Breakthrough: Super-hard Graphite Cracks Diamond]
- [http://www.dpc.dk/polarfrontenDPC/4_00/Fjeldskred.html Polarfronten: Flodbølge og brændende fjelde i Disko Bugt] Citat: "...senest i 1968 har været brand i kullag i fjeldene på Nuussuaq (Paatuut betyder de sværtede fjelde på grønlandsk). Geolog Asger Ken Pedersen fra Geologisk Museum beretter: - De brændende fjelde på Nuussuaq er første gang beskrevet i de islandske sagaer. Netop fjeldet ved Paatuut har tidligere været i brand. Dette ses tydeligt, idet lerlag i fjeldet er brændt røde...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/in_¨dadaakjsfjh77sfghada_tech/2003/denver_2003/2759983.stm BBCNews, 14 February, 2003, Coal fires are 'global catastrophe'] Citat: "...They said that putting out the fires in China alone would cut CO₂ emissions equivalent to the volume produced by all US automobiles in a year...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/asia-pacific/3978329.stm 3 November, 2004, BBC News: 130-year-old Chinese fire put out] Citat: "...The burning coal emitted 100,000 tons of harmful gases - including carbon monoxide and sulphur dioxide - and 40,000 tons of ashes every year, Mr Hou told Xinhua..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040123000912.htm 2004-01-26, ScienceDaily: One Type Of Carbon So Resilient It Skews Carbon Cycle Calculations] Citat: "...graphitic black carbon, similar to the material found in pencil lead, turns out to be so tough..." Kategori:Grundstoffer ja:炭素 ko:탄소 ms:Karbon simple:Carbon th:คาร์บอน

Grundstof

Et grundstof består udelukkende af atomer med samme atomnummer (antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe. Vand derimod er et molekyle, der er sammensat af flere forskellige atomer - et iltatom O og to brintatomer H (det giver i alt H₂O), så vand er ikke et grundstof. Atomer af samme grundstof, der indeholder forskellige antal af neutroner, kaldes for grundstoffets isotoper. Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system. Alle grundstoffer har deres eget, unikke, kemiske symbol, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder på det enkelte sprog. Jern har symbolet Fe, også på dansk, og Natrium har symbolet Na, også i de engelsksprogede lande, hvor Na hedder "sodium".

Se også

- Grundstoffer efter atomnummer
- Bombastium

Kilder/Henvisninger

- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/

Eksterne henvisninger

- [http://physicsweb.org/article/news/7/10/6 9 October 2003, PhysicsWeb: Darmstadt gets credit for new elements] Citat: "...IUPAC has also officially approved a proposal from GSI that element 110 - which was also discovered at the German lab - should be known as darmstadtium (Ds)..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2004/split/672-1.html Number 672 #1, February 2, 2004, AIP: Element 115 Has Been Discovered] Citat: "...The long lifetime observed for element 115 suggests that physicists might be getting closer to the "island of stability,"..."
- ja:元素 ko:화학 원소 ms:Unsur kimia simple:Element th:ธาตุเคมี

Det periodiske system

Det periodiske system er et system, der ordner de ikke-ioniserede grundstof-atomer efter antallet af protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre orbitaler.

Se også

- isotop, kemi, molekyle, grundstoffer efter atomnummer. Periodiske system
- Periodiske system als:Periodensystem ja:周期表 ko:주기율표 ms:Jadual berkala simple:Periodic table th:ตารางธาตุ

Retskrivningsordbogen

Retskrivningsordbogen er en ordbog udgivet af Dansk Sprognævn med det formål at fastlægge den officielle retskrivning for det danske sprog. Navnet forkortes undertiden uofficielt til RO. Ifølge retskrivningsloven skal Retskrivningsordbogen følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene, herunder også Folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner. I praksis bliver den dog også fulgt af de fleste andre dansktalende. 1. udgave af Retskrivningsordbogen udkom i 1986, 2. udgave udkom i 1996 og 3. udgave i 2001. I 2004 udgav Dansk Sprognævn hæftet Kommaregler som erstatter kommareglerne i 3. udgave af Retskrivningsordbogen. Ændringen er mest af redaktionel art. 3. udgave af Retskrivningsordbogen opererer med 2 kommasystemer kaldet de nye kommaregler og de tradionelle kommaregler. Begge systemer bygger på en grammatisk analyse med sætningen som grundliggende enhed. I Kommaregler slås de to kommasystemer sammen til ét fælles grammatisk komma, men der er stadig valgfrihed på de områder, hvor de 2 forrige kommasystemer var forskellige. Det er således stadig frivilligt, om man vil bruge de såkaldte startkommaer foran ikke-parentetiske ledsætninger. Som noget nyt er komma foran ordet men valgfrit (medmindre det er påkrævet af grammatiske grunde).

Relevant litteratur

- Sven Tarp: "Kritiske bemærkninger til den officielle danske retskrivningsordbog", i LexicoNordica 9-2002, 195-208.

Eksterne links

- [http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet Retskrivningsordbogen på nettet] (eksklusive Retskrivningsregler)
- [http://www.dsn.dk/komma.htm Gældende regler for grammatisk komma] (fra 2004) Kategori:Ordbøger

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indholder kulstof(carbon), såkaldte organiske forbindelser. Denne gren af kemien kaldes organisk, fordi man troede, at de organiske stoffer kun kunne dannes af levende organismer og ikke syntetisk i et laboratorium. Når der kan dannes så mange forskellige kemiske forbindelser med kulstof, skyldes det, at kulstofatomer kan danne op til fire stabile bindinger med sig selv og med andre grundstoffer som f.eks. oxygen, nitrogen, fosfor og brint. Det gør, at der kan dannes millioner molekyler med lange kæder og ringe af kulstofatomer og disse grundstoffer. Eksempler:

  H H        H H H          H H H         
  | |        | | |          | | |      
H-C-C-H    H-C=C-C-H      H-C-C-C-O-H  
  | |            |          | | |      
  H H            H          H H H

 Ethan      Propen        1-Propanol

C₂H₆ C₃H₆ C₃H₈O Kulstof kan danne flere typer af kovalente bindinger. Det er som vist enkelt og dobbelt bindinger som vist og derudover aromatiske og trippelbindinger. For at kunne klassifisere alle disse forbindelser er der lavet en systematisk navngivning under organisationen IUPAC. De systematiske navne er ofte uoverskuelige og suppleres typisk af en tegning som de viste. De viste er dog meget primitive og organiske forbindelser tegnes oftes som stregtegninger hvor der sidde et carbon i hvert knæk på stregen: Billede:Stregtegning.gif Med den måde at tegne molekyler i mente er der her en oversigt over de mest almindelige stofklasser i den organiske kemi, de forbindelser der er vist her er C3 og C2 forbindelser: Billede:stofklasser.gif

Organiske forbindelsers karakteristika

- Carbonylgruppe
- Keton (=Alkanon)
- Carboxylsyre (fedtsyre (=Enbasisk syre), Tobasisk syre...)
- Alkan (=Paraffiner)
- Aldehyd (=Alkanal)
- Alkoholer (=Alkanol)
- alken (=Olefin)
- Ester
- Fedtstof
- Carbonhydrat (sukker, saccharid...)
- Naphthen (=polymethylen)
- Alkyn (=alkin)
- Æggehvide
- Kunststof Kategori:Kemi Kategori:Organisk kemi ja:有機化学 ko:유기 화학 ms:Kimia organik simple:Organic chemistry

Diamant

Diamant er et gennemsigtigt mineral bestående af kulstof. Diamant er det hårdeste kendte mineral og kan derfor kun slibes med sit eget pulver. Som ædelsten kan diamanter være af høj værdi og bruges typisk til smykker. Egnetheden som smykkesten afhænger af flere faktorer, nemlig vægt (karat), klarhed, farve og slibning. De fleste diamanter er dog urene og anvendes derfor i industrien som skære- eller boremateriale. Diamanter er dannet i over 150 km dybde under et enormt tryk og er gennem kraterrør blevet ført op til jordoverfladen. En stor del af verdens diamanter kommer fra Sydafrika og Congo, men også Sibirien, Indien og Brasilien er store producenter. En brillant er en rundsleben diamant med et stort antal facetter. Kategori:Ædelsten ja:ダイヤモンド ms:Berlian simple:Diamond

Buckminsterfulleren

- Kulstofmolekyle C_60 bestående af 60 kulstofatomer i kugleform. Bindingerne mellem atomerne danner femkanter og sekskanter. Buckminsterfulleren er det mindste fulleren hvor ingen femkanter rører ved hinanden; dette destabiliserer strukturen.
- Formen på C_60 som også kendes fra læderfodbolden. Kategori:Kemi

Grafit

Grafit er et gråsort, blødt, krystallinsk kulstof med metalglans, som krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning. Findes og brydes i naturen, på bl.a. Sri Lanka og Madagaskar, og kan fremstilles kunstigt ud fra bl.a. retortkul og petroleumskoks ved meget høj temperatur og tryk i elektriske ovne. Det kan bearbejdes som træ og er meget kemikaliebestandigt. Dets hårdhed er 1, og det har en massefylde af 2200 kg/m³. Ordet stammer fra tysk Graphit for "sort bly", skabt i 1789 af mineralogen Abraham Gottlob Werner fra græsk graphein (skrive) for dets anvendelse til blyanter.

Anvendelse

- Som tegne- og skriveredskab: "Blyet" i en blyant er ikke bly, men grafit. Grafit leveres også i lidt tykkere stænger i facon som en blyant (dog uden cedertræet udenom), beregnet til tegning, og i tyndere dimensioner der bruges i dertil indrettede stiftblyanter.
- Til elektroder: Grafit er til en vis grad en elektrisk leder - faktisk en halvleder, og kombineret med materialets kemikaliebestandighed og evne til at tåle høje temperaturer gør dette grafit til et udmærket materiale at lave elektroder af. Se også elektrisk modstand (elektronisk komponent).
- Til smeltedigler, igen på grund af grafits kemikalie- og temperaturbestandighed.
- Som smøremiddel: Grafit i pulverform kan bruges som "tør smøreolie", der sænker friktionen mellem mekaniske dele. Det er en almindelig misforståelse at den smørende effekt skyldes at lagene i grafitstrukturen glider mod hinanden; den korrekte forklaring er at et adsorberet lag (typisk vand) reducerer van der Waals kræfterne der ellers giver en tiltrækning, og dermed friktion, mellem de omkringliggende materialer.
- Som neutronbremse i atomreaktorer: For at kædereaktionen i en atomreakter kan forløbe, stilles der krav til antallet og hastighederne af neutroner i reaktoren, og grafit bruges som såkaldt moderator, som afpasser neutronernes hastigheder. Kategori:Materialer ja:グラファイト th:แกรไฟต์

Organisk kemi

  H H        H H H          H H H         
  | |        | | |          | | |      
H-C-C-H    H-C=C-C-H      H-C-C-C-O-H  
  | |            |          | | |      
  H H            H          H H H

 Ethan      Propen        1-Propanol

Organiske forbindelsers karakteristika

Trækul

Trækul er det sorte produkt, der dannes, når man fjerner vand og andre lette stoffer fra dyre- eller planteråstoffer. Det fremstilles almindeligvis ved at varme træ (materiale) op uden adgang for luftens ilt, men man kan også lave sukkertrækul, knogletrækul (som indeholder meget calciumfosfat) og andre stoffer på samme måde. Det lette, sorte og porøse materiale består af 85-98 % kulstof, og det ligner kul. kul Der er blevet fremstillet trækul i egne med rig skovvækst i meget lang tid, og man anser kunsten for at være opstået nogenlunde samtidig med stævningsdrift af skovene, dvs. for ca. 5000 år siden. Det er åbenlyst, at kelterne værdsatte trækul højt, for uden dette stof havde de ikke kunnet udvikle deres meget høje stade af metallurgisk viden og håndværksmæssig behandling af metaller. De forstod desuden nødvendigheden af at pleje de stævnede træer, som var kilden til trækulsproduktionen. Kulsvieren anlægger først en tætpakket, kegleformet stak af oprette trækævler. I midten efterlades et lodret hul, der tjener som aftrækskanal. Hele stakken forsynes med en pakning af blade eller friske nåle, dækket efter med fugtig jord eller græstørv. Milen antændes ved at kaste brændende ved ned i det lodrette hul, og når ilden har godt fat, lukkes åbningen i jordpakningen. Derefter vil varmen fra de brændende træstykker i midten drive vand og andre stoffer ud af de øvrige kævler, sådan at de omdannes til trækul i løbet af et par uger. Hele forløbet må overvåges nøje, sådan at der hele tiden er luft nok til holde de inderste kævler i brand, men heller ikke mere. Det betyder, at kulsvieren og hans hjælpere må holde sig vågne dag og nat i 8-14 døgn. Denne usædvanlige måde at arbejde på førte - ved siden af den uundgåelige sodsværtning af hud og tøj, og det hemmelighedsfulde ved produktionen - til, at kulsviere blev anset for farlige. Dette kan ses i talrige folkeeventyr. I gennemsnit giver 100 enheder træ et udbytte på 60 enheder trækul (efter rumfang) eller 25 enheder trækul (efter vægt). Som biprodukter dannes der træsprit, træsyre og trætjære, der alle har haft stor betydning i husholdning og husbygning. Forkulningstemperaturen er meget afgørende for kvaliteten af trækullet. Træ bliver brunt ved 220 grader C. Det bliver sortbrunt ved 280 grader, og det omdannes til en smuldrende masse ved 310 grader. Trækul, som er fremstillet ved 300 grader C, er brunt, blødt og bøjeligt, og det antændes let ved 380 grader. Derimod vil højere fremstillingstemperaturer gøre produktet hårdt og skørt, og det kan først antændes ved ca. 700 grader C. Fra begyndelsen blev trækul brugt som en næsten røgfri og meget intens varmekilde til madlavning og rumopvarmning. Senere blev anvendelsen som reduceringsmiddel og varmekilde i metaludvinding meget mere afgørende. Til disse formål er trækul dog nu erstattet af koks. En ny anvendelse for trækul opstod, da man fik kendskab til fremstilling af krudt. Dette stof har spillet en meget afgørende rolle som militært virkemiddel, men dets vigtigste betydning var dog de nye muligheder for vejbygning og minedrift, der opstod med fremstilling af krudt. Nu til dags fremstiller man trækul ved at forkulle træ i småstykker eller ved at omdanne savsmuld. I begge tilfælde udføres omdannelsen i store kedler af støbejern og ofte i egne, hvor træ er en mangelvare. Trækuls porøsitet forklarer, at det kan flyde på vand, selv om det har en højere vægtfylde. Porøsiteten forklarer også, at pulveriseret trækul kan selvantænde og dermed udgøre en fare for mennesker og ejendom. Porøsiteten giver trækullene deres evne til at opsuge luftarter og væsker. Det betyder, at trækul kan bruges til en hel række formål, hvor rensning er vigtig: opsugning af giftstoffer i fordøjelsessystemet (anvendelse af aktivt kul som hjælpemiddel ved forgiftninger); opsugning af giftige luftarter i åndedrætsfiltre (anvendelse i gasmasker); opsugning af farve fra stoffer, der skal være farveløse (anvendelse i tekniske rensningsprocesser). Trækul bruges desuden som tegnemateriale af kunstnere overalt på kloden. I Japansk kunst kaldes kultegning sumi-e (ordret = trækul-tegning).

Se også

http://www.porsgrunn.folkebibl.no/bok/ramberg/icr-25.html - Milebrænding i Eidanger Kategori:Materialer ja:炭

1968

Begivenheder

- 2. januar - Verdens første hjertetransplantation blev udført.
- 3. januar - Tandlægen Philip Blaiberg fik foretaget verdens første vellykkede hjertetransplantation, der blev udført af den sydafrikanske læge Christian Barnard. Han døde dog et halvt år efter.
- 5. januar - Alexander Dubcek blev generalsekretær for det tjekkoslovakiske kommunistparti.
- 11. januar - Sverige indfører moms.
- 13. januar - Arveprins Knuds søn, Ingolf, gifter sig borgerligt med isenkræmmer Terneys datter Inge fra Lyngby og mister dermed arveretten til den danske trone.
- 15. januar - Sovjetunionen opsender det bemandede Sojuz 5 luftfartøj.
- 15. januar - En orkanagtig storm over Danmark koster 9 mennesker livet.
- 4. april - Martin Luther King myrdes.
- maj: Langvarige studenteruroligheder får støtte fra arbejdere og tjenestemænd. Uroen får præsident Charles de Gaulle til at søge beskyttelse og støtte hos de franske hærenheder i Tyskland. Opstanden falder sammen, da de kommunistiske fagforeninger indgår et kompromis med regeringen.
- 24. juni Kronprins Frederik døbes i Holmens Kirke
- 11. oktober - Den første af de 14 Olsen Banden-film, af makkerparret Erik Balling og Henning Bahs har premiere. Den sidste er fra 1998
- 22. november - The Beatles udgiver deres "Hvide Album" med titlen "The Beatles".

Født

- 30. marts - Celine Dion
- 5. april - Mette Lisby - stand-up komiker, skuespiller
- 26. maj - Kronprins Frederik fødes.
- 28. maj - Kylie Minogue, australsk sangerinde.
- 22. november - Sidse Babett Knudsen, dansk skuespiller.

Dødsfald

- 21. februar - Gunnar Lauring, dansk skuespiller. Født 1905.
- 20. marts - Carl Th. Dreyer, filminstruktør. 79 år.
- 27. marts - Jurij Gagarin, sovjetisk kosmonaut omkom ved en flyveulykke ved Moskva.
- 4. april - Martin Luther King, amerikansk borgerrettighedsforkæmper.
- 7. april - Jim Clark, skotsk racerkører.
- 29. juni - Hans Egede Budtz, dansk skuespiller. Født 1889.
- 19. oktober - Hans Kurt, dansk sanger og skuespiller. Født 1909.
- 9. november - Jan Johansson, svensk jazzpianist (Jazz på svenska) og komponist (Pippi Langstrømpe) omkom ved en bilulykke.
- 20. december - John Steinbeck, amerikansk forfatter. 66 år.

Sport

Nobelprisen

- Fysik - Luis W. Alvarez
- Kemi - Lars Onsager
- Medicin - Robert W. Holley, Gobind Khorana og Marshall W. Nirenberg, USA. (Den genetiske kode.)
- Litteratur - Yasunari Kawabata
- Fred - René Cassin

Bøger

- 68 ja:1968年 ko:1968년 ms:1968 simple:1968 th:พ.ศ. 2511

Fjeld

Et fjeld er de bjerge, som er så høje at dets øverste del, når over trægrænsen og dermed mangler skovvækst og er ufrugtbare og ofte snedækkede.

Se også

- Geologisk formation Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Geologiske formationer

Категория:Археологи России

Россия Категория:Учёные России

porady budowlane sprzet bielizna erotyczna programy Casino

:: RELATED NEWS ::

Kastilia-La Mancha
Kastilia- La Mancha (espanjaksi Castilla-La Mancha) on itsehallintoalue Espanjassa. Sen rajanaapureita ovat Kastilia ja Leónin, Madridin, Aragonian, Valencian, Masqat (usein Muscat, arabiaksi مسقط) on Omanin pääkaupunki. Sen asukasluku on 880 200 (2004) ja se on maan suurin kaupunki. Ensimmäinen eurooppalainen Masqatissa oli portugalilainen löytöretkeilijä Vasco da Gama, joka vieraili Masqatissa matkalla Havaijilla. Se sijaitsee Mauista hieman lounaiseen. Saaren pinta-ala on 117 neliökilometriä. Korkein kohta, Lua Makika sijaitsee noin 450 metriä vedenpinnasta. Saarella ei ole vakituista asutusta. Kahoolawe asutettiin noin vuonna 1000. Vuonna 1857 saarella oli kuit

Kaho'olawe
Kahoolawe eli Kaho'olawe on pieni tuliperäinen saari Havaijilla. Se sijaitsee Mauista hieman lounaiseen. Saaren pinta-ala on 117 neliökilometriä. Korkein kohta, Lua Makika sijaitsee noin 450 metriä vedenpinnasta. Saarella ei ole vakituista asutusta. Kahoolawe asutettiin noin vuonna 1000. Vuonna 1857 saarella oli kuit

Baduin kieli
Badui on austronesialainen kieli. Sitä puhutaan pääasiassa Jaavan saarella, Indonesiassa. Badui on hyvin samankaltaista kuin sundan kieli, ja sitä pidetäänkin joskus vain sundan murteena. Badui kuuluu malaijilaispolynesialaisten kielten ryhmään. Kieltä puhuu äi

Badui
Badui on austronesialainen kieli. Sitä puhutaan pääasiassa Jaavan saarella, Indonesiassa. Badui on hyvin samankaltaista kuin sundan kieli, ja sitä pidetäänkin joskus vain sundan murteena. Badui kuuluu malaijilaispolynesialaisten kielten ryhmään. Kieltä puhuu äi

Balin kieli
Bali on kieli, jota puhutaan pääasiassa Balin saarella, Indonesiassa. Sitä puhuu äidinkielenään noin 3 800 000 ihmistä. Sillä on hieman puhujia myös Jaavalla ja Lombokissa. Bali on austronesialainen kieli ja läheistä sukua sumbawalle ja

Taivas (kristinusko)
ja Beatrize katsovat ylimpään taivaaseen.]] Taivas on kristinuskossa paikka, johon Jeesuksen vapahtajakseen vastaanottaneet ja sitä kautta parannuksen tehneet ihmiset pääsevät kuoleman jälkeen. Eri tulkintojen mukaan tämä tapahtuu joko suoraan kuoleman jälkeen, tai vasta Jeesuksen toisen tulemisen yhteydessä. Jeesus puhui vertauksissaan usein taivasten valtakunnasta.

Rarotongan kieli
Rarotonga on austronesialainen kieli. Sitä puhutaan pääasiassa Cookinsaarten eteläisellä saariryhmällä. Rarotonga on hyvin läheistä sukua maorin kielen kanssa ja sitä kutsutaankin joskus "Cookinsaarten maoriksi". Lisäksi rarotonga muistuttaa tuamotua ja tubuaita. Rarotongaa puhuu äidinkielenään kaikkiaan noin 42 669 ihm

Cookinsaarten maori
Rarotonga on austronesialainen kieli. Sitä puhutaan pääasiassa Cookinsaarten eteläisellä saariryhmällä. Rarotonga on hyvin läheistä sukua maorin kielen kanssa ja sitä kutsutaankin joskus "Cookinsaarten maoriksi". Lisäksi rarotonga muistuttaa tuamotua ja tubuaita. Rarotongaa puhuu äidinkielenään kaikkiaan noin 42 669 ihm