:: wikimiki.org ::

Kultveilte

Kultveilte

Det kemiske stof carbondioxid, CO₂ (tidligere kaldet kuldioxyd eller kultveilte) er en atmosfærisk luftart, som består af molekyler, der hver igen består af ét carbonatom og 2 oxygenatomer. Kemisk gælder: C + O₂ <=> CO₂ + 386 kJ Ved atmosfærisk tryk kan carbondioxid kun findes i to tilstandsformer; som en gas og, ved temperaturer under -78,5 ° celsius, et fast stof der ligner fint, tætpakket sne. På grund af den "manglende" væske-tilstand omtales dette faste carbondioxid som tøris. Carbondioxid kommer fra afbrænding af såkaldt organisk materiale, altså materiale der indeholder kulstof, når der er tilstrækkelig ilt oxygen tilstede. Er der kun en ringe mængde ilt, så dannes der kulmonoxid. Carbondioxid dannes også ved mikroorganismers fermentation og bliver som oxidationsprodukt udåndet af dyr og mennesker. Planter absorberer carbondioxid ved fotosyntese og planterne anvender både carbon og oxygen til at danne kulhydrater. Carbondioxid er tilstede i Jordens atmosfære i en koncentration på ca. 0,037% (370 ppm) i den tørrede luft. Luftens indhold varierer med årstiden, overlejret er der en tydelig anstigende trend. Luftarten virker som en drivhusgas.

Se også

- Respiration
- Sodavand
- Lunge
- Gælle
- Tøris
- Blad (organ)
- Autotrof
- Heterotrof

Eksterne henvisninger

- [http://www.dryiceinfo.com/science.htm Dry Ice information]
- Bassam Z. Shakhashiri: [http://scifun.chem.wisc.edu/chemweek/CO2/CO2.html Chemical of the Week: Carbon Dioxide]
- Keeling, C.D. and T.P. Whorf: [http://cdiac.esd.ornl.gov/trends/co2/sio-mlo.htm Atmospheric carbon dioxide record from Mauna Loa], 2002
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050705232102.htm 2005-07-06, Sciencedaily: NASA Satellite Data Capture A Big Climate Effect On Tiny Ocean Life] Citat: "...El Niño and La Niña play with the populations of microscopic ocean plants called phytoplankton. That's what scientists have found using NASA satellite data and a computer model...Surprisingly, this study found that this transfer of carbon to the deep ocean increased by a factor of eight due to the large phytoplankton blooms that can occur during a La Niña..." Kategori:Økologi ja:二酸化炭素 ko:이산화 탄소 ms:Karbon dioksida simple:Carbon dioxide th:คาร์บอนไดออกไซด์

Kemi

Kemi er læren om materiens forvandling, i modsætning til fysik der er læren om energiens forvandling. Kemi er også studiet af de basale atomare byggestene i naturen og hvordan de kan kombineres til at forme stoffer i fast fase, væske fase og gasfase, som former liv og alt andet vi kender. Kemien undersøger molekyler i alle aspekter fra deres dannelse, over deres vekselvirkninger, til den måde hvorpå de går i stykker.

For at læse om mange forskellige discipliner indenfor kemien se

- Det periodiske system
- Uorganisk kemi, inklusive faststofkemi, der studerer de basale principper bag mineralogi og materialelære
- Organisk kemi, der danner basis for biokemi og polymer-kemi
- Fysisk kemi, der blandt andet omfatter beregningskemi, kvantekemi og overfladekemi
- Analytisk kemi
- Miljøkemi
- Krystallografi

For nogle basale koncepter se

- Kinetik
- Termokemi
- Elektrokemi
- Kemisk binding
- Isomer
- Molekyle
- Kemisk reaktion
- Valens
- SI-enhed

Se også under de enkelte grundstoffer

- Grundstoffer efter atomnummer
- Grundstoffer (alfabetisk)

For en række kemiske forbindelser, se

- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper

Lidt om kemien

Atomteorien er en grundlæggende teori indenfor kemien. Teorien siger, at alt stof er dannet af en mængde meget små enheder kaldet atomer. En af de første love, der blev opdaget, og som ledte til fremkomsten af kemien som en videnskab, er stofbevarelsesloven. Loven siger, at der ikke sker nogen målelig ændring i stofmængden under en almindelig kemisk reaktion. Overfladisk set betyder dette, at hvis man starter med 10.001 atomer og lader disse gennemgå en række kemiske reaktioner, så vil man stadig have 10.001 atomer, når reaktionerne er løbet til ende. Massen vil ligeledes være den samme, når der er gjort rede for den energi, der er tilført eller fjernet. Kemien studerer disse atomers interaktioner med hinanden, nogle gange som enkeltatomer, men oftere kombineret med (bundet til) andre atomer i form af ioner og molekyler. Disse atomer, ioner og molekyler kan reagere med hinanden (når man f.eks. brænder træ, kombineres iltatomer fra luften med kulstofatomer og brintatomer i træet), eller de kan reagere med lys og andre former for stråling (et fotografi dannes ved, at lys ændrer molekyler på en film). En af de tidlige opdagelser var, at atomerne næsten altid er kombineret med hinanden i et bestemt talforhold, hvilket har dannet grundlag for valensbegrebet. En anden vigtig opdagelse var, at ved en given kemisk reaktion vinder eller mister man altid den samme mængde energi. Denne opdagelse har ledt frem til vigtige koncepter som kemisk ligevægt, termodynamik og kinetik. En vigtig teori til beskrivelse af kemiske fænomener er kvantemekanikken. Denne teori er kompleks, ikke-intuitiv og svær at forstå og håndtere, og ofte bruger man simplere teorier til at forudsige udfaldet af kemiske eksperimenter. Disse teorier (f.eks. syre/base-reaktioner) dækker hver især et snævrere område, men de er langt nemmere at forstå og bruge.

Eksterne henvisninger

- [http://www.woodrow.org/teachers/chemistry/institutes/1992/ Kemiens historie] Kategori:Naturvidenskab Kategori:Kemi Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 54 als:Chemie ja:化学 ko:화학 ms:Kimia simple:Chemistry th:เคมี

Gas

Slangbetegnelse for at sige noget sjovt til andre: "at tage gas på nogen".

Gasform

Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand/stof, et materiale eller grundstof kan have. Når et stof er på gasform, er dets atomer ikke bundet til hinanden og kan bevæge sig helt frit i forhold til hinanden. Hvis en gas varmes meget op og sættes under et højt tryk, frigøres de mindst bundne elektroner fra atomerne og stoffet er på plasmaformen. Et tændt lysstofrørs gasser er på plasmaform.

Andre betydninger

Ordet "Gas" bliver også anvendt som kortform for:
- naturgas (metan, propan, butan)
- bygas
- Lattergas
- Narkosegasser
- Acetylen
- Kemisk krigsgas.

Se også

- Idealgasligning
- Luft
- Fast form
- Væske
- Flydende form
- Plasma ja:気体 ko:기체 ms:Gas simple:Gas th:แก๊ส

Carbon

Carbon (også kaldet karbon eller kulstof) er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system. Symbol C. Carbon er den stavemåde, der oftest bruges i dansk faglitteratur, selvom denne stavemåde ikke er godkendt iflg. retskrivningsordbogen. Carbon er den vigtigste bestanddel i de stoffer, der arbejdes med i organisk kemi og carbon bundet i organiske forbindelser kaldes organisk bundet.

Flere former

Grundstoffet carbon findes i mindst 6 krystallinske former, hvoraf de to vigtigste er α-grafit og diamant. Brillant kaldes en diamant med en bestemt slibning, som fremhæver dens lysspil. slibning

Se også

- Buckminsterfulleren
- Diamant
- Fullerener
- Grafit
- Organisk kemi
- Trækul

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/10/031017073950.htm 2003-10-17, Science Daily: New Material Breakthrough: Super-hard Graphite Cracks Diamond]
- [http://www.dpc.dk/polarfrontenDPC/4_00/Fjeldskred.html Polarfronten: Flodbølge og brændende fjelde i Disko Bugt] Citat: "...senest i 1968 har været brand i kullag i fjeldene på Nuussuaq (Paatuut betyder de sværtede fjelde på grønlandsk). Geolog Asger Ken Pedersen fra Geologisk Museum beretter: - De brændende fjelde på Nuussuaq er første gang beskrevet i de islandske sagaer. Netop fjeldet ved Paatuut har tidligere været i brand. Dette ses tydeligt, idet lerlag i fjeldet er brændt røde...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/in_¨dadaakjsfjh77sfghada_tech/2003/denver_2003/2759983.stm BBCNews, 14 February, 2003, Coal fires are 'global catastrophe'] Citat: "...They said that putting out the fires in China alone would cut CO₂ emissions equivalent to the volume produced by all US automobiles in a year...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/asia-pacific/3978329.stm 3 November, 2004, BBC News: 130-year-old Chinese fire put out] Citat: "...The burning coal emitted 100,000 tons of harmful gases - including carbon monoxide and sulphur dioxide - and 40,000 tons of ashes every year, Mr Hou told Xinhua..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040123000912.htm 2004-01-26, ScienceDaily: One Type Of Carbon So Resilient It Skews Carbon Cycle Calculations] Citat: "...graphitic black carbon, similar to the material found in pencil lead, turns out to be so tough..." Kategori:Grundstoffer ja:炭素 ko:탄소 ms:Karbon simple:Carbon th:คาร์บอน

Oxygen

Ilt eller oxygen er et grundstof, der ved atmosfærisk tryk har gasform. Det optræder som regel som almindelige iltmolekyler med to iltatomer (O₂), men også, i mindre omfang, som ozon med tre iltatomer (O₃). ozon Ilt er nødvendigt for respirationen og dermed for den aërobe udnyttelse af kemisk energi, bundet i organiske forbindelser. Det er væsentligt at huske på, at selv planter har respiration (og altså et iltforbrug), selv om de oftest har en større frisættelse af ilt gennem fotosyntesen. Under særligt lysfattige forhold (for eksempel om natten) eller i kraftig varme kan planters forbrug af ilt overstige deres produktion af ilt. Ozonlaget i stratosfæren er afgørende vigtigt for atmosfærens filtrering af ultraviolet stråling og på den måde gavnligt for alle levende væsner på kloden. Derimod er ozon, når det optræder i jordhøjde, et forureningsproblem, pga. ozons giftige, ætsende natur. Ilt står listet som nr. 8 i det periodiske system. Jordens atmosfære indeholder 20,9% ilt. Det danske navn ilt er dannet af H. C. Ørsted af ordet ild (sammenlign brint). Tidligere blev det kaldt surstof, der ligesom tysk Sauerstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske oxygenium.

Se også

- Joseph Priestley Kategori:Grundstoffer als:Sauerstoff ja:酸素 ko:산소 ms:Oksigen simple:Oxygen th:ออกซิเจน

Organisk materiale

Tilbage til jordbundsforhold eller økologi ---- Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for; levende og døde planktonorganismer, andre døde delvis nedbrudte dyr og planter og sidst men ikke mindst dyrs ekskrementer. Denne "suppe", som er en ren energibombe for plankton, lander til sidst på havbunden. På landjorden vil det døde, organiske materiale lægge sig oven på jorden og danne et lag af førne. Det skaber fødegrundlaget for hele fødenettet af nedbrydere. Under særlige forhold (kulde, syre i jorden, iltmangel eller tørke) kan nedbryderne ikke holde trit med opbygningen af førne. Derved bliver laget af organisk materiale langsomt tykkere. På den måde opstår mosernes tørv og steppernes metertykke humuslag.

Se også

- Sten og jordtyper

Kilder/Henvisninger

- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk Kategori:Økologi Kategori:Materialer

Oxygen

Se også

- Joseph Priestley Kategori:Grundstoffer als:Sauerstoff ja:酸素 ko:산소 ms:Oksigen simple:Oxygen th:ออกซิเจน

Mikroorganisme

En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop. Følgende organismegrupper indeholder arter som er mikroorganismer:
- bjørnedyr
- amøbe
- protozo
- alge
- rødalge
- brunalge
- grønalge
- plankton
- slimdyr
- eubacteria
- arker
- stramenopila

Se også

- liv i rummet

Eksterne henvisninger

- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20031203/NATUR/112050039 3.12.2003, Ing.dk: Bakterier skal afvises - ikke dræbes] Modermælk og tranebærsaft indeholder stoffer, der forhindrer bakterier i at binde sig til kroppens slimhinder. Citat: "...Mikroberne har haft millioner af år til at udvikle resistens overfor denne teknik, der »trækker tæppet bort under dem«, men det er ikke lykkedes..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1569264.stm BBC News, 28 September, 2001: The microbes that 'rule the world'] Citat: "... The Earth's climate may be dependent upon microbes that eat rock beneath the sea floor, according to new research....The number of the worm-like tracks in the rocks diminishes with depth; at 300 metres (985 feet) below the sea floor, they become much rarer..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2327517.stm BBC News, 14 October, 2002, Earth 'depends on creepy-crawlies']
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/827063.stm BBC News, 10 July, 2000, Snow microbes found at South Pole] Citat: "...able to survive the large doses of ultraviolet radiation, extreme cold and darkness...The microbes have DNA sequences similar to a category of bacteria known as Deinococcus..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1764716.stm BBCNews: 16 January, 2002, Tough bugs point to life on Mars] Citat: "...This research demonstrates that certain microbes can thrive in the absence of sunlight by using hydrogen gas..."
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20020414&Kategori=NATUR&Lopenr=204090003&Ref=AR Ingeniøren: 14.04.2002 Brint-spisende bakterier fundet under jorden] Nye undersøgelser viser, at der findes enorme mængder bakterier under jorden, der lever af brint.
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1765792.stm BBCNews: 17 January, 2002, Alien life could be like Antarctic bugs]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/health/3442671.stm 31 January, 2004, BBC News: Microbes 'are living antibiotic'] Citat: "...Once it has collided with a potential prey cell, it attaches itself to it, pulling itself close using long retractable fibres...It can then produce chemicals which can cut a hole in the cell wall, pull itself in and start consuming the cell from the inside..."
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20040201/BIO/102060010 01.02.2004, Ing.dk: Dresserede bakterier gør underlivet surt] Svensk hygiejnegigant satser på intelligente trusseindlæg. Citat: "...hvorefter de først vågner op, når kvinden tager trusseindlægget på. Herefter bevæger de sig over på huden og begynder at arbejde..." Kategori:Biologi ja:微生物 ko:미생물 th:จุลินทรีย์

Dyr

Dyr er en gruppe af flercellede organismer, som kan bevæge sig rundt. Dyr udgør et af de biologiske riger. I følge [http://tolweb.org/tree?group=Bilateria&contgroup=Animals Tree of Live web project: Bilateria (Triploblasts)] er der følgende gruppering:
- dyr Metazoa
- Bilateria (Triploblasts)
- Deuterostomia
- Pighuder Echinodermata
-
- Søstjerner Asteroidea (Søstjerne...)
-
- Slangestjerner Ophiuroidea (Slangestjerne...)
-
- Søpindsvin Echinoidea
-
- Søpølser Holothuroidea (Søpølse...)
-
- Søliljer Crinoidea (Sølilje...)
- Hermichordata
- Rygstrengsdyr Chordata Chordonia (hvirveldyr, pattedyr og mennesker...)
- Ecdysozoa
- Leddyr Arthropoda (insekter, krebsdyr, tusindben, skolopender, spindler...)
- Onychophora
- Bjørnedyr Tardigradia
- Rundorme Nematoda (trikin...)
- Nematomorpha
- Kinorhyncha (Mudderdrage...)
- Korsetdyr Loricifera
- Priapulida
- ?-Fladorme Platyhelminthes
- ?-Chaetognatha
- ?-Gastrotricha
- ?-Hjuldyr Rotifera
- ?-Gnathostomulida
- ?-Micrognathozoa
- ?-Ringbærere Cycliophora
- ?-Mesozoa
- Lophotrochozoa
- Ledorme Annelida (Børsteorme, regnorm, sadelbørsteorme, Igler, Posthornsormen...)
- Stjerneorme Sipuncula
- Bløddyr Mollusca (muslinger, snegle, nautilus, blæksprutter....)
- Nemertiner Nemertea
- Mosdyr Bryozoa Ectoprocta
- Entoprocta
- Phoronida
- Armfødder Brachiopoda
- Myxozoa
- Række Nældecelledyr polypdyr Cnidaria (koraldyr, Hydra, havhveps, brandmand, vandmand, stor søanemone...)
- Ribbegopler Ctenophora
- Placozoa
- Svampedyr Porifera

Dyr eller planter

Forskellen på dyr og planter er at dyr har sanser, et redskab der bruges til at få input fra omgivelserne og derved reagere udfra det. Dog vil dyr der har et defekt sanseapparat ikke blive betegnet som planter.

Se også

- Husdyr
- Natdyr

Eksterne henvisninger

- Google: [http://directory.google.com/Top/Kids_and_Teens/Entertainment/Television/Animals/ Mest for børn: Animals]
- [http://animal.discovery.com/ Discovery: Animal planet]
- [http://tolweb.org/tree?group=Bilateria&contgroup=Animals Tree of Live web project: Discussion of Phylogenetic Relationships] Citat: "...Due to new evidence from developmental biology and molecular phylogenetics, ideas about bilaterian relationships have undergone a major paradigm shift within the last decade. The new hypotheses shown in the tree above are now widely accepted, but there are also many sceptics who emphasize the pitfalls and inconsistencies associated with the new data. One of the most prominent alternative views based on morphological evidence is championed by Nielsen (2001)..."
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Biology/Genetics/Eukaryotic/Animal/ Animal]
- [http://www.eksotiske-dyrs-venner.dk/fotoalbum/ eksotiske-dyrs-venner.dk: fotoalbum]
- [http://www.funet.fi/pub/sci/bio/life/ Markku Savela: Life] (Omfattende).
- [http://artikler.uwphoto.no/oversikter/mb_pigg_sjopolser.htm Marin Biologi: Pigghuder: Sjøpølser]
- [http://www.hekau.dk/3001.pdf Protozoer hydra (pdf)]
- Kategori:Eukaryoter ja:動物 ko:동물 ms:Haiwan simple:Animal th:สัตว์ zh-min-nan:Tōng-bu̍t

Plante

En plante er en organisme, der tilhører Planteriget (Plantae). Dette rige hører under Eukayoterne. Planteriget opdeles i mange undergrupper: Grønne planter incl. grønalger (Tidligere riget Planteriget (Plantae) kaldes nu af nogle få forskere for Viridiplantae) er encellede og flercellede organismer, der generelt ikke har nogen sanseorganer eller mulighed for selvstændig bevægelse. Nogle planter - stængelplanter har som fuldt udvoksne som regel rod, stilk og blade. Langt de fleste planter har fotosyntese. Planter findes i utallige varianter, her er en liste med nogle af dem: træer, buske, blomster, mosser, græsser og grønalger. Grønne planter er en delgruppe af organismerne i følge [http://tolweb.org/tree?group=Eukaryotes&contgroup=Life Tree of Live web project: Eukaryotes]
- Grønne planter (Viridiplantae) eller Chlorobionta: Simple grønalger (tarmtang...) [http://www.ucmp.berkeley.edu/greenalgae/greenalgae.html Berkeley University: Introduction to the "Green Algae"]
- Klasse Prasinophytes (tidligere Haptophytes) Haptophyta olivengrønalger
- Klasse Chlorophyceae (tidligere Chlorophyta) ferskvands-grønalger [http://www.ucmp.berkeley.edu/greenalgae/chlorophyceae.html Berkeley University: Introduction to the Chlorophyceae fresh-water green algae]
- Klasse Trebouxiophyceae
- Klasse Ulvophyceae (havsalat...)
- Højere grønalger og stængelplanter Streptophyla
- Chlorokybales
- Klebsormidiales [http://www.ucmp.berkeley.edu/greenalgae/charophyta/klebsormidiales.html Berkeley University: Klebsormidiales]
- Orden Zygnematales Laver én celle tyk grønalgetråd.
- Orden Charales mange-cellet forgrenet grønalge.
- Orden Coleochaetales
- Stængelplanter Embryophytes

Se også

- Systema naturae
- Krydderurter
- Krydderier
- Frugt
- Grøntsager
- Urter
- Vandplanter
- Plantens grundorganer

Eksterne henvisninger

- DMOZ: [http://dmoz.org/Science/Biology/Flora_and_Fauna/Plantae/ Plantae]
- [http://biologi.uio.no/plfys/haa/system/alger.htm No, Systematikk: Protoctista, alger og algelignende organismer]
- [http://www.surialink.com/HANDBOOK/Genera/greens/Enteromorpha/Enteromorpha.htm Enteromorpha]
- http://www.algaebase.org/
- [http://it-student.hivolda.no/prosjekt/v00/Livet_ved_havstranda/algar.htm Algar (marin botanikk)] Kategori:Eukaryoter
- ja:植物 ko:식물 ms:Tumbuhan simple:Plant th:พืช zh-min-nan:Si̍t-bu̍t

Fotosyntese

Fotosyntese er en biokemisk proces ved hvilken noget af lysets energi bliver konverteret til kemisk energi i planter, alger og visse bakterier. Ved fotosyntese omdanner klorofyl fortrinsvis de røde og blå dele af lyset til kemisk energi. Da klorofyl er grønt, tilbagekastes en betydelig del af netop det grønne lys, hvorved bladene får deres karakteristiske grønne farve. Denne kemiske energi bruges så til at omdanne vand og carbondioxid til glukose og ilt. Den overordnede kemiske reaktion for fotosyntesen er: :6H₂O + 6CO₂ + lys → C₆H₁₂O₆ (glukose) + 6O₂ Selve processen er dog langt mere kompliceret og består af mange reaktionstrin, der involverer adskillige enzymer og andre stoffer.

Se også

- C4-plante
- Calvins cyklus
- CAM-plante
- fotisk zone
- organisme
- solenergi

Eksterne henvisninger

- [http://www.biosite.dk/leksikon/chloroplast.htm Biosite: Chloroplast...Andre navne: Grønkorn, kloroplast]
- [http://home19.inet.tele.dk/vikinger/Biokemi/Fotosyntese.htm Fotosyntese og Evolution]
- [http://www.ahorn.dk/emner/uv-ide/co2/co2-kreds.htm Kulstof-kredsløbet]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3321819.stm 17 December, 2003, BBCNews: Oldest evidence of photosynthesis] Citat: "...If their findings are correct, life was very sophisticated, very early on in Earth history," said Buick...But life may be older and more robust than we thought..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040206085311.htm 2004-02-06, ScienceDaily: Seeing How Plants Split Water Could Provide Key To Our Future Energy Needs]
- [http://www.scientificamerican.com/article.cfm?chanID=sa003&articleID=000CEDD5-21F5-12B7-A1F583414B7F0000 June 21, 2005, Scientific American: Bacteria Pull Off Photosynthesis sans Sunlight] Citat: "...The bacteria have a sophisticated antenna system that allows them to collect the low light emanating from hydrothermal vents..."It lets you consider other places where you might find photosynthesis on Earth as well as on other planets."..." ja:光合成 ko:광합성 ms:Fotosintesis simple:Photosynthesis th:การสังเคราะห์ด้วยแสง

Jorden

Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem. Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter. Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.

Kredsløb om solen

art Afstand til Solen (massecenter)

Min.	147 098 073 km
Max.	152 097 701 km
Halve storakse	149 597 887 km
Halve lilleakse	149 576 999 km
Excentricitet	0,01671022
Siderisk omløbstid	1a 0t 10m 1,344s
Synodisk periode	—
Omløbshastighed Gnsn.	107.219 km/t
Omløbshastighed Min.	105.448 km/t
Omløbshastighed Max.	109.033 km/t
Banehældning	0,000 05° i fh. t. ekliptika,
Banehældning	7,25° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; Ω	114,207 83 °
Opstigende knudes længde; ω	348,739 36 °

Fysiske egenskaber

Radius	6.378,135 km ved ækvator, 6.356,750 km ved polerne, 6.372,795 km ved gennemsnitlig
Diameter	12.756,270 km ved ækvator, 12.713,500 km ved polerne, 12.745,591 km ved gennemsnitlig
b:a	0,996647139
Fladtrykthed	0,003352861
Overfladeareal	5,1×10⁸ km²
Rumfang	1,08×10¹² km³
Masse	(5,972.23 ± 0,00008)×10²⁴ kg
Massefylde	5,515×10³ kg/m³
Tyngdeacceleration ved overfladen	9,780 m/s²
Undvigelseshastighed ved ækvator	40 270 km/t
Rotationstid	23t 56m 3,091s
Aksehældning	23,439 281° i forhold til ekliptika
Nordpolens rektascension	-mangler-
Nordpolens deklination	90,000 °
Magnetfelt	30-60 μT
Albedo	36,7 %
Temperatur ved overfladen	Gnsn. 14 °C
Min. temperatur	-88 °C
Max. temperatur	+58 °C

Atmosfære

Atmosfæren består af Kvælstof, ilt, argon, carbondioxid (kultveilte) og vand. Atmosfæretryk ved havoverfladen er 101,325 hPa

Kvælstof:	77%
Ilt:	21%
Argon:	1%
Carbondioxid:	0,038%
Vand:	variabel

Struktur

vand Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale. Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×10⁸) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×10⁹) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/]. Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:

Jordens Indre

Indre varme

Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.

Struktur

Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
- 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
- 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe
- 100 to 700 km - Asthenosphere
- 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne

Se også

- Verdens lande
- Oceanografi
- Corioliskraften
- Verdenshave
- Kontinent Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem

Kilder/referencer

- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger

- [http://www.geogr.ku.dk Københavns Universitet, Geografisk Institut]
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=7&under=5 FagLinks: Geografi - Jorden] ja:地球 ko:지구 ms:Bumi simple:Earth th:โลก zh-min-nan:Tē-kiû

Drivhusgas

En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader den største del af den kortbølgede solstråling at passere.
- Langbølget betyder i denne sammenhæng stråling med en bølgelængde på 3 til 100 µm (mikrometer).
- Kortbølget betyder i denne sammenhæng stråling med en bølgelængde på ca. 290 til 3000 nm (nanometer). Til en sammenligning omfatter det synlige lys ca 350 til 700 nm. Omtrent 99% af solens energi ligger indenfor et spektralområde på mellem 290 og 1400 nm, maksimum af indstrålingsintensitet ligger ved 474 nm (svarende til en grøngul farve). Måles den af jorden og dens atmosfære udsendte varmestråling der når ud til verdensrummet, så ligger dette maksimum ved omtrent 10 µm. Sættes den af solen ankomne stråling ved atmosfærens yderkant til 100, så opfanger jordens overflade 50% deraf og udsender kun 6% af de 100% (altså 12% af de 50%) uhindret igennem atmosfæren og ud i verdensrummet, hvilket skyldes drivhusgassernes evne til at opfange varmestrålingen. De vigtigste tørre drivhusgasser er:
- Kultveilte eller kuldioxid (CO₂)
- Metan (CH₄)
- Lattergas (N₂O)
- Halogeniserede kulbrinter (CFCer) En vigtig, men varierende, bestanddel af den normale atmosfære er vanddamp:
- Vanddamp (H₂O) Der er opdaget en stingning i koncentrationen af drivhusgasserne i atmosfæren. Denne stigning har påbegyndt for omkring 300 år siden. Da drivhusgasserne opfanger varmestråling, øges dermed den tørre drivhuseffekt. Denne menneskeskabte drivhuseffekt anses for at medføre en global opvarmning. For at mildne den forventede globale opvarmning forsøges at bringe udslippene af drivhusgasserne ned gennem politiske tiltag, såsom Kyotoprotokollen. kategori:forurening ja:温室効果ガス ko:온실가스

Sodavand

Sodavand er en fællesbetegnelse for ikke-alkoholiske drikke med kulsyre. Normalt er sodavand også sødet med sukker for at skjule kulsyrens sure smag, men der findes også en bred vifte af sodavand med kunstige sødemidler, såkaldte light-sodavand. Sodavand er en relativ ny opfindelse og slog først for alvor igennem i Danmark i midten af det 20. århundrede. Der findes i dag utrolig mange slags sodavand, hvoraf de mest kendte er Coca Cola og Pepsi.

Historien

Historien går helt tilbage til 1772 hvor englænderen Joseph Priestley opfandt en metode til at opløse carbondioxid i vand. Den svenske kemiker Torbern Bergman havde ligeledes i 1771 opfundet stort set den samme metode til at få carbondioxid opløst i vand. Sodavand i den form vi kender den blev opfundet i slutningen af det 19. århundrede af amerikaneren John S. Pemberton. Han opfandt Coca Cola som oprindeligt var et medicinprodukt og indeholdt bl.a. kokain (deraf Coca). Navnet Cola stammer fra indholdet af cola-nød ekstrat. Coca Cola kom senere til Danmark i forbindelse med den amerikanske kulturpåvirkning af Danmark og sodavand blev hurtigt populært herhjemme. I 80'erne bredte en ny maskine sig med hast i Danmark som gjorde det muligt selv at lave sine sodavand. Dens succes døde dog ud, da det var for dyrt og besværligt selv at lave sodavand i forhold til at købe det. Sodavand er i dag mere populært end nogensinde før, og man har også kunnet se en volumenforstørrelse af flaskerne. I starten herhjemme kunne sodavand kun fås i 25 cl's flasker, men i 90'erne kom halvliters plastflaskerne til og i dag kan man få sodavan i op til 2 liters flasker.

Coca Cola vs. Pepsi

En af de hedeste diskussioner blandt nørder er om Pepsi eller Coca Cola er den bedste cola. Det er naturligvis et smagsspørgsmål om hvad man bedst kan lide, men derfor fortsætter diskussionen stadig. Herhjemme er Coca Cola mest udbredt, men i fx USA står Pepsi væsentlig stærkere. Diskussionen har også ført til mange blindsmagninger, hvor folk skal teste om de kan smage forskel på de forskellige cola'er. Om det kan lade sig gøre må være op til en selv at bedømme.

Navne i andre lande

I USA har sodavand en bred vifte af navne bl.a. soft drinks, men nogle kalder dem også for pop drinks. I Sverige kalder man det for läsk, hvilket svarer lidt til vores læskedrik.

Kritik af sodavand

På grund af sodavands lave pH-værdi og høje indhold af sukker kritiserer mange ernæringseksperter og tandlæger vores stigende forbrug af sodavand som både er med til at ødelægge emaljen på tænderne, men også betyder, at vi bliver federe og federe. Regeringen udtalte i maj 2005, at unge under 18 år maksimalt burde drikke en halv liter sodavand om ugen da sodavand, ifølge Sundhedsministeriet, er meget usundt. Coca Cola og Pepsi bliver også beskyldt for af Roland Griffiths fra Johns Hopkins universitetet i Baltimore, med vilje at gøre deres kunder afhængige ved at tilsætte koffein til colaen. Han påstår, at der ikke er nogen smagsforskel, men at koffeinen gør folk afhængige. Sodavandsproducenterne holder dog stadig på, at der er en smagsforskel når man tilsætter koffein. Light-sodavandene med kunstige sødemidler slipper heller ikke uden om, og aspartam (sødemidlet) bliver beskyldt for at give hukommelsestab og fordøjelsesproblemer. Desuden får mange lavt blodsukker og bliver derfor sultne, hvilket betyder de overspiser.

Forskellige slags sodavandmærker

- Coca Cola
- Faxe Kondi
- Squash appelsinvand
- Dr. Pepper
- Onside Sport
- Jolly Cola
- Pepsi
- Sprite
- Fanta

Forskellige slags sodavandssmag

- Cola
- Appelsin
- Abrikos
- Ananas
- Sportsvand
- Grape
- Lime

Læs mere

- Coca Cola
- Faxe Kondi
- Kulsyre
- Cola
- Mecca-Cola

Eksterne links

- [http://www.dr.dk/nyheder/politik/article.jhtml?articleID=253521 Artikel om Venstres forslag om max en halv liter]
- [http://www.coca-cola.dk Coca Colas officielle hjemmeside]
- [http://66.249.93.104/search?q=cache:xrTZ3vckycQJ:www.sundhedsguiden.dk/article.aspx%3FcategoryId%3D2140%26article%3D9787+sodavand%2Binformation&hl=da&client=firefox Krtisk artikel om sodavand] Kategori:Læskedrikke Kategori:Mad og drikke ja:ソフトドリンク

Lunge

Lungerne (latin pulmones) er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (ilt) fra luften og kuldioxid fra blodet. Lungerne er placeret i brysthulen (Torax), og er forbundet til denne via lungehinden (Pleura). Lungernes overflade er meget større end hudens og er fraktallignende. Det samlede areal er ca 70 til 100 kvadratmeter. Den højre lunge er lidt større end den venstre, da hjertet ligger til venstre. Lungerne består af ca. 300 millioner alveoler, luft-kanaler. I lungerne sker en betydelig metabolisme af forskellige stoffer.

Vejrtrækning

Vejrtrækning hos mennesket forgår ved muskelsammentrækninger. Hvor den vigtigste muskel er diafragma (mellemgulvet) der ved inspiration (indånding) bliver trykket ned i bugen. Der ud over bruger vi muskler der er placeret ved ribbenene. Her er der to grupper, de nedad og fremad gående, der ved sammentrækning udvider brystkassen og medføre inspiration, og de nedad og bagud gående, der ved sammentrækning af brystkassen medføre ekspiration (udånding). I hvile vil en voksen person således trække ca. 500ml ind pr. inspiration, eller ca. 6L i minuttet. Under sport kan denne volumen kommet op på ca. 70L for utrænede og op til 120L for top atleter.

Lungesygdomme

Lungerne opfanger og - i heldigste fald - reducerer blodpropper fra højre side af blodkredsløbet. Lungerne er udgangspunkt for lungecancere, for eksempel adenocarcinomer, samt opsamlingspunkt for metastaser fra tumorer med hæmatogen spredning. Tidligere var tuberkulose (svindsot) en udbredt og frygtet lungesygdom. Idag er kronisk obstruktiv lungesydom (KOL) herunder asthma bronchiale hyppige lungesygdomme.

Se også

- Gælle
- blad (organ) Kategori:Anatomi Kategori:Fysiologi ja:肺 ms:Paru-paru

Tøris

Tøris er kultveilte i fast form, og fremstilles af flydende kultveilte ved ekspandering. Ved atmosfærisk tryk har tøris en temperatur på -78,5 °C (eller lavere), hvorfor man bør håndtere tøris forsigtigt og undlade berøring med bar hud. ja:ドライアイス

Autotrof

En autotrof organisme er, når den selv skaffer sig det stof og den energi, der er nødvendig for at opretholde livet. Ordet er sammensat af to græske ord: auto, der betyder "selv", og trophein, der betyder "nære". Den direkte betydning af begrebet er altså = selvnærende. Deraf af "selvforsynende". Tidligt i Jordens geologiske historie opstod der autotrofe organismer, som udnyttede den kemiske energi fra iltfattige kulstof- eller svovlforbindelser til at opbygge det nødvendige sukkerstof. De findes endnu i iltfrie eller iltfattige omgivelser, og deres produktionsmetode kaldes kemosyntese. Senere opstod der encellede organismer, cyanobakterier eller blågrønalger, der havde udviklet en ny metode til at skaffe sig stof og energi på, nemlig fotosyntesen. Meget tyder på, at fotosyntesen senere er blevet overført til de grønne planter ved, at de har optaget blågrønne bakterier i sig uden at fordøje dem. Under alle omstændigheder er det tankevækkende, at grønkornene, de organeller, der udfører fotosyntesen, har deres eget DNA.

Se også

- Økologi
- Heterotrof

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756 Kategori:Økologi ko:자가영양생물

El Niño

Fra oprindeligt at have været den lokale betegnelse for en svag, varm havstrøm, der løber langs Ecuadors og Perus kyster hvert år ved juletid, er El Niño (som er spansk og betyder drengebarn, i dette tilfælde Jesusbarnet) nu blevet synonym med en udbredt opvarmning af den centrale og østlige del af det tropiske Stillehav. El Niño-fænomenet har været kendt i århundreder af lokale fiskere, men det er først inden for de seneste årtier, at man er blevet klar over, at El Niño påvirker vejret over store dele af Jorden. For en typisk El Niño vil opvarmningen af havet ud for Ecuadors og Perus kyster starte allerede sidst på foråret og toppe omkring jul. I løbet af det følgende forår og sommer vil havtemperaturerne almindeligvis vende tilbage til det normale. Ofte - men ikke altid - fortsætter afkølingen, og man får så en tilstand, som er modsat El Niño, med havtemperaturer under det normale i den østlige del af det tropiske Stillehav. Denne tilstand betegnes ofte La Niña (pigebarnet).

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050705232102.htm 2005-07-06, Sciencedaily: NASA Satellite Data Capture A Big Climate Effect On Tiny Ocean Life] Citat: "...El Niño and La Niña play with the populations of microscopic ocean plants called phytoplankton. That's what scientists have found using NASA satellite data and a computer model..." Kategori:Oceanografi ja:エルニーニョ

Fytoplankton

Planteplankton er små alger og svampe der flyder i vandet. Planteplankton er den ene af to hovedtyper plankton, den anden er dyreplankton. En tredje gruppe gruppe er bakterieplankton, der spiller en stor rolle for omsætningen af især opløste organiske stoffer i de frie vandmasser, som udskilles af planteplanktonet.

Links

- [http://www.dmu.dk/1_viden/2_Miljoe-tilstand/3_vand/4_mads/Fyto.asp DMU: Den nationale database for marine data (MADS): Fytoplankton] Kategori:Oceanografi

NASA

NASA står for National Aeronautical & Space Administration, og er det amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Historie

NASA's forgænger var National Advisory Committee on Aeronautics (NACA), som blev dannet i 1915 for at fremme forskningen inden for luftfart i USA. I 1959 blev NACA reorganiseret og fik kontrol med selve rumprogrammet, som tidligere var blevet udført af forskellige dele af militæret.

Missioner

- Bemandede rummissioner
- Apollo
- Gemini
- Discovery
- Mercury
- Skylab
- Ubemandede rummissioner
- Mariner
- MESSENGER
- Mars Global Surveyor
- Cassini-Huygens
- Spirit
- Opportunity ja:アメリカ航空宇宙局 ko:미국항공우주국 simple:NASA th:องค์การนาซา

Carbon

Flere former

Grundstoffet carbon findes i mindst 6 krystallinske former, hvoraf de to vigtigste er α-grafit og diamant. Brillant kaldes en diamant med en bestemt slibning, som fremhæver dens lysspil. slibning

Se også

- Buckminsterfulleren
- Diamant
- Fullerener
- Grafit
- Organisk kemi
- Trækul

Eksterne henvisninger

La Niña

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Eksterne henvisninger

Rhea Seddon

Image:Seddon.jpg

Margaret Rhea Seddon, M.D. (born November 8, 1947) is a former NASA Astronaut. Seddon was born in Murfreesboro,Tennessee. She is married to Former Astronaut Robert L. Gibson of Cooperstown, New York with three children. Her father, Mr. Edward C. Seddon, resides in Murfreesboro. Her mother, Mrs. Clayton Dann Seddon, is deceased. His mother, Mrs. Paul A. Gibson, resides in Seal Beach, California.

Education and training

Seddon graduated from Central High School in Murfreesboro, Tennessee, in 1965. She received a bachelor of arts degree in physiology from the University of California, Berkeley, in 1970, and a doctorate of medicine from the University of Tennessee College of Medicine in 1973. After medical school, Dr. Seddon completed a surgical internship and 3 years of a general surgery residency in Memphis with a particular interest in nutrition in surgery patients. Between the period of her internship and residency, she served as an Emergency Department physician at a number of hospitals in Mississippi and Tennessee, and served in this capacity in the Houston area in her spare time. Dr. Seddon has also performed clinical research into the effects of radiation therapy on nutrition in cancer patients.

NASA experience

Selected as an astronaut candidate by NASA in January 1978, Dr. Seddon became an astronaut in August 1979. Her work at NASA has been in a variety of areas, including Orbiter and payload software, Space Shuttle Avionics Integration Laboratory, Flight Data File, Shuttle medical kit and checklist, launch and landing rescue helicopter physician, support crew member for STS-6, crew equipment, membership on NASA's Aerospace Medical Advisory Committee, Technical Assistant to the Director of Flight Crew Operations, and crew communicator (CAPCOM) in the Mission Control Center. She was Assistant to the Director of Flight Crew Operations for Shuttle/Mir Payloads. A three-flight veteran with over 722 hours in space, Dr. Seddon was a mission specialist on STS-51D (1985) and STS-40 (1991), and was the payload commander on STS-58 (1993). In September 1996, she was detailed by NASA to Vanderbilt University Medical School in Nashville, Tennessee. She assisted in the preparation of cardiovascular experiments which flew aboard Space Shuttle Columbia on the Neurolab Spacelab flight in April 1998. Dr. Seddon retired from NASA in November 1997. She is now the assistant Chief Medical Officer of the Vanderbilt Medical Group in Nashville, Tennessee.

Space flights

STS-51-D (Discovery), April 12-19, 1985, was launched from and returned to land at the Kennedy Space Center, Florida. The crew deployed ANIK-C for Telesat of Canada, and Syncom IV-3 for the U.S. Navy. A malfunction in the Syncom spacecraft resulted in the first unscheduled EVA (spacewalk), rendezvous and proximity operations for the Space Shuttle in an attempt to activate the satellite using the Remote Manipulator System. The crew conducted several medical experiments, activated two "Getaway Specials," and filmed experiments with toys in space. In completing her first space flight Dr. Seddon logged 168 hours in space in 109 Earth orbits. STS-40 (Columbia) Spacelab Life Sciences (SLS-1), June 5-14, 1991, a dedicated space and life sciences mission was launched from the Kennedy Space Center, Florida, and returned to land at Edwards Air Force Base, California. During the nine-day mission the crew performed experiments which explored how humans, animals and cells respond to microgravity and re-adapt to Earth's gravity on return. Other payloads included experiments designed to investigate materials science, plant biology and cosmic radiation, and tests of hardware proposed for the Space Station Freedom Health Maintenance Facility. Mission completed in 146 orbits of the Earth, and logged her an additional 218 hours in space. STS-58 (Columbia), Spacelab Life Sciences-2, flew October 18 to November 1, 1993. Dr. Seddon was the Payload Commander on this life science research mission which received NASA management recognition as the most successful and efficient Spacelab flown to date. During the fourteen day flight the seven-person crew performed neurovestibular, cardiovascular, cardiopulmonary, metabolic, and musculoskeletal medical experiments on themselves and 48 rats, expanding our knowledge of human and animal physiology both on earth and in space flight. In addition, the crew performed 10 engineering tests aboard the Orbiter Columbia and 9 Extended Duration Orbiter Medical Project experiments. The mission was accomplished in 225 orbits of the Earth in over 336 hours.

External links

- [http://www.jsc.nasa.gov/Bios/htmlbios/seddon.html Nasa Archives], November 1998
- [http://www.mc.vanderbilt.edu/reporter/index.html?ID=104 Vanderbilt announces appointment] Seddon, M. Rhea Seddon, M. Rhea

Sepsa online casinos zujer zycie zak�ady bukmacherskie

:: RELATED NEWS ::

Bajan-Ölgij
Bajan-Ölgij (Баян-Өлгий med mongolisk kyrillisk skrift; Баян Өлгей på kazakiska) är en provins (ajmag) i västra Mongoliet. Den har totalt 91 068 invånare (2000) och en areal på 45 700 km². Huvudstad är right Bajanchongor (Баянхонгор аймаг med mongolisk kyrillisk skrift) är en provins (ajmag) i södra Mongoliet. Den har totalt 84 779 invånare (2000) och en areal på 116 000 km². Pro

Bulgan
right Bulgan (Булган аймаг med mongolisk kyrillisk skrift) är en provins i norra Mongoliet. Den har totalt 61 776 invånare (2000) och en areal på 48 700 km². Provinshuvudstad är Bulgan. right Darchan-Uul (Дархан-Уул аймаг med mongolisk kyrillisk skrift) är en provins i norra Mongoliet. Den har totalt 83 271 invånare (2000) och en areal på 3 280 km². Huvudstaden heter Darchan

Jordbegravning
Jordbegravning (alternativit kistbegravning) används som begrepp för den begravning där kistan sänkt i jorden. Även urnor med aska efter kremering, grävs som regel ner i jord, men kallas inte för jordbegravning. Nedsänkningen i jord kan ske som en del av begravningsceremonin, eller utföras utan begravningsgästernas närvaro. Kategori:Begrav

Dornod
right Dornod (Дорнод аймаг med mongolisk kyrillisk skrift) är en provins i östra Mongoliet. Totalt har provinsen 75 373 invånare (2000) och en areal på 123 600 km². Huvudstaden heter Tjojbalsan. Discgolf är en variant av golf som spelas med en frisbee (disc), där målet är att sätta discen i en korg. En disc för discgolf är tyngre och hårdare än en vanlig frisbee. En elitspelare har normalt med sig ca. 15 olika discar under en runda och väljer disc beroende på läget. Nybörjare klarar sig bra med en eller kanske två discar.

Länkar

- [http://www.frisbeesport.se/ Svenska Frisbeesportförbundet]
- [http://www.pdga.com/ PDGA