:: wikimiki.org ::
| Kvark (fysik) |
Kvark (fysik)Alle baryoner er opbygget af kvarker. Der findes seks forskellige slags kvarker: Up, down, top (tidligere truth), bottom (tidligere beauty), charm og strange og 6 de antikvarker: Anti-up, anti-down, anti-top (tidligere anti-truth), anti-bottom (tidligere anti-beauty), anti-charm og anti-strange.
Almindeligt stof består dog udelukkende af up- og down-kvarker samt elektroner. Kvarker findes i to slags subatomare partikler; enten er tre kvarker bundet sammen (baryoner), eller også en kvark plus en antikvark (mesoner). En eksempel på det første er protonen, der består af to op-kvarker samt en ned-kvark.
Muligvis findes de også i subatomare partikler bestående af hhv. 4 og 5 (eksotisk boson) kvarker.
Derimod er det umuligt for en kvark at optræde isoleret. En partikel som er opbygget af kvarker og/eller antikvarker, kaldes en hadron og er karakteriseret ved at være påvirket af den stærke kraft.
Kvarker har farve (rød, grøn eller blå), som dog ikke er en rigtig farve, men nærmest svarer til ladning. Kvarkerne holdes sammen af gluoner, der også har farve.
Grunden til at man anvender "farve" til at karakterisere dem, er at kvarkens egenskaber ikke alene kan beskrives ved gravitation og elektrisk ladning. Man har simpelthen opdaget nye egenskaber som ikke direkte optræder i vores hverdag.
Stofpartikeltabel
Ud over tabellens, findes der også 6 antikvarkpartikler:
| Familie | partikel | Masse·c2 | el.lad./|e| | Baryontal | Vekselvirkning |
| 1. Familie |
Up-kvark (u) | 4 MeV | 2/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke |
| Down-kvark (d) | 7 MeV | -1/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke |
| 2. Familie |
Charm-kvark (c) | 1,5 GeV | 2/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke |
| Strange-kvark (s) | 0,15 GeV | -1/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke |
| 3. Familie |
Top-kvark (t) | 174,0 GeV | 2/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke |
| Bottom-kvark (b) | 4,7 GeV | -1/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke |
Eksterne henvisninger
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/standard_model.html particleadventure.org: The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/beyond_start.html Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/quarknaming.html What is the World Made of? The Naming of Quarks] (God populær fremstilling på engelsk).
- [http://quarkdance.org/ quarkdance.org] ("Nuttede" dansende kvarker med musik)
- [http://www.science-park.info/particle/fundamental.html Fundamental particles: quarks and leptons - Science-Park.info]
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/chart.html particleadventure.org: Particle chart]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/7/3/1 7 July 2005, Physicsweb: Bottoms down for quarks] Citat: "...In particular, the Standard Model predicts that a bottom quark transforms into a down quark via a two-step "penguin" process..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/554-1.html Number 554 #1, August 30, 2001, AIP: Evidence for the Onset of Quark Effects] Citat: "...When a particle strikes a nucleus at high energies, however, it penetrates the nucleus so deeply that this "effective theory" breaks down, and one must describe the nuclear action in terms of only quarks and gluons..."
kategori:fysik
ja:クォーク
ko:쿼크
simple:Quark
BaryonEn hadron er en elementarpartikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner. En hadron påvirkes af den stærke kraft.
Der er to almindelige typer af hadroner.
- En baryon er opbygget af tre kvarker. De kendteste eksempler er protonen og neutronen. (Tilsvarende er en antibaryon opbygget af tre antikvarker.)
- En meson er opbygget af én kvark og én antikvark. Simpleste eksempel er en pion.
Se også
- elementarpartikel
- subatomar partikel
Kategori:Kvantemekanik
ja:ハドロン
ElektronEn elektron er en subatomar elementarpartikel. Den har en negativ elektrisk ladning på ca. -1,6 × 10-19 coulomb og en masse på ca. 9,10 × 10-31 kg (0,51 MeV/c2).
Elektronen bliver almindeligvis betegnet e-. Elektronens antipartikel er positronen, som er identisk med elektronen men har en positiv elektrisk ladning.
Atomer består af en kerne af protoner og neutroner med elektroner omkring sig. Elektroner har mindre masse end de to andre partikler; en proton har en masse, der er ca. 1800 gange så stor som en elektrons.
Elektroner tilhører en klasse af subatomare partikler kaldet leptoner som formodes at være fundamentale. Elektronen har spin 1/2, som medfører at den er en fermion, dvs. opfylder Fermi-Dirac statistikken.
Historie
Elektronen blev opdaget af J.J. Thomson i 1897 i Cavendish Laboratoriet ved Cambridge Universitet ved undersøgelse af "katodestråler".
Tekniske detaljer
Elektronen modelleres i kvantemekanik med Dirac-ligningen.
Elektricitet
Når elektroner flytter sig, fri af atomkernen og når der er et nettoflow, kaldes dette flow for elektricitet eller en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan direkte måles med et elektrometer. Elektrisk strøm kan direkte måles med et galvanometer (amperemeter).
Såkaldt "statisk elektricitet" er ikke en elektronstrøm. Det kaldes mere korrekt for "statisk ladning", det skyldes et overskud eller underskud af elektroner i forhold til positive kernepartikler (protoner):
- Når der er et overskud af elektroner, siges objektet at være "negativt ladet".
- Når der er et underskud af elektroner, siges objektet at være "positivt ladet".
- Når antallet af elektroner og antallet af protoner er ens, siges objektet at være elektriskt "neutralt".
Se også
- Elektron (legering) (udtalt elektron)
- Elementarpartikel
- Standardmodellen
- Proton
- Neutron
Eksterne henvisninger
- [http://pdg.lbl.gov/ Particle Data Group]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/7/12/1 21 July 2005, PhysicsWeb: Timing electrons] Citat: "...How long does it take an electron to jump from one atom to another? According to a team of physicists in Germany and Spain, the answer is just 320 attoseconds..."
Kategori:Kvantemekanik
ja:電子
ko:전자
simple:Electron
th:อิเล็กตรอน
MesonEn hadron er en elementarpartikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner. En hadron påvirkes af den stærke kraft.
Der er to almindelige typer af hadroner.
- En baryon er opbygget af tre kvarker. De kendteste eksempler er protonen og neutronen. (Tilsvarende er en antibaryon opbygget af tre antikvarker.)
- En meson er opbygget af én kvark og én antikvark. Simpleste eksempel er en pion.
Se også
- elementarpartikel
- subatomar partikel
Kategori:Kvantemekanik
ja:ハドロン
Eksotisk bosonPartikler, som er mindre end et atom, kaldes subatomare partikler.
Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)
I fysikken kan partikler have følgende 4 fundamentale vekselvirkningsegenskaber i partikelfysikkens Standardmodel. Det skal bemærkes at gravitation er selvstændig, da den ikke er indeholdt i Standardmodellen (kilde: [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]):
- Egenskaber
- Elektromagnetisme. (Teori: QED). Påvirker partikler med ladning - vekselvirkningskvant; foton.
- Svage kernekraft. Påvirker partikler med Flavor - vekselvirkningskvanter; W og Z bosoner.
- Stærke kernekraft. (Teori: QCD).
- Fundamentale stærke kernekraft. Påvirker partikler med farveladning; kvarker og gluoner - vekselvirkningskvant; gluon.
- Residuelle stærke kernekraft. Påvirker partikler med ??; hadroner - vekselvirkningskvant; meson.
- Gravitation. Påvirker alt med en masse eller energi (dvs. alle subatomare partikler) - vekselvirkningskvant; graviton (som endnu ikke er eksperimentelt påvist).
Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)
I fysikken forsøger man bl.a. at finde ud af om nogle af de kendte 4 fundamentalkrafter kan forenes, med det formål at finde en bedre samlet teori. Det er lykkedes for elektromagnetismen og den svage kernekraft, at få dem samlet i den fælles elektrosvage vekselvirkning.
De 2 resterende teorier teorien om alting og den store samlende teori er ikke realiseret endnu.
- Egenskaber
- (Formodet teori: Teorien om alting)
- (Formodet teori: Den store samlende teori, GUT)
- Elektrosvage vekselvirkning. (Accepteret teori: GSW)
- - Elektromagnetisme
- - Svage kernekraft
- Stærke kernekraft
- - Fundamentale stærke kernekraft
- - Residuelle stærke kernekraft
- Gravitation
Partikelklassifikation
Stofs subatomare partikler består af elementarpartikler og de subatomare partikler kan klassificeres i:
- Subatomar partikel
- Stof
- Fermioner, (stofpartikler der har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
- Baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft) f.eks. hadroner dvs. protoner og neutroner.
- - Kvarker: u-kvark, d-kvark, c-kvark, s-kvark, t-kvark, b-kvark og deres antipartikler.
- leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft): elektroner, myoner, tauoner, elektronneutrinoer, myonneutrinoer, tauonneutrinoer og deres antipartikler.
- Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere) (Har spin 0, 1, 2,...).
- (gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner)
Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)
| Partikel | Kvarker | Masse·c2 | Halveringstid | el.lad./|e| | strangeness | Antipartikel |
| Positiv pion | π+ | ud | 139 MeV | 2,6 - 10-8s | + 1 | 0 | Negativ pion |
| Negativ pion | π- | ud | - 1 | 0 | Positiv pion |
| Neutral pion | π0 | uu+dd | 135 MeV | 8,3 - 10-17s | 0 | 0 | |
| Positiv kaon | K+ | us | 494 MeV | 1,2 - 10-8s | + 1 | + 1 | Negativ kaon |
| Negativ kaon | K- | us | - 1 | - 1 | Positiv kaon |
| Neutral kaon | K0 | ds | 498 MeV | 5,2 - 10-8s og 8,9 - 10-11s | 0 | + 1 | Anti-kaon |
| Anti-kaon | K0 | ds | 0 | - 1 | Neutral kaon |
| Jot-Psi | J/Ψ | cc | 3097 MeV | 0,8 - 10-20s | 0 | 0 | |
| Y(3940) | Y(3940) | cc | 3940 MeV | | | | |
| Ypsilon | Y | bb | 9460 MeV | 1,3 - 10-20s | 0 | 0 | |
I tabellen er symbolet for anti-kaonen vist med understregning. I litteratur anvender man overstregning, men det har HTML endnu ikke mulighed for.
Den neutrale kaon og anti-kaon findes i to forskellige versioner med forskellig halveringstid.
De neutrale pioner, jot-psi og ypsilon er deres egne antipartikler.
I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget nye partikler, som består af 2 kvarker:
- [http://physicsweb.org/article/news/8/6/11 18 June 2004, PhysicsWeb: New particle baffles physicists]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/5/11/1 18 May 2005, PhysicsWeb: Particle physicists discover new meson] Citat: "...the first "hybrid meson"..."
Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)
| Partikel | Kvarker | Masse·c2 | Halveringstid | Spin/(h/2π) | el.lad./|e| | strangeness | charme |
| Proton | p | uud | 938,3 MeV | stabil eller > 1032 år | 1/2 | + 1 | 0 | 0 |
| Neutron | n | udd | 939,6 MeV | 932 s | 1/2 | 0 | 0 | 0 |
| Lambda | Λ | uds | 1116 MeV | 2,6 - 10- 10s | 1/2 | 0 | - 1 | 0 |
| Sigma-plus | Σ+ | uus | 1189 MeV | 0,8 - 10- 10s | 1/2 | + 1 | - 1 | 0 |
| Sigma-nul | Σ0 | uds | 1192 MeV | 5,8 - 10- 20s | 1/2 | 0 | - 1 | 0 |
| Sigma-minus | Σ- | dds | 1197 MeV | 1,5 - 10- 10s | 1/2 | - 1 | - 1 | 0 |
| Xi-nul | Ξ0 | uss | 1315 MeV | 2,9 - 10- 10s | 1/2 | 0 | - 2 | 0 |
| Xi-minus | Ξ- | dss | 1321 MeV | 1,6 - 10- 10s | 1/2 | - 1 | - 2 | 0 |
| Omega-minus | Ω- | sss | 1671 MeV | 0,9 - 10- 10s | 3/2 | - 1 | - 3 | 0 |
| Lambda-C-plus | ΛC+ | udc | 2282 MeV | 2,3 - 10- 13s | 1/2 | + 1 | 0 | + 1 |
Partikler som formodentlig består af 4 kvarker
I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget partikler, som formodentlig består af 4 kvarker:
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3277579.stm 18 November, 2003, BBCNews: Scientists find mystery particle] Citat: "...To explain it, theoretical physicists may have to modify their theory of the colour force; or make X(3872) the first example of a new type of meson, one that is made from four quarks (two quarks and two antiquarks)...".
- [http://www.physicsweb.org/article/news/7/11/7 14 November 2003, Physics Web: New particle turns up in Japan] Citat: "...X(3872)..."
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0309032 8 Sep 2003, High Energy Physics: Observation of a narrow charmonium-like state in exclusive B+ -> K+ pi+pi- J/psi decays]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/643-1.html June 26, 2003, Physics News Update: The Meson Ds(2317)]
| Partikel | Kvarker | Masse·c2 | Halveringstid | Spin/(h/2π) | el.lad./|e| | strangeness | charme |
| X(3872) "mystery meson" | ? | - | 3872 MeV | ? | ? | ? | ? | ? |
| Ds(2317) | ? | - | 2317 MeV | ? | ? | ? | ? | ? |
Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner
I disse www-sider fortælles, at der er blevet opdaget flere partikler, som består af 5 kvarker:
- [http://physicsweb.org/articles/world/18/2/4 Physics in Action: February 2005: Do pentaquarks really exist?] Citat: "...Results from a growing number of experiments at laboratories around the world are casting doubt on the recent discovery of particles containing five quarks..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/3/18 CERN Courier: The challenge of the pentaquarks]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040126072245.htm 2004-01-26, Sciencedaily: The Pentaquark: The Strongest Confirmation To Date]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/644-1.html Number 644 #1, June 30, 2003, Physics News Update: A Five-Quark State Has Been Discovered].
- [http://www.phy.ohiou.edu/%7Ehicks/thplus.html Kenneth Hicks: Physicists Find Evidence for an Exotic Baryon]
- [http://www.physicstoday.org/vol-56/iss-9/p19.html Physics today, September 2003: Four Experiments Give Evidence of an Exotic Baryon With Five Quarks]
- [http://www.cerncourier.com/main/article/43/10/1 December 2003, CERN Courier: New five-quark states found at CERN]
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0310014 (hep-ex/0310014) Observation of an Exotic S = -2, Q = -2 Baryon Resonance in Proton-Proton Collisions at the CERN SPS]
- [http://www.physicsweb.org/article/news/8/3/9 17 March 2004, Physics Web: Charmed pentaquark appears at DESY]
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0403017 hep-ex/0403017: Evidence for a Narrow Anti-Charmed Baryon State]
| Partikel | Kvarker | Masse·c2 | Halveringstid | Spin/(h/2π) | el.lad./|e| | strangeness | charme |
| Theta-plus | Θ+ | uudds | 1540 MeV | ? | ? | +1 | +1 | ? |
| Xi-minus-minus | Ξ- - | ddssu | ? MeV | ? | ? | -2 | -2 | ? |
| Xi-zero | Ξ0 | dussd | 1862 MeV | ? | ? | 0 | -2 | ? |
| "Charmed pentaquark" | ? | uuddc | 3099 MeV | ? | ? | ? | ? | -1 |
Se også
- Elementarpartikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Fysik
- Kvantemekanik
Eksterne henvisninger
- [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]
- [http://www.nakskov-gym.dk/fysik/la/partikelfysik_webmappe/partikelfysik_hovedside.htm Nakskov Gymnasium: Partikelfysik]
- [http://www.astro-w.dk/rummet/universet/ AstronomyWebsite - The way to heaven...]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/forenet.htm (Ukendt oversætter) Steven Weinberg: En forenet fysik i år 2050?]
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/standard_model.html particleadventure.org: The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/beyond_start.html Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/quarknaming.html What is the World Made of? The Naming of Quarks] (God populær fremstilling på engelsk).
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/chart.html particleadventure.org: Particle chart]
- [http://cft.fis.uc.pt/eef/ Eef van Beveren]
- [http://unisci.com/stories/20013/0828012.htm UniSci: Anti-Proton Mass And Charge Measured For First Time] Citat: "...In this case, the values agree with those of the proton (allowing for the opposite charge) to within 60 parts per billion...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1504267.stm 22 August, 2001, BBCNews: Physicists make 'strange' matter] Citat: "...Strange matter, however, is composed of up, down, and strange quarks...."
- [http://unisci.com/stories/20021/0121021.htm 21-Jan-2002 UniSci: Quantum Gravitational States Observed For First Time] Citat: "...The researchers report seeing a minimum (quantum) energy of 1.4 picoelectron volts (1.4 x 10^-12 eV)..."
- [http://lhcb-public.web.cern.ch/lhcb-public/html/cpviolationtoc.htm LHCB: Everything you ever wanted to know about CP violation and never dared to ask]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/291299.stm BBC News 5-3-1999: 'Sensational' anti-matter discovery] "...The phenomenon they think they spotted is technically called direct Charge-Parity (CP) violation. It means that particles behave differently if you swap matter for anti-matter and also swap left and right. ...The observation of direct CP violation is an exciting one for physicists as it disagrees with all the currently held theories about the nature of matter. "
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/660-2.html Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation] Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- [http://jgalvez.home.cern.ch/jgalvez/School/pdf/LM-WeakIteractions.pdf Jose Galvez: Chapter 1 Electrodynamics (pdf)]
- [http://web.mit.edu/redingtn/www/netadv/qft.html Annotated Physics Encyclopædia: Quantum Field Theory]
- [http://pdg.lbl.gov/ University of California: Particle Data Group]
- [http://bloodaxe.phyast.pitt.edu/exotica/bib/MultiPh.html Multiquarks: Phenomenology]
Kategori:Kvantemekanik
HadronEn hadron er en elementarpartikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner. En hadron påvirkes af den stærke kraft.
Der er to almindelige typer af hadroner.
- En baryon er opbygget af tre kvarker. De kendteste eksempler er protonen og neutronen. (Tilsvarende er en antibaryon opbygget af tre antikvarker.)
- En meson er opbygget af én kvark og én antikvark. Simpleste eksempel er en pion.
Se også
- elementarpartikel
- subatomar partikel
Kategori:Kvantemekanik
ja:ハドロン
GluonFra den græske oldtid (antikken) havde man en ide om, at alt stof bestod af noget udeleligt, som på græsk kaldes atomos - heraf navnet atom. De blev da, i princippet, klassificeret som elementarpartikler (det gør de ikke mere).
Den første subatomare partikel der blev opdaget, var elektronen (1897). Protonen og neutronen blev først fundet i 1918 henholdsvis 1932. Oprindelig henviste elementar- i elementarpartikel naturligvis til at disse partikler mentes at være usammensatte og udelelige. I dag véd vi at de fleste "elementarpartikler" faktisk er opbygget af mindre bestanddele, men navnet har hængt ved. (På samme måde kaldes et atom stadig sådan selvom det ikke er udeleligt.)
Partikelfysikken beskriver i dag elementarpartiklerne og deres vekselvirkninger i en teori der kaldes standardmodellen.
I Standardmodellen består stof af 6 kvarker, 6 antikvarker, 6 leptoner, 6 antileptoner. Disse 24 partikler antages i dag at være stofs fundamentale (altså usammensatte) byggesten.
Herudover eksisterer der også følgende kraftformidlende elementarpartikler: gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, Higgs. Gravitonen og Higgs-partiklen er hypotetiske partikler, da de endnu ikke er eksperimentelt påvist.
Elementarpartikler kan klassificeres i:
- Elementarpartikel
- Fermioner, stofpartikler (Har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
- baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft).
- Kvarker: up-kvark, down-kvark, charm-kvark, strange-kvark, top-kvark, bottom-kvark og deres antipartikler.
- leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft).
- elektron, myon, tauon, elektronneutrino, myonneutrino, tauonneutrino og deres antipartikler.
- Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere)
- Har spin 1, 2,...).
- gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner.
- Har spin 0.
- Higgs-partikel.
Stofpartikeltabel
Udover tabellens, findes der også 12 antipartikler:
| Familie | partikel | Masse·c2 | el.lad./|e| | Baryontal | Vekselvirkning |
| 1. Familie |
Elektron (e) | 511 keV | -1 | 0 | Gr., em., svage |
| Elektron-Neutrino (νe) | <2 eV | 0 | 0 | Gr., svage |
Up-kvark (u) | 4 MeV | 2/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke |
| Down-kvark (d) | 7 MeV | -1/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke |
| 2. Familie |
Myon (μ) | 0,1 GeV | -1 | 0 | Gr., em., svage |
| Myon-Neutrino (νμ) | <0,2 MeV | 0 | 0 | Gr., svage |
| Charm-kvark (c) | 1,5 GeV | 2/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke |
| Strange-kvark (s) | 0,15 GeV | -1/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke |
| 3. Familie |
Tau (τ) | 1,8 GeV | -1 | 0 | Gr., em., svage |
| Tau-Neutrino (ντ) | <0,02 GeV | 0 | 0 | Gr., svage |
| Top-kvark (t) | 174,0 GeV | 2/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke |
| Bottom-kvark (b) | 4,7 GeV | -1/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke |
Kraftpartikeltabel
(I parentes: Formodede partikler, som endnu ikke er eksperimentielt påvist):
| Partikel | Masse·c2 | Spin/(h/2π) | el.lad./|e| | formidlet vekselvirkning |
| Foton | 0 | 1 | 0 | elektromagnetiske kraft |
| Z0 | ca. 91 GeV | 1 | 0 | svage |
| W+ | ca. 80 GeV | 1 | 1 |
| W- | ca. 80 GeV | 1 | -1 |
| Gluon | 0 | 1 | 0 | stærke (Farvekraft) |
| (Graviton) | 0 | 2 | 0 | Gravitation |
| (Higgs) | mellem ca. 60 GeV og ca. 540GeV | 0 | 0 | ----- |
Se også
- Subatomar partikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Rumtid
- Kvantemekanik
- Sparticle
Eksterne henvisninger
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/standard_model.html particleadventure.org: The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/beyond_start.html Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/quarknaming.html What is the World Made of? The Naming of Quarks] (God populær fremstilling på engelsk).
- [http://quarkdance.org/ quarkdance.org] ("Nuttede" dansende kvarker med musik)
- [http://www.science-park.info/particle/fundamental.html Fundamental particles: quarks and leptons - Science-Park.info]
- [http://pdg.lbl.gov/ University of California: Particle Data Group]
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/chart.html particleadventure.org: Particle chart]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/02/050213121924.htm 2005-02-17, Sciencedaily: New Measurement Undermines Physicists' Theories For Nature's Hidden 'Particle-force' Collaboration] Citat: "...For some reason, which physicists are still puzzling over, the weak force only ever affects left-handed particles...The theories are really a last ditch effort to make do with the fundamentally flawed Standard Model of physics. If these theories keep getting disproved, we're going to have to go on to an entirely new model of the universe's workings..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/41/2/17 CERNCourier: Season of Higgs and melodrama]
- [http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/1695390.stm 6 December, 2001, BBCNews: 'God particle may not exist] Citat: "...its giant accelerator which should have shown up the presence of the Higgs found absolutely nothing - and this could mean particle physics having to revisit some of its most cherished ideas..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3546973.stm 10 March, 2004, BBC News: 'God particle' may have been seen] Citat: "...If correct, Dr Renton's assessment would place the elusive particle's mass at about 115 gigaelectronvolts...However, there is a 9% probability that the signal could be background "noise"..."
- [http://members.tripod.com/mwolff/body_spin.html Milo Wolff: The Physical Origin of Electron Spin - using quantum wave particle structure] Citat: "...The electron's structure, as well as its spin, had been a mystery. Providing a physical origin of spin for the first time is the purpose of this paper....note that spin, and other properties, are attributes of the underlying quantum space rather than of the individual particle. This is why spin, like charge, has only one value for all particles...This structure settles a century old paradox of whether particles are waves or point-like bits of matter. They are wave structures in space. There is nothing but space. As Clifford speculated 100 years ago, matter is simply, "undulations in the fabric of space". ..."
- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/spin.htm Robert Rutkiewicz: Explaining Particle Spin]
- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/Mass.htm Robert Rutkiewicz: Defining Mass] Citat: "...The value of mass is not being redefined. But the concept of mass being a fundamental property is reviewed...A new physical law is postulated: All known particles are elements of momentum moving at a velocity c...This extension is based on special relativity and uses SR equation for mass..."
- [http://members.tripod.com/mwolff/body_spin.html The Physical Origin of Electron Spin - using quantum wave particle structure] Citat: "...note that spin, and other properties, are attributes of the underlying quantum space rather than of the individual particle. This is why spin, like charge, has only one value for all particles...."
- [http://www.rsystem.org/rs/cwkvk/glimpses.htm Glimpses of a new paradigm. K.V.K. Nehru] Citat: "...Dewey B. Larson introduces the new paradigm that motion is the basic and sole constituent of the physical universe, and space-time is the content—not the container—of the universe...", [http://www.reciprocalsystem.com/dbl/ Dewey B. Larson (1898-1990)]
- [http://www.physicsweb.org/article/news/8/1/3 8 January 2004, PhysicsWeb: Muons continue to defy Standard Model] Citat: "..."The fact that our measurement continues to deviate from theory may be an indication that we are seeing new physics beyond the Standard Model," said Lee Roberts of Boston University..."
Kategori:Kvantemekanik
ja:基本粒子
ko:기본입자
GravitationI klassisk mekanik er gravitation en tiltrækningskraft som er mellem alle partikler (stof) med masse i universet. Resultatet af gravitationen er tyngdekraften.
I Einsteins almene relativitetsteori er gravitation ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.
Gravitation i klassisk mekanik
I klassisk mekanik antages det at tyngdekraftens virkninger udbreder sig øjeblikkeligt i hele universet. Dette er ikke korrekt, men en god antagelse til mange praktiske formål.
Tyngdekraften holder objekter på planeternes overflade, og kombineret med inertiens lov er den ansvarlig for at holde objekter i kredsløb om hinanden.
Newtons universelle gravitationslov
Den engelske fysiker Isaac Newton forklarer, "Ethvert objekt i universet tiltrækker ethvert andet objekt med en kraft med retning langs linjen gennem objekternes centre og som er proportional til produktet af deres masser og omvendt proportional til kvadratet af afstanden mellem objekterne.":
:
hvor:
- F = gravitationskraften mellem objekterne i newton.
- m1 = det første objekts masse i kg.
- m2 = det andet objekts masse i kg.
- r = afstanden mellem objekternes massecentre i meter.
- G = Den universelle gravitationskonstant. Den er ca.= 6,67390·10-11 N·m²/kg²
Til at starte med havde Newton fundet denne formel for uendeligt små, punktformede legemer - som udgangspunkt burde den altså "kun" kunne bruges på himmellegemer hvis disse var "forsvindende små" sammenlignet med afstanden imellem dem. Det hævdes, at Newton tav om sin formel, indtil han havde bevist at formlen også kan bruges direkte på massecentrene i to kugleformede legemer med homogen massetæthed.
Potentiel energi i tyngdefeltet
To legemer med masserne m1 og m1 i en vis afstand r fra hinanden besidder en vis mængde potentiel energi ("beliggenhedsenergi"), populært sagt fordi det ene legeme kan "falde ned på" det andet. Størrelsen af den potentielle energi alene er altid negativ, og i øvrigt givet ved:
:
De to legemer "skylder" tilsyneladende potentiel energi "væk": Hvis deres hastighed er mindre end den såkaldte undvigelseshastighed, besidder de ikke kinetisk energi ("bevægelsesenergi") nok til at opveje "gælden" i potentiel energi. I den situation vil de to legemer bevæge sig i elliptiske baner omkring hinanden, bundet sammen af tyngdekræfterne imellem dem.
Gravitation i den generelle relativitetsteori
Einstein's relativitetsteori forudsiger at gravitationens udbredelseshastighed skal være konsistent med lysets hastighed. Gravitationens udbredelseshastighed kan derfor ikke være større end lysets hastighed (f.eks. øjeblikkelig).
lysets hastighed
I Einsteins generelle relativitetsteori er gravitationen ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.
Det samme med vores solsystems planeters bane om solen. Planeterne bliver ikke tiltrukket af solen selv, men følger blot rumtidskrumningen som udbreder sig fra solen.
Einsteins generelle relativitetsteori er en bedre univers model end den klassiske mekanik, da den er mere konsistent med mange fysiske fænomener - f.eks.:
- Merkurs bane om solen.
- Sorte huller
Men der er stadig nogle fysiske fænomener, som endnu ikke er forklaret tilfredsstillende med Einsteins generelle relativitetsteori [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/3912.html]
Se også
- Præcession
- Graviton
- Gravitationslinseeffekt
Eksterne henvisninger
- [http://www.natnet.dk/udfordringer/naturbyggesten/naturkraefter/ NatNet: Hvordan virker naturkræfterne?]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger], [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Den+store+ul%F8ste+g%E5de%22+Tyngdeb%F8lger Tyngdebølger - Den store uløste gåde]
Kategori:Fysik
Kategori:Klassisk mekanik
ja:重力
Elektrisk ladning
Ladning eller mere præcist elektrisk ladning er et fundamentalt begreb inden for fysikken.
Ladning er en slags ophobning af elektricitet på eller i et legeme eller en partikel. Der er to typer af ladning, positiv ladning og negativ ladning. To ladninger af samme fortegn frastøder hinanden, hvorimod to ladninger af modsat fortegn tiltrækker hinanden.
Den præcise størrelse af denne kraft er udtrykt i Coulombs lov hvori retningen af kraften (frastødende eller tiltrækkende) elegant fremkommer som fortegnet af produktet af de to ladningstal.
Ladning kendes i dagligdagen fra statisk elektricitet som for eksempel opstår når plastic gnides mod hår. Den tiltrækkende kraft er ofte tydelig.
Måleenhed
SI-enheden for ladning er coulomb der forkortes C.
Ladningens mikroskopiske baggrund
Ladning er en grundlæggende egenskab ved de fleste fundamentale elementarpartikler.
Elektronen, myonen og tauonen har alle en ladning på -1,602·10-19 coulomb. Den numeriske værdi af dette tal, 1,602·10-19 C, kaldes elementarladningen og forkortes ofte e. Elektronens ladning er således -e.
Også kvarkerne har ladning på enten +(2/3)e eller -(1/3)e. Ladningen af større partikler (hadroner) får man simpelthen ved at addere ladningerne på de kvarker der indgår i dem. Således får man fx at protonens ladning er +e, og at neutronens er 0.
Alle kendte elektriske ladninger stammer fra de ladede leptoner (elektron, myon, tauon), kvarkerne og/eller deres antipartikler.
Neutrinoer har ingen ladning.
Ladning og strøm
Elektrisk strøm er blot en transport af elektrisk ladning, for eksempel igennem en ledning. Størrelsen eller styrken af strømmen defineres som den ladning Q der passerer et bestemt punkt på ledningen, divideret med den tid Δt som "passagen" tager. Altså
.
Strøm kan således opfattes som ladning pr. tid eller en slags "ladningshastighed". Hvis der passerer 1 coulomb pr. sekund, siges strømstyrken at være 1 ampere.
Kategori:Elektricitet
ja:電荷
ko:전하
GravitationI klassisk mekanik er gravitation en tiltrækningskraft som er mellem alle partikler (stof) med masse i universet. Resultatet af gravitationen er tyngdekraften.
I Einsteins almene relativitetsteori er gravitation ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.
Gravitation i klassisk mekanik
I klassisk mekanik antages det at tyngdekraftens virkninger udbreder sig øjeblikkeligt i hele universet. Dette er ikke korrekt, men en god antagelse til mange praktiske formål.
Tyngdekraften holder objekter på planeternes overflade, og kombineret med inertiens lov er den ansvarlig for at holde objekter i kredsløb om hinanden.
Newtons universelle gravitationslov
Den engelske fysiker Isaac Newton forklarer, "Ethvert objekt i universet tiltrækker ethvert andet objekt med en kraft med retning langs linjen gennem objekternes centre og som er proportional til produktet af deres masser og omvendt proportional til kvadratet af afstanden mellem objekterne.":
:
hvor:
- F = gravitationskraften mellem objekterne i newton.
- m1 = det første objekts masse i kg.
- m2 = det andet objekts masse i kg.
- r = afstanden mellem objekternes massecentre i meter.
- G = Den universelle gravitationskonstant. Den er ca.= 6,67390·10-11 N·m²/kg²
Til at starte med havde Newton fundet denne formel for uendeligt små, punktformede legemer - som udgangspunkt burde den altså "kun" kunne bruges på himmellegemer hvis disse var "forsvindende små" sammenlignet med afstanden imellem dem. Det hævdes, at Newton tav om sin formel, indtil han havde bevist at formlen også kan bruges direkte på massecentrene i to kugleformede legemer med homogen massetæthed.
Potentiel energi i tyngdefeltet
To legemer med masserne m1 og m1 i en vis afstand r fra hinanden besidder en vis mængde potentiel energi ("beliggenhedsenergi"), populært sagt fordi det ene legeme kan "falde ned på" det andet. Størrelsen af den potentielle energi alene er altid negativ, og i øvrigt givet ved:
:
De to legemer "skylder" tilsyneladende potentiel energi "væk": Hvis deres hastighed er mindre end den såkaldte undvigelseshastighed, besidder de ikke kinetisk energi ("bevægelsesenergi") nok til at opveje "gælden" i potentiel energi. I den situation vil de to legemer bevæge sig i elliptiske baner omkring hinanden, bundet sammen af tyngdekræfterne imellem dem.
Gravitation i den generelle relativitetsteori
Einstein's relativitetsteori forudsiger at gravitationens udbredelseshastighed skal være konsistent med lysets hastighed. Gravitationens udbredelseshastighed kan derfor ikke være større end lysets hastighed (f.eks. øjeblikkelig).
lysets hastighed
I Einsteins generelle relativitetsteori er gravitationen ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.
Det samme med vores solsystems planeters bane om solen. Planeterne bliver ikke tiltrukket af solen selv, men følger blot rumtidskrumningen som udbreder sig fra solen.
Einsteins generelle relativitetsteori er en bedre univers model end den klassiske mekanik, da den er mere konsistent med mange fysiske fænomener - f.eks.:
- Merkurs bane om solen.
- Sorte huller
Men der er stadig nogle fysiske fænomener, som endnu ikke er forklaret tilfredsstillende med Einsteins generelle relativitetsteori [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/3912.html]
Se også
- Præcession
- Graviton
- Gravitationslinseeffekt
Eksterne henvisninger
- [http://www.natnet.dk/udfordringer/naturbyggesten/naturkraefter/ NatNet: Hvordan virker naturkræfterne?]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger], [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Den+store+ul%F8ste+g%E5de%22+Tyngdeb%F8lger Tyngdebølger - Den store uløste gåde]
Kategori:Fysik
Kategori:Klassisk mekanik
ja:重力
Svage kernekraftDen svage kernekraft eller den svage vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Den er ansvarlig for det radioaktive betahenfald. Den bæres af W-bosonerne (W+ og W-) og Z bosonen (Z0).
Den svage vekselvirkning påvirker
- neutrinoer
- ladede leptoner
- kvarker
Den svage vekselvirkning gør det muligt for leptoner og kvarker at udveksle energi, masse og ladning, i realiteten at de bliver omdannet til hinanden.
Kraften er ca. 109 gange svagere end den stærke kernekraft. Og den har en meget kort rækkevidde på grund af vekselvirkningspartiklernes store masse på ca. 90 GeV).
Den elektromagnetiske kraft og den svage kernekraft kan beskrives som to sider af den såkaldte elektrosvage kraft.
Eksterne henvisninger
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/7/11/1 20 July 2005, PhysicsWeb: New light on the weak force] Citat: "...E158 has now shown that at "long" distances -- roughly 10 times the width of the proton -- the weak charge is only half the size of the charge at short distances..."
Kategori:Fysik
Kategori:Kvantemekanik
ja:弱い相互作用
ko:약한 상호작용
Stærke kernekraftDen stærke kernekraft eller den stærke vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Den påvirker kun kvarker og anti-kvarker. Kraften bæres af gluoner på samme måde som den elektromagnetiske kraft bæres af fotoner.
Kraften binder kvarkerne sammen tre og tre til baryoner som protoner og neutroner der opbygger atomkerner. Den kan også binde en kvark og en anti-kvark sammen til en meson.
Denne vekselvirkning er ca 1033 gange stærkere end gravitationen og 100 gange stærkere end den elektromagnetiske kraft. Men rækkevidden er lille, begrænset omtrent til en atomkernes diameter af størrelsesordenen 10-15 m.
Kategori:Fysik
Kategori:Kvantemekanik
ja:強い相互作用
ko:강한 상호작용
ElektromagnetismeElektromagnetismen blev opdaget af H.C. Ørsted i 1820, og en teori, udviklet af James Clerk Maxwell i 1873, forklarer sammenhængen og vekselvirkningen mellem elektricitet og magnetisme. Den grundlæggende tanke i teorien er det elektromagnetiske felt.
Gian Domenico Romagnosi beskrev første gang elektromagnetisme i to avisartikler i byerne
Trento og Rovereto i maj 1802, hvilket er 2 år efter at voltasøjlen første gang blev konstrueret.
I 1830 skriver Ørsted i Encyclopedia of Edinburgh at kendskab til Romagnosis opdagelse ville have fremskyndet opdagelsen af elektromagnetisme
med 18 år.
Se også
- Elektricitet
- Elektromagnetisk stråling
- almen relativitetsteori
- kvantemekanik
- Elektronik
Kilder/henvisninger
- [http://www.kosmologika.net/Scientists/Maxwell.html Om James Clerk Maxwell]
- [http://www.filosofico.net/romagnosi.htm Om Gian Domenico Romagnosi]
Kategori:Fysik
Kategori:Kvantemekanik
ja:電磁気学
ko:전자기학
Stærke kernekraftDen stærke kernekraft eller den stærke vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Den påvirker kun kvarker og anti-kvarker. Kraften bæres af gluoner på samme måde som den elektromagnetiske kraft bæres af fotoner.
Kraften binder kvarkerne sammen tre og tre til baryoner som protoner og neutroner der opbygger atomkerner. Den kan også binde en kvark og en anti-kvark sammen til en meson.
Denne vekselvirkning er ca 1033 gange stærkere end gravitationen og 100 gange stærkere end den elektromagnetiske kraft. Men rækkevidden er lille, begrænset omtrent til en atomkernes diameter af størrelsesordenen 10-15 m.
Kategori:Fysik
Kategori:Kvantemekanik
ja:強い相互作用
ko:강한 상호작용
GravitationI klassisk mekanik er gravitation en tiltrækningskraft som er mellem alle partikler (stof) med masse i universet. Resultatet af gravitationen er tyngdekraften.
I Einsteins almene relativitetsteori er gravitation ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.
Gravitation i klassisk mekanik
I klassisk mekanik antages det at tyngdekraftens virkninger udbreder sig øjeblikkeligt i hele universet. Dette er ikke korrekt, men en god antagelse til mange praktiske formål.
Tyngdekraften holder objekter på planeternes overflade, og kombineret med inertiens lov er den ansvarlig for at holde objekter i kredsløb om hinanden.
Newtons universelle gravitationslov
Den engelske fysiker Isaac Newton forklarer, "Ethvert objekt i universet tiltrækker ethvert andet objekt med en kraft med retning langs linjen gennem objekternes centre og som er proportional til produktet af deres masser og omvendt proportional til kvadratet af afstanden mellem objekterne.":
:
hvor:
- F = gravitationskraften mellem objekterne i newton.
- m1 = det første objekts masse i kg.
- m2 = det andet objekts masse i kg.
- r = afstanden mellem objekternes massecentre i meter.
- G = Den universelle gravitationskonstant. Den er ca.= 6,67390·10-11 N·m²/kg²
Til at starte med havde Newton fundet denne formel for uendeligt små, punktformede legemer - som udgangspunkt burde den altså "kun" kunne bruges på himmellegemer hvis disse var "forsvindende små" sammenlignet med afstanden imellem dem. Det hævdes, at Newton tav om sin formel, indtil han havde bevist at formlen også kan bruges direkte på massecentrene i to kugleformede legemer med homogen massetæthed.
Potentiel energi i tyngdefeltet
To legemer med masserne m1 og m1 i en vis afstand r fra hinanden besidder en vis mængde potentiel energi ("beliggenhedsenergi"), populært sagt fordi det ene legeme kan "falde ned på" det andet. Størrelsen af den potentielle energi alene er altid negativ, og i øvrigt givet ved:
:
De to legemer "skylder" tilsyneladende potentiel energi "væk": Hvis deres hastighed er mindre end den såkaldte undvigelseshastighed, besidder de ikke kinetisk energi ("bevægelsesenergi") nok til at opveje "gælden" i potentiel energi. I den situation vil de to legemer bevæge sig i elliptiske baner omkring hinanden, bundet sammen af tyngdekræfterne imellem dem.
Gravitation i den generelle relativitetsteori
Einstein's relativitetsteori forudsiger at gravitationens udbredelseshastighed skal være konsistent med lysets hastighed. Gravitationens udbredelseshastighed kan derfor ikke være større end lysets hastighed (f.eks. øjeblikkelig).
lysets hastighed
I Einsteins generelle relativitetsteori er gravitationen ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.
Det samme med vores solsystems planeters bane om solen. Planeterne bliver ikke tiltrukket af solen selv, men følger blot rumtidskrumningen som udbreder sig fra solen.
Einsteins generelle relativitetsteori er en bedre univers model end den klassiske mekanik, da den er mere konsistent med mange fysiske fænomener - f.eks.:
- Merkurs bane om solen.
- Sorte huller
Men der er stadig nogle fysiske fænomener, som endnu ikke er forklaret tilfredsstillende med Einsteins generelle relativitetsteori [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/3912.html]
Se også
- Præcession
- Graviton
- Gravitationslinseeffekt
Eksterne henvisninger
- [http://www.natnet.dk/udfordringer/naturbyggesten/naturkraefter/ NatNet: Hvordan virker naturkræfterne?]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger], [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Den+store+ul%F8ste+g%E5de%22+Tyngdeb%F8lger Tyngdebølger - Den store uløste gåde]
Kategori:Fysik
Kategori:Klassisk mekanik
ja:重力
ElektromagnetismeElektromagnetismen blev opdaget af H.C. Ørsted i 1820, og en teori, udviklet af James Clerk Maxwell i 1873, forklarer sammenhængen og vekselvirkningen mellem elektricitet og magnetisme. Den grundlæggende tanke i teorien er det elektromagnetiske felt.
Gian Domenico Romagnosi beskrev første gang elektromagnetisme i to avisartikler i byerne
Trento og Rovereto i maj 1802, hvilket er 2 år efter at voltasøjlen første gang blev konstrueret.
I 1830 skriver Ørsted i Encyclopedia of Edinburgh at kendskab til Romagnosis opdagelse ville have fremskyndet opdagelsen af elektromagnetisme
med 18 år.
Se også
- Elektricitet
- Elektromagnetisk stråling
- almen relativitetsteori
- kvantemekanik
- Elektronik
Kilder/henvisninger
- [http://www.kosmologika.net/Scientists/Maxwell.html Om James Clerk Maxwell]
- [http://www.filosofico.net/romagnosi.htm Om Gian Domenico Romagnosi]
Kategori:Fysik
Kategori:Kvantemekanik
ja:電磁気学
ko:전자기학
Stærke kernekraftDen stærke kernekraft eller den stærke vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Den påvirker kun kvarker og anti-kvarker. Kraften bæres af gluoner på samme måde som den elektromagnetiske kraft bæres af fotoner.
Kraften binder kvarkerne sammen tre og tre til baryoner som protoner og neutroner der opbygger atomkerner. Den kan også binde en kvark og en anti-kvark sammen til en meson.
Denne vekselvirkning er ca 1033 gange stærkere end gravitationen og 100 gange stærkere end den elektromagnetiske kraft. Men rækkevidden er lille, begrænset omtrent til en atomkernes diameter af størrelsesordenen 10-15 m.
Kategori:Fysik
Kategori:Kvantemekanik
ja:強い相互作用
ko:강한 상호작용
ElektromagnetismeElektromagnetismen blev opdaget af H.C. Ørsted i 1820, og en teori, udviklet af James Clerk Maxwell i 1873, forklarer sammenhængen og vekselvirkningen mellem elektricitet og magnetisme. Den grundlæggende tanke i teorien er det elektromagnetiske felt.
Gian Domenico Romagnosi beskrev første gang elektromagnetisme i to avisartikler i byerne
Trento og Rovereto i maj 1802, hvilket er 2 år efter at voltasøjlen første gang blev konstrueret.
I 1830 skriver Ørsted i Encyclopedia of Edinburgh at kendskab til Romagnosis opdagelse ville have fremskyndet opdagelsen af elektromagnetisme
med 18 år.
Se også
- Elektricitet
- Elektromagnetisk stråling
- almen relativitetsteori
- kvantemekanik
- Elektronik
Kilder/henvisninger
- [http://www.kosmologika.net/Scientists/Maxwell.html Om James Clerk Maxwell]
- [http://www.filosofico.net/romagnosi.htm Om Gian Domenico Romagnosi]
Kategori:Fysik
Kategori:Kvantemekanik
ja:電磁気学
ko:전자기학
Svage kernekraftDen svage kernekraft eller den svage vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Den er ansvarlig for det radioaktive betahenfald. Den bæres af W-bosonerne (W+ og W-) og Z bosonen (Z0).
Den svage vekselvirkning påvirker
- neutrinoer
- ladede leptoner
- kvarker
Den svage vekselvirkning gør det muligt for leptoner og kvarker at udveksle energi, masse og ladning, i realiteten at de bliver omdannet til hinanden.
Kraften er ca. 109 gange svagere end den stærke kernekraft. Og den har en meget kort rækkevidde på grund af vekselvirkningspartiklernes store masse på ca. 90 GeV).
Den elektromagnetiske kraft og den svage kernekraft kan beskrives som to sider af den såkaldte elektrosvage kraft.
Eksterne henvisninger
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/7/11/1 20 July 2005, PhysicsWeb: New light on the weak force] Citat: "...E158 has now shown that at "long" distances -- roughly 10 times the width of the proton -- the weak charge is only half the size of the charge at short distances..."
Kategori:Fysik
Kategori:Kvantemekanik
ja:弱い相互作用
ko:약한 상호작용
Stærke kernekraftDen stærke kernekraft eller den stærke vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Den påvirker kun kvarker og anti-kvarker. Kraften bæres af gluoner på samme måde som den elektromagnetiske kraft bæres af fotoner.
Kraften binder kvarkerne sammen tre og tre til baryoner som protoner og neutroner der opbygger atomkerner. Den kan også binde en kvark og en anti-kvark sammen til en meson.
Denne vekselvirkning er ca 1033 gange stærkere end gravitationen og 100 gange stærkere end den elektromagnetiske kraft. Men rækkevidden er lille, begrænset omtrent til en atomkernes diameter af størrelsesordenen 10-15 m.
Kategori:Fysik
Kategori:Kvantemekanik
ja:強い相互作用
ko:강한 상호작용
GravitationI klassisk mekanik er gravitation en tiltrækningskraft som er mellem alle partikler (stof) med masse i universet. Resultatet af gravitationen er tyngdekraften.
I Einsteins almene relativitetsteori er gravitation ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.
Gravitation i klassisk mekanik
I klassisk mekanik antages det at tyngdekraftens virkninger udbreder sig øjeblikkeligt i hele universet. Dette er ikke korrekt, men en god antagelse til mange praktiske formål.
Tyngdekraften holder objekter på planeternes overflade, og kombineret med inertiens lov er den ansvarlig for at holde objekter i kredsløb om hinanden.
Newtons universelle gravitationslov
Den engelske fysiker Isaac Newton forklarer, "Ethvert objekt i universet tiltrækker ethvert andet objekt med en kraft med retning langs linjen gennem objekternes centre og som er proportional til produktet af deres masser og omvendt proportional til kvadratet af afstanden mellem objekterne.":
:
hvor:
- F = gravitationskraften mellem objekterne i newton.
- m1 = det første objekts masse i kg.
- m2 = det andet objekts masse i kg.
- r = afstanden mellem objekternes massecentre i meter.
- G = Den universelle gravitationskonstant. Den er ca.= 6,67390·10-11 N·m²/kg²
Til at starte med havde Newton fundet denne formel for uendeligt små, punktformede legemer - som udgangspunkt burde den altså "kun" kunne bruges på himmellegemer hvis disse var "forsvindende små" sammenlignet med afstanden imellem dem. Det hævdes, at Newton tav om sin formel, indtil han havde bevist at formlen også kan bruges direkte på massecentrene i to kugleformede legemer med homogen massetæthed.
Potentiel energi i tyngdefeltet
To legemer med masserne m1 og m1 i en vis afstand r fra hinanden besidder en vis mængde potentiel energi ("beliggenhedsenergi"), populært sagt fordi det ene legeme kan "falde ned på" det andet. Størrelsen af den potentielle energi alene er altid negativ, og i øvrigt givet ved:
:
De to legemer "skylder" tilsyneladende potentiel energi "væk": Hvis deres hastighed er mindre end den såkaldte undvigelseshastighed, besidder de ikke kinetisk energi ("bevægelsesenergi") nok til at opveje "gælden" i potentiel energi. I den situation vil de to legemer bevæge sig i elliptiske baner omkring hinanden, bundet sammen af tyngdekræfterne imellem dem.
Gravitation i den generelle relativitetsteori
Einstein's relativitetsteori forudsiger at gravitationens udbredelseshastighed skal være konsistent med lysets hastighed. Gravitationens udbredelseshastighed kan derfor ikke være større end lysets hastighed (f.eks. øjeblikkelig).
lysets hastighed
I Einsteins generelle relativitetsteori er gravitationen ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.
Det samme med vores solsystems planeters bane om solen. Planeterne bliver ikke tiltrukket af solen selv, men følger blot rumtidskrumningen som udbreder sig fra solen.
Einsteins generelle relativitetsteori er en bedre univers model end den klassiske mekanik, da den er mere konsistent med mange fysiske fænomener - f.eks.:
- Merkurs bane om solen.
- Sorte huller
Men der er stadig nogle fysiske fænomener, som endnu ikke er forklaret tilfredsstillende med Einsteins generelle relativitetsteori [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/3912.html]
Se også
- Præcession
- Graviton
- Gravitationslinseeffekt
Eksterne henvisninger
- [http://www.natnet.dk/udfordringer/naturbyggesten/naturkraefter/ NatNet: Hvordan virker naturkræfterne?]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger], [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Den+store+ul%F8ste+g%E5de%22+Tyngdeb%F8lger Tyngdebølger - Den store uløste gåde]
Kategori:Fysik
Kategori:Klassisk mekanik
ja:重力
Svage kernekraftDen svage kernekraft eller den svage vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Den er ansvarlig for det radioaktive betahenfald. Den bæres af W-bosonerne (W+ og W-) og Z bosonen (Z0).
Den svage vekselvirkning påvirker
- neutrinoer
- ladede leptoner
- kvarker
Den svage vekselvirkning gør det muligt for leptoner og kvarker at udveksle energi, masse og ladning, i realiteten at de bliver omdannet til hinanden.
Kraften er ca. 109 gange svagere end den stærke kernekraft. Og den har en meget kort rækkevidde på grund af vekselvirkningspartiklernes store masse på ca. 90 GeV).
Den elektromagnetiske kraft og den svage kernekraft kan beskrives som to sider af den såkaldte elektrosvage kraft.
Eksterne henvisninger
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/7/11/1 20 July 2005, PhysicsWeb: New light on the weak force] Citat: "...E158 has now shown that at "long" distances -- roughly 10 times the width of the proton -- the weak charge is only half the size of the charge at short distances..."
Kategori:Fysik
Kategori:Kvantemekanik
ja:弱い相互作用
ko:약한 상호작용
Stærke kernekraftDen stærke kernekraft eller den stærke vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Den påvirker kun kvarker og anti-kvarker. Kraften bæres af gluoner på samme måde som den elektromagnetiske kraft bæres af fotoner.
Kraften binder kvarkerne sammen tre og tre til baryoner som protoner og neutroner der opbygger atomkerner. Den kan også binde en kvark og en anti-kvark sammen til en meson.
Denne vekselvirkning er ca 1033 gange stærkere end gravitationen og 100 gange stærkere end den elektromagnetiske kraft. Men rækkevidden er lille, begrænset omtrent til en atomkernes diameter af størrelsesordenen 10-15 m.
Kategori:Fysik
Kategori:Kvantemekanik
ja:強い相互作用
ko:강한 상호작용
ElektromagnetismeElektromagnetismen blev opdaget af H.C. Ørsted i 1820, og en teori, udviklet af James Clerk Maxwell i 1873, forklarer sammenhængen og vekselvirkningen mellem elektricitet og magnetisme. Den grundlæggende tanke i teorien er det elektromagnetiske felt.
Gian Domenico Romagnosi beskrev første gang elektromagnetisme i to avisartikler i byerne
Trento og Rovereto i maj 1802, hvilket er 2 år efter at voltasøjlen første gang blev konstrueret.
I 1830 skriver Ørsted i Encyclopedia of Edinburgh at kendskab til Romagnosis opdagelse ville have fremskyndet opdagelsen af elektromagnetisme
med 18 år.
Se også
- Elektricitet
- Elektromagnetisk stråling
- almen relativitetsteori
- kvantemekanik
- Elektronik
Kilder/henvisninger
- [http://www.kosmologika.net/Scientists/Maxwell.html Om James Clerk Maxwell]
- [http://www.filosofico.net/romagnosi.htm Om Gian Domenico Romagnosi]
Kategori:Fysik
Kategori:Kvantemekanik
ja:電磁気学
ko:전자기학
Svage kernekraftDen svage kernekraft eller den svage vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Den er ansvarlig for det radioaktive betahenfald. Den bæres af W-bosonerne (W+ og W-) og Z bosonen (Z0).
Den svage vekselvirkning påvirker
- neutrinoer
- ladede leptoner
- kvarker
Den svage vekselvirkning gør det muligt for leptoner og kvarker at udveksle energi, masse og ladning, i realiteten at de bliver omdannet til hinanden.
Kraften er ca. 109 gange svagere end den stærke kernekraft. Og den har en meget kort rækkevidde på grund af vekselvirkningspartiklernes store masse på ca. 90 GeV).
Den elektromagnetiske kraft og den svage kernekraft kan beskrives som to sider af den såkaldte elektrosvage kraft.
Eksterne henvisninger
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/7/11/1 20 July 2005, PhysicsWeb: New light on the weak force] Citat: "...E158 has now shown that at "long" distances -- roughly 10 times the width of the proton -- the weak charge is only half the size of the charge at short distances..."
Kategori:Fysik
Kategori:Kvantemekanik
ja:弱い相互作用
ko:약한 상호작용
Stærke kernekraftDen stærke kernekraft eller den stærke vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Den påvirker kun kvarker og anti-kvarker. Kraften bæres af gluoner på samme måde som den elektromagnetiske kraft bæres af fotoner.
Kraften binder kvarkerne sammen tre og tre til baryoner som protoner og neutroner der opbygger atomkerner. Den kan også binde en kvark og en anti-kvark sammen til en meson.
Denne vekselvirkning er ca 1033 gange stærkere end gravitationen og 100 gange stærkere end den elektromagnetiske kraft. Men rækkevidden er lille, begrænset omtrent til en atomkernes diameter af størrelsesordenen 10-15 m.
Kategori:Fysik
Kategori:Kvantemekanik
ja:強い相互作用
ko:강한 상호작용
DansDans er bevægelse til musik og har alle dage været en måde for folk at udtrykke deres sjæl og energi. Det kendes bl.a. gennem stammedanse eller folkedans, der er med til at binde en kultur sammen.
Pardans kom på mode i 1800-tallet, tænk blot på wienervalsene. Den udviklede sig yderligere i forbindelse med swing-musikken i 1920'erne og det skete i høj grad i takt med musikken. Der blev oprettet danseskoler og arrangeret danseturneringer med mesterskaber osv. til følge.
I nyere tid, med indtoget af individualismen, kan dansen tage form af at være dans alene, uden en partner eller gruppe.
Standard "ballroom"
- Foxtrott, Quickstep
- Langsom vals
- Polka
- Slowfox
- Tango
- Vals
- Wienervals
Latinamerikanske
- Cha Cha Cha (Cha Cha?)
- Jive
- Paso doble
- Rumba
- Salsa
- Samba
Swing
- Balboa
- Charlston
- Jitterbug
Gruppedans
- Lancier
- Folkedans
- Square dance
Andre
- Ballet
- Boogie-woogie
- Breakdance
- Cancan
- Disco
- Discofox
- Flamenco
- Irsk dans
- Jazz
- Rock'n'Roll
- Stepdans
- Striptease
Se også
- Kollektivdans
- Kædedans
- Diskotek
- Sanglege
- Danseskoler
-
ja:ダンス
ms:Tarian
simple:Dance
KvarkOrdet kvark har flere betydninger eller specialiseringer:
- Kvark (fysik)
- Kvark (mælkeprodukt)
- Kvark (tegneseriefigur)
Wikipedia:Votes for deletion/Dwang/Archive1
This page is an archive of the discussion about the proposed deletion of the article below . This page is no longer live. Further comments should be made on the article's talk page rather than here so that this page is preserved as an historic record. The result of the debate was no consensus. — Xezbeth 18:46, May 11, 2005 (UTC)
DicDef that has been Transwikied to Wiktionary and is unlikely to become an encyclopedia article. Not to mention I'm not even sure it's true. Kevin Rector ( talk) 04:48, Apr 26, 2005 (UTC)
- Delete, dictionary definition. Megan1967 08:21, 26 Apr 2005 (UTC)
- Keep classes of object are encyclopedic. Could be expanded to explain the construction and usage of dwangs. Kappa 10:56, 26 Apr 2005 (UTC)
- Construction of dwangs: "Put a piece of wood between a stud and you have a dwang." Usage of dwangs: "Dwangs are used to stiffen studs." That's not encyclopedic. Kevin Rector ( talk) 13:49, Apr 26, 2005 (UTC)
- Could be notable to somone seeking a stiffer stud. Klonimus 06:36, 27 Apr 2005 (UTC)
- Keep, the article is growing. ping 08:35, 27 Apr 2005 (UTC)
- Merge to stud then. Radiant_ - 08:45, Apr 27, 2005 (UTC)
- Still a dicdef. Delete or merge and redirect to stud. Rossami (talk) 23:41, 28 Apr 2005 (UTC)
- Delete. Don't twang your dwang! Nestea 00:54, 29 Apr 2005 (UTC)
: This page is now preserved as an archive of the debate and, like some other VfD subpages, is no longer 'live'. Subsequent comments on the issue, the deletion, or the decision-making process should be placed on the relevant 'live' pages. Please do not edit this page.
spalacze tuszczu hoteles en berlin seo Biuro Rachunkowe Kielce Hotele w Rzym
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Amyl nitrite
The chemical compound amyl nitrite (or isoamyl nitrite) is an Alkyl nitrite.
It has a characteristic penetrating odour, and produces marked effects on the human body when its vapour is inhaled. It acts as a vasodilator (expanding blood vessels and thus lowering blood pressure) and finds applications in Read More... |
Anomy
:For the band, see Anomie (band)
Anomie, in contemporary English, means the absence of any kind of rule, law, principle or order.
The word comes from Greek a-: "without", and nomos: "law". This term was used by the Greeks to define anything or anyone against the rules or a condition where the present laws were not applied (illegitimacy, unlawfulness). The contemporary Eng
|
|
Autumn
Autumn (also fall in North American English) is one of the four temperate seasons, the transition from summer into winter.
In the temperate zones, autumn is the season during which most crops are harvested, and deciduous trees lose their
|
Angus McDuck
Angus McDuck, nicknamed "Pothole", is a fictional character of the Scrooge McDuck universe, as depicted in comic books series produced by the Walt Disney company.
Angus McDuck was born in Glasgow, Scotland on 1829 to
|
Alameda, California
]
Alameda is a city located in Alameda County, California. It is a city on a small island of the same name next to Oakland, California in the San Francisco Bay. An additional part of the city is on Bay Farm Island, which it shares with the
|
Cholinesterase inhibitor
A cholinesterase inhibitor or anticholinesterase is a chemical that inhibits a cholinesterase enzyme from breaking down acetylcholine, so increasing both the level and duration of action of the neurotransmitter acetylcholine.
Anticholinesterases occur naturally as venoms and
In proteins, the α helix is a major structural motif in secondary structure. It was first postulated by Linus Pauling, Robert Corey, and Herman Branson in | |