Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Kyrillisk Alfabet

Kyrillisk alfabet

Det kyrilliske alfabet er opkaldt efter slavernes apostel Kyrillos, som menes at have lavet forstudierne til alfabetet. Det er et kirkeslavisk alfabet, skabt på grundlag af den græske majuskelskrift. Det endelige alfabet blev lavet af en af Kyrillos elever, der opkaldte alfabetet efter sin mester. Det kyrilliske alfabet blev brugt sideløbende med det glagolitiske alfabet fra slutningen af 800-tallet og anvendes stadig med små ændringer på russisk, ukrainsk, hviderussisk, bulgarsk og på sprogene i de ortodokse-religiøse dele af det tidligere Jugoslavien (makedonsk og serbisk). Det kyrilliske alfabet er ikke helt identisk på de forskellige sprog der benytter det. Således består det på russisk af 33 bogstaver og tegn, hvoraf en special gruppe - alveolarerne - ikke findes på dansk. På bulgarsk består det kyrilliske alfabet af 30 bogstaver.
- Kyrillos (827-869) og Methodios (826-885) var to byzantinske brødre der virkede som apostle blandt slaverne. De brugte slavisk som kirkesprog og oversatte bibelen til slavisk, formentlig begge anvendte sprog glagolitisk og kyrillisk. Fra 863 arbejde de i Mähren.

Russisk alfabet

normal

kursiv

udtale

translitteration
ISO

translitteration
dansk

translitteration
engelsk

А а

А а

[a]

a

a

a

Б б

Б б

[b], (foran и, е, я, ю) [b']

b

b

b

В в

В в

[v], (foran и, е, я, ю) [v']

v

v

v

Г г

Г г

[g], (foran и, е, я, ю) [g']

g

g

g

Д д

Д д

[d], (foran и, е, я, ю) [d']

d

d

d

Е е

Е е

[jæ], (efter kons.) [æ]
tryksvagt [ji], (efter kons.) [i], (efter ш, ж, ц) y

e

je, (efter kons., ь, ъ) e

ye, e

Ё ё

Ё ё

[jo], (efter kons.) [o]

ë

jo, (efter ч, ш, щ) o

yo, e

Ж ж

Ж ж

[ž]

ž

sj

ž

З з

З з

[z], (foran и, е, я, ю) [z']

z

s

z

И и

И и

[i], (efter ь) [ji], (efter ш, ж, ц) [y]

i

i, (efter ь) ji

i

Й й

Й й

[j]

j

j

j

К к

К к

[k], (foran и, е, я, ю) [k']

k

k

k

Л л

Л л

[l], (foran и, е, я, ю) [l']

l

l

l

М м

М м

[m], (foran и, е, я, ю) [m']

m

m

m

Н н

Н н

[n], (foran и, е, я, ю) [n']

n

n

n

О о

О о

[o]
tryksvagt [a]

o

o

o

П п

П п

[p], (foran и, е, я, ю) [p']

p

p

p

Р р

Р р

[r], (foran и, е, я, ю) [r']

r

r

r

С с

С с

[s], (foran и, е, я, ю) [s']

s

s

s

Т т

Т т

[t], (foran и, е, я, ю) [t']

t

t

t

У у

У у

[u]

u

u

u

Ф ф

Ф ф

[f], (foran и, е, я, ю) [f']

f

f

f

Х х

Х х

[x], (foran и, е, я, ю) [x']

x / ch

ch

kh

Ц ц

Ц ц

[ts]

c

ts

ts

Ч ч

Ч ч

[tš]

č

tj

ch

Ш ш

Ш ш

[š]

š

sj

sh

Щ щ

Щ щ

[š:]

šč

sjtj

shch

Ъ ъ

Ъ ъ

stumt

"

 

 

Ы ы

Ы ы

[y]

y

y

y

Ь ь

Ь ь

[']

'

 

 

Э э

Э э

[æ]

ė

e

e

Ю ю

Ю ю

[ju], (efter kons.) [u]

ju

ju

ju

Я я

Я я

[ja], (efter kons.) [a]

ja

ja

ja
Kategori:Skriftsystemer als:Kyrillisches Alphabet ja:キリル文字 ko:키릴 문자 th:อักษรซีริลลิก

Apostel

Apostel, egentlig "udsending"; specielt om de tolv som Jesus iflg. evangelierne udsendte for at forkynde hans lære. I Markusevangeliet og Matthæusevangeliet nævnes:
- Simon Peter
- Jakob, Zebedæus' søn
- Johannes
- Andreas
- Filip
- Bartholomæus
- Matthæus
- Thomas
- Jakob, Alfæus' søn
- Thaddæus
- Simon Zelotes
- Judas Iskariot Lukasevangeliet nævner Judas, Jakobs søn, men ikke Thaddæus. Efter korsfæstelsen dør Judas Iskariot, og de resterende apostle udvælger (ved lodtrækning) Matthias som ny apostel. Paulus bruger ordet apostel om sig selv, eksempelvis i Romerbrevet.

Se også


- Religion

Kilder/henvisninger


- Lexopen Kategori:Kristendom ja:使徒 ko:사도

Alfabet

Et alfabet (fra græsk alfa og beta) er en rækkefølge af bogstaver. Det danske alfabet ser således ud: A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Alfabetisering

Der er ofte forskellige regler i forskellige sprog for hvordan man alfabetiserer, det vil sige opstiller ordene i alfabetisk rækkefølge, også selvom sprogene bruger de samme bogstaver.

Dansk

På dansk gældende følgende specielle regler:
- Aa skal alfabetiseres som å når det udtales som én vokal uanset om den betegnet en a-lyd eller en å-lyd. Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene har å hvor den andet har aa, skal ordet med å stå først af de to ord.
- Aa skal kun alfabetiseres som to a'er når det udtales som særskilte vokaler, det vil sige når de to a'er tilhører hver sin stavelse som for eksempel i ordet ekstraarbejde.
- Fremmede bogstaver og accenter: Ü albetiseres som y, ä som æ, ö som ø, ð som d, þ som th, œ som oe. Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene har et fremmed bogstav hvor den andet har det tilsvarende danske bogstav, skal ordet med det almindelige danske bogstav stå først af de to ord.
- Ved alfabetisering ses bort fra accenter. For eksempel alfabetiseres é, è og ë som e, og č og ç som c. Hvis den eneste forskel på to ord er, at det ene skrives med accent, mens den andet ikke gør, skal ordet uden accent stå først af de to ord. Kilde: Retskrivningsordbogen.

Wikipedia

Programmet som styrer wikipedia, kan desværre ikke alfabetisere korrekt når den laver en liste over alle artikler i en bestemt kategori eller laver en alfabetisk liste med alle artikler startende fra et bestemt ord. Der sorteres altid efter ISO 8859-1 (en udvidet variant af ASCII). Dette medfører blandt andet følgende fejl i Wikipedias sortering:
- Aa behandles aldrig som å.
- Der skelnes mellem store og små bogstaver. De store bogstaver kommer før de små bogstaver. Således vil Wikipedia placere USA før Uafhængighed.
- Æ, ø, å og alle bogstaver med accenter (både de små og de store) kommer efter det lille z i en tilsyneladende vilkårlig rækkefølge (blandt andre: å, æ, é, ê, ö, ø).

Biblioteker

Bibliotekerne har en standard for alfabetisering af bibliografiske indførsler i kataloger, bibliografier, bibliografiske databaser mv. En af de spændende og oftest oversete ting er, at man ser bort fra bestemte og ubestemte artikler som en,et,den,det ved alfabetisering af artikler. En anden er, at man alfabetiserer sammensatte efternavne specielt, f.eks. vægtes mellemnavn over -sen navne.
- [http://www.kat-format.dk/alfaregler.html Katalogiseringsregler udarbejdet af Det Danske Katalogregeludvalg]

Se også

Alfabeter tilknyttet bestemte sprog:
- Græske alfabet
- kyrilliske alfabet, Kyrillisk
- Runealfabetet, futhark,
- Glagolitiske alfabet
- Fønikiske alfabet Alfabeter til specielle formål:
- Det internationale fonetiske alfabet (bruges i f.eks. ordbøger til at beskrive hvordan ordene udtales)
- Morsealfabetet
- NATOs fonetiske alfabet (der sætter "navne" på hvert bogstav, til brug i f.eks. radiosamtaler) Kategori:Skriftsystemer Kategori:Biblioteks- og informationsvidenskab als:Alphabet ja:アルファベット ko:자모 문자 ms:Aksara simple:Alphabet th:อักษร

Græsk (sprog)

:Denne artikel handler om sproget. Se græsk (flertydig) for andre betydninger. ---- Græsk er sproget som stammer fra Grækenland.

Oldgræsk og nygræsk

Det græsk, som blev brugt i antikken, kaldes oldgræsk. På grund af oldgræsks store betydning er det dog almindeligt, at man slet og ret kalder det græsk, hvorimod det moderne sprog normalt må præciseres nygræsk.

Forskellen mellem oldgræsk og nygræsk er så betydelig, at man ikke uden videre kan forstå det ene, fordi man har lært det andet. Retstavningen har ikke ændret sig så meget, men udtalen er vidt forskellig. Mange af ordene er stadig de samme, selv om der har været en vis udskiftning. Grammatikken er noget anderledes. Det utal af bøjningsformer, der kendetegner oldgræsk, er blevet indskrænket kraftigt i nygræsk (futurum, optativ og infinitiv er forsvundet som selvstændige bøjninger; dativen er ligeledes forsvundet).

Folkenavnet

Grækenland, græsk og grækere er det almindelige navn for landet, sproget og folket i Europa og stammer fra latin (Graecia, Graecus). Grækerne kaldte sig derimod i oldtiden hellenere (Ἕλληνες) og landet for Hellas (Ἑλλάς). Dette navn blev genoptaget, da den moderne græske stat blev dannet i det 19. århundrede.
I mellemtiden havde de kaldt sig romæere (Ρωμαῖοι ell. Ρωμιοί), egtl. "romere", fordi de var efterkommere af det Østromerske (Byzantinske) Riges græsktalende befolkning.
Homer bruger ikke hellenernavnet, men kalder grækerne for achaier, argeier eller danaer.

Slægtskab og forhistorie

Græsk er et indoeuropæisk sprog ligesom dansk, tysk, engelsk, fransk, russisk osv. Inden for den indoeuropæiske sprogfamilie synes græsk at være tættest beslægtet med de indoariske sprog (f.eks. sanskrit, hindi, urdu), iranske sprog (f.eks. avestisk, persisk, kurdisk) og armensk. Disse sproggrupper er derfor sandsynligvis efterkommere af indoeuropæiske dialekter, der blev talt i nærheden af hinanden i det (hypotetiske) indoeuropæiske urhjem. Hvornår urformen af græsk kom til Grækenland er omstridt. De, der mener, det indoeuropæiske urhjem befandt sig i Lilleasien, vil være tilbøjelig til at hævde, at sproget kom til Grækenland direkte derfra sammen med de første agerdyrkere. De, der placerer urhjemmet på stepperne nord for Sortehavet og Det kaspiske Hav, forestiller sig derimod i reglen en senere dato, omkr. 3300 f.Kr., omkr. 2000 f.Kr. eller omkr. 1650 f.Kr.. alt efter om man sætter de første grækere i forbindelse med kurgánbegravelser (russ. курган "gravhøj"), med en særlig keramiktype eller med indførelsen af den hestetrukne stridsvogn.

Inddeling

Forskellige perioder havde forskellige former for græsk:

  • Udtale

    Oldgræsk og nygræsk skrives med det samme alfabet, og den klassiske ortografi er stort set bevaret indtil i dag, men udtalen er vidt forskellig. Sprogvidenskaben har dannet sig et ganske godt billede af, hvordan klassisk attisk græsk har været udtalt. I den nedenstående tabel er de to udtaler sammenstillet: Kategori:Indoeuropæiske sprog als:Griechische Sprache ja:ギリシア語 ko:그리스어 ms:Bahasa Greek simple:Greek language th:ภาษากรีก

    Majuskel

    En majuskel betyder inden for den typografiske verden et stort bogstav, f.eks. det første bogstav i et personnavn. En majuskel kaldes også versal. Ordet versaler eller versalier stammer egentlig fra den gamle typografiske skik at lade verselinjer begynde med stort bogstav.

    Det danske alfabets 29 majuskler

    A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, T, U, V, W, X, Y, Z, Æ, Ø og Å.

    Se også


    - Minuskel

    Kilder/Henvisninger


    - [http://www.orakel.dk/typografiskordbog/ Typografisk ordbog] Kategori:Trykning og typografi Kategori:Typografi als:Majuskel ja:大文字

    800-tallet

    Hundrede-tal: 700-tallet - 800-tallet - 900-tallet ----

    • Mykensk græsk

    1500-1200 f.Kr.

    Mykensk er overleveret i tekster (fortrinsvis lertavler) skrevet i stavelsesskriften Linear B og fundet i Mykene, Pylos, Knossos og Theben. Sprogforskere regner gerne med, at græsk var delt op i to dialekter, en sydlig og en nordlig. Fra sydgræsk, som mykensk repræsenterer, stammer de klassiske dialekter arkadisk-kyprisk og attisk-ionisk. Fra nordgræsk, der ikke er overleveret i skriftlige kilder fra det 2. årt. f.Kr., stammer dorisk og (til dels) æolisk.

    Klassisk græsk

    800-320 f.Kr.

    Dette sprog var opsplittet i forskellige dialekter: attisk-ionisk (Attika, Euboia, ægæiske øer og det sydvestlige Lilleasien), arkadisk-kyprisk (det indre Peloponnes og Cypern), æolisk (Thessalien, Boiotien, Lesbos og det nordvestlige Lilleasien) og dorisk eller vestgræsk (det meste av Peloponnes og Mellemgrækenland, Kreta og Rhodos). Men disse dialekter har været indbyrdes forståelige, hvorfor man ikke taler om forskellige sprog.

    Hellenistisk græsk

    320-31 f.Kr.

    I det 4. århundrede f.Kr. begynder de klassiske dialekter at forsvinde til fordel for en fælles dialekt, koiné (græsk: κοινή "fælles"), der ligger sig tættest op af attisk. Takket være Alexander den Stores erobringer blev koiné et verdenssprog i hele det østlige Middelhavsområde. Ny Testamente er skrevet på koiné.

    Kejsertidens græsk

    31 f.Kr.-330 e.Kr.

    Koiné var fortsat det almindelige sprog, men en del forfattere vælger at skrive på klassisk attisk (atticisme).

    Byzantinsk græsk

    330-1453 e.Kr.

    Folkesproget lå halvvejs mellem oldgræsk og nygræsk, men de fleste litterære tekster blev fortsat skrevet på en form for oldgræsk.

    Nygræsk

    1453 e.Kr.-

    I lang tid fortsatte man med at skrive på en form for oldgræsk, og da man begyndte at skrive på nygræsk, var det med et stærkt oldgræsk islæt, katharévusa (nygræsk καθαρεύουσα "rensende (sprog)"). Folkesproget, dimotikí (nygræsk δημοτική "folkelig") vandt dog frem til sidst og er i dag landets officielle sprog.
    800'erne 800 801 802 803 804 805 806 807 808 809
    810'erne 810 811 812 813 814 815 816 817 818 819
    820'erne 820 821 822 823 824 825 826 827 828 829
    830'erne 830 831 832 833 834 835 836 837 838 839
    840'erne 840 841 842 843 844 845 846 847 848 849
    850'erne 850 851 852 853 854 855 856 857 858 859
    860'erne 860 861 862 863 864 865 866 867 868 869
    870'erne 870 871 872 873 874 875 876 877 878 879
    880'erne 880 881 882 883 884 885 886 887 888 889
    890'erne 890 891 892 893 894 895 896 897 898 899
    ----- 800-tallet består af årene 800 til 899, der ofte forveksles med 9. århundrede bestående af årene 801 til 900. å

    Ukrainsk

    Ukrainsk er et østslavisk sprog, beslægtet med russisk. Ukrainsk skrives med et kyrillisk alfabet. ---- Kategori:Slaviske sprog Kategori:Ukraine ja:ウクライナ語 ko:우크라이나어

    Bulgarsk

    Bulgarsk er et sydslavisk sprog, beslægtet med serbokroatisk. Bulgarsk skrives med et kyrillisk alfabet. ---- Kategori:Slaviske sprog Kategori:Bulgarien ja:ブルガリア語

    Serbisk

    Serbo-kroatisk er et sprog, der tales på Balkanhalvøen. Af politiske grunde splittes det i dag op i tre officielle sprog: Serbisk i Serbien, bosnisk i Bosnien-Hercegovina og kroatisk i Kroatien. Forskellene mellem sprogene er meget små, men serbisk skrives som regel med kyrillisk skrift, hvorimod bosnisk og kroatisk skrives med latinsk skrift. Bosnisk er det officielle sprog i Bosnien-Herzegovina. Desuden tales bosnisk i Serbien og Montenegro af bosniske mindretal. Det skønnes, at ca. 5 mio. mennesker taler bosnisk. Kategori:Slaviske sprog ko:세르보크로아티아어

    Østromerske Kejserdømme

    Det kaldes også Østromerske Rige, Græske Kejserdømme, og det Byzantinske Rige. Østromerske Kejserdømme var det ene af de to riger, hvori Theodosius den Store 395 e. Kr. delte det romerske verdensrige, omfattende alle Romernes Provinser. I Afrika, Ægypten og Kyrenaika, i Europa provinserne Thrakien, Møsien, Dacien, Makedonien og Achaia, samt de asiatiske provinser; Illyrien var delt mellem det øst- og vestromerske Rige. Romerrigets østlige halvdel, med den nylig anlagte hovedstad Konstantinopel, gjaldt for den rigeste og mest sikrede; ved delingen tillagdes den derfor den ældste af Theodosius' to sønner, Arcadius, medens den yngre, Honorius, fik det vestlige rige med Rom til hovedstad. Begge var børn ved faderens død og fik derfor formyndere, Honorius Vandalen Stilicho, Arcadius Galleren Rufinus, og denne var den egentlige styrer, medens Arcadius (395-408) kun havde navnet. Da Rufinus allerede 395 blev dræbt af Goten Gainas, fik først Eunukanføreren Eutropius magten, siden Gainas selv; 399 blev denne dog fortrængt, og Arcadius regerede nu under indflydelse af sin rænkefulde hustru, Eudoxia. Han fulgtes af sin søn, Theodosius II (408 -450), under hvem en krig med Persien 422 endte med en deling af Armenien mellem de to riger, medens man tilkøbte sig ro over for Hunnerne ved at betale dem en årlig tribut; hans navn er knyttet til en lovsamling, Codex Theodosianus, der indeholdt alle de siden Konstantin den Store udstedte forordninger. Efter hans død udråbtes hans søster Pulcheria til kejserinde, og hun ægtede den dygtige senator Marcianus, som efter sin hustrus død (453) regerede ene til 457. Hans efterfølger, Leo I (457-474), led et blodigt nederlag over for Vandalerne, som plyndrede Middelhavets kyster; hans svigersøn, Zeno Isaurieren (474-491), måtte kæmpe om magten med sin svigermoder, Verina, o. a. ved at ægte Zenos enke, Ariadne, blev Anastasios d. I Kejser (491-518); han fulgtes af en kriger, bondesønnen Justinus I (518-527), der, selv barnløs, adopterede sin brodersøn Justinian og tog ham til medregent. 527 Under Justinian 1. (527-565) fik riget en glimrende tid. Mod de fra nord fremtrængende slaviske folk, der nu afløste germanerne som rigets hovedfjender, havde allerede Anastasios I befæstet hovedstaden ved en 50 km lang mur fra Propontis til Sortehavet; Justinian styrkede grænsen ved en række fæstninger langs Donau og syd derfor. Hans feltherre Belisar gjorde ende paa Vandalerriget i Afrika (533-534), og efter næsten 20 års kampe lykkedes det at vinde Italien fra Østgoterne (553); også fra Vestgoterne i Spanien toges en række havnebyer. ...
    Tidslinje
    Østromerske Kejserdømme
    tidbegivenhed
    330 Konstantin den Store erobrer Byzans, og anlægger en ny hovedstad, under navnet Konstantinopel.
    476 Det vestromerske Kejserdømme bliver lagt sammen med det Østromerske Kejserdømme og Imperium Romanum genopstår, men nu med Konstantinopel som hovedstad.
    527 Justinian 1. bliver Kejser.
    532-537 Justinian bygger Hagia Sophia
    930 Væring korpset oprettes
    1054 Romerkirken bryder med kirken i Konstantinopel
    1204 Konstantinopel bliver erobret af korsfarere
    1261 Konstantinopel bliver befriet af den romerske kejser Michael Palaeologus.
    1453 De tyrkiske osmanner erobrer Konstantinopel og det betyder afslutningen på Imperium Romanum

    Se også


    - Byzans, Istanbul, Katafrakt og Konstantinopel

    Kilde/henvisning


    - [http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0407.html Artikel i Salmonsens konservationsleksikon] Kategori:Antikken Kategori:Tidligere riger, stater, protektorater, kolonier og lande ja:東ローマ帝国 ko:비잔티움 제국

    Bibelen

    .]] Bibelen (Bibelen er værkets titel; navneordet staves en bibel, biblen/bibelen, bibler) er en samling af de hellige skrifter som jødedommen og kristendommen bygger på. Den kristne bibel er opdelt i Det Gamle Testamente (som tilsvarer Tanakh, eller den jødiske bibel)) og Det Ny Testamente. Dertil har en del protestantiske bibler også en sektion midt i mellem de to med såkaldt apokryfe skrifter - skrifter, der i den katolske og ortodokse bibel regnes til Det gamle testamente, men som ikke regnes for kanoniske af protestanter. Bibelens bøger tilhører mange forskellige genrer og opdeles normalt i kapitler og vers. Denne opdeling er dog et senere fænomen - den var ikke i de oprindelige tekster. I den jødiske tradition opdelte man omkring det 5. århundrede f.Kr. torahen, de fem mosebøger, i ugentlige læsninger, der dog ikke svarer til de nuværende kapitler. Sidenhen, i de første århundreder e.Kr. kom versinddelingen til. Det Ny Testamentes skrifter havde ligeledes heller ikke oprindeligt kapitel- og versinddelinger, men i Codex Vaticanus fra det 4. århundrede e.Kr. finder man evangelierne inddelt i afsnit. Den nuværende kapitelinddeling går tilbage til 1200-tallet og blev udarbejdet af Stephen Langton, hvorimod den nuværende versnummerering først kom til i d. 16. århundrede, udarbejdet af Robert Etienne. I de første danske bibler findes ingen verstælling - den dukker først op i Resens bibel fra 1607. Bibelen er den bog i verden, som er oversat til flest sprog. Med udgangen af 2004 er hele Bibelen oversat til 422 forskellige sprog og dele af Bibelen, fx Det Nye Testamente, oversat til 1955 andre sprog.

    Ændret versnummerering

    I forbindelse med den seneste autoriserede danske bibeloversættelse i 1992 (DO 1992) fra Det Danske Bibelselskab blev der foretaget en række mindre ændringer i versnummereringen. I nedenstående tabel kan man se forskellen.
    Ændret versnummerering
    DO 1931/1948 DO 1992
    1 Mos 31,55-32,32 1 Mos 32,1-33
    1 Mos 42,39-43,33 1 Mos 43,1-34
    2 Mos 8,1-4 2 Mos 7,26-29
    2 Mos 8,5-32 2 Mos 8,1-28
    2 Mos 22,1 2 Mos 21,37
    2 Mos 22,2-31 2 Mos 22,1-30
    4 Mos 16,36-50 4 Mos 17,1-15
    4 Mos 17,1-13 4 Mos 17,16-28
    4 Mos 26,1a 4 Mos 25,19
    4 Mos 26,1b 4 Mos 26,1
    5 Mos 12,32-13,18 5 Mos 13,1-19
    5 Mos 22,30-23,55 5 Mos 23,1-26
    5 Mos 29,1 5 Mos 28,69
    5 Mos 29,2-29 5 Mos 29,1-28
    1 Sam 20,43-21,15 1 Sam 21,1-16
    2 Sam 18,33-19,43 2 Sam 19,1-44
    1 Kong 4,21-34 1 Kong 5,1-14
    1 Kong 5,1-18 1 Kong 5,15-32
    2 Kong 11,21-12,21 2 Kong 12,1-22
    1 Krøn 6,1-15 1 Krøn 5,27-41
    1 Krøn 6,16-81 1 Krøn 6,1-66
    1 Krøn 12,4 1 Krøn 12,4-5
    1 Krøn 12,5-40 1 Krøn 12,6-41
    2 Krøn 2,1 2 Krøn 1,18
    2 Krøn 2,2-18 2 Krøn 2,1-17
    2 Krøn 14,1 2 Krøn 13,23
    2 Krøn 14,2-15 2 Krøn 14,1-14
    Neh 4,1-6 Neh 3,33-38
    Neh 4,7-23 Neh 4,1-17
    Neh 9,38-10,39 Neh 10,1-40
    Job 39,1-3 Job 38,39-41
    Job 39,4-33 Job 39,1-30
    Job 39,34-38 Job 40,1-5
    Job 40,1-27 Job 40,6-32
    Job 40,28-41,25 Job 41,1-26
    Højs 6,13-7,13 Højs 7,1-14
    Es 9,1 Es 8,23
    Es 9,2-21 Es 9,1-20
    Jer 9,1 Jer 8,23
    Jer 9,2-26 Jer 9,1-25
    Ez 20,45-49 Ez 21,1-5
    Ez 21,1-32 Ez 21,6-37
    Dan 4,1-3 Dan 3,31-33
    Dan 4,4-37 Dan 4,1-34
    Hos 1,10-11 Hos 2,1-2
    Hos 2,1-23 Hos 2,3-25
    Hos 6,11c Hos 7,1a
    Joel 3,6-26 Joel 4,1-21
    Mal 4,1-6 Mal 3,19-24
    ApG 19,40-41 ApG 19,40

    Se også


    - Tanakh (den jødiske bibel)
    - De apokryfe eller deuterokanoniske skrifter
    - Det Gamle Testamente (1. del af den kristne bibel — svarer hovedsaglig til Tanakh)
    - Det Nye Testamente (2. del af den kristne bibel)

    Ekstern henvisning


    - [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm Bibelen - Det danske Bibelselskab] Kategori:Antikken Kategori:Religion Kategori:Bibelen ja:聖書 ko:성서 nb:Bibelen simple:Bible zh-min-nan:Sèng-keng

    863

    Århundreder: 8. århundrede - 9. århundrede - 10. århundrede Årtier: 810'erne 820'erne 830'erne 840'erne 850'erne - 860'erne - 870'erne 880'erne 890'erne 900'erne 910'erne År: 858 859 860 861 862 - 863 - 864 865 866 867 868 ---- Se også 863 (tal) ----

    Begivenheder


    -

    Født


    -

    Dødsfald


    - 863 ko:863년

    Kategori:Skriftsystemer

    Kategori:Sprogforskning ja:Category:文字 ko:분류:문자 zh-min-nan:Category:Bûn-jī

    Sulaim

    Sulaim; AL-Sulaim, is a family that rulled Unizah since 1750, Now, they are the Governers appointed by the Government of Saudi Arabia. Unaizah Saudi Arabia Unaizah lies to the south of Buraidah in the Qasim region. It has a desert climate (hot summers and cold winters). The Unaizah region has made a substantial contribution to the Kingdom's agricultural and fisheries development programs. In addition to the wide variety of wheat and barley strains which it produces, the region grows grapes, grapefruit, lemons, mandarins, oranges and pomegranates.

    milan italy hotels Architekci wntrz aminokwasy Stockholm hotel darmowe mp3










































    :: RELATED NEWS ::
    Liebigs Fleischextrakt
    Fleischextrakt wird durch schonende Extraktion von Rindfleisch hergestellt. Justus von Liebig entwickelte ihn 1852 als Aufbaukost für eine Bekannte, sie wurde in geringem Umfange als "Fleischinfusum" auch in Münchner Apotheken verkauft. Nachdem der Ingenieur Georg Christian Giebert 1862 von Liebig die Lizenz zur Großproduktion in
    Samtgemeinde Emlichheim
    Die Samtgemeinde Emlichheim ist eine Gebietskörperschaft im Landkreis Grafschaft Bentheim in Niedersachsen.

    Ge
    Legenda aurea
    Die Legenda aurea, die Goldene Legende, ist eine von Jacobus de Voragine (um 1230-1298, Dominikanermönch, von 1292 bis zu seinem Tod 1298 Erzbischof von Genua) verfasste Sammlung von Legenden, Lebensgeschichten Heiliger in volkstümlicher lateinischer Sprache. Er schuf damit das populärste und am weitesten verbreitete religiöse
    Peter Rigler
    Peter Rigler (
    - 28. Juni 1796 in Sarntal; † 6. Dezember 1873 in Bozen) hat das Institut der Brüder des Deutschen Ordens (Priester) (1842-1855) und des Schwesterninstitutes des Deutschen O

    Holm Tetens
    Holm Tetens (
    - 1948) ist ein deutscher Philosoph. Er studierte Philosophie, Mathematik und Soziologie. Lernte u.a. bei Paul Lorenzen. Schwerpunkte: Philosophie des Geistes, Wissenschaftstheorie, Logik / Argumentationstheorie. Tete

    All Rights Reserved 2005 wikimiki.org