Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Lærer

Lærer

Lærer En person der lærer fra sig/underviser elever på eks skoler, eller Universiteter

Danske Lærere


- Christen Kold pioner indenfor højskole- og friskolebevægelsen.
- Helle Degn Lærer i 1971
- Ole Lund Kirkegaard

Se også


- lektor
- Undervisning Kategori:Pædagogik ja:教員 simple:Teacher

Skole

Skole (af det latinske ord schola, der igen kommer af det græske ord schole, frihed, dvs. frihed fra praktisk arbejde og mulighed for intellektuel udfoldelse) er en undervisningsinstitution eller den bygning, hvor undervisningsinstitutionen hører til. Formålet er at giver elever undervisning, så de får en uddannelse.

Se også


- Folkeskolen
- Fri grundskole
- Folkehøjskole
- Latinskole Kategori:Uddannelsesinstitutioner ja:学校 ko:학교 ms:Sekolah simple:School

Universitet

Et universitet er en videnskabelig studie- og forskningsanstalt. Liste over danske universiteter (ikke komplet):
- Danmarks Biblioteksskole
- Danmarks Tekniske Universitet
- Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
- Københavns Universitet
- Roskilde Universitetscenter
- Syddansk Universitet
- Aalborg Universitet
- Aarhus Universitet

Se også


- Adjunkt, adjunktur, aftenskole, akademi, akademiet, auditorium, dekan, doktor, doktorafhandling, doktorat, elev, fakultet, folkeskolen, forelæsning, forskning, forskningslegat, gymnasium, handelsskole, institut, kandidat, legat, lektor, lektorat, magister, Ph.d., professor, rektor, student, studie, symposium, uddannelse, uddannelsesinstitution Kategori:Uddannelse ja:大学 ko:대학교 ms:Universiti simple:University th:มหาวิทยาลัย

Højskole

Folkehøjskoler var oprindeligt skoler for voksne mænd og kvinder, hvor der blev givet en undervisning, som tog sigte på at gøre dem til gode statsborgere. Med tiden er fokus blevet mere på personlig udvikling, og ofte specialiserer de enkelte skoler sig særligt i dele af dette. Grundstemningen var fra først af "den kristelig-historisk-poetiske", og undervisningsmetoden var "historisk", for så vidt der kan tales om metode i en undervisning, hvor lærernes personlighed var afgørende, og hvor eleverne mødte frivilligt for at få trangen til at "lære sig selv og sin Gud at kende" tilfredsstillet. Hovedfagene var fædrelandets sprog og historie, hertil kom samfundskundskab, verdenshistorie og litteratur, matematik, naturfagene og sundhedslære foruden de elementære fag som skrivning og regning. Der blev også lagt vægt på gymnastik. Eleverne boede og spiste sammen for det meste hos forstanderen, og på samliv mellem lærer og elever blev der lagt megen vægt. Med tiden forandrede fagene sig noget, men der lægges stadig vægt på fællesskabet.

Historie

Folkehøjskolens hjem er Danmark, hvorfra de bredte sig til Norge, Sverige, Finland og til de danske i USA. Den første folkehøjskole oprettedes 1844 i Rødding i Nordslesvig, og initiativet udgik fra N.F.S. Grundtvig, der betragtes som folkehøjskolens fader. I Danmarks trængselsår 1813—1814 begyndte Grundtvigs virksomhed for en folkelig genoprejsning, og i årenes løb samledes hans tanker klarere og klarere om "en dansk højskole". Hans oversættelse af Saxos Gesta Danorum og Snorri Sturlusons Heimskringla (1815—1823) – Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus og Norges Konge-Krønike af Snorro Sturlesøn – var et forarbejde til en sådan, til "Oplivelse af Nordens Helteaand til kristelige Bedrifter paa en med Tidens Tarv og Vilkaar passende Bane", men det egentlige arbejde skulle gøres med ordet; skolen skulde være "Ordets Friskole", "en Skole for Livet", hvor alle samfundsklasser kunne mødes, hvor de af statens embedsmænd, der ikke behøvede lærdom, men praktisk duelighed, og alle de, der ville høre til de dannede stænder, kunne få deres uddannelse. Fædrelandets sprog og historie, dets statsforfatning og næringsveje samt folkesangen skulle være undervisningens midtpunkt; hertil skulle føjes "lingvistiske og matematiske, natur- og verdenshistoriske Kundskaber". Ingen eksamen måtte afholdes. Som kravene om en fri forfatning voksede, voksede også Grundtvigs krav om en højskole, hvor folk kunne få "en hensigtsmæssig Dannelse, uden hvilken de som Medlemmer af Folkeforsamlingen vilde blive en Ulykke for Staten idet hele og for Videnskaben i Særdeleshed, til hvilken de naturligvis ikke vilde skatte, før de havde lært godvilligt at skatte den". Han tænkte sig, at denne højskole for borgerlig uddannelse skulle ligge i Sorø, der foruden sine rige pengemidler havde minderne om Danmarks storhedstid. Christian 8. interesserede sig for planen både som prins og som konge, og han stod overfor at virkeliggøre den kort før sin død. Imidlertid havde Grundtvigs tanker slået rod i Slesvig, hvor kampen for danskhedens bevarelse var begyndt. 1840 tog Christian Flor og bladet Dannevirke ordet for dem, 1841 Peter Hiort Lorenzen, og i Vestslesvig fandt de mange talsmænd. 1842 begyndte slesvigerne at tegne aktier til en højskole, og 17. juni 1844 fik de kongelig tilladelse til at oprette en sådan i Rødding, som skulle "opdrage Landet Sønner og Staten Borgere". Efter at have modtaget sin "dåb" af Grundtvig på Skamlingsbanken 4. juli 1844 åbnedes den 7. november. Der krævedes to år for at gennemgå alt, hvad højskolen i Rødding tilbød (hvert halvår udgjorde et selvstændigt hele). Den havde en vis aristokratisk karakter, og det var især sønner af storbønder og embedsmænd, som søgte dertil. Christen Kold gav folkehøjskolerne et bredt demokratisk grundlag og stillede dem i forhold til den religiøse vækkelse. Han oprettede 1851 en folkehøjskole i Ryslinge på Fyn, flyttede 1853 til Dalby og 1862 til Dalum ved Odense. Undervisningstiden var vinterhalvåret, for om sommeren skulle karlene hjem til deres daglige dont. Det var imidlertid Kolds ønske, at de skulle vende tilbage anden vinter, og da skulle vægten lægges på den skriftlige undervisning. Livet på skolen skulle ligne livet i de tarvelige bondehjem, og B.S. Ingemanns romaner skulle være grundlaget for den historiske undervisning, der i alt lagdes an på folkelig vækkelse. Grundtanken i Kolds undervisning var: "Langt mere værd end det røde Guld, det er sin Gud og sig selv at kende" [http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=grundtvig2005080101], og målet var: "Hvad Danmark var, skal det atter blive; endnu er Fædrenes Aand i Live". C. Flor havde 1845 udkastet en plan til en folkehøjskole for kvinder, men den blev først virkeliggjort af Kold, da han 1861 begyndte at undervise kvinder om sommeren, og siden blev det almindelig at holde karleskole fra november til marts (inklusive), og pigeskole fra maj til juli. Kolds måde at holde skole på blev forbilledet for de mange folkehøjskoler, som oprettedes efter 1864, da en mængde af unge mænd gik ud for at lære deres folk at drage styrke af ulykken. 1867 oprettedes 21 folkehøjskoler. Førerstillingen fik folkhøjskolen i Askov (Ludvig Schrøder og Bendix Conrad Heinrich Andersen Nutzhorn), i Vallekilde (Ernst Trier) og i Testrup (Jens Nørregaard og Christopher Bågø). Så godt som alle arbejdere i folkehøjskolernes tjeneste var lærlinge af Grundtvig, både i kirkelig og folkelig henseende; det var hans tanker, der besjælede undervisningen, og selv de af "Bondevennerne" oprettede højskoler (Uldum ved Vejle og Hindholm ved Næstved) blev efterhånden draget ind i samme retning; kun den af Lars Bjørnbak 1857 oprettede folkehøjskole i Viby ved Århus bevarede et særlig "bjørnbaksk" præg. 1887 oprettede Indre Mission sin første folkehøjskole i Nørre Nissum, og oprettede senere folkehøjskoler i Haslev og Fårevejle på Sjælland, i Tommerup på Fyn og i Børkop, Rønde og Horne i Jylland. Baptisterne oprettede en statsgodkendt folkehøjskole i Gistrup ved Ålborg. 1910 oprettedes en socialdemokratisk folkehøjskole i Esbjerg. I 1918 fandtes 63 statsgodkendte folkehøjskoler i Danmark. I 2005 er tallet 81.

Økonomi og statistik

Som de danske folkehøjskoler er oprettede ved privat initiativ, ejes de af private eller aktieselskaber eller er som Askov Højskole en selvejende institution, men allerede 1851 begyndte staten at give dem et årligt tilskud på 4.000 kr, som siden steg. 1844—1917 har der været ca. 273.000 elever på folkehøjskoler og landbrugsskoler, der oprindeligt fungerede efter de samme principper som folkehøjskolerne. 1853—1854 var der 238 elever, 1862-1863 505, 1872-1873 3.091, 1882-1883 3.801, 1892-1893 5.036, 1902-1903 7.361, 1912—1913 8.038. I nyere tid har antallet af årselever ligget på ca. 5-7000 (2003-2004 4.899). I de første mange år var den overvejende del af eleverne sønner og døtre af jordbrugere, der selv tog del i arbejdet på deres marker eller arbejdede for andre, eller af landsbyhåndværkere og landsbyskolelærere. 1915—1916 var 1.707 af karlene (ud af 2.878) og 1.447 af pigerne (af 2.745) fra gårdmandshjem, 483 af karlene og 466 af pigerne fra husmandshjem, 88 af karlene og 81 af pigerne fra arbejderhjem, 276 af karlene og 275 af pigerne fra håndværkerhjem, de 800 øvrige fra de andre samfundslag; fra købstæder var 121 karle og 164 piger; understøttede af staten var 1.998. I København forsøgte Frederik Ferdinand Falkenstjerne (1880—1889) og Morten Pontoppidan (1891—1893) forgæves at drive en folkehøjskole. Først for Johan Borup lykkedes det. Fra 1891 udbød han undervisning og i 1926 åbnede Borups Højskole. Man oprettede også folkehøjskoler særlig beregnet på fiskere og søfolk, men de var ved deres arbejde i almindelighed hindrede i at besøge dem. Mere succes fik landbrugsskolerne og havebrugsskoler, der de første mange år fungerede under samme vilkår som folkehøjskolerne.

Norge

I Norge forkyndtes Grundtvigs folkehøjskoletanker først af Ole Vig (død 1857). Den første folkehøjskole oprettedes 1864 på Sagatun af Herman Anker og Olaus Arvesen. Deres eksempel efterfulgtes snart af andre, fremfor alle af Christoffer Bruun, hvis Folkelige Grundtanker (1878) blev et klassisk skrift for hele Nordens folkehøjskoler, og Viggo Ullmann. I 1870'erne rejstes en kamp mod folkehøjskolen som en "grundtvigsk indretning" og 1875 oprettedes offentlige amtsskoler for at kvæle de fri folkehøjskoler, og disse fik en tid trange kår; mest dog fordi deres ledende mænd blev revet ud i den politiske kamp. Situationen forandredes dog med tiden og 1918 var der 27 folkehøjskoler i Norge og 21 private ungdomsskoler (indremissionske folkehøjskoler).

Sverige

I Sverige begyndte folkehøjskolebevægelsen 1867. Aftonbladets redaktør, doktor August Sohlman, var på en rejse blevet gjort opmærksom på dens betydning af C. Flor, og i sit blad, og i "Nordiska nationalföreningen" i Stockholm skildrede han de danske folkehøjskoler som noget, der burde efterlignes i Sverige, hvor nationalfølelsen trængte til at vækkes, og hvor almuens trang til oplysning var blevet følelig efter forfatningsændringen af 1866. 1868 oprettedes tre folkehøjskoler i Skåne: Folkhögskolan Hvilan (Leonard Holmström) og Önnestads folkhögskola (doktor Bergman) og i Østergötland Herrestad (doktor Gödecke), der flyttedes til Lunnevads Folkhögskola (Herman Odhner), senere Tärna folkhögskola i Vestmanland med forstanderparret Theodor Holmberg og Cecilia Bååth Holmberg. 1918 fandtes der 49 svenske folkehøjskoler, hvoraf 14 havde fællesundervisning for mænd og kvinder, mens de øvrige havde skole for mænd november-april og for kvinder maj—juli eller maj—august. 15 af skolerne havde et andetårskursus (Lantmannaskola). De fleste var oprettet af foreninger, nogle af landsting (amtsråd). I dag findes der 148 svenske folkehøjskoler.

Finland

I Finland oprettedes den første folkehøjskole 1889 i Kangasala af Sofia Hagman, hvorefter unge akademikere, mænd og kvinder, gik ud over landet og arbejdede for sagen. Der dannedes garantiforeninger, som oprettede folkehøjskoler, og under store personlige opofrelser viede den akademiske ungdom sig til1 folkeoplysningen. Landdagen bevilgede en understøttelse på 30.000 mark for perioden 1891—1894 til folkehøjskoler, men zaren nægtede at stadfæste bevillingen; så oprettedes ved folkehøjskolerne en landbrugsafdeling for mænd og en husholdningsafdeling for kvinder – alle finske folkehøjskoler havde allerede da fællesundervisning – og til disse afdelinger blev der givet en statsunderstøttelse, der 1913—14 var på 44.3300 mark, hertil kom en understøttelse fra kommunerne på 74.944 mark. 1914 var der 27 folkehøjskoler med finsk sprog (1277 elever) og 14 med svensk sprog (417 elever).

USA

Blandt de danske i USA oprettedes 1878 folkehøjskolen i Elk Horn i staten Iowa af nordmanden Ole Larson Kirkeberg, og folkehøjskoler blev herefter oprettet, hvor danske var samlede i større tal. Mest kendt er Grand View College Iowas hovedstad Des Moines, der blev oprettet 1896 som en udvidet folkehøjskole, hvor der tillige blev uddannet præster til danske menigheder inden for den daværende Danish Evangelical Lutheran Church of America.

Andre lande

I England oprettede Kvækerne en folkehøjskole, Fircroft College, i Bournville ved Birmingham. I Tyskland begyndte professor Wilhelm Rein i Jena at arbejde for oprettelse af folkehøjskoler efter dansk mønster. I 1918 blev der åbnet en folkehøjskole i Jena og med udgangen af 1920 var antallet af folkehøjskoler vokset til 90.

Ekstern henvisning


- [http://www.ffd.dk/da/main/main.php?menu=100 Folkehøjskolernes Forening] Kategori:Folkehøjskoler

Helle Degn

Helle Degn (født 20. oktober 1946 i København) er socialdemokratisk politiker.

Kronologisk biografi


- Lærereksamen i 1971 fra Blågårds Statsseminarium og herefter lærer i folkeskolenn.
- Medlem af Tårnby Kommunalbestyrelse 1969-72
- Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1971-75 og fra 1977-2000
- Helle Degn har været medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketingets Finansudvalg, Udenrigsudvalget og formand for Folketingets Uddannelsesudvalg, uddannelsespolitisk ordfører for Socialdemokratiet 1985-92, og bistandspolitisk ordfører fra 1982-92.
- Medlem af Danmarks Delegation ved FN's kvindekonferencer i 1975, 1980, 1985, 1995 og 2000. Medlem af bestyrelsen for Interparlamentarisk Union fra 1977. Medlem af Danske Kvinders Nationalråds styrelse 1977-83. Formand for Dansk-Tanzaniansk Venskabsforening 1980-82 og i samme periode medlem af FN-Forbundets styrelse.
- Formand for Ligestillingsrådet 1982-87.
- Medlem af Regeringens Børnekommision 1975-81.
- Medlem af Socialdemokratiets organisatoriske udenrigsudvalg, ligestillings-, uddannelses- og forskningspolitiske udvalg.
- Minister for udviklingsbistand i perioden januar 1993-september 1994.
- 1993 Wien. Deltog som udviklingsminister i FN's Konference om Menneskerettigheder
- September 1994: Udenrigs- og sikkerhedspolitisk ordfører for Socialdemokratiet. Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn. Vicepræsident for OSCE og formand for den danske OSCE-delegation (Tidl. CSCE). Vicepræsident for Socialist International Women. Medlem af Europarådet og vicepræsident for dets økonomiske udvalg. Medlem af Folketingets Finansudvalg.
- 1995 - Rådgiver for FN's Generalsekretær Buthros Ghali vedr. Det Sociale Topmøde i København.
- 1995 - Medlem af Rockefeller Foundations tænke-tank vedr. Befolkningspolitik.
- 1997 - Udnævnt til "Woman of the Year - 1997" af American Bibliografic Institute.
- 1997 - August: Formand for Netværket P.D. Burma
- 1998 - Januar: Valgt til formand for Udvalget for Økonomi og Udvikling i Europarådets parlamentariske forsamling i Strassbourg
- 1998 - Juli: Valgt til Præsident for OSCE PA
- 1998 - Oktober: Første danske kvinde 25 år i Folketinget
- 1999 - Januar: Genvalgt til formand for Udvalget for Økonomi og Udvikling i Europarådets parlamentariske forsamling i Strassbourg
- 1999 - Juli: Genvalgt som Præsident for OSCE PA
- 1999 - November: Fratræder som vice-præsident for Socialist International Women efter 6 år på posten.
- 2000 - Juli: Fratræder som Præsident for OSCE PA efter 2 år på posten
- 2000 - September: Forlader Folketinget efter næsten 27 år
- 2000 - Oktober: Tiltræder som Kommissær for Østersørådet for Demokratisk Udvikling
- 2003 - December: Fratræder som Kommissær for Østersørådet for Demokratisk Udvikling

Eksterne henvisninger/kilder


- [http://www.helledegn.dk Helle Degns hjemmeside] Degn, Helle Degn, Helle Kategori:DK5 99.332

1971

Begivenheder


- Don't Make A Wave Committee skifter navn til Greenpeace.
- Intel introducerer mikroprocessoren. 4004 chippen.
- Den 26. tilføjelse til den amerikanske forfatning sænker stemmeretten til 18 år.
- 2. januar - 66 dør i en sammenstyrtning under en fodboldkamp mellem Rangers og Celtic, Glasgow, Skotland.
- 11. januar - Sverige går over til et-kammersystem.
- 15. januar - Idi Amin vælter Milton Obote i et kup og overtager magten i Uganda.
- 15. januar - Officiel åbning af Aswan dæmningen ved Nilen af den ægyptiske præsident Sadat og den sovjetrussiske præsident Podgorny. Rusland havde taget sig af både finansiering og opførelse af dæmningen.
- 17. januar - Den amerikanske sanger Bing Crosby erklærer Danmark handelskrig i protest mod dansk laksefangst ved Grønland. Laksefangsten hindrer amerikanske lystfiskere i at få bid i USA’s floder, mener han.
- 11. februar - USA, USSR og Storbritannien underskriver Seabed Treaty omfattende atomvåben.
- 15. februar - Storbritannien overgår til decimal møntfod.
- 3. maj - Antikrigsdemonstrationer forsøger at afbryde regeringen i Washington DC.; politi og militær anholder op til 12.000 personer, hovedparten løslades senere.
- 31. maj Nyt land opstår, da Bangladesh løsriver sig fra Pakistan.
- 21. september Folketingsvalg i Danmark.
- 25. oktober - FN optager kommunist-Kina.
- 5. november - eneste (mislykkede) forsøg på affyring af den europæiske løfteraket, Europa-2
- 3. december - Indien og Pakistan er i krig.
- Ray Tomlinson sender det første e-mail mellem to computere.
- 22. december - Kurt Waldheim vælges til generalsekretær for FN efter U Thant.

Født


- 5. januar - Christina Bostofte, badmintonspiller.
- 17. februar - Denise Richards.
- 31. marts - Ewan McGregor.
- 17. april - Selena Quintanilla, kendt mexikansk-amerikansk tejano-sanger.
- 12. august - Pete Sampras, tennisspiller.
- 28. august - Janet Evans, olympisk svømmemester.
- 18. september - Lance Armstrong.
- 25. oktober - Pedro Martinez.
- 29. oktober - Winona Ryder, amerikansk skuespiller.
- 25. november - Christina Applegate, skuespillerinde.
- 24. december - Ricky Martin, sanger.
- 28. december - Frank Sepe, amerikansk bodybuilder og nøgenmodel

Dødsfald


- 10. januar - Coco Chanel - fransk modedesigner. 87 år
- 11. februar - Whitney Young Jr, National Urban League direktør.
- 6. april - Igor Stravinsky, russiskfødt amerikansk komponist. 88 år.
- 3. juli - Jim Morrison, forsanger, The Doors.
- 6. juli - Louis Armstrong, amerikansk jazzmusiker: trompet og sang. 69 år.
- 11. september -Nikita Sergejevitj Krustjov, russisk politiker og leder.
- 28. september - Henrik Bentzon, dansk/norsk skuespiller (fødes 1895).

Sport


- 17. januar - Super Bowl V Baltimore Colts (16) besejrer Dallas Cowboys (13).
- Arsenal F.C. vinder The Double.
- Ryder Cup, golf - USA 18½-Storbritannien 13½

Nobelprisen


- Fysik - Dennis Gabor
- Kemi - Gerhard Herzberg
- Medicin - Earl W Sutherland, Jr
- Litteratur - Pablo Neruda
- Fred - Willy Brandt
- Økonomi - Simon Kuznets

Film


- A Clockwork Orange af Stanley Kubrick.
- The French Connection af William Friedkin.
- Dirty Harry af Don Siegel.
- 12. januar All in the Family har premiere i tv.

Musik


- Forsanger for det amerikanske band The Doors, Jim Morrison, dør af en overdosis i Paris, Frankrig, efter deres sjette album L.A. Woman. 71 als:1971 ja:1971年 ko:1971년 ms:1971 simple:1971 th:พ.ศ. 2514

Lektor

Højeste lærertitel ved et gymnasium eller en underviser på en højere læreanstalt.

Se også


- Uddannelse Kilder/henvisninger
- Lexopen Kategori:Titler

Undervisning

Undervisning er et systematisk tilrettelagt forløb, der sigter mod at eleverne erhverver sig indsigt, kundskaber og færdigheder inden for et læreemne. Det er ofte samfundsbestemt, hvilke emner det er passende at undervise i. Læring kan dog også ske under andre former end ved målrettet undervisning. F.eks. sker det, når børnene efterligner forældre, andre voksne eller deres legekammerater og leger, at de gør ligesom rollemodellerne. Undervisningens effektivitet afhænger af et vellykket samspil af flere faktorer:
- Samfundet og forældrene må støtte og opmuntre elever og lærere under læreprocessen.
- Indholdet må have sammenhæng med elevernes tilværelse uden for undervisningssituationen.
- Indholdet må opleves som vedkommende for eleverne.
- Indholdet i undervisningen må have en sværhedsgrad, som gør det krævende, men ikke umuligt for eleverne at lære sig det.
- Undervisningsmetoderne må understøtte og ikke hindre elevernes læring.
- Undervisningens forløb må være tilrettelagt på en måde, så eleverne oplever, at der er styr på tingene, men også åbenhed overfor spontane behov eller ønsker.
- Lokaler, indretning og materialer må svare til indhold og metode i undervisningen.
- Lærerne må have en baggrundsviden og en pædagogisk færdighed, der gør det muligt for eleverne at lære stoffet.
- Skemalægning og årsplaner må understøtte og ikke hindre elevernes læring.

Eksempler


- lærere underviser elever.
- Pædagoger underviser børn.
- Wikipedia underviser internetbrugere.

Se også


- Undervisningsdifferentiering
- Undervisningsform
- Undervisningsfærdighed
- Undervisningslære
- Undervisningsmetode
- Uddannelse
- Skole Kategori:Pædagogik ja:教員 simple:Teaching

Kategori:Pædagogik

Pædagogik er bredt en betegnelse for områderne opdragelse, uddannelse og undervisning. Kategori:DK5 30-39 Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Humaniora Kategori:Anvendt videnskab

South Sudan Liberation Movement

The South Sudan Liberation Movement or SSLM, is a band of armed insurgents that were formed and operate in the Upper Nile Region in southern Sudan. The group seeks to restore unity and democracy among a people that have been devastated by lawlessness, overlooked by the outside world since 1991, and are politically neutralized. The SLA aims to complement the efforts of other political and military groups against the largely Islamic north and "follows two avenues to assert the rights of the people of South Sudan to freedom and self-determination". The group is in favor of negotiation with the government of Sudan, but until a peace-accord is signed, and the government stops its raids in southern Sudan, it will fight aggression. The peace accord of January 9th, 2005, is seen by the SLA as promising nothing new and only different from past treaties in its observance by the international community. Category:Militaries

Opony sitemap.html online spielautomaten appartamenti bruxelles Nurkowanie










































:: RELATED NEWS ::
Rouvres-en-Woëvre
Rouvres-en-Woevre Rouvres-en-Woëvre est une commune française, située dans le département de la Meuse et la région Lorraine.

Géographie

Histoire
Rouvrois-sur-Meuse
Rouvrois-sur-Meuse Rouvrois-sur-Meuse est une commune française, située dans le département de la Meuse et la région Lorraine.

Géographie

Histoire
Saint-Joire
Saint-Joire Saint-Joire est une commune française, située dans le département de la Meuse et la région Lorraine.

Géographie

Histoire

Saint-Joire tire s
Saint-Julien-sous-les-Côtes
Saint-Julien-sous-les-Cotes Saint-Julien-sous-les-Côtes est une commune française, située dans le département de la Meuse et la région Lorraine.

Géographie
Saint-Maurice-sous-les-Côtes
Saint-Maurice-sous-les-Cotes Saint-Maurice-sous-les-Côtes est une commune française, située dans le département de la Meuse et la région Lorraine.

Géographie

<
Salmagne
Salmagne Salmagne est une commune française, située dans le département de la Meuse et la région Lorraine.

Géographie

Histoire

Administration
Samogneux
Samogneux Samogneux est une commune française, située dans le département de la Meuse et la région Lorraine.

Géographie

Histoire

Administration

Sampigny
Sampigny Sampigny est une commune française, située dans le département de la Meuse et la région Lorraine.

Géographie

Histoire

Administration
Sassey-sur-Meuse
Sassey-sur-Meuse Sassey-sur-Meuse est une commune française, située dans le département de la Meuse et la région Lorraine.

Géographie

Histoire

Adm
Saulmory-et-Villefranche
Saulmory-et-Villefranche Saulmory-et-Villefranche est une commune française, située dans le département de la Meuse et la région Lorraine.

Géographie

Histoi
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org