:: wikimiki.org ::

Landbrug

Landbrug

Landbrug er en proces hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af visse planter og avl på visse dyr.

Se også

- Jordbrug, svedjebrug, bondegård, økologisk landbrug, Græsmarksbrug, Trevangsbrug, Alsæd, havebrug, Traktor, Landbrugsredskaber. Kategori:DK5 63 Kategori:Jordbrug ja:農業 ko:농업 simple:Agriculture

Proces

Søgsmål, Retstrætte; (kem.)Omsætning.

Se også

- Artefakt

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Fødevare

Se:
- Ernæring
- Madens kultur
- Madlavning (Ingredienser til Madlavning)
- Madopskrift
- Ret
- Frugt Ikke klassificerede mad og drikke:
- Absint
- Bearnaisesovs
- Citronmåne
- Culottesteg
- Eggnog
- Honningmåne
- Remulade
- Tusindårsæg

Se også

- Immunonutrition
- landbrug Kategori:Mad og drikke ja:食品 simple:Food th:อาหาร

Råvare

Et stof som forefindes i naturen og endnu ikke er forarbejdet til et endeligt produkt.

Plante

En plante er en organisme, der tilhører Planteriget (Plantae). Dette rige hører under Eukayoterne. Planteriget opdeles i mange undergrupper: Grønne planter incl. grønalger (Tidligere riget Planteriget (Plantae) kaldes nu af nogle få forskere for Viridiplantae) er encellede og flercellede organismer, der generelt ikke har nogen sanseorganer eller mulighed for selvstændig bevægelse. Nogle planter - stængelplanter har som fuldt udvoksne som regel rod, stilk og blade. Langt de fleste planter har fotosyntese. Planter findes i utallige varianter, her er en liste med nogle af dem: træer, buske, blomster, mosser, græsser og grønalger. Grønne planter er en delgruppe af organismerne i følge [http://tolweb.org/tree?group=Eukaryotes&contgroup=Life Tree of Live web project: Eukaryotes]
- Grønne planter (Viridiplantae) eller Chlorobionta: Simple grønalger (tarmtang...) [http://www.ucmp.berkeley.edu/greenalgae/greenalgae.html Berkeley University: Introduction to the "Green Algae"]
- Klasse Prasinophytes (tidligere Haptophytes) Haptophyta olivengrønalger
- Klasse Chlorophyceae (tidligere Chlorophyta) ferskvands-grønalger [http://www.ucmp.berkeley.edu/greenalgae/chlorophyceae.html Berkeley University: Introduction to the Chlorophyceae fresh-water green algae]
- Klasse Trebouxiophyceae
- Klasse Ulvophyceae (havsalat...)
- Højere grønalger og stængelplanter Streptophyla
- Chlorokybales
- Klebsormidiales [http://www.ucmp.berkeley.edu/greenalgae/charophyta/klebsormidiales.html Berkeley University: Klebsormidiales]
- Orden Zygnematales Laver én celle tyk grønalgetråd.
- Orden Charales mange-cellet forgrenet grønalge.
- Orden Coleochaetales
- Stængelplanter Embryophytes

Se også

- Systema naturae
- Krydderurter
- Krydderier
- Frugt
- Grøntsager
- Urter
- Vandplanter
- Plantens grundorganer

Eksterne henvisninger

- DMOZ: [http://dmoz.org/Science/Biology/Flora_and_Fauna/Plantae/ Plantae]
- [http://biologi.uio.no/plfys/haa/system/alger.htm No, Systematikk: Protoctista, alger og algelignende organismer]
- [http://www.surialink.com/HANDBOOK/Genera/greens/Enteromorpha/Enteromorpha.htm Enteromorpha]
- http://www.algaebase.org/
- [http://it-student.hivolda.no/prosjekt/v00/Livet_ved_havstranda/algar.htm Algar (marin botanikk)] Kategori:Eukaryoter
- ja:植物 ko:식물 ms:Tumbuhan simple:Plant th:พืช zh-min-nan:Si̍t-bu̍t

Dyr

Dyr er en gruppe af flercellede organismer, som kan bevæge sig rundt. Dyr udgør et af de biologiske riger. I følge [http://tolweb.org/tree?group=Bilateria&contgroup=Animals Tree of Live web project: Bilateria (Triploblasts)] er der følgende gruppering:
- dyr Metazoa
- Bilateria (Triploblasts)
- Deuterostomia
- Pighuder Echinodermata
-
- Søstjerner Asteroidea (Søstjerne...)
-
- Slangestjerner Ophiuroidea (Slangestjerne...)
-
- Søpindsvin Echinoidea
-
- Søpølser Holothuroidea (Søpølse...)
-
- Søliljer Crinoidea (Sølilje...)
- Hermichordata
- Rygstrengsdyr Chordata Chordonia (hvirveldyr, pattedyr og mennesker...)
- Ecdysozoa
- Leddyr Arthropoda (insekter, krebsdyr, tusindben, skolopender, spindler...)
- Onychophora
- Bjørnedyr Tardigradia
- Rundorme Nematoda (trikin...)
- Nematomorpha
- Kinorhyncha (Mudderdrage...)
- Korsetdyr Loricifera
- Priapulida
- ?-Fladorme Platyhelminthes
- ?-Chaetognatha
- ?-Gastrotricha
- ?-Hjuldyr Rotifera
- ?-Gnathostomulida
- ?-Micrognathozoa
- ?-Ringbærere Cycliophora
- ?-Mesozoa
- Lophotrochozoa
- Ledorme Annelida (Børsteorme, regnorm, sadelbørsteorme, Igler, Posthornsormen...)
- Stjerneorme Sipuncula
- Bløddyr Mollusca (muslinger, snegle, nautilus, blæksprutter....)
- Nemertiner Nemertea
- Mosdyr Bryozoa Ectoprocta
- Entoprocta
- Phoronida
- Armfødder Brachiopoda
- Myxozoa
- Række Nældecelledyr polypdyr Cnidaria (koraldyr, Hydra, havhveps, brandmand, vandmand, stor søanemone...)
- Ribbegopler Ctenophora
- Placozoa
- Svampedyr Porifera

Dyr eller planter

Forskellen på dyr og planter er at dyr har sanser, et redskab der bruges til at få input fra omgivelserne og derved reagere udfra det. Dog vil dyr der har et defekt sanseapparat ikke blive betegnet som planter.

Se også

- Husdyr
- Natdyr

Eksterne henvisninger

- Google: [http://directory.google.com/Top/Kids_and_Teens/Entertainment/Television/Animals/ Mest for børn: Animals]
- [http://animal.discovery.com/ Discovery: Animal planet]
- [http://tolweb.org/tree?group=Bilateria&contgroup=Animals Tree of Live web project: Discussion of Phylogenetic Relationships] Citat: "...Due to new evidence from developmental biology and molecular phylogenetics, ideas about bilaterian relationships have undergone a major paradigm shift within the last decade. The new hypotheses shown in the tree above are now widely accepted, but there are also many sceptics who emphasize the pitfalls and inconsistencies associated with the new data. One of the most prominent alternative views based on morphological evidence is championed by Nielsen (2001)..."
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Biology/Genetics/Eukaryotic/Animal/ Animal]
- [http://www.eksotiske-dyrs-venner.dk/fotoalbum/ eksotiske-dyrs-venner.dk: fotoalbum]
- [http://www.funet.fi/pub/sci/bio/life/ Markku Savela: Life] (Omfattende).
- [http://artikler.uwphoto.no/oversikter/mb_pigg_sjopolser.htm Marin Biologi: Pigghuder: Sjøpølser]
- [http://www.hekau.dk/3001.pdf Protozoer hydra (pdf)]
- Kategori:Eukaryoter ja:動物 ko:동물 ms:Haiwan simple:Animal th:สัตว์ zh-min-nan:Tōng-bu̍t

Svedjebrug

Svedjebrug er en landbrugsdrift, hvor man kun opdyrker jorden et enkelt år. Året før fælder man nogle af træerne i skoven, særligt de mest skyggende træer såsom lind og gran, så veddet er tørt og kan brændes af, inden man sår kornet. Det hævdes, at svedjebrug kan give 60 fold, men så skal kornet også stå spredt, og der går århundreder, før man kan få 60 fold på den samme jord igen. Man regnede med, at over 3 fold var det normale, før man fik gødning, og 25 fold er normalt i dag. Andre dyrkningsformer er:
- Græsmarksbrug
- Trevangsbrug
- Alsæd

Se også

- Landbrug, Økologisk landbrug, Græsmarksbrug, Trevangsbrug, Alsæd, Havebrug.

Økologisk landbrug

Økologisk landbrug er en driftform underlagt et sæt frivillige begrænsninger. Nogle af disse krav (specielt forbudet mod handelsgødning) er løst inspireret af de sammenhænge i naturen, som dækkes af den videnskabelige disciplin økologi, deraf navnet.

Krav til økologisk landbrug

For planteavl drejer det sig om, at der ikke må bruges handelsgødning eller pesticider (sprøjtegift). Ligeledes må der ikke tilføres slam fra rensningsanlæggene. For husdyrbrug drejer det sig om foderet, der skal være økologisk samt dyrevelfærd. I begge tilfælde er brug af genetisk modificerede organismer bandlyst.

Planteernæring

Uden kunstgødning og byslam er kilderne til næringsstoffer husdyrgødning, deposition fra luftforurening, fiksering af kvælstof fra luften og frigivning fra jordbundens egne lagre.

Deposition

Dansk landbrug har siden industrialiseringen modtaget et betragteligt tilskud af næringsstoffer som kvælstof, fosfor og svovl gennem luftforureningen. Bedre filtre har dog nedsat dette tilskud betragteligt, specielt er det blevet nødvendigt at tilsætte betydeligt mere svovl gennem gødningen. Deposition af især ammonium fra udbringning af gylle på nærliggende marker er også en betragtelig kilde i den enkelte marks kvælstofregnskab. Også denne kilde må forventes at falde med stigende miljøkrav til udbringning, men det vil selvfølgelig mere end modsvares af en bedre udnyttelse af gyllen på de marker, hvor den udbringes.

Fiksering

Visse planter som kløver og ærter kan gennem symbiose med bakterier fiksere kvælstof direkte for luften (der jo består primært af dette stof). Det betyder, at specielt kløver og kløver/græs-blandinger er en vigtig bestanddel af økologiske sædskifter. Det hjælper dog ikke for andre næringsstoffer, der ikke på samme måde indgår som en naturlig del af atmosfæren.

Frigivelse fra jordens egne lagre

Forbudet mod brug af pesticider fører til bedre forhold for jordens mikroorganismer. Specielt er visse svampe som mycorrhiza i stand til at frigøre fosfor, der ellers binder sig stærkt til jorden. Jordens egne lagre er dog en begrænset ressource, og der er derfor udtrykt frygt fra visse sider om, at økologisk jordbrug på længere sigt udpiner jorden.

Husdyrgødning

Langt den vigtigste kilde til planternæring i økologisk jordbrug er dog husdyrgødning, og det højere indhold af organisk stof i de fleste former for husdyrgødning (svinegylle er en undtagelse), forventes at føre til en berigelse af jorden med organisk materiale, der modsvarer bekymringen for udpining, samtidig med at det organiske stof også fører til en endnu højere mikrobiologisk aktivitet. Hvis husdyrgødningen alene stammer fra økologisk jordbrug, vil den dog aldrig kunne udgøre en nettotilførsel af planteernæring til jorden. Al den ernæring, der tilføres jorden gennem husdyrgødningen, vil i så fald stamme fra planter, der har optaget næringen fra de selvsamme jorde. Da der samtidig fjernes næring i form af de fødevarer, der sælges til byerne, er der stadig et underskud i regnskabet, og frygten for udpining består. Det er derfor tilladt, at en del af foderet til økologiske husdyrbrug må komme fra konventionelle landbrug. I de konventionelle landbrug kommer en del af gødningen fra slam, der blandt andet er efterladenskaber fra de fødevarer, som byboerne har købt fra de økologiske brug. Derved er balancen i det økologiske kredsløb alligevel bevaret, med en omvej over konventionelt landbrug.

Ukrudt og skadedyr

Her bruges mekanisk bekæmpelse, omhyggelige valg af sædskifter, modstandsdygtige sorter og blandingsafgrøder for at undgå ukrudt, sygdomme og skadedyr.

Fordele ved økologisk landbrug

Når man sætter en række begrænsninger i driften, må disse modsvares af tilsvarende fordele. Disse kan opdeles i dyrevelfærd, miljøhensyn, sundhed og mere bløde værdier.

Plantestress

I konventionelt landbrug kan man optimere produktionen meget præcist ved, at planterne undgår stressfaktorer som mangel på bestemte næringsstoffer eller angreb fra skadedyr. Derved kan planterne koncentrere deres energi om at opbygge et lager af energi og næring til næste generation i form af frugter eller knolde. Det er dette lager, vi er interesserede i i de fleste planter. Økologisk landbrug forsøger selvfølgelig det samme, men da husdyrgødning og mekanisk bekæmpelse er vanskeligere at styre end handelsgødning, vil planterne have en større risiko for at blive udsat for stress. Der var på et tidspunkt en hypotese om, at de stoffer, som planter producerer som reaktion på stress, skulle have en gavnlig virkning på menneskers immunforsvar. Det har dog endnu ikke været muligt at eftervise den hypotese.

Næringsoverskud

I Danmark påvirker udledningen af næringstoffer fra både byer og landbrug vandkvaliteten. Nitrat kan omdannes til nitrit, der i store mængder kan føre til sygdom hos spædbørn. Indholdet af nitrat i drikkevandet er visse steder over den lovlige grænse. Da man her i landet politisk har besluttet ikke at rense drikkevandet, har det ført til. at drikkevandsboringer er blevet lukket, eller at forurenet rent drikkevand er blevet blandet med rent drikkevand for at komme under det lovmæssige krav. Overgødskning af vandløb, søer og afskærmede kystnære områder såsom fjorde betyder en opblomstring af alger. Når disse alger dør, nedbrydes de af mikroorganismer, der bruger vandets ilt, hvilket betyder, at fisk og andre større organismer, der er afhængige af vandets ilt, dør. Det er vanskeligt at måle, hvor stort et udslip af næringsstoffer, der er fra et landbrug. Der er derfor stor usikkerhed om, hvorvidt økologisk drift er mere skånsom på dette område end konventionel drift. I målingerne drukner driftformen i usikkerheden fra andre kilder, og i modelberegninger afhænger svaret af den usikkerhed, der er i forudsætningerne. Til den konventionelle driftforms fordel peger:
- Kunstgødning er nemmere at dosere præcist og udbringe på de tidspunkter planterne har brug for den. Derved kan overgødskning lettere undgås.
- De helt store tab ved gødskning foregår, når høsten slår fejl, og næringsstofferne i jorden derved ikke kan optages og bindes. Ved at bruge pesticider kan man undgå at skadedyr ødelægger høsten.
- Kvælstoffiksering i planter er meget svær at styre, hvilket giver et enormt usikkerhedsmoment i kvælstofregnskabet.
- Øget brug af husdyrgødning fører til en opbygning af organisk stof i jorden. Fra dette vil næringstoffer blive frigivet ved mineralisering hele året, også efter høst hvor planterne ikke kan optage dem. For den økologiske driftforms fordel taler primært, at økologiske landmænd har en meget større motivation end konventionelle landmænd til at passe på deres næringsstoffer. For konventionelle planteavlere er handelsgødning en billig ressource, og for konventionelle husdyrbrug er husdyrgødningen et affaldsprodukt. I begge tilfælde betyder det, at den konventionelle drift bliver normbaseret, landmændene gøder så meget, som loven tillader, selv hvis lokale forhold peger på, at man kunne nøjes med mindre. Derudover vil den førnævnte opbygning af organisk stof i jorden også øge jordens evne til at holde på næringsstoferne og derved mindske risikoen for, at de bliver udvasket, før planterne kan optage dem.

Miljøfremmede stoffer

Pesticider er ofte stoffer, der ikke optræder naturligt i omgivelserne. Nogle af disse stoffer har vist sig at have en negativ indflydelse på miljøet, og andre har vist sig at være sundhedsskadelige. Konventionelt landbrug er underlagt skrappe restriktioner i forhold til brugen af pesticider, så kun uskadelige stoffer er lovlige, og disse skal anvendes forsvarligt. Det er dog altid muligt, at nye oplysninger kan komme frem, som viser, at stoffer man tidligere troede var uskadelige, ikke længere kan anses som harmløse, og mange føler derfor, det er bedre helt at undgå dem. Det skal dog nævnes, at nogle planter producrer stoffer, der er langt giftigere end de tilladte pesticider, og at svampe der måske ville være blevet holdt nede i et konventionelt brug, kan producere gift. Så økologisk landbrug er ikke nogen garanti for, at man undgår gift i hverken fødevarer eller miljø, blot at man undgår miljøfremmede stoffer. Specielt for vin gælder at det er svært at dyrke helt uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler. Derfor er det tilladt at bruge en række pesticider der regnes for mere "naturlige" end dem der anvendes ved konventionel vindyrkning, men samtidig regnes for for farlige at tillade i konventionel brug. En stærkt omtalt rapport viste, at økologiske landmænd havde bedre sædkvalitet end konventionelle landmænd, hvilket i det mindste indikerer, at det for de folk, der arbejder med dem, er bedre at undgå de de miljøfremmede stoffer.

Energiforbrug

Det økologiske landbrug har ikke nogen målsætning vedrørende energiforbrug. Da fremstillingen af kunstgødning er meget energikrævende, vil der blivet sparet en del energi dér i forhold til konventionel planteavl. Til gengæld er en mekanisk ukrudtbekæmpelse mere energikrævende end kemisk ukrudtbekæmpelse. Hvis høsten slår fejl på grund af skadedyr, vil energiforbruget i forhold til udbyttet kunne gå helt skævt. For husdyrhold vil de bedre forhold generelt også øge kravet til energi indendørs. Til gengæld vil der ikke være krav til opvarmning eller belysning, når dyrene opholder sig udendørs. Generelt tyder modelberegninger på, at økologisk landbrug er mindre energikrævende end konventionelt landbrug, men der er stor usikkerhed forbundet dermed.

Flora og Fauna

I kraft af forbudet mod pesticider giver økologisk landbrug bedre plads til et naturligt varieret plante- og dyreliv. Brugen af pesticider påvirker ikke blot de dyr og planter der bliver dræbt, med også de dyr der ellers ville spise skadesvolderne.

Et mere naturligt liv

De populære betegnelser for handelsgødning og pesticider er kunstgødning og sprøjtegift. Disse betegnelser er for mange negativt ladede, "kunstigt" står som noget utrygt og i modsætning til det positivt ladede "naturligt". Og gift i maden er der næppe mange, der ønsker sig. Kunstgødning består dog af præcis de samme stoffer, som planterne optager fra husdyrgødning, det er blot fremstillingsprocessen, der er anderledes. Set fra den synsvinkel er kunstgødning ikke mere unaturlig end kunstvanding. De anvendte pesticider her i landet er generelt ufarlige for mennesker (specielt herbicider (plantegift) og fungicider (svampegift) har sjældent nogen påviselig indvirkning på dyr), men de er som regel miljøfremmede og kan derfor sagtens betegnes som unaturlige. I branchen bruges betegnelserne handelsgødning og planteværnsmidler i stedet for kunstgødning og sprøjtegift. I videnskabelige kredse tales om mineralsk gødning og pesticider.

Eksterne henvisninger

- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/wales/south_west/3240675.stm 4 November, 2003, BBC News: 'Green' farms save song birds] Kategori:Jordbrug

Havebrug

Havebrug er - strengt taget - en proces, hvor fødevarer frembringes ved intensiv dyrkning af visse planter. I videre forstand omfatter havebrug også den æstetisk betonede dyrkning af træer, buske, lianer, stauder og énårige planter.

DK5-opdeling af emnet havebrug

63 Landbrug. Skovbrug. Havebrug. Fiskeri

- 63.5 Gartnerivirksomhed og havebrug
- 63.51 Haveanlæg og havearkitektur
- 63.519 Havearkitekturens historie
- 63.52 Gødskning og jordforbedring
- 63.53 Plantedrivning. Planteskoler og væksthusgartnerier
- 63.54 Køkkenhaven. Frilandsgartnerier
- 63.55 Frugthaven. Frugtavl
- 63.56 Blomsterdyrkning. Prydtræer og prydbuske
- 63.57 Potteplanter
- 63.58 Kolonihaver
- 63.59 Blomsterbinding og blomsterdekoration

Se også

- antroposofi, bonsai, botanisk have, dambrug, gartneri, græsplæne, have, jordbrug, jordbund, landbrug, naturnær, park, råjord, skovbrug, økologisk dyrkning. Kategori:DK5 63 ja:園芸 simple:Gardening th:การจัดสวน

Landbrugsredskaber

Denne liste vil med tiden komme til at vise de landbrugsmaskiner som "almindelige byboer" ikke altid er helt sikre på. Listen er kopieret fra en mangelfuld norsk liste, og ikke alle oversættelser er lige lette at gætte sig til.

Andet

- :no:Klettskuffe
- Liftkasse
- Majshøster For majstærske: se mejetærsker herunder. For snitter til majsensilage, se grønthøster.
- Mejetærsker
- Skærbord
- Skårlægger
- Anhænger
- Silo
- Plansilo

Gammeldags redskaber

- :no:Halmkutter
- Hesterive
- :no:Høyrive
- :no:Piggmaskin
- Selvbinder
- Tærskeværk
- :no:Troll
- :no:Tømmerdoning

Se også

Entreprenørmaskiner, Staldredskaber Kategori:landbrug Kategori:jordbrug Kategori:landbrugsmaskiner Kategori:Kun liste

Kategori:Jordbrug

Kategori:Erhvervsliv

Loading coil

In electronics, a loading coil is a coil (inductor) that does not provide coupling to any other circuit, but is inserted in a circuit to increase its inductance. Loading coils are archaicly known as Pupin coils (especially when used for the Heaviside condition). Loading coils inserted periodically in series with a pair of wires reduce the attenuation at the higher voice frequencies up to the cutoff frequency of the low-pass filter formed by (a) the inductance of the coils and distributed inductance of the wires, and (b) the distributed capacitance between the wires. Above the cutoff frequency, attenuation increases rapidly. A common application of loading coils is to improve the voice-frequency amplitude response characteristics of twisted cable pairs. When connected in series with a twisted pair at regular intervals, loading coils, in concert with the distributed resistance and capacitance of the pair, convert the line from an RC network into a transmission line (and, coincidentally, form an audio frequency filter) that improves the high-frequency audio response of the pair up to the cutoff frequency of the transmission line. When loading coils are in place, signal attenuation remains low for signals within the passband of the transmission line but increases rapidly for frequencies above the audio cutoff frequency. Thus, if the pair is subsequently reused to support applications that require higher frequencies (such as carrier systems or DSL), any loading coils that were present on the line must be removed. Category:Electromagnetic components Category:Telephony

aliasy Barcellona hotel praca best online casino konsultant slubny

:: RELATED NEWS ::

Offside
Die Abseitsregel ist eine Bestimmung im Fußball und Eishockey, die bestimmte Spielfeld-Positionen angreifender Spieler gegenüber den Verteidigern der gegnerischen Mannschaft für regelwidrig erklärt und somit den Angriff auf das gegnerische Tor unterbindet. Da Abseitsentscheidungen des Schiedsrichters und seiner Assistenten bisweilen auch strittig sein können, sorgen sie insbesondere beim Fußball regelmäßig zu hitzigen Diskussionen unter de

MITEC Automotive
MITEC Automotive AG ist ein in Eisenach ansässiges Unternehmen der Automobilindustrie. Es zählt zu den weltweit führenden Unternehmen der Automobilantriebstechnik. Die MITEC AG beschäftigt 750 Mitarbeiter (2003).

Produkte

- Massenausgleichssysteme
- Komponenten der Allradgetriebetechnologie

Geschichte

1990 - Gründung
1991 - Übernahme des ehemalige Getriebebau des Automobilwerkes Eisenach und es wurde begonnen weiteren Getriebekomponenten zu produzieren
1994 - Begann die Entwicklung der ersten Massenau

Oberholzen
Oberholzen ist eine Ortschaft der Stadt Wiehl im Oberbergischen Kreis im Regierungsbezirk Köln in Nordrhein-Westfalen.

Lage und Beschreibung

Der Ort liegt in Luftlinie rund 1,5 km nordöstlich vom Stadtzentrum von Wiehl entfernt.

Geschichte

Erstnennung

1575 wird der Ort das erste Mal urkundlich erwä

Pyroelektrizität
Pyroelektrizität (auch: pyroelekrischer Effekt, pyroelektrische Polarisation) ist die Eigenschaft einiger piezoelektrischer Kristalle, auf eine zeitliche Temperaturänderung ΔT, die Temperaturunterschiede im Material bewirkt, mit Ladungstrennung zu reagieren. Die resultierende Spannungsdifferenz kann an den Oberflächen mit Elektroden abgegriffen werden. Hierbei ist die Polarisation P_py: :P_py = p
- ΔT, wobei p di

Bracht (Fluss)
Die Bracht ist ein Fluss in Hessen. Sie entspringt im Vogelsberg bei Volkhardshain und fließt in nord-südlicher Richtung bei Wächtersbach in die Kinzig. An ihrer Quelle heißt der Bach Hundsbach. Ab der "Saubrücke" spricht man vom Horstbach. Ab der Brücke zwischen den Ortsteil

Steve Albini
Steve Albini ist US-amerikanischer Musiker und Produzent (er selbst verachtet diese Bezeichnung). Er ist die vielleicht umstrittenste Person im amerikanischen Indie-Rock. Schon vor seiner musikalischen Karriere hatte er sich durch zahlreiche zutiefst beleidigende Fanzine-Artikel über Bands, die er verachtete einen Namen gemacht. Er ist Begründer der einflussreichen Band Big Black, welche Alten Ägypten von 1075 – 652 v. Chr. kennzeichnet den Übergang vom Neuen Reich hin zum Niedergang der traditionellen Pharaonenherrschaft.

Allgemeines

In dieser Epoche der ägyptischen Geschichte ist es nicht einfach, die einzelnen Dynastien

Grundpfandrecht
Grundpfandrechte bilden die Grundlage zur Kreditsicherung durch Immobilien. Sie sind im deutschen Recht in den §§ 1113 ff. BGB geregelt. Die Grundformen der Grundpfandrechte sind:
- Hypothek (§ 1113 BGB),
- Grundschuld (§ 1191 BGB

Natural (Band)
Natural ist eine US-amerikanische Boygroup, bestehend aus:
- Benjamin Frederic Bledsoe
- Joshua Michael Horn
- Michael Wayne Johnson
- Patrick Bruce King,jr.
- Marc Eric Terenzi Ihren bislang größten Erfolg erreichte die Band an der Seite von Sarah Connor. Die gemeinsam au

Baggara
Baggara, auch Baqqara, heißt auf arabisch "Kuh"-Hirten, meint jedoch in anderen Sprachen meist die im Sudan und dem Tschad und in geringem Maße auch in anderen Sahel-Ländern nomadisierenden arabischsprachigen Rinder-Nomaden. Die Baggara gehen zumindest teilweise auf Kamel-N

Landbrug

Se også

Proces

Se også

Kilder/henvisninger

Fødevare

Se også

Råvare

Plante

Se også

Eksterne henvisninger

Dyr

Dyr eller planter

Se også

Eksterne henvisninger

Svedjebrug

Se også

Økologisk landbrug

Krav til økologisk landbrug

Planteernæring

Deposition

Fiksering

Frigivelse fra jordens egne lagre

Husdyrgødning

Ukrudt og skadedyr

Fordele ved økologisk landbrug

Plantestress

Næringsoverskud

Miljøfremmede stoffer

Energiforbrug

Flora og Fauna

Et mere naturligt liv

Eksterne henvisninger

Havebrug

DK5-opdeling af emnet havebrug

63 Landbrug. Skovbrug. Havebrug. Fiskeri

Se også

Landbrugsredskaber

Jordbearbejdning

Gødnings- og sprøjteredskaber

Såning og planting

Græs- og halmredskaber

Rodvækstredskaber

Skov- og vedredskaber

Andet

Gammeldags redskaber

Se også

Kategori:Jordbrug

Loading coil

Produkte

Geschichte

Lage und Beschreibung

Geschichte

Erstnennung

Allgemeines