:: wikimiki.org ::

Laser

Laser

En laser er en indretning, som skaber lys eller anden elektromagnetisk stråling med ganske særlige egenskaber, ved hjælp af kvantemekaniske effekter. Navnet er et akronym for de engelske ord "Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation" - på dansk: "Lys-forstærkning ved stimuleret udsendelse af stråling".
Lyset fra en helt idéel laser udmærker sig på fire måder:
- Lyset har én ganske bestemt bølgelængde - synlige laserstråler vil altid have en klar farve; de kan aldrig være f.eks. helt hvide.
- Alle bølger bevæger sig i præcis samme retning: I stedet for en lyskegle danner laseren en tynd, snorlige stråle, hvilket ses tydeligt hvis strålen går igennem røg, tåge, støv eller lignende.
- Alle bølger svinger i takt, så energien i hver bølge adderes ved konstruktiv interferens. Intensiteten indenfor selve strålen er derfor særdeles høj.
- Alle bølger i laserstrålen er polariseret i en entydig retning, dvs. den elektriske hhv. den magnetiske del af hver bølge er orienteret i samme retning.

Praktiske anvendelser

Den første laser blev demonstreret i 1960, og blev i begyndelsen betragtet som en kuriositet uden nogen praktiske anvendelser. Men i dag bruges lasere til en lang række forskellige formål, f.eks.:
- Industriel bearbejdning: Stærke laserstråler med bølgelængder i det infrarøde område, styret af robotter, kan skære emner ud i f.eks. stål.
- Kommunikation: En moderne laserteknologi er de såkaldte laserdioder, som skaber lys med laserens egenskaber, herunder den høje intensitet. Disse dioder kan moduleres med et informations-bærende elektrisk signal, og dermed viderebringe informationen ad optisk vej, f.eks. igennem en lysleder.
- Medicinske anvendelser: Med præcist anvendt laserlys kan man behandle en række lidelser i øjet, og ved hjælp af endoskoper og laserlys fremført via lysledere kan kirurger arbejde på snævre og utilgængelige steder i patientens krop gennem naturlige kropsåbinger eller minimale snit (såkaldt keyhole-kirurgi).
- Måling: Laserlys bruges til at måle en lang række fysiske størrelser, f.eks. afstand (og deraf også hastighed og acceleration), rotation samt optiske og kemiske egenskaber. De fleste af disse målemetoder går ud på at sende en laserstråle af moderat styrke ind imod eller igennem det der skal måles på, og derefter undersøge den stråling der passerer eller kastes tilbage.

Princippet i laseren

Elektronerne i et atom kan bevæge sig i ganske bestemte baner i forhold til atomkernen, og hver af disse baner repræsenterer et vist kvantum energi. Modtager en elektron en energimængde svarende til forskellen mellem dens nuværende bane og en mere energirig bane, absorberer elektronen energien og bruger den til at springe til den nye bane - elektronen siges nu at være exciteret. Omvendt kan en exciteret elektron henfalde ved at springe tilbage til en bane der repræsenterer mindre energi; ved den lejlighed "tilbagebetaler" elektronen energiforskellen ved at udsende en foton; et lyskvant svarende til en bølgelængde der afhænger af den frigivne mængde energi. Normalt er det en minoritet af elektronerne i et materiale der er exciteret på denne måde, men i en laser påvirker man et materiale, det såkaldte lasermedium på en måde så de fleste elektroner der kan exciteres, bliver det. Man taler da om en populations-inversion i lasermediet.
Umiddelbart efter begynder de første exciterede elektroner at henfalde spontant og udsender derved fotoner (lys) med en bestemt bølgelængde: Når disse fotoner passerer en exciteret elektron som besidder et tilsvarende energioverskud, stimuleres denne elektron til at henfalde og derved udsende en foton med samme bølgelængde, og i samme fase og retning som den oprindelige foton. Disse fotoner fortsætter samlet, og stimulerer flere exciterede elektroner til at henfalde og derved bidrage med yderligere fotoner. I hver ende af lasermediet er anbragt et spejl, hvoraf det ene reflekterer alt lyset og sender det tilbage gennem lasermediet, mens det andet lader en lille smule af lyset "undslippe": Det meste lys sendes således frem og tilbage gennem lasermediet mange gange og udløser endnu flere fotoner, mens det lys der forlader laseren igennem sidstnævnte spejl danner laserstrålen.

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040106082752.htm 2004-01-06, Sciencedaily: New Light-emitting Transistor Could Revolutionize Electronics Industry] Citat: "..."We have demonstrated light emission from the base layer of a heterojunction bipolar transistor, and showed that the light intensity can be controlled by varying the base current," said Holonyak..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/09/050929083527.htm 2005-09-30, Sciencedaily: Room-temperature Transistor Laser Is Step Closer To Commercialization] Kategori:Kvantemekanik Kategori:Optiske apparater ja:レーザー ko:레이저 ms:Laser

Lys

For andre betydninger se: Lys (flod) og Oplysning ---- Lys er sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum, som er synligt for det menneskelige øje, men kan også betegne andre former for elektromagnetisk stråling.

Lysets egenskaber

Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisering. Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder sjældent kun sender på en frekvens. Synligt lys er spektret mellem bølgelængderne ca. 740 nm og 380 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet(omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:

farve	bølgelængdeinterval (målt i vakuum)	frekvensinterval
rød	~ 625-740 nm	~ 480-405 THz
orange	~ 590-625 nm	~ 510-480 THz
gul	~ 565-590 nm	~ 530-510 THz
grøn	~ 520-565 nm	~ 580-530 THz
cyan	~ 500-520 nm	~ 600-580 THz
blå	~ 450-500 nm	~ 670-600 THz
indigo	~ 430-450 nm	~ 700-670 THz
violet	~ 380-430 nm	~ 790-700 THz

Spektrets frekvenser udenfor vore øjnes synsopfattelse kaldes ultraviolet eller UV (bølgelængder mindre end ca. 380 nm) og infrarød, kortbølget-IR (eng. near-IR) eller bare IR (bølgelængder større end ca. 740 nm). Selvom om vi ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Vi kan ikke opfatte UV stråling, men mærke dens senere virkning i form af solbrændthed eller solskoldning. Nogle dyr, som f.eks. bier kan se UV stråling, mens andre f.eks. klapperslanger kan se langbølget-IR. Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i vakuum. Selv iagttagere i bevægelse, i forhold til en lyskilde, vil måle den samme endelige hastighed - nemlig lysets hastighed i vakuum c: c = 299.792.458 meter per sekund. Når lys passerer gennemsigtige medier som f.eks. luft, vand eller glas, vil lysets hastighed i mediet være mindre og lyset har her kortere bølgelængde end i vakuum. I medieovergangene vil lyset blive refrakteret. Studiet af vekselvirkningen mellem lys og stof benævnes optik.

Måling af lys

Følgende kvantiteter og enheder anvendes til at måle lys:
- lys temperatur
- belysning (eng. illuminance) (SI enhed: lux)
- lysstrøm (eng. flux) (SI enhed: lumen)
- lysstyrke (eng. intensity) (SI enhed: candela)

Lyskilder

- termisk stråling (også sortlegeme-stråling)
- glødelamper
- Solens lys
- glødende partikler i flammer (se ild)
- atomiske spektrale emission (emissionslinjer kan enten være stimuleret eller spontan)
- laser og maser (stimuleret emission)
- lysdiode
- gasudladningslamper (neon-skilte, kviksølv-lamper, osv.)
- flammer (lys fra selve de varme gasser, se også ovenfor)
- acceleration af frie ladede partikler (f.eks. elektroner)
- cyklotronstråling
- Bremsstrahlung-stråling
- Cherenkov-stråling
- fluorescens
- fosforescens
- katodestrålerør (eng. eng. Cathode Ray Tube, CRT)
- bioluminiscens
- sonoluminiscens
- triboluminiscens
- radioaktivt henfald
- partikel-antipartikel-annihilation

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756

Se også

- fysik
- økologi
- luxmeter

Eksterne henvisninger

- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum...levetid vil være mange gange større end elektriske pærers... (App. Phys. Let. 30/7-01)".
- [http://www.altair.org/ Altair - Exploring the Electromagnetic Spectrum], [http://www.altair.org/specmap.html The Known Spectrum, an explorer's map]
- [http://www.adobe.com/support/techguides/color/colortheory/light.html Adobe: light colortheory]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/523-2.html Number 523 #2, February 1, 2001, AIP: How Light Gets Through Tiny Holes] Citat: "...Now, two research collaborations independently explain the results by showing that plasmons (themselves collective objects) and the photons of light form a composite object, known as a "surface plasmon polariton."..." Kategori:Fysik Kategori:Elektromagnetisk spektrum Kategori:Økologi ja:光 ko:빛 ms:Cahaya simple:Light th:แสง

Kvantemekanisk

Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken som beskæftiger sig med stofs egenskaber på lille skala.

Historie

I år 1900 foreslog Max Planck at energi kan være kvantiseret. Denne ide opstod i et forsøg på at beskrive den observerede frekvensfordeling af energi udsendt fra et sort legeme. Einstein forklarede i 1905 den fotoelektriske effekt ved på tilsvarende vis at postulere at lysets energi er kvantiseret. I 1913 forklarede den danske fysiker Niels Bohr brintatomets spektrallinjer ved at antage kvantiserede energitilstande. Endeligt i 1924 fremførte Louis de Broglie sin teori for stoffets bølgenatur. Trods deres succes var disse teorier rent fænomenologiske: der var intet fundamentalt argument for kvantisering. Disse teorier kaldes overordnet for den gamle kvantemekanik. Den moderne kvantemekanik opstod i 1925 hvor Heisenberg udviklede matrix beskrivelsen, og hvor Schrödinger udviklede bølgebeskrivelsen og opstillede Schrödingerligningen. Schrödinger viste efterfølgende at de to tilgange er ækvivalente. Werner Heisenberg postulerede sit usikkerhedsprincip i 1927. Kvantemekanikken udvikler sig til det der kendes som "Københavnerfortolkningen". I 1927 bliver kvantemekanikken også forenet med den specielle relativitetsteori gennem Paul Dirac's arbejde. Paul Dirac udviklede ligeledes brugen af operatorteori i kvantemekanikken - specielt den indflydelsesrige bra-ket notation. I 1932 formulerede John von Neumann en streng matematisk basis for kvantemekanik formuleret som operatorteori. I 1940'erne blev kvanteelektrodynamikken (QED) udviklet at Richard Feynman, Freeman J. Dyson, Julian Schwinger og Shin-Ichiro Tomonaga. Hugh Everett III formulerede "mange-verden" fortolkningen i 1956. Kvantekromodynamikken (QCD) tager sin begyndelse i de tidlige 1960'ere. Teorien som vi kender den i dag blev formuleret af Polizter, Gross og Wilzcek i 1975. På baggrund af pionérarbejde af Schwinger, Higgs, Goldstone og andre blev det uafhængigt påvist af Glashow, Weinberg og Salam at den svage kernekraft og kvanteelektrodynamik kunne forenes i enkel elektrosvag kraft.

Se også

- Lene Vestergaard Hau
- atommodel (bølge)
- Kvantecomputer
- Kvantekemi
- Fotonisk krystal
- Nanoteknologi
- Kvantefysisk sammenfiltring
- kvanteteleportation
- Kvantemekanisk tunnelering
- kvanteø (=kvanteprik, nanokrystal, kvantepunkt, kunstigt atom (kvanteø), QD)

Eksterne henvisninger

- [http://dk.news.yahoo.com/030215/108/2sodg.html Lørdag 15. februar 2003, Det rene science fiction] Citat: "...Det er ikke stof, vi forsøger at flytte. Det, vi flytter, er kvante informationen om stof....Forstår du det ikke, kære læser, så fortvivl ikke. Kvantefysikkens far, vor egen Niels Bohr, sagde engang, at hvis man ikke kan blive svimmel ved at tænke over perspektiverne i kvantefysikken, så har man ikke forstået noget som helst...."
- [http://www.comon.dk/20/view.asp?ID=9499 27. september 2001 Dansk gennembrud i kvanteforskning] Citat: "...Kvantekommunikation og teleportation er rykket et skridt nærmere...Ph.d.-studerende Brian Julsgaard, forskningsadjunkt Alexander Kozhekin og professor Eugene Polzik har demonstreret det såkaldte "entanglement" af to objekter, som hver især består af omkring en trillion atomer....Dermed kan et objekts tilstand transporteres fra et sted til et andet - teleportation er en realitet, men endnu kun i lille målestok ..."
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/everett.htm 1957 Everett paper på dansk]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/winitzki.htm Serge A. Winitzki 1993: Bemærkninger til Mange-Verdener Tolkningen]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/shimony.htm Abner Shimony: Kvanteverdenens virkelighed] Citat: "...På intet område har resultaterne været så dramatiske, som indenfor kvantemekanik..."
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Physics/Quantum_Mechanics/ Quantum Mechanics], [http://dmoz.org/Science/Physics/Quantum_Mechanics/People/ Quantum Mechanics: People]
- [http://www.idmon.freeserve.co.uk/quant3.htm The Quantum World, EPR:- Spooky Connections (entanglement)] Citat: "...Quantum theory upset Einstein because it gave him nothing better to grapple with than frustrating probabilities. In 1936, he got together with Boris Podolsky and Nathan Rosen to create the "EPR paradox". It's ironic that the spooky EPR connection has now been used in the lab to teleport photons, because the original reason for inventing the EPR paradox was to show that one of the implications of quantum theory was so unacceptable that it must be wrong or incomplete in some respect...."
- [http://physicsweb.org/article/news/7/11/3 6 November 2003, PhysicsWeb: Mesons violate Bell’s inequality] Citat: "...The inequality was violated by three standard deviations in experiments with B mesons at the KEK laboratory in Japan - yet again confirming the predictions of quantum theory..."
- [http://edition.cnn.com/TECH/9712/10/beam.me.up.ap/ December 10, 1997 Science fact: Scientists achieve 'Star Trek'-like feat] Citat: "... If the notion of entanglement leaves your head spinning, don't feel bad. Zeilinger said he doesn't understand how it works either. "And you can quote me on that," he said. [http://www.quantum.univie.ac.at/zeilinger/ Prof. Anton Zeilinger]..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/660-2.html Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation] Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- [http://rugth30.phys.rug.nl/quantummechanics/ Quantum mechanics]
- [http://unisci.com/stories/20014/1126013.htm UniSci, 26-Nov-2001 Holograms Based On 'Spooky Action At A Distance'] Citat: "...It's the interference of the possible paths that encodes the holographic image of the hidden object, which is very spooky indeed. ..."
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Physics/Quantum_Mechanics/Interpretations/ Quantum Mechanics Interpretations]
- [http://www.hedweb.com/everett/everett.htm The Everett Interpretation: many worlds FAQ]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/646-1.html Number 646 #1, July 16, 2003, AIP: Photonic Crystal Shifts Energy] Citat: "...Shawn Lin and his Sandia colleagues, in the course of their studies of photonic crystals, have seemed to challenge the venerable formulation, made by Max Planck a hundred years ago, of what kind of emission spectrum a body should have..." Kategori:Fysik
- ja:量子力学 ko:양자역학

Interferens

Når to eller flere harmonisk svingende fænomener af samme beskaffenhed (f.eks. elektriske signaler, eller bølger af lyd eller lys) blandes, adderes de enkelte "bidrag" bogstavelig talt til et nyt signal: Denne sammenblanding kaldes for interferens, og resultatet heraf kan være "ingenting" (fravær af resulterende bølge eller signal), eller svingninger med "nye" amplituder og/eller frekvenser.

Konstruktiv og destruktiv interferens

Ved interferens mellem to signaler eller bølgefænomener med ens frekvenser, vil det eventuelle resulterende signal/bølgeudslag have samme frekvens som de to kilder. Amplituden (størrelsen på udslaget) af "blandingen" kan til gengæld variere, og afhænger dels af de to "bidrags" amplituder, dels af forskellen i fase på de to signaler eller bølger.
Hvis de to signaler svinger i takt, er faseforskellen 0°, eller 0 rad: I denne situation er udslagende hhv. "i top" og "i bund" samtidigt, og resultatet bliver således et signal med en amplitude der er lig med summen af de to "bidrags" amplituder. Interferens ved disse omstændigheder kaldes for konstruktiv interferens.
"Forsinker" man nu det ene signal, så det svinger "i modtakt" med det andet, bliver faseforskellen 180°, eller π rad: Så "mødes" bølgetoppe fra det ene signal med bølgedale fra det andet signal -- signalerne bliver trukket fra hinanden, og slutresultatet bliver et signal hvis amplitude er den numeriske differens mellem de to bidragende signalers amplituder. Er de to signaler lige store, udslukker de fuldstændig hinanden, og man taler da om destruktiv interferens.
Generelt gælder, at ved intereferens mellem to signaler med ens frekvens, amplituderne A₁ og A₂ og den indbyrdes fasevinkel φ skabes et signal med samme frekvens og en amplitude A, som er givet ved:

A = \sqrt

Interferens mellem forskellige frekvenser

Hvis to signaler eller bølger med forskellige frekvenser interfererer, skabes to nye frekvenser, som er hhv. summen og den numeriske differens mellem de to frekvenser: hvis f.eks. to lydkilder udsender ensartede lyde ved næsten samme frekvens, kan man høre differens-frekvensen som en pulserende modulation ("wah-wah" eller beating).
Dette fænomen udnyttes indenfor elektronikken blandt andet i superheteorodyne radiomodtagere, hvor det modtagne signal (hvis frekvens kan variere indenfor et vist interval) interfererer med et signal af en anden frekvens i et blanderkredsløb, og derved skaber et tredje signal som altid har én og samme, faste frekvens. "Resten" af elektronikken i modtageren skal så blot være indrettet til at behandle denne ene frekvens, hvilket forenkler den praktiske konstruktion af modtageren.

Historisk udnyttelse af interferensbillede

Det er interessant, at polynesierne kunne navigere uden kompas på åbent og ukendt hav. Det gjorde de bl.a. ud fra et grundigt kendskab til den interferensvirkning, en fjern ø (dva. en ø under horisonten) fremkalder i bølgebilledet på åbent hav. De kunne lokalisere retningen til ganske lave atoller på den måde.

Infrarød

Infrarød (IR) stråling er elektromagnetisk stråling som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling. Navnet infrarød betyder "under rød" (fra latin infra, "under"), rød er den synlige lysfarve med den længste bølgelængde. Infrarød stråling spænder over 3 dekaders bølgelængder og er mellem ca. 700 nm og 1 mm. Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter infrarød stråling): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisation.

Forskellige infrarøde intervaller

IR bliver ofte underinddelt i:
- nær infrarød NIR, IR-A DIN, 0,7–1,4 µm i bølgelængde, defineret ved vanddamps absorption og almindeligt anvendt i optiske fibre til telekommunikation fordi de optiske fibres SiO₂ lysleder her har særlig lave tab.
- kortbølget IR SWIR, IR-B DIN, 1,4–3 µm Vanddamps absorption stiger væsentigt ved 1450 nm
- mellembølget IR MWIR, IR-C DIN, også eng. intermediate-IR (IIR), 3–8 µm
- langbølget IR, termisk-IR LWIR, IR-C DIN, 8–15 µm)
- far infrarød FIR, 15–1000 µm Men disse termer er ikke præcise og bliver anvendt forskelligt i forskellige undersøgelser f.eks.:
- NIR (0,7–5 µm)
- MIR, termisk-IR (5–30 µm)
- FIR (30–1000 µm). Jordens overflade absorberer stråling fra solen (primært synligt lys og nær infrarød stråling) og genudsender det meste af energien som termisk infrarød stråling tilbage til atmosfæren. Nogle af atmosfærens gasser - specielt vanddamp - absorberer den termisk infrarøde stråling og genudsender den i alle retninger inklusiv tilbage til jordens overflade. Dette, drivhuseffekten, holder atmosfæren og overfladen meget varmere, end hvis de infrarøde gasabsorbere ikke var der. Selvom om mennesker ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Isbjørnen er et af de varmblodede dyr som er bedst isoleret mht. varmestråling. Isbjørne er formidabelt isolerede; ved over 10°C bliver de for varme, og deres varmeisolation er så god at de næsten ikke kan ses med et termisk infrarødt kamera. Kun deres fodsåler udsender detekterbar varme.

Infrarød Spektroskopi

Molekylers vibrationer

Alle bindinger i et molekyle vibrerer. De simpleste former for vibration, som kan ses på et IR-spektrum kaldes stræk og bøj. Disse kan deles op i mere komplekse typer af stræk og bøj. Generelt kan det siges, at stræk vibrationer foregår på højere bølgetal end bøj vibrationer. Der findes to former for stræk, symmetrisk og asymmetrisk. For at der kan være symmetrisk eller asymmetrisk stræk, skal der være en gruppe på 3 eller flere atomer, hvoraf minimum to af dem er identiske. Eksempler på disse er –CH3, -CH2, -NO2, -NH2 samt anhydrider. Dette er særlig nyttigt, når man har med nitrogen indeholdende grupper, da for eksempel en primær amin vil have to toppe og en sekundær kun en top. Disse vibrationer kaldes fundamentale absorberinger. Disse kan dog være med til, at komplicere ens spektrum væsentligt, da ens spektrum så kan indeholde overtone bånd, kombinerede bånd, eller differens bånd. Overtone bånd skyldes en forøgelse af energien og dermed frekvensen af bølgetallet. Overtone bånd vil som regel ligge på to eller tre gange den oprindelige værdi af bølgetallet. Det vil sige, at har man en top, på for eksempel 600 cm-1, kan dette resultere i et bånd med en lavere intensitet på 1200 cm-1, og kan dermed gøre det vanskeligere at tilordne alle toppe i ens spektrum. To vibrerende frekvenser kan samtidig supplere hinanden, og ligger denne vibration i det infrarøde spektrum kan man få det, der kaldes et kombineret bånd. Dette bånd, er en sum af to bånd, som påvirker hinanden. Et differens bånd er i bund og grund det samme, dog skal man trække de to bånd fra hinanden. En anden faktor, der kan komplicere ens spektrum, er rotationel kobling. Dette viser sig gerne som et meget bredt bånd i ens spektrum, og kan derfor fjerne nogen toppe, som ligger i det interval. Denne kobling skyldes, at hele molekylet har mulighed for at rotere. Dette optages ikke på spektrometeret, men denne rotation kan koble med de forskellige stræk og bøj vibreringer, og dermed vise sig i spektret.

Bølgetal, frekvens og lysets hastighed

Vi kender fra fysikkens verden til hastigheden af lys, samt egenskaber for bølger. Dette kan vi bruge til tydning af IR-spektre. Lys bevæger sig med en hastighed på 3 • 108 m/s, som kaldes c. Disse bølger udsendes med en frekvens kaldet f, og har enheden [s-1], da frekvensen er defineret som antal svingninger pr. sekund. Det vides også fra fysikken, at bølger udsendes med en længde, kaldet λ, eller bølgelængden. Dennes størrelse fortæller i hvilket område man befinder sig, altså om det er i det infrarøde, synlige eller mikrobølge osv. Grundet molekylers vibration ses der på den vibrerende del af det infrarøde spektrum, som ligger mellem 2,5 og 25 μm. Der er den sammenhæng mellem frekvensen og bølgelængden, at disse er omvendt proportionale. Kender man først frekvensen kan man også beregne den energi bølgen udsendes med, da disse er proportionale med hinanden, og proportionalitets konstanten er Plancks Konstant, kaldet h: En binding mellem 2 forskellige molekyler, kan på et simpelt plan betragtes som en fjeder. Blandt andet fordi, at der foregår en konstant vibration mellem disse to molekyler, hvor bindingens længde vil variere. På grund af dette, kan man benytte Hooke’s Lov. Det fremgår af Hooke’s lov, at jo højere en binding det er, f.eks. trippel, des højere område ses den på, i ens spektrum, det vil sige, dens bølgetal er blevet større. Desuden ses det, at molekyler med en høj masse vibrerer i den lave ende af spektret, det vil sige, dens bølgetal er mindre. C-H stræk findes ved højere bølgetal, end C-H bøj. Dette skyldes, at kraftkonstanten er større for en stræk-vibration end bøj. Desuden er kraftkonstanten afhængig af bindingens hybridisering. Resonansformer påvirker også kraftkonstanten. Dette skyldes, at en resonansform kan påvirke længden samt styrken af den binding. Man kan også sige, at dobbeltbindingen noget af tiden vil ligne en enkeltbinding, og derfor være svagere. Man kan bruge ovennævnte information til at beregne inden for hvilket område på ens spektrum, man kan forvente at finde et bånd, hvis man da ved hvordan ens molekyle ser ud.

Generelt om IR-spektrometeret

Et IR-spektrometer kaldes også et spektrofotometer. Der findes to slags IR-spektrometre, det ene kaldes et spredende, og det andet et Fourier Transform (FT), hvor sidstnævnte er det nyeste. Jeg vil først gennemgå det spredende. Det spredende spektrometer Spektrometeret danner en infrarød stråle, ved hjælp af en varm tråd, som sendes ind i spektrometeret, hvor et spejl deler den. Den ene stråle bruges blot som reference, så man får en baggrundsstråling, der bruges når det færdige spektrum skal laves. Den anden stråle belyser vores prøve. Herefter rammer strålen en såkaldt monochromator, som deler strålen op i et kontinuert spektrum af infrarødt lys, som har forskellige frekvenser. Monochromatoren består af en roterende del, kaldet en beam chopper. Denne leder de to stråler hen til et diffraktionsgitter. Dette gitter roterer med en mindre hastighed, hvilket bevirker, at de forskellige frekvenser kommer igennem, dog kun en ad gangen. Lyset rammer derefter en detektor, der sammenholder det lys der gik gennem prøven og det som blev brugt til reference. Herefter går lyset gennem en forstærker, hvorefter spektret bliver optaget. Dette tager et stykke tid, da der kun optages én frekvens ad gangen, da diffraktionsgitteret kun sender en frekvens igennem. Optageren måler så, hvor stor en procentdel af referenceintensiteten er kommet igennem, i forhold til referenceintensiteten. Det vil sige, vises der en intensitet på 100 % har der ikke været nogen absorption. Det betyder så også, at når der er en absorption, vises det som et minimum på spektret. På trods af dette, kaldes det dog stadig en top. Et eventuelt opløsningsmiddel til prøvestoffet, placeres blot i reference strålen, hvorefter det blot trækkes fra resultatet, da stoffet er i begge stråler.

Fourier Transform spektrometer

Denne type fungerer lidt anderledes end et spredende spektrometer. Her udnytter man det optiske lys, som også indeholder det infrarøde område. Dette signal kaldes et interferogram, som faktisk er data af intensitet mod tid. Dette kan dog omregnes til intensitet mod frekvens, hvilket er mere brugbart for kemikere. Denne matematiske metode kaldes Fourier Transform, deraf navnet. Fordelen ved FT er hastigheden. Det tager ikke meget længere end et sekund at optage et spektrum identisk med et, som man optager med et spredende spektrometer. Dette gør, at man kan optage adskille spektre af det samme stof, og derved få et mere præcist spektrum, da man har flere data at beregne absorptionen ud fra. Man starter med at måle baggrundsabsorptionen, så evt. gasser i luften ikke måles med. Derefter måler man på sit stof, og computeren trækker så baggrundsabsorptionen fra.

Se også

- fysik
- økologi
- luxmeter

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/01/050111181146.htm 2005-01-14, Sciencedaily: World's Most Powerful Infrared Camera Opens Its Eyes On The Heavens] Citat: "...It [Wide Field Camera (WFCAM)] will survey large regions of the sky at infrared wavelengths and is expected to discover both the nearest objects outside our Solar System and the farthest known objects in the Universe..." Kategori:Fysik Kategori:Elektromagnetisk spektrum ja:赤外線

Stål

Stål er en legering af jern med kulstof og andre metaller. Kulstofindholdet i moderne stål er normalt mellem 0,02 og 0,50%. Når der er mere end 1,7% kul, taler man om støbejern, der er meget hårdt, men også skørt. Normalt har støbejern dog 3–6% kulstof. Tilsætning af kulstof er den billigste måde at øge ståls styrke, men på grund af revnedannelse ved hærdning er stål med højt kulstofindhold ikke svejsbart. I ældre tid brugtes, især til våben, damasceret stål (efter byen Damaskus). Det var en teknik, hvor rent jern opkulledes ved opvarming i en lukket ovn sammen med kulstof. Dette kunne give helt op til 1,8% kulindhold. Ved at smede det sammen med rent jern kombinerede man de to materialers egenskaber til et materiale, der var hårdt og fleksibelt på samme tid, faktisk ligesom vores tænder; en hård emalje udenpå og blødt ben indeni.

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040126073254.htm 2004-01-26, ScienceDaily: Microwave Steel: Faster, Cleaner, Cheaper] Citat: "...You shouldn't try it at home...He then put iron oxide and coal inside. In a matter of minutes, the microwave energy reduced the iron ore to iron, and the electric arc furnace smelted the iron and coal into steel...It's really cheap, and it's really fast..." Kategori:Metallegeringer ja:鋼 simple:Steel

Øje

Et øje er en biologisk indretning, som projicerer lys via en linse på stave og tappe i nethinden, som omsætter signalerne til impulser i synsnerverne. Farvesyn er tilknyttet tapcellerne og påfattelse af lys er tilknyttet tapcellerne. Påvirkning af opsiner i membranen genererer et aktionspotentiale, der fortsætter til synsnerven. Synsnerverne videresender informationer om lyset til hjernens occipitallapper, som fortolker disse og skaber et billede. Lyset rammer først hornhinden, fortsætter gennem pupillen (der faktisk bare er hullet i iris), afbøjes af linsen og projiceres gennem glaslegemet på nethinden. Bagest i øjet hvor nerveenderne samles findes den gule plet. Her er der ingen stav eller tapceller, og den kaldes også den blinde plet. Når man ser på stjerner om natten og fokuserer på en, vil man opleve at man ikke kan se den. Dette sker på grund af den blinde plet.

Entoptiske fænomener

Under visse forhold er man i stand til frit foran sig at se genstande, som ligger i ens øje, og sådanne fænomener benævnes entoptiske. Betingelsen for at se sådanne genstande er, at de kan kaste en skygge på den del af nethinden, hvor synsbilledet dannes (stav- og taplaget). Som regel vil de dog ikke kunne ses, når der ikke er særlige forhold til stede. Betragter man f. eks. et lille, stærkt lysende punkt tæt foran øjet, vil man se talrige entoptiske fænomener. Det lysende punkt ses nemlig ikke ensformig oplyst, men man vil se talrige mere eller mindre uregelmæssige figurer dels dannede af tårer og slim, der glider hen over hornhinden, dels fremkaldte af uregelmæssigheder i hornhindens epitel. En mængde migurer skyldes desuden uregelmæssigheder og uklarheder i linsen og glaslegemet. Disse sidste er ofte meget bevægelige (mouches volantes, myodesopsi), og da de ses forstørrede og ofte til siden for synslinjen, forekommer det iagttageren, at han ser en flue el. lign. Retter han synslinjen efter denne "flue", flygter den naturligvis for ham, for så vidt uklarheden i øjet bevarer sin plads i forhold til synslinjen. Ofte er disse mouches volantes meget generende, og har man først en gang fået øje på dem, ses de let, især når man betragter en ensformig lys flade, f. eks. en hvidlig overtrukken himmel. Uklarhederne i øjet kan undertiden påvises ved øjespejl eller efter døden ved mikroskop, men ofte kan de ikke findes. Efter størrelsen og bevægelsen af de entoptiske fænomener, når synspunktet bevæges, kan man til dels slutte sig til deres sæde. Et af de interessanteste entoptiske fænomener beror på, at blodkarrene i nethinden ligger foran det perciperende lag af nethinden, hvorved de kan kaste skygge på dette, og man vil derfor kunne komme til at se sine egne nethindekar ell. rettere skyggen af dem. Dette opnås let enten ved med en lup at koncentrere stærkt lys på øjets senehinde, efter at øjet er drejet stærkt indad, og rask bevæge det lille lyspunkt frem og tilbage på senehinden, eller simplere ved i et mørkt værelse at bevæge et almindeligt lys frem og tilbage i højde med øjet, idet man afvekslende strækker armen med lyset og fører det hen ved siden af øjet. Stirrer man ud i luften, vil man snart få et meget smukt fritsvævende billede af de mørkeblå methindekar, nærmest lignende en vinranke, på en lidt lysere bund. De entoptiske fænomener kan fremkaldes i ethvert normalt øje, men i visse sygdomstilfælde optræder de i stor mængde, samtidig med, at uklarhederne tydelig kan ses med øjespejlet. Kategori:Fysiologi ja:目 ms:Mata

Acceleration

Acceleration er ændring af hastigheden pr. tidsenhed eller den matematiske tidsafledede af hastigheden.

\vec a =

Den afledte SI-enhed for acceleration er m/s² Tyngdeaccelerationen er ca. 9,81 m/s² i Danmark.

Se også

- deceleration

Kilder/henvisninger

- Lexopen Kategori:Klassisk mekanik ja:加速度 ko:가속도 simple:Acceleration th:ความเร่ง

Optik

Optik er en gren af fysikken som beskæftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet. I optik arbejdes der ofte med synligt, infrarødt, og ultraviolet lys, men eftersom lys er elektromagnetisk stråling gør de samme fænomener sig gældende for røntgenstråling, mikrobølger, radiobølger og andre former for elektromagnetisk stråling.

Optiske fænomener

- Diffraktion
- Fotonisk krystal
- Dispersion
- Interferens
- Polarisering
- Refleksion
- Refraktion

Optiske apparater

- Diffraktivt gitter
- Laser
- Linse
- Briller
- Zoomobjektiv
- Hullinse
- Prisme
- Spejl

Ekstern henvisning

- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/1/15 CERN Courier: Photonic crystal makes flat lens] Citat: "...The key to creating the flat lens lies with the recent advent of materials - photonic crystals - that effectively have a negative index of refraction...the principle could herald a revolution in optics..."
- Kategori:Fysik ja:光学 ko:광학 ms:Optik

Kemi

Kemi er læren om materiens forvandling, i modsætning til fysik der er læren om energiens forvandling. Kemi er også studiet af de basale atomare byggestene i naturen og hvordan de kan kombineres til at forme stoffer i fast fase, væske fase og gasfase, som former liv og alt andet vi kender. Kemien undersøger molekyler i alle aspekter fra deres dannelse, over deres vekselvirkninger, til den måde hvorpå de går i stykker.

For at læse om mange forskellige discipliner indenfor kemien se

- Det periodiske system
- Uorganisk kemi, inklusive faststofkemi, der studerer de basale principper bag mineralogi og materialelære
- Organisk kemi, der danner basis for biokemi og polymer-kemi
- Fysisk kemi, der blandt andet omfatter beregningskemi, kvantekemi og overfladekemi
- Analytisk kemi
- Miljøkemi
- Krystallografi

For nogle basale koncepter se

- Kinetik
- Termokemi
- Elektrokemi
- Kemisk binding
- Isomer
- Molekyle
- Kemisk reaktion
- Valens
- SI-enhed

Se også under de enkelte grundstoffer

- Grundstoffer efter atomnummer
- Grundstoffer (alfabetisk)

For en række kemiske forbindelser, se

- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper

Lidt om kemien

Atomteorien er en grundlæggende teori indenfor kemien. Teorien siger, at alt stof er dannet af en mængde meget små enheder kaldet atomer. En af de første love, der blev opdaget, og som ledte til fremkomsten af kemien som en videnskab, er stofbevarelsesloven. Loven siger, at der ikke sker nogen målelig ændring i stofmængden under en almindelig kemisk reaktion. Overfladisk set betyder dette, at hvis man starter med 10.001 atomer og lader disse gennemgå en række kemiske reaktioner, så vil man stadig have 10.001 atomer, når reaktionerne er løbet til ende. Massen vil ligeledes være den samme, når der er gjort rede for den energi, der er tilført eller fjernet. Kemien studerer disse atomers interaktioner med hinanden, nogle gange som enkeltatomer, men oftere kombineret med (bundet til) andre atomer i form af ioner og molekyler. Disse atomer, ioner og molekyler kan reagere med hinanden (når man f.eks. brænder træ, kombineres iltatomer fra luften med kulstofatomer og brintatomer i træet), eller de kan reagere med lys og andre former for stråling (et fotografi dannes ved, at lys ændrer molekyler på en film). En af de tidlige opdagelser var, at atomerne næsten altid er kombineret med hinanden i et bestemt talforhold, hvilket har dannet grundlag for valensbegrebet. En anden vigtig opdagelse var, at ved en given kemisk reaktion vinder eller mister man altid den samme mængde energi. Denne opdagelse har ledt frem til vigtige koncepter som kemisk ligevægt, termodynamik og kinetik. En vigtig teori til beskrivelse af kemiske fænomener er kvantemekanikken. Denne teori er kompleks, ikke-intuitiv og svær at forstå og håndtere, og ofte bruger man simplere teorier til at forudsige udfaldet af kemiske eksperimenter. Disse teorier (f.eks. syre/base-reaktioner) dækker hver især et snævrere område, men de er langt nemmere at forstå og bruge.

Eksterne henvisninger

- [http://www.woodrow.org/teachers/chemistry/institutes/1992/ Kemiens historie] Kategori:Naturvidenskab Kategori:Kemi Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 54 als:Chemie ja:化学 ko:화학 ms:Kimia simple:Chemistry th:เคมี

Atom

Et atom er den mindste bestanddel af et grundstof. Ordet atom stammer fra det græske ord atomos der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig atomet som en absolut "mindste" enhed som materien kan opdeles i.
I dag ved man, at atomer består af elementarpartikler, men den græske antagelse er korrekt for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. svovl der har nr. 16 i det periodiske system) man kan have. Hvis man delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to ilt-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl. En kemisk sammensætning af atomer kaldes en kemisk forbindelse. eksempler på kemiske forbindelser er molekyler og salte. Der findes flere forskellige modeller der beskriver atomernes struktur blandt andet Bohr's atommodel og bølgemodellen.

Historie

Filosoffen Demokrit (460-370 f.Kr) menes at være den første, som i 440 f.Kr. fremsatte en teori om at verdenen består af en masse små dele. Dem kaldte han atomos. Han postulerede at atomerne udførte mekaniske bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størelser og former. Denne teori fik stor modstand. Folk kunne ikke acceptere at alt bestod af atomer, også immaetrialistiske begreber, som f.eks. sjæl og mod, og de kunne ikke acceptere den determinisme, som lå i teorien. Omkring samme tid kom Aristoteles med sin berømte teori om at verden bestod af de 4 elementer jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket er grunden til at dette blev den dominerende teori. Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev meget integreret i religionen, så man blev betragtet som en kætter, hvis man ikke troede på Aristoteles. Demikrits teori gik i glemmebogen. Man skal helt frem til 1500-tallet for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. Peter Ramus forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise at vindampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori. I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, så at den var mere forenelig med religionen. Pierre Gassandi sagde, at atomerne var skabt af Gud, så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori. I 1803 gjorde John Dalton en opsigtsvækkende opdagelse. Han havde studeret atomteorien og det lykkedes ham vha. forskellige eksperimenter at finde et system i atomerne. Han regnede ud hvor mange slags af hvilke atomer, der skulle til at danne bestemte molekyler.

Se også

- Fysik
- Partikelfysik
- Subatomar partikel
- Proton
- Neutron
- Elektron Kategori:Kvantemekanik Kategori:Grundstoffer Kategori:DK5 53.22 ja:原子 ko:원자 ms:Atom simple:Atom th:อะตอม

Atomkerne

Atomkernen er samlingen af neutroner og protoner med en udstrækning af størrelsesordenen 10^-15 meter i midten af et atom. Elektronerne er overlejret kernen som en kvantemekanisk stående tredimensional-bølge (nogle kalder det en sky) uden om og nogle gennem kernen med størstedelen af bølgen indenfor en radius på typisk 10^-10 meter = 10 nm (med gammel enhed: 1 Ångstrøm). Elektronerne vejer kun en totusindedel af nukleonerne, så atomets masse er koncentreret i kernen. Antallet af protoner bestemmer hvilket grundstof, der er tale om, mens antallet af neutroner giver sig udtryk i forskellige isotoper af det pågældende grundstof. Partiklerne i atomkernen holdes sammen af den stærke kernekraft. Ernest Rutherford påviste eksistensen af atomkernen i 1911 ved forsøg med alfastråling.

Se også

- elementarpartikel
- nukleon
- kvark Kategori:Kvantemekanik Kategori:DK5 53.22 ja:原子核 ko:원자핵 th:นิวเคลียสอะตอม

Foton

Elektromagnetisk stråling (og dermed lys) kan betragtes som enten et elektromagnetisk bølgefænomen, eller et partikelfænomen. Anlægger man sidstnævnte betragtning, består lyset af en "strøm" af partikler, og disse partikler kaldes for fotoner. Set under den første synsvinkel er en foton et energikvant med en bølgelængde mellem 400 nm og 700 nm (synligt lys).

Se også

- Elementarpartikel
- Kvantemekanik
- Fotonisk krystal

Eksterne henvisninger

- Webarchive backup: [http://web.archive.org/web/20010605043443/zebu.uoregon.edu/~js/glossary/wave_particle.gif En lyspartikel med identitetsproblemer] (humoristisk tegning)
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/523-2.html Number 523 #2, February 1, 2001, AIP: How Light Gets Through Tiny Holes] Citat: "...Now, two research collaborations independently explain the results by showing that plasmons (themselves collective objects) and the photons of light form a composite object, known as a "surface plasmon polariton."..."
- [http://www.amasci.com/tesla/tesceive.html 'Energy-sucking' Radio Antennas, N. Tesla's Power Receiver] Citat: "...The truth is quite strange...By manipulating the EM fields, we can force an electrically-small receiving antenna to behave as if it was very, VERY large...In theory a tiny loop antenna can work as well as a longwire 1/2-wave antenna which is 10KM long...The energy doesn't vanish, instead it ends up INSIDE the atom. By resonantly creating an "anti-wave", the tiny atom has "sucked energy" out of the enormously long light waves as they go by...When all is said and done, our oscillating coil has absorbed half of the incoming EM energy and re-emitted (or "scattered") the rest..."
- [http://www.amasci.com/tesla/dipole1.html C. F. Bohren, "How can a particle absorb more than the light incident on it?", Am J Phys, 51 #4, pp323 Apr 1983] Citat: "...A particle can indeed absorb more than the light incident on it...In the former, strong absorption is associated with excitation of surfaces plasmons; in the latter it is associated with excitation of surface phonons. In both instances, the target area a particle presents to incident light can be much greater than its geometrical cross-sectional area...."
- [http://www.tfcbooks.com/articles/tws5.htm Regeneration revisited. The Tesla Connection by Gary L. Peterson] Citat: "...So it may be said that Tesla anticipated the technique of regenerative feedback to increase detector sensitivity...A detailed description of how the negative resistance, negative inductance circuit works, including a differential form of the active antenna circuit and other pertinent information, can be found in U.S. Patent No. 5,296,866, Mar. 22, 199..." Kategori:Kvantemekanik ja:光子 ko:광자 simple:Photon

Spejl

Et spejl dannes af en reflekterende overflade, som er tilstrækkeligt glat til, at den kan skabe et billede. Det bedst kendte eksempel er det flade spejl, som de fleste har derhjemme. I sådan et spejl vil et bundt af parallelle lysstråler skifte retning og dog blive ved med at være parallelle. Et billede, der er dannet af et fladt spejl, er et virtuelt billede med samme størrelse som originalen (se spejlbillede). Der findes også parabolske konkave spejle, hvor et bundt parallelle lysstråler kastes tilbage, så de krydser hinanden i spejlets fokus. Endelig er der konvekse spejle, hvor parallelle lysstråler kastes tilbage, så de spredes med et tilsyneladende skæringspunkt bag spejlet.

Reflektion

En lysstråle kastes tilbage fra et spejl i en vinkel, der er lig med den vinkel, den ramte spejlet i. Det vil sige, at hvis lysstrålen skinner ind på spejlet i en vinkel på 30 grader, så kastes den tilbage fra det punkt, den rammer, i en vinkel på 30 grader, men i modsat retning. Spejle ser ud til at bytte om på højre og venstre, men de gør det ikke i virkeligheden. En hvid flade kan ikke virke som et spejl, selv om den ikke opsuger lyset, for den kaster det tilbage som diffust lys, så der ikke dannes et billede. De tidligste spejle (når man ser bort fra vandflader, jf myten om Narcissos) bestod af en plade af poleret metal, ofte sølv når hensigten var at bruge spejlet i den personlige pleje, men af andre metaller, hvis man bare ville skabe intenst, tilbagekastet lys.

Konstruktion og typer

Moderne spejle består for det meste af et tyndt lag aluminium (eller andre metaller), som er lagt på en glasplade. Men også sølvbelægning bruges, f.eks. i Pilkington Optimirror™. De er oftest belagt på bagsiden, så den reflekterende overflade ses gennem glasset. Det gør spejlet holdbart, men det forringer billedkvaliteten i spejlet på grund af uvedkommende reflekser fra forsiden af glaspladen. Sådan et spejl reflekterer ca. 80% af det lys, det modtager. Spejle, der er belagt på forsiden, og som har en bedre billedkvalitet, bliver let beskadiget og ødelagt. De reflekterer 90-95% af det modtagne lys. Astronomiske spejle er af den sidste type, og de må have lagt ny overflade på med mellemrum for at fastholde deres kvalitet. Visse spejle har både et glas foran og bagved det reflekterende lag. Dette beskytter mod korrosion af det reflekterende metallag, og til indmuring i vådrum (badeværelser) anbefales det at bruge sådanne spejle. Disse spejle kaldes dobbeltspejle eller vådrumsspejle.

Spejle i videnskab

Til videnskabeligt, optisk arbejde bruges ofte dielektriske spejle. De består af et grundlag, der kan være af glas eller andre materialer, og som man har lagt et eller flere lag af dielektrisk materiale på, så de danner en optisk coating. Ved at vælge type og tykkelse af de dielektriske lag, kan man styre spektret af bølgelængder og mængden af lys, som spejlet reflekterer. De bedste spejle af denne type kan reflektere mere end 99,999% af det lys (i et snævert spektrum af bølgelængder), der rammer spejlet.

Envejsspejle

Et énvejsspejl kaster kun ca. halvdelen af lyset tilbage og lader den anden halvdel passere igennem. Det er en glasplade, der er belagt så tyndt med metalmolekyler, at de kun dækker halvdelen af overfladen. Det kan kun bruges mellem et mørkt og et godt oplyst rum. Fra den mørke side ser det ud som et gennemsigtigt vindue, og fra den lyse side ligner det et spejl. Det kan bruges, når man vil iagttage kriminelle mistænkte, kunder (når man frygter, at de vil stjæle) osv. Den samme slags spejl kaldes et halvt belagt spejl, når man bruger det i et optisk instrument. Det skal dele en lysstråle, så halvdelen passerer lige igennem, mens den anden halvdel kastes tilbage.

Spejle i kunst

Spejle har haft stor betydning for billedkunst og litteratur. De gør det muligt for kunstneren at se sig selv, sådan som hans eller hendes omverden ser ham eller hende. Spejles foruroligende evne til at fordoble eller mangedoble verden har været undersøgt og beskrevet talrige gange, men næppe mere indgående end hos Jorge Luis Borges. Trefløjede Spejle og fuldvægsspejle med stang har også betydning for kvinders selvværd og skønhed.

Se også

- Periskop
- Refraktion
- Spejl (flertydig)

Eksterne henvisninger

- [http://mirror.sytes.org mirror.sytes.org]: kun billeder reflekteres som i det virkelige liv, mens tekst gengives i omvendt bogstavorden. Kategori:Optiske apparater ja:鏡

Kategori:Optiske apparater

Kategori:Optik

Soto del Real

Soto del Real, antigua villa de Chozas, es una localidad de la Comunidad Autónoma de Madrid. Se encuentra situada a 43 kilómetros de la ciudad de Madrid. Tuvo su origen tras la Reconquista, momento en que fue poblada por pastores segovianos. Sin embargo, de los siglos X y XI se han encontrado ya indicios de la existencia concreta del pueblo, como restos de vivienda y cerámica. La leyenda dice que los pastores de tiempos lejanos construyeron unas chozas en la parte baja de la Sierra de Guadarrama, dentro del actual término de Soto del Real en un lugar llamado "Casas Quemadas". Durante el siglo XIII tuvo lugar el famoso litigio sostenido entre los concejos de Madrid y Segovia causado por el dominio de las tierras situadas entre la Villa de Madrid y la sierra, en donde se encontraban, entre otros, Chozas, Colmenar Viejo y Porquerizas (Miraflores de la Sierra). En 1389, el rey Juan I la incorporó al Real de Manzanares, compensando con ello a la familia de los Mendoza por la pérdida de Torija. El 31 de diciembre de 1568, Felipe II concede a Chozas de la Sierra la exención del Real de Manzanares con todos los atributos y signos de poder, "horca y cuchillo, picota, cárcel y cepo". Ya en 1596, Chozas era uno de los puntos fundamentales del camino que unía las villas de Manzanares y Guadalajara. La denominación actual data de 1959, momento en que se somete a votación popular el cambio del nombre. Las opciones eran tres: Soto del Real, Alameda de la Sierra o mantener el nombre histórico. Los dos nombres de la villa se reflejan en el actual escudo de armas. El primer término del nombre actual, "Soto" hace referencia a los numerosos árboles y sotos que rodean al pueblo, y el segundo "del Real" alude al Real de Manzanares, al que perteneció. En el año 2003, el censo de la Comunidad Autónoma de Madrid, señalaba una población de 7199 habitantes, lo que supondría una densidad de población de 135,4 habitantes por km2. Categoría:Localidades de Madrid

sprzet aminokwasy hotels Vienna eurotax wagi elektroniczne

:: RELATED NEWS ::

Tulipa sylvestris

Vild Tulipan (Tulipa sylvestris) findes voksende enkelte stedet i Danmark, hvor den er forvildet fra have og park. Den optræder ofte i større flader med sterile planter, der udelukkende formerer sig ved sideløg. Planten hører egentlig hjemme i bjergskove på kalkbund i det sydlige og centrale Europa. Her findes den i skovbunden sammen med arter som Mørk Julerose,

Tykskulpet Brøndkarse
Tykskulpet Brøndkarse (Nasturtium officinale) eller bare: Brøndkarse forhandles frisk og man anvender de helt unge skud inden de går i blomst. Brøndkarse smager let krydret og en anelse pikant. Man kan anvende brøndkarse i forskellige salater, fiske- og skaldyrsretter, supper og til garnering af kød. Krydderurten bliver ofte også brugt til pynt på

Titania (måne)
Titania er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.

Navngivning

I 1852 foreslog Herschels søn John Herschel at kalde de fire blosterblade og seks frie støvdragere. Her nævnes kun de slægter, der er repræsenteret ved arter, som er vildtvoksende I Danmark, eller som dyrkes her.
- Fritillaria (Fritillaria)
- Read More...

Alperose (Rhododendron ferrugineum)

Rustbladet Alperose (Rhododendron ferrugineum)springer ud tidligt i april med aflange pinkfarvede blomster. Den vokser langsomt, og når efter 10 år ca. 60 cm højde og bredde. ;Anvendelse Planten kan bruges i plantesamlerens surbundsbed, hvor man kan sikre den det absolut bedste dræn. ;Sorter
- Rhododendron ferrugineum 'Wietings Select' Rhododendron ferrugineum

Talleyrand
Charles Maurice de Talleyrand-Perigord, 1754-1838. Fransk diplomat, der arbejdede for såvel Ludvig 16., Napoleon 1., Ludvig 18. som Ludvig-Filip. Især kendt som udenrigsminister og nær rådgiver for Napoleon 1. ja