:: wikimiki.org ::

Liv

Liv

Livet kan defineres som det udødelige DNA, der passerer fra generation til generation med kønscellerne. Fra denne kønslinje afspringer den dødelige soma eller kroppen i hver generation. Dannelsen af individet afhænger af transkriptionen af det genetiske kode ved hjælp af RNA, der således bestemmer de enzymer og proteiner, der dannes, og dermed kontrollerer cellens metabolisme. Livs traditionelle definition er:
- Egenhændig bevægelse
- Spiser, fordøjer
- Respiration, ånding
- Vækst
- Forplantning, formering
- Reaktivitet overfor stimuli, følsomhed
- Homøostase, indre ligevægt Der er mange organismer som bliver betragtet som levende, men som ikke opfylder alle ovenstående punkter. For eksempel er et frø eller en spore ikke i stand til selvbevægelse. Mange bakterier respirerer ikke, men anvender andre kemiske systemer. Mere overordnet kan "liv" beskrives som noget der er i stand til at reproducere sig selv samt har et stofskifte. Denne definition får straks frøet og bakterien fra ovenstående eksempel til at "passe bedre ind". vira bliver typisk ikke betragtet som organismer, fordi de alene ikke kan formere sig eller lave stofskifte, men kræver en vært.

Se også

- Abiotisk
- Biotisk
- Organisme
- Biota (taksonomi) Kategori:Biologi
- ms:Benda hidup simple:Life

Dna

Dna (forkortelse for deoxyribonukleinsyre (syre hedder acid på engelsk)) er livets "alfabet" og består af en polymer af deoxyriboseenheder (nukleotider). Et nukleotid består af en sukkergruppe (deoxyribose (pentose)), en kvælstofholdig base og en eller flere fosfatgrupper. De kvælstofholdige baser er dels purinerne adenin (A) og guanin (G) og dels pyrimidinerne thymin (T) og cytosin (C). Nukleotider benævnes ofte med forbogstavet fra deres base, hvorved bogstaverne i det genetiske alfabet fremkommer: A, G, T og C. Nukleotider kombineres og danner nukleinsyrer (polynukleotider).

Dna og gener

Dna-molekylet danner to lange kæder, der snor sig om hinanden og danner en dobbeltspiral. Hos eucaryote organismer (ikke bakterier) ligger dna-stykkerne, kaldet kromosomer, i cellernes cellekerne. I bakterier (prokaryoter) er dna ringformet og ligger frit i cellen. Det vil derfor sige at kopiering og transkription er adskilt i tid og rum i en eucaryote, men ikke i en prokaryote. Rækkefølgen af de 4 nukleotider ("bogstaverne") i dna bestemmer rækkefølgen af aminosyrer i det protein (genprodukt) som dna'et koder for, og denne nukleotidrækkefølge kaldes den genetiske kode. Ved transkription kopieres informationen i genet fra dna til mRNA (messenger-RNA) via enzymet RNA-polymerase. Det fremkomne mRNA translateres, efter det er blevet modificeret og eksporteret til cytosolen, til protein (en polymer af aminosyrer) af et ribosom, der enten kan flyde frit i cytosolen eller være bundet til det endoplasmatiske reticulum; i sidstnævnte tilfælde føres det syntetiserede protein ind i lumen af det endoplasmatiske reticulum. Dna-molekylerne udgør arvemassen (også kaldet genomet) med alle dens gener (arveanlæg), og det fastlægger den enkelte organismes karakteristika og funktioner. Forskellige dna-sammensætninger er med andre ord medvirkende til, at levende organismer udvikler sig forskelligt. Ud over kromosomernes dna er der hos eukaryoter selvstændigt dna i mitochondrier, og hos planter desuden også i kloroplastrene (grønkornene).

Replikation

Replikation starter med at dobbeltspiralen (dobbelthelix) foldes ud. Helicase skiller de to strenge fra hinanden. Derefter sætter primase en primer på. En primer er en kort RNA sekvens. Når primeren er sat på går DNA polymerasen i gang med at sætte komplementære nukleotider på; i 5'-3'-retningen kører det fint, men da polymerasen kun kan sætte nukleotider på i den ene retning replikeres den modsatte streng i fragmenter kaldet Okazaki-fragmenter.

Historie

Dna's struktur blev beskrevet af Linus Pauling i 1940'erne. Den endelige struktur blev beskrevet af James D. Watson og Francis Crick i 1953, baseret på målinger af Rosalind Franklin og Maurice Wilkins. Watson, Crick og Wilkins fik Nobelprisen i medicin i 1962.

Se også

- RNA
- Histon
- Genetiske kode
- Liv

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Eksterne henvisninger

- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Biology/Biochemistry_and_Molecular_Biology/Biomolecules/Nucleic_Acids/ Nucleic Acids]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2949629.stm 17 April, 2003, BBC News: Most ancient DNA ever?]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3499877.stm 18 February, 2004, BBC News: Human genome data to be released]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3703935.stm 12 May, 2004, BBC News: 'Junk' throws up precious secret] Citat: "..."It is very lucky that entire genomes were mapped, as this work is showing." He added: "I think other bits of 'junk' DNA will turn out not to be junk. I think this is the tip of the iceberg, and that there will be many more similar findings."..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050710201806.htm 2005-07-12, Sciencedaily: Rodent Social Behavior Encoded In Junk DNA] Citat: "..."It was considered junk DNA because it didn't seem to have any function," noted Hammock..."
- [http://www.scientificamerican.com/article.cfm?chanID=sa006&colID=1&articleID=00045BB6-5D49-1150-902F83414B7F4945 October 2004, Scientific american: The Hidden Genetic Program of Complex Organisms] Citat: "...But an overlooked regulatory system based on RNA may hold the keys to development and evolution..." Kategori:Genetik Kategori:Liv Kategori:Cellebiologi ja:デオキシリボ核酸 ko:DNA ms:DNA simple:DNA th:ดีเอ็นเอ

Kønscelle

Kønsceller er hos kvinder ægceller hos mænd sædceller. Kønsceller er haploide, det vil sige, at de kun indeholder et sæt gener. Når æg og sædcelle mødes opstår et befrugtet æg, som indeholder to sæt af hvert gen et fra moderen og et fra faderen. Kønsceller kaldes også gameter.

Kilder/henvisninger

- Lexopen Kategori:Cellebiologi

Krop (biologi)

Kroppen er en fælles betegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske. Mange gange bliver dele af kroppen, der sidder uden på huden som f.eks. hår ikke betragtet som en del af kroppen. Ofte bliver kroppen omtalt mere i forbindelse med ens udseende, helbred eller ved ens død. Når en person dør, bliver kroppen omtalt som et lig. Når et dyr dør, bliver kroppen omtalt som et kadaver. Et studie i hvordan kroppen fungerer hedder anatomi.

Menneskekroppen

Menneskekroppen består af hoved, hals, brystkassen, to arme, to ben og til sidst genitalia, hvilket er anderledes fra mand til kvinde.

Øjenbrynskant

Overkæbe

1. Brystvivel

Brystbenet

????

1. Lændehvirvel

7. Halshvirvel

Rygmarvskanal

Skulderblad

Musklefæster?

12. Brysthvirvel

Rygmarvskanal

5. Lændehvirvel

5. Hoftehvirvel

Haleben

Endetarmsåbning

Billede:Karl.gif

---- Kropsforandring Kategori:Anatomi ja:死体 ko:몸

Individ

I jagtterminologi er et individ det enkelte stykke vildt. ---- Ved et individ (lat.: udelt, udeleligt) forstår man et levende væsen med bevidsthed, ønsker, behov og rettigheder. Overvejelser om individets rettigheder og pligter udgør en stor del af faget/emnet filosofi. Kategori:Filosofi ja:個人

Genetiske kode

Den genetiske kode er en fortegnelse over samtlige en arts DNA- og mRNA-tripletter med angivelse af, hvilke aminosyrer de koder for. Karakteristika:
- Koden er en triplet kode. Tre sammenhængende baser danner et codon og koder for en aminosyre.
- Koden er degenereret, flere codon koder for samme aminosyre.
- Koden er ikke-overlappende, enhver base er kun del af et codon.
- Codonerne i et bestemt gen er i sekvens, der er ingen mellemrum.
- Koden er universel, de samme aminosyrer kodes af de samme codon i næsten alle organismer, der er undersøgt; i mitochondrier og visse protozoa er der mindre afvigelser.
- Rækkefølgen af codon dikterer rækkefølgen af aminosyrer i den polypeptidkæde genet koder for.
- Tre af de 64 codoner er stopkoder (UAA, UAG, UGA). Dannelsen af et polypeptid stopper når disse codon nås.
- Codon AUG (eller GUG) initierer den åbne læseramme i et gen men koder også for methionin, i prokaryoter den afledte aminosyre formylmethionin.
- Koden læses i 5'-3'-retningen. Standard versionen vises i de følgende tabeller, som viser hvilke aminosyrer hver af de 4³ = 64 mulige codon specificerer (Tabel 1), og hvilke codon der bliver specificeret af de 20 aminosyrer der er involveret i translationen (Tabel 2). For eksempel koder GAU for aminosyren Asp (asparagin), og Cys (cystein) kodes af codon UGU og UGC. Dette kaldes forward og reverse codon tabeller, respektivt. Baserne i tabellerne nedenfor er adenin, cytosin, guanin og uracil, som bruges i mRNA; i DNA, erstatter thymin uracil.

Tabel 1 : Codon tabel. Denne tabel illustrerer de 64 mulige codon tripletter.
		U	C	A	G
		2. base
1. base	U	UUU Phenylalanin UUC Phenylalanin UUA Leucin UUG Leucin	UCU Serin UCC Serin UCA Serin UCG Serin	UAU Tyrosin UAC Tyrosin UAA Ochre Stop UAG Amber Stop	UGU Cystein UGC Cystein UGA Opal Stop UGG Tryptophan
	C	CUU Leucin CUC Leucin CUA Leucin CUG Leucin	CCU Prolin CCC Prolin CCA Prolin CCG Prolin	CAU Histidin CAC Histidin CAA Glutamin CAG Glutamin	CGU Arginin CGC Arginin CGA Arginin CGG Arginin
	A	AUU Isoleucin AUC Isoleucin AUA Isoleucin ¹AUG Methionin	ACU Threonin ACC Threonin ACA Threonin ACG Threonin	AAU Asparagin AAC Asparagin AAA Lysin AAG Lysin	AGU Serin AGC Serin AGA Arginin AGG Arginin
	G	GUU Valin GUC Valin GUA Valin GUG Valin	GCU Alanin GCC Alanin GCA Alanin GCG Alanin	GAU Aspartat GAC Aspartat GAA Glutamat GAG Glutamat	GGU Glycin GGC Glycin GGA Glycin GGG Glycin

¹AUG codon koder både for methionin og tjener som initieringssted; den første AUG i en mRNA's kodnings region vil være stedet, hvor translationen til proteinet begynder.

Tabel 2 : Revers codon tabel. Denne tabel viser de 20 aminosyrer i proteiner, sammen med de codon der koder for dem.
Ala	GCU, GCC, GCA, GCG	Leu	UUA, UUG, CUU, CUC, CUA, CUG
Arg	CGU, CGC, CGA, CGG, AGA, AGG	Lys	AAA, AAG
Asn	AAU, AAC	Met	AUG
Asp	GAU, GAC	Phe	UUU, UUC
Cys	UGU, UGC	Pro	CCU, CCC, CCA, CCG
Gln	CAA, CAG	Ser	UCU, UCC, UCA, UCG, AGU, AGC
Glu	GAA, GAG	Thr	ACU, ACC, ACA, ACG
Gly	GGU, GGC, GGA, GGG	Trp	UGG
His	CAU, CAC	Tyr	UAU, UAC
Ile	AUU, AUC, AUA	Val	GUU, GUC, GUA, GUG
START	AUG, GUG	STOP	UAG, UGA, UAA

Se også

- DNA
- RNA
- Genteknologi Kategori:Genetik ja:コドン ko:코돈

RNA

RNA er en forkortelse for RiboNucleicAcid. RNA består, ligesom DNA, af kæder af nukleinsyrer og har forskellige funktioner i cellen. tRNA (t- for transfer) bruges til at transportere aminosyrer hen til proteinsyntesen på ribosomerne, mens mRNA (m for messenger) bruges til at overføre information fra DNA i cellekernen ud til samme. Nogle vira indeholder RNA og andre DNA. I de vira, der kun indeholder RNA, er det RNA-molekylerne, der indeholder den genetiske kode. I alle andre organismer, der indeholder DNA, findes den genetiske kode i DNA-molekylerne og ikke i RNA. RNA er kemisk opbygget som DNA. Dog er der den forskel at Uracil (U) erstatter Thymin (T), og at sukkerenheden i hvert nucleotid er ribose og ikke 2'-deoxyribose som i DNA.

Se også

- DNA
- Genteknologi Kategori:Liv Kategori:Cellebiologi ja:リボ核酸 ko:RNA

Enzym

Et enzym er i den klassiske terminologi et protein (J. B. Sumner 1926), som accelererer (katalyserer) en bestemt kemisk proces. Navnet enzym betyder egentlig "i gær", men anvendes nu om biologiske katalysatorer uanset herkomst. Enzymer fremskynder reaktionen mellem reaktanter (substrater) og produkter, men opbruges ikke som følge af den kemiske reaktion, de katalyserer. Man har i de senere år opdaget at også RNA-molekyler kan virke som biologiske katalysatorer, og de klassificeres som en speciel type enzymer kaldet ribozymer.

Enzymer som kemiske stoffer

Mange enzymer indeholder kemiske grupper, som ikke er aminosyrer. Disse sammensatte enzymer (holoenzymer) består af en proteindel (apoenzym) og en ikke-proteindel af organisk natur (prostetisk gruppe). Et eksempel er katalase, som består af protein og ferriprotoporphyrin. Andre enzymer indeholder metaller som for eksempel kobber. Mange enzymer kræver desuden tilstedeværelse af metalioner som aktivatorer som for eksempel Ca, Co, Cu, Mg, Mn, Mo, Na, K og Zn. En del enzymer kræver også bestemte organiske stoffer som cofaktorer for at fungere. Stofferne kaldes også coenzymer, de fungerer som acceptorer eller donorer af funktionelle grupper eller atomer, der fjernes fra eller tilføres substratet. Nogle af disse cofaktorer kan ikke syntetiseres af pattedyr og er således essentielle næringsstoffer eller vitaminer. Eksempler herpå er C-vitamin, B-vitaminer og folinsyre.

Virkemåde

Effektiviteten af en katalysator angives som mol substrat omdannet pr mol katalysator pr tidsenhed. Effektiviteten af enzymer er ekstremt høj, rene enzymer kan omdanne 10.000 til 1.000.000 mol substrat pr. minut pr. mol enzym. Det er karakteristisk for enzymerne, at der er et temperatur-interval, hvor de fungerer bedst. I reglen ligger det mellem 5° og 42° C. Ved lavere temperaturer er enzymerne inaktive, og ved højere ødelægges deres form, de denaturerer og bliver ubrugelige, fordi det aktive sted på enzymet er misdannet. Dette gælder både dyrs, planters og mikroorganismers enzymer. Temperaturen, der får enzymer til at denaturere, varierer tilsyneladende, idet det afgørende er, hvor meget et givet enzym tilføres af energi - altså cal/mol - dette kan variere fra 40.000 til 100.000 cal/mol eller højere. I organismer, der er tilpasset til at leve ved høje temperaturer er enzymerne typisk tilpasset, så der kræves mere for at denaturere dem; dette anvendes f.eks. i vaskeenzymer, der kan bruges ved kogevask, og til PCR. Denaturering er en kompleks proces. Dette har mange praktiske konsekvenser:
- Blanchering - denaturerer enzymer, der ellers ville ødelægge madvarer
- Feber - en temperaturhævning, der har den funktion at hæmme bakteriers og virus stofskifte
- Kompostering - går i stå ved temperaturer under 5° C.
- Køleskab - holder netop den temperatur, der sætter mikroorganismernes enzymer ud af kraft (når man fraregner gråskimmel!)
- Skoldning - vævsødelæggelse indtræder allerede ved de 42° C, fordi enzymerne er denatureret. For eksempel hjælper enzymer i vaskepulveret med at opløse snavset. Andre eksempler på enzymer er trypsin, som nedbryder proteiner i tarmen som en del af fordøjelsen, og thrombin som findes i blodet og medvirker til at få blod til at størkne (koagulation).

Ribozymer

Indtil 1980erne mentes alle biologiske katalysatorer at være proteiner, men Tom Cech og Sidney Altman opdagede at visse RNA-molekyler kan være effektive katalysatorer, og de kaldes nu ribozymer. Opdagelsen af ribozymer har givet ophav til teorien om en 'RNA verden' i starten af livets udvikling, før proteiner blev de dominerende katalysatorer i levende organismer.

Klassificering af enzymer

Enzymer navngives almindeligvis ud fra de reaktioner de katalyserer. En almindelig praksis er at tilføje endelsen '-ase' til navnet på substratet. Eksempler er urea - urease, arginin - arginase, tyrosin - tyrosinase. Desuden findes en gammel form for navngivning, hvor man finder navnene pepsin, trysin og renin etc. Enzymer kan også klassificeres udfra grupper, der katalyserer ensartede kemiske reaktioner som for eksempel proteinaser, lipaser, oxidaser etc.
- Hydrolytiske enzymer
- Esteraser
- Lipaser
- Karbohydraser
- Proteaser
- Peptidaser
- Proteinaser
- Pepsin
- Trypsin
- Kymotrypsin
- Fosforylaser
- Oxidation-reduktions enzymer
- Dehydrogenaser
- Oxidaser
- Transferaser
- Dekarboxylaser
- Hydraser
- Isomeraser Man regner med at kroppen indeholder tusindvis af forskellige enzymer, og at en stor del af kroppens tørstof udgøres af enzymer, idet størsteparten af dette er protein. Enzymer har været anvendt af mennesket siden oldtiden til for eksempel fremstilling af vin, brød og eddike. Livet kunne ikke eksistere uden enzymer.

Se også

- Katalysator
- Proteinkemi Kategori:Biologi Kategori:Kemi ja:酵素 ko:효소 ms:Enzim simple:Enzyme

Respiration

Respiration (åndedræt, vejrtrækning) kræver adgang til ilt og en eller flere, energirige, organiske kulstofforbindelser. Langt de fleste levende væsner bruger respiration som deres metode til at udvinde bioenergi af organisk stof. Det gælder både de autotrofe (selvforsynende), grønne planter og de heterotrofe planteædere, rovdyr, snyltere og nedbrydere. Alle højere væsner har særlige organeller, mitokondrier, der udfører den enzymatisk-kemiske del af respirationen. Dyre- (og menneske-)mitokondrier har betydeligt mindre DNA end svampe-, alge- og plantemitokondrier. Selv om respiration er en forholdsvis effektiv metode til at udvinde energi af fødemidlerne, så er der et meget stort varmetab undervejs gennem processen. Formlen ser sådan ud: ::C₆H₁₂O₆ + 6 O₂ giver 6 CO₂ + 6 H₂O + energi (ca. 30 ATP-molekyler (= 40%) + 60% varme). Omsætning via respiration kaldes aërob, mens omsætning uden ilt kaldes anaërob. Det sidste kendes bl.a. fra en række gæringsprocesser og glykolysen. Også i jord foregår det meste af omsætningen ved respiration, men to forhold kan gøre dette umuligt: Dels kan vandindholdet i jordens porer forhindre et tilstrækkeligt hurtigt luftskifte, og dels kan komprimering af jorden forhindre dette. Af disse grunde dannes der en ilthorisont i jorden, som adskiller lag med mere end fem procents iltindhold fra dybere lag med mindre end fem procents ilt i jordluften. Denne grænse er afgørende, for den betyder et skifte fra henholdsvis aërobe omsætninger (respiration) til anaërobe (gæring).

Se også

- Aerob respiration
- Anaerob respiration
- Blad (organ)
- Citronsyrecyklus
- Gælle
- Lunge
- Minutvolumen
- Oxidation
- Ventilation

Kilder/henvisninger

Kategori:Økologi Kategori:Fysiologi ja:呼吸

Formering

Når populationer af levende organismer øger deres antal, så er der sket en formering. Normalt vil formeringen være kønnet, sådan at arveanlæggene blandes, og hvert individ bliver bærer at et enestående sæt af gener. Meget taler for, at den kønnede formering har været en succesrig metode, for den er opstået uafhængigt flere gange og hos mange, vidt forskellige organismer. Omvendt er der dog et stort antal bakterier, som stadigvæk formerer sig ved deling, dvs. ved ukønnet kloning, og der findes også eksempler blandt både dyr og planter på, at metoden kan have sine fordele. Planter med ukønnet formering:
- Selje-Røn (apomiktiske bær)
- Skør-Pil (træagtige stiklinger)
- Skov-Jordbær (aflæggere) Dyr med ukønnet formering:
- Fersken-Bladlus (parthenogenese)
- Bier, hvor klonede æg udvikler droner, når en dronning mangler.

Stimulus

Spore, tilskyndelse, pirring. ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen

Homøostase

Tilbage til økologi ---- Når et barn skal lære sig at cykle, vælter det masser af gange i begyndelsen. Lidt senere holder det sig kørende, men i en slingrende kurs, der ser faretruende ud. Til sidst har barnet – stort set ubevidst – lært sig at holde cyklen og kroppen i ro, og det modvirker tab af balance gennem ganske små drej med styret. Barnet er blevet en stabil cyklist, det kender præcist betingelserne for cyklingens homøostase. Homøostase er et begreb, der betyder “balance” eller “ligevægt”. Homøostase er en egenskab ved ethvert åbent system, der gør det muligt at ændre det indre miljø, sådan at stabile forhold kan fastholdes. Det sker ved hjælp af mangedobbelte, dynamiske justeringer af ligevægtstilstande, justeringer der er kontrolleret af indbyrdes forbundne reguleringsmekanismer. Ordet blev skabt i 1932 af Walter Cannon ud fra to græske ord: homoios: lignende + stasis: ståen, stilleståen. Ligevægt.

Oversigt

Begrebet bruges mest i betydningen biologisk homøostase. Levende organismer har brug for et homøostatisk, indre miljø for at kunne overleve. Mange miljøfolk mener, at dette grundprincip også har gyldighed for det ydre miljø. Økologiske, biologiske og samfundsmæssige systemer er homøostatiske. De modvirker forandring for at blive i ligevægt. Hvis systemet ikke har held til at genskabe balancen, kommer det over i en tilstand, hvor reguleringerne er mere strikse end før. Dette kan i sidste ende føre til systemets sammenbrud. Komplekse systemer som f.eks. den menneskelige organisme må blive i homøostase for at fastholde stabilitet og for at kunne overleve. Den slags systemer skal ikke bare holde ud for at overleve. De må tilpasse sig og udvikle sig i forhold til ændringer i miljøet, ligesom det må udvikle sig.

Egenskaber ved homøostase

Homøostatiske systemer har adskillige kendetegn:
- de er ultrastabile;
- hele organisationen bidrager til vedligeholdelsen af ligevægtstilstanden, både når det drejer sig om de indre forhold, om strukturen og om funktionen
- de er uforudsigelige (virkningen af en præcis handling bliver ofte det modsatte af, hvad man kunne vente) Man stiller ofte et tilsyneladende paradoksalt spørgsmål til dem, der er ansvarlige for vedligeholdelse og udvikling af et komplekst system (om det nu er en krop, et økosystem, en stat eller en planet: “hvordan kan en stabil organisation, hvis mål det er at opretholde sig selv og overleve, samtidig være i stand til at ændre og udvikle sig?”

Homøostatiske mekanismer: feedback

Hovedartikel: feedback Når der sker en ændring i forholdene, er der to slags feedback, som systemet reagerer på:
- Negativ feedback er en reaktion, hvor systemet besvarer påvirkningen ved at omvende dens retning. Det gør, at tingene bliver konstante, og derfor bidrager det til at opretholde homøostasen. Som eksempel kan det nævnes, at når koncentrationen af CO₂ stiger i den menneskelige organisme, får lungerne besked om at øge deres aktivitet og udskille mere CO₂. Derved er ændringen (den stigende mængde CO₂) blevet besvaret ved at omvende dens retning (CO₂-koncentrationen falder ved øget ånding).
- Ved positiv feedback går systemets besvarelse af ændringen ud på at forstærke den. Det har en de-stabiliserende virkning, så det medfører ikke øget homøostase. Positiv feedback er mindre almindelig i naturlige systemer end negativ feedback, men det har alligevel sine anvendelser. For eksempel vil nerverne reagere på en bestemt, elektrisk tærskelværdi med at skabe et meget kraftigere handlingspotentiale.

Økologisk homøostase

De eksisterende, gensidige påvirkninger mellem de forskellige levende væsner sker i sammenhæng med en vedvarende opblanding af organiske og uorganiske stoffer, der optages i organismerne som led i deres vækst, stofskifte og formering for til sidst at blive udskilt som affald. Dette vedvarende genbrug af grundstoffer (særligt kulstof, ilt og kvælstof) og vand kaldes biogeokemiske kredsløb. De garanterer en varig stabilitet i biosfæren ( i det mindste, når man lader menneskelig indflydelse og ekstreme vejrforhold ude af betragtning). Denne selvregulering, som støttes af kontrolfunktioner med negativ feedback, sikrer at økosystemerne har lang levetid. Det kan ses af de meget stabile koncentrationer af de fleste grundstoffer i hver afdeling. Det kaldes homøostase. Økosystemerne har også en tendens til at udvikle sig hen mod en tilstand med ideel balance, klimaks, som nås efter en succession af begivenheder (f.eks. kan en dam blive til en højmose). I sin Gaiahypothese påstår James Lovelock, at helheden af alt liv på Jorden (eller en anden planet med liv) virker som en kæmpestor organisme, der ændrer planeten aktivt, så der skabes de forhold, som passer bedst til organismens behov. Ifølge den opfattelse opretholder hele planeten en homøostatisk tilstand. Om sådan et system virkelig findes på Jorden, det diskuterer man stadig, men det er almindeligt accepteret, at der findes nogle forholdsvis enkle, homøostatiske mekanismer. Det er f.eks. sådan, at et øget indhold af CO₂ i atmosfæren får planterne til at vokse mere, og på den måde bliver der fjernet mere CO₂ fra atmosfæren.

Biologisk homøostase

Homøostase er et af de grundlæggende kendetegn hos levende organismer. Det drejer sig om at fastholde det indre miljø inden for tålelige grænser. Enhver organisme kan enten være tilpasser eller regulator i forhold til bestemte forhold i miljøet. Regulatorer prøver at fastholde belastninger på et konstant niveau, uanset hvad der sker i miljøet. Tilpasserne lader miljøet afgøre belastningens størrelse. Nogle dyr fastholder f.eks. en konstant kropstemperatur, mens andre, de vekselvarme, accepterer store udsving i kropstemperaturen. Det er en fordel ved homøostatisk regulering, at den tillader organismen at fungere mere effektivt. De vekselvarme dyr har f.eks. en tendens til at være sløve ved lave temperaturer, mens dyr med fast kropstemperatur er aktive som altid. På den anden side kræver regulering energi, og når slanger kun behøver at æde én gang om ugen, så skyldes det, at de har brugt for meget mindre energi til at opretholde homøostase.

Homøostase i menneskekroppen

Alle mulige faktorer påvirker kropsvæskernes evne til at holde mennesket i live. Det omfatter forhold som temperatur, saltkoncentration, surhedsgrad, CO₂koncentration og koncentrationen af nødvendige stoffer f.eks. druesukker, forskellige ioner og ilt eller affaldsstoffer som urinstof. Disse forhold påvirker de kemiske reaktioner som holder kroppen levende, og derfor er der indbyggede, fysiologiske mekanismer, som fastholder dem på et gunstigt niveau. Kontrollen varetages af forskellige organer i kroppen. Som eksempler kan nævnes:
- Varmeregulering
- Skeletmusklerne kan ryste for at producere varme, hvis kropstemperaturen er for lav.
- Varmedannelse uden rystelser bygger på nedbrydning af fedtstoffer for at øge temperaturen.
- Svedning afkøler kroppen ved at varme bruges til fordampning.
- Kemisk regulering
- Bugspytkirtlen danner insulin, der regulerer blodets sukkerindhold.
- Lungerne optager ilt og fjerner CO₂ fra blodet. Derved reguleres blodets surhedsgrad.
- Nyrerne fjerner urinstof og tilpasser koncentrationerne af vand og en lang række af ioner. De fleste af disse organer er styret af hormoner, som udskilles fra kirtler i hypofysen, der selv bliver styret fra hypothalamus.

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756 Kategori:Økologi Kategori:Fysiologi ja:恒常性

Spore

Ordet spore har flere betydninger eller specialiseringer: #Hornvækst på fugles mellemfod. #Hestespore - et (tidligere?) rytterredskab på skoenes hæle. #Svampespore svampekim.

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Respiration

Se også

- Aerob respiration
- Anaerob respiration
- Blad (organ)
- Citronsyrecyklus
- Gælle
- Lunge
- Minutvolumen
- Oxidation
- Ventilation

Kilder/henvisninger

Kategori:Økologi Kategori:Fysiologi ja:呼吸

Stofskifte

Stofskifte er noget der sker i en celle.

Abiotisk

Biotisk er et ord, der bruges sammen med sin modsætning: abiotisk. Biotisk betyder: "det levende", mens abiotisk betyder: "det livløse". Dette ordpar bruges mest om de faktorer, der påvirker levende væsner. Man siger nemlig, at en arts niche består af henholdsvis de biotiske og de abiotiske faktorer.

Organisme

Tilbage til: Biota (taksonomi), biologi eller økologi ---- En organisme er et biologisk levende væsen. En organisme har normalt et stofskifte i mindst et af sine biologiske udviklingstrin.

Se også

- biologi
- mikroorganisme
- Organisme klassifikationsmetoder
- Systema naturae
- Scala naturae
- Liv i rummet Kategori:Økologi ja:生物 ko:생물 th:สิ่งมีชีวิต zh-min-nan:Seng-bu̍t

Kategori:Biologi

Kategori:Natur Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner ja:Category:生物学 ko:분류:생물학 ms:Category:Biologi simple:Category:Biology

Jejunum

Das Jejunum - der "Leerdarm" - ist jener Teil des Dünndarms, der dem Duodenum (Zwölffingerdarm) folgt und dem Ileum vorangeht. Während der Beginn des Jejunums durch die Flexura duodenojejunalis in Höhe des zweiten Lendenwirbelkörpers eindeutig definiert ist, kann die Grenze zwischen Jejunum und Ileum anatomisch nicht scharf begrenzt werden.

Siehe auch

- Verdauungstrakt
- Verdauung

Weblinks

- [http://www.anatomie.net/histowebatlas/n-161.htm Histologische Präparate] Kategorie:Verdauungsapparat

mia�d�yca sms gate Sklep w�dkarski online casinos ruletka

:: RELATED NEWS ::

Barsuk Records
Barsuk Records è una casa di discografica indipendente con sede a Seattle, Washington. Il suo logo è il disegno di un cane con un vinile in bocca. Il nome della casa deriva da una parola russa che significa "tasso". Tra gli artisti più famosi che hanno firmato con la Barsuk

Giudicato di Arborea
Arborea è anche un comune italiano in provincia di Oristano. ---- Arborea è il nome di un piccolo regno del medioevo. Il sovrano veniva chiamato "giudice". Il più famoso di questi principi locali fu la principessa Eleonora d'Arborea, ma dopo la sua morte, avvenuta nel 1404, il regno perse la sua indipendenza e fu inglobato nel regno aragonese. <

Arborea (regno)
Arborea è anche un comune italiano in provincia di Oristano. ---- Arborea è il nome di un piccolo regno del medioevo. Il sovrano veniva chiamato "giudice". Il più famoso di questi principi locali fu la principessa Eleonora d'Arborea, ma dopo la sua morte, avvenuta nel 1404, il regno perse la sua indipendenza e fu inglobato nel regno aragonese. <

Ragnarök
Il Ragnarök (o ragnarøkkr) indica, nella mitologia nordica, la battaglia finale tra le potenze della luce e dell'ordine e quelle della tenebra e del caos, in seguito alla quale l'intero mondo verrà distrutto e quindi rigenerato.

Significato del termine e fonti scritte

Il nome è composto da ragna (dèi-poteri organizzati) e rök (fato-destino-meraviglie), poi confuso con rökkr (crepuscolo). Il termine probabilmente più antico è r

Read More...

Westport
Westport è il nome di molte città sparse per il mondo. In ordine alfabetico per nazione:
- Canada
- Westport, Nova Scotia
- Westport, Ontario
- Irlanda
- Westport, cittadina irlandese della contea del Mayo.
-

Wikipedia:Testo della GNU Free Documentation License/traduzione
__NOTOC__ = GNU Documentazione di Licenza Gratuita = Versione 1.2, Novembre 2002 Copyright (C) 2000,2001,2002 Fondazione Software Gratuito, Inc. 59 Temple Place, Suite 330, Boston, MA 02111-1307 USA A chiunque è concesso di copiare e distribuire copie di questa documentazione, ma non è concesso cambiarla.

0. PREAMBOLO

Lo scopo di questa Licenza è di rendere un manuale, un libro di testo, o altro documento utile e funzionale un documento "libero" nella seguente accezione di libertà: assicurare a tutti la licenza effettiva di copiarla e redistribuirla , mod

Riccardo I d'Inghilterra
Riccardo I d'Inghilterra (8 settembre 1157 – 6 aprile 1199) fu re d'Inghilterra dal 1189 al 1199. È noto anche con il nome di Riccardo Cuor di Leone. Venne considerato un eroe ai suoi tempi e, successivamente, è descrit

Gigliola Cinquetti
Gigliola Cinquetti (Verona, 20 dicembre 1947), cantante italiana, Debutta a sedici anni al Festival di Sanremo nel 1964 vincendo, in coppia con Patricia Carli, la manifestazione canora con la canzone Non ho l'età (Per amarti). Due mesi dopo a Copenaghen vin